NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

Transkript

1 NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten i dagtilbuddene. Dette materiale afprøves i projektperioden i form af en temperaturmåling, som skal kunne dokumentere kvaliteten i kerneydelsen, og anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Indholdet i materialet er blevet til ved, at de deltagende kommuner har udarbejdet mål og tegn indenfor projektets indsatsområder. På baggrund heraf har KL udarbejdet en opsamling af disse mål og tegn indenfor hvert indsatsområde. Dette notat er en præsentation af de opsamlinger på mål og tegn, som KL har udarbejdet. Formålet med notatet er at beskrive hvordan materialet skal anvendes i temperaturmålingen og hvilke overvejelser, der ligger til grund for materialet. Den 8. januar 2009 Jnr P Sagsid Ref LMA lma@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /9 Kvalitet i kerneydelsen Projektet har fokus på kvalitet i kerneydelsen. Ved kerneydelse forstås dagtilbuddenes fremme af børns og unges trivsel, udvikling og læring. Kvalitetsprojektet har som udgangspunkt defineret kvalitet i overensstemmelse med dagtilbudslovens 7. Indenfor dagtilbuddenes kerneydelse, har projektkommunerne besluttet at fokusere på kvaliteten indenfor tre indsatsområder. Indsatsområderne er:

2 1. Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner (i projektet er der udpeget to temaer som er social kompetence og sprog) 2. Ledelse. 3. Lærings og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer. I dette notat vil de tre indsatsområder for nemheds skyld blive omtalt som henholdsvis indsatsområde 1, 2 og 3 i overensstemmelse med ovenstående kronologi. I ordet dagtilbudsområdet indgår institutioner for 0 6 årige og dagplejen. Sammenhæng i indsatserne Det er hensigten, at der skal være sammenhæng i, hvad der sættes fokus på, og overordnet set er der tale om tre hovedspørgsmål i indsatsområderne: - Hvilken læring og udvikling skal børn opnå indenfor social kompetence og sprog? - Hvordan skal ledelsen støtte personalets arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring? - Hvordan understøtter lærings- og udviklingsmiljøet og personalets faglige kompetencer børnenes trivsel, udvikling og læring? I forhold til det første spørgsmål, der handler om børns udvikling, er der fokus på to temaer indenfor de pædagogiske læreplaner, nemlig social kompetence og sprog. Indenfor hvert tema handler det om at konkretisere, hvilke kompetencer børnene skal opnå indenfor disse to temaer. I forhold til det andet spørgsmål er der fokus på, hvordan ledelsen skal arbejde for at støtte personalet i arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring. Det vil sige, at der er fokus på den faglige del af ledelsen, hvilket vil sige, hvordan ledelsen bedst muligt skaber rammer for personalets arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring. I forhold til tredje spørgsmål kan man sige, at lærings- og udviklingsmiljøet og personalets faglige kompetencer er to dimensioner indenfor det samme indsatsområde. Den ene dimension handler om, hvad der skal til i læringsog udviklingsmiljøet for at støtte børns trivsel, udvikling og læring. Den anden dimension handler om, hvilke kompetencer personalet skal have for at støtte børnenes trivsel, udvikling og læring. Mål og tegn Indenfor hvert indsatsområde har kommunerne i projektet opstillet mål og tegn. Som nævnt ovenfor er der i relation til børns udvikling fokus på to temaer, og derfor er der til indsatsområde 1 udarbejdet to sæt mål og tegn. Det samme gælder i forhold til indsatsområdet 3. 2

3 Begrundelsen for at opstille mål og tegn er, at beskrive - Hvilke kompetencer, der konkret kan forventes, at børn udvikler. - Hvordan ledelsen konkret understøtter personalets arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring og skabe det optimale læringsog udviklingsmiljø. - Hvilke konkrete faglige kompetencer personalet skal besidde for at støtte børns trivsel, udvikling og læring. - Hvad lærings- og udviklingsmiljøer konkret skal rumme for at støtte børns trivsel, udvikling og læring. Dokumentation og udvikling af kvaliteten i kerneydelsen Dette materiale skal anvendes som et måleredskab for kvaliteten i dagtilbud indenfor indsatsområderne og dette materiale omtales i kvalitetsprojektet som temperaturmåling. Formålet med denne temperaturmåling er 1. at forsøge at dokumentere kvaliteten i dagtilbuddene. 2. At bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. I forhold til det første formål er det hensigten, at kvaliteten dokumenteres ved, at temperaturmålingen viser - effekten af den pædagogiske praksis i form af konkrete kompetencer hos børnene. - Effekten af den faglige ledelse. - Kvaliteten i lærings- og udviklingsmiljøet og personalets faglige kompetencer. I forhold til det andet formål er det hensigten, at det enkelte dagtilbud kan anvende temperaturmålingen til udviklingen af praksis. Ved at personalet forholder sig til deres børns kompetencer indenfor indsatsområde 1 s temaer, ved at det enkelte dagtilbud forholder sig til personalets faglige kompetencer og ved at det enkelte dagtilbud forholder sig til eget lærings- og udviklingsmiljø, og endelig ved at det enkelte dagtilbud forholder sig til ledelsen, er det muligt at drøfte og reflektere over, på hvilke områder det enkelte dagtilbud kan udvikle sin praksis indenfor de indsatser projektet har fokus på. Temperaturmåling I løbet af 2009 gennemfører kommunerne i kvalitetsprojektet temperaturmålingen. Dette er første gang mål og tegn i temperaturmålingen afprøves, og derfor er der tale om, at kommunerne i kvalitetsprojektet afprøver materialet. 3

4 Temperaturmålingen består af spørgeskemaer, som skal udfyldes indenfor hvert af de i alt 5 temaer i indsatsområderne. Under hvert indsatsområde er der beskrevet, hvem der er informanter 1. Forbehold ved temperaturmålingen Det er en kendsgerning, at temperaturmålingen ikke kan vise alt, hvad der er kvalitet indenfor indsatsområderne. Der vil være elementer indenfor hvert indsatsområde, som ikke kan opfanges af temperaturmålingen, fordi temperaturmålingen har udvalgt nogle mål og tegn og dermed udelukket andre mål og tegn, der også kan være relevante. Temperaturmålingen giver således ikke et sandhedsbillede, men viser dele af kvaliteten indenfor indsatsområderne. Der er mange prioriteringer undervejs i processen med at udarbejde alle kommuners bidrag til mål og tegn til et samlet sæt. Der er vilkår for anvendelsen af materialet, som kan anfægtes ud fra et validitets- og reliabilitetsperspektiv. Nogle væsentlige forbehold er: - At der er store fortolkningsmuligheder i materialet, og det betyder, at ordene kan forstås forskelligt, og måden man forholder sig til ordene på kan være forskellig. - Målene og tegnene er for generelle, fordi mange nuancer forsvinder, når 35 kommuners bidrag bliver til et. - Der er meget, der ikke er med i temperaturmålingen, og derfor kan der være vigtige dele indenfor indsatsområderne, der ikke kommer til at indgå i den tilbagemelding, temperaturmålingen kan give. Den udgave, som temperaturmålingen gennemføres i, skal givet ændres og udvikles efter denne første afprøvning, og derfor er det væsentligt, at kvalitetsprojektet i slutningen af projektperioden evaluerer temperaturmålingen. Det er væsentligt, at kommunerne og kommunernes dagtilbud selv er aktive i at definere kvaliteten i dagtilbuddene og i at udvikle de dokumentationsredskaber, der er brug for i den sammenhæng. Det er i det lys, at udviklingen af materialet skal ses også med de forbehold, der naturligt hører med til at udvikle et materiale, der både går dybt (ned til det enkelte dagtilbud) og bredt, ved at så mange kommuner deltager. Læringsforståelse Den læringsforståelse, der ligger til grund for opsamlingen, er kort beskrevet, at barnet lærer gennem deltagelse i sociale sammenhænge og derved er aktivt i sin læringsproces. Barnets motivation, engagement og lyst er af afgørende betydning for barnets læring. Læring er knyttet til det sociale, og 1 Informanter er de persongrupper, der spørges i temperaturmålingen. 4

5 derfor er det enkelte barns læring knyttet til andre børn og voksne. Barnets læring er således knyttet til de sociale relationer og til den kontekst/ det miljø, som læringen foregår i, og her indgår de fysiske rammer som en del af konteksten/ miljøet. Barnets læring er knyttet til de erfaringer barnet har, og disse erfaringer er barnet resurse i dets fortsatte udvikling. Det betyder, at den pædagogiske opgave består i at motivere og inspirere barnet og børnegruppen med udgangspunkt i de erfaringer barnet og børnegruppen har. Den pædagogiske opgave består også i, at børnenes fællesskaber styrkes, fordi disse fællesskaber er væsentlige læringskanaler, og fordi deltagelse i fællesskaber er afgørende for det enkelte barns trivsel og udvikling. I arbejdet med børns læring skal der tages udgangspunkt i barnets resurser, så den voksne kan bygge videre på barnets erfaringer og udfordre barnet til dets nærmeste udviklingszone. Ved at barnet kan drage nytte af sine erfaringer, støttes barnet i at knytte det nye sammen med, hvad barnet kender. Præsentation af opsamlingerne på mål og tegn Opsamlingerne er drøftet med de kommuner, der deltager i de enkelte indsatsområder under et seminar i november Her ud fra har KL efterfølgende revideret mål og tegn. I indsatsområde 1 gennemføres temperaturmålingen ud fra tegnene. Til hvert tegn er der i indsatsområde 2 og 3 opstillet nogle udsagn. Disse udsagn skal anvendes til at gennemføre temperaturmålingen med, således at informanten forholder sig til hvert udsagn og svarer indenfor fem mulige svar. Fem svarkategorier giver mulighed for, at informanten kan svare ved ikke, og dette kan være et behov for informanter, der overfor nogle udsagn ikke føler sig i stand til at svare på udsagnet. Indsatsområdet 1 I indsatsområde 1, som består af henholdsvis sociale kompetencer og sprog, hvor personalet gennemfører observationer af grupper af børn på henholdsvis to og fire år ud fra de tegn, der er opstillet i materialet. Det skal bemærkes, at materialet IKKE er en screening (eller lignende kortlægning) af enkeltbørn, men et observationsmateriale, der skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis. Formålet er ikke at pege nogle børn ud, men at finde ud af, om pædagogikken skal justeres i forhold til børnenes aktuelle behov. Når den pædagogiske praksis måles på børnene, skyldes det, at formålet med denne del af temperaturmålingen er at se på effekten af den pædagogiske praksis og her ud fra udvikle den pædagogiske praksis.. 5

6 Tegn er i dette indsatsområde udgangspunkt for pædagogens observationer af børnegruppen. Pædagogen observerer en gruppe af børn, og på baggrund af sin observation angiver pædagogen andelen af børn, der viser de tegn, der står skrevet i forhold til to og fire årige børn. Pædagogen svarer i skemaet på, hvor stor en andel af de observerede børn, der har disse kompetencer. Altså, hos hvor stor en andel af børnene har pædagogen set i disse tegn? Et eksempel kan være, at pædagogen har observeret syv børn, og her har hun set tegnene hos fem af børnene, men ikke hos to af børnene. På den baggrund kan personalet overveje, hvordan de kan støtte og udfordre gruppen, så alle børn udvikler disse kompetencer. På den måde skal observationer af børn bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis. Informanter i indsatsområde 1 Som det står skrevet i afsnittet ovenfor, er det pædagogen, der er informant i indsatsområde 1. Det er den enkelte pædagog, der udfylder skemaet. Det betyder, at der vil være mange forskellige fortolkninger, fordi pædagogerne kan forstå begreberne forskelligt, og fordi den enkelte pædagog undervejs i sin observation vil se et hos gruppen af børn, mens en anden pædagog ville se noget andet ved en lignende observation. Dette er et forbehold, der generelt skal fremhæves i opgørelsen af resultatet af denne del af temperaturmålingen, fordi det betyder, at der er står usikkerheder forbundet med en samlet opgørelse. To og fire årige Når det er to og fire årige børn, der skal observeres, er det ud fra drøftelser i projektet om, at når personalet observerer på disse alderstrin, kan personalet nå at justere en pædagogiske praksis i forhold til, hvad børnene har brug for, mens børnene stadig er i dagtilbuddet. Dette ville i ringere grad være muligt, hvis tre og fem år eksempelvis var valgt, fordi børnene ved det alderstrin er på vej over i enten børnehave eller skole. Det er vigtigt at understrege, at ved to og fire årige forstås, børn der er fyldt to og fire år og er på vej mod tre og fem år. Det betyder i realiteten, at aldersforskellen indenfor samme observerede børnegruppe, kan variere med 11 måneder, hvilket giver et spænd i en opsamling af resultatet af denne del af temperaturmålingen. Indenfor temaet sprog, skal det bemærkes, at tosprogede børn kan observeres ud fra samme materiale, fordi de mål og tegn, der er opstillet ikke er sprogspecifikke. Materialet er ikke en sprogscreening, men målene og tegnene fokuserer på børnenes måde at bruge sproget på, som tegn på en god sproglige udvikling. I forhold til tosprogede børn er der ved observation af børnenes sprog, fra personalets side brug for, at personalet har samme 6

7 kendskab til andetsprogsudvikling, som også er nødvendig i forhold til sprogstimulering af tosprogede børn. Begrebsafklaring i indsatsområde 1 Indenfor dette indsatsområde er følgende begreber defineret Kommunikative kompetencer defineres som Sproglige, kognitive og psykiske handlinger, som fremtræder i et kommunikativt samspil mellem mindst to personer, og indeholder informationer (Marianne Sommer) Social identitet defineres som Individets oplevelser af, hvem det er, og hvem de andre er. Den sociale identitet forhandles og udvikles gennem sociale relationer (Richard Jenkins). Indsatsområde 2 Her gennemføres temperaturmålingen på samme måde, nemlig ved at relevante informanter svarer på udsagn, der er knyttet til de opstillede tegn i materialet. Informanter i indsatsområde 2 Det vurderes i dette indsatsområde, at personalet, forvaltningsdirektøren og ledelsen er relevante informantgrupper, fordi disse grupper møder ledelsen i forskellige sammenhænge og er afhængige af, at ledelsen i dagtilbuddene fungerer. Også her er udsagnene formuleret forskelligt i forhold til informantgruppen. I dette indsatsområde er det effekten af ledelsen, der måles, idet der i udsagnene er formuleret, hvordan man kan se, at dagtilbuddet har en god ledelse. Begrebsafklaring i indsatsområde 2 Begrebet ledelse forstås som det er beskrevet i vejledningen til dagtilbudsloven: Begrebet ledelse omfatter den eller de personer, der i henhold til kommunes ledelsesstruktur, har en ledelsesfunktion i forhold til tilbuddet. Der er tale om et ledelsesbegreb, der defineres ud fra en funktion/ opgave og ikke med udgangspunkt i en bestemt person. Således kan lederen af det enkelte tilbud i de tilfælde, hvor ledelsesfunktionen i forhold til tilbuddets opgaver er placeret hos forskellige personer, være flere personer. I de tilfælde, hvor alle ledelsesfunktioner i forhold til dagtilbuddets opgaver er placeret hos samme person, kan lederen af det enkelte dagtilbud være en bestemt person. (Velfærdsministeriets vejledning til dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud, 2008) Det betyder, at ledelsen er den ledelsesperson, der varetager alle de funktioner, der er beskrevet i målene. Såfremt det er flere personer, skal de være 7

8 fælles om at udfylde skemaet. Personale og forældre udfylder kun et skema for den samlede ledelse. Indsatsområde 3 I dette indsatsområde gennemføres temperaturmålingen ved, at de forskellige informanter, forholder sig til tegnene ud fra udsagn, der konkretiserer tegnene. Som beskrevet under indsatsområde 1 og 2, svarer informanterne ved at vælge en af fem svarmuligheder. Fem svarkategorier giver mulighed for, at informanten kan svare ved ikke, og dette kan være et behov for informanter, der overfor nogle udsagn ikke føler sig i stand til at svare på udsagnet. Informanter i indsatsområde 3 I dette indsatsområde vurderes det relevant at spørge henholdsvis forældre, personale og ledelsen i temperaturmålingen. Med personalet menes pædagoger, medhjælpere og dagplejere. Ideen er, at informanterne svarer på udsagnene ud fra forskelligt prædefinerede svarmuligheder i et spørgeskema. Da personalet har forskellige uddannelsesmæssige baggrund vil der i skemaet være et felt, der skal fortælle, om medarbejderen er pædagog eller medhjælper. Udsagnene er formuleret forskelligt efter, hvem der skal svare på dem. Når forældrene er informanter i dette indsatsområde, skyldes det, at forældrenes vurdering af læringsmiljøet og forældrenes oplevelse af personalet forventes at kunne anvendes til udvikling af både læringsmiljøet og personalets faglige kompetencer. Forældrene spørges i relation til de tegn, det vurderes meningsfuldt at spørge forældre om. Det betyder, at forældrene ikke er informanter i forhold til alle tegnene. Begrebsafklaring i indsatsområdet 3 Med de fysiske rammer menes alle områder børnene færdes i både indendørs og udendørs. Dette gæler også dagtilbuddets udnyttelse af områder udenfor dagtilbuddet eget område. Tværfagligt samarbejde betyder i denne sammenhæng personalets samarbejde med talepædagoger, psykologer, lærere, sundhedsplejer, sagsbehandler m.fl. Andre udarbejdede materialer Der er udviklet andre observations og dokumentationsmaterialer af forskellige organisationer, som kommunerne kan benytte. F.eks. har DCUM udviklet et omfattende materiale til brug for børnemiljøvurderinger. Der er overlap i nogle sammenhænge mellem disse materialer, og det materiale der er under udvikling i kvalitetsprojektet. 8

9 Som nævnt tidligere i notatet, er det væsentligt at fastholde, at formålet med kvalitetsprojektets materiale er, at kommunerne selv opsætter mål og tegn ud fra, hvad praktikere i 35 kommuner samlet set kommer frem til. Derfor er det vigtigt, at kvalitetsprojektet fortsat afprøver og udvikler eget materialet, fordi det har en stor bredde i form af mange dagtilbud bag sig, og fordi det har tæt kobling til praksis. Inspirationsmaterialer til brug for opsamlingen Undervejs i processen med opsamlingerne er materialer fra andre organisationer, kommuner og fra ministeriet anvendt som inspiration. Det drejer sig om materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, Evalueringsinstituttet, samt materialer fra deltagende kommuner som Århus, Odense, Roskilde, Frederikshavn m.fl. Øvrig litteratur anvendt til inspiration til udvikling af materialet Bente Jensen Social kompetence Pernille Hviid, Barnets alsidige personlige udvikling Hans Henrik Knoop, Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det (Ekspertsgruppens artikelsamling fra på ) Oplægsholdere Undervejs i projektet har forskellige forskere holdt oplæg, der relaterer sig til indsatsområderne. Oplæggene er holdt af : Stig Brostrøm, lektor Bente Jensen, lektor Hans Henrik Knoop, lektor Jan Tønnesvang, lektor Kurt Klaudi Klausen, professor Sparring fra forskere Undervejs i processen har følgende forskere ydet sparring: Dorthe Bleses, lektor Charlotte Højholt, lektor Hans Henrik Knoop, lektor 9