Ungepakkens Nyhedsbrev

Transkript

1 Ungepakkens Nyhedsbrev # 151 Dato: 4. september 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: UNGE MED RINGE MOTIVATION HAR HØJE AMBITIONER SØG PULJEN TIL ALTERNATIVE SKOLEFORLØB FOR NYDANSKE BØRN OG UNGE ANTORINI VIL HAVE ERHVERV I 10. KLASSE KL, DI OG DANSK METAL BAG NYT KONCEPT FOR 10. KLASSE EFTERÅRSKONFERENCEN ELEVER DELTAGER I STOR UNDERSØGELSE OM LÆRINGSMILJØ OG INKLUSION FOLKESKOLEELEVER SKAL HØRE OM ERHVERVSSKOLER FRAFALDET PÅ ERHVERVSSKOLERNE ER STIGENDE Forskræp Læser man aviser i denne tid, er det tydeligt at der samles sammen til en reform af ungdomsuddannelsesområdet. Råd, instituttet, tænketanke, ministerier og interesseorganisationer kaster analyser og rapporter af sig i en hurtig strøm. Ungepakkens nyhedsbrev forsøger at opfange de væsentligste, men sorterer også de mest polemiske og spinnede fra, som du selv kan følge med i pressens håndteringer af. Informationskrigen er brudt ud. Og som i mange andre krige er sandheden det der først forsvinder PDF og Word? UngepakkensNyhedsbrev skifter nu tilbage til PDFer, da vi har fundet et program, der fastholder de aktive links efter omsætning fra det program nyhedsbrevet laves i. Det virkede i de første test, og har naturligvis håb om det også gør når det foldes rigtigt ud. Lykkes det ikke - så giv en melding.nu får du så igen det lay-out som Nyhedsbrevet møjsommeligt er lavet i med skrifttyper og marginer, som redaktøren har bestem. Fingrenes utilsigtede dans hen over tastaturet, der giver sproglige fejl og andre finker der flyver af panden, skal deres redaktør forsøge at holde ude af dokumenterne. Skulle der også for fremtiden være anledninger til forundring, er du velkommen at kontakte Ungepakkens Nyhedsbrev redaktør. Næste udgave af Ungepakkens Nyhedsbrev kommer på torsdag kl. 14.

2 Unge med ringe motivation har høje ambitioner Nye tal fra DEAs Ungdomsuddannelseskommission viser, at selv de mindst motiverede elever i folkeskolen har ambitioner om videreuddannelse Man kan ikke drømme sig til en uddannelse. Alligevel har nogle unge meget høje forventninger til deres fremtidige uddannelse og job, selv om deres motivation for at modtage læring i folkeskolen er særdeles ringe. Det viser en ny analyse fra DEA og Center for Strategisk Uddannelsesforskning, AU. Analysen viser, at 64 procent af de mindst motiverede elever i folkeskolen ser sig selv fortsætte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. 26 procent af de mindst motiverede kan se sig selv i gymnasiet, og 26 procent ser sig selv i et job, der kræver en lang videregående uddannelse. Undersøgelsens metode Data er indsamlet i forbindelse med udviklingsprojektet LP-modellen, som kigger på læringsmiljø og laver pædagogiske analyser på blandt andet folkeskoler elever i folkeskolens 9. og 10. klasser fra 39 repræsentativt fordelte skoler har deltaget i undersøgelsen. Hver elevs klasselærer har udfyldt en række spørgsmål om de enkelte elever. Det er altså lærernes vurdering af elevernes motivation samt elevernes egne ønsker til ungdomsuddannelse og fremtidigt job, der udgør analysegrundlaget. I denne analyse har vi kun set på de ti pct. af eleverne, som lærerne vurderer, er mindst motiverede for uddannelse. Motivation er her et samlet udtryk for: om eleverne kan lide at gå i skole om det er vigtigt at lære noget, når man er i skolen om timerne er kedelige om det er vigtigt at få gode karakterer og om man synes, det er vigtigere at være sammen med andre elever frem for at lære noget Tydeligere krav til de unge Som nævnt ser to tredjedele af de mindst motiverede sig selv på en erhvervsuddannelse. Det er dårligt nyt, fordi det i forvejen er de unge med dårligst karakterer, som søger erhvervsuddannelserne. Det er også tankevækkende, at 67 pct. godt kunne godt tænke sig at tage en pause fra bøgerne og komme ud at arbejde. Et bekymrende højt tal taget i betragtning, at der ikke findes mange ufaglærte jobs til unge, der netop har afsluttet folkeskolen. Analysen tydeliggør derfor, at både erhvervsskoler og gymnasier står over for en enorm udfordring, når unge uden motivation for at modtage undervisning alligevel ser sig selv på en ungdomsuddannelse. De mangler en reel forståelse af, hvad der kræves af dem i uddannelsessystemet. Resultatet er bl.a., at op til ti pct. af en gymnasieårgang aldrig får læst videre, og at mange demotiverede begynder på en erhvervsuddannelse. Det risikerer at gå ud over motivationen hos de øvrige studerende og underviserne og kan i sidste ende få negativ betydning for kvaliteten af uddannelserne. Det bør derfor være langt tydeligere for de unge og deres forældre, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kræver af indsats. Redskaberne er mere og bedre oplysning og vejledning samt tydelige adgangskrav både på erhvervsuddannelse og gymnasiet, der baseres på både karakterer og den enkeltes motivation for den konkrete uddannelse.

3 Kilde: Søg puljen til alternative skoleforløb for nydanske børn og unge Undervisningsministeriets pulje Alternative skoleforløb kan søges inden den 1. oktober Puljens formål er at styrke fagligt svage nydanske børn, der har behov for et alternativt skoletilbud. [ ] Undervisningsministeriet har oprettet puljen Alternative skoleforløb, som skal styrke fagligt svage nydanske unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er regeringens målsætning, at 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Tallene viser, at hvis unge først har gennemført en uddannelse i Danmark, er der ingen forskel på andelen, der kommer i beskæftigelse uanset om den unge har dansk eller anden etnisk baggrund end dansk. Alternative skoletilbud, som efterskole- og højskoleophold, kan give den unge mulighed for et miljø- og kulturskift, hvor det, at komme ud af sit vante miljø og møde andre unge og voksne, kan indvirke positivt fremadrettet i forhold til at gennemføre en uddannelse. Klæd unge på til uddannelse Med puljen er det muligt at søge midler til de unge, der har behov for særligt tilrettelagte tilbud for at styrke deres muligheder for at gennemføre en uddannelse. De unge kan modtage tilbud som intensive vejlednings og opkvalificeringsforløb, der bidrager til at motivere, afklare og klæde de unge fagligt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan være gennem efterskole- og højskoleophold og opkvalificeringsforløb på produktionsskoler, ungdomsskoler og VUC. Puljen er på 3 millioner kroner og kan søges bredt af blandt andet Efterskoleforeningen, Folkeskolernes Forening i Danmark, ungdomsskoler, produktionsskoler, VUC og lignende uddannelsesinstitutioner. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2013 klokken Antorini vil have erhverv i 10. klasse Undervisningsministeren vil have 10.-klasser, der forbereder unge til erhvervsuddannelserne og sikrer, at de ikke dropper ud. Spildte kroner og dårlig selvtillid. klasser i tæt tilknytning til erhvervsuddannelsesvejen«, siger ministeren og fastslår: Det er den pris, som samfundet og unge betaler, når de dropper ud af en ungdomsuddannelse,»målet er, at de unge bliver afklaret, og at det hvilket sker alt for ofte. sikres, at de er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Så der er både en ordinær og en alternativ Det vil undervisningsminister Christine Antorini (S) ændre på. Blandt andet ved at oprette nye erhvervsrettede 10.-klasser. skal også være nogle anderledes veje med 10. vej. Den ordinære er den, vi kender i dag, men der Udmeldingen kommer, kort tid før regeringen klasse«. ventes at lancere et af sine helt store prestigeprojekter: en reform af erhvervsuddannelserne, der skal få flere til at søge ind, hæve niveauet og få Følg linket for at læse artiklen færdig. færre til at droppe ud. Alt for mange gennemfører ikke Politiken har de seneste dag de seneste dage haft 10. kl. og ungdomsud-»vi kommer til at kigge på forskellige måder at gennemføre 10.-klasse-forløb på. Blandt andet dannelserne som tema. Vi henviser til med inspiration fra nogle af de erhvervsrettede at læse dagbladende i denne tid 10.-klasser, der kører, så der bliver nogle 10.-

4 Danske Kommuner skrev: KL, DI og Dansk Metal bag nyt koncept for 10. klasse /// ERHVERVSSKOLER / KL, DI og Dansk Metal går sammen om et helt nyt koncept for 10. klasse. Den nye 10. klasse skal give mulighed for en mere erhvervsrettet profil og samtidig afklare de unge personligt og fagligt, så man undgår det store frafald, der i dag plager erhvervsuddannelserne. Her er kronikken, der blev bragt i Berlingske 3. september. Det er allerede nu nødvendigt med reformer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så frafald og omvalg begrænses, skriver DI, Dansk Metal og KL i en fælles kronik. I dag begynder en stor gruppe unge på en ungdomsuddannelse, de reelt ikke er klar til. Det betyder nederlag og frafald for den enkelte, og det har også store omkostninger for samfundet. Derfor skal optagelse på en ungdomsuddannelse betinges af, at de unge er afklarede og fagligt klar i forhold til den ungdomsuddannelse, de søger ind på. Men det betyder ikke, at unge skal sorteres fra. Det betyder, at vi skal lave et målrettet tilbud til de afviste, så flere - ikke færre - får en ungdomsuddannelse. Ca. 96 pct. af alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men hver sjette ung forventes aldrig at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er således en meget stor gruppe unge, der vil falde fra under vejs. Optagelse på en ungdomsuddannelse skal derfor være betinget af, at de unge er afklarede og fagligt klar i forhold til den ordinære ungdomsuddannelse, de søger ind på. Derfor skal elever i grundskolen rustes til et realistisk uddannelsesvalg i forhold til interesse og evner, og der skal sikres tilbud til unge, der ikke er klar. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at udgifterne til omvalg og frafald i dag løber op i mindst 5,8 mia. kr. årligt. Det er vores vurdering, at det i vidt omfang er muligt at skabe nye tiltag i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for de midler, der allerede er i uddannelsessystemet. Det forudsætter dog, at frafaldet på ungdomsuddannelserne reduceres, samt at adgangen til 10. klasse begrænses. Det er forventningen og målet, at den nye folkeskole vil gøre flere parat til at tage en uddannelse. Der vil dog gå mange år, inden folkeskolereformen for alvor slår igennem. Det er derfor allerede nu nødvendigt med reformer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, så frafald og omvalg begrænses. Samtidig kan niveauet på ungdomsuddannelserne højnes, hvis de unge, der kommer ind, både er fagligt stærkere og mere afklarede. Målet for en reform af overgangen til ungdomsuddannelserne er, at der skal være et relevant og realistisk uddannelsestilbud til alle unge i forlængelse af grundskolen, og det er målet, at langt hovedparten af alle unge skal gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Sidst men ikke mindst, skal uddannelsessystemet levere den arbejdskraft, samfundet har behov for. Det er ofte i overgangen mellem skolesystemerne, at eleverne tabes. Effektive overgange forudsætter, at de uddannelsesinstitutioner, der afleverer og modtager de unge, bliver langt bedre til at afstemme hinandens krav og forventninger. En undersøgelse fra SFI fra 2011 viste, at lidt over halvdelen af grundskolerne aldrig er i kontakt med gymnasier og erhvervsskoler. Det er afgørende, at kontakten mellem grundskole og ungdomsuddannelse bliver bedre, og den forpligtelse går begge veje. Hvis flere unge skal lykkes i ungdomsuddannelsessystemet, er det vigtigt, at de unge i langt højere grad er parate, motiverede og afklarede, inden de starter på ungdomsuddannelsen. Det betyder, at vurderingen af, om de er parat til at begynde på en uddannelse (uddannelsesparathedsvurderingen), skal ske tidligere og løbende i folkeskolens udskoling. Vurderingen skal laves i et tæt samarbejde mellem UU-centret, grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Det er vigtigt, at partnerskabet om den unge styrker vejledningen, så eleverne ikke alene vejledes om - men også til - uddannelse. Hele spørgsmålet om unges videre uddannelse skal være en proces, der bliver indledt tidligere, i f. eks. 8. klasse. Det skal hjælpe de unge til afklaring af både interesser og teoretiske og praktiske styrker og svagheder. Den afklaring skal også ske ved, at der udvikles udskolingslinjer i klasse i et tæt, forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Afklaring forudsætter, at de unge i udskolingen får bedre mulighed for konkrete erfaringer med det uddannelsesområde og arbejdsmarked, som de overvejer at søge uddannelse inden for. Derfor skal de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der tager imod de unge, inddrages i udskolingen. Også virksomhedernes rolle i forhold til navnlig udskolingen

5 kan styrkes -gennem praktik, virksomhedsbesøg, oplæg, information mv. Afklaring er én ting. Den unges konkrete faglige kunnen en anden. Folkeskolens afgangsprøve skal indgå mere direkte i vurderingen af, hvornår de unge er parat til at starte på en given ungdomsuddannelse. Der er behov for differentierede adgangskrav til de enkelte ungdomsuddannelser. De gymnasiale uddannelser er forberedende til en videregående uddannelse, og det stiller klare faglige krav. Det er arbejdsmarkedets parter, der beskriver indholdet i de 109 erhvervsuddannelser. Vi skal også være med til at beskrive de objektive adgangskrav for de enkelte erhvervsuddannelser. Der er jo forskel på kravene for en cykelmekaniker og en datatekniker. Ungdomsuddannelserne skal inddrages i afgørelsen om optaget. Og det er nødvendigt med et nyt tilbud til de unge, der ikke er afklarede og/ eller klar til en konkret ungdomsuddannelse, så de kan blive klar til en ungdomsuddannelse eller job. Vi foreslår, at man sammentænker tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse - såsom 10. klasse tilbud, herunder på en efterskole, Fri Fagskoler, ungdomsskole eller erhvervsskole, produktionsskole og erhvervsgrunduddannelse ( EGU). Konkret skal der lægges en uddannelsesplan for de unge, der efter 9. klasse ikke fagligt er klar og afklarede ift. en ordinær ungdomsuddannelse. Planen sammenstykker de individuelle tilbud, der er nødvendige for at skabe faglig opkvalificering og afklaring. Der skal udvikles et nyt og mere fleksibelt 10. klasses-tilbud, som et målrettet overgangstilbud, bestående af både grundskoleelementer (såsom dansk og matematik), men også af praktiske elementer som erhvervs-og produktionsskole og virksomhedspraktik. Nogle unge har kun brug for et lille skub for at blive klar, andre har brug for noget mere. Derfor skal overgangstilbuddene være et fleksibelt og individuelt forløb i blokke af 20 uger i op til 80 uger ( normen vil dog være 40 uger, dvs. et skoleår). Efter hvert forløb vurderes det, om den unge er fagligt klar og motiveret for en eller flere konkrete ungdomsuddannelser. Sideløbende bør der være mulighed for individuelt tilrettelagte forløb - f. eks. for elever på produktionsskolerne, der løbende indskriver og udskriver eleverne under hensyn til den enkelte elevs situation. Det er ikke kun længden på overgangstilbuddene, der skal være fleksibel. Det skal også være fleksibelt, hvordan den enkeltes uddannelse sammensættes. Det kan f. eks. være, at en ung skal bruge to dage om ugen på danskundervisning i grundskolen og tre dage om ugen på en erhvervsskole og/ eller virksomhedspraktik i det omfang, det er muligt. Det er vigtigt, at eleverne på overgangsforløbet både møder folkeskolelærere og lærere fra ungdomsuddannelserne, så der sikres en god overgang. Målet med overgangsforløbet er, at de unge skal blive klar til en ordinær ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at overgangsforløbet både er afklarende og motiverende ift. ungdomsuddannelserne. Det vil derfor være naturligt, hvis uddannelsen tilrettelægges i et samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. Det vil også være muligt, at forløbet udgør en egentlig start på en ungdomsuddannelse, så forløbet efterfølgende godskrives som merit. Vi tror på, at disse tiltag vil sikre, at flere unge får en bedre vej gennem ungdomsuddannelserne. *** Kronikken er bragt i Berlingske 3. september 2013

6 Efterårskonferencen Ungdomsskolens muligheder i folkeskolereformen Skal den nye folkeskolereform lykkes, kræver det, at der bliver tænkt ud af boxen Se mere på Program 8.45 Indskrivning. Morgenkaffe og brød 9.30 Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningen: Velkommen til konference 9.35 Christine Antorini, undervisningsminister: Ungdomsskolens rolle i folkeskolereformen. Forventninger og krav Konferencen indledes af Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred: Ungdomsskolen, innovatør og central opgaveløser for de unge Torben Bugge, skolechef, Randers: Samarbejde om ungdomsskolens styrkede opgave i folkeskolen Frokost Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet: Skolerådets ønsker til samarbejde omkring en ny folkeskolereform. Hvad bliver nyt omkring ungdomsskolens opgave? Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskole - lederne: Hvordan kan erhvervsskoler og ungdomsskoler samarbejde om at give de unge kompetencer og klargøre dem til videre uddannelse? Mette With Hagensen, formand Skole og Forældre: Ungdomsskole og folkeskole skal spille sammen men hvordan? Afslutning Det er lykkedes USF at få to elevorganisationsformænd til at være konstruktive og kritiske opponenter i løber af dagen: Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever Susan Jakobsen, formand for DUSK-net Pauser med kaffe og frugt indpasses i programmet. En række ungdomsskoleledere forbereder sig som konstruktive opponenter for at få synspunkterne trukket op i debatform. Målgruppe Ungdomsskolebestyrelsen, lederne i ungdomsskolen, medarbejdere i ungdomsskoler, klubledere og klubmedarbejdere, børne- og kulturchefer, skolechefer, forvaltningsmedarbejdere, elever og andre med særlig interesse for fremtidens ungdomsskole. - og husk at tage din folkeskolesamarbejdspartner med. Pris Medlemspris: kr. For 5. og efterfølgende deltagere: kr. Ordinær pris: kr. Tilmelding Senest: 1. november 2013 Tilmelding kan på eller på mail tilmelding@usf.dk hvis du tilmelder flere samtidigt. Dato 14. november 2013 Sted MiniØX, DGI-byen, Tietgensgade 65, København V.

7 Få meter fra Hovedbanegårdens udgang. Der er gratis parkeringsmuligheder i Kødbyens små gader.

8 Kilde: elever deltager i undersøgelse om læringsmiljø og inklusion 800 klasser fordelt over hele landet skal fra oktober i år deltage i en meget omfattende treårig dansk undersøgelse af elevers læringsmiljø og inklusion i sociale fællesskaber. [ ] Folkeskolen er i gang med en stor omstillingsproces, hvor flere elever med særlige behov skal deltage i den almene undervisning. Samtidig er der et stort fokus på trivsel. Derfor starter Undervisningsministeriet nu en omfattende undersøgelse af inklusion, læringsmiljø og sociale fællesskaber. Undersøgelsen laves i samarbejde med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og ministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Cirka elever i 5. klasse og elever i 7. klasse bliver de kommende tre år fulgt tæt. Eleverne bliver løbende spurgt om forhold i skoletiden og fritiden, for eksempel deres undervisning, om de trives i og uden for skolen, har venskaber og deltager i fritidsaktiviteter. Derudover skal en mindre gruppe elever deltage i kvalitative interviews igennem hele perioden. Undersøgelsen har fokus på den samlede elevgruppe i de klasser, der deltager i undervisningen, det vil sige både elever med særlige behov og de øvrige elever. Med denne omfattende undersøgelse får vi en vigtig viden om, hvad læringsfællesskaberne både i skolen og i fritiden betyder for elevernes trivsel og faglige udvikling. Det er et område, som er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med en reform af folkeskolen, hvor alle elever, uanset om de har særlige behov eller ej, trives og lærer så meget, de kan, siger undervisningsminister Christine Antorini. Undersøgelsen vil give en årlig beskrivelse af udviklingen i elevernes læringsmiljø og deltagelse i sociale fællesskaber med fokus på inklusion. Viden, som kan bruges med det samme i ressourcecenteret og i læringskonsulenternes arbejde. Det supplerer undersøgelsen af kommunernes arbejde med omstilling til øget inklusion, som allerede er i gang. Undersøgelsen løber fra oktober 2013 og tre år frem. Undervisningsministeriet og SFI vil i september afholde to informationskonferencer, hvor deltagende kommuner og skoler får mulighed for at høre nærmere om undersøgelsen. Derudover opretter SFI en hjemmeside, hvor det vil være muligt for alle at følge med i undersøgelsen og dens resultater. Undersøgelsen vil endvidere indgå i arbejdet med at udvikle indikatorer for elevernes trivsel i forbindelse med folkeskolereformen. Fakta om undersøgelsen klasser og klasser i alt cirka elever udvælges repræsentativt blandt alle landets folkeskoleklasser på de to årgange. Dog vil forskerne sørge for, at der i klasserne er et tilstrækkeligt antal elever med særlige behov til, at deres udvikling kan undersøges tæt. Alle kommuner og skoler, som skal deltage, indbydes til to informationskonferencer i september 2013 om undersøgelsen. Undersøgelsen starter fra oktober Både klassens elever og lærere skal hvert halve år i den treårige periode udfylde spørgeskemaer om elevernes læringsmiljø og deltagelse i sociale fællesskaber. Alle elever skal endvidere tre gange deltage i en koncentrationstest. Forskerne skal hvert år på baggrund af resultaterne i undersøgelsen rapportere resultaterne i udviklingen af elevernes læringsmiljø og deltagelse i sociale fællesskaber med fokus på inklusion. Cirka 30 af de lærere, der deltager i panelundersøgelsen, vil få tilbudt et opkvalificeringsforløb, som skal hjælpe med praksis viden om, hvordan læringsmiljøet med en inkluderende undervisning kan styrkes. Der vil endvidere tilbydes et mestringsforløb til cirka 200 elever med ADHD eller lignende vanskeligheder, som skal hjælpe dem med at få en mindre konfliktfyldt hverdag og indgå aktivt i læringsfællesskabet. Begge forløb udbydes snarest.

9 Kilde: tm_campaign= -advisering &utm_id=5e0443f2-e1e afd8-32d0219d0495 Folkeskoleelever skal høre om erhvervsskoler Bestyrelsesformanden for Danmarks største social- og sundhedsskole efterlyser i en kronik, at folkeskolen bliver bedre til at pege de unge i retning af erhvervsskolerne. Per B. Christensen, direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune og formand for Danmarks største social- og sundhedsskole, SOSU Sjælland, har i en kronik i Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde givet sine bud på, hvordan man gør erhvervsuddannelser mere attraktive. Det handler om at gøre opmærksom på erhvervsuddannelsernes muligheder. Det skal være tydeligere for eleverne i folkeskolen, at de også har en mulighed for at vælge en erhvervsuddannelse, der matcher deres interesser, kvalifikationer og drømme. Tidligere havde unge et langt større kendskab til erhvervsuddannelserne, fordi erhvervene var mere tydelige i lokalsamfundet, og fordi de ofte gik i deres forældres fodspor. I dag har eleverne i folkeskolen ikke længere denne fornemmelse for de praktiske fag. Det må der rettes op på, skriver han blandt andet i kronikken, der er fra den 24. august. Målrettet indsats i folkeskolen Tirsdag offentlige KL, DI og Dansk Metal et udspil for sikre bedre overgange mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Heri efterlyste de flere forløb i folkeskolen, der fokuserer på at gøre de unge parate til at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Per B. Christensen lægger op til lignende tiltag i sin kronik. Folkeskolen kan og bør bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det handler bl.a. om at målrette og tone fag og linjer imod erhvervsuddannelserne, skriver han og fortsætter. Der er således behov for en lille "udskolingsreform", der sikrer den rigtige overgang mellem folkeskole og erhvervsuddannelse. Ifølge Per B. Christensen sikres den overgang bedst ved, at der er en stærk kobling mellem praksis og teori. Du kan læse hele Per B. Christensens kronik ved at følge linket

10 Kilde: Frafaldet på erhvervsskolerne er stigende [ ] Hele 48 procent af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Det viser nye tal. Det skal regeringens reform af erhvervsuddannelserne rette op på. Nye tal for 2012 viser, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er steget til 48 procent. Til sammenligning ligger frafaldet på de gymnasiale uddannelser konstant på omkring 13 procent. Tabel 1: Frafaldsprocenter på henholdsvis de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 16 % 15 % 14 % 13 % 13 % 14 % 13 % 44 % 44 % 43 % 44 % 46 % 46 % 48 % Frafaldet på erhvervsuddannelserne sker særligt på grundforløbet og i overgangen mellem grundog hovedforløbet. Og tallet er alt for stort, mener undervisningsminister Christine Antorini. Danmark har brug for unge med en erhvervsuddannelse, så det er ikke holdbart, når næsten halvdelen af eleverne på vores erhvervsuddannelser falder fra. Det vil vi gerne ændre med vores reform af erhvervsuddannelserne. Den skal blandt andet gøre uddannelserne bedre og mere attraktive og sikre elevernes trivsel i gode studiemiljøer. På den måde vil vi sikre, at flere fuldfører uddannelserne, siger undervisningsminister Christine Antorini. Af de elever, der falder fra i overgangen mellem grund- og hovedforløbet, er tre ud af fire ikke i gang med en uddannelse. Færre end hver tiende er startet på et nyt grundforløb, mens endnu færre er i gang med enten en gymnasial uddannelse, går på produktionsskole eller har påbegyndt en kort videregående uddannelse. Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne kommer i løbet af efteråret. Bestilling, bidrag og kontakt UngepakkensNyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til Ungdomsskoleforeningen øvrige samarbejdspartnere. Det er gratis at få brevet, og der opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at vi sender til dem der skal have det. Bidrag til UngepakkensNyhedsbrev modtages på ung@ungdomsskoleforeningen.dk eller kontakt Mikael Hansen på eller mh@usf.dk Ældre nyhedsbreve findes på her.