Livet Som Fleksjobber

Transkript

1 Livet Som Fleksjobber Udarbejdet af Lena Boysen & Louise Juel Studienummer ET32122 & ET36135 Studerende ved University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Hold E36. Bachelorprojekt. Modul 14 Afleveringsdato: Vejleder: Lektor Birthe Tranberg Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Problembaggrund:... 9 Velfærdssamfund:... 9 Fleksjob:... 9 At være en del af fællesskabet Virksomhederne i Danmark: Politiske holdninger om fleksjob Livet med fleksjob: Sammenhæng mellem hverdagsliv og arbejdsliv Ergoterapeutisk relevans: Forforståelse: Det danske samfund Roller Klinisk erfaring og Aktivitetsadaptation: Afgrænsning: Formål: Målgruppe: Problemformulering: Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse Forskningstype: Videnskabsteori: Undersøgelsesdesign: Induktiv Litteratursøgning og strategi: Søgestrategi: Dataindsamlingsmetode: Udvælgelse af informanter: In og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Udvælgelse og kontakt til informanter: Tilrettelæggelse af forskningsinterview: Valg af forskningsinterview: Interviewguide: Praktisk gennemførelse af interviews:

3 Etiske overvejelser Databearbejdning: Transskribering af interviews: Analysemetode: Systematisk tekstkondensering: De fire trin: Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder Trin 3: Kondensering - fra koder til mening Trin 4. Sammenfatning - fra kondensering til begreb Resultatafsnit: Jobbets påvirkning på kvinderne Tilknytning Oplevet personlighed Fysisk påvirkning Jobbets betydning Planlægning af dagligdagen Hvile Daglige gøremål i hjemmet Rengøring Hjælp Kvindernes fritidsliv Venner & familie Udeliv Hobbyer Ferier Overskuddet til børnene i dagligdagen Positivt Negativt Sammenfatning af resultater Resultat af analyse - nyt begreb: Diskussion: Metodediskussion: Forskningsmetode: Interview: Informanter: Analysemetode:

4 Resultatdiskussion: Nyt begreb Konklusion: Perspektivering: Referenceliste Bøger: Artikler: Webkilder: Bilagsoversigt

5 Resumé: Titel: Livet som fleksjobber - Et kvalitativt projekt om kvinders oplevelser af deres egen dagligdag, når de har et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen. Problembaggrund: I 2013 blev der udarbejdet en helt ny reform til førtidspensions- og fleksjobområdet. Den nye reform tilpasses således at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges for at sikre alle borgere, som har en minimal arbejdsevne på grund af funktionsnedsættelse, kan få glæde af og deltage i ordningen. Der er tidligere lavet undersøgelser af disse borgeres arbejdsvilkår og muligheden for at forbedre deres arbejdsevne. Dog findes der ikke publicerede undersøgelser om hvordan denne gruppe af borgere oplever deres egen dagligdag. Ergoterapi kan fremme aktivitetsadaptation for at hjælpe disse borgere, til at udføre deres meningsfulde aktiviteter på en hensigtsmæssig måde. Formål: At undersøge hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag og ud fra resultaterne, danne et nyt begreb som kan bidrage til den ergoterapeutiske praksis på jobcentrene, ved at tilføre ny viden om hvordan kvindernes aktivitetsadaptation er, og hvad der ligger til grund for at den er som den er. Problemformulering: Hvordan oplever kvinder der er i job få timer om ugen deres egen dagligdag? Metode: Et datastyret kvalitativt projekt med en fænomenologisk tilgang til dataindsamlingen og analysen. Empiriske data blev indsamlet via fire ustrukturerede interviews. Databearbejdningen er foretaget efter Kirsti Maleruds tilempning af Amadeo Giorgis fænomenologisk analyse. Resultater: Kvinderne i projektet har individuelle oplevelser af deres egen dagligdag. Der er nogle ligheder som går igen i blandt dem. Blandt andet oplever alle, at det er rart med en tilknytning til en arbejdsplads, hvor de føler sig værdsat. Alle planlægger deres dagligdag, således den fungere for dem. Analysen ledte frem til et nyt begreb prioritetsforståelse som beskriver essensen af, hvordan kvinderne planlægger deres egen dagligdag, for at have energi til at udføre deres aktiviteter. Konklusion: Analyseresultatet viser at kvindernes dagligdag er velfungerende, trods funktionsnedsættelser. De har dog meget individuelle oplevelser og begrundelser for dette. Perspektivering: Det kunne være interessant at påbegynde en ny undersøgelse med et større antal informanter, hvor man kiggede på forskelle mellem kvinder med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, da kun 1 informant i projektet har en psykisk funktionsnedsættelse og skiller sig ud. Søgeord: Fleksjob, women, daily living, kids, experience Antal ord: 375 5

6 Abstract: Titel: Life as a flexjobber -A qualitative project regarding womens experiences of their own everyday life when they have a flexjob less than 12 hours pr. week. Problem background: In 2013 was a new reform established regarding early retirement and the flexjob area. This new reform was adjusted so that all people on a flexjob arrangement would have a focused process and that the subsidy was restructured to ensure all people with minimal working capacity because of a disability. There have been many studies about these peoples working conditions and the possibility to improve their working skills. There is current date no studies about how these people experiences their own everyday life. Occupational therapy can contribute to achieve activity adaption to help these people so they can do meaningful activities in their everyday life. Objectivity: To study how women with a flexjob, working few hours pr. week, experience their own everyday life and from the results, we will form a new word that describes this. The project can contribute with new knowledge to occupational therapy practice at jobcenters and say something about how these womens activity adaption is and why. Problem statement: How do women who are working a few hours pr. week experience their own everyday life? Method: A data-driven qualitative project with a phenomenological approach to data collection and analysis. Data was collected by performing four unstructured interviews. Data processing was performed after Kirsti Malteruds adaptation of Amadeo Giorgi s phenomenological analysis. Results: The women has individual experiences of their own everyday life. There are some similarities among them, for example do all experience being a part of a workplace as nice and everyone is feeling appreciated. They are planning their daily living so it works out for them. The analysis lead us to a new word, priority understanding, that describes the essence of how these women are planning their daily living. Conclusion: The women experience their own everyday life as satisfying, despite their disability but results from the analysis shows that their experiences and reasons are very individual. Perspective: It would be interesting to do another study with a larger number of women to see the difference between having a disability or a mental disability as only one of the women in our project had a mental disability and she stands out among the other women. Keywords: Fleksjob, women, daily living, kids, experience Number of words: 396 6

7 Forord: Dette projekt er vores bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, fra professionshøjskolen University College Syddanmark (UCSyd) Bachelorprojektet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Lena Boysen og Louise Juel i perioden 4/4-9/ Projektet er et fænomenologisk studie om hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen oplever deres egen dagligdag. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, der arbejder på jobcentre inden for området, dog kan andre faggrupper med interesse for emnet også have glæde af det. Vi vil gerne rette en tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews, og for at have været meget åbne omkring deres liv og erfaringer. Ligeledes retter vi en stor tak til Birthe Tranberg, Lektor og intern metodisk vejleder, som har været en stor støtte med hjælp og vejledning undervejs. Esbjerg d Lena Boysen Louise Juel 7

8 Læservejledning: Dette projekt er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, Ergoterapeutuddannelsen. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. Hvert afsnit vil indeholde en kort metatekst, der beskriver hvad afsnittet indeholder. I projektet anvendes benævnelsen informanterne eller kvinderne om de personer der har deltaget i projektet. De er anonymiseret på følgende måde: A, B, C og D. Personfølsomme data indgår ikke i projektet. Dette for at sikre anonymisering af de deltagende informanter. Alle informanterne har givet en skriftlig samtykke til at deltage i projektet. I analyseafsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de første tre analysetrin indsat skema hvor kodegruppe og subgrupperne fremgår for at gøre processen læservenlig. I analysetrin fire er der indsat et skema, med oplysninger om informanterne, for at skabe overblik over dem. Derudover har vi i resultatafsnittet valgt at udvalgte citater ikke vil fremstå fuldstændig ordret, men være omformuleret til skriftsprog, da det talte sprog kan virke usammenhængende når det kommer ned på skrift og derfor forstyrre læseprocessen. Der er desuden en kodning knyttet til hvert citat i analysedelen, således at læser altid kan gå i bilag og se citatet og sammenhængen. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvardsystemet. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfatter. Vi ønsker alle en god læselyst. Lena Boysen & Louise Juel 8

9 Problembaggrund: Bachelorprojektet er udarbejdet med henblik på at få viden om kvinders subjektive oplevelse af deres egen dagligdag, når de har et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen. I dette afsnit præsenteres projektets baggrund, forforståelse, formål, afgrænsning, målgruppe samt valg af problemstilling. Velfærdssamfund: Danmark er et velfærdssamfund hvor staten har etableret et system, der sikre alle borgere i Danmark ret til forsørgelse og trivsel (Juul 2006 kap.2). En velfærdsstat giver borgerne et socialt borgerskab. Det vil sige retten til et minimum af økonomisk levestandard, retten til at nyde samfundets sociale og kulturelle arv, og alle borgere i Danmark har lige civile og politiske rettigheder (denstoredanske.dk). Siden sidste halvdel af 1990'erne er tendensen gået i retning af, at især sociale ydelser orienteres mere mod arbejdsmarkedet, og at socialpolitikken underordnes arbejdsmarkedspolitikken. Dette kan føre til, at man kan nægtes sociale ydelser, hvis man ikke stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet på det offentliges betingelser (denstoredanske.dk, 2014) Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) (2015) er en høj deltagelse på arbejdsmarkedet det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund og en forudsætning for at sikre den enkeltes levestandard og livsudfoldelse (SFI, 2015 s 9). Fleksjob: I januar 1998 indføres fleksjobordningen. Indsatsen skal medvirke til at videreudvikle et arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår. Formålet er at give så mange som muligt, med en varig nedsat arbejdsevne, en aktiv tilværelse og desuden begrænse tilgangen til førtidspension (Socialministeriet, 1997). Frem til 2006 er der sket flere tilpasninger af ordningen og i 2013 udarbejdes der en helt ny reform på førtidspensions- og fleksjobområdet, da man kunne se ordningerne ikke virkede som den skulle. Siden år 2000 er der kommet flere end forventet på førtidspension, fleksjob eller ledige som venter på et fleksjob. Unge under 40 år med psykiske 9

10 problemstillinger som endte på førtidspension var stigende. Tilsammen svarer denne gruppe til en ekstraregning på 8,6 milliarder om året. Den gamle fleksjobordning var ikke tilpasset til borgere med en lav arbejdsevne. En væsentlig grund til dette var, at det ikke kunne betale sig økonomisk for arbejdsgiveren at ansætte en person i fleksjob få timer om ugen, da arbejdsgiveren skulle betale mindst en tredjedel af fleksjobberens løn. Medarbejderen skulle altså mindst kunne arbejde 12 timer om ugen, før det kunne betale sig for arbejdsgiveren. Personer, der kunne arbejde mindre end 12 timer, blev derfor holdt ude af ordningen og endte ofte på førtidspension (Regeringen 2010 s.4, 5,15). Den nye reform tilpasses således at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, for at sikre alle borgere, som har en minimal arbejdsevne, kan få glæde af og deltage i ordningen. Samtidigt sikre den nye ordning at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud. Ændringerne medfører derudover at tilskuddet aftrappes i takt med at lønnen stiger, samtidigt med at der er et økonomisk incitament, idet borgere i fleksjob har mulighed for at øge indtægten, ved at øge antallet af arbejdstimer (SFI 2015, s. 13 ). Unge under 40 år skal fastholdes på arbejdsmarkedet og tilbydes et individuelt ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Medmindre det er helt åbenlyst, at den enkelte aldrig kommer til at kunne varetage et arbejde (Regeringen 2010 s.4). I følge en undersøgelsen udført af SFI (2015) om borgere i fleksjob efter reformen, er der siden gennemførelsen af reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, sket en stigning af personer i fleksjob fra ca deltagere i 4. kvartal 2012 til deltagere i 3. kvartal I samme periode er der sket et markant fald i antallet af personer, der får tilkendt førtidspension. Antallet har efter reformen ligget på et gennemsnit på ca pr. Kvartal, mod omkring før reformen. Undersøgelsen viste desuden, at der er opstået en ny gruppe af borgere i fleksjob efter reformen - borgere, der er ansat i fleksjob i op til 10 timer pr. uge. Gruppen udgør 38% af de fleksjobansatte efter reformen, mod 9% før denne reform. Gruppen har dårligere selvvurderet helbred og arbejdsevne end andre fleksjobansatte. Mere end hver fjerde i denne gruppe ville hellere have haft en førtidspension, da de blev visiteret til fleksjob, mod hver ottende blandt de øvrige fleksjobansatte, som har mere end 10 timer om ugen (SFI 2015, s 16 ). Dog viser undersøgelsen at størstedelen af fleksjobansatte trives godt og har en god relation til kollegaer og leder. Flertallet af de fleksjobansatte oplever ligeledes, at de har et arbejde, hvor der er god overensstemmelse mellem arbejdsevne og jobkrav (SFI 2015,s 10). Undersøgelsen viser også at borgere som er i et fleksjob mindre end 10 timer om ugen har en 10

11 lavere uddannelse end beskæftigede i almindelighed (SFI 2015, s. 18). At være en del af fællesskabet. Som tidligere nævnt var et af regeringens ønsker med den nye reform af førtidspensions og fleksjobområdet, at flere skulle have mulighed for at få et aktivt arbejdsliv og dermed blive en del af fællesskabet (Regeringen, 2010) At være en del af fællesskabet, er ifølge Sylvestersen og Sevel (2012) vigtigt, da man grundet stigmatisering kan komme til at føle sig ukvalificeret og mindreværdig i samvær med andre, der har et arbejde. (Sylvestersen & Sevel 2012, kap. 11) Iben Nørup (2014) konkluderer dog i hendes Phd afhandling Arbejde og sygdom - og om at være en del af fællesskabet, at det ikke er mangel på arbejde der ekskludere en fra fællesskabet. Ifølge hendes undersøgelser skyldes kronisk syges sociale eksklusion først og fremmest deres sygdom eller handicap, og ikke en manglende deltagelse på arbejdsmarkedet. Desuden viste undersøgelsen, at deltagelse på arbejdsmarkedet ikke i sig selv afhjælper social eksklusion (Nørup, I. 2014) Virksomhederne i Danmark: Ifølge Erhvervsstyrelsen (U.Å) er der mange virksomheder i Danmark der tager socialt ansvar for deres medarbejdere og for ledige på arbejdsmarkedet, da det har flere fordele. Virksomheder, der er gode til at fastholde medarbejdere, sparer penge på rekruttering. Samtidig bevarer virksomheden viden, kompetencer og erfaring og sender et positivt signal internt og eksternt om, at virksomheden har plads til at rumme medarbejdere, der møder udfordringer. Det styrker både kulturen på arbejdspladsen og virksomhedens omdømme (Erhvervsstyrelsen.dk). Virksomhederne forebygger, at deres medarbejdere nedslides, ved at have et godt arbejdsmiljø og ved at tilrettelægge arbejdet, så der tages højde for eventuelle særlige behov såsom sygdom, stress eller krise. Dette er med til at sikre fastholdelse af medarbejderne (Ibid). Ligeledes er mange virksomheder interesseret i at hjælpe ledige borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, ved at tage dem i arbejdsprøvning, give dem et job med løntilskud, fleksjob eller et job på ordinære vilkår. Socialt ansvar afføder offentlige støtteordninger til mentorer, løntilskud og så videre og herved bliver bundlinjen i virksomheden ikke berørt. Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med socialt ansvar (Ibid). 11

12 Politiske holdninger om fleksjob. Reformen af førtidspension og fleksjob haft barske konsekvenser for nogle af de nedslidte, syge og handicappede, som har det værst. Dette konkluderes i Hvidbog om fleksjob udarbejdet af LO Silkeborg-Favrskov (2014). Faglig sagsbehandler Jytte Laursen, 3F- Silkeborg, som medvirker i hvidbogen, har kendskab til nogle borgere som hver morgen skal tage store mængder smertestillende for at komme i gang med dagen. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden at sende borgere i fleksjob på helt ned til en time om ugen, da hun ikke mener, at de bliver en del af det kollegiale fællesskab, når de er så få timer på arbejde og mange har så store smerter, at det er en enorm overvindelse for dem overhovedet at komme hen på arbejdspladsen ( LO Silkeborg-Favrskov 2014, s.13). I en redegørelse hvor Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skal tage stilling til, om der er grænser for hvor lav funktionsevne man skal have, før det ikke giver mening at sende en borger i fleksjob, svarer hun, at det var et centralt formål med reformen af førtidspension og fleksjob, at personer med en meget begrænset arbejdsevne også får mulighed for at få et fleksjob af få timers varighed. Hun mener reglerne understøtter, at man giver personer med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne en chance på arbejdsmarkedet, hvis der er et potentiale for, at deres arbejdsevne kan udvikles. Hun mener ligeledes, at reglerne er klare i forhold til de situationer, hvor der ikke er et potentiale. Her skal der tilkendes førtidspension. Hun mener derfor, der er en god balance, som understøtter, at kommunerne kan finde den rigtige løsning for den enkelte person. (Socialudvalget, 2014) Livet med fleksjob: Frank Salkvist, som er en af de fleksjobbere der har en minimal arbejdsevne, udtaler i en artikel fra Fagbladet 3F, at det ikke giver mening, og at virksomhederne griner ad det, når han søger et job. Et rehabiliteringsteam har vurderet at Frank har en arbejdsevne til et job i 40 minutter om ugen, hvilket ifølge Frank er meningsløst. Han fortæller at han er nødt til at tage piller hver dag for at tage toppen af smerterne. Frank regnede med, at han skulle på førtidspension, men siger om kommunes beslutning, at hvis det er det der skal til, kan det ikke være på en anden måde. Frank Salkvist fik en diskusprolaps ved en arbejdsulykke i 2007 og har siden været plaget af smerter i ryggen (Fagbladet 3F, 2014). Ifølge SFI s (2015) undersøgelse af borgere i fleksjob efter reformen, er hovedparten af borgere med fleksjob under 10 timer om ugen, meget glade for de nye muligheder for at få et 12

13 fleksjob på få timer om ugen (SFI, 2015). I en artikel fra Fyns Amts Avis (2014), som beskriver nogle tiltag Ærø kommune har gjort omkring fleksjob, nævner Anne Madsen, at hun er meget glad for at hun har fået et af disse job. Det betyder meget for hende at holde sig i gang og kunne bidrage til samfundet. Hun fortæller at det er en del af hendes identitet at gå på arbejde, og hun føler at jobbet er hendes livline, da hun kan bevare kontakten til arbejdsmarkedet og dermed har noget at stå op til. Anne Madsen er visiteret til et fleksjob på 6 timer om ugen på grund af en rygskade samt fibromyalgi (Fyns Amts Avis, 2014). Sammenhæng mellem hverdagsliv og arbejdsliv For at have et sundt hverdagsliv, er det vigtigt at der er balance mellem opgaver inden for egenomsorg, øvrige daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv både i forhold til indhold og omfang, og krav og ressourcer (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013, kap. 4). Ifølge SFI s (2006) undersøgelse om børnefamiliers balance mellem familie og arbejdsliv, er 3 ud af 4 kvinder og mænd tilfredse med balancen mellem familie og arbejdsliv. Dog oplever hver 5 mand og kvinde at det er stressende, at få hverdagen til at hænge sammen. Mængden af husarbejde har stor betydning for kvinders balance. Hvis mængden af huslige pligter er omfattende, er der stor sandsynlighed for at kvinder ikke oplever sammenhæng og balance mellem hverdagsliv og arbejdsliv. Mængden af huslige pligter har ikke betydning for mænds balance. (SFI, 2006) Ifølge en undersøgelse, udført af SFI, om arbejdsfordelingen i hjemmet udfører 90 procent af mændene og 97 procent af kvinderne en eller anden form for husholdningsarbejde på en gennemsnitsdag. De aktive mænd bruger 2¾ time om dagen, mens de aktive kvinder bruger 3¾ time om dagen. Der er altså flere kvinder, der laver mad og de bruger længere tid på det end mændene. Det samme gør sig gældende for opvask og afrydning efter maden og tøjvask. Kvinderne fordeler deres huslige arbejde jævnt over ugen og mændene gemmer deres til weekenden. Kvindernes huslige pligter ikke er lige så fleksible som mændenes, men skal klares hver dag og på mere eller mindre faste tidspunkter (SFI, 2003). Ifølge en undersøgelse lavet af The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) om ligestillingen i 142 lande, er det også stadig kvinderne der bruger mest tid på børnene i Danmark. De bruger i gennemsnit 35 minutter, hvor mændene bruger 20 minutter om dagen på børnene om dagen (Information, 2015). SFI (2013) har lavet en undersøgelse, hvor de vurderer, at der i Danmark er godt personer i alderen år, som har en fysisk funktionsnedsættelse og vurderer, at de 13

14 har en psykisk funktionsnedsættelse (SFI 2013) af disse var i 2014 visiteret til fleksjob (SFI, 2015). Alligevel er fleksjobberes familieliv og dagligdag i hjemmet er ikke velbeskrevet i den foreløbige forskning. Ergoterapeutisk relevans: Inden for sundhedsvæsenet sker der i disse år et paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en ressource, der skal være en aktiv medspiller i eget liv. Formålet med dette skift er, at borgeren skal forblive selvhjulpen, uafhængig og aktivt deltagende i eget liv så længe som muligt. Dette stemmer overens med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, hvor man søger gennem aktivitet at få den enkelte borger til at udvikle autonomi, og dermed blive aktiv deltager i eget liv. (Jessen- Winge & Ridderholm 2013, kap. 2). Ergoterapi handler om at gøre det muligt for den enkelte borger at deltage i dagligdagens aktiviteter og i samfundslivet. Ergoterapi kan både være genoptræning af færdigheder i at udføre daglige aktiviteter, men det kan også være hjælp til en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteterne. (Brandt, Madsen & Peoples 2013, kap. 1) Borgere der bliver tilkendt fleksjob har alle fået en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør at de ikke kan udføre aktiviteter som før (Beskæftigelsesministeriet). Som følge af dette, er de nødt til at genopbygge aktivitetsidentiteten og -kompetencen (Kielhoefner 2010, kap. 8). Det vil derfor være relevant i forbindelse med den erhvervsrettede rehabilitering på jobcentrene, at indtænke et ergoterapeutisk perspektiv, hvor fokus ligger på aktivitetsadaptationen, for at hjælpe disse borgere til at udføre deres meningsfulde aktiviteter på en hensigtsmæssig måde. (ibid) Artiklen Managing Occupations in Everyday Life To Achieve Adaptation giver en dybere forståelse af, hvordan mennesker med en funktionsnedsættelse klarer daglige aktiviteter, ved at bruge forskellige strategier som er faciliteret af ergoterapeuter. Studiet undersøger blandt andet adaptationsprocesser og evnen til at udøve hverdagsaktiviteter og hvilke strategier der skal til, for at kunne opnå adaptation i forskellige dagligdags aktiviteter. Undersøgelsen konkluderer, at det kan være komplekst at adaptere til hverdagen, når man lever med funktionsnedsættelse og processen kan være meget lang, når man står overfor indgribende ændringer i hverdagen, som gør at man er nødt til at tilpasse sig omgivelserne på ny. Men dette kan lade sig gøre, hvis ergoterapeuter sammen med borgeren identificerer, hvad der er vigtigt for dennes hverdag samt i fællesskab udpeger strategier, således at borgerens evne til 14

15 at lave ændringer i sin egen hverdag styrkes, og personens selvtillid ligeledes styrkes til at håndtere udfordringerne som de kommer (T. Jönsson, Möller & Grimby, 1999). Forforståelse: I dette afsnit beskrives forforståelsen omkring vores problemformulering og om emnet generelt. Ifølge Kristi Malterud (2013) er forforståelsen den rygsæk man bringer med ind i forskningsprojektet, inden selve projektet er påbegyndt. Denne bagage, vi som mennesker bærer rundt på, kan afføde næring og give styrke til projektet. Bagagen kan også have modsat effekt. Den kan forhindre forskeren i, at se de nye ting undervejs. Projektet kommer i stedet til at handle om det man vidste i forvejen, og man er derfor ikke opmærksom på det der sker undervejs i forskningsprocessen (Malterud 2013, kap. 3). Før vi startede med feltarbejdet, var det vigtigt at få identificeret vores udgangsposition som forskere (Ibid). Vi ville klarlægge vores forforståelse og udformede derfor et mindmap til at danne overblik. Mindmappet indeholdt teori, teoretisk referenceramme og oplevede kliniske erfaringer vi havde inden projektets opstart. Det danske samfund Vores forforståelse bunder blandt andet i vores viden om det danske samfund. I Danmark har vi som tidligere nævnt et velfærdssystem, som alle nyder gavn af, og som alle skal bidrage økonomisk til, for at det kan fungere. For at få flere til at deltage på arbejdsmarkedet, blev der som tidligere beskrevet vedtaget en ny reform i 2013, hvor grundprincippet er at alle, også dem med lav funktionsevne, skal deltage i arbejdslivet, og unge under 40 år skal ikke på førtidspension (Regeringen 2010). Ifølge Beskæftigelsesministeriet (U.Å) er et fleksjob et job, hvor der er tages hensyn til at borgerens arbejdsevne er begrænset. Arbejdet tilrettelægges ud fra borgerens behov, så denne skånes og kan klare arbejdsopgaverne. Kommunen kan bevilge fleksjob, når arbejdsevnen er varigt og væsentlig nedsat og alle muligheder for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, på normale vilkår, er undersøgt (Beskæftigelsesministeriet U.Å). Roller Ud fra vores teoretiske viden omkring roller, ved vi at roller er noget vi har internaliseret og at vi i den forbindelse, opfører os på bestemte måder i rollen som for eksempel arbejdstager, ægtefæller eller forældre. Når man har flere roller, skifter man mellem forskellige identiteter og måder at gøre tingene på (Kielhofner, 2010, kap. 2). Til disse roller forventes nogle bestemte handlinger af omgivelserne. Mennesker med funktionsnedsættelser kan have 15

16 vanskeligheder ved, eller manglende mulighed for, at udfører aktiviteter og derfor opstår der ofte mange udfordringer ved at indtage bestemte roller (Kielhofner 2010, kap 5). Ud fra ovenstående formoder vi, at en gruppe af fleksjobberne har fået glæde af den nye reform, da det efter indførelse af reformen, er blevet muligt at finde et fleksjob på få timer, så dem der kan arbejde nemmere kan få et job. Omvendt er vores antagelse også at mennesker, som kun kan varetage et arbejde på meget få timer om ugen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan have svært ved at få hverdagen til at fungere, da man kan have udfordringer med at udfører sine roller som ønsket grundet smerter, træthed og manglende overskud. Klinisk erfaring og Aktivitetsadaptation: Klinisk erfaring fra et praktikforløb på et jobcenter var, at mange som bliver tilkendt fleksjob på få timer om ugen, er glade for at få et job, selv om de dagligt skal forholde sig til smerter eller anden påvirkning fra funktionsnedsættelsen. Igennem uddannelsen fik vi kendskab til begrebet aktivitetsadaptation. Aktivitetsadaptation er den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence i ens omgivelser gennem livet. Hvis man kommer ud for en funktionsnedsættelse, vil disse blive påvirket i negativ retning, og det vil være nødvendigt med en genopbygning (Kielhoefner 2010, kap. 8). Den kliniske erfaring sammenholdt med ovenstående teori om begrebet aktivitetsadaptation, gav anledning til en undren om, og hvordan, kvinder som er i fleksjob få timer om ugen, formår at genopbygge deres aktivitetsadaptation efter deres funktionsnedsættelse. Afgrænsning: Vi har valgt at sætte fokus på den nye gruppe af fleksjobbere, der er opstået efter reformen af førtids- og fleksjobområdet. Det vil sige dem som får tilkendt et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen (Regeringen 2010). Der er tidligere lavet undersøgelser af disse borgeres arbejdsvilkår og muligheden for at forbedre deres arbejdsevne(sfi 2015). Derimod findes der ikke publicerede undersøgelser af, hvordan denne gruppe af borgere oplever deres dagligdag. Som tidligere nævnt, har kvinder mange opgaver og roller i hjemmet (SFI 2003, Information 2015), og derfor har vi valgt at afgrænse opgaven til en undersøgelse af kvinder med hjemmeboende børn, med fokus på disse kvinders subjektive oplevelser af deres dagligdag, for at se hvordan de udfører deres roller og se hvordan deres aktivitetsadaptation er i dagligdagen. 16

17 Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag og ud fra resultaterne, danne begreber der beskriver essensen af dette. Projektet kan bidrage til den ergoterapeutiske praksis på jobcentrene ved at tilføre ny viden om, hvordan kvindernes aktivitetsadaptation er, og hvad der ligger til grund for, at den er som den er. Målgruppe: Projektet henvender sig hovedsageligt til ergoterapeuter der arbejder med erhvervsrettet rehabilitering på jobcentre. Andre faggrupper, som arbejder med denne målgruppe kan også drage nytte af projektet. Problemformulering: Hvordan oplever kvinder der er i job få timer om ugen deres egen dagligdag? De underlæggende temaer er: Kvindernes oplevelse af at være i job Kvindernes oplevelse af at have hjemmeboende børn Kvindernes oplevelse af dagligdagen i hjemmet Kvindernes oplevelse af dagligdagen uden for hjemmet Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse I det følgende afsnit præsenteres valg af metode til projektet, samt argumentation for den valgte forskningstype og videnskabsteori. Ligeledes præsenteres dataindsamlingsmetode, udvælgelse af informanter, undersøgelsens design, samt bearbejdningen af indsamlede data via analyse. Sidst i afsnittet beskrives forskningsetiske overvejelser og refleksioner. Forskningstype: Ifølge Thisted (2013) er det projektets overordnede formål, der afgør hvilken forskningstype man vælger, og hvilken slags viden projektet skal bidrage med (Thisted 2013, kap. 5). 17

18 Desuden bør man som forsker have nøje overvejelser omkring hvilken videnskabsteori man vil anvende i sit projekt, da dette er et fundamentalt grundlag for, hvordan man som forsker kan komme tættere på at forstå et empirisk fænomen (Priebe & Landström 2014, kap. 1). Vi valgte at arbejde ud fra den forstående forskning, hvis formål er at forstå de sammenhænge som gør sig gældende i projektet. Den forstående forskningstype søger en dybere forståelse, og forsøger at indhente alle betydningsfulde elementer og meningssammenhænge, som personerne i projektet handler på og oplever individuelt ud fra deres egen livsverden. (Thisted 2013, kap. 5 ). For at vi kunne komme nærmere en forståelse af kvindernes oplevelse af deres egen dagligdag, gjorde vi brug af den forstående forskning, ved at udføre kvalitative ustrukturerede individuelle interviews. Dette for at afdække kvindernes oplevede livsverden med særlig henblik på, hvordan kvinderne oplevede deres egen dagligdag, for derefter at kunne lave en forstående analyse som kan være med til at besvare vores problemstilling (Ibid). Videnskabsteori: Den anvendte videnskabsteori - fænomenologien, stammer fra græsk og betyder læren om fænomenerne. Fænomenologi er en filosofisk retning, der forsøger at beskrive handlinger og begivenheder, sådan som de tager sig ud (Thisted 2013, kap. 3). I fænomenologien ses livsverdenen som det fundamentale i den menneskelige virkelighed (Ibid). Livsverdenen er den konkrete virkelighed vi erfarer og er fortrolige med, når vi tager beslutninger, og som vi i det daglige tager for givet (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2015 kap. 11). Det centrale i fænomenologien er at belyse fænomener, sådan som de er i sig selv. Man skal søge at se bort fra stereotyper, ideer og indtryk, man har med sig, og som man normalt tillægger fænomenerne. Man bør aldrig tage for givet, at man ved, hvad andre tænker, føler eller ønsker (Ibid). Når man anvender fænomenologien i forbindelse med den kvalitative forskningsmetode, er det fordi man ønsker at forstå fænomener ud fra informantens eget perspektiv, og fordi man vil beskrive verden som den opleves af informanten. Dette ud fra tanken om, at den vigtige virkelighed er det, mennesker opfatter den som (Ibid). I dette projekt anvendes den fænomenologiske tilgang til dataindsamlingen da formålet var at indsamle data om de subjektive erfaringer og oplevelser kvinder, der er i job få timer om ugen, har af deres egen dagligdag. Vi valgte at gøre brug af den induktive tilgang, for at 18

19 forblive fænomenologiske. Dette betød at teori og forforståelse skulle sættes i parentes, for at vi kunne tage udgangspunkt i informanternes subjektive oplevelser (Malterud 2013 kap. 3). Undersøgelsesdesign: Induktiv Undersøgelsesdesignet en induktiv, bottom-up med en datastyret tilgang da vi går fra de empiriske data, nedenfra og opp for å finne svar (Malterud 2013, s. 175). Dermed er det de empiriske data der levere nye begreber om et fænomen, som endnu ikke er grundigt beskrevet i eksisterende litteratur (Ibid). Når vi som forskere har en induktiv tilgang til undersøgelsen, skal vi studere det specifikke fænomen og tage udgangspunkt i empirien. Derefter skal det beskrives på en måde, så vi ikke medinddrager egne holdninger og meninger, samt den måde vi som mennesker, er vant til at opfatte virkeligheden og have forforståelse for ting og oplevelser, men beskriver fænomenet som undersøgelsen har fundet frem til (Priebe & Landström 2014, kap. 1). I dette projekt er det kvindernes oplevelse af deres egen dagligdag der levere materialet til nye begreber som indtil videre ikke er præcist beskrevet (Malterud 2013, kap.16). Litteratursøgning og strategi: Vi gik i gang med en manuel søgning med henblik på at få mere viden om emnet. Tidligt i den manuelle søgning, erfarede vi at vores emne i litteraturen var begrænset og at emnet Fleksjob er et dansk fænomen. For at sikre en korrekt søgning og relevante emneord bookede vi en bibliotekar på UCSyd Danmark Esbjerg, hvor vi blev guidet til, hvordan vi kunne anvende forskellige søgestrategier og databaser for at finde litteratur som var relevant for vores problemstilling. For at vi kunne finde søge- og emneord som bedst muligt kunne belyse vores problemstilling, blev problemstillingen omformet til søgeord. Vi anvendte usystematisk- og systematisk litteratursøgning samt kædesøgning for at præcisere søgningen så relevante søgeord fremgik i titlen og abstrakt, således vi ville få brugbar litteratur. Søgestrategi: Vi fik anbefalet nogle databaser af bibliotekaren, som var mest brugbare i forhold til vores projekt og problemstilling og på den måde kunne finde videnskabelig artikler, som kunne bekræfte forskning og videnskabelig artikler som var relevante for os (Karlson 2014, kap. 4). Vi anvendte følgende søgestrategi i nedenstående databaser og sørgede for at afgrænse søgningen. 19

20 Anvendte databaser: PubMed, Chinal, OTseeker, eft.dk, Biblioteket.dk, Den danske forskningsbase, SweMed+ Sprog: Dansk, Engelsk, Svensk, Norsk Kilder: Danske eller udenlandske Materiale: Artikler, kap. i bøger, tidsskrifter, Forskningsprojekter Geografi: Afgrænses til Europa og USA Tid: Vi prioriterede nyeste forskning og ellers artikler efter år 2006 Når vi i søgeprocessen fandt relevant litteratur valgte vi at læse abstract for derefter at tage stilling til, om artiklen kunne bruges i forbindelse med projektet og om den skulle læses i fuldtekst. Herefter vurderede vi om artiklen kunne være interessant for projekt, hvis ja, lavede vi i fællesskab en kritisk vurdering af materialet, for at afgøre om vi ville benytte artiklen. Til vurdering anvendte vi Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (Law et al., 1998) Søgeprofil: Primær emneord 1.søgning Sekundær emneord 1.søgning Primær emneord 2.søgning Sekundær emneord 2.søgning Fleksjob* Fleksjobber* Funktionsnedsættelse* Dagligdag* Dagligdagsaktiviteter* Hverdag* Hverdagsaktiviteter* Funktionsnedsættelse* Aktivitetsadaptation* Kvinder* Mødre* Women* Mums* Disability* Dagligdag* Dagligdagsaktiviteter* Hverdag* Hverdagsaktiviteter* Roller Funktionsnedsættelse* Børn Everydaylife* Daily living* Experience* Activity of daily living. Kids Dataindsamlingsmetode: I følgende afsnit præsenteres dataindsamlingsmetoden. Derudover præsenteres informanterne og de in- og eksklusionskriterier, som lå til grund for udvælgelsen af informanterne. Der 20

21 redegøres ligeledes for valg af forskningsinterview, interviewguide, praktisk gennemførsel af interviews og etiske overvejelser. Udvælgelse af informanter: Projektet er kvalitativt og derfor er det vigtigt at informanterne har forskellige oplevelser og erfaringer, således at fænomenet kan blive beskrevet så grundigt og nuanceret som muligt (Henricson & Billhult 2014, kap. 6). Ifølge Malterud (2013) er de empiriske data et grundlag for, og kilden til at kunne få besvaret problemstillingen (Malterud 2013). I projektet anvendes den strategiske udvælgelsesmetode, hvilket betyder at der udformes relevante in og eksklusionskriterier, således at informanterne kunne give svar på projektets problemstilling (Henricson & Hillhult 2014, kap. 6). Når vi udvælger informanterne strategisk, er det ikke kun for at få besvaret problemstillingen, men også for at sikre resultatets validitet videre frem i opgaven (Malterud 2011, kap. 5 ). Hvis kvinderne har et nuanceret og gennemgående kendskab til det vi undersøger på, vil der være større mulighed for, at de levere nyttige og relevante data til undersøgelsen, når vi skal forstå et fænomen bedre, samt når vi skal udvikle nye begreber til dette forskningsområde (Malterud 2013, kap. 5). In og eksklusionskriterier: Der blev udformet in- og eksklusionskriterier for at finde de informanter der bedst kunne besvare problemformuleringen. Projektet blev afgrænset til kun at omhandle kvinder i den før omtalte nye gruppe af borgere som er kommet i fleksjob, efter førtids- og fleksjobreformen i 2013 (SFI 2015, s. 13). Det vil sige kvinder som er i fleksjob mindre end 12 timer om ugen. Ud over dette var det vigtigt at kvinderne er, og har været i job de sidste tre måneder, og derved er godt integreret i jobbet, så der opnås den mest optimale beskrivelse af kvindernes oplevelser af deres dagligdag, da de har dem i klar erindring. Vi har ligeledes valgt at kvinderne skal være mødre på år med hjemmeboende børn, da undersøgelser viser, at det ofte er dem, der har mest at se til i hjemmet i forhold til børn og husholdning (SFI 2003, Information 2015). Der er ikke lavet eksklusionskriterier i forhold til, om informanterne har fysisk eller psykiske funktionsnedsættelse. Kvinder der var sygemeldte eller på vej mod et nyt forløb, på grund af en progrediering blev fravalgt, da dette vil kunne påvirke deres oplevelse af hverdagen. Ligeledes blev kvinder med kognitive udfald fravalgt, da det blev vurderet, at det ville være svært at lave et 21

22 fænomenologisk interview med denne gruppe. Kvinder med svære funktionsnedsættelser blev også fravalgt, da dette kunne give en afvigelse i forbindelse med den oplevede dagligdag. For at overskueliggøre kriterierne er de opsat i punktform herunder. Inklusionskriterier: Kvinder med hjemmeboende børn år Skal have været i fleksjob mindst 3 måneder Skal være på den nye fleksjobordning Skal have et fleksjob på 12 timer eller derunder om ugen Eksklusionskriterier: Svære funktionsnedsættelser Kognitive udfald Sygemeldte Kvinder med nyt forløb i vente (ressourceforløb, pension eller andet) Udvælgelse og kontakt til informanter: Gennem kontakter fra et tidligere praktikforløb på et jobcenter, har vi telefonisk og på mail fortalt om vores projekt. Vi forklarede hvilket formål projektet havde, hvilke informanter der havde relevans for vores undersøgelse samt in - og eksklusionskriterier. Kontaktpersonerne kontaktede fire mulige informanter for os og efter et accept fra informanterne, fik vi deres kontaktoplysninger. Vi kontaktede de fire informanter telefonisk og præsenterede os selv. Derefter fortalte vi om formålet med undersøgelsen, og spurgte om de havde lyst til at deltage i individuelle interviews. Vi valgte fire informanter til vores undersøgelse da vi ønskede at gennemføre få interviews for derefter, at kunne gennemarbejde analysen, så den blev grundig, detaljeret og nyskabende frem for at udføre interviews, hvor vi vil ende ud med alt for mange data og risikoen for at analysen ikke bliver sammenhængende eller nyskabende (Tanggaard & Brinkmann 2015, s. 32). Desuden var vi underlagt en tidsramme, som betød, at vi ikke kunne nå flere end fire informanter. Tilrettelæggelse af forskningsinterview: Ifølge Kvale & Brinkmann (2015) kræver det god forberedelse at få god kvalitet på sine interviewdata, hvilket vil lette den efterfølgende databehandling (Kvale & Brinkmann 2015, 22

23 kap. 6). For at få problemformuleringen besvaret og sikre en god datamætning, gjorde vi os nogle overvejelser omkring valg af forskningsinterview. Vi undersøgte de forskellige muligheder grundigt og planlagde ud fra dette et hensigtsmæssigt design til vores forskningsinterview, som stemte overens med det valgte fænomenologiske design. Valg af forskningsinterview: Ifølge Tanggaard og Brinkmann (2015) er interview en meget udbredt forskningspraksis når man forsker inden for det humanvidenskabelige og ønsker menneskers egne oplevelser, erfaringer og holdninger (Tanggaard og Brinkmann 2015, kap. 1). Ifølge Thisted (2013) er det kvalitative interview en måde at konstruere mening på. Med det i baghovedet var vi opmærksomme på, både under planlægningen af interviews, samt under udarbejdelse af interviewguiden, at vi arbejdede med fundamentet til de meninger som ville komme til udtryk i vores data (Thisted 2013, kap 8). Den mest almindelige interviewform inden for den fænomenologiske metodologi, er det åbne interview, hvor informanten fortæller sin oplevelse af det aktuelle fænomen (Friberg & Öhlén 2014, kap. 20). Grundet vores forskningsspørgsmål, valgte vi en ustruktureret interviewform, hvor spørgsmålene ikke var fastlagte. For at informanterne skulle give os fyldestgørende og detaljerede beskrivelser af deres dagligdag, benyttede vi åbne og uddybende spørgsmål (ibid). Den ustrukturerede interviewform betød, at designet var åbent og fleksibelt, hvilket er et særkende ved kvalitativ forskning (Thisted 2013, kap. 8). Interviewguide: Det ustrukturerede interview har ofte en eller anden form for struktur i form af nogle åbne spørgsmål eller spørge områder, som forskeren kan støtte sig op af under interviewet. (Danielson 2014, kap. 9) Vi udvalgte fire overordnede spørgeområder til vores interviewguide som var relevante for problemstillingen (Bilag 1). Hensigten med interviewguiden var at sikre, at vi kom omkring alle udvalgte spørge områder uden at blive fastlåste. Den skulle hjælpe intervieweren til at kunne springe imellem de forskellige spørgeområder alt efter interviewets forløb og stadig kunne fokusere på informantens fortælling (Ibid). Herunder ses de overordnede temaer i interviewguiden: Kvindernes oplevelse af at være i job Kvindernes oplevelse af at have hjemmeboende børn Kvindernes oplevelse af dagligdagen i hjemmet Kvindernes oplevelse af dagligdagen uden for hjemmet 23

24 Praktisk gennemførelse af interviews: Grundet manglende erfaring med fænomenologiske interviews, blev det besluttet, at begge forskere var til stede under interviewene. Alle interviews blev udført af den samme interviewer. Til sidst i interviewet havde den anden forsker mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Hensigten med dette var, at undgå afbrydelser og forvirring undervejs. For at teste interviewguiden, temaerne, os selv i rollen som interviewere, og om den forventede tidsramme på 45 minutter var realistisk, udførte vi et pilotinterview med en udvalgt informant fra tidligere nævnte jobcenter, som gerne ville hjælpe. Efterfølgende valgte vi at inddrage pilot-informanten i undersøgelsen, både fordi hun trods vores uerfarenhed som interviewere, var god til at fortælle om temaerne, som var interessante og brugbare for vores undersøgelse. En anden grund var, at det ikke var muligt finde den fjerde informant inden for tidsrammen, og pilot-informanten opfyldte vores inklusionskriterier så det var muligt at benytte hendes data. Pilot-interviewet fandt sted på jobcentret, på et lille kontor informanten havde valgt. Grundet trange pladsforhold, havde vi som interviewere ikke mulighed for øjenkontakt med hinanden, hvilket hæmmede vores indbyrdes kommunikation. Pilot-interviewet gav derfor anledning til at ændre vores placeringen omkring bordet til næste interview. Ligesom spørgeteknikken blev tilrettet omkring de uddybende og opfølgende spørgsmål. Andet interview foregik i et lokale på skolen. Vi sikrede at interviewet kunne foregå uforstyrret og forsøgte at skabe en hyggelig stemning ved at tilbyde the og kaffe. Tredje interview foregik i et mødelokale på jobcenteret og fjerde interview foregik i informantens hjem. Her var vi opmærksomme på vores optræden, da vi kom som gæster. De første minutter af et interview er vigtige, da interviewpersonerne gerne vil have en klar forståelse af intervieweren, inden de begynder at fortælle frit om deres oplevelser (Kvale & Brinkmann 2015, kap.7). Interviewet blev derfor indledt med en briefing, hvor vi præsenterede os selv. Vi forsøgte at skabe en hyggelig og afslappet stemning ved hjælp af smalltalk og ved at vise taknemmelighed for deres hjælp. Herefter udleverede vi et informationsbrev (bilag 2) om interviewets formål, udførsel og anonymiteten i opgaven, som informanten fik lov at læse i fred og ro. Efterfølgende udleverede vi en samtykkeerklæring (bilag 3) og spurgte ind til om der var yderligere spørgsmål omkring interviewet. Til sidst forklaredes vi vores roller i interviewet. Alt dette for at skabe tryghed for informanten (Ibid). Interviewet afsluttedes med en debriefing, hvor der blev spurgt ind til informantens oplevelser omkring interviewet, og om der var opstået nogle spørgsmål undervejs. Hvis nogle af 24

25 informanterne efter interviewet fortalte nogle ting der kunne være interessante for opgaven, spurgte vi ind til om vi måtte bruge det de havde fortalt i opgaven. Etiske overvejelser I dette afsnit præsenteres vores etiske overvejelser og refleksioner, samt grundlaget for de etiske beslutninger der blev taget i forbindelse med projektet. Første kontakt til vores informanter foregik telefonisk, hvor vi præsenterede os selv og fortalte kort om projektet og lod det herefter være op til informanten hvor, og hvornår hun ville mødes, for at sikre interviewet blev på informantens præmisser. Ifølge Malterud (2013) er det vigtigt, at informanterne kan føle sig trygge i forbindelse med anonymitet. Dette skal sikres ved hjælp af en samtykkeerklæring. For at sikre at informanterne kendte projektet godt nok til at tage stilling til om de ville deltage, samt for at sikre en gensidig tillid og respekt, valgte vi at udarbejde et informationsbrev, hvori opgavens formål, hvordan dataindsamlingen ville foregå og deres rettigheder fremgik (Malterud 2013, kap. 19). Inden udførsel af interviews havde vi gjort os nogle etiske overvejelser om vores optræden afhængig af hvor det enkelte interview skulle foregå. Tre interviews foregik uden for skolen på et sted udvalgt af informanten. Her var vi opmærksomme på at vi kom som gæster, og vi kom derfor med en ydmyg tilgang. Vi indledte interviewet med at udtrykke vores glæde over, at de ville deltage og fortsatte med smalltalk for at skabe en god stemning. Herefter fik de udleveret informationsbrev og samtykkeerklæring (Bilag 2 & 3) og fik efterfølgende tid til at læse det uforstyrret. Efterfølgende fulgte vi op på, om informanten forstod det læste og havde spørgsmål til dette. Vi reflekterede over, hvorvidt det havde været mere etisk korrekt at sende informationsbrevet til informanterne, så de kunne læse det i fred og ro derhjemme. Dette var desværre ikke en mulighed grundet tidsrammen. I forbindelse med følsomme emner under interviewet, var vi særligt opmærksomme på at udvise forståelse og anerkendelse. For at vise vores taknemmelighed over informanternes deltagelse, fik de efter endt interview en lille gave som tak for hjælpen. Det sidste interview foregik på skolen. Her havde vi mulighed for at sætte rammerne og sørgede for kaffe og the og afhentning af informant ved hovedindgangen. Gåturen fra hovedindgangen til interviewlokale foregik med smalltalk. Dette for at skabe trygge rammer og tillid forud for interviewet. Resten foregik som ovenstående. I forbindelse med transskriberingen besluttede vi at informanterne ikke skulle gennemlæse dem, selvom dette kunne styrke valideringen. Denne beslutning blev truffet fordi vores transskriberinger var foretaget ordret. Talesprog kan virke usammenhængende og give et indtryk af, at informanten har et lavere intellektuelt funktionsniveau, hvilket kan opleves 25

26 krænkende for informanten at læse (Kvale & Brinkmann 2015, kap.10). Da projektet skal offentliggøres valgte vi at skrive alle anvendte citater i en mere flydende form, da ordrette interviewudskrifter kan være præget af usammenhængende gentagelser som kan medføre en uetisk stigmatisering (Ibid). Databearbejdning: Dette afsnit vil omhandle databearbejdning, transskribering samt valg af analysemetode. Transskribering af interviews: Transskriberede interviews giver kun et begrænset billede af interviewet og er kun et indirekte billede af virkeligheden. Det vil altid kun være et afgrænset billede af virkeligheden, da noget af meningen i det talte forringes eller går tabt når det transskriberes (Malterud 2013 kap. 7). Ifølge Malterud (2013) kan det styrke validiteten af analysematerialet, at intervieweren selv foretager transskriberingen, da man som interviewer husker momenter, som kan være med til at opklare uklarheder eller som har betydning for meningen i teksten (Ibid). For på bedste vis at undgå at meningen gik tabt eller blev fordrejet,var vi begge til stede under interviewet og deltog begge i transskriberingen. Interviewet blev optaget på mobiltelefon og blev transskriberet kort tid efter, for at sikre at eventuelle emotionelle aspekter fra interviewsituationen forblev friske i vores erindring (Danielson 2014, kap. 9). Hver informant fik sin egen tekstfarve, for at vi hele vejen gennem analysen kunne skelne dem fra hinanden. For at sikre den fænomenologiske tilgang, transskriberede vi informanternes udsagn fuldstændigt som fortalt, for ikke at tillægge en fortolkning af det sagte ord (Malterud 2013 kap. 7). Dette foregik ved at hovedintervieweren afspillede en sekvens og tastede den ind på computeren. Den anden interviewer lyttede med, og gjorde opmærksom på eventuelle fejl, samt rettede det transskriberede efter med tegnsætning og pause-tegn. Vi fravalgte at bruge Kvale og Brinkmanns (2015) transskriptionskonventioner, da vi mente, de ville forvirre os mere end de ville gavne, med fare for at der ville opstå fejl i det transskriberede. Vi anvendte dog nogle enkelte tegn. For at beskrive pauser, anvendte vi tre punktummer. For ord med særlig betoning anvendes en streg under ordet. Kropssprog er ikke beskrevet, da vi ikke mente, det havde betydning for analysen. Alle udtalelser om navne og steder blev anonymiseret for at beskytte personlige data (Kvale & Brinkmann 2015, kap. 10) (bilag 4). 26

27 Analysemetode: Ifølge Malterud (2013) er analysens ambitioner at give beskrivelser, begreber, modeller eller en kombination af disse til det undersøgte fænomen. Hvad der er mest relevant, afhænger af om svarene på projektets problemstilling bedst kan formuleres som beskrivelser, modeller eller begreber (Malterud 2013, Kap. 8). Med udgangspunkt i dette projekts problemstilling, var vores ambition for analyseniveauet, at udvikle nye begreber som tydeliggjorde essensen af de beskrivelser vi indhentede fra informanternes livsverden. For at komme frem til dette, benyttede vi tværgående analyse, for at sammenfatte informationerne fra de forskellige informanter (Malterud 2013, kap. 9). I analysedelen var det ikke vores formål at få bekræftet vores forforståelse om kvindernes oplevelser af deres egen dagligdag. Derimod var vi fokuseret på, at datamaterialet skulle komme fra kvindernes fortælling, og bidrage med viden til at analysere os frem til et nyt begreb, således vi kunne få besvaret projektets problemstilling og dermed bidrage med ny viden til ergoterapeutisk praktisk. Systematisk tekstkondensering: Vi valgte at anvende Malteruds (2013) tillempning af Giorgis fænomenologiske metode. Denne metode er datastyret og anvender systematisk tekstkondensering, som egner sig godt til tværgående analyse af et oplevet fænomen, med henblik på at udvikle nye begreber. Vi anvendte denne analysemetode, for at for at tydeliggøre fællestræk, ligheder og forskelle mellem informanternes fortællinger (Malterud 2013, kap 9). De fire trin: I det følgende beskrives analysemetodens fire trin og hvordan disse anvendes. Ifølge Malterud (2013) er det vigtigt, at man som læser hele tiden kan følge forskerens systematik i arbejdsgangen og forstå til- og fravalg undervejs i analysen. Derfor anvendes og beskrives de fire (Malterud 2013, kap. 9). Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer I det første trin af analysen søgte vi, at danne et helhedsindtryk af de transskriberede interviews. Ifølge Malterud (2013) skal man for at opnå helhedsindtrykket, læse det transskriberede i et fugleperspektiv, hvor helheden er vigtigere end detaljerne. Efter at have læst det hele igennem, kan man begynde at danne sig et indtryk af de foreløbige Temaer (Malterud 2013, kap 9). Al rådata blev derfor læst igennem hver for sig, med ukritisk og åbent sind. Undervejs blev alt der relaterede til problemstillingen understreget, for at finde nogle foreløbige temaer. Efterfølgende fremlagde vi begge foreløbige temaer og drøftede, hvilke der bedst kunne besvare problemstillingen. Vi var meget opmærksomme på at de foreløbige 27

28 temaer ikke måtte lægge sig for meget op ad temaerne i interviewguiden, da dette kunne tyde på, at vi forfølger vores forforståelse (Ibid). De midlertidige temaer vi fandt frem til var: Jobbets påvirkning på kvinderne Hjælp fra omverden Struktur Hvile Kvindernes fritidsliv Følelser omkring børn Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder For at skille relevant tekst fra det irelevante, begyndte vi med en systematisk gennemgang af materialet, for at identificere de meningsbærende enheder. Giorgis oprindelige procedure er at hele teksten skal inddeles i meningsbærende enheder, men da vi anvendte Malteruds tillempning af Giorgis analysemetode, anså vi ikke al tekst som meningsbærende og udvalgte derfor kun citater, som sagde noget om et eller flere af vores temaer (Malterud 2013, kap.9). For at identificere de meningsbærende enheder, havde vi de foreløbige temaer i baghovedet. Vi var opmærksomme på både at kigge efter fællestræk og nuancer. Efter at have understreget og mærket de forskellige enheder i teksten, systematiserede vi dem under de midlertidige temaer, også kaldet kodning (Ibid). Ved gennemgang af de forskellige tekstbidder under hver midlertidigt tema/kode, blev det tydeligt, at koderne struktur og hvile skulle erstattes af en ny kode kaldet planlægning af dagligdagen, for at få nogle flere meningsbærende enheder om kvindernes dagligdag med, som stod uden for de aktuelle koder. Herunder ses de nye koder: Jobbets påvirkning på kvinderne Hjælp fra omverdenen Planlægning af dagligdagen Kvindernes fritidsliv Børneomsorg For at bevare overblikket over hvilke informanter der havde sagt hvad om de forskellige temaer, blev citaterne lagt over i et særskilt dokument (Bilag 5). Trin 3: Kondensering - fra koder til mening I dette trin blev vores empiriske materiale sorteret i nogle subgrupper under de forskellige koder, og derefter omskrevet til et kondensat, som indeholdt de meningsbærende enheders konkrete indhold i en mere generel form (Malterud 2013, kap. 9). 28

29 Vi konstruerede et skema (Bilag 6) indeholdende koder og subgrupper, hvor det var muligt at indsætte de udsagn informanternes havde til de forskellige subgrupper. Ud over farvekoderne, blev informanterne beskrevet med bogstaverne A, B, C og D for at vi kunne identificere de enkelte citater i resultatafsnittet, hvor de ville være skrevet med sort, for ikke at forstyrre læseren unødvendigt. Her under ses første skema over inddeling af koder og subgrupper: Kode Jobbets påvirkning Hjælp fra omverden Planlægning af dagligdagen Fritid Følelser omkring børn Subgrupper Tilknytning Oplevet personlighed Fysisk påvirkning Følelser Familie og venner Købt hjælp Hvile Daglige gøremål i hjemmet Rengøring Venner & familie Udeliv Hobbyer Ferie Negative Positive Under udarbejdelsesprocessen i dette trin blev der lavet rokeringer på forskellige subgrupper, samt slettet en kode. Koden Hjælp fra omverden blev slettet og subgruppen Familie og venner blev omdøbt til Hjælp og placeret under koden Planlægning af dagligdagen. Subgruppen Købt hjælp blev omdøbt til Rengøring og ligeledes placeret under Planlægning af dagligdagen. På denne måde kunne vi få flere meningsbærende citater om Rengøring med i analysen. Koden Familie og venner vurderede vi, ikke skulle have sin egen kode, da der ikke var nok citater til at danne grundlag for en selvstændig kode. Efter en grundig gennemgang af koden følelser 29

30 omkring børn, blev vi enige om at ændre titlen på koden til Overskuddet til børnene i dagligdagen, da denne var mere sigende for de citater vi ønskede at anvende. De endelige koder blev derfor: Jobbets påvirkning på kvinderne Planlægning af dagligdagen Kvindernes fritidsliv Overskuddet til børnene i dagligdagen Skema over den endelige fordeling af koder og subgrupper: Kode Jobbets påvirkning på kvinderne Planlægning i dagligdagen Kvindernes fritidsliv Overskuddet til børnene i dagligdagen Subgrupper Tilknytning Oplevet personlighed Fysisk påvirkning Jobbets betydning Hvile Daglige gøremål i hjemmet Rengøring Hjælp Venner & familie Udeliv Hobbyer Ferie Negativt Positivt Trin 4. Sammenfatning - fra kondensering til begreb I analysens 4. trin blev de enkelte tekstbidder sat sammen igen. Det vil sige rekontekstualiseret. I det efterfølgende vil vi sammenfatte de meningsbærende citater i form af genfortællinger, som skal danne grundlag for nye begreber. Citaterne blev kontinuerligt revurderet i forhold til, om de besvarede problemstillingen. 30

31 Med udgangspunkt i citaterne og kondensaterne udformede vi en analytisk tekst for hver kodegruppe (Malterud 2013, kap. 9) Resultatafsnit: Oversigt over informanter Informant Informant B Informant Informant A C D Alder 37 år år 41 år Status Gift Gift Gift Gift Børn 2 børn, 6 & 2 børn, 6 & 9 år 2 børn, 6 & 2 børn, 5 & 9 år 10 år 9 år Job- beskrivelse Piccoline Arbejdsmarkedsvejleder Piccoline Piccoline Dage på job Timer på job om ugen Anciennitet 5 år 6 år 1 år 4 år Funktionsnedsættelse Fysisk Fysisk Fysisk Psykisk Jobbets påvirkning på kvinderne Her præsenteres resultaterne for subgrupperne omhandlende jobbets påvirkning. Jobbets påvirkning indebar tilknytning, oplevet personlighed, fysisk påvirkning og jobbets betydning. Tilknytning Alle informanter nævner, at det er vigtigt for dem, at være tilknyttet et job. A & C siger at det er rart at komme ud blandt andre mennesker end familien. B kan imens hun arbejder abstrahere fra sine smerter. C får energi af at være på job og har meget mere lyst til at være mor og kone når hun kommer hjem. 31

32 ...det at man har mentalt...kommer ud blandt andre mennesker som ikke er ens nærmeste familie eller venner, og oplever lidt hvad der sker og hører lidt om deres hverdag og har lidt at kunne byde ind med når man kommer hjem. Det er ikke lang tid jeg er af sted og det er heller ikke så tit jeg når at snakke med mange af dem men, bare det at man kommer ud og ser hvad der sker og ja, har en tilknytning..., et sted man høre til. (A,S5,L3) D oplevede dog at tilknytningen kunne være lidt svær fordi hun følte sig som ugens gæst og ikke havde meget socialt med kollegerne....det kan godt være svært at knytte sig på samme måde til arbejdspladsen, fordi man er lidt ugens gæst når man kommer så lidt, hvis det f.eks er lagt på en dag hvilket mit er. Det er også lidt sværere at få det sociale med kollegaerne, fordi man er der ikke så tit. (D,S26,L21) Oplevet personlighed Jobbet har stor betydningen for B & C s selvopfattelse. Jobbet er en stor del af deres identitet og derfor er det vigtigt for dem. Det er jo en kæmpe del af min identitet. Og det er bare rigtig rigtig vigtigt at for mig at og ha noget at stå op til. Men også at kunne være en del af det samfund leve op til forventningerne om at man skal arbejde og skal gøre noget... Det betyder rigtig meget for mig. (B,S13,L36) Fysisk påvirkning På dårlige dage, kan jobbet hjælpe B til at abstrahere fra smerter imens hun er i gang, men når hun kommer hjem, er hun meget træt og kan få hovedpine, svært ved at huske og finde ord og så er hendes tålmodighed ikke stor. jeg er rigtig god til at abstrahere fra hvor jeg selv har ondt og når jeg en dårlig dag. Så det er først når jeg når jeg får fri jeg mærker det. Men så er jeg meget meget træt. Jeg får rigtig svært ved at huske og ord, jeg får rigtig svært ved at finde ord og så får jeg rigtig meget hovedpine. og så er min tålmodighed ikke helt så stor (B,S9,L8,15) Jobbets betydning A & C føler at deres indsats på jobbet er meget værdsat og de føler stor glæde over, at de kan bruges, selvom de kun er der få timer om ugen. For C betyder det meget at have jobbet, da hendes selvværd og selvtillid ville være meget lille uden et job. 32

33 Jeg er rigtig glad for mit job og det er rigtig vigtigt for mig at have et job selvom jeg kun kan arbejde i få timer. Det er rigtig rart altså jeg får jo at vide i det job jeg har her jamen du er uundværlig fordi ellers så er der masser af andre praktiske ting der ikke ville blive løst. Det er rigtig rart at vide at man faktisk kan bruges (C,S14,L39) For D skifter jobbets betydning afhængig af, om hun er i en god eller dårlig periode. I de gode perioder er det en hjælp for hende, men i de dårlig perioder er det svært at overskue at skulle af sted. Når man har sine gode perioder og man har det godt så.. Så er det jo en god hjælp, og så er det rart at man har muligheden i et fleksjob frem for ingenting. Men jeg vil også sige hvis man har de dårlige perioder, hvor man...har det rigtig skidt,... så er det også bare øv og... træls at skal af sted og ja måske svært at overskue hvis det er man presset (D,S21,L32) Planlægning af dagligdagen I dette afsnit præsenteres resultaterne for subgrupperne der omhandler informanternes planlægning i dagligdagen. Planlægning i dagligdagen indebar hvile, daglige gøremål i hjemmet, rengøring og hjælp fra andre. Hvile Alle informanterne fortæller at det er vigtigt for dem med hvile i løbet af dagen. A, B & C skal hvile hver dag. B & D er tvunget til at hvile de dage de havde været på job. B på grund af smerter og kognitiv påvirkning. D fordi hun er helt udmattet kognitivt. For A & B er det vigtigt i forhold til at have overskud til børnene. A tilføjer at hun skal holde sig selv i nakken for at huske at hvile undervejs i dagligdagen, for at undgå smerter....det er rigtig vigtigt for mig at jeg hver dag får hvilet mig... fordi det er også der at jeg lidt henter min energi til resten af dagen (C,S18,L21) Daglige gøremål i hjemmet Informanterne planlægger de daglige gøremål meget forskelligt. A går lidt til og fra de forskellige daglige gøremål, for ikke at stå med de samme bevægelser og hun undgår at planlægge for mange ting, hvis børnene skal have legekammerater med hjem, for så har hun overskud til for eksempel at bage en kage til dem, hvis hun har forberedt sig oppe i hovedet. B planlægger meget og tager lidt af gangen for at have overskud til børnene og til jobbet. 33

34 D arbejder ud fra lister, fordi det er vigtigt for hendes hoved at kunne strege ting på listen, da det forhindrer tankemylder. Listerne bruges ligeledes til at anskueliggøre hvilken rækkefølge hun skal udføre forskellige opgaver i hjemmet. D bruger desuden ugeplaner for at strukturere sin tid så hun ikke overbelaster sig selv. Hvis jeg har haft rigtig mange ting, så kommer jeg hurtigere bagud herhjemme. Så for at det bliver lidt overskueligt så laver jeg simpelthen en liste over hvilken rækkefølge skal jeg gøre det.. (D,S31,L27) C tager de praktiske ting som de kommer og siger det er en prioriteringssag. Hvad hun ikke når i dag, når hun i morgen. Når hun har været på arbejde, er det vigtigt at tingene køre som de plejer, og at der ikke pludselig kommer uforudsete ting ind....praktiske ting.. der er jeg nok blevet sådan meget... efter jeg har fået altså kroniske smerter - jamen altså det vi ikke når i dag det når vi måske i morgen altså... mere vigtigt er det heller ikke det er sådan en prioriteringssag vil jeg så sige. (C,S18,L6) Rengøring A & B har valgt at have rengøringshjælp. Den ene fordi hun ikke kan holde til at gøre rent, og den anden fordi hun vil bruge energien på børnene. vi har simpelthen fået en rengøringsdame, fordi jeg kan ikke vaske gulve det kan jeg bare ikke. Det er for hårdt.. (A,S7,L45) D gør selv rent, men laver lister som kan anskueliggøre i hvilken rækkefølge hun skal gøre rent. Jeg laver planer for hvad jeg skal nå at lave indenfor... hvis jeg skal gøre noget rent, så.. hvad for en rækkefølge.. jeg skal tage det i (D,S28,L21) Hjælp A,C & D får hjælp af ægtefællen. A & B får derudover også hjælp af nærmeste familie. B får desuden hjælp af venner. jeg har en mand der hjælper rigtig rigtig meget til både på den ene og på den anden form i køkkenet og hvor han ellers kan hjælpe henne (A,S5,L36,37). 34

35 Kvindernes fritidsliv I dette afsnit præsenteres resultaterne for subgrupperne der omhandler informanternes fritid. Fritid indebar venner og familie, udeliv, hobbyer og ferie. Venner & familie A & C sætter meget pris på at være sammen med familie og venner i fritiden. For A er det dog vigtigt at tiden med venner og anden familie doseres rigtigt, for at hun kan holde til det fysisk og psykisk....det er også et sted man kan hente energi fra... Altså fra ens veninder og omgangskreds. Og det der med at komme ud og opleve noget (C,S19,L5) D prioriterer ikke det sociale særlig højt. Vennekredsen er reduceret fra 10 par til 2 par, fordi hun ikke har psyke til at holde det ved lige. De fravælger ofte familiekomsammener og har bevidst fravalgt det meste af familien, da hun er nødt til at prioritere, hvad hun vil bruge sin tid på fordi hendes hoved ikke kan holde til så meget. Vi har ikke så meget at gøre med vores familier. Det har vi valgt lidt fra... Fordi jeg er meget nødt til at prioritere, hvad vil jeg bruge min tid på og hvad vil jeg ikke bruge min tid på. Fordi mit hoved ikke kan holde til så meget. Så der, dem ser vi ikke så meget. Det er egentlig ikke fordi vi uvenner. Det er bare et bevidst fravalg. (D,S25,L23) Udeliv A, C & D drager nytte af udelivet. A & C nyder at motionere i naturen trods smerter. A finder det mentalt afstressende at komme ud og løbe og få frisk luft. C nyder gåture i naturen. D finder stor glæde ved havearbejde og det giver ro i hendes hoved. Hun finder stor tilfredshed ved at skabe noget hun er tilfreds med, og det giver hende en lykkefølelse. Så det giver rigtig meget ro at gå ude i haven. der kan jeg skabe det jeg gerne vil. Og det gør at det giver en tilfredsstillelse inde i hovedet, når man kan få lov til at skabe noget.så kan jeg se på et færdigt resultat, som giver en tilfredsstillelse af at nu har man lavet noget som man er tilfreds med.det giver også en jeg ved ikke om man kan sige en lykkefølelse eller en lykkerus. Men det giver en nogle endorfiner. (D,S 30 L27) 35

36 Hobbyer B og C har ikke en hobby, men nyder tiden sammen med deres børn. B har ikke overskud til en hobby, men deltager i børnenes interesser, C har fravalgt sportshobbyer, da hun ikke ønsker andre skal være afhængig af hende. Men hun nyder at ose, shoppe og være sammen med veninderne samt børn og familie, da det er ting hun selv kan styre. A går til familiesvømning og har gjort det i mange år. D bruger det meste af sin tid i haven, hvilket er hendes store hobby....min dagligdag uden for hjemmet er sammen med børnene. Det handler rigtig meget omkring deres interesser og fritid og venner og der har ikke været ret meget fritidsinteresser der handler om mig. (B,S10,L35) Ferier A & C sætter pris på ferier. De fortæller, at det er et pusterum fra dagligdagens gøremål, og at det giver anledning til at have noget at glæde sig til og noget at snakke om i lang tid bagefter. For A er det de bedste uger på hele året da hendes krop slapper af i varmen. De bedste tre uger i mit år det er de 3 uger vi er sydpå nok både fordi der ikke er så meget dagligdags gøremål og fordi man får slappet af på en helt anden måde. (C, S2,L4) D rejser aldrig da manden er flyskræk og bilferie med børnene, ifølge hende selv, er ren selvmord. Rejser gør vi ikke, fordi min mand han er flyskræk. Og tage på bilferie med vores 2 børn. Det er selvmord...så det er meget meget sjældent at vi er uden for matriklen (D,S24,L45) Overskuddet til børnene i dagligdagen Positivt Alle informanter er meget glade for deres børn. For B er hendes børn vigtigere end alt andet, og hun gør hvad hun kan, for at de ikke skal mærke, hun er syg. A benytter sig af, at hun kan være noget for børnene på tidspunkter hvor almindelig arbejdende mødre ikke kan være der for dem. C Fortæller at på en rimelig dag, har hun overskud til at være mere nærværende og har mere overskud til, at børnene kan have en med hjem og lege med. 36

37 ... det er jo noget af det vigtigste for mig det er faktisk vigtigere end alt andet. og det er jeg er lykkelig over at jeg har fået et fleksjob for ellers ville jeg ikke kunne være den mor jeg er... og altså det er jo noget af det gode ved at have fået fleksjobbet det er jamen så har jeg rent faktisk mulighed for at mine børn skal få et liv hvor de ikke mærker at de har en mor der er syg og jeg kan stadigvæk vise dem at man skal arbejde for pengene. (B,S12,L13) Negativt A & C oplever at det kan være svært at have overskud til børnene på de dårlige dage, og at dette kan give dem dårlig samvittighed. Hvis det har været en travl dag for C, kan hun have svært ved at være nærværende og have børnene tæt på, fordi hun har meget ondt og hovedpine, hvilket godt kan give dårlig samvittighed. Somme tider gør hun alligevel nogle ting, selv om hun ikke overkommer det på grund af dårlig samvittighed. A bliver nemt lidt skrap og kort for hovedet, selv om hun ikke ønsker det. D syntes somme tider det kan være forfærdeligt at være mor, da hun har noget med hovedet, der gør at hun bliver træt efter tre timers intensiv tale, arbejde eller andet. Derudover er det sjældent D og familien tager på udflugter, da hun ikke kan holde til at være på hele tiden i forhold til børnene. Så for mig har det været. svært og trættende at være mor i min alder og med min sygdom, fordi at jeg kan ikke det samme som mange andre kan... (D,S24,L9) Sammenfatning af resultater Fælles for alle informanterne er, at det er vigtigt for dem at have et job. Flere føler sig værdsat af arbejdspladsen og nævner det er vigtigt at være tilknyttet et job og opleve andet end familien. Det forstærker informanternes selvopfattelse, fordi det for flere af dem er en del af deres identitet. Tilknytningen kan dog være svær, hvis man kun er på job en gang om ugen. Alle informanter planlægger deres dagligdag, men deres prioriteringer af tid, rækkefølge og hjælp fra andre er meget individuel. Et fællestræk er dog,at det er vigtigt med hvile i dagligdagen for at have overskud til resten af dagen. Nogle betaler sig fra rengøring, andre planlægger sig ud af det og tager det i små bidder, så de ikke overbelaster sig selv. De fleste af informanterne har god støtte af ægtefællen i dagligdagen, og flere får også hjælp af familie og venner. Informanternes fritidsliv opleves forskelligt. Flere af informanterne sætter stor pris på samvær med familie og venner. En skiller sig dog meget ud, da hun har nedprioriteret samvær med det meste af familien og har reduceret vennekredsen markant, da hun er nødt til at prioritere hvad hun bruger sin tid på, da hendes hoved ikke kan holde til så meget. Mange informanter drager nytte af udelivet. Flere finder det mentalt afstressende at komme ud i naturen. En af dem har 37

38 haven som hobby, hvor hun nyder at være kreativ. Nogle af informanterne har ikke en decideret hobby, men nyder at være sammen med familie og børn eller venner. En havde en fælles hobby med familien, hvor de går til familiesvømning. Flere informanter sætter pris på udenlandsferier, da det giver et pusterum fra dagligdagens gøremål. Alle informanterne er meget glade for deres børn. På de gode dage har de bedre overskud til at være de mødre de gerne vil, men flere oplever at på de dårlige dage, kan det være svært at have overskud til at rumme børnene og være nærværende over for dem, hvilket kan give anledning til dårlig samvittighed. En informant skiller sig ud, fordi hun føler at det til tider kan være forfærdeligt at være mor, fordi hendes fordi hendes hoved ikke kan rumme børnene i længere tid af gangen. Resultat af analyse - nyt begreb: Ifølge Malterud (2013) er der ikke nødvendigvis grundlag for nye begreber i alle kodegrupperne. Hun mener, det er bedre at finde frem til et godt begreb som overskrift for en af kodegrupperne end at finde en masse halvgode til alle kodegrupperne. (Malterud 2013, kap. 9) I dette projekt er det kodegruppen planlægning i dagligdagen der giver anledning til et nyt godt begreb. Informanterne viser, at de har en god forståelse for at prioritere i dagligdagen således at de kan være den mor, kone, jobtager og kvinde de ønsker. Det er vigtigt for dem at prioritere hvile for at have overskud til resten af dagen. De prioriterer hvordan og hvornår de daglige gøremål skal udføres for at det fungerer for dem. Rengøringen er ligeledes en prioriteringssag. Nogle vælger at betale sig fra den, andre planlægger rengøringen ved at fordele opgaverne og udføre dem i passende tempo, som de kan holde til. De fleste prioriterer hjælp fra familie og venner højt, i stedet for at stå med det hele selv og dermed risikere overbelastning. Ud fra ovenstående fremkommer begrebet prioritetsforståelse. Prioritetsforståelse dækker essensen af kvindernes subjektive fortællinger om planlægningen i dagligdagen. Diskussion: I dette afsnit diskuteres den valgte metode og resultat indhold. Afsnittet begynder med en metodediskussion og efterfølges af en resultatdiskussion. Metodediskussion: Herunder diskuteres den valgte forskningsmetode, dataindsamlingsmetode og analysemetode. 38

39 Forskningsmetode: I det følgende diskuteres valget af den fænomenologiske forskningsmetode, og om den var relevant og brugbar i forhold til problemformuleringen. Ifølge Malterud (2013) er det vigtigt for validiteten, at vælge den rette forskningsmetode, da den skal være brugbar for projektets problemstilling. En kritisk vurdering af forskningsmetoden er derfor en form for validering af projektet. (Malterud 2013, kap 17). Vi valgte at bruge den fænomenologiske metode, som er datastyret og tager udgangspunkt i de empiriske data. For at sikre gyldige resultater, har vi gennem hele forskningsprocessen arbejdet systematisk og i hele processen sørget for, at de beslutninger der blev truffet, havde relevans for formål og problemstillingen. Det kan diskuteres om vi skulle have brugt den hermeneutiske metode, da vi med denne ville have haft mulighed for, at gå i dybden med et tema ved at udforme et semistruktureret interview, hvor vi kunne spørge specifikt ind til forskellige temaer. Men ved anvendelse af denne metode, ville vi ikke få de oplevelser og oplevede sammenhænge kvinderne fandt betydningsfulde i deres dagligdag, set ud fra deres livsverden og samtidigt ville nuancer, forskelle og ligheder ikke blive tydelige. Vi fravalgte derfor den hermeneutiske tilgang, da vi med en teoristyret tilgang, ville være fokuseret på enkelte teoretiske begreber, hvilket kunne have udelukket relevante data.(thisted 2013, kap.5). Ved at vælge den fænomenologiske tilgang fik vi kvindernes egne fortællinger om deres oplevede dagligdag uden påvirkning af vores forforståelse. Udgangspunktet var at informanterne var specialisterne i deres eget liv, og de afgjorde derfor hvilke fænomener der i forbindelse med problemstillingen blev centrale at arbejde videre med. Vi har i gruppen forsøgt at lægge forforståelsen væk, men det kan diskuteres hvorvidt det lykkedes helt. Vi vil i det efterfølgende afsnit om interviews uddybe dette emne yderligere. I forbindelse med forskningsprocessen er vi opmærksomme på at tidsrammen gjorde, at det ikke var muligt, at få den fulde datamætning fra informanterne da den korte tidsramme gjorde, at der ikke var mulighed for opfølgende interviews. Vi er derfor opmærksomme på, at vi ikke er helt tro mod den fænomenologiske metode. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om denne var den mest brugbare metode til at belyse projektets formål og få besvaret problemstillingen. Vi ønskede kvindernes fortælling om deres egen dagligdag, hvilket den fænomenologiske metode giver mulighed for. Vi har fået en grundig og nuanceret besvarelse 39

40 af vores problemstilling, og vores vurdering er, at den fænomenologiske metode var den mest brugbare i forbindelse med vores projekt. Interview: I dette afsnit diskuteres den valgte interviewform, udførsel af interviews samt interviewguiden og deres relevans i projektet. Vi valgte at gøre brug af den ustrukturerede interviewform, som er den mest anvendte dataindsamlingsmetode inden for fænomenologien. Da vores formål med projektet var at få kvindernes fortælling, om deres oplevelse af egen dagligdag, var det en fordel, at vi valgte den ustrukturerede interviewform med en temaguide. Dette gjorde, at det var deres fortællinger der kom til udtryk i projektet, uden vores meninger eller forforståelse influerede på projektets resultat. Det var en styrke at vi havde udformet en interviewguide med fire brede temaer, fordi vi på denne måde kunne have en flydende samtale, hvor vi kunne springe mellem temaerne. En anden styrke var, at det var den samme der udførte alle fire interviews, da denne blev mere fortrolig med rollen som interviewer. Ligeledes var det en fordel at den anden forsker bidrog sidst i interviewet med opfølgende spørgsmål omkring emner, der ikke var blevet uddybet nok i løbet af interviewet. Under transskribering af flere interviews, blev vi opmærksomme på, at vi af og til stillede opfølgende spørgsmål til noget der ikke vedrørte de valgte temaer. Dette førte til en del ubrugbart råmateriale. Under transskriberingen af interview nummer to blev vi opmærksomme på, at vi i de opfølgende spørgsmål, var tilbøjelige til at inddrage vores forforståelse. Det kan diskuteres hvor meget vores forforståelse påvirkede informantens fortælling, da vi var tilbøjelige til at forfølge de negative fortællinger og vi valgte derfor ikke at inddrage en del af de citater der kunne være påvirket af vores forforståelse. I de resterende to interviews var vi mere trygge i rollen som interviewere, hvilket hjalp os til at have større fokus på ikke at inddrage forforståelsen, da vi havde fået erfaring med at stille gode uddybende og opfølgende spørgsmål. Informanter: I dette afsnit diskuteres informanternes ressourcer, pilot-informanten og informanternes funktionsnedsættelsers relevans for projektet. Da informanterne har meldt sig frivilligt, er vi opmærksomme på at det er de ressourcestærke kvinder der indgår i vores projekt. Dette vil blive yderligere uddybet i resultatdiskussionen. Som tidligere nævnt valgte vi at inddrage pilot-informanten på lige fod med de andre. Det kan diskuteres hvorvidt vi fik det fulde billede af denne informants oplevede dagligdagsliv, da vi i dette interview var meget tilbageholdende med vores uddybende spørgsmål, grundet vores uerfarenhed inden for udførsel af den fænomenologiske interviewform. Informanten var dog 40

41 meget beskrivende i hendes fortællinger, da hun var bevidst om hendes handlinger. Derfor vurderede vi, at hun havde relevans for vores projekt. I projektet deltager en informant med psykisk funktionsnedsættelse, og denne skiller sig meget ud. Det kan diskuteres, om vi skulle have valgt et lige antal informanter med henholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Dette ville have givet os en mulighed for, at holde dem op imod hinanden og derved sammenligne forskelle og ligheder. Analysemetode: I dette afsnit diskuteres valg af analysemetode og dens validitet. Vi valgte at bruge Malteruds (2013) tillempede tilgang inspireret af Giorgis analysemetode (Malterud 2013, kap.9). Dette gav os mulighed for kun at udvælge citater der var meningsbærende for problemstillingen. Dette fordi vi ikke havde erfaring nok i den fænomenologiske filosofi til at bruge Giorgis oprindelige analysemetode. Ifølge Malterud (2013) er det vigtigt med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de forskellige fænomener er fremanalyseret for at styrke projektets validitet. Vi har fulgt og beskrevet trinene i analysen efter Malteruds anvisninger. Dette giver læseren mulighed for at følge forskeren trin for trin. Under udarbejdelsen af analysen satte vi vores forforståelse i parentes og benyttede alle citater, der var relevante for problemstillingen så det udelukkende var kvindernes perspektiv der fremkom i analysen. Disse to ting var med til at styrke analysens validitet (Ibid) Resultatdiskussion: I dette afsnit diskuteres relevante resultater, og om hvorvidt kvindernes fortælling er overførbare. Det er vores vurdering, at under de givne rammer vi har arbejdet under, har vi har opnået gode resultater, som er meget sigende om kvindernes oplevede dagligdag. Vi er klar over, at vi ikke har opnået fuld datamætning, da det, grundet tidsrammen, ikke har været mulighed for at lave opfølgende interviews (Malterud 2013, kap. 9). Vi vurderer dog at problemstillingen blev grundig og nuanceret besvaret, og at fuld datamætning ikke var afgørende for at frembringe et brugbart resultat. Vi antog i afsnittet omkring forforståelse, at nogle borgere var glade for, at de kunne få et fleksjob på få timer om ugen som følge af den nye reform. Dette blev bekræftet da alle informanterne gav udtryk for, at det var vigtigt for dem at være tilknyttet arbejdsmarkedet, da det var vigtigt for dem at komme hjemmefra og tale med mennesker, der ikke var familie. Det kan dog diskuteres hvorvidt dette også gælder de svage fleksjobbere, da kvinderne i undersøgelsen udgør de stærke fleksjobbere, da de som nævnt tidligere selv har meldt sig til vores undersøgelse. En anden antagelse var at kvinder som kun 41

42 kan varetage et job få timer om ugen, kan have svært ved at få dagligdagen til at fungere, da de kunne have udfordringer med at udføre deres roller som ønsket, grundet smerter, træthed og manglende overskud. Vores antagelse blev delvist afkræftet, da kvindernes dagligdag fungerer godt grundet en god prioritetsforståelse af måden de fordeler deres energi og aktiviteter på i løbet af dagen. Dog viser undersøgelsen, at kvinderne kan have svært ved at opfylde mor-rollen på den ønskede måde på dårlige dage. Vi havde ligeledes en antagelse, der gik på at kvindernes kunne have svært ved at genopbygge aktivitetsadaptationen grundet funktionsnedsættelsen. Denne antagelse blev afkræftet, da alle kvinderne havde en god aktivitetsadaptation, fordi de havde opbygget en prioritetsforståelse af egen energifordeling i forhold til dagligdagens aktiviteter og var veletableret i deres dagligdag og job. Hvis vi havde undersøgt på kvinder som var nystartet i fleksjob, ville resultatet formodentligt havde været anderledes, da de på dette tidspunkt sandsynligvis ikke ville have opnået en god aktivitetsadaptation, fordi de endnu ikke har opbygget en god prioritetsforståelse. Det kan diskuteres om kvindernes oplevelser er overførbare, da kvinders oplevede livsverden er individuel og vores undersøgelse kun kigger på et lille udpluk af kvinder. Resultaterne ville sandsynligvis have set anderledes ud, hvis vi havde fokuseret på kvinder mellem år, da de er i en anden livsfase end de undersøgte kvinder. Det er dog vores vurdering, at de fænomener der blev fundet i undersøgelsen, kan overføres i forhold til at få en forståelse af hvordan kvinder mellem år, med hjemmeboende børn og som varetager et job få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag. Nyt begreb I dette afsnit diskuteres det nye begreb prioritetsforståelse. Begrebet diskuteres op imod det tidligere nævnte begreb aktivitetsadaptation og ligeledes vil vi belyse, hvordan vores efterforståelse kan bruges i ergoterapeutisk praksis. Det kan diskuteres, hvorvidt der kunne være et andet begreb der dækker kodegruppen planlægning i dagligdagens resultater bedre, men vi mener, at prioritetsforståelse dækker essensen af de resultater, vi kom frem til i alle subgrupperne under koden. Begrebet fremkom af, at informanterne viste, at de havde en god forståelse for at prioritere deres energi i forhold til dagligdagens aktiviteter, således at den fungerede for dem. Hvis ikke de prioriterede rigtigt, havde de ikke overskud til at være den mor, kone, jobtager og kvinde de ønskede. Vi valgte at diskutere prioritetsforståelse med begrebet aktivitetsadaptation med henvisning til Gary Kielhofner (Kielhofner 2010, kap. 8). god 42

43 Kielhoefner (2010) definerer begrebet aktivitetsadaptation som den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet, samt opnåelse af aktivitetskompetence inden for ens omgivelser gennem livet. Disse to elementer er indbyrdes forbundne. Aktivitetsidentitet er en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Den er skabt af ens vilje, vanedannelser og erfaringer gennem livet. Aktivitetskompetence defineres som den måde man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet. Ved en funktionsnedsættelse kan der opstå problemer med aktivitetsadaptationen, således at det er en nødvendighed med genopbygning af aktivitetsidentitet og -kompetencen. (Kielhoefner 2010, kap. 8) Det kan diskuteres hvorvidt prioritetsforståelse minder om det ene element i aktivitetsadaptationen nemlig aktivitetskompetencen. Men ud fra projektets resultater mener vi at prioriteringsforståelse er en vigtigt evne kvinderne skal have for at genopbygge aktivitetskompetencen. Vi mener at prioritetsforståelse er relevant at tænke ind i den ergoterapeutiske praksis på jobcentrene, da den kan være med til at fremme aktivitetsadaptationen hos de kvinder, der er i job få timer om ugen, som ikke er lige så velfungerende, som kvinderne i projektet, således at de også kan udføre deres meningsfulde aktiviteter på en god måde og herved opnå et meningsfuldt liv. Konklusion: Vi kan konkludere at kvinderne i dette projekt, trods funktionsnedsættelser, oplever deres egen dagligdag som værende velfungerende, men analyseresultatet tydeliggjorde at de har meget individuelle oplevelser og begrundelser for dette. Et tema handlede om kvindernes oplevelse af at være i job. Fælles for alle informanterne er, at det er vigtigt for dem at have et job. Flere føler sig værdsat af arbejdspladsen og nævner det er vigtigt at være tilknyttet et job og opleve andet end familien. Jobbet forstærker informanternes selvopfattelse, fordi det for flere af dem er en del af deres identitet. Et andet tema var kvindernes oplevelse af dagligdagen i hjemmet. Alle informanterne fortæller, at det er vigtigt med en god planlægning af dagligdagen, for at den fungerer. Derudover er hvile midt på dagen vigtigt for at have overskud til resten af dagen. Prioritering af tid, rækkefølge af daglige gøremål og hjælp fra andre er meget individuel, men fælles for informanterne er, at de laver nogle prioriteringer der gør, at deres dagligdag fungerer. Dette 43

44 viser at de har en god forståelse for at prioritere deres energi i forhold til dagligdagens aktiviteter, hvilket ledte frem til begrebet prioritetsforståelse. Et tredje tema handlede om kvindernes oplevelse af dagligdagen uden for hjemmet. Også her var der stor individualitet. Flere sætter stor pris på samvær med familie og venner, og mange drager nytte af udelivet, som opleves afstressende. Halvdelen finder glæde ved at have en hobby og tage på udenlandsferie. Det fjerde og sidste tema handlede om kvindernes oplevelse af at have hjemmeboende børn. Alle informanterne er meget glade for deres børn. På de gode dage har de bedre overskud til at være de mødre de gerne vil, men flere oplever at på de dårlige dage, kan det være svært at have overskud til at rumme børnene og være nærværende over for dem, hvilket kan give anledning til dårlig samvittighed. Ud over ovenstående kan vi konkludere at der på mange områder er stor forskel på hvordan informanten med psykisk funktionsnedsættelse oplever sin dagligdag i forhold til dem med fysiske funktionsnedsættelse. I forhold til jobbet oplever hun tilknytningen som svær, fordi hun kun er på jobbet fem timer, en dag om ugen. I forhold til planlægning af dagligdagen skiller hun sig meget ud, da det er nødvendigt for hende, at planlægge og skrive alt ned i mindste detalje for at undgå tankemylder. Hendes oplevelser af dagligdagen uden for hjemmet er ligeledes meget anderledes, da hun har nedprioriteret samvær med det meste af familien og har reduceret vennekredsen markant, fordi hun er nødt til at prioritere, hvad hun bruger sin tid på, da hendes hoved ikke kan holde til så meget. Ferier og oplevelser med familien er også fravalgt af samme grund. Til gengæld finder hun stor glæde ved at være kreativ i haven, som er hendes hobby. I forhold til oplevelsen af at have hjemmeboende børn, fortæller hun, at hun er meget glad for sine børn, men at det til tider kan være forfærdeligt at være mor, fordi hun ikke kan rumme børnene i længere tid af gangen. Perspektivering: I nedenstående afsnit belyses overvejelser til perspektivering, samt forslag til yderligere undersøgelser. Projektet gav indblik i hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag. Vi mener at resultaterne fra projektet kan benyttes af ergoterapeuter og andre 44

45 fagpersoner der arbejder med denne gruppe af borgere. Projektets fokus på kvindernes oplevede livsverden kan give en øget forståelse af deres dagligdag, hvilket vi mener, at ergoterapeuter på jobcentrene kan bruge i deres arbejde med disse kvinder. Det nye begreb prioritetsforståelse kan indtænkes i interventioner, når man udarbejder delmål, mål og handleplaner med mennesker, der har svært ved at genopbygge deres aktivitetsadaptation, fordi projektet har vist at det er vigtigt med en god prioritetsforståelse for at have overskud til at være den man gerne vil. Da undersøgelsen viste, at der var stor forskel på hvordan kvinderne med henholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse oplevede deres dagligdag, kunne det være interessant at påbegynde en ny undersøgelse med et større antal informanter, hvor man kiggede på forskelle mellem kvinder med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, for at se om informant D er et enkeltstående tilfælde, eller om det er et typisk billede af kvinder med psykisk funktionsnedsættelse. Som nævnt tidligere har vi kigget på de stærkeste fleksjobbere. Det kunne være interessant at undersøge om fleksjobbere med færre ressourcer, opbygger en lige så god prioritetsforståelse, og om de på samme måde formår at genopbygge aktivitetsadaptation. 45

46 Referenceliste Bøger: Brandt Å, Madsen A.J & Peoples A. ( 2013) kap. 1 Introduktion til ergoterapi I Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet af Brandt Å., Madsen A.j. & Peoples H. 3. udgave. Munksgaard KBH. Danielson (2014) kap. 9 Kvalitativt forskningsinterview I; Henricson M. Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. 1.udgave. Forfatterne og Munksgaard, Kbh Friberg F. & Öhlén J. (2014) Kap. 20 Fænomenologi og hermeneutik I; Henricson M. Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. 1.udgave. Forfatterne og Munksgaard, Kbh. Henricson M. & Billhult A. (2014) Kvalitativ design I; Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination af Henricson M. 1. oplag. Forfatterne & Munksgaard KBH. Jacobsen A., Legarth L. H.& Sønnichsen L. H. 2013, kap 4. Aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser I; Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet af Brandt Å., Madsen A.j. & Peoples H. 3. udgave. Munksgaard KBH. Jacobsen B. Tanggaard L. & Brinkmann S.(2015) Kap. 11 Fænomenologi I; Brinkmann S & Tanggaard L. Kvalitative metoder - en grundbog. 2. udgave. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag. Kbh. Jessen-Winge C & Riddersholm L. (2013) kap. 2 Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen I; Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet af Brandt Å., Madsen A.J. & Peoples H. 3. udgave. Munksgaard KBH. Juul S. (2006) kap. 2 Velfærdsstat, velfærdssamfund og solidaritet I; Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. 1 udgave. Forfatteren og Frydenlund. 46

47 Karlson E. K., (2014) Informationssøgning I; Videnskabelig teori og metode - fra ide til eksamination af Henricson M. 1. oplag. Forfatterne & Munksgaard KBH. Kielhoefner G MOHO-Modellen for menneskelig aktivitet - ergoterapi til uddannelse og praksis 2. udgave, Munksgaard KBH. Kvale S. & Brinkmann S.(2015) Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk 3 udgave. Hans Reizels forlag Kbh. Malterud K. (2013) Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring, 3. udgave. 2 oplag. Universitetsforlaget, Oslo. Priebe G. & Landström C. (2014) Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger - grundlæggende videnskabsteori. I; Videnskabelig teori og metode - fra ide til eksamination af Henricson M. 1. oplag. Forfatterne & Munksgaard KBH. Sylvestersen J. & Sevel C. (2012) kap.11 Deltagelse i arbejdslivet. I Sociologi og rehabilitering af Schrøder I & S. Petersen K. 1.udgave, forfatterne og Munksgaard. Thisted J. (2013) Forskningsmetode i PRAKSIS - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 4. oplag Munksgaard KBH. Artikler: Jönsson, Anna-Lisa Thorén; Möller, Anders; Grimby, Gunnar juli-august, Managing occupations in everyday life to achieve adaptation, American Journal of Occupational Therapy, Vol 53 p Lokaliseret på: ea-49ef-b4d1-1f7d5e41568e%40sessionmgr4003&hid=4104&bdata=JnNpdGU9ZWhvc QtbGl2ZQ%3d%3d#AN= &db=amed ( ) 47

48 Thomasen, H. J Nyt fleksjob er Annes livline Fyns Amts Avis Lokaliseret på: ( ) Webkilder: Aau.dk - Arbejde og Sygdom - om at være en del af fællesskabet. Nørup, I. Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: (2014, ) Bm.dk - Hvad er fleksjob. Beskæftigelsesministeriet. Lokaliseret på: (U.Å, ) DenstoreDanske.dk - Velfærdsstat. Lokaliseret på: utinelt_monarki/velf%c3%a6rdsstat (2014, ) Erhvervsstyrelsen.dk - Socialt engagement. Lokaliseret på: (U.Å, ) ETF.dk - Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier, McMaster University. Lokaliseret på: (1998, ) Ft.dk - Spørgsmål nr 361 fra socialudvalget til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Lokaliseret på: (2014, ) HK.dk - Hvidbog i fleksjob. LO Silkeborg-Favrskov. Lokaliseret på: 48

49 050_hvidbog_fleksjob.ashx (2014, ) Information.dk - Ligestilling om 38 minutter - Lokaliseret på: (2015, ) Retsinformationen.dk - Lov nr. 459 af 10/06/1997, Socialministeriet Lokaliseret på: (1997, ) Statsministeriet.dk - Forebyggelse, Fleksibilitet og Rummelighed. Regeringen 2010, Lokaliseret på: (2010, ) Sfi.dk - Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv. Lokaliseret på: jdslivpdf (2013, ) Sfi.dk - Borgere i fleksjob efter reformen. Lokaliseret på: (2015, ) Sfi.dk - Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv Lokaliseret på: jdsiv.pdf (2006, ) Sfi.dk - Hvad kvinder og mænd bruger tiden til - om tidsmæssig ligestilling i danske familier, Lokaliseret på: (2003, ) Sfi.dk - Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelser. Lokaliseret 49

50 på: (2013, ) 3F.dk - Frank skal i fleksjob 40 minutter om ugen. Lokaliseret på: frak-skal-i-fleksjob-40-minutter-om-ugen (2014, ) Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide. Bilag 2: Informationsbrev. Bilag 3: Samtykkeerklæring. Bilag 4: Transskriberinger. Bilag 5: Foreløbig citatoverblik fra de forskellige temaer. Bilag 6: Analyseskema over citater. 50