Diabetes og Hjertesygdom
|
|
|
- Albert Thøgersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning Nr. 2
2 Diabetes og hjertesygdom
3 Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans Erik Bøtker Ida Gustafsson Anne Merete Soja Dansk Endokrinologisk Selskab Ole Snorgaard Søren Tang Knudsen Sten Madsbad Peter Rossing Klavs Würgler Hansen Jan Erik Henriksen Caroline M. Nervil Kistorp 3
4 Indholdsfortegnelse DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB & DANSK ENDOKRINOLOGISK SELSKABkonkluderer 5 RESUMÉ 6 Kapitel 1: EPIDEMIOLOGI 8 Kapitel 2: UNDERSØGELSE FOR DYSGLYKÆMI VED ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG HJERTEINSUFFICIENS. 9 Kapitel 6: GLYKÆMISK BEHANDLING AF TYPE 2 DIABETES VED ISKÆMISK HJERTESYGDOM 20 Metformin 22 Sulfonylurinstoffer 22 Insulin 22 Glitazoner 22 DPP4- antagonister og GLP-1 analoger 23 Kapitel 3: PRÆDIABETES 12 Kapitel 4: DIAGNOSTIK OG UDREDNING FOR ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG HJERTEINSUFFICIENS VED DIABETES 13 Kapitel 7: BEHANDLING AF STABIL ISKÆMISK HJERTESYGDOM VED DIABETES 24 Acetylsalicylsyre og clopidogrel 24 ACE-hæmmere 24 Betablokkere 24 Statiner 24 Antihypertensiva 24 Kapitel 8: BEHANDLING AF AKUT KORONART SYNDROM VED DIABETES 26 Kapitel 5: MODIFIKATION AF RISIKOFAKTORER 15 Effekten af livsstilsintervention 15 Anbefaling vedr. rehabilitering: 15 Nefroprotektiv behandling er kardiovaskulær forebyggelse 15 Strategi ved antihypertensiv behandling af diabetes patienter 16 Blodtryksmål 16 Antihypertensiva og nyopstået diabetes 16 Behandling af dyslipidæmien ved type 2 diabetes 17 Behandling af dyslipidæmien ved type 1 diabetes 17 Kapitel 9: BEHANDLING AF HJERTEINSUFFICIENS VED DIABETES 29 ACE-hæmmere/angiotensin-II-receptor-antagonister 29 Beta-blokker-behandling 29 Diuretika 29 Øvrig behandling 29 Kapitel 10: ORGANISATION 30 REFERENCELISTE 32 4
5 Dansk Cardiologisk Selskab & Dansk Endokrinologisk Selskab konkluderer om vejledningen vedrørende: Diabetes og Hjertesygdom Dansk Cardiologisk Selskab & Dansk Endokrinologisk Selskab foreslår på baggrund af vejledningen konkret at: Hans Erik Bøtker Per Hildebrandt Kim Brixen Ole Snorgaard 5
6 Resumé Diagnostik af diabetes Diagnostik af kardiel sygdom Behandling 6
7 Organisation 7
8 Kapitel 1: Epidemiologi, 8
9 Kapitel 2: Undersøgelse for dysglykæmi ved iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens Diagnostiske kriterier for diabetes mellitus, Tabel 1 Faste 2-timers peroral glukosebelastning (OGTT) Undersøgelse for dysglykæmi Iskæmisk hjertesygdom,,,, 9
10 Hjerteinsufficiens, Anbefaling Boks 1 Ved stabil iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens Ved akut iskæmisk hjertesygdom Alternativt anvendes følgende algoritme: 10
11 Figur 1. Undersøgelse for ændringer i glukosemetabolismen ved akut koronart syndrom. OGTT efter 3 måneder Glukosemåling ved ankomst Hb A1c samt faste plasmaglukose på 2. og 3. dagen Kendt diabetes Nyopdaget i diabetes: Faste plasmaglukose 7,0 mmol/l ved 2 målinger og HbAlc > 6,5% eller en tilfældig plasmaglukoseværdier 11,1 mmol/l Alle andre Ca. 3 måneder: OGTT 2 timers plasmaglukose 11,1 mmol/l IGT: 2 timers plasma glukose 7,8-11 mmol/l Normal OGTT Diabetologisk opfølgning og patientuddannelse i almen praksis/diabetesskole eller i diabetesambulatorium DCS/DES 2008 Livsstilsintervention og årlig opfølgning i almen praksis: diabetes diagnostik og risikofaktorer 11
12 Kapitel 3: Prædiabetes Prædiabetes og udvikling af diabetes Prædiabetes og kardiovaskulær sygdom Forebyggelse af progression til diabetes ved prædiabetes / behandling α γ Opfølgning af personer med prædiabetes 12
13 Kapitel 4: Diagnostik og udredning for iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens ved diabetes Forekomst og betydning af iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens hos diabetespatienter,,,,, hjerteinsufficiens, systolisk Skal alle diabetespatienter screenes for iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens?, Diagnostiske metoder til udredning af iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens hos diabetespatienter Hvile-EKG: Arbejds-EKG: 13
14 Myokardieskintigrafi (SPECT): Dobutamin-stress-ekkokardiografi: Koronar CT-angiografi: MR-angiografi: Koronararteriografi: Ekkokardiografi: Andre billeddiagnostiske modaliteter (isotopventrikulografi og MR-scanning): Natriuretiske peptider: Anbefaling vedrørende udredningsstrategi for iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens hos patienter med diabetes mellitus årlig status Figur 2. Udrening for iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens hos diabetespatienter Asymptomatisk Ingen udredning Boks 2 Klassisk angina KAG Diabetes Brystsmerter Atypiske brystsmerter EKG m. EKG u. iskæmi iskæmi Koronar CTangio/SPECT Dyspnoe Abnormt EKG # og/eller BNP Iskæmi Q-takker eller ST/T-taks abnormiteter, ny-udviklet venstresidigt grenblok # F.eks. iskæmi, hypertrofi, atrieflimren Hos alle patienter med diabetes mellitus foretages mindst årligt: Normalt EKG og BNP Overvej ekstrakardiale årsager Hos alle patienter med type 2 diabetes og voksne patienter med type 1 diabetes anbefales herudover: Ved kardiovaskulære symptomer henvises til hjerteafdeling med henblik på nærmere undersøgelse, der kan omfatte følgende: Ekko Nedsat EF og/eller EKG m. iskæmi KAG Normal EF og EKG u. iskæmi Koronar CTangio/SPECT 14
15 Kapitel 5: Modifikation af risikofaktorer Livsstilsintervention Effekten af livsstilsintervention,, Anbefaling vedr. rehabilitering: Hypertension og diabetes Nefroprotektiv behandling er kardiovaskulær forebyggelse 15
16 ,,,,, Strategi ved antihypertensiv behandling af diabetes patienter Blodtryksmål,,,, Antihypertensiva og nyopstået diabetes,, Tabel 2 Tabel 3 16
17 Tabel 4 Boks 3 Anbefalinger vedr. antihypertensiv behandling ved diabetes Behandling af dyspipidæmien ved diabetes Behandling af dyslipidæmien ved type 2 diabetes Baggrund for behandlingstrategien,,,, 17
18 Figur 2. Figuren er taget fra Hayward RA et al 151. (40 mg/dl = 1,0 mmol/l). 30 mg/dl = 0,75 mmol/l Tabel 5. Statin-studier og type 2 diabetes mellitus Studie Varighed (år) Absolute 5-Year Risk for CV Events Absolute 5-Year Risk for CV Events Antal DM-patienter Sekundær intervention Kardiovaskulære hændelser Placebo (%) Aktive (%) Relativ risikoreduktion (%) Absolut risikoreduktion (%) NNT per opfølgningstid Primær intervention Relative and absolute risk reduction during treament vith statins in high-risk versus low-risk patients CV events preventes per 100 people treated for 5 y CV events preventes per 100 people treated for 5 y LDL Cholesterol Level, CV event prevented per 100 people treated for 5 y CV events prevented per 100 people treated for 5 y LDL Cholesterol Level, High-risk patient Low-risk patient Fibraternes plads i behandlingen af dyslipidæmien ved type 2 diabetes,, Behandling med fiskeolie ved type 2 diabetes Terapeutisk mål for behandlingen af dyslipidæmien ved type 2 diabetes 18
19 Praktisk behandlingstrategi Behandling af dyslipidæmien ved type 1 diabetes, Boks 4 Anbefalinger vedr. lipidsænkende behandling ved diabetes Antitrombotisk behandling af patienter med diabetes mellitus,,,,, Boks 5 19
20 Kapitel 6: Glykæmisk behandling af type 2 diabetes ved iskæmisk hjertesygdom,,, Metformin,,,, Sulfonylurinstoffer, Insulin 20
21 Glitazoner Figur 3 (revideret udfra: Guidelines Diabetes Care 2006 og Diabetologia 2008). Diagnose Livsstilsintervention + metformin HbA 1C 7% Tillæg basal insulin - mest effektivt Tillæg SU - billigere Tillæg glitazon - ikke hypoglykæmi Tillæg GLP1 analog/dpp4 hæmmer vægt neutral, ikke hypoglykæmi HbA 1C 7% HbA 1C 7% HbA 1C 7% HbA 1C 7% Intensiveret insulin Tillæg GLP1 analog/dpp4 hæmmer eller glitazon Tillæg SU Insulin + metformin Tillæg SU HbA 1C 7% HbA 1C 7% HbA 1C 7% Intensiveret insulin + metformin 21
22 DPP-4 hæmmere og GLP-1 analoger, Behandling af hyperglykæmi i praksis Glykæmisk behandling af patienter med diabetes mellitus og hjerteinsufficiens Metformin,, Sulfonylurinstoffer Insulin, Glitazoner, 22
23 DPP4- antagonister og GLP-1 analoger 23
24 Kapitel 7: Behandling af stabil iskæmisk hjertesygdom ved diabetes Medicinsk behandling Acetylsalicylsyre og clopidogrel ACE-hæmmere, Betablokkere Statiner,, Antihypertensiva Revaskulariserende behandling 24
25 , Boks 6 Medicinsk behandling til alle diabetespatienter med iskæmisk hjertesygdom omfatter: Revaskulariserende behandling anbefales: 25
26 Kapitel 8: Behandling af akut koronart syndrom ved diabetes,,,,,,,, Medicinsk behandling acetylsalicylsyre clopidogrel, lavmolekylært heparin/ufraktioneret heparin, nitroglycerin, morfika, furosemid og ilt Betablokkere statinbehandling, ACE-hæmmer,,, Adjuverende blodfortyndende behandling ved AKS Boks 7 Anbefalinger for blodfortyndende behandling ved akut STEMI med PCI Før invasiv intervention: Under PCI Efter PCI,, Revaskulariserende behandling ved UAP og NSTEMI, Revaskulariserende behandling ved STEMI, 26
27 Glykæmisk kontrol ved akut koronart syndrom, Boks 8 Anbefaling vedr. glykæmisk kontrol ved AKS 27
28 Rehabilitering af diabetespatienter med IHS, Boks 9 Anbefalinger vedr. behandling af AKS hos patienter med diabetes Medicinsk behandling omfatter akut opstart af: Derudover anbefales: Revaskularisering: Rehabilitering: 28
29 Kapitel 9: Behandling af hjerteinsufficiens ved diabetes, Hjerteinsufficiensbehandling ACE-hæmmere/angiotensin-II-receptor-antagonister, Diuretika, Øvrig behandling Non-systolisk hjerteinsufficiens Boks 10 Beta-blokker-behandling,, 29
30 Kapitel 10: Organisation Udredning for iskæmisk hjertesygdom og/eller hjerteinsufficiens ved diabetes Henvisning til kardiologisk afdeling: Opfølgning efter udredning og kardiologisk behandling: Kronisk iskæmisk hjertesygdom og/ eller hjerteinsufficiens udredning for diabetes AKS udredning for diabetes Opfølgning af ændringer i glukosestofskiftet: Kendt diabetes: Ny-diagnosticeret diabetes: Program for den nykonstaterede T2DM-patient 30
31 Nedsat glukosetolerance (IGT) og/eller øget faste plasma glukose (IFG): Opgavefordeling og informationsudveksling: 31
32 Referenceliste Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. 2006:24 Obes Res Ugeskr Laeger Diabetes Care Arch Intern Med Diabetes Care Diabetologia Circulation Circulation Eur Heart J Lancet N Engl J Med Diabetologia Diabetes Care Eur Heart J Eur Heart J Diabet Med Ugeskr laeger Diabet Med Diabetologia Ugeskr laeger Diabetes Lancet Eur Heart J Diabetes Care Circulation Heart Eur Heart J Lancet J Intern Med Eur Heart J Diabetes Care Int J Cardiol Diabetes Care 32
33 Diabetologia Diabetes Care N Engl J Med N Engl J Med Lancet Diabetologia Diabetes Care Arch Intern Med N Engl J Med N Engl J Med Lancet N Engl J Med Lancet Diabetologia N Engl J Med Diabetes Care Diabetes Care Diabetologia Circulation JAMA Diabetes Ann Intern Med Diabetes Care Eur Heart J Diabetes Care Eur Heart J Am Heart J Diabetes Care Diabetes Care Am J Cardiol Am Heart J Diabetes Care Circulation Am Heart J Diabetes JAMA Med Decis Making Am J Cardiol Am J Cardiol J Am Coll Cardiol Am J Cardiol BMJ 33
34 Nutr Metab Cardiovasc Dis Cochrane Database Syst Rev Cochrane Database Syst Rev Ugeskr Laeger Diabetes Care Diabetologia Diabetologia N Engl J Med Lancet N Engl J Med JAMA Lancet Lancet Lancet BMJ Nat Clin Pract Nephrol Lancet Kidney Int Suppl Diabetologia Br Med J (Clin Res Ed) Diabetologia Diabetologia Diabetologia Diabetologia N Engl J Med Ann Intern Med N Engl J Med Kidney Int Circulation N Engl J Med N Engl J Med N Engl J Med Diabet Med Kidney Int Circulation Diabetes Care Am J Kidney Dis J Hypertens Diabetes Care J Hypertens 34
35 Hypertension Blood Press Monit Lancet Circulation Diabetes N Engl J Med J Hypertens J Hypertens Hypertension J Hypertens Lancet Diabetes Care JAMA Am J Cardiol N Engl J Med Diabetes Care N Engl J Med Circulation N Engl J Med Circulation Lancet Lancet Diabetes Care N Engl J Med Lancet Annals of Internal Medicine Diabetes Care N Engl J Med Arch Intern Med Lancet Lancet N Engl J Med Diabet Med Curr Opin Lipidol Diabetes Care N Engl J Med JAMA Lancet N Engl J Med Circulation Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 35
36 Heart N Engl J Med JAMA BMJ Diabetes Care Am J Cardiol Eur Heart J Lancet N Engl J Med Lancet N Engl J Med Diabetes Care BMJ Cochrane Database Syst Rev Ann Intern Med BMJ J Intern Med Eur J Intern Med BMJ Diabetes Care CMAJ Circulation BMJ Eur Heart J Lancet Journal of the American College of Cardiology N Engl J Med JAMA JAMA diabetesjournals org/cgi/reprint/31/1/173 pdf 2007 October 25. Diabetologia emea europa eu/pdfs/human/press/pr/ en pdf Diabetes Care JAMA JAMA Journal of Cardiac Failure Eur Heart J Arch Intern Med N Engl J Med Eur Heart J BMJ Lancet N Engl J Med 36
37 Eur J Cardiovasc Prev Rehabil Circulation J Am Coll Cardiol Ann Thorac Surg Circulation Circulation Circulation Am J Cardiol J Am Coll Cardiol J Am Coll Cardiol Circulation N Engl J Med Am J Cardiol Circulation Lancet J Am Coll Cardiol Lancet J Am Coll Cardiol Ann Intern Med Circulation Eur Heart J J Am Coll Cardiol J Am Coll Cardiol Coron Artery Dis Arch Intern Med Scand Cardiovasc J Circulation Am Heart J Circulation J Am Coll Cardiol J Am Coll Cardiol Cardiovasc Revasc Med J Invasive Cardiol Am J Cardiol Circulation N Engl J Med Lancet 37
38 J Am Coll Cardiol JAMA Lancet N Engl J Med Lancet Am Heart J J Am Coll Cardiol Heart Am J Cardiol Lancet Circulation Eur Heart J BMJ Eur Heart J Metabolism Am J Ther Diabetes Care Circulation JAMA N Engl J Med Circulation Am J Med Cochrane Database Syst Rev Am Heart J Diabet Med Am Heart J Hjerterehabilitering. Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Cardiac rehabilitation. A guide to practice in the 21th century. Am J Med Am J Cardiol Exercise in the clinical management of diabetes. The clinical application of exercise in type 2 diabetes Eur Heart J Lancet Lancet The Lancet N Engl J Med N Engl J Med 38
39
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Endokrinologisk Selskab Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr.2 Udgivet august 2008 af :
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Diabetes og hjertesygdom
1312 KARDIOLOGI Diabetes og hjertesygdom Ole Snorgaard, Søren Tang Knudsen, Mette Marie Madsen & Per Hildebrandt På vegne af arbejdsgruppen 1 under Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab.
CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Hjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital [email protected]
Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Ekg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Praksisdag Syd
Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2
REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital [email protected]
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Akut koronart syndrom på sygehus
K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Sygejournaler, Kommunehospitalet, Medicinsk Afdeling, 1914, 199-246, bind 5
Journal E M Hansen 2 Sygejournaler, Kommunehospitalet, Medicinsk Afdeling, 1914, 199-246, bind 5 Forside E M Hansen 15 D af Slagtermester Hejbergsgade 14,1 indl 12-5-14 udskr 18-5-14 Indl. diagn. Diabetes
Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Kardiovaskulær forebyggelse og rehabilitering. Hvor skal vi hen?
Kardiovaskulær forebyggelse og rehabilitering Hvor skal vi hen? Eva Bossano Prescott DCS s årsmøde 2011 Nyborg Udvikling i mortalitet af iskæmisk hjertesygdom i Danmark og andre Europæiske lande WHO aldersjusteret
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Årsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater
VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT, Renal denervering og Operationer Region Nordjylland Region Midtjylland Region
Sammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Farmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Agenda: skjulte dagsorden akut kardiologi 1. DCS understreger,
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision
Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2018 Revision 1 Indholdsfortegnelse Non-farmakologisk behandling af type 2-diabetes... 4 Farmakologiske behandling af type 2 diabetes... 6 Makrovaskulære komplikationer:...
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013
Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >
KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet
KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision
Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas
