Det er svært at blive gammel...

Transkript

1 Det er svært at blive gammel... En kvalitativ undersøgelse af ensomhedens påvirkning på ældres dagligdag UDARBEJDET AF ANETTE BISGAARD, ELKE BOYSEN, SANNE CARSTENSEN, SØREN KRISTENSEN & CHARLOTTE LINDHOLM NIELSEN STUDIENUMMER ET33136, ET33117, ET33115, ET33103 & ET33133 STUDERENDE VED UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK (ERGOTERAPEUT UDDANNELSEN) HOLD E33 7. SEMESTER MODUL 14 AFLEVERINGSDATO 19 DECEMBER 2014 VEJLEDER PIA GOUL ANTAL ANSLAG INKL. TEKSTBOKSE FOTO: Den ensomme kvinde. Side Taget 1 af 114 af Charlotte Lindholm Nielsen d.12 dec. 2014

2 Resumé Titel: Det er svært at blive gammel... - En kvalitativ undersøgelse af ensomhedens påvirkning på ældres dagligdag. Problembaggrund: Hver fjerde ældre føler sig ensom enten uønsket alene eller alene, sammen med andre. Dette har nogle samfundsøkonomiske omkostninger. Emnet ensomhed ses af mange som et tabu, og det gør det svært at snakke om. Vi mener at ergoterapeuter har kompetencer ved at benytte begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse til at synliggøre, at ensomhed er et generelt problem hos den ældre generation og til at hjælpe ældre ud af ensomheden. Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever følelsen af ensomhed i forbindelse med udførelse og deltagelse af dagligdagsaktiviteter. Problemformulering: Hvordan oplever ældre borgere ensomhed i dagligdagen? Metode: Et datastyret projekt med en kvalitativ metode og en fænomenologisk tilgang gennem dataindsamling og analyse. Dataindsamling er foretaget via semistruktureret livsverdensinterview og deltagerdagbøger. Alle informanter i projektet er kvinder på 65 år og derover. Resultater: Resultaterne førte til udvikling af begrebet distraheringsaktivitet og kan anses som et supplerende begreb til Kielhofners Modellen for menneskelig aktivitet. Begrebet var nødvendigt fordi eksisterende begreber som vaner og aktivitetsidentitet ikke var dækkende nok og vi med det nye begreb mener at vi kan hjælpe ældre ud af ensomheden. Konklusion: Ud fra vores undersøgelser kan vi konkludere, at de ældre oplever at ensomhed har en påvirkning i dagligdagen. Denne påvirkning kommer til udtryk ved distraheringsaktiviteter - som er små individuelle og selvvalgte gøremål i dagligdagen. Ensomhed er en individuel følelse der også påvirkes af helbredet, da dette gør at de ældre trækker sig fra sociale aktiviteter. Perspektivering: Der er behov for yderligere studier der inddrager mænds oplevelse i forhold til ensomheds påvirkning på dagligdagen. Begrebet kan bruges til at identificere ensomheden hos de ældre og tage hånd om problemet og muligvis hjælpe den ældre ud af det. Vi mener at ergoterapeuter kan bruge begrebet distraheringsaktivitet til at hjælpe ældre ud af ensomhed ved at give disse aktiviteter et socialt perspektiv. Søgeord: ældre, ensomhed, dagligdag, distrahering og kvinder. Antal ord: 335 Side 2 af 114

3 Abstract Title: It s hard getting old - a qualitative study of impact of loneliness on elder peoples everyday life. Background: One out of four elder people feel lonely either unwanted or alone with others. This has some socioeconomic expenses. The subject loneliness is seen by many as a taboo, and that makes it hard to talk about. We believe that occupational therapists have skills by using the concepts of activity and occupational participation to make visible that loneliness is a general problem for the elder generation and to help elder people out of loneliness. Purpose: The purpose of this bachelor thesis is to get knowledge about how people in their own homes experience the feeling of loneliness in the performance and participation of everyday activities. Research Question: How do elder people experience loneliness in their everyday? Method: A project based on data with a qualitative method and a phenomenological approach through data collection and analysis. The data collection is carried out through semistructured life-world interviews and participant diaries. All informants in the project are women aged 65 years and above. Results: The results led to the development of the concept activities of distraction which can be considered as a complementary concept to Kielhofner s Model of Human Occupation. The concept was necessary because existing concepts such as habits and occupational identity didn t cover the subject, and we believe with the new concept that we can help elder people out of loneliness. Conclusion: From our studies we can conclude that the elderly experience loneliness as an influence in everyday life. This influence is reflected by activities of distraction - which are small individual and self-selected doings of daily life. Loneliness is an individual feeling also affected by health, this makes the elderly withdraw themselves from social activities. Perspectives: There is need for further studies involving men s experience of the impact of loneliness in their everyday life. The concept can be used to identify loneliness of elder people and address the problem and may help the elderly out of loneliness. We believe that occupational therapists can use the concept activities of distraction to help elder people out of loneliness by giving these activities a social perspective. Keywords: Elder, loneliness, everyday, distraction and women Words: 369 Side 3 af 114

4 Forord Denne opgave er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi fra University College Syddanmark, Esbjerg. Bachelorprojektet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Anette Bisgaard, Elke Boysen, Sanne Carstensen, Søren Kristensen og Charlotte Lindholm Nielsen i perioden 6. oktober december Projektet er et kvalitativt studie med fænomenologisk perspektiv, som undersøger hvilken påvirkning ensomhed kan have på ældres dagligdag. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter der arbejder indenfor dette felt, dog kan andre faggrupper med interesse for emnet have glæde af at læse opgaven. Vi vil gerne rette en særlig stor tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews og for at have fortalt åbent omkring deres liv og erfaringer. Ydermere vil vi gerne takke følgende personer; Margit Andersen, tovholder ved Røde Kors Besøgstjeneste, Esbjerg; god modtagelse, hjælp til udvælgelse af informanter og kontakt til disse. Annette Johannesen, specialergoterapeut i gerontologi; for faglig vejledning og gode råd i forhold til indgangsvinkel til vores bachelorprojekt samt ideer til fagligt litteratur. Vicky Kim Andersen, tovholder og mestringsterapeut, Esbjerg Kommune; for faglig vejledning og gode råd i forhold til indgangsvinkel til vores bachelorprojekt. Pia Goul, lektor ved University College Syddanmark, intern metodisk vejleder; for vejledning og hjælp under hele forløbet. Anette Bisgaard Elke Boysen Sanne Carstensen Søren Kristensen Charlotte Lindholm Nielsen Side 4 af 114

5 Læsevejledning Projektet er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. I starten af hvert afsnit vil der være en kort metatekst, der beskriver hvad det følgende afsnit vil indeholde. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen informanter om de personer der har deltaget i interviews og deltagerdagbøger. Informanterne er i projektet anonymiseret på følgende måde; P for pilotundersøgelse og K for informanter (1-4). Alle informanter er anonymiseret og har givet skriftligt samtykke til deltagelse i projektet. I analyse afsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette er for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de 4 analysetrin indsat skema, hvor kodegrupperne og subgrupperne fremgår igen for at gøre processen læsevenlig. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Her findes også en bilagsfortegnelse over de bilag vi har valgt at gøre synlige i opgaven. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvard modellen. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfattere. Vi har efter aftale med tovholder for Røde Kors Besøgstjeneste fået lov at nævne dem i vores projekt. God læselyst. Anette Bisgaard, Elke Boysen, Sanne Carstensen, Søren Kristensen & Charlotte Lindholm Nielsen Side 5 af 114

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forord... 4 Læsevejledning Baggrund Definition af ensomhed Tabuet om ensomhed Samfundsrelevans Ergoterapirelevans Afgrænsning Formål Målgruppen Forforståelse Problemformulering Metode Forskningsmetode & forskningstype Videnskabsteori Induktiv Litteratursøgning Søgeprofil Kvalitetsvurdering Etiske overvejelser Dataindsamlingsmetode Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt til informanter Oversigt over informanter Semistruktureret livsverdensinterview Interviewguide Dagbog Databearbejdning Transskribering Analysemetode Side 6 af 114

7 Systematisk tekstkondensering Analysens fire trin Analyse af Interview Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Analyse af dagbøger Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Resultatafsnit Interview Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Hjemmehjælp Tilfredshed Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Side 7 af 114

8 5.2 Dagbog Besøg Familie Bekendte Dagligdag Dagligdag generelt Hjælp Tilfredshed Sygdom Udholdenhed Alenehed Følelsen af ensomhed Sammenfatning af resultater Beskrivelse af det nye begreb Definition af distraheringsaktivitet Teori Valg af teori Alderdommen ifølge Cullberg Modellen for menneskelig aktivitet Det sene voksenliv Vaner Aktivitetsidentitet Diskussion Metodediskussion Forskningsmetode Interview Dagbog Informanter Analysemetoden Fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode Resultatdiskussion Præsentation af artikler Resultater diskuteret op imod udvalgt teori Alderdom Side 8 af 114

9 Det sene voksenliv Vaner Aktivitetsidentitet Nyt begreb Overførbarhed afrundet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Web-kilder Artikler Supplerende litteratur Bøger Webkilder Artikler Bilagsoversigt Side 9 af 114

10 1. Baggrund Dette bachelorprojekt er udarbejdet med henblik på at opnå viden om, hvordan ensomhed har påvirkning på ældres dagligdag. I efterfølgende afsnit vil vi komme ind på baggrunden for projektet, afgrænsningen af det valgte emne, formålet samt målgruppen for projektet. 1.1 Definition af ensomhed Ensomhed er en tilstand der er bundet af varierende følelser. Ensomhed kan opdeles i en lettere eller sværere grad. Den lettere grad er en forbigående følelse af ubehag og ked-af-dethed. Den sværere grad kan kobles til social isolation, og er en vedvarende følelse af at være udenfor, usikker, bange, nedtrykt og en følelse af ikke at have nogen betydning for andre (Swane 2013). 1.2 Tabuet om ensomhed Ordet tabu kommer fra det polynesiske sprog tonga tapu 'ukrænkelig, forbudt, afgrænset'. Ordets brede, dagligdags betydning bliver ofte afledt i forbindelse ved brug af bestemte "tabubelagte" ord eller emner, og kan være forskelligt over tid og mellem socialgrupper (Den Store Danske). Forskningslitteratur beskriver at ensomhed er et tabubelagt emne (Killeen 1998, de jong gierveld et al 2011). Ensomhed er en svær følelse og kan være angstfuldt at dele med andre, da emnet ofte bliver stigmatiseret og forbindes med negative sociale kategorier. Ifølge rapporten Palle alene i verden udtaler medvirkende informanter at de har en bekymring om at virke som en social taber og har en frygt om at gøre sig selv socialt-ikke attraktiv og hvilket kan være med til at øge ensomheden (Nikolajsen, Hedelund & Swane 2014). 1.3 Samfundsrelevans Hver fjerde ældre føler sig ensom - enten uønsket alene eller alene, skønt sammen med andre. (Marselisborg 2012a). Ensomhed er ikke blot et problem for den ældre, men også rent samfundsøkonomisk i Danmark. Ifølge direktør for Ældresagen, Bjarne Hastrup koster ensomhed blandt ældre samfundet mellem 120 og 232 millioner kroner hvert år (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Side 10 af 114

11 Følelsen af ensomhed kan blandt andet (bl.a.) føre til flere hospitalsindlæggelser, tidlig død, depression med mere (m.m.) (Swane 2013). Praktiserende læger kontaktes op mod gange om året af ældre, der har behov for social interaktion med andre (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Ensomhed er en stor samfundsøkonomiske udfordring, og det er derfor relevant at arbejde med forebyggelse af ensomhed blandt ældre i kommunerne. 1.4 Ergoterapirelevans Ergoterapeuter har metoder til at skabe sammenhæng mellem borgere, aktiviteter og omgivelser og derved muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagen (ETFa 2008). Ud fra vores synspunkt i forhold til (ift) denne opgave mener vi, at ergoterapeuter kan benytte begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse til at synliggøre at ensomhed er et generelt problem hos den ældre generation. Gennem årene er der sket et paradigmeskift, hvor borger går fra at skulle have hjælp fra kommunen til at kunne klare dagligdagsaktiviteter på egen hånd - nærmere betegnet som hjælp til selvhjælp (Jessen-Winge & Riddersholm 2013). Manu Sareen 1 udtaler til JydskeVestkysten, at: Når man er gammel og svækket, har man stadig brug for at være en del af et fællesskab. Men for tusinder af ældre er hjemmehjælperen den eneste livline. Derfor skal vi bruge medarbejderne til at hjælpe den ældre ind i nye fællesskaber[...] (Hansen 2014). Ud fra denne udtalelse tænker vi, at ergoterapeuter kan hjælpe de ældre med at skabe nye relationer og bruge vores viden indenfor aktivitet og aktivitetsdeltagelse. Som ergoterapeuter bruger vi begreberne aktivitet og aktivitetsdeltagelse ud fra Gary Kielhofners 2 Model of Human Occupation (MOHO) (2010a): Aktivitet indebærer et igangværende samspil af vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser (Kielhofner 2010b). Menneskelig aktivitet vedrører desuden det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng (Kielhofner 2010c). 1 Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Feb nu ; Doctor of Public Health (DrPH). Ledende ekspert i ergoterapi Side 11 af 114

12 Aktivitetsdeltagelse er engagement i aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng og som skaber grundlag for ens trivsel. (Kielhofner 2010d) Det ergoterapeutiske mål er at fremme aktivitet og deltagelse for alle (Borg T et al 2008). Dette indebærer bl.a. at målet i sig selv ikke er en forbedring af kropsfunktion, men derimod skabe basis for at personer skal kunne deltage i aktiviteter i sine omgivelser (Bredland, Linge & Vik 2011). Ifølge en norsk undersøgelse tyder forskning, sundhedspolitikker og ældres meninger på at vi som ergoterapeuter skal inddrage teorier omkring aktivitet og deltagelse, og ikke kun nøjes med at se på mestring indenfor almen daglig levevis (ADL) (Vik 2012). Undersøgelsen nævner bl.a. også: Hverdagsrehabilitering må innebære deltakelse i hverdagen også utenfor hjemmet, for eksempel gjennom å tilrettelegge for at fru Hansen faktisk klarer å bruke rullatoren når hun skal på kvinneforeningsmøte, og at Jensen kan høre hva som blir sagt på møtet i jakt- og fiskerlaget og i bursdagen til barnebarnet (Ibid). 1.5 Afgrænsning Vi har sat fokus på ældre, der bor i eget hjem og oplever følelsen af ensomhed. Vi har udelukket borgere der bor på plejecenter, idet Ældresagen vurderer at cirka ⅔ af plejehjemsbeboere er demente (Pedersen 2012). Vi vurderer derfor, at vores informanter skal være bevidst om interviewsituationen samt være i stand til at svare for sig selv, så vores data bliver valide. Vi tog kontakt til Røde Kors Besøgstjeneste (RKB) og Ældresagen for at få deres oplevelse af ensomme ældre i lokalområdet, samt få kontakt til informanter. Ældresagen var ikke interesseret i at medvirke, da emnet var tabubelagt og kunne derfor ikke levere relevante informanter. RKB udviste stor interesse ift. emnet, og formidlede kontakt til informanter. 1.6 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever følelsen af ensomhed i dagligdagen. Ud fra vores afsnit om samfundsrelevans, har vi vurderet at det er et stort samfundsøkonomisk problem, men også en personlig udfordring for den enkelte borger (Fleischer & Jessen 2013b). Problematikkerne med ensomme ældre er på nuværende tidspunkt oppe til debat i de forskellige medier, så som hjemmesider (Ældresagen, EGV) og avisartikler (Hansen 2014), Side 12 af 114

13 men mangler at få belyst hvilken påvirkning ensomhed har på den enkelte borgers dagligdagsliv. Vi tager udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvor vi har fokus på den enkeltes erfaringer, da vi ser borgerne som værende ekspert i eget liv. Vi forventer, at projektet kan være med til at udvikle den ergoterapeutiske praksis, og dermed være med til at udvikle metoder og redskaber til forebyggelse af ensomhed blandt ældre borgere i Danmark. Projektet giver dermed viden om ensomme ældres erfaringer, som kan være til nytte for både ergoterapeuter og andre fagprofessioner indenfor ældreområdet. 1.7 Målgruppen Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter som arbejder inden for geriatriområdet, men også til andre faggrupper inden for geriatri. Projektet kan også bruges til at skabe fokus på ensomme ældre i kommunen og derved kunne bruges forebyggende. Vi har en forhåbning om at projektet kan anvendes både i interesseorganisationer, kommunalt, regionalt og nationalt. Ved at sætte fokus på hvordan ensomhed påvirker den enkeltes dagligdag, kan det være med til at forebygge ensomheden. 2. Forforståelse I dette afsnit beskrives vores forforståelse ift. vores problemformulering og selve emnet. Forforståelsen kan bl.a. ses som de fordomme, man medbringer i ens projekt. Forforståelsen består af praktiske erfaringer, hypoteser, teoretisk viden og faglig perspektiver, som påvirker vores måde at læse og forstå data (Malterud 2011). I den kvalitative forskningsmetode er det vigtigt at identificere forforståelsen ved at bl.a. nedskrive dette, så man bliver bevidst om ens egne fordomme og kan gribe ind, inden det bliver for dominerende (Ibid). Vi mener at vores forforståelse kan have en stor påvirkning på vores bachelorprojekt, idet vi som den yngre generation ikke har samme forståelse og synspunkt som den ældre generation i vores projekt. Vi har en hypotese om, at ensomhed påvirker ældres dagligdag på en negativ måde og er med til at isolere de ældre fra sociale aktiviteter. Vi tænker at de ældre selv kan forklare hvordan Side 13 af 114

14 det påvirker dem og deres dagligdag. Vi tror at vores informanter kan definere begrebet ensomhed, og komme med ideer til hvordan de kan komme ud af ensomheden. Vi vælger at dele vores forforståelse op i tre kategorier: ældre, ensomme ældre og ergoterapeutisk teori ift. ensomme ældre og kan derved danne et overblik over vores fordomme. Vi lavede en fælles brainstorm ift. hver kategori for at alle i gruppen blev hørt, og udvalgte enkelte emner der var relevante for projektet. Ud fra vores uddannelse og praktikker har vi næsten samme forforståelse inden for ældreområdet, som bærer præg af at de ældre kan deles op i to grupperinger. For eksempel (fx) kan de to grupperinger være: aktive ældre eller mindre aktive ældre. Derudover mener vi at ældre typisk er fysisk svækket og har derved svært ved at deltage i dagligdagsaktiviteter. De ønsker, at tingene skal være som vanlig og følge deres faste rutiner. De ældre vil oftest ikke være til besvær og det kan bl.a. gøre at de trækker sig fra fællesskabet. Vi mener dog at de ældre har stor livserfaring, kan komme med gode råd og på den måde være til nytte for andre. Vores forforståelse af ensomme ældre er negativt ladet. Det bærer præg af, at vi ser ensomme ældre som borgere der har tendens til at brokke sig unødigt, og trækker sig eller bliver fravalgt i forbindelse med sociale sammenhæng. Ensomme ældre er ud fra vores forståelse, dem som har mistet en ægtefælle og eventuelt (evt.) mistet deres tidligere interesser og netværk. Tabet af ægtefælle og tidligere interesser kan bl.a. føre til depression hos den ensomme ældre. Vi ser selve emnet ensomme ældre som følelsesladet og tabubelagt. Gennem vores uddannelse har vi lært at arbejde ud fra det individuelle menneske og kan bruge dette i vores bachelorprojekt om ensomme ældre. Derudover kan vi trække viden fra psykologi, kommunikation, klientcentreret praksis samt Kielhofners teori fra MOHO (Kielhofner 2010a). Ud fra Kielhofners teori kan vi trække viden fra begreberne: vaner, vilje, omgivelser m.m. (Ibid) ift. ensomhed hos ældre. Mennesket består af tre komponenter, som er vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, og er i sammenspil med omgivelser og aktivitet (Ibid). Dette ser man også i Person - Environment - Occupation Model, som består af tre elementer: Personen, omgivelser og aktivitet (Law, Baum & Dunn 2001). Hvis en af disse elementer bliver påvirket, har det en indvirkning på resten af modellen. Side 14 af 114

15 Denne indvirkning mener vi er relevant ift. vores projekt, og det må ikke påvirke dataindsamling og analyse. 3. Problemformulering Hvordan oplever ældre borgere ensomhed i dagligdagen? 4. Metode I følgende afsnit vil vi komme ind på forskningsmetode og videnskabsteori, hvor vi argumenterer for valg af disse. Efterfølgende beskrives vores etiske overvejelser, metode til dataindsamling, og til sidst bearbejdning af disse. 4.1 Forskningsmetode & forskningstype Thisted 3 beskriver fire forskellige forskningstyper, der adskiller sig fra hinanden i form af den viden, de søger (Thisted 2010). Den forstående forskningstype gør brug af den kvalitative metode for at forstå aktørernes sammenhæng i deres egen handlings- og livsverden. Formålet med denne forskningstype er at opnå en forståelse af informanternes opfattelse af undersøgelsesfeltet (Ibid). Vi anvendte den forstående forskningstype til at skabe en forståelse af, hvordan de ensomme ældre oplever deres dagligdag samt ensomhedens påvirkning. Forskningstypen gør brug af den kvalitative forskningsmetode primært ved brug af kvalitative interviews med fokus på at afdække informanternes livs- og handlingsverden (Ibid). De kvalitative metoder bygger på teorier om erfaringer og fortolkninger ud fra det menneskelige perspektiv. Ved brug af kvalitative interviews opnås en større viden omkring de menneskelig egenskaber såsom oplevelser, erfaringer, forventninger, motiver, holdninger og tanker (Malterud 2011). Vi arbejder således kvalitativ, idet vi prøver at forstå ældres oplevelse af ensomhed i dagligdagen. 3 Jens Thisted, videnskabelig assistent for Institut for Kultur og Samfund Side 15 af 114

16 4.2 Videnskabsteori Fænomenologien er en filosofisk retning, der tager udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition. Fænomenologi kommer fra græsk og betyder læren om fænomenerne. Indenfor fænomenologien søger man at beskrive fænomener, begivenheder og handlinger, sådan som de viser sig. Fænomenerne er knyttet til mennesket, der anses for at være et bevidst væsen, der er altså fokus på oplevelsesmæssig tilegnelse af verden (Thisted 2010). Fx er der i sundhedsvæsenet ikke fokus på begrebet sygdom, men på patientens oplevelse af det at være syg (Birkler 2005). Et af hovedbegreberne i fænomenologien er intentionalitet hvilket betyder at bevidstheden rettes mod det der opleves. Begrebet er vigtigt i fænomenologien da der lægges vægt på hvilken synsvinkel det enkelte menneske lægger på fænomenet (Thisted 2010). Et andet grundlæggende begreb er livsverdenen, som er den verden som mennesket selv oplever, og som umiddelbart ikke kan deles med nogen (Birkler 2005). Livsverdenen består af brugsting og forestillinger, kaldet fænomener og erfaringer, sådan som mennesket selv oplever det (Thisted 2010). Da der i fænomenologien er fokus på at undersøge menneskets egen oplevelse af livsverdenen, er vigtigt at lægge sin forforståelse og teorier fra sig, under undersøgelsen (Birkler 2005). Ved brug af fænomenologien i den kvalitative metode er det vigtigt at have fokus på informanternes perspektiv og at man ikke tager for givet at man ved hvad de tænker eller føler (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2010). Vi har valgt at arbejde fænomenologisk og bruge den kvalitative tilgang til vores dataindsamling og analyse, for at få de ensomme ældres egne oplevelser af hvordan fænomenet ensomhed påvirker deres livsverden Induktiv Ved den induktive tilgang går man fra det specifikke til det generelle - nærmere betegnet buttom-up tilgang (Malterud 2011). Den induktive tilgang er datastyret, som er med til at levere nye begreber og kategorier, og derved kan være med til at betegne fænomener, som tidligere ikke har været nærmere beskrevet eller afgrænset (Ibid). Man kan ikke helt skelne mellem en induktiv eller deduktiv tilgang, men de fleste kvalitative studier sigter mod en Side 16 af 114

17 induktiv tilgang (Ibid). Vi har valgt at rette vores studie mod en induktiv tilgang, da vi har lavet et kvalitativt studie med udgangspunkt i fænomenologien. 4.3 Litteratursøgning Inden opstart af bachelorprojekt søgte vi individuelt efter litteratur, som kunne være med til at give inspiration og derved kunne gå ind og understøtte vores emne og problemstilling. I forbindelse med vores litteratursøgning har vi søgt i danske dagblade, for at finde det samfundsøkonomiske perspektiv samt for at se på emnets nuværende relevans. Vi har lavet søgninger på Google Scholar, som har været med til at give os en bred indgangsvinkel til vores problemstilling. Det har ført os videre til relevante hjemmesider om ensomhed (fx ensomhed.info og EGV), hvor vi også har fundet artikler. Ved hjælp af disse artikler har vi lavet kædesøgning for at finde yderligere relevant litteratur om emnet. Vi har vidensdelt vores individuelle fund af litteratur og udvalgt relevant litteratur ift. emnet. Efter opstart af bachelorprojekt søgte vi yderligere efter litteratur, som var relevant for vores emne og prøvede derved at afgrænse området, og sikre os valide data Søgeprofil Vi kontaktede biblioteket på University College Syddanmark Esbjerg, for at få hjælp til at lave en søgeprofil. Vi valgte at gøre brug af facet søgning, for at få dækket alle aspekter af vores problemformulering. Ved brug af denne søgemetode fandt vi synonymer for vores facetter for at få flest mulige hits. Vi opsatte kriterier og afgrænsninger for vores søgninger (Bilag 1). Facet 1 (F1) Ensomhed alenehed ensom alene isoleret forladt enlig Facet 2 (F2) Ældre 65 + gamle aldrende senior pensionister Facet 3 (F3) Dagligdag hverdagsliv hverdags aktiviteter dagligdag dagligdagsaktiviteter dagligdagsliv ADL Side 17 af 114

18 loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Vi søgte i følgende databaser: Pubmed Cinahl OT seeker Cochrane Tabel 1 Facetsøgning Vi brugte advanced søgning i alle databaser. Ved anvendelse af kombinationssøgning af alle tre facetter, fik vi forskellige resultater alt afhængig af hvilken database det var. Vi har ud fra vores søgeresultater i de forskellige databaser inkluderet de artikler som var relevant for vores opgave, og ekskluderet dem der ikke var Kvalitetsvurdering Alle inkluderede artikler læste vi grundigt igennem, vurderede igen om artiklen var relevant ift. vores projekt og ekskluderede dem, vi ikke kunne bruge. Vi brugte til kritisk litteraturlæsning analyseskemaer fra ETFs hjemmeside (ETFb) til henholdsvis kvalitative og kvantitative artikler og kunne ud fra dette kvalitetsvurdere dem. 4.4 Etiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive etiske overvejelser, samt grundlaget for de valg, vi tog i forbindelse med projektet. Etik er en rettesnor, nærmere sagt de normer, værdier og idealer, som viser sig i handlinger (Birkler 2005). Det fremtræder for os som stærke følelser af hvad der fx anses som rigtig eller forkert at gøre. Det er oftest forbundet med intenst ubehag at handle mod det man mener, er etisk rigtig (Kappel 1996). Side 18 af 114

19 I vores søgen efter informanter udarbejdede vi et informationsbrev (Bilag 2), som beskrev vores projekt nærmere i detaljer samt inklusionskriterierne. Informationsbrevet blev udleveret til teamleder i Distrikt 5 samt tovholderen i RKB ved et møde, hvor de havde mulighed for at stille os uddybende spørgsmål. Teamleder i Distrikt 5 og tovholder i RKB formidlede kontakten videre til de forskellige informanter, hvor de beskrev projektets formål. Vi udarbejdede en samtykkeerklæring (Bilag 3), som beskrev at interviewet ville blive optaget som en lydfil og at alt persondata ville blive anonymiseret og opbevaret fortroligt under hele forløbet. Alt indsamlet data vil blive destrueret ved afslutning af dette projekt. Vi havde flere forskellige diagnosegrupper indenfor det somatiske område, som vi skulle tage hensyn til, og var opmærksomme på at alle kunne forstå og underskrive samtykkeerklæring. I kontakten til informanterne var vi opmærksom på, at ensomhed kan betegnes som et tabu emne og det kan muligvis være følelsesladet for den enkelte borger. Ved udarbejdelse af interviewguide var vi opmærksomme på, at vores spørgsmål ikke var for nedladende og at de ikke fremstod som fordomme ift. emnet. I starten af dataindsamlingen var spørgsmålene ikke konfronterende, dog gav dette ikke fyldestgørende data. Vi var derfor nødt til at spørge mere direkte ind til emnet og være mere konfronterende. Vi var klar over at det kunne være risikabelt at være konfronterende, da det kunne være at folk trak sig fra samarbejdet eller at de svarede afvigende på spørgsmålene. I forbindelse med dagbog udarbejdede vi en skabelon, som blev udleveret efter interviewet med en briefing om forventningerne til dagbogens indhold. Dagbogen havde fokus på informantens indre tanker, følelser og egen oplevelse af dagligdagen og vi fik indblik i personens privatliv. Det var op til den enkelte informant at bestemme, hvor fyldestgørende dagbogen skulle være. Alt data ville blive opbevaret forsvarligt, anonymiseret og blive destrueret ved projektets afslutning. Vores fokus i projektet lå på borger i eget hjem, og vi var opmærksomme på at vi trådte ind i deres personlige verden og skulle tilpasse os efter dette af hensyn til selve informanten og dataindsamlingen. Under selve interviewsituationen lagde vi vægt på at tage hensyn til den enkelte informant, og hvad de kunne rumme tids- og følelsesmæssigt. Side 19 af 114

20 4.5 Dataindsamlingsmetode Udvælgelse af informanter Antallet af informanter bestemmes ud fra projektets formål (Kvale & Brinkmann 2009), og for at få svar på de spørgsmål man stiller, bør man foretage så mange interviews som muligt. Det er en fordel i kvalitative interviews at have et mindre antal informanter for at have mere tid til at forberede og analysere interviewene (Ibid). Det er vigtig at have med i overvejelserne, at for mange informanter kan give en overfladisk analyse, hvor 4-7 informanter kan give en dybdegående analyse (Malterud 2011) Inklusions- og eksklusionskriterier Her præsenterer vi vores inklusions- og eksklusionskriterier ift. vores informanter. Vi har valgt aldersgruppen 65+, fordi vi har fokus på ældreområdet, samt at vores baggrundsmateriale beskriver at alderdommen starter ved 65+. Derudover er det vigtigt at det er borgere, der bor i egen bolig og ikke på et plejehjem, da borgere på et plejehjem har andre forudsætninger ift. sociale aktiviteter. Inklusion Eksklusion Alder 65 + Køn Civilstatus Både mænd og kvinder Enlig Evt. mistet ægtefælle Nationalitet Født og opvokset i Skandinavien Anden etnisk af hensyn til sprog og kultur Boligsituation Bosat i Esbjerg I eget hjem Plejehjem/ældrecentre Ensomhedsfølelse Har oplevelsen af ensomhed Ikke selvvalgt ensom Selvvalgt ensom eller tilbagetrukket Side 20 af 114

21 Andet: Være i stand til at kunne svare relevant for sig selv Dement Kognitiv svækket Afasi Kriseramt Tabel 2 Inklusions- og eksklusionsskema Kontakt til informanter I starten af vores bachelorprojekt tog vi kontakt til distriktschefer i Esbjerg Kommune for at høre om de ønskede at deltage i projektet. Vi fik kontakt til områdecenter Hedelund (OCH) som satte os i forbindelse med fem mulige informanter. Vores interview gav ikke nogle brugbare data, idet de ikke oplevede følelsen af ensomhed som forventet, samt at de ikke levede op til vores inklusionskriterier. Idet dataene fra OCH ikke var brugbare, tog vi kontakt til Ældresagen og RKB for at komme i kontakt med eventuelle nye informanter. Ældresagen gjorde os opmærksomme på at emnet er tabubelagt, og at de ikke ville sætte os i kontakt med mulige informanter. RKB var interesseret i at deltage og vi fik etableret et møde med den lokale tovholder for RKB. Vi brugte mødet til at få generel information om RKBs arbejde i lokalområdet, samt hvordan de oplevede ensomhed blandt ældre. Ved mødet udleverede vi informationsbrevet, som beskrev nøje vores inklusionskriterier for udvalg af informanter. Vi gjorde tovholderen opmærksom på vigtigheden af opfyldelse af kriterierne for undgå samme fejl som på OCH. Under mødet spurgte vi ind til, om ensomhed var tabubelagt. Tovholderen mente ikke at de ældre så det som et tabuemne, men at der kunne være en forskel på mænd og kvinder, og at det oftest var kvinderne der tog kontakt til RKB. RKB formidlede kontakt til seks kvindelige informanter, hvor en af dem udgik på grund af (pga.) manglende tid. Side 21 af 114

22 4.5.4 Oversigt over informanter Informanter P1 (pilot- undersøgelse) K1 K2 K3 K4 Køn Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde Alder 94 år 83 år 78 år 90 år 89 år Udfyldelse af dagbog Civilstatus Enke Skilt Enke Enke Enke Helbreds- Dårlige ben Urinsyre- slid- KOL Dårlige Angina status og muskelgigt ben pectoris Børn 2 stk. 5 stk. (3 gået bort) 2 stk. 3 stk. 2 stk. (1 gået bort) Andet Inddraget på lige fod med de andre informanter Tabel 3 Oversigt over informanter Født og opvokset i Norge Flyttet til DK, da hun var 27 år Semistruktureret livsverdensinterview Steinar Kvale 4 beskriver det kvalitative forskningsinterview, som ( ) det halvstrukturerede livsverdensinterview. Det defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann 2009 s. 41) med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Ibid s. 19) ; Norsk professor i pædagogisk psykologi Side 22 af 114

23 Om formålet med interviewet skriver han: Tematisering af et interview indebærer også en afklaring af formålet med undersøgelsen undersøgelsens hvorfor, (Ibid s. 104) og Interview kan være eksplorative og hypoteseafprøvende(...) (Ibid) og ( ) indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning ( ) Det har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form ( ) (Ibid s. 129) Som tidligere nævnt havde vi først interviews på OCH, hvor vi udarbejdede et semistruktureret interview, med ikke konfronterende spørgsmål (Bilag 4), da emnet var tabubelagt. Disse interviews gav dog ingen brugbare data. Efter kontakt til RKB fortsatte vi med et semistruktureret interview (Ibid) som pilotundersøgelse, hvor spørgsmålene var mere konfronterende (Bilag 5). Dette gav få brugbare data, men samtalen virkede opstillet og gav ikke plads til informantens egen fortælling. På baggrund af dette vurderede vi, at vi var nødt til at ændre vores interviewmetode til det semistrukturerede livsverdensinterview (Ibid), da det kunne være med til at fremme dialogen og skabte fokus på informantens egne fortællinger (Bilag 6). For at gøre det trygt og dermed sikre os at informanterne havde tid til interviewet, fik de lov til at bestemme tid og sted indenfor en vis tidsgrænse (Danielson 2014). Under interviewet var to af gruppens medlemmer til stede, hvor en var primær interviewer og den anden var observatør og sekundær interviewer. Af hensyn til validiteten bestræbte vi os på at det skulle være de samme gruppemedlemmer, der foretog alle interviews. Vi optog interviewene elektronisk, for at få alle data med. Hvert interview blev indledt med en kort introduktion om bachelorprojektets formål (Ibid), og hvorfor vi kom til denne informant samt hvad denne kan bidrage med. For at sikre at inklusionskriterierne blev opfyldt, spurgte vi ind til disse som det første. Ved interviewets afslutning spurgte vi ind til hvordan interviewet havde været for den enkelte informant, om spørgsmålene havde været for konfronterende og om vi kunne have spurgt på en anden måde Interviewguide Ifølge Kvale indeholder et godt interviewspørgsmål to dimensioner, henholdsvis det tematiske og det dynamiske (Kvale & Brinkmann 2009). I designet af interviewguiden forsøgte vi at få begge dimensioner med i interviewet. Et livsverdensinterview er semistruktureret, og fungerer Side 23 af 114

24 mere som en samtale mellem informant og interviewer (Ibid). Intervieweren skal være stærk til at spørge ind til informantens fortælling og det kræver et stort kendskab til emnet og sensitivitet ift. den sociale relation (Ibid). Derfor valgte vi at lave en interviewguide, som var med til at sætte rammerne for interviewet ved brug af spørgsmål som vedrørte de væsentligste punkter ift. problemformulering. Fælles for alle spørgsmålene var at de nødvendigvis ikke skulle stilles i samme rækkefølge, men kunne tilpasses efter hvad der blev sagt i løbet af interviewet (Danielson 2014). Interviewguiden indeholdt temaer og stikord der fungerede som hjælp til intervieweren (Ibid), da vi var uerfarne indenfor livsverdensinterview. Her ses de overordnede temaer i interviewguiden: Opfyldelse af inklusionskriterier hos borgeren Hverdagen Kontakt til andre Følelsen af ensomhed Evt. tab af ægtefælle Vi udarbejdede guiden for at skabe overblik, men ønskede at bruge den så vi stadig kunne holde fokus på informantens fortælling Dagbog Dagbog bliver ofte brugt som forskerens værktøj, men sjældent som en deltager-dagbog (Clayton & Thorne 2000). Designet af dagbogen skal ifølge Louise Corti 5 (1993) indeholde en instruktion om, hvordan dagbogen udfyldes og at det er hensigtsmæssigt med enkelte spørgsmål til informanten. Dagbogen er ofte brugt i forbindelse med personlige interviews (Ibid). Tidsperioden for dagbogen skal gøres lang nok, så man får en beskrivelse af de fænomener man ønsker at undersøge, uden at det bliver en uoverkommelig byrde for informanten (Ibid). Vi anvendte vores interviews til at lave en screening for at se, om det var relevant at vores informanter førte dagbog. Formålet med dagbogen var at få et nærmere indblik i informanternes dagligdag for at understøtte data fra interviews. På forsiden af dagbogen var 5 Associate Director of the UK Data Archive and Head of the Producer Relations and Collections Development teams Side 24 af 114

25 der en beskrivelse over vores ønsker til dagbogen samt hvornår den blev afhentet (Bilag 7). Dagbogen skulle udfyldes over to til tre dage - af hensyn til tidsperspektivet for vores bachelorprojekt. Da pilotundersøgelsen gav få brugbare data, valgte vi fremadrettet at tilføje hjælpespørgsmål, som kunne gøre det lettere at skrive dagbogen (Bilag 8). Vi valgte i hjælpespørgsmålene at bruge ordet alenehed frem for ensomhed, fordi vi mente at ordet ensomhed kunne virke konfronterende, og vi frygtede at informanterne ikke ville udfylde dagbøgerne. Der var en side per dag samt en opsamling til sidst, som blev gennemgået på afhentningsdagen. Vi tog hensyn til vores informanters alder og helbredsstatus, og gjorde dagbogen letlæselig i form af stor skrift og på A4 sider. 4.6 Databearbejdning Her vil vi komme ind på hvordan vi bearbejder vores data Transskribering Den kvalitative forskningsproces omformer virkeligheden til tekst fra observation eller samtaler (Malterud 2011). Der findes ikke mange standardregler fra hvordan man omskriver talesprog til tekstsprog, men snarere en række valg man skal foretage sig (Kvale & Brinkmann 2009). Hvis der er flere der transskriberer, er det vigtigt at man bruger de samme procedure og kender disse på forhånd (Ibid). Den procedure er også bedre kendt som transskriberingsguide (Bilag 9). Det semistruktureret livsverdensinterview blev optaget som lydfil på mobiltelefon og blev transskriberet kort efter interviewene fandt sted. To af gruppens medlemmer som var til stede ved interviewet, stod for transskribering af interview. Lydoptagelserne blev først lyttet igennem og derefter blev de skrevet ned på computer, og lydoptagelserne blev stoppet en gang imellem for at få hele interviewet med Analysemetode Analysen er med til at give beskrivelser, begreber eller modeller eller en kombination heraf (Malterud 2011). Der skal desuden tages stilling til hvilket ambitionsniveau analysen skal lægge op til (Ibid). Vores ambition ift. projektet var både at vi ville udvikle nye beskrivelser af eksisterende begreber og udvikle nye begreber ud fra informanternes erfaringer og livsverden. Side 25 af 114

26 For at opnå vores ambitionsniveau brugte vi datastyret og tværgående analyse samt havde fokus på forskelle og ligheder, som nævnes i Malteruds tillempning af Giorgi s Fænomenologiske Metode (Ibid) Systematisk tekstkondensering Denne analysemetode er inspireret af Amedeo P. Giorgi 6 og senere modificeret af Kirsti Malterud 7 (2011). Formålet er at udvikle viden om informanters erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Metoden er fænomenologisk funderet og ser efter essenser eller væsentlige kendetegn. Den er datastyret og egner sig til tværgående analyser af fænomener, som beskrives i et materiale fra mange forskellige informanter med henblik på udvikling af nye beskrivelser og begreber (Ibid). Vi valgte at være tværgående, da vi fik mange informationer indenfor en kort periode og fordi vores informanter sagde lidt af det samme Analysens fire trin Malterud (2011) beskriver en procedure, der gennemføres i fire trin: 1) at få et helhedsindtryk, 2) at identificere meningsbærende enheder, 3) kondensering og 4) at sammenfatte betydning. Vi valgte at dele analysen op i to dele - den første analyse omhandlede interviewene og den anden dagbøgerne Analyse af Interview Helhedsindtryk Malterud (2011) beskriver helhedsindtryk som en form for fugleperspektiv hvor man går fra vildnis til overordnede temaer og derved får et overblik over dataene. Efter individuel gennemlæsning af datamateriale, kom hvert gruppemedlem med nogle temaer som blev diskuteret fælles i gruppen. De foreløbige temaer var: Kontakt til andre Helbred Dagligdag Interesser Ensomhed 6 Amerikansk psykolog, udvikler af analysemetode til fænomenologien 7 Norsk seniorforsker og professor i almen medicin Side 26 af 114

27 Meningsbærende enheder Malterud (2011) beskriver meningsbærende enheder som en mere systematisk gennemgang af materialet, hvor temaer klassificeres til koder, som kan være med til at belyse problemformuleringen. Vi gennemgik vores datamateriale, linje for linje, for at finde meningsbærende enheder. Vi gav hvert tema en farve og kategoriserede de meningsbærende enheder ved at markere dem i teksten svarende til farverne i temaerne. Vi valgte at bruge farver til at markere koder for at systematisere og skabe overblik. Vi udarbejdede en matrice for at skabe overblik over, hvilke informanter der sagde noget om de forskellige meningsbærende enheder (Bilag 10). Efter gennemarbejdelse af vores data, valgte vi at beholde temaerne fra tidligere, da vi mente at de var dækkende ift. problemformuleringen og informanternes fortællinger. Derfor valgte vi at bruge dem til kodning: Kontakt til andre Helbred Dagligdag Interesser Ensomhed Kondensering Malterud (2011) beskriver kondensering som det trin, hvor vi identificerer og koder meningsbærende enheder, inddeler dem i subgrupper og henter mening ud af disse. Den del af materialet, som vi ikke henter meningsbærende enheder ud af, skal vi lægge fra os midlertidigt (Ibid). Hvilke subgrupper vi lægger vægt på, afgøres af det perspektiv vi læser vores data med - altså problemformuleringen. Koder Subgrupper Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Side 27 af 114

28 Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Aktivitetstilbud Hjemmehjælp Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 4 Kondensater Vi læste transskriberingerne igennem igen for at se om alle meningsbærende enheder var med i matricen. Vi fandt ud af, at subgruppen aktivitetstilbud var for teoristyret og ikke dækkede over vores data, derfor ændrede vi det til to nye subgrupper: dagligdag generelt og tilfredshed. Vi fandt ud af, at nogle meningsbærende enheder ikke kunne inkluderes i subgrupperne til koden kontakt til andre og fandt frem til en ny subgruppe under denne kode: ukendte personer. Koder Subgrupper Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Tilfredshed Hjemmehjælp Side 28 af 114

29 Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 5 Ændring af subgrupper Subgrupperne er nu analyseenheden, hvor der udarbejdes et kondensat - et kunstigt citat (Malterud 2011). Dette er et redskab til at fortætte og kondensere indholdet for hver subgruppe. Kondensatet er forankret i data og skal omsætte de meningsbærende enheder til en mere generel form. Vi udarbejdede kunstige citater i jeg-form, fordi de repræsenterede hver af deltagerne og skulle være tro mod det de selv sagde (Ibid). Citaterne i matricen delte vi ud, hvor der blev nævnt noget ift. de forskellige subgrupper. For at udarbejde kondensater, analyserede vi hver subgruppe tværgående i en tabel for at gøre det mere overskuelig (Bilag 11) Sammenfatning Malterud (2011) beskriver analysens sidste trin som en sammenfatning af vores fund i form af genfortællinger, som kan danne grundlag for nye beskrivelser eller begreber. Sammenfatningen holdes mod den oprindelige empiri, for at sikre validitet for data (Ibid). Med afsæt i de kondenserede tekster og udvalgte citater udarbejdede vi en analytisk tekst for kodegrupper og subgrupper, hvor vi belyste overfor læseren hvad vores data fortalte ift. problemformuleringen. De analytiske tekster blev skrevet i tredje person, fordi vores rolle var at genfortælle. Det var vigtigt at genfortællingen tydeligt bar præg af at vi formidlede essensen fra flere historier og ikke blot kiggede på de enkelte fortællinger (Ibid). De analytiske tekster vil blive beskrevet i resultatafsnittet og vil i det afsnit sammenholdt med resultaterne fra dagbogsanalysen. Gennem analysen af vores interviews kom vi frem til et nyt begreb, som udsprang fra flere af kodegrupperne: distraheringsaktivitet. Dette begreb vil blive beskrevet nærmere i slutningen af resultatafsnittet. Vi valgte at beholde vores koder som de endelig overskrifter: Side 29 af 114

30 Koder/overskrifter Subgrupper/underoverskrift Kontakt til andre Familie Venner Naboer RKB Ukendte personer Helbred Alderdom Mulighed for at komme rundt Sygdom Dagligdag Dagligdag generelt Tilfredshed Hjemmehjælp Interesser Nuværende interesser Tidligere interesser Ensomhed Tab/dødsfald/skilsmisse Følelsen af ensomhed Tabel 6 De endelige overskrifter og underoverskrifter Analyse af dagbøger Vi fortsatte med at bruge Malteruds tillempning af Giorgis fænomenologiske metode - systematisk tekstkondensering (2011) til analysen af dagbøger. Teorien bag de fire trin vil være den samme som i ovenstående analyse. Vores analyse af dagbøgerne var ikke så fyldestgørende som vi ønskede os, da det kun var P1 og K4 der udfyldte dagbøgerne Helhedsindtryk Efter individuel gennemlæsning af dagbøgerne kom hvert gruppemedlem med forslag til temaer. De foreløbige temaer var: Side 30 af 114

31 Besøg Dagligdag Sygdom Alenehed Meningsbærende enheder Vi gennemarbejdede vores data for at finde meningsbærende enheder, og markerede dem med farver ift. temaerne for at skabe overblik. Vi udarbejdede en matrice for at skabe overblik over, hvilke informanter der sagde noget om de forskellige meningsbærende enheder (Bilag 12). Efter gennemarbejdelse af materialet valgte vi at beholde vores temaer, da de var dækkende: Besøg Dagligdag Sygdom Alenehed Kondensering Vi udarbejdede subgrupper ift. koderne og relevans for problemformuleringen. Koder Subgrupper Besøg Familie Bekendte Dagligdag Dagligdag generelt Hjælp Tilfredshed Sygdom Udholdenhed Alenehed Følelsen af ensomhed Tabel 7 Koder og subgrupper Vi udarbejdede kunstige citater i jeg-form, fordi de repræsenterede hver af deltagerne og være tro mod dagbøgerne (Malterud 2011). Citaterne i matricen delte vi ud, hvor der blev nævnt Side 31 af 114

32 noget ift. de forskellige subgrupper. For at udarbejde kondensater analyserede vi hver subgruppe tværgående i en tabel for at gøre det mere overskueligt (Bilag 13) Sammenfatning De analytiske tekster vil blive beskrevet i resultatafsnittet og vil i det afsnit blive sammenholdt med resultaterne fra analysen for interviews. Ud fra analysen til dagbøgerne var det ikke muligt at kunne udvikle et nyt begreb, men derimod understøtte vores nye begreb fra interviewanalysen. Dette vil blive nærmere beskrevet i resultatafsnittet. Vi valgte at beholde koderne som de endelig overskrifter: Koder/overskrifter Subgrupper/underoverskrift Besøg Familie Bekendte Dagligdag Dagligdag generelt Hjælp Tilfredshed Sygdom Udholdenhed Alenehed Følelsen af ensomhed Tabel 8 De endelige overskrifter og underoverskrifter 5. Resultatafsnit Her præsenteres resultaterne fra analysen. Resultaterne præsenteres under overskrifter fra koderne og underoverskrifter fra subgrupper. Citater anvendt i resultatafsnittet er angivet med kildehenvisning til transskriberingerne. Der vil først blive anført, hvilken informant der er tale om efterfulgt af side og linje i transskriberingerne. Citaterne er desuden anført i matricen (Bilag 11 og 13). Side 32 af 114

33 Vi vil først gennemgå resultaterne fra interviewene, derefter dagbøgerne og til sidst lave en sammenfatning af alle resultaterne. Til slut vil vi komme med en præsentation af det nye begreb. 5.1 Interview Kontakt til andre Her vil vi præsentere resultaterne fra underoverskrifterne. Vi definerede denne gruppe, som den kontakt vores informanter havde til andre i deres dagligdag Familie Tre ud af vores fem informanter fortalte at deres nærmeste familie boede langt væk, og oplevede at det ikke var så tit at de så familien. K3 fortalte bl.a.: (...) Og der bor ikke en her - overhovedet. (K3 s. 1 l ) En anden grund, som nogen af informanter gav udtryk for, var at deres pårørende havde deres arbejde og liv som de skulle passe. Særligt K1 gav udtryk for dette, men sagde også: Nej men de arbejder lige godt og har deres hjem derhjemme der skal passes og unger der skal hentes og sådan ikke. Men de er flinke til komme en gang imellem sådan (K1 s. 5 l ) Samt K4 gav udtryk for at hun ønskede mere kontakt til hendes familie: (...) Det er ikke så tit. Jeg ville ønske at det var oftere og ligeledes at jeg blev ringet op noget oftere. Jeg er jo alligevel oldemor (...) Og det er jeg lidt skuffet over da jeg har passet de børn mange gange.(...) (K4 s. 5 l. 4-7) Venner To ud af vores fem informanter nævnte at deres vennekreds var blevet væsentlig mindre pga. dødsfald, men oplevede at de stadig havde en god relation til dem der var tilbage. K3 og P1 sagde bl.a.: Jamen jeg har egentlig ikke så mange mere. Men dem jeg har, har jeg god kontakt med. (...) (K3 s. 4 l. 16) (...) enten sidder de oppe på plejehjem eller også oppe på kirkegården. (...) (P1 s. 3 l. 24) Side 33 af 114

34 To af informanterne sagde dog at de oplevede at de ofte fik besøg af venner og bekendte. K4 fortalte: (...) men altså jeg kan vel godt sige at der kommer nogen hvert fald hver dag. (...) (K4 s. 3 l. 2-3) Naboer Kun tre af de fem informanter snakkede under interviewet om deres relationer til naboerne. To af dem udtrykte at de ikke havde særlig meget kontakt til deres naboer. Særligt P1 gav udtryk for at folk ikke havde kontakt med hinanden i dag, og at hun havde følelsen af at hun boede i et fængsel: Vi kender faktisk snart ikke hinanden. Jeg aner ikke hvad de hedder, dem der bor ovre på den anden side. Folk de snakker ikke sammen idag. Jeg ved ikke hvad det er for nogle mennesker der bor her. (...) ja hvem er det der bor der, det ved jeg ikke engang. Det er ikke nogen jeg har forbindelse med. Og vores hække og sager, det er så højt, så man kan ikke engang se hinanden ud over. Så man bor sådan ligesom i et lille fængsel her. (...) (P1 s. 1 l ) To af informanterne sagde at de havde kontakt til minimum en nabo. K3 ytrede at kontakten til naboerne gav en form for tryghed: (...) Vi render ikke sådan ind og ud ved hinanden, men vi ved at vi har hinanden. (K3 s. 2 l. 16) RKB Tre af vores informanter omtalte deres besøgsvenner fra RKB som en væsentlig kontakt. K1 fortalte: Og så har jeg en besøgsdame der kommer hver onsdag til mig, hun kommer fra røde kors. Vi hygger os rigtig i halvanden time. (K1 s. 9 l. 1-2) Ukendte personer To af informanterne opsøgte selv kontakt til andre som de ikke kendte, når de havde behov for at snakke med nogen. K4 berettede: (...)Men jeg kommer i hvert fald i snak med dem. Og det synes jeg at det er noget der er det dejligste.(...) (K4 s. 3 l ) Side 34 af 114

35 5.1.2 Helbred Vi vil i dette afsnit beskrive resultaterne omhandlende helbred. Vi definerede denne gruppe som værende sygdom og de skavanker informanterne havde og påvirkning af deres alder Alderdom Tre af informanterne fremførte at deres alder havde en stor betydning ift. deres helbred og det bl.a. gjorde at de trak sig fra de ting de gerne ville være en del af. P1 konstaterede: (...) For man bliver jo lidt hjælpeløs når man bliver så gammel. Der er mange ting man gerne vil og alt det der, som man må sige nej til. (...) (P1 s. 3 l. 8-10) Mulighed for at komme rundt Tre af vores informanter mente at deres helbred var en forhindring ift. at komme ud idet de ikke følte at de havde kræfter til dette og var bange for at falde. P1 sagde at: (...)jeg kommer jo ikke ret meget ud og gå, for jeg tør ikke gå alene. (...) (P1 s. 1 l ) Derimod gjorde K1 selv noget for at komme ud og prioriterede at tage en taxa bl.a. i forbindelse med indkøb: (...) jeg tager en taxa, jeg kan jo ikke slæbe de varer hjem. (K1 s. 4 l. 18) Sygdom Sygdom havde en påvirkning hos fire af vores fem informanter, og gjorde at de måtte stoppe med nogle af deres interesser. K2 udtalte: (...) Før i tiden der har jeg lavet rigtig meget håndarbejde, men jeg ryster noget på mine hænder nu, så det kan jeg ikke rigtig. (...) (K2 s. 3 l ) Dagligdag Vi vil i dette afsnit beskrive resultaterne omhandlende dagligdagen. Vi definerede denne gruppe som dagligdag generelt, hvad vores informanter lavede i løbet af en dag samt tilfredsheden over denne dag Dagligdag generelt Gennem interviewene blev det nævnt fra alle informanter at de tog hensyn til sig selv da de ellers ikke kunne klare det. K3 fremstillede dette ved at sige: Side 35 af 114

36 (...) det der er for svært det lader jeg være med (...) (K3 s. 3 l. 17) Det kom også frem flere gange at der var ting i dagligdagen de ikke kunne pga. sygdom og deres alder. P1 genfortalte en bestemt situation fra hendes dagligdag: der kan da være mange ting, som man gerne vil gøre, men ikke orker eller ikke kan. F.eks. lige min lysekrone, den kan jeg godt tænke mig lige at få støvet af engang. Jeg kan ikke selv komme op på bordet. (P1 s. 2 l ) Derimod snakkede både K1 og K2 om vigtigheden af at have noget at lave og at holde sig i gang: (...) man skal jo holde sig i gang, det er jo det jeg gør. (K1 s. 2 l. 17) (...) Man kan altid finde på noget. (K2 s. 4 l. 15) Noget af det informanterne beskrev de kunne finde på, var småopgaver i hjemmet. K1 beskrev: (...) jeg går og nusser rundt og sådan (K1 s. 2 l. 6) Hjemmehjælp Tre af vores informanter fik hjælp fra kommunen til rengøring. K1 opridsede, hvad hun fik hjælp til: (...) Nu har jeg også hjemmehjælp jo, jeg får gjort rent, støvsuget og vasket gulv og gjort badeværelset rent. (K1 s. 4 l. 1-2) Tilfredshed Ift. at få dagen til at gå udtalte to informanter at de var tilfredse og at de ikke anså det som et problem. P1 fandt bl.a. på små gøremål i hjemmet for at få dagen til at gå: Jamen altså, jeg skal ikke klage. Jeg kan sagtens få hverdagen til at gå. Jeg kan altid finde noget, ellers er der altid en skuffe der skal ryddes op i, eller sådan et eller andet. (P1 s. 2 l. 4-5) K1 ytrede dog at dagligdagen kunne være lidt kedelig og manglede kontakt til andre på samme alder: Ja sådan, det er lidt kedeligt her, der er jo ikke rigtigt nogen på min alder mere (K1 s. 2 l. 22) Side 36 af 114

37 5.1.4 Interesser Vi vil i dette afsnit beskrive resultaterne fra kodegruppen interesser. Vi definerede gruppen som nuværende og tidligere ting som vores informanter selv udtrykte som de kunne lide at lave Nuværende interesser Det var gældende for tre informanter at de af nuværende interesser godt kunne lide at læse og gætte kryds og tværs. K4 sagde: Jamen jeg kan godt li at læse. Jeg elsker at læse! Og gætte kryds og tværs. Det er mine to og så skrive breve. (K4 s. 4 l. 8-9) De tre informanter havde også andre små interesser, som varierede fra person til person Tidligere interesser Det var individuelt hvad de havde lavet af tidligere interesser, men interviewene bar præg af at de alle havde lavet noget tidligere som de ikke kunne nu pga. deres helbred og alder. De havde alle været aktive - P1 fortalte bl.a.: (...) Lige indtil jeg var 80 år, gik jeg til gymnastik og har gjort det hele mit liv. (P1 s. 2 l ) Tab af tidligere interesser kunne ifølge tre af informanterne også ligge til grund i at deres omgangskreds var blevet mindre. K1 nævnte det tidligere sammenhold med naboerne: (...) vi naboer og sådan noget vi havde det så hyggeligt sammen og vi spillede kort og sådan, det er der jo ikke noget mere af (K1 s. 3 l ) Ensomhed Vi vil i dette afsnit beskrive resultaterne for ensomhed. Vi definerede denne gruppe som de tab af nære relationer samt den oplevede følelse af ensomhed eller alenehed Tab/dødsfald/skilsmisse Alle informanterne mistede deres ægtefælle - fire var enker og en var fraskilt. Som nævnt i nogle ovenstående subgrupper oplevede flere tab af personer i deres omgangskreds. K3 og K4 sagde direkte under interviewene at: (...) dem jeg har haft der var tæt på mig, de er døde og borte.(...) (K3 s. 5 l. 9-10) Det er mange som er væk og borte sådan (...) (K4 s.3 l. 2) Side 37 af 114

38 K1 gav specifikt udtryk for hvordan hun oplevede at tab af nære personer påvirkede hende og hendes dagligdag: (...) Jeg kan jo have sådan for eksempel dem jeg har mistet, hvis lige det er deromkring hvor de havde fødselsdag, så kan man godt lig få et sådan lidt (K1 s. 7 l ) Følelsen af ensomhed Under interviewene var det gennemgående at følelsen af ensomhed var svær at beskrive og sætte ord på, men at det blev set på vidt forskellige måder blandt informanterne. Dette blev bl.a. underbygget af K1 og K4: Jamen det er svært at forklarer hvordan man har det, det er det men det er lidt svært at komme i forbindelse med andre når man ikke kender dem (K1s. 6 l ) Det kommer jo meget an på en selv altså. Vi mennesker er så vidt forskellige. (...) (K4 s. 6 l. 18) Det kom frem i interviewene at alle informanterne fandt noget andet at lave end at sidde og tænke over deres følelse af ensomhed eller alenehed. K1 bekræftede dette: Nej det er der så men ikke, synes jeg ikke. Så læser jeg nogle blade og så gætter jeg lidt kryds og tværs og sådan. Men det er lidt svært (K1 s. 8 l. 7-8) 5.2 Dagbog Der var kun to informanter som havde valgt at udfylde dagbogen, så derfor kunne resultatafsnittet være lidt tyndt, men underbyggende for vores resultater fra interviewene Besøg Vi vil i dette afsnit beskrive resultaterne indenfor koden besøg. Vi definerede denne gruppe som de besøg informanter havde fået eller selv foretaget i løbet af dagbogsperioden Familie Begge informanter havde i dagbogsperioden haft besøg af familiemedlemmer. P1 skrev: I eftermiddag har jeg haft besøg af XXX med sine 2 børn...det er dejligt at se sine oldebørn. (P1 s. 2 l. 4-6) Bekendte K4 skrev om at hun havde haft besøg af og besøgt andre og hvad dette betød for hende: Side 38 af 114

39 Jeg får besøg af forskellige, helst med korte mellemrum (K4 s. 5 l. 5-6) K4 skrev at hun selv tog initiativ til at få kontakt med andre i dagligdagen: Titter (Kigger) ind til naboen (K4 s. 3 l. 12) Dagligdag I dette afsnit vil vi beskrive resultaterne i kodegruppen dagligdag. Vores definition af dagligdag er svarende til det samme fra interview (se punkt 5.1.3) Dagligdag generelt Begge informanter skrev at dagligdagen var gået som normalt: "En lille nusletur som vanlig jo. (K4 s. 2 l. 14) K4 skrev desuden om små gøremål hun selv tog initiativ til at lave i løbet af dagen:...så jeg går en lille tur (K4 s. 3 l. 8) Skriver ellers nogen breve også som sagt men får ikke så mange mere. (K4 s. 3 l. 17) Hjælp K4 beskrev den gode kontakt hun havde til hjælperne fra kommunen: Har haft min gode hjælper til pilletælleri (hver 14 dag) og gode hjælp til rengøring (hver 14 dag) (K4 s. 3 l. 4-5) Tilfredshed Begge informanter klagede ikke over deres dagligdag. P1 skrev:...så dagen er gået godt. (P1 s. 2 l. 5) Sygdom I dette afsnit vil vi beskrive resultaterne fra koden sygdom. Vi definerede sygdom indenfor, hvordan informanterne beskrev påvirkningen af deres sygdom i deres dagligdag Udholdenhed K4 skrev at hun kunne mærke at hun pga. sygdom og alder ikke havde så mange kræfter og derfor havde brug for mere hvile: I min alder har jeg ikke så mange kræfter også grundet pga en blodprop i øjet som Side 39 af 114

40 generer. Men det går, det går. (K4 s. 5 l. 7-9) Alenehed I dette afsnit vil vi beskrive resultaterne fra koden alenehed. Vi definerede alenehed som den følelse af alenehed vores informanter oplevede i dagbogsperioden Følelsen af ensomhed I dagbogen skrev K4 om hvad hun gjorde når hun oplevede følelsen af alenehed: Selvfølgelig har jeg da følt mig alene, men sætter mig med min krydsord, ringer til de få jeg har. (K4 s. 3 l ) Det kan man jo altid, ikke? Men så kan man jo hvile sig og få andre tanker ikke? (K4 s. 4 l ) 5.3 Sammenfatning af resultater Vi valgte at koble resultaterne fra interview og dagbog i sammenfatningen af resultater, da de viste nogenlunde det samme og kunne understøtte hinanden. Informanterne fortalte at deres oplevelse af ensomhed var svær at forklare, og det gik igen at det var en individuel følelse. Når vi kom ind på emnet ensomhed, fortalte informanterne om mange forskellige små handlinger de lavede, såsom at læse eller gætte kryds og tværs. To af vores informanter tog selv kontakt til andre, når de følte behovet for det. Det var derimod gennemgående for alle vores informanter, at de oplevede at deres omgangskreds var blevet mindre med alderen pga. dødsfald eller fraflytning. En stor del af deres tilbageværende omgangskreds var hovedsagligt familie, som for de flestes vedkommende boede langt væk og havde deres liv de skulle passe. Alle informanter beskrev, at de oplevede at deres helbred og alder var med til at påvirke deres dagligdag i væsentlig grad. Informanterne beskrev, at de ikke havde så mange kræfter mere, hvilket gjorde at de var nødt til at fravælge socialt samvær, fordi de ikke kunne komme til forskellige tilbud i området. Grundet informanternes svækkede helbred, havde de behov for hjælp til forskellige daglige gøremål især rengøring. En af informanterne så det som en god kontakt, at de kom hver fjortende dag fra kommunen og hjalp hende. Det var vigtigt for informanterne at holde sig i Side 40 af 114

41 gang, ved at lave forskellige små gøremål, såsom at nusse rundt i hjemmet i løbet af dagligdagen. Et gennemgående tema i alle interviewene og de forskellige koder var, at informanterne ikke mente at de skulle klage og havde forståelse for deres nuværende situation og medmennesker Beskrivelse af det nye begreb Ud fra vores resultater kom vi frem til et nyt begreb, som var udviklet ud fra de oplevelser som vores informanter havde beskrevet i forbindelse med fænomenet ensomhed. Vi valgte at kalde begrebet for: Distraheringsaktivitet, som defineres ved først at beskrive ordene særskilt og til sidst koble det sammen til vores beskrivelse af begrebet. Definitionen af at distrahere kommer af det latinske ord trahere som betyder trække og kan beskrives som at aflede nogens opmærksomhed (Den danske ordbog). Vi tog udgangspunkt i definitionen af aktivitet fra Kielhofners MOHO (2010a) om at aktivitet indebærer et igangværende samspil af vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser (Kielhofner 2010b). Menneskelig aktivitet vedrører desuden det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng (Kielhofner 2010c). Gennem vores analyse fandt vi frem til at det var et gennemgående tema, at informanterne beskæftigede sig med en aktivitet når de fik følelsen af ensomhed eller alenehed. Dette blev tydeliggjort af K4 i dagbogen: Selvfølgelig har jeg da følt mig alene, men sætter mig med min krydsord, ringer til de få jeg har. (K4 s. 3 l ) Desuden blev det også tydeliggjort, at distrahering blev en del af deres dagligdag og var med til at få dagligdagen til gå. P1 udtrykte det under interviewet, således: Jamen altså, jeg skal ikke klage. Jeg kan sagtens få hverdagen til at gå. Jeg kan altid finde noget, ellers er der altid en skuffe der skal ryddes op i, eller sådan et eller andet. (P1 s. 2 l. 4-5) Side 41 af 114

42 Definition af distraheringsaktivitet Definitionen af begrebet distraheringsaktivitet bærer præg af individuelle og selvvalgte gøremål, der udføres ubevidst som en del af dagligdagen for at aflede følelser, som fx følelsen af ensomhed, alenehed og/eller kedsomhed. 6. Teori I følgende afsnit præsenteres den valgte teori, som senere diskuteres op mod vores resultater. Vi starter med en kort begrundelse for hvilken teori vi har valgt og hvorfor ift. vores emne. 6.1 Valg af teori Ud fra vores målgruppe af informanter er det relevant at diskutere resultaterne op mod teori, der beskriver alderdommen og det sene voksenliv. Vi tog udgangspunkt i Johan Cullbergs 8 (2007) teori om alderdom og Kielhofners definition af det sene voksenliv. Vi valgte at sætte fokus på to begreber fra Kielhofners MOHO (2010a); vaner og aktivitetsidentitet (Kielhofner 2010e, Kielhofner 2010d) Alderdommen ifølge Cullberg Cullberg (2007) definerer alderdommen værende fra 65-årsalderen og derefter. Gamle mennesker bliver oftest skåret over én kam og får etiketten gammel - man glemmer blot at de gamle er individer præcis som børn og andre voksne (Ibid). Mange gamle føler at de er overflødige og mest til besvær, men vil ikke beklage sig selvom de oplever at deres børn ikke har tid til dem (Ibid). Ved belastninger risikerer ældre at blive mere psykisk sårbar, da de oplever en stærk træthedsreaktion og måske af og til kort forvirring (Ibid) Modellen for menneskelig aktivitet I dette afsnit beskrives Kielhofners (2010a) definition af det sene voksenliv og sammenholdes med de valgte begreber fra MOHO Det sene voksenliv Det er svært at beskrive det sene voksenliv kun ud fra den kronologiske alder. Det er mere hensigtsmæssigt at tænke på det sene voksenliv som afgrænset af ændringer i livsstil, der bestemmes af svindende kapacitet, individuelle valg og sociale kontakter (Kielhofner 2010f). 8 Svensk docent i psykiatri og psykoanalytiker Side 42 af 114

43 Noget af det der er mest udfordrende for mange ældre mennesker er overgangen til pensionen. Dette skift kan anses som en aktivitetsmæssig overgang, der stiller krav om betydelig ændring af en persons aktivitetsidentitet, tilpasning af roller og vaner, samt justere til ændringer i de omgivelser man foretager sig noget i (Ibid) Vaner Vaner er måder at gøre tingene på, som vi har indlært gennem gentagelser, det bliver altså handlinger der udføres automatisk og ubevidst. Vaner defineres som tillærte tendenser til at reagere og præstere noget på bestemte ensartede måder i velkendte omgivelser eller situationer (Kielhofner 2010e). Hos ældre mennesker er deres vaner oftest udviklet over et langt tidsrum og i faste omgivelser. Ændrede vilkår fx tab af ægtefælle eller pension stiller ofte krav om at man skal udvikle nye vaner ift. dagligdagen (Kielhofner 2010f) Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet kan ses som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Aktivitetskompetence er den grad, hvor man fastholder en sammenhæng for aktivitetsdeltagelse der kommer til udtryk i ens aktivitetsidentitet (Kielhofner 2010d). Ift. ældre er det en væsentlig faktor at være engageret i aktiviteter, da det påvirker om aktivitetsidentitet og -kompetence er positiv (Kielhofner 2010f). 7. Diskussion Afsnittet diskussion bruges til at knytte projektet sammen, da den eventuelle bagvedliggende teori diskuteres op mod de aktuelle resultater (Henricson 2014). Derudover bruges dette afsnit også til at diskutere fremgangsmetode og design for udvælgelse, dataindsamling og analyse ved brug af begreberne validitet og reliabilitet (Ibid). Diskussionen bliver delt op i to afsnit; metode- og resultatdiskussion. 7.1 Metodediskussion Ideen bag metodediskussion er at vise, hvordan kvaliteten sikres i projektet. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at vi får diskuteret både styrker og svagheder gennem vores projekt (Ibid). Side 43 af 114

44 7.1.1 Forskningsmetode Gennem udarbejdelse af vores problemformulering havde vi flere ideer til hvad der kunne være interessant at undersøge ud fra emnet. Da projektet skrives i et ergoterapeutisk perspektiv fandt vi hurtigt frem til at det mest interessante var påvirkningen af dagligdagen, og at vi ville få mest ud af at undersøge ældres egen oplevelse af denne, altså fænomenologisk. Gennem vores undersøgelser ønskede vi at få en forståelse for vores informanters egen handlings- og livsverden ved at afdække betydninger og sammenhæng (Thisted 2010), derfor valgte vi at bruge den forstående forskningstype med en fænomenologisk tilgang. Styrkerne ved denne tilgang er at det er en kvalitativ metode, hvor vi gennem interviews kan for fokus på informanternes livsverden (Ibid, Malterud 2011) og vi mener derfor at vi kan tage højde for følelser der kommer til udtryk under undersøgelserne. Derimod mener vi også at denne tilgang har nogle svagheder såsom at den er ustruktureret ift. hvad vi er blevet uddannet til og vi derfor risikerer at vi ikke får de data vi har behov for, og at det kan være tidskrævende at få det data vi har behov for. Det, at tilgangen er datastyret (Malterud 2011), ser vi som værende både en styrke og svaghed, det at vi ikke kan inddrage teori gennem projektet går imod det vi gennem uddannelsen er opdraget til, men giver til gengæld mulighed for at få informanternes egne oplevelser. Vi kunne have valgt en hermeneutisk tilgang og derved blive teoristyret, vi mener hermed at vi kunne have fået andre data. Vi valgte dette fra, da vi ikke ville presse teori ned over vores informanter, men give plads til at høre deres mening og oplevelser Interview I starten af vores dataindsamling havde vi kontakt til OCH, som satte os i kontakt med mulige informanter. Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide, hvor spørgsmålene ikke var konfronterende. Det at interviewguiden var struktureret gjorde, at samtalen blev opstillet og det var svært at komme ind på de forskellige emner. Under forløbet ændrede vi vores interviewguide flere gange, men fik stadig ikke de ønskede resultater. Grundet de manglende resultater fra OCH valgte vi at gå en anden vej for at få andre informanter og fik etableret kontakt til nye informanter via RKB. Vi brugte vores erfaringer fra OCH til at ændre vores interviewguide, så spørgsmålene blev mere konfronterende. Det første interview vi lavede var en pilotundersøgelse, men det semistrukturerede interview gav få brugbare data, og vi måtte derfor tænke i nye baner. Vi ændrede vores interviewmetode til et semistruktureret livsverdensinterview, for at opfylde kravene til den fænomenologiske Side 44 af 114

45 tilgang. Grunden til vi først ændrede vores interviewmetode på dette tidspunkt, var at vi vurderede at informanterne fra OCH ikke kunne svare for sig selv og vi ikke kunne vurdere, om det var interviewguiden eller informanterne der var problemet. En af styrkerne ved det semistrukturerede livsverdensinterview er, at det giver mulighed for en åben samtale, hvor informanterne kan komme med deres egen fortælling (Kvale og Brinkmann 2009). En anden styrke er, at vi kan fange informanternes udtalelser og spørge nærmere ind til disse (Ibid). Desuden mener vi, at vi kan følge op på de følelser, der evt. kan komme til udtryk under interviewet. En af svaghederne ved at bruge livsverdensinterview er, at vi er utrænet i det, fordi vi gennem uddannelsen har lært at være strukturerede. Derfor valgte vi at lave en interviewguide med indledende spørgsmål og tilhørende hjælpeord for at styrke intervieweren og sikre, at vi fik de nødvendige data. Ved brug af denne interviewguide var vi opmærksomme på, at vores forforståelse kunne have en påvirkning, vi forsøgte at mindske denne ved at lade informanten tale mest muligt selv. En af vores erfaringer med semistruktureret livsverdensinterview var, at samtalen blev åben og derved gav risiko for at informanten snakkede udenom ift. emnet, især da emnet er tabubelagt. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) skal alle interviewene så vidt muligt foregå i samme kontekst, både med hensyn til sted og interviewere. Under første kontakt til informanter via telefon, gav informanterne selv udtryk for at de havde problemer med at komme ud pga. deres helbred. Vi valgte derfor, at interviewene skulle foregå i informanternes eget hjem, hvor de også havde trygge rammer. Vi var opmærksomme på at vi kom ind i informanternes eget hjem, og vi skulle udvise almen respekt og pli i denne situation og derfor kom vi kun to fra gruppen som skulle interviewe. Som udgangspunkt prøvede vi så vidt muligt at det var samme interviewere gennem hele undersøgelsen som Kvale og Brinkmann (2009) også anbefaler, men dette var ikke altid muligt pga. sygdom eller fravær i gruppen. Vi var klar over, at det kunne have en påvirkning på vores data når det var forskellige interviewere, da hver især har deres spørgemetode. Grundet tidspres valgte vi at se bort fra denne påvirkning og gennemførte interviewene trods forskellige interviewere. Vi havde alle været med til udarbejdelsen af interviewguiden og havde samme forståelse for, hvor det skulle bære hen imod. I forbindelse med optagelserne af interviewene valgte vi at optage det via egen mobiltelefon, da vi oplevede tekniske problemer med vores diktafon, men vi havde dog stadig fokus på at overholde de etiske retningslinjer ift. opbevaring af data. Side 45 af 114

46 7.1.3 Dagbog Vi valgte at gøre brug af dagbøger for at indsamle data der kunne underbygge vores interview, og komme med en personlig beskrivelse af deres dagligdag ift. ensomhed. På baggrund af vores erfaringer fra OCH, valgte vi at bruge interviewet som en screening for at sikre, at informanterne opfyldte inklusionskriterierne og kunne svare relevant for sig selv. Vi er opmærksom på at udfyldelse af dagbog kan føre til inderste tanker og følelser for den enkelte informant. Derfor besluttede vi at lave en opsamling ved afhentning af dagbøger, hvor informanterne havde mulighed for at uddybe eventuelle ting ift. dagbogen. Selve dagbogen skulle udfyldes over to til tre dage, hvilket ikke var det mest optimale men var nødvendigt af hensyn til tidspresset. Corti (1993) udtaler at tidsperioden for dagbogen skal gøres lang nok, så man får en beskrivelse af de fænomener man ønsker at undersøge, uden at det bliver en uoverkommelig byrde for informanten. Den korte dagbogsperiode gav desværre kun et lille indblik i informantens dagligdag, og at det ville have været mest optimalt at det var over en længere periode, da vi selv mener at der er forskel på weekend og dagligdage. Idet dagbogsføringen ikke måtte blive for stor en byrde for informanten, tog vi hensyn til dette ved at det kun var over to til tre dage. Den første dagbog blev udfyldt som del af pilotundersøgelsen, hvilket ikke gav mange resultater. Vi besluttede derfor at ændre designet på dagbogen og tilføjede nogle hjælpespørgsmål til de forskellige dage. Hjælpespørgsmålene var en styrke ift. at få de data vi havde behov for til at besvare problemformuleringen. De er dog også en svaghed da de er med til at styre hvad informanten skriver, hvilket går imod den fænomenologiske tilgang. Dagbogen blev udleveret til alle informanter, men vi fik kun to tilbage, hvoraf den ene var pilotundersøgelsen. En af informanterne valgte med det samme at trække sig fra dagbogsundersøgelsen og to informanter blev syge i perioden og kunne derfor ikke udfylde den. Desuden manglede der en mundtlig opsamling ved en af informanterne, da vi ikke kunne komme i kontakt med denne informant og fik udleveret dagbogen af dennes besøgsven Informanter Informanterne fra OCH levede ikke op til inklusionskriterierne, hvilket var med til at vi ikke fik brugbare data. Vi brugte vores erfaringer at gøre det helt klart for RKB at det var vigtigt at kriterierne blev opfyldt. Vi kontrollerede ved starten af hvert interview, at kriterierne var opfyldt. Gennem opgaven har vi været nødt til at ændre vores inklusions- og eksklusionskriterier for at få de informanter, vi havde brug for. Fra starten af projektet var et Side 46 af 114

47 af inklusionskriterierne borger i eget hjem. Efter vores kontakt til OCH fandt vi ud af at denne definition også inkluderede borgere på plejehjem. Vi valgte af hensyn til indsamling af data at inkludere borger der også boede på plejehjem. Efter vores mislykkedes undersøgelser på OCH, valgte vi at gøre plejehjemsbeboere til en del af eksklusionskriterierne, da vores erfaringer viste at de ikke kunne svare relevant for sig selv og de reelt ikke var ensomme. Under kontakt til informanter fra RKB ændrede vi vores kriterier ift. nationaliteten, så det også inkluderede født og opvokset i Skandinavien, da en af informanterne var født og opvokset i Norge. Vi mente at det ikke ville have påvirkning af vores data, idet informanten havde boet i Danmark i over tres år. Under vores møde med tovholderen fra RKB blev vi gjort opmærksomme på at det oftest var kvinder der søgte en besøgsven og at tovholder oplevede at det var svære for mænd at snakke om ensomhed. Hun kunne videreformidle kontakt til to mænd, men de blev ekskluderede da de var plejehjemsbeboere, ellers skulle vi tage kontakt til andre organisationer. Ud fra vores baggrundslitteratur ved vi, at mænd har svært ved at blive alene end kvinder og at enlige mænd har større risiko for at opleve ensomhed (Marselisborgcenteret 2012). På baggrund af dette har vi en formodning om, at vores data kunne have været anderledes, hvis der også havde været inddraget mænd i undersøgelsen. Vores formodning er, at vi måske ikke ville have fået så mange data, da litteraturen peger på at mænd har svært ved at blive ladt alene (Ibid), og kan have svært ved at tale om deres følelser omkring dette Analysemetoden I dette afsnit vil vi først diskutere vores brug af Malteruds systematiske tekstkondensering (2011) og derefter holde det op imod en anden relevant analysemetode. Vi valgte at gøre brug af Malteruds tillempning af Giorgi s fænomenologisk metode (2011) bedre kendt som systematisk tekstkondensering, som består af fire analysetrin. Den største styrke ved denne metode mener vi er, at den giver et overblik gennem temaer og subgrupper og derved giver struktur. Vi ser det også som en styrke, at den går fra det brede perspektiv og derefter snævrer ind for til sidst at lave en sammenfatning. Ift. den fænomenologiske tilgang mener vi, at strukturen i denne analysemetode også kan være en ulempe. Vi kan derved risikere at miste vigtige data fra interviewene, hvor vi som interviewer ikke har været skarpe nok på at nogle af de uddybende spørgsmål er blevet til ja/nej spørgsmål. Dette har haft betydning for nogle af kondensaterne, da vi ikke har kunnet inddrage svarene på ja/nej Side 47 af 114

48 spørgsmål, så det har givet mening for læseren. Hvis tiden havde været til det, kunne det i vores tilfælde have været relevant først at lave en længdegående analyse, da ensomhed opleves individuelt. Og derefter lave en tværgående analyse for at finde ligheder og forskelle. Hvis vi skulle have valgt en anden analysemetode, kunne den fænomenologisk hermeneutiske tolkningsmetode, der beskrives nedenfor, have været relevant for vores projekt Fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode En fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode (Persson & Sundin 2014) er hensigtsmæssig, når informanterne ikke selv kan sætte ord på fænomenets betydning. Det er derfor vigtigt at have en metode, der kan tydeliggøre disse og dermed tydeliggøre fænomenets betydninger. Denne metode har fokus på at søge efter og belyse betydninger i personers levede erfaringer af fænomener, og søger ikke beskrivelsen af noget faktisk (Ibid). Indenfor den fænomenologisk hermeneutiske forskningstradition udtrykkes formålet normalvis som formuleringer, hvor forskeren ønsker at belyse betydninger eller levede erfaringer af et fænomen (Ibid). Den fænomenologiske hermeneutiske tolkningsmetode bygges op af tre faser, som der veksles imellem, som er: den naive forståelse, strukturanalysen og den sammenlagte forståelse. Ved at veksle mellem de ovenstående faser, får forskeren en skiftevis forståelse, gennem hermeneutiske helhedstolkning, og en forklaring via en strukturel forklaring af tekstdelene af mulige betydninger af levet erfaring (Ibid). Vi ønskede at få informanternes egen oplevelse af fænomenet ensomhed, uden påvirkning af vores forforståelse hvilket vi frygtede kunne ske ved tolkning af dataene. Yderligere udtaler Persson og Sundin (2014), at den fænomenologisk hermeneutiske tolkningsmetode kræver fyldestgørende og dybdegående data, hvilket kan gøre at et enkelt interview ikke er dækkende. Grundet det tidspres der var på opgaven vurderede vi, at vi kun kunne nå et interview med hver informant og var ikke sikre på, at data ville blive fyldestgørende nok til en tolkning der var tro mod informanternes udtalelser. 7.2 Resultatdiskussion I dette afsnit vil vi diskutere overførbarheden i vores resultater (Malterud 2011). Resultaterne diskuteres op mod den udvalgte teori, og herefter diskuteres behovet for udvikling af det nye Side 48 af 114

49 begreb. Overførbarheden diskuteres med relevante artikler fundet gennem litteratursøgning, og afsnittet starter med en kort præsentation af disse artikler Præsentation af artikler Artikel 1). Loneliness in Older Adults - an embodied experience: Et amerikansk kvalitativt studie over betydning af ensomhed ift. til den ældre generation. Ensomhed bliver oftest associeret med høj alder pga. der kan forekomme tab af forskellige. Der er mangel på litteratur, der beskriver betydningen af ensomhed for ældre borgere. Resultater viser, at mange af deltagerne oplever ensomhed som et resultat af tab af meningsfuldt bekendtskaber med andre med grund for forskellige aldersrelaterede problematikker (Smith 2012). Artikel 2). Satisfaction in Everyday Life for frail 85-year-old adults: A danish population study: Et dansk kvantitativ studie, som undersøger tilfredshed i dagligdagen ift. sociale relationer, kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer. Deltagerne i studiet udtrykker tilfredshed i dagligdagen, når de enten 1) beskæftiger sig, 2) har venner, 3) bestemmelse over deres dagligdag, 4) ikke bor alene og 5) ikke har mistet venner indenfor kort tid. Derimod giver de udtryk for utilfredshed i dagligdagen over 1) kvalitet af hjemmeplejen og 2) bor på institution (Johannesen, Petersen & Avlund 2004) Resultater diskuteret op imod udvalgt teori Her diskuteres resultaterne af analysen op imod den tidligere beskrevet udvalgte teori. Førnævnte artikler inddrages i diskussionen og omtales som artikel 1 og Alderdom Med udgangspunkt i Cullbergs (2007) teori om alderdom kan vi drage paralleller til nogle af vores informanters udtalelser, da der bliver nævnt flere gange at det er svært at blive gammel og at de benævner sig selv som gamle. Derudover udtaler flere informanter, at de oplever at deres familie bor langt væk og derved ikke har tid til at komme på besøg. Informanterne gør det dog meget klar at de ikke vil klage og derved ikke vil være til besvær. Disse udtalelser går i tråd med Cullbergs (2007) teori om alderdom. I artikel 1 benævnes det også, at alderdom kan føre til tab af sociale relationer og helbredsmæssige problemer, hvilket kan føre til tab af vante daglige aktiviteter og i sidste ende ensomhed (Smith 2012). Dette ses også ift. vores Side 49 af 114

50 informanters udtalelser om, hvilke konsekvenser alderdommen har haft ift. deres nuværende livssituation Det sene voksenliv Med udgangspunkt i Kielhofners (2010a) definition af det sene voksenliv kan vi se ligheder med Cullbergs (2007) definition af alderdom, idet Kielhofner også nævner ændringer i livsstilen. Derudover skriver han om en aktivitetsmæssig overgang, der kræver ændringer af roller og vaner samt tilpasning af en persons aktivitetsidentitet. Vores informanter nævnte vigtigheden af at holde sig i gang i dagligdagen som en tilpasning til livssituationen som ældre. De nævnte samtidig, at de også blev nødt til at tage hensyn til dem selv og gøre det, de kunne. Vi ser i artikel 2, at det er vigtig for ældre mennesker at holde sig i gang, så de kan klare mest mulig selv i hverdagen (Johannesen, Petersen & Avlund 2004) Vaner Kielhofner (2010e) beskriver vaner som automatiske handlinger som er gentaget over tid. Vi ser dette i vores informanters udtalelser ved at de beskrev at dagligdagen gik som vanlig. Desuden beskriver Kielhofner (2010f), at ændrede vilkår kan kræve nye vaner og vi kan sidestille ensomhed med ændrede vilkår, som gør at vores informanter har udviklet nye vaner som fx at rydde op i en skuffe Aktivitetsidentitet Kielhofner (2010f) siger, at det er vigtigt for de ældre at være engagerede i aktiviteter for at opnå en positiv aktivitetsidentitet. Vi ser aktivitetsidentitet som en parallel til tilfredshed i dagligdagen i vores undersøgelse. I interviewene ser vi igen dette ved at informanterne ønsker at holde sig i gang, og ikke mener at de skal klage over deres livssituation. Artikel 2 omhandler tilfredshed i hverdagen bl.a. ved at kunne bruge egne ressourcer og have selvbestemmelse i dagligdagen (Johannesen, Petersen & Avlund 2004) Nyt begreb Vores ambitionsniveau i starten af projektet var, at vi ville udvikle nye begreber og beskrivelser til eksisterende begreber. Vi mener, at det nye begreb distraheringsaktivitet kan gå ind under både nyt begreb og beskrivelse til eksisterende begreber. Side 50 af 114

51 Vi udviklede det nye begreb, fordi vi ikke følte at de eksisterende begreber ud fra MOHO (Kielhofner 2010a) var dækkende nok ift. vores data. Vi ser det nye begreb som en kombination af eksisterende MOHO begreber, som er: vaner (Kielhofner 2010e) og aktivitetsidentitet (Kielhofner 2010d). Vi har defineret distraheringsaktivitet som en ubevidst og automatisk aktivitet, som kan kobles til begrebet vaner (Kielhofner 2010e). Derudover ser vi distraheringsaktivitet som en selvvalgt og individuel aktivitet, og vi mener at det kan kobles til begrebet aktivitetsidentitet (Kielhofner 2010d). Vi følte heller ikke at distraheringsaktivitet kunne kategoriseres som enten arbejde, leg og dagligdagsaktivitet (Kielhofner 2010c), men mere end blanding af de tre områder indenfor udøvelse. Vi mener at det kan ses som et nyt begreb, fordi Kielhofner (2010a) ikke nævner noget om at distrahere sig eller beskæftige sig med noget, når man evt. får følelsen af kedsomhed eller alenehed. Resultaterne fra artikel 1 underbygger behovet for begrebet distraheringsaktivitet ved, at den viser at ældre finder på små gøremål i dagligdagen og at de ældre kan virke rastløse, når de får følelsen af ensomhed (Smith 2012). Artikel 1 kommer med flere eksempler, som kan kobles til begrebet distraheringsaktivitet, som fx at se fjernsyn, kontakte tidligere venner/bekendte eller ringe til familien (Ibid). Artiklen beskriver dog de små gøremål som primær værende at tage en kontakt til andre på forskellige vis (Ibid), hvilket vi også ser ved to af vores informanter. 7.3 Overførbarhed afrundet Det var svært for os at finde belæg for resultater i vores undersøgelse, da der findes få kvalitative studier indenfor emnet ensomhed og ældre, hvilket også underbygges af artikel 1 (Smith 2012). Grundet mangel på brugbare studier har vi valgt at inddrage en kvalitativ artikel fra Amerika (artikel 1) (Ibid), hvor vi har taget højde for kulturelle og samfundsmæssige forskelle, men mente ikke at de ville have en væsentlig påvirkning på vores diskussion. Vi valgte at bruge denne artikel fordi den ligesom vores projekt er fænomenologisk, og er med til at underbygge validiteten for vores resultater. For at sikre at de kulturelle og samfundsmæssige forskellige ikke havde for stor påvirkning, valgte vi at inddrage en kvantitativ artikel (artikel 2) (Johannesen, Petersen & Avlund 2004), som omhandlede et studie fra Danmark. På trods af at den var kvantitativ, fandt vi resultater i denne, som var med til at underbygge yderligere validiteten af vores resultater. På baggrund af de to artikler og vores diskussion mener vi, at vores resultater er valide i dette bachelorprojekt. Side 51 af 114

52 8. Konklusion Ud fra vores undersøgelser kan vi konkludere, at de ældre oplever at ensomhed har en påvirkning i dagligdagen. Denne påvirkning kommer til udtryk ved distraheringsaktiviteter - som er små individuelle og selvvalgte gøremål i dagligdagen. De ældre udtrykker ikke selv denne påvirkning direkte, men den kommer til udtryk gennem deres handlinger. Dette ser vi bl.a. ved at de fx vælger at rydde op i en skuffe, løse kryds og tværs eller nusser rundt i hjemmet. Vi har yderligere fundet ud af, at helbred har en påvirkning på følelsen af ensomhed, da det kan være med til at den ældre føler sig isoleret fra sociale relationer. Dette ser vi ved at de fleste informanter nævner, at de har manglende kræfter og at de er bange for at gå ud alene, da de fx risikerer at falde. Desuden opleves følelsen af ensomhed individuelt og er svært at beskrive. Hvilket vi ser ved at informanter udtrykker, at det er svært at beskrive og kommer med hver deres beskrivelse af oplevelsen. Dog mener de ældre ikke at de skal klage over deres nuværende livssituation. 9. Perspektivering I dette afsnit vil vi komme ind på perspektiver, der kan have betydning for faget ergoterapi og hvor der er behov for yderligere studier. I dette projekt har vi undersøgt, hvilken påvirkning ensomhed har på ældres dagligdag, og vi mener at resultaterne kan bruges af fagpersoner, der arbejder inden for ældreområdet. Vi håber, at projektet kan være med til at skabe mere fokus på følelsen af ensomhed blandt ældre og belyse, hvordan fagpersoner kan tage emnet op blandt ældre. Fra et ergoterapeutisk synspunkt mener vi, at begrebet distraheringsaktivitet kan bruges som et redskab til at arbejde med ensomme ældre. Begrebet kan være med til at identificere ensomhed hos den ældre borger, idet man bliver opmærksom på distraheringsaktiviteterne. Vi håber at denne opmærksomhed gør, at vi som ergoterapeuter kan være med til at ændre distraheringsaktiviteter, så de får et socialt perspektiv. Idet vi inddrager vores andre redskaber og kompetencer, mener vi at vi har egenskaber der sammen med begrebet distraheringsaktivitet gør, at vi kan hjælpe ældre ud af ensomheden. I det tidligere nævnte afsnit om samfundsrelevans, fandt vi frem til at ensomhed er en betydelig omkostning for samfundet. Vi mener derfor, at det er relevant at ergoterapeuter Side 52 af 114

53 bruger deres redskaber til at begrænse ensomheden blandt ældre, og på sigt mindske omkostningen for samfundet. For at inddrage distraheringsaktivitet som et generelt begreb indenfor ergoterapi, er det nødvendigt at undersøge hvordan ældre mænd oplever at ensomhed påvirker deres dagligdag, og om dette begreb også er gældende her. Det kunne også være interessant at undersøge om distraheringsaktivitet gør sig gældende i andre sammenhænge end lige ensomhed. Vi mener, at der er behov for flere kvalitative studier, der nærmere uddyber ensomheds påvirkning af dagligdag, idet ensomhed opleves individuelt og kan være forskellige ift. livsaldre. I disse studier kunne det være relevant at gøre brug af andre metoder såsom fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode og grounded theory, da de kan give et andet perspektiv på oplevelsen af ensomhed. Side 53 af 114

54 10. Litteraturliste 10.1 Bøger Birkler, J. (2005): Videnskabsteori - en grundbog 1. udg. Munksgaard Danmark. Borg, T. et al. (2008): Introduktion til ergoterapi i Borg, T. et al: Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse u hverdagslivet 2. udg. 2. oplag. Munksgaard Danmark Bredland, E. L., Linge, O. A., & Vik, K. (2011): Det handler om verdighet og deltakelse. Verdigrunnlag og praksis i rehabilitering. 3. udg. Oslo: Gyldendal Akademiske. Cullberg, J. (2007): Krise og udvikling.. 5. udg. 1. oplag. Hans Reitzel Forlag Danielson, E. (2014): Kvalitativt forskningsinterview i Henricson, M.: Videnskabelig teori og metode fra idé til eksamination. 1. udg. Munksgaard Danmark Henricson, M. (2014): Diskussion i Henricson, M.: Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. 1.udg. Munksgaard Danmark Jacobsen B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010): Fænomenologi i Brinkmann, S & Tanggaard, L: Kvalitative metoder en grundbog. 1. udg. Hans Reitzels Forlag. Jessen-Winge, C. & Riddersholm, L. (2013): Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen i Brandt, Å., Madsen, A.J. & Peoples, H.: Basisbog i ergoterapi. 3. udg. Munksgaard Danmark Kappel, K. (1996): Medicinsk etik. En filosofisk diskussion af bioetiske grundproblemer. 1. udg. Gyldendal Kielhofner, G. (2010a): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Kielhofner, G. (2010b): Dynamikken i menneskelig aktivitet i Kielhofner, G. (2010): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Kielhofner, G. (2010c): Introduktion til modellen for menneskelig aktivitet i Kielhofner, G. (2010): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Kielhofner, G. (2010d): Dimensionerne i det at foretage sig noget i Kielhofner, G. (2010): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København. Side 54 af 114

55 Kielhofner, G. (2010e): Den menneskelig aktivitets grundlæggende begreber i Kielhofner, G. (2010): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis 2. udgave. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København. Kielhofner, G. (2010f) At foretage sig noget og blive noget: Aktivitetsforandring og -udvikling i Kielhofner, G. (2010): Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview introduktion til et håndværk. 2. udg. Gyldendahl Akademisk Law, M., Baum, C. & Dunn, W. (2001): Measuring occupational performance: supporting best practice in occupational therapy. 1. udg. Thorofare, NJ: Slack Incorporated Malterud, K. (2011): Kvalitative metoder i medicinsk forskning. 3 udg. 2.oplag. Universitetsforlaget Norge. Persson, C. & Sundin, K. (2014): Fænomenologisk og hermeneutisk analysemetode - en dialektisk tilgang i Henricson, M.: Videnskabelig teori og metode fra idé til eksamination. 1. udg. Munksgaard Danmark Thisted, J. (2010) Forskningsmetode i praksis. 1. udg. 4 oplag. Munksgaard Web-kilder Den Store Danske. Tabu : lokaliseret d på mystik/primitiv_religion/tabu Den Danske Ordbog - moderne dansk sprog. Distrahere : lokaliseret d på EGV, Ensomme gamles værn: Lokaliseret den på Ensomhed.info: lokaliseret den ETFa - Ergoterapeutforeningen (2008): Professionsgrundlag for ergoterapi lokaliseret d på Side 55 af 114

56 ETFb - Ergoterpeutforeningen: Faglig inspiration for studerende - kritisk litteraturlæsning lokaliseret d på Marselisborgcentret (2012): Ensomhed blandt ældre - Myter og Fakta, lokaliseret på Juel K., Sørensen J. & Brønnum-Hansen H. (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Lokaliseret den på Ældresagen: Ensomhed Lokaliseret d på Artikler Clayton, A. & Thorne, T. (2000): Diary data enhancing rigour: analysis framework and verification tool. Journal of advanced nursing 32 (6) Lokaliseret den på Pubmed på mework+and+verification+tool&transschema=title&cmd=detailssearch Gehlert, J. (2013): Flere ældre kommer ud af ensomheden I Kristelig Dagblad, lokaliseret d på Corti, L. (1993): Using diaries in social research I Social research Update, University of Surrey. Lokalisertet den på Fleischer, E. & Jessen, G. (2013): Om at møde ældre ensomme i Månedsskrift for almen praksis, December 2013, Lokalieret d på Hansen, M. H. (2014): Ny aftale om hjemmehjælp: Ældre skal selv lære at støvsuge I Jydskevestkysten. Lokaliseret den på Ny-aftale-om-hjemmehjaelp--AEldre-skal-selv-laere-at-stOevsuge Side 56 af 114

57 Johannesen A., Petersen J. & Avlund E.(2004): Satisfaction in everyday life for frail 85-year old adults. Scandinavian Journal of Occuppational Therapy; 11: 3-1 Pedersen N. H. (2012): Plejehjem kan hjælpe ældre ud af ensomhed I Netavisen lokaliseret den på Smith, J. M. (2012): Loneliness in older adults - an embodied experience. Journal of gerontological nursing; 38: 8 Swane, C. E. (2013): Ensomhed i alderdommen. Ældres ensomhed kan opspores - og lindres I Månedsskrift for Almen Praksis, september 2013, lokaliseret d på Vik, K.(2012): Aktivitet og deltakelse for eldre - et middel for at nå helsepolistiske mål om aktiv aldring. Ergoterapeuten Norge januar Supplerende litteratur Bøger Fleischer, E. & Jessen, G.(2013): Når Himlen er nær. 1. udgfrydenlund Henricson, M. (2014): Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. 1. udg. Munksgaard Danmark Glasdam, S. (2011): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. 1.udg. Nyt Nordisk Forlag Lindahl, M. & Juhl, C. (2010): Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. 2. udg. Munksgaard Danmark Toft, T. (2012): Informationssøgning til Bachelorprojekt - for professionsbachelorer. 1. udg. Studieteknikserien, Samfundslitteratur Webkilder Marselisborgcentret (2012b): Barriere og muligheder for et socialt ældreliv, lokaliseret på Side 57 af 114

58 Marselisborgcentret (2012c): Ensomt eller aktivt ældreliv lokaliseret d på Marselisborgcentret(2012d): Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi, lokaliseret den på Artikler Arnetz, B. B. (1985) Gerontic Occupational Therapy - Psychological and Social Predictors of Participation and Therapeutic Benefits i American Journal of Occupational Therap, volume 39 number 7, july 1985, lokaliseret d på Bang-Olesen, L. & Rasmussen, C. K. (2013): Måling af ensomhed blandt ældre i Danmark - Et mixed method studie. Københavns Universitet. Lokaliseret d på ldre_i_danmark_et_ mixed_method_studie.pdf Buchmann, A.S. et al: Association between late-life social activity and motor decline in older adults. Arc Intern Med 2009; 169 (12): Hawkley, L. C. & Cacioppo, J.T. (2010): Loneliness Matters: A Theoretical and Emperical Review of Consequences and Mechanisms Lokaliseret d på Navne, L. E. & Nielsen, A. (2011): Vi glemmer de ensomme ældre I Politiken, lokaliseret d på Omar, T. & Svalgaard, M. (2013): Alderdom er et helvede I Politiken, lokaliseret d på Side 58 af 114

59 11. Bilagsoversigt Bilagsnummer 1. Søgeprofil 2. Informationsbrev 3. Samtykkeerklæring 4. Semistruktureret interview - interviewguide (OCH) 5. Semistruktureret interview - interviewguide (RKB - pilotundersøgelsen) 6. Semistruktureret livsverdensinterview - interviewguide (RKB) 7. Dagbog (RKB - pilotundersøgelsen) 8. Dagbog med hjælpespørgsmål (RKB) 9. Transskriberingsguide 10. Matrice - Meningsbærende enheder for interview 11. Kondensater for interview 12. Matrice - meningsbærende enheder for dagbog 13. Kondensater for dagbog Side 59 af 114

60 Bilag 1 - Søgeprofil Beskriv problemstilling Hvordan oplever ældre borgere ensomhed i dagligdagen? Facet 1 (F1) Ensomhed alenehed ensom alene isoleret forladt enlig loneliness lonely solitude isolated abandoned alone Facet 2 (F2) Ældre 65 + gamle aldrende senior pensionister aged elder elderly old senior retired Facet 3 (F3) Dagligdag hverdagsliv hverdags aktiviteter dagligdag daglidagsaktiviteter dagligdagsliv ADL everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Kriterier og afgrænsninger Sprog: Dansk, norsk, svensk, engelsk og tysk Tid: udgivet indenfor 5 år Materialetype: studier foretaget i den vestlige verden, for at undgå for store kulturelle forskelle Egnede databaser og kilder Cinahl - international sundhedsfaglig database Cochrane - international kvalitetsvurderet og evidensbaseret database OT-seeker - ergoterapeutisk database Pubmed - international database over medicin, sygepleje, sygdom og sundhed Side 60 af 114

61 Søge profil. Søgning på Pubmed. Emneord. Database F1. ensomhed F2. Ældre F3. Dagligdag Pubmed (Advanced) Limits: Adults 65 + eng, dan, nor, sve og tysk Indefor 5 år. loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Antal Hits: Søgning på Cinahl. Emneord. Database F1. ensomhed F2. Ældre F3. Dagligdag Cinahl (Advanced) Limits: Human 65 + eng, dan, nor, sve, tysk jan 09- jan14 Continetal europe, europe, uk, Ireland. loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Antal Hits: Side 61 af 114

62 Søgning på OT - Seeker Emneord. Database F1. ensomhed F2. Ældre F3. Dagligdag OT - Seeker (Advanced) Limits: udgivet i Gerantologi. loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Antal Hits: Activities of daily living - er udeladt da den ikke kan søge når den er med i søgning. Søgning på Cochrane Emneord. Database F1. ensomhed F2. Ældre F3. Dagligdag Cochrane (Advanced) Limits: udgivet i loneliness lonely solitude isolated abandoned alone aged elder elderly old senior retired everyday everyday life everyday activities daily life Activities of daily living ADL Antal Hits: Side 62 af 114

63 Kombineretsøgning. Ink.: inkluderet eks.: ekskluderet Database. Lone* AND Aged AND Everyday* Lone* AND Aged AND daily* Lone* AND Elder* AND Daily* Lone* AND Elder* AND ADL Lone* AND aged AND ADL Pubmed. Limits: udgivet 5 år -Dan, Eng, Nor, Sve, Tysk title/abstract: 28 hits Udvalgt eks.: 12 ink.:2 eks.: 26 ink.: 2 Eks.: 31 Ink.: 3 Eks.: 4 Ink.: Eks.: 8 Ink.: Database. Lone* AND Aged AND Everyday* Lone* AND Aged AND daily* Lone* AND Elder*AND daily* Lone* AND Elder* AND ADL Lone* AND aged AND ADL Cinahl. Limits: Human -udgivet Dan, Eng, Nor, Sve, Tysk Udvalgt eks.: 8 ink.: 1 eks.: 43 ink.: 3 eks.: 9 ink.: 1 Eks.: 3 Ink.: Eks.: 3 Ink.: Side 63 af 114

64 Database. Lone* AND Aged AND Everyday* Lone* AND Aged AND daily* Lone* AND Elder* AND daily* Lone* AND Elder* AND ADL Lone* AND aged AND ADL OT - Seeker. Limits: -udgivet gerantologi Database. Lone* AND Aged AND Everyday* Lone* AND Aged AND daily* Lone* AND Elder* AND daily* Lone* AND Elder* AND ADL Lone* AND aged AND ADL Cochrane. Limits: -udgivet søgt på Title, Abstract, Keywords Udvalgt eks.: 5 eks.: 2 Side 64 af 114

65 Bilag 2 - Informantionsbrev den 3. november 2014 Deltagelse i bachelorprojekt om ensomme ældre. Vi sender hermed et informationsbrev der nærmere beskriver vores bachelorprojekts formål og indhold samt grundlaget for indsamling af data. Vi er ergoterapeutstuderende ved UCSyddanmark i Esbjerg og er igang med vores afsluttende bachelor. Vores metodevejleder er lektor Pia Goul fra ergoterapeutuddannelse i Esbjerg og faglig vejledere er Annette Johannesen, specialergoterapeut i gerontologi og ergoterapeut Vicky Kim Andersen, mestrings- og virtuel genoptrænings tovholder. Vores bachelorprojekt undersøger hvordan ensomhed påvirker ældres aktiviteter i hverdagen. Til dette vil vi gerne foretage interviews og evt. udlevere en dagbog, som skal udfyldes over en periode på 2-3 dage, hvor I har mulighed for at beskrive jeres hverdag. Interviewet vil have fokus på borger i eget hjem, der oplever følelsen af ensomhed. Vi har kriterier der skal opfyldes for at kunne deltage, som er følgende: Over 65 år Født og opvokset i Danmark Både mænd og kvinder Oplever følelsen af ensomhed ikke selvvalgt ensom Kunne forstå og svare relevant på interview Vi ser helst at I har mistet en ægtefælle, men det er ikke et afgørende krav Vi vil selvfølgelig overholde de etiske retningslinjer for indhentning af data, sikker opbevaring og forsvarlig destruktion af data efter at bachelorprojektet er skrevet. Endvidere vil vi anmode om underskrivelse af samtykkeerklæring hos deltagere i interviewet. Undersøgelserne ønsker vi at foretage i november (uge 45-48) Bachelorprojektet forventes afsluttet i januar Vi ser frem til samarbejdet, og står selvfølgelig gerne til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående informationer og kan kontaktes på tlf nr Med venlig hilsen Anette Bisgaard, Charlotte Lindholm Nielsen, Elke Boysen, Søren Kristensen og Sanne Carstensen Side 65 af 114

66 Bilag 3 - Samtykkeerklæring SAMTYKKEERKLÆRING Undertegnede giver hermed samtykke til, at interviewet, som gennemføres af ergoterapeutstuderende fra Hold E33 - Søren Kristensen, Elke Boysen, Sanne Carstensen, Charlotte Lindholm Nielsen og Anette Bisgaard, må anvendes til udarbejdelse af bachelorprojekt på Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark i Esbjerg. Interviewet optages som digital lydfil, og vil blive opbevaret forsvarligt under udarbejdelse af bachelorprojekt og destrueret, når bachelorprojektet er afsluttet. Data, genereret fra interviewet, vil fremtræde anonymiseret i den skriftlige rapport. Dato: Fornavn: Efternavn: Underskrift: Side 66 af 114

67 Bilag 4 Seminstruktureret interview (OCH) Interviewguide Denne interviewguide skal fungere som et hjælperedskab for os under interviewene i forbindelse med indsamling af data til bachelorprojektet Definition på: Løst strukturet Den store styrke ved disse former for interviews er, at de kan gå helt tæt på interviewpersonens livsverden, og at de kan udføres på de tidspunkter hvor interviewpersonen rent faktisk har noget at fortælle Risikoen er at det kan være svært at fastholde et forudgående tema (problemformulering) således at man ender med en bunke interviews, der stritter i alt for mange retninger Det løst strukturerede interview er en vanskelig genre, som kræver stor træning og mellemmenneskelig sensitivitet fra interviewerens side Semistrukturet interview Formålet med semistrukturerede interview er at få belyst et på forhånd defineret emne, men med mulighed for at inddrage nye emner Ved den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, du ønsker at belyse. Forløbet af interviewene er ikke på forhånd fastlagt, det afhænger af dynamikken i det enkelte interview. Interviewformen giver mulighed for at udforske nye vinkler. Spørgsmål kan dog udelades, eller nye føjes til, hvis intervieweren finder det hensigtsmæssigt. Der kan være forberedte stikord, som kan give anledning til at stille spørgsmål, der findes relevante undervejs Inddragelse af COPM, interessetjekliste, døgnrytmeskema - evt m.m. Side 67 af 114

68 Briefing (Interviewsituationen defineres; Formål, anonymisering, taperecorder m.m.) Vi er 5 ergoterapeut studerende, som er i gang med bachelorprojekt og vi har valgt at fokusere på emnet Ældre og ensomhed. Vi skal derfor skabe viden om dette emne og dette gør vi via et interview der giver borgers egen beskrivelse om deres oplevelse af ensomhed i hverdagen samt betydning heraf. Formålet med dette interview er at give os viden om din hverdag, dine interesser og dit sociale omgangskreds. Det er vigtigt for os at høre om din oplevelse af din hverdag og om dine ønsker til denne. Data fra interviewet vil blive brugt i vores bachelorprojekt men vil fremgå i anonymiseret tilstand. Vi vil optage interviewet på diktafon, til brug i og under udarbejdelse af opgaven. Efter projektets afslutning vil optagelserne blive slettet. Du kan til enhver tid trække dig fra projektet. Hvis du har brug for en pause under interviewet, siger du bare til og så holder vi en pause. Selve interviewsituationen (Under selve interviewet vil der være 2 af gruppens medlemmer til stede - én der interviewer borger og den anden skriver notater ned. Hele interviewet optages på diktafon.) Navn: Alder: Hvornår har du mistet din ægtefælle: Børn (hvor gamle): Interviewet er delt op i 4 forskellige temaer, for at give en mere systematisk opdeling af data og spørgsmål. VIGTIGT: Informer borger om at sige fra hvis spørgsmålene bliver for nærgående eller personlige og derfor ikke ønsker at svare på disse. Hvis de har behov for en pause, så skal de sige til. Tema 1: Tab af ægtefælle Side 68 af 114

69 Føler du at din hverdag er blevet væsentlig ændret i forhold til før du mistede din ægtefælle. Hvordan? Hvordan er din vennekreds efter din ægtefælle gik bort? Beskriv gerne nærmere. Tema 2: Kontakt til andre Hvordan oplever du din kontakt med andre i hverdagen? på centret? i familien? venner og bekendte? Føler du dig nogle gange alene, hvor du hellere vil være sammen med andre? kan du komme med eksempler på situationer? påvirker det din hverdag og hvordan? Føler du dig nogle gange alene når du er sammen med andre? kan du komme med eksempler på situationer? påvirker det din hverdag og hvordan? Tema 3: Hverdagen Beskriv en typisk hverdag? Hvad er vigtigt for dig i din hverdag? Føler du at du har indflydelse på din hverdag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke interesser har du? Hvilke andre interesser har du haft tidligere? Oplever du noget der er svært at gøre i din hverdag og hvad/hvorfor? Hvordan oplever du at det er svært? Hvad er med til at gøre tingene lettere i din hverdag? Hvad savner du at kunne gøre nu? Er der noget, som du nævnte lige før, som du kunne tænke dig at gøre igen og hvad? Tema 4: Tilbud på centeret Kender du til aktivitetstilbuddene her på centeret? Bruger du nogle af aktivitetstilbuddene? Hvorfor / hvorfor ikke? Har du nogle ønsker til aktivitetstilbud, du gerne vil deltage i og hvilke? Debriefing Side 69 af 114

70 Intervieweren opsummerer hovedpunkter Yderligere spørgsmål eller kommentarer Følte du at spørgsmålene var til at svare på? Var de for personlige eller nærgående? Side 70 af 114

71 Bilag 5 Semistruktureret interview (RKB - pilotundersøgelse) Interviewguide Denne interviewguide skal fungere som et hjælperedskab for os under interviewene i forbindelse med indsamling af data til bachelorprojektet Definition på: Løst strukturet Den store styrke ved disse former for interviews er, at de kan gå helt tæt på interviewpersonens livsverden, og at de kan udføres på de tidspunkter hvor interviewpersonen rent faktisk har noget at fortælle Risikoen er at det kan være svært at fastholde et forudgående tema (problemformulering) således at man ender med en bunke interviews, der stritter i alt for mange retninger Det løst strukturerede interview er en vanskelig genre, som kræver stor træning og mellemmenneskelig sensitivitet fra interviewerens side Semistrukturet interview Formålet med semistrukturerede interview er at få belyst et på forhånd defineret emne, men med mulighed for at inddrage nye emner Ved den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, du ønsker at belyse. Forløbet af interviewene er ikke på forhånd fastlagt, det afhænger af dynamikken i det enkelte interview. Interviewformen giver mulighed for at udforske nye vinkler. Spørgsmål kan dog udelades, eller nye føjes til, hvis intervieweren finder det hensigtsmæssigt. Der kan være forberedte stikord, som kan give anledning til at stille spørgsmål, der findes relevante undervejs Inddragelse af COPM, interessetjekliste, døgnrytmeskema - evt m.m. Side 71 af 114

72 Briefing (Interviewsituationen defineres; Formål, anonymisering, taperecorder m.m.) Vi er 5 ergoterapeut studerende, som er i gang med bachelorprojekt og vi har valgt at fokusere på emnet Ældre og ensomhed. Vi skal derfor skabe viden om dette emne og dette gør vi via et interview der giver borgers egen beskrivelse om deres oplevelse af ensomhed i hverdagen samt betydning heraf. Formålet med dette interview er at give os viden om din hverdag, dine interesser og dit sociale omgangskreds. Det er vigtigt for os at høre om din oplevelse af din hverdag og om dine ønsker til denne. Data fra interviewet vil blive brugt i vores bachelorprojekt men vil fremgå i anonymiseret tilstand. Vi vil optage interviewet på diktafon, til brug i og under udarbejdelse af opgaven. Efter projektets afslutning vil optagelserne blive slettet. Du kan til enhver tid trække dig fra projektet. Hvis du har brug for en pause under interviewet, siger du bare til og så holder vi en pause. Selve interviewsituationen (Under selve interviewet vil der være 2 af gruppens medlemmer til stede - én der interviewer borger og den anden skriver notater ned. Hele interviewet optages på diktafon.) Navn: Alder: Civilstatus: Børn (hvor gamle): Helbredsstatus: Interviewet er delt op i forskellige temaer, for at give en mere systematisk opdeling af data og spørgsmål. VIGTIGT: Informer borger om at sige fra hvis spørgsmålene bliver for nærgående eller personlige og derfor ikke ønsker at svare på disse. Hvis de har behov for en pause, så skal de sige til. Tema 1: Hverdagen Side 72 af 114

73 Beskriv en typisk hverdag. Hvad er vigtigt for dig i din hverdag? Dyrker du nogle interesser i din hverdag og hvilke? Har du dyrket noget tidligere og hvordan kan det være at du ikke gør det mere? Oplever du noget der er svært at gøre i din hverdag og hvad/hvorfor? Hvordan oplever du at det er svært? Føler du at din sygdom påvirker din hverdag og hvordan? Gør din sygdom at du trækker dig fra nogle af dine interesser og hvorfor? Hvad er med til at gøre tingene lettere i din hverdag? Går du til nogle tilbud i nærområdet? Har du nogle ønsker til tilbud, du gerne vil deltage i og hvilke? Hvorfor opfordrer du ikke selv til det? Tema 2: Kontakt til andre Hvordan oplever du din kontakt med andre i hverdagen? i familien? venner og bekendte? EVT: Tager du selv kontakt eller er det dem der kontakter dig? Føler du dig nogle situationer alene? kan du komme med eksempler på situationer? påvirker det din hverdag og hvordan? Kan du evt selv gøre noget for at ændre din følelse af alenehed? Tema 3: Følelsen af ensomhed Hvordan vil du beskrive ensomhed? Hvordan oplever du ensomhed i hverdagen? Hvornår er følelsen størst? Hvorfor føler du dig ensom? Evt Tema: Tab af ægtefælle Føler du at din hverdag er blevet væsentlig ændret i forhold til før du mistede din ægtefælle. Hvordan? Hvordan er din vennekreds efter din ægtefælle gik bort? Beskriv gerne nærmere. Side 73 af 114

74 Debriefing Intervieweren opsummerer hovedpunkter Yderligere spørgsmål eller kommentarer Følte du at spørgsmålene var til at svare på? Var de for personlige eller nærgående? Side 74 af 114

75 Bilag 6 Semistruktureret livsverdensinterview (RKB) Interviewguide Denne interviewguide skal fungere som et hjælperedskab for os under interviewene i forbindelse med indsamling af data til bachelorprojektet Briefing (Interviewsituationen defineres; Formål, anonymisering, taperecorder m.m.) Vi er 5 ergoterapeut studerende, som er i gang med bachelorprojekt og vi har valgt at fokusere på emnet Ældre og ensomhed. Vi skal derfor skabe viden om emnet gennem et samtale med ældre mennesker, som giver borgers egen beskrivelse om deres oplevelse af ensomhed i hverdagen samt betydning heraf. Formålet med denne samtale er at give os viden om din hverdag, dine interesser og dit sociale omgangskreds. Det er vigtigt for os at høre om din oplevelse af din hverdag og om dine ønsker til denne. Vi håber at projektet og samtalen med dig kan være med til at hjælpe andre i samme situationer, og derved være med til at gøre en forskel. Data fra samtalen vil blive brugt i vores bachelorprojekt men vil fremgå i anonymiseret tilstand. Vi vil optage samtale på diktafon, til brug i og under udarbejdelse af opgaven. Efter projektets afslutning vil optagelserne blive slettet. Du kan til enhver tid trække dig fra projektet. Hvis du har brug for en pause under samtale, siger du bare til og så holder vi en pause. Informer borger om at sige fra hvis spørgsmålene bliver for nærgående eller personlige og derfor ikke ønsker at svare på disse. Side 75 af 114

76 Selve interviewsituationen Interviewet er delt op i forskellige temaer, for at give en mere systematisk opdeling af data og spørgsmål. Navn: Alder: Civilstatus: Børn (hvor gamle): Helbredsstatus: Tema 1: Hverdagen Det er dig der er ekspert i dit liv og vi vil derfor gerne have din fortælling. Her vil vi høre om din hverdag og hvad der evt er svært at gøre. Oplevelse af din hverdag Tilfredshed Interesser, nuværende og tidligere? Svært at gøre i hverdagen? Tilbud i nærområdet? Tema 2: Kontakt til andre Her vil vi høre om hvordan du oplever din nuværende kontakt til andre mennesker i dit liv. Familien? Venner og bekendte? EVT: Tager du selv kontakt eller er det dem der kontakter dig? Følelsen af alenehed? Evt eks. Tema 3: Følelsen af ensomhed Her vil vi gerne snakke om emnet ensomhed og hvilken betydning det har for dig. Side 76 af 114

77 Beskrivelse af emnet/ordet ensomhed? EVT: Er der noget særligt du forbinder med ensomhed? (Steder, situationer, perioder i dit liv eller fraværet af bestemte personer?) Ensomhed i hverdagen? Hvornår er følelsen størst? Får oplevelsen af ensomhed dig til at lade være at gøre bestemte ting? Hvorfor føler du dig ensom? Noget der kommer og går? Eller vedvarende følelse? Ensomhed nu i forhold til tidligere Forskel på at være alene og at føle sig ensom? Evt Tema: Tab af ægtefælle Her vil vi gerne høre lidt om dine følelser du har haft i forbindelse med tab af ægtefælle. Ændring i hverdag efter tab af ægtefælle Vennekreds efter tab af ægtefælle Debriefing Hvordan har det været at fortælle om dine følelser, oplevelser og erfaringer med ensomhed? Er der ting, du synes, jeg skal tænke over eller ændre, næste gang jeg taler med en, som også har erfaring med ensomhed? Side 77 af 114

78 Bilag 7 Dagbog (pilotundersøgelse) Dagbog Bachelorprojekt om ældre og ensomhed Beskrivelse til udfyldelse af dagbog Beskriv din hverdag med hvad du foretager i løbet af en dag Gerne med fokus på det sociale Beskrivelse af situationer, hvor du føler dig alene Varighed over 2-3 dage Dagbog afhentes d. Side 78 af 114

79 DAG 1 Side 79 af 114

80 DAG 2 Side 80 af 114

81 DAG 3 Side 81 af 114

82 Opsamling Beskriv hvordan det har været at føre dagbog over 2-3 dage. Side 82 af 114

83 Bilag 8 Dagbog med hjælpespørgsmål Dagbog Bachelorprojekt om ældre og ensomhed Beskrivelse til udfyldelse af dagbog Beskriv din hverdag med hvad du foretager i løbet af en dag Gerne med fokus på det sociale Beskrivelse af situationer, hvor du føler dig alene Varighed over 2-3 dage Dagbog afhentes d. Side 83 af 114

84 DAG 1 Hvad har du lavet idag? Har du haft besøg eller besøgt nogen? Har du oplevet følelsen af at være alene idag? Eventuelt andet? Side 84 af 114

85 DAG 2 Hvad har du lavet idag? Har du haft besøg eller besøgt nogen? Har du oplevet følelsen af at være alene idag? Eventuelt andet? Side 85 af 114

86 DAG 3 Hvad har du lavet idag? Har du haft besøg eller besøgt nogen? Har du oplevet følelsen af at være alene idag? Eventuelt andet? Side 86 af 114

87 Opsamling Beskriv hvordan det har været at føre dagbog over 2-3 dage. Side 87 af 114

88 Bilag 9 Transskriptionsguide Ja, latter, uhm, okay, det er rigtigt, det er jo det - udeladt i transskribering, hvor det ikke er relevant ift. meningen.... pause/tænkepause! højere taleniveau end normalt? når der bliver stillet et spørgsmål Interviewer en af gruppens medlemmer P1, K1, K2, K3 Navn på informant Kursiv dialog (..) - utydeligt/ svært at forstå XXX - anonymiseret persondata Side 88 af 114

89 Bilag 10 Matrice for meningsbærende enheder (interview) Meningsbærende enheder Kontakt til andre P1 K1 K2 K3 K4 Vi kender faktisk snart ikke hinanden. Jeg aner ikke hvad de hedder, dem der bor ovre på den anden side. Folk de snakker ikke sammen idag. Jeg ved ikke hvad det er for nogle mennesker der bor her. (...) s. 1 l (...) ja hvem er det der bor der, det ved jeg ikke engang. Det er ikke nogen jeg har forbindelse med. Og vores hække og sager, det er så højt, så man kan ikke engang se hinanden ud over. Så man bor sådan ligesom i et lille fængsel her. (...) s. 1 l Jaa min datter, den yngste af mine piger, hun kommer. Hun er Nej, nej ikke mere, for det er sådan unge mennesker der flytter ind efterhånden s. 2 l. 24 Men der bor jo bare ikke nogen her i Esbjerg, de bor i Varde og så på Sjælland s. 5 l. 8 Nej men de arbejder lige godt og har deres hjem derhjemme der skal passes og unger der skal hentes og sådan ikke. Men de er flinke til komme en gang imellem sådan s. 5 l Og så har jeg en besøgsdame der kommer hver onsdag til mig, hun kommer fra røde kors. Vi hygger os rigtig i halvanden time. s. 9 l. 1-2 Jeg har den besøgsven. (...) s. 2 l. 13 (...) jeg har 2 børn (...) han bor i nærheden (...) s. 2 l (...) men jeg har også en veninde, der kommer tit. s. 4 l. 4 (...) Og der bor ikke en her - overhovedet. s. 1 l Det er sådan lidt op og ned hvad vi gør. Ham der bor i xxx han kommer af og til herned men han kører herned men der er alligevel et stykke vej herned. Og den ældste nej de kommer ikke så tit fra københavn. s 2 l. 3-5 (...) Vi render ikke sådan ind og ud ved hinanden, men vi ved at vi har hinanden. s. 2 l. 16 (...) Jeg har fx en rigtig sød nabo som vi render lidt sammen. s. 4 l. 7-8 (Besøgsven?) (...) Hun kommer en gang imellem (...) to børnebørn og jeg har to olde børn, men de bor i Århus. Og min skønne svigerdatter som var gift med min søn, hun bor også i Århus. Det er langt væk. (...) s. 2 l. 1-2 (...) men altså jeg kan vel godt sige at der kommer nogen hvert fald hver dag. (...) s. 3 l. 2-3 (...) Og så skriver jeg meget. Jeg skriver breve! Til alle mennesker faktisk på sprog og det hele. (...) s. 3 l. 5-6 (...) jeg kommer meget ofte i snak Side 89 af 114

90 flink til at gøre det når jeg ber hende om det.(...) s. 2 l (...) enten sidder de oppe på plejehjem eller også oppe på kirkegården. (...) s. 3 l. 24 Jeg har en herover der hedder XXX der bor skråt overfor. Hun er jo noget yngre end mig (...) Hende har jeg sommetider besøg af og jeg er også en enkelt gang ovre og få kaffe og sådan, så det er hyggeligt. Og tager ind i byen og skal købe tøj så tager hun også med s. 9 l s. 10 l. 1-2 med lidt kage og vi får en lille snak. s. 4 l. 13 Jamen jeg har egentlig ikke så mange mere. Men dem jeg har, har jeg god kontakt med. (...) Og vil jeg have en sludder, så går jeg blot en tur med min rollator så er der altid en man kan snakke med. s. 4 l med mennesker og unge mænd (...) Jeg sidder på min rollator og det gør han måske også. (...) s. 3 l (...)Men jeg kommer i hvert fald i snak med dem. Og det synes jeg at det er noget der er det dejligste.(...) s. 3 l (...) Det er ikke så tit. Jeg ville ønske at det var oftere og ligeledes at jeg blev ringet op noget oftere. Jeg er jo alligevel oldemor (...) Og det er jeg lidt skuffet over da jeg har passet de børn mange gange.(...) s. 5 l. 4-7 (...) ikke fordi jeg skal beklage mig i Side 90 af 114

91 den forstand. men jeg kunne godt tænke mig at høre oftere fra familien. (...) s. 6 l. 1-2 (...) Så har jeg utroligt let ved at gå hen og snakke med mennesker selvom de er fremmede. (...) s. 6 l (...) Det handler om at selv tage initiativet til og tage imod det som evt kommer fra andre. (...) s. 7 l. 3-4 Helbred (Benene?) (...)Nååh jamen herregud, de er jo slidt op.(...) s. 1 l. 31 (...)jeg kommer jo ikke ret meget ud og gå, for jeg tør ikke gå alene. (...) s. 1 l Jeg har 3 forskellige slags gigt og sådan, men jeg holder mig i gang s. 1 l. 19 Jeg har urinsyregigt, og slidgigt og muskelgigt. s. 1 l. 21 (...) man skal jo holde Ja, jeg har KOL desværre og det har jeg haft i mange år. Så det går jo kun Det bliver ikke bedre. s. 2 l. 1-2 (...) Det kan jeg ikke, men hvis jeg kommer ud, så er det i en kørestol, fordi min Ah det kommer der altid når man er gammel. Jeg har haft sådan lidt med mine ben og sådan lidt forskelligt. men jeg har det udemærket. det synes jeg. s. 2 l (...) får lov til at blive så gammel. s. 5 l. 12 Jeg har angina pectoris altså hjertet. s. 2 l. 6 Jeg bliver meget glemsom kan jeg mærke. s. 2 l. 13 (...) det er svært og vanskeligt nu Side 91 af 114

92 (...) der kan da være mange ting, som man gerne vil gøre, men ikke orker eller ikke kan.(...) s. 2 l. 31 nååh ja, men det gør det da i aller højeste grad, for når der er noget f. eks op i Bytoften, som man gerne vil være med til, det kan jeg ikke, for jeg kan jo ikke komme derop. Jeg har.. jeg har da en rollator og jeg kunne simpelthen også godt gå derop, men jeg tør ikke at gå ud alene, hvis jeg falder fordi som jeg siger min ben er ikke det ene knæ kan godt sommetider give efter og så falder man jo. og så kan jeg ikke komme op igen. Så derfor holder jeg mig hjemme. s. 2 l s 3 l. 1-4 (...) For man bliver jo lidt hjælpeløs når man bliver så gammel. Der sig i gang, det er jo det jeg gør. s. 2 l. 17 (...) jeg tager en taxa, jeg kan jo ikke slæbe de varer hjem. s. 4 l. 18 (...) Nu har jeg også førhen strikket og hæklet, det kan jeg jo ikke mere pga. gigt. s. 8 l gangdistance er meget kort. s. 2 l (...) Før i tiden der har jeg lavet rigtig meget håndarbejde, men jeg ryster noget på mine hænder nu, så det kan jeg ikke rigtig. (...) s. 3 l (...) Nu er jeg jo gammel jo. (...) Også er der jo nogle ting man godt vil gøre op med og hvordan ting skal være. Det har jeg haft lidt svært ved, fordi min børn de vil ikke De kan ikke, eller kunne ikke, men det kan vi nu. (...) Altså når man er født så skal man jo dø, det ved man jo i sit liv (...) s. 6 l. 1-6 Jeg kan jo ikke komme ud selv. Det er det der er problemet. Det er sådan set det eneste problem jeg har. (...) s. 6 l med mit syn. s. 3 l. 8 (...) Men jeg går ikke så langt længere for jeg vil ikke risikere noget. (...) s. 3 l (...) Jeg går ikke meget. Jeg har ikke kræfter til at gå. (...) s. 4 l. 16 Side 92 af 114

93 er mange ting man gerne vil og alt det der, som man må sige nej til. (...) s. 3 l Dagligdag (...) det er slet ikke rart at blive så gammel. s. 3 l Jamen altså, jeg skal ikke klage. Jeg kan sagtens få hverdagen til at gå. Jeg kan altid finde noget, ellers er der altid en skuffe der skal ryddes op i, eller sådan et eller andet. s. 2 l. 4-5 (gentages 3 gange) ja, det bliver man da nødt til at være. Hvad vil du have at jeg skal gøre, hvis jeg var utilfreds? s. 2 l At jeg kan stå ud af min seng og gå ud at blive vasket og klædt på.. (...) Det er da i hvert fald meget vigtig. (...) s. 2 l der kan da være mange Jeg laver sådan set ikke noget særligt sådan til hverdag s. 2 l. 4 (...) jeg går og nusser rundt og sådan s. 2 l. 6 (...) man skal jo holde sig i gang, det er jo det jeg gør. s. 2 l. 17 Ja sådan, det er lidt kedeligt her, der er jo ikke rigtigt nogen på min alder mere s. 2 l. 22 (...) Nu har jeg også hjemmehjælp jo, jeg får gjort rent, støvsuget og vasket gulv og gjort badeværelset rent. s. 4 l. 1-2 (...) jeg køber nogle Jeg kan jo ikke lave noget rigtigt. (...) s. 2 l. 10 (...) Man kan altid finde på noget. s. 4 l. 15 (...)Jeg har jo et hjem jeg skal holde. der kommer en hver 14 dags og støvsuger. Det er det hjælp jeg har. (...) s. 3 l. 1-2 (...) det der er for svært det lader jeg være med (...) s. 3 l. 17 (...) jeg kan sagtens få tiden til at gå (...) s. 4 l. 7 Jeg tager hensyn til mig selv. Det er jeg nødt til. For ellers kunne jeg ikke klare det. s. 2 l. 12 (...) så længe man selv kan komme ud af sengen. Og have en god dag vanlig vis. Det er ingen selvfølge. s. 2 l Den går hurtigt. s. 2 l. 21 (...) jeg laver ikke storvask og gøre hovedrent i huset. - det gør jeg altså ikke. Men jeg har altså en 14-dags Side 93 af 114

94 ting, som man gerne vil gøre, men ikke orker eller ikke kan. F.eks lige min lysekrone, den kan jeg godt tænke mig lige at få støvet af engang. Jeg kan ikke selv komme op på bordet. s. 2 l færdigretter også. (...) s. 4 l. 9 Men jeg går selv og laver det jeg kan herhjemme s. 8 l. 13 hjælp fra kommunen (...) s.3 l (...) den eneste tur jeg går, det er altså hen og handle. s. 4 l. 21 Interesser (...) Jeg har aldrig nogensinde endnu kedet mig. Fordi det kan jeg ikke lide. s. 3 l (...) Lige indtil jeg var 80 år, gik jeg til gymnastik og har gjort det hele mit liv. s. 2 l (...) Før i tiden, der spillede vi krocket og vi spillede petanque. (...) s. 3 l. 25 Jamen mandag der ja det er sådan lidt forskelligt, i den her tid der er vi jo begyndt at lave julesager sådan til juledekorationer, der er jo mange der skal laves. Om torsdagen der er der kommer og synger og spiller for os. Og i morgen, fredag, der laver vi noget stolegymnastik først så hygger vi os. s. 2 l (...) vi naboer og sådan (...) Før i tiden der har jeg lavet rigtig meget håndarbejde, men jeg ryster noget på mine hænder nu, så det kan jeg ikke rigtig. Så jeg læser jo egentligt mest. s. 3 l (...) gætte kryds og tværs og sådan noget. (...) s. 3 l. 15 (...) Jeg har gået til silkemaling og det var meget sjovt. (...) s. 3 l. 20 (...)altså jeg har været gymnast da jeg var ung pige og har spillet håndbold i sin tid. Så har vi boet i xxx som forstanderpar indenfor xxx. Så så har jeg altid svømmet meget. Ja det er ikke så mange år siden, men hende jeg fulgtes med, hun gik hen og døde. s. 3 l Og så skriver jeg meget. Jeg skriver breve! Til alle mennesker faktisk på sprog og det hele. s. 3 l. 5-6 Jamen jeg kan godt li at læse. jeg elsker at læse! og gætte krydsogtværs. Det er mine to og så skrive breve. s. 4 l. 8-9 Jeg elskede at Side 94 af 114

95 Ensomhed (...) Så man bor sådan ligesom i et lille fængsel her. Jeg synes at det er så trist. s. 1 l. 49 Ja det er lidt svært, når man ikke føler sig ensom. og det gør jeg ikke.(...) nej det tror jeg aldrig at jeg bliver. (...) s. 3 l (...)Hvornår var det XXX døde? i 64, 65, 66 deromkring. Det var i hvert fald i tresserne. noget vi havde det så hyggeligt sammen og vi spillede kort og sådan, det er der jo ikke noget mere af s. 3 l (...)Så læser jeg nogle blade og så gætter jeg lidt kryds og tværs og sådan. (...) s. 8 l. 7-8 (...) Nu har jeg også førhen strikket og hæklet, det kan jeg jo ikke mere pga. Gigt. s. 8 l Jamen det er svært at forklarer hvordan man har det, det er det men det er lidt svært at komme i forbindelse med andre når man ikke kender dem s. 6 l (K1 gentager flere gange at det er svært) (...) Jeg synes det er svært at forklare. Det er ikke rart, nej det er det ikke, men jeg har det jo også sådan ind imellem. Det tror jeg der er Og blomsterbinding har jeg gået til. s. 4 l. 1 (...) jeg kunne altid godt lide at bage og nogen gange (..) s 4 l. 17 (...) jeg har været enke siden s. 1 l. 7 Men jeg synes ikke at jeg er, at det er stille omkring mig. Jeg synes ikke, at jeg keder mig. Jeg keder mig egentlig aldrig. s. 4 l Ej, det synes jeg ikke rigtigt jeg kan sige. Med 2 børn s. 5 l. 3 (...) Det er da stille (...) så har jeg altid svømmet meget. Ja det er ikke så mange år siden, men hende jeg fulgtes med, hun gik hen og døde. s. 3 l (...) Nej jeg er alene, men ikke ensom! s. 4 l. 21 (...) jamen det fordi der bor jo ikke andre, så er jeg alene. s. 5 l. 2-3 Jamen jeg har altid gå. s. 4 l. 17 Men jeg har jo en måde at snakke med nogen på (K4 folder hænder peger mod himlen) og det hjælper mig. Jeg kan godt grine, danse, skrive breve og være festlig s. 6 l Ja det vil sige at jeg er enke! Men jeg er altså gift! s. 1 l. 13 Det er mange som er væk og borte sådan (...) Men de kommer! Det må jeg sige. Jeg er ikke altså ensom på den måde. s. 3 l. 2-5 (...) ja det er mange andre der Side 95 af 114

96 (...) Og jeg har aldrig haft tid til og havde nær sagt, gået ud og finde mig en ny kæreste, det har jeg aldrig haft tid til (...) s. 3 l s. 4 l. 1-3 mange der har. s. 7 l. 8-9 Ja især nu her i den mørke tid om vinteren her, det er den værste tid. s. 7 l. 12 (...) Jeg kan jo have sådan for eksempel dem jeg har mistet, hvis lige det er deromkring hvor de havde fødselsdag, så kan man godt lig få et sådan lidt s. 7 l (...)jeg kan ikke gøre noget ved det jo. Det skal man lære at leve med. s. 8 l. 1-2 nogen, men det gør da ingenting. (...) s. 5 l. 8 Jeg kan jo ikke komme ud selv. Det er det der er problemet. (...) s. 6 l. 13 Jeg vil gerne ud! Men jeg tror nok jeg er en tålmodig sjæl, fordi at man ikke kan får alting her i livet så jeg tager det som det er. s. 7 l. 4-5 været alene fordi jeg er enebarn s. 5 l. 5 (...) dem jeg har haft der var tæt på mig, de er døde og borte.(...) s. 5 l (...) jeg har nok selskab i mig selv (...) s. 6 l. 1 siger det samme at de ikke hører fra familie. (...) s. 5 l. 7-8 (...) de er snart alle gået bort. Jeg er jo den ældre her. s. 5 l. 19 Jo jeg kan vel godt sige nu på det sidste hvor jeg er blevet endnu ældre og det kan begynde at (...) som ensomhed. men nej det kan jeg ikke sige. det kan jeg ikke sige. s. 6 l. 8-9 Nej det er der så men ikke, synes jeg ikke. Så læser jeg nogle blade og så gætter jeg lidt kryds og tværs og sådan. Men det er lidt svært s. 8 l. 7-8 Det kommer jo meget an på en selv altså. Vi mennesker er så vidt forskellige. (...) s. 6 l. 18 Side 96 af 114

97 Bilag 11 Kondensater for interview Subgrupper P1 K1 K2 K3 K4 Kondensat (kunstig citat) Familie Jaa min datter, den yngste af mine piger, hun kommer. Hun er flink til at gøre det når jeg ber hende om det.(...) s. 2 l Men der bor jo bare ikke nogen her i Esbjerg, de bor i Varde og så på Sjælland s. 5 l. 8 Nej men de arbejder lige godt og har deres hjem derhjemme der skal passes og unger der skal hentes og sådan ikke. Men de er flinke til komme en gang imellem sådan s. 5 l (...) jeg har 2 børn (...) han bor i nærheden (...) s. 2 l (...) Og der bor ikke en her - overhovedet. s. 1 l Det er sådan lidt op og ned hvad vi gør. Ham der bor i xxx han kommer af og til herned men han kører herned men der er alligevel et stykke vej herned. Og den ældste nej de kommer ikke så tit fra københavn. s 2 l. 3-5 (...) to børnebørn og jeg har to olde børn, men de bor i Århus. Og min skønne svigerdatter som var gift med min søn, hun bor også i Århus. Det er langt væk. (...) s. 2 l. 1-2 (...) Det er ikke så tit. Jeg ville ønske at det var oftere og ligeledes at jeg blev ringet op noget oftere. Jeg er jo alligevel oldemor (...) Og Jeg synes at min familie bor langt væk og de har deres arbejde og liv som de skal passe. Jeg ville ønske at det var oftere at jeg hørte fra familien. Side 97 af 114

98 det er jeg lidt skuffet over da jeg har passet de børn mange gange.(...) s. 5 l. 4-7 (...) ikke fordi jeg skal beklage mig i den forstand. men jeg kunne godt tænke mig at høre oftere fra familien. (...) s. 6 l. 1-2 Venner (...) enten sidder de oppe på plejehjem eller også oppe på kirkegården. (...) s. 3 l. 24 (...) men jeg har også en veninde, der kommer tit. s. 4 l. 4 Jamen jeg har egentlig ikke så mange mere. Men dem jeg har, har jeg god kontakt med. (...) Og vil jeg have en sludder, så går jeg blot en tur med min rollator så er der altid en man kan snakke med. s. 4 l (...) men altså jeg kan vel godt sige at der kommer nogen hvert fald hver dag. (...) s. 3 l. 2-3 (...) Og så skriver jeg meget. Jeg skriver breve! Til alle mennesker faktisk på sprog Jeg har ikke så mange venner tilbage mere, da de fleste er gået bort, men dem der er tilbage har jeg god kontakt med. Side 98 af 114

99 og det hele. (...) s. 3 l. 5-6 Naboer Vi kender faktisk snart ikke hinanden. Jeg aner ikke hvad de hedder, dem der bor ovre på den anden side. Folk de snakker ikke sammen idag. Jeg ved ikke hvad det er for nogle mennesker der bor her. (...) s. 1 l (...) ja hvem er det der bor der, det ved jeg ikke engang. Det er ikke nogen jeg har forbindelse med. Og vores hække og sager, det er så højt, så man kan ikke engang se hinanden ud over. Så man bor sådan ligesom i et lille fængsel her. (...) Nej, nej ikke mere, for det er sådan unge mennesker der flytter ind efterhånden s. 2 l. 24 Jeg har en herover der hedder XXX der bor skråt overfor. Hun er jo noget yngre end mig (...) Hende har jeg sommetider besøg af og jeg er også en enkelt gang ovre og få kaffe og sådan, så det er hyggeligt. Og tager ind i byen og skal købe tøj så tager hun også med s. 9 l s. 10 l. 1-2 (...) Vi render ikke sådan ind og ud ved hinanden, men vi ved at vi har hinanden. s. 2 l. 16 (...) Jeg har fx en rigtig sød nabo som vi render lidt sammen. s. 4 l. 7-8 Jeg har ikke rigtig kontakt til mine naboer, men der er nogle enkelte jeg snakker med. Jeg synes ikke at folk snakker sammen mere. Vi render ikke ind og ud ved hinanden, men vi ved at vi har hinanden. Side 99 af 114

100 s. 1 l RKB Og så har jeg en besøgsdame der kommer hver onsdag til mig, hun kommer fra røde kors. Vi hygger os rigtig i halvanden time. s. 9 l. 1-2 Jeg har den besøgsven. (...) s. 2 l. 13 (Besøgsven?) (...) Hun kommer en gang imellem med lidt kage og vi får en lille snak. s. 4 l. 13 Jeg får besøg af min besøgsven en gang imellem. Ukendte personer (...)Og vil jeg have en sludder, så går jeg blot en tur med min rollator så er der altid en man kan snakke med. s. 4 l. 18 (...) jeg kommer meget ofte i snak med mennesker og unge mænd (...) Jeg sidder på min rollator og det gør han måske også. (...) s. 3 l Jeg opsøger selv kontakt, hvis jeg har behov for at snakke med mennesker. (...)Men jeg kommer i hvert fald i snak med dem. Og det synes jeg at det er noget der er det dejligste.(...) Side 100 af 114

101 s. 3 l Alderdom (...) For man bliver jo lidt hjælpeløs når man bliver så gammel. Der er mange ting man gerne vil og alt det der, som man må sige nej til. (...) s. 3 l (...) det er slet ikke rart at blive så gammel. s. 3 l (...) Nu er jeg jo gammel jo. (...) Også er der jo nogle ting man godt vil gøre op med og hvordan ting skal være. Det har jeg haft lidt svært ved, fordi min børn de vil ikke De kan ikke, eller kunne ikke, men det kan vi nu. (...) Altså når man er født så skal man jo dø, det ved man jo i sit liv (...) s. 6 l. 1-6 Ah det kommer der altid når man er gammel. Jeg har haft sådan lidt med mine ben og sådan lidt forskelligt. men jeg har det udemærket. det synes jeg. s. 2 l (...) får lov til at blive så gammel. s. 5 l. 12 Jeg bliver meget glemsom kan jeg mærke. s. 2 l. 13 Jeg synes ikke at det er rart at blive så gammel, fordi der er så mange ting jeg ikke kan men gerne vil. Mulighed for at komme rundt (...)jeg kommer jo ikke ret meget ud og gå, for jeg tør ikke gå alene. (...) s. 1 l nååh ja, men det gør det da i aller højeste grad, for når der er noget f.eks op i Bytoften, (...) jeg tager en taxa, jeg kan jo ikke slæbe de varer hjem. s. 4 l. 18 (...) Det kan jeg ikke, men hvis jeg kommer ud, så er det i en kørestol, fordi min gangdistance er meget kort. s. 2 l Jeg kan jo ikke komme ud selv. (...) Men jeg går ikke så langt længere for jeg vil ikke risikere noget. (...) s. 3 l (...) Jeg går ikke meget. Jeg har ikke kræfter Jeg synes det er svært at komme ud, da jeg er bange for at gå alene eller at falde. Side 101 af 114

102 som man gerne vil være med til, det kan jeg ikke, for jeg kan jo ikke komme derop. Jeg har.. jeg har da en rollator og jeg kunne simpelthen også godt gå derop, men jeg tør ikke at gå ud alene, hvis jeg falder fordi som jeg siger min ben er ikke det ene knæ kan godt sommetider give efter og så falder man jo. og så kan jeg ikke komme op igen. Så derfor holder jeg mig hjemme. s. 2 l s 3 l. 1-4 Det er det der er problemet. Det er sådan set det eneste problem jeg har. (...) s. 6 l til at gå. (...) s. 4 l. 16 Sygdom (Benene?) (...)Nååh jamen herregud, de er jo slidt op.(...) s. 1 l. 31 Jeg har 3 forskellige slags gigt og sådan, men jeg holder mig i gang s. 1 l. 19 Ja, jeg har KOL desværre og det har jeg haft i mange år. Så det går jo kun Det bliver ikke bedre. s. 2 l. 1-2 Jeg har angina pectoris altså hjertet. s. 2 l. 6 (...) det er svært og Min sygdom gør, at der er ting jeg ikke længere kan. Side 102 af 114

103 Jeg har urinsyregigt, og slidgigt og muskelgigt. s. 1 l. 21 (...) Nu har jeg også førhen strikket og hæklet, det kan jeg jo ikke mere pga. gigt. s. 8 l (...) Før i tiden der har jeg lavet rigtig meget håndarbejde, men jeg ryster noget på mine hænder nu, så det kan jeg ikke rigtig. (...) s. 3 l vanskeligt nu med mit syn. s. 3 l. 8 Dagligdag generelt der kan da være mange ting, som man gerne vil gøre, men ikke orker eller ikke kan. F.eks lige min lysekrone, den kan jeg godt tænke mig lige at få støvet af engang. Jeg kan ikke selv komme op på bordet. s. 2 l (...) Jeg har aldrig nogensinde endnu kedet mig. Fordi det kan jeg ikke lide. s. 3 l. Jeg laver sådan set ikke noget særligt sådan til hverdag s. 2 l. 4 (...) jeg går og nusser rundt og sådan s. 2 l. 6 (...) man skal jo holde sig i gang, det er jo det jeg gør. s. 2 l. 17 (...) jeg køber nogle færdigretter også. (...) s. 4 l. 9 Men jeg går selv Jeg kan jo ikke lave noget rigtigt. (...) s. 2 l. 10 (...) Man kan altid finde på noget. s. 4 l. 15 (...)Jeg har jo et hjem jeg skal holde (...) s. 3 l. 1 (...) det der er for svært det lader jeg være med (...) s. 3 l. 17 Jeg tager hensyn til mig selv. Det er jeg nødt til. For ellers kunne jeg ikke klare det. s. 2 l. 12 Den går hurtigt. s. 2 l. 21 (...) den eneste tur jeg går, det er altså hen og handle. s. 4 l. 21 Jeg prøver at holde mig igang og gør kun de ting som jeg kan holde til. Jeg kan altid finde på noget at lave. Side 103 af 114

104 32-33 og laver det jeg kan herhjemme s. 8 l. 13 Hjemmehjælp (...) Nu har jeg også hjemmehjælp jo, jeg får gjort rent, støvsuget og vasket gulv og gjort badeværelset rent. s. 4 l. 1-2 der kommer en hver 14 dags og støvsuger. Det er det hjælp jeg har. (...) s. 3 l. 1-2 (...) jeg laver ikke storvask og gøre hovedrent i huset. - det gør jeg altså ikke. Men jeg har altså en 14- dags hjælp fra kommunen (...) s.3 l Jeg får hjælp fra kommune n til rengøring. Tilfredshed Jamen altså, jeg skal ikke klage. Jeg kan sagtens få hverdagen til at gå. Jeg kan altid finde noget, ellers er der altid en skuffe der skal ryddes op i, eller sådan et eller andet. s. 2 l. 4-5 (gentages 3 gange) ja, det bliver man da nødt til at være. Hvad vil du have Ja sådan, det er lidt kedeligt her, der er jo ikke rigtigt nogen på min alder mere s. 2 l. 22 (...) jeg kan sagtens få tiden til at gå (...) s. 4 l. 7 (...) så længe man selv kan komme ud af sengen. Og have en god dag vanlig vis. Det er ingen selvfølge. s. 2 l Jeg skal ikke klage, jeg kan sagtens få dagen til at gå. Jeg kan altid finde på noget at lave fx rydde op i en skuffe. Side 104 af 114

105 at jeg skal gøre, hvis jeg var utilfreds? s. 2 l (...) Jeg har aldrig nogensinde endnu kedet mig. Fordi det kan jeg ikke lide. s. 3 l Nuværende interesser Jamen mandag der ja det er sådan lidt forskelligt, i den her tid der er vi jo begyndt at lave julesager sådan til juledekoration-er, der er jo mange der skal laves. Om torsdagen der er der kommer og synger og spiller for os. Og i morgen, fredag, der laver vi noget stolegymnastik først så hygger vi os. s. 2 l Så jeg læser jo egentligt mest. s. 3 l. 13 (...) gætte kryds og tværs og sådan noget. (...) s. 3 l. 15 (...) jeg kunne altid godt lide at bage og nogen gange (..) s 4 l. 17 Og så skriver jeg meget. Jeg skriver breve! Til alle mennesker faktisk på sprog og det hele. s. 3 l. 5-6 Jamen jeg kan godt li at læse. jeg elsker at læse! og gætte kryds og tværs. Det er mine to og så skrive breve. s. 4 l. 8-9 Men jeg har jo Jeg kan godt lide at læse, gætte kryds og tværs og sådan noget. Side 105 af 114

106 (...)Så læser jeg nogle blade og så gætter jeg lidt kryds og tværs og sådan. (...) s. 8 l. 7-8 en måde at snakke med nogen på (K4 folder hænder peger mod himlen) og det hjælper mig. Jeg kan godt grine, danse, skrive breve og være festlig s. 6 l Tidligere interesser (...) Lige indtil jeg var 80 år, gik jeg til gymnastik og har gjort det hele mit liv. s. 2 l (...) Før i tiden, der spillede vi krocket og vi spillede petanque. (...) s. 3 l. 25 (...) vi naboer og sådan noget vi havde det så hyggeligt sammen og vi spillede kort og sådan, det er der jo ikke noget mere af s. 3 l (...) Nu har jeg også førhen strikket og hæklet, det kan jeg jo ikke mere pga. Gigt. s. 8 l (...) Før i tiden der har jeg lavet rigtig meget håndarbejde, men jeg ryster noget på mine hænder nu, så det kan jeg ikke rigtig. s. 3 l (...) Jeg har gået til silkemaling og det var meget sjovt. (...) s. 3 l. 20 Og blomsterbinding har jeg gået til. s. (...)altså jeg har været gymnast da jeg var ung pige og har spillet håndbold i sin tid. Så har vi boet i xxx som forstanderpar indenfor xxx. Så så har jeg altid svømmet meget. Ja det er ikke så mange år siden, men hende jeg fulgtes med, hun gik hen og døde. s. 3 l Jeg elskede at gå. s. 4 l. 17 Jeg har før i tiden været meget aktiv og kunne godt lide at lave forskellige ting. Side 106 af 114

107 4 l. 1 Tab/dødsfald/skilsmisse (...)Hvornår var det XXX døde? i 64, 65, 66 deromkring. Det var i hvert fald i tresserne. (...) Og jeg har aldrig haft tid til og havde nær sagt, gået ud og finde mig en ny kæreste, det har jeg aldrig haft tid til (...) s. 3 l s. 4 l. 1-3 (...) Jeg kan jo have sådan for eksempel dem jeg har mistet, hvis lige det er deromkring hvor de havde fødselsdag, så kan man godt lig få et sådan lidt s. 7 l (...)jeg kan ikke gøre noget ved det jo. Det skal man lære at leve med. s. 8 l. 1-2 (...) jeg har været enke siden s. 1 l. 7 (...) så har jeg altid svømmet meget. Ja det er ikke så mange år siden, men hende jeg fulgtes med, hun gik hen og døde. s. 3 l (...) dem jeg har haft der var tæt på mig, de er døde og borte.(...) s. 5 l Ja det vil sige at jeg er enke! Men jeg er altså gift! s. 1 l. 13 Det er mange som er væk og borte sådan (...) s.3 l. 2 (...) de er snart alle gået bort. Jeg er jo den ældre her. s. 5 l. 19 Jeg oplever at dem jeg har haft tæt på mig, er døde og borte og det synes jeg at det er lidt svært. Følelse af ensomhed (...) Så man bor sådan ligesom i et lille fængsel her. Jeg synes at det er så trist. s. 1 l. 49 Ja det er lidt svært, når man ikke føler sig ensom. og det gør jeg ikke.(...) nej det Jamen det er svært at forklarer hvordan man har det, det er det men det er lidt svært at komme i forbindelse med andre når man ikke kender dem s. 6 l (K1 gentager flere Men jeg synes ikke at jeg er, at det er stille omkring mig. Jeg synes ikke, at jeg keder mig. Jeg keder mig egentlig aldrig. s. 4 l Ej, det synes jeg (...) Nej jeg er alene, men ikke ensom! s. 4 l. 21 (...) jamen det fordi der bor jo ikke andre, så er jeg alene. s. 5 l. 2-3 (...) jeg har nok selskab i mig selv Men de kommer! Det må jeg sige. Jeg er ikke altså ensom på den måde. s. 3 l. 2-5 (...) ja det er mange andre der siger det Jeg synes at det er svært at forklare, men jeg føler ikke at jeg er ensom! Jeg føler at det er som at bo Side 107 af 114

108 tror jeg aldrig at jeg bliver. (...) s. 3 l gange at det er svært) (...) Jeg synes det er svært at forklare. Det er ikke rart, nej det er det ikke, men jeg har det jo også sådan ind imellem. Det tror jeg der er mange der har. s. 7 l. 8-9 Ja især nu her i den mørke tid om vinteren her, det er den værste tid. s. 7 l. 12 Nej det er der så men ikke, synes jeg ikke. Så læser jeg nogle blade og så gætter jeg lidt kryds og tværs og sådan. Men det er lidt svært s. 8 l. 7-8 ikke rigtigt jeg kan sige. Med 2 børn s. 5 l. 3 (...) Det er da stille nogen, men det gør da ingenting. (...) s. 5 l. 8 Jeg kan jo ikke komme ud selv. Det er det der er problemet. (...) s. 6 l. 13 Jeg vil gerne ud! Men jeg tror nok jeg er en tålmodig sjæl, fordi at man ikke kan får alting her i livet så jeg tager det som det er. s. 7 l. 4-5 (...) s. 6 l. 1 samme at de ikke hører fra familie. (...) s. 5 l. 7-8 Jo jeg kan vel godt sige nu på det sidste hvor jeg er blevet endnu ældre og det kan begynde at (...) som ensomhed. men nej det kan jeg ikke sige. det kan jeg ikke sige. s. 6 l. 8-9 Det kommer jo meget an på en selv altså. Vi mennesker er så vidt forskellige. (...) s. 6 l. 18 i et lille fængsel her. Jeg mener at det kommer meget an på en selv - Vi mennesker er jo vidt forskellige. Jeg oplever at det er svært, men så laver jeg krydsogtv ærs eller noget andet. Side 108 af 114

109 Bilag 12 Matrice for meningsbærende enheder (dagbog) P1 K1 K2 K3 K4 Udfyldelse af dagbog Besøg I eftermiddag har jeg haft besøg af XXX med sine 2 børn...det er dejligt at se sine oldebørn. s. 2 l. 4-6 Har haft besøg af min datter XXX. s. 4 l. 3 Og så kom min søn XXX, som har arbejdet for sit firma her i byen i Norge. En lang tid, dejligt at se ham! s. 2 l Har haft min gode hjælper til pilletælleri (hver 14 dag) s. 3 l. 4 Titter (Kigger) ind til naboen s. 3 l. 12 Min dejlige XXX kørte mig ud. s. 4 l. 4 Min besøgsveninde kom, som vanlig, dejlig! s. 4 l. 10 Jeg får besøg af forskellige, helst med korte mellemrum s. 5 l. 5-6 Jeg har altid besøgt mennesker s. 5 l. 7 Dagligdag...så dagen er gået godt. s. 2 l. 5 Brusebad og rengøring efter, morgenmad. Derefter kagedag. Har bagt småkager til min fødselsdag. s. 3 l. 3-4 Har haft rengøringshjælp, kommer hver 14 dag, jo. De kan være forskellige, jo. s. 2 l. 3-4 "En lille nusletur? som vanlig jo. s. 2 l. 14 Som vanlig, sovet til ca 8.30 som vanlig jo. Har haft min gode hjælper til pilletælleri (hver 14 dag) og gode hjælp til rengøring Side 109 af 114

110 (hver 14 dag) s. 3 l så jeg går en lille tur s. 3 l. 8 Skriver ellers nogen breve også som sagt men får ikke så mange mere. s. 3 l. 17 I min alder - snart 90 år, går dagene jo vanligvis rolig. s. 5 l. 5 Sygdom Da jeg jo har angina Pectoris (i 15 år) trænger jeg meget til hvile så! s. 3 l. 16 Til øjenlæge Er intet at gøre med blodpropper i v. Øje, men det går, ikk? s. 4 l bliver jo lettere træt nu, i min alder. s. 5 l. 6-7 I min alder har jeg ikke så mange kræfter også grundet pga en blodprop i øjet som generer. Men det går, det går. Også Angina Pectoratis i 15 år. s. 5 l. 7-9 føler jeg med min Angina Pectoraris i 15 år tærer det jo nok lidt på. s. 5 l Alenehed Selvfølgelig har jeg da følt mig alene, men sætter mig mere min krydsord, ringer til de få jeg har tilbage. s. 3 l Det kan man jo altid, ikke? Men så kan man jo hvile sig og få andre tanker ikke? s. 4 l. Side 110 af 114

111 Side 111 af

112 Bilag 13 Kondensater for dagbog Subgruppe P1 K1 K2 K3 K4 Kondensat (kunstig citat) Familie I eftermiddag har jeg haft besøg af XXX med sine 2 børn...det er dejligt at se sine oldebørn. s. 2 l. 4-6 Og så kom min søn XXX, som har arbejdet for sit firma her i byen i Norge. En lang tid, dejligt at se ham! s. 2 l Jeg har haft besøg af min familie og det var dejligt. Har haft besøg af min datter XXX. s. 4 l. 3 Bekendte Har haft min gode hjælper til pilletælleri (hver 14 dag) s. 3 l. 4 Jeg kan godt lide at besøge folk eller få besøg. Titter (Kigger) ind til naboen s. 3 l. 12 Min dejlige XXX kørte mig ud. s. 4 l. 4 Min besøgsveninde kom, som vanlig, dejlig! s. 4 l. 10 Jeg får besøg af forskellige, helst med korte mellemrum s. 5 l. 5-6 Jeg har altid besøgt mennesker s. 5 l. 7 Side 112 af 114

113 Dagligdag generelt Brusebad og rengøring efter, morgenmad. Derefter kagedag. Har bagt småkager til min fødselsdag. s. 3 l. 3-4 "En lille nusletur som vanlig jo. s. 2 l. 14 Som vanlig, sovet til ca 8.30 som vanlig jo. s. 3 l. 3...så jeg går en lille tur s. 3 l. 8 Jeg har fået dagen til at gå som vanlig. Skriver ellers nogen breve også som sagt men får ikke så mange mere. s. 3 l. 17 Hjælp Har haft rengøringshjælp, kommer hver 14 dag, jo. De kan være forskellige, jo. s. 2 l. 3-4 Jeg får hjælp fra kommunen hver fjortens dag. Har haft min gode hjælper til pilletælleri (hver 14 dag) og gode hjælp til rengøring (hver 14 dag) s. 3 l. 4-5 Tilfredshed...så dagen er gået godt. s. 2 l. 5 I min alder - snart 90 år, går dagene jo vanligvis rolig. s. 5 l. 5 Jeg synes at dagen er gået godt og som vanlig. Udholdenhed Da jeg jo har angina Pectoris (i 15 år) trænger jeg meget til hvile så! s. 3 l bliver jo lettere træt nu, i min alder. s. 5 l. 6-7 I mine alder har jeg ikke så mange kræfter og trænger til meget hvile. Side 113 af 114

114 I min alder har jeg ikke så mange kræfter også grundet pga en blodprop i øjet som generer. Men det går, det går. Også Angina Pectoratis i 15 år. s. 5 l. 7-9 føler jeg med min Angina Pectoraris i 15 år tærer det jo nok lidt på. s. 5 l Følelsen af ensomhed Selvfølgelig har jeg da følt mig alene, men sætter mig med min krydsord, ringer til de få jeg har tilbage. s. 3 l Det kan man jo altid, ikke? Men så kan man jo hvile sig og få andre tanker ikke? s. 4 l Jeg føler mig alene, men så sætter jeg mig med mine krydsord. Jeg hviler mig hvis jeg føler alene og kan derfor komme på andre tanker. Side 114 af 114