Gennemførte aktiviteter
|
|
- Lene Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport: Udvikling af efteruddannelseskursus i retorik og innovationsdidaktik for undervisere i retorik i de gymnasiale ungdomsuddannelser Projektnummer: Udarbejdet af projektleder lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC i samarbejde med lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium og lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord
2 Projektets formål Projektets formål er at udforske og komme med konkrete bud på, hvordan innovativ didaktik kan medvirke til at kvalificere undervisningen i retorik, hvilket formidles på et efteruddannelseskursus i efteråret Kurset skal således opkvalificere undervisere i retorik i gymnasiale uddannelser til at udvikle elevernes innovative evner i henhold til aktuelle læreplaner for samtlige gymnasieuddannelser ved at forstå betydningen af de arbejdsprocesser, der fører til innovativ tænkning og udvikling i relation til fagets genstandsområde. Medvirkende parter og deres hovedopgaver Lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC fungerer som projektleder. Udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om samtaler og debatkultur. Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om retorisk medborgerskab. Lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord udvikler og gennemfører et undervisningsforløb om folkestemninger. Gennemførte aktiviteter Projektdeltagerne har afholdt seks mødedage: Møde 1: Forventningsafstemning og diskussion af udvidelse af genstandsområdet for undervisning i Retorik C i de gymnasiale uddannelser i forlængelse af fagkonsulentens dokument Retorik: Fagsærtræk i innovationsprojekter ( ) 1 og opgave i teoretisk pædagogikum om innovation og retorik. Planlægning af møder med eksterne oplægsholdere. Møde 2: Idéudveksling om undervisningsforløb og fastlæggelse af den fælles ramme Tag ordet. Retorikundervisning mellem dannelse og kreativitet. Ved at koble retorisk metode og innovation har vi med udgangspunkt i læreplanens dobbelte fokus på dannelse og kreativitet udvidet grænserne for genstandsområdet til demokratiske problemstillinger som offentlige samtaler og folkestemninger. 2 Møde 3: Innovativ idéudvekslingsworkshop om undervisning i actio med Jan Aasbjerg Petersen, lektor på Rysensteen Gymnasium. Mødet havde til formål at involvere projektdeltagerne i en innovativ didaktisk proces med fokus på det non-verbale i retorikundervisningen. Møde 4: Planlægning af efteruddannelseskursus Møde 5: Foredrag af Gry Worre Halberg, performancekunstner og ophavskvinde til Sisters Academy Formålet var at finde inspiration til udvikling af en innovativ workshop på efteruddannelseskurset. Møde 6: Planlægning af efteruddannelseskursus Udvikling af tre undervisningsforløb 2 Undervisningsforløb 1: Cand.comm., lektor Rikke Randorff Hegnhøj, Vestegnen HF & VUC har gennemført et undervisningsforløb om samtaler og debatkultur på et valghold i retorik. Fokus er på, hvordan kursisterne i en innovativ didaktisk ramme kan muliggøre betydningsfulde samtaler og en god debatkultur blandt andre kursister. Forløbets intention er dels at afprøve innovationsdidaktik i faget retorik, dels at træne kursistgruppens deltagelse i 1 %20retorik.pdf 2 Se bilag til rapporten.
3 mundtlige aktiviteter specifikt og refleksion over egen læringsproces generelt ved både at sætte fokus på samtalen som noget almenkendt og som en retorisk disciplin. Undervisningsforløb 2: Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium har udarbejdet et undervisningsforløb om retorisk medborgerskab. Projektets innovative fokus er at skabe rammer for at eleverne kan udvikling samtalefora og således udvide fagets genstandsområder. Forløbets formål er dels at styrke elevernes bevidsthed om at den demokratiske samfundsdebat også foregår udenfor de traditionelle fora, og dels at træne dem i at forstå betydningen af aktivt medborgerskab som forudsætning for et velfungerende demokrati. Undervisningsforløb 3: Cand.mag., lektor Allan Salbæk, Handelsgymnasiet København Nord har gennemført et undervisningsforløb om folkestemninger på et valghold i retorik. Fokus er på, hvordan eleverne kan gøres bevidste om den magt ord har i et demokratisk samfund. I læreplanens faglige mål var det med fokus på at argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise, formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse og forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Projektets hovedresultater De tre forløbsbeskrivelser er vedlagt rapporten og offentliggøres på Program for efteruddannelseskursus er vedlagt rapporten og offentliggøres på og Evaluering af projektet i forhold til formålet, herunder forslag til opfølgninger 3 Projektet har: - Sat fokus på at udvide genstandsområdet for undervisningen i retorik ved at arbejde med dannelse og kreativitet under den fælles ramme Tag ordet!. - Udviklet tre konkrete bud på innovationsdidaktik i faget Retorik C til fri afbenyttelse og inspiration for andre underviser i retorik samt tilvejebragt inspiration til arbejdet med at udvikle elevernes kreative evner med indblik i utraditionelle læringsprocesser som fx samtalesaloner og sanselig undervisning Projektgruppen foreslår som opfølgning på projektet, at man i regi af fagkonsulenten/emu opsamler best practice for undervisning i retorik og innovation, så det kvalificerer det af fagkonsulenten udarbejdede dokument Retorik: Fagsærtræk i innovationsprojekter ( ) %20retorik.pdf
4 Undervisningsforløb 1 Samtaler og debatkultur 9 lektioner á 45 min. Formål: Kursisterne skal læse om samtaler og debatkultur og deltage i og evaluere en samtalesalon om vaner for at nærme sig emnet. Kursisterne skal stifte kendskab med en innovativ arbejdsproces (KIE-modellen) for at formulere et kreativt og nytænkende svar på problemstillingen: Hvordan kan vi skabe rum for en engagerende samtale og en god debatkultur blandt kursisterne på Vestegnen HF & VUC? Svarerne skal udmønte sig i planlægningen af en undervisningsgang på et danskhold på skolen, hvor kursisterne afprøver deres innovative løsninger i en realistisk kontekst for at afprøve værdien af dem. Faglige mål (fra læreplanen): formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse bruge grundlæggende retoriske begreber om produktion og reception af autentiske ytringer Indhold: Mundtlighed, actio, innovativ metode (KIE-modellen), retorisk teori og metode, den gode samtale, den gode debatkultur. Materiale: Jonas Gabrielsen: Talens magt (2010), kap. 2 Mundtlighedens natur Vores debatkultur er skinger og uægte (Information ) Poleret debat skaber lede i befolkningen (Information ) Debattonen truer sårbarheden (Information ) KIE-modellen (til kursisterne) Innovationsdidaktisk model: (til læreren) 4 Forløbsplan: 1.gang: Det rammesættende og det kreative rum Klassediskussion: Hvad er en samtale? Hvad er en debat? Eksempler på gode og dårlige samtaler fx interview med Yahya Hassan på Ekstrabladet TV. Kursisterne afprøver konceptet i en samtalesalon om vaner. Klassediskussion af konceptet i relation til det læste teori om mundtlighedens natur. Parinterview: Hvad er en god og en dårlig samtale? Hvad er en samtales muligheder og begrænsninger? Hvordan kan vi få kursisterne på Vestegnen HF & VUC til at tale mere sammen om emner, der betyder noget? Præcisering af hvad vi arbejder hen imod (projektets formål og tidsramme). Kreative øvelser i faste grupper ved hjælp af billed, ord- og rollekort, der skal åbne op for idéer om samtaler og actio/non-verbal kommunikation formuleret som frie og associative tanker. Hver gruppe opsummerer og skriver tanker ned i stikordsform. Ud fra stikordene formuleres flere idéer og tanker om emnet, som postes på tavlen i tilfældig rækkefølge. Alle studerer tavlen og vælger de idéer, som de vil arbejde videre med til næste gang og udfylder idéudviklingsskema.
5 2. gang: Det innovative og det entreprenante rum Kreative øvelser om samtaler: Hver gruppe opsummerer og skriver tanker ned i stikordsform. Ud fra stikordene formuleres flere idéer og tanker om emnet, som postes på tavlen i tilfældig rækkefølge. Alle studerer tavlen og vælger de idéer, som de vil arbejde videre med og udfylder idéudviklingsskema. Kursisterne præsenterer og innoverer på deres idéer i grupper. Kursisterne skal videreudvikle og udvælge de idéer, som de vil arbejde videre med ved hjælp af idéstafetten, spindelvævsmetoden, faglighed i fokus, vurderingskort og handlingspapir (fra KIE-modellen). Kursisterne planlægger en undervisningsgang. 3. gang: Kursisterne afholder en undervisningsgang for et danskhold á en lektion á 45 min. Evaluering af undervisningsforløbet: Med inspiration i den innovationsdidaktiske model vurderede jeg det som imperativt at skabe rum for at arbejde innovativt i bogstavelig forstand ved at flytte rundt på møbler og vores placering i rummet (fra traditionel opstilling indrettet til tavleundervisning til gruppeopstilling og rundkreds, hvor alle kunne se alle i øjnene) og i overført betydning ved at arbejde med det sanselige rum for innovation ved at introducere innovationskufferten (se KIE-modellen) og musik som arbejdsredskaber i den kreative fase. Her blev bl.a. brugt billedkort som åbner og lukker for hver lektion til at kendetegne kursisternes tilstand lige nu med det formål at skabe tryghed og god stemning. I samtalesalonen var det vanskeligt for flere kursister at tale om emnet vaner, fordi det rettede fokus på noget personligt i stedet for noget fagligt. Flere kursister udtrykte usikkerhed over ikke at vide, hvad det rigtige svar var og om jeg forventede noget bestemt af dem. 5 I den kreative fase var den associerende samtale udfordrende for mange kursister, der efterspurgte mit svar eller anerkendelse af deres associationer. Min erfaring er, at den kreative proces kræver en styrende og tydelig lærerrolle over for en kursistgruppe, der gerne vil holde sig for sig selv og at de åbne svar og manglende forventninger er en overvindelse for nogle kursister. I den innovative og entreprenante fase blev det meget tydeligere for kursisterne, hvad de skulle arbejde mod. KIEmodellens hjælpeark fungerede som små støttende og tydelige opgaver, som blev løst i de enkelte grupper. Resultatet blev, at hver gruppe udviklede forslag til samtalelege, hvoraf de udvalgte de to mest realistiske og mest innovative: debathatten og bind for øjnene som indhold for deres undervisning af et andet hold kursister. Det var igennem forløbet forholdsvist usynligt for kursisterne, hvordan de anvendte retorikfaget i udviklingen af deres løsningsforslag, men i evalueringen af forløbet vendte flere tilbage til, hvordan den innovative metode afspejlede den retoriske metode (forarbejdningsfaserne) i planlægning af deres undervisningsgang. I forhold til undervisningsforløbets intention om at lade kursisterne arbejde med en realistisk løsning var det i høj grad til kursisternes fordel, at de indirekte arbejdede med dem selv som målgruppe. I et undervisningsmiljø med meget fravær og manglende studieaktivitet mødte alle op på undervisningsdagen og udviste stor entusiasme over, at deres idéer virkede. For modtagerne af deres undervisning var den afsluttende evaluering: det var meget bedre, end vi havde forventet.
6 Undervisningsforløb 2 Retorisk medborgerskab - aktiv samfundsdeltagelse Lektor Anne McClymont, Rysensteen Gymnasium Formål: Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til retorisk medborgerskab og gennem innovative processer at få dem til at udarbejde et produkt, som kan bruges i virkeligheden til at styrke retorisk borgerskab i deres nærmiljø. Retorisk medborgerskab er defineret her som dialog om noget samfundsrelevant. Blandt forskere, der beskæftiger sig med medborgerskab (citizenship studies), er der en stigende bevidsthed om, at medborgerskab ikke kun er en kategori eller en status; det er også noget, man udøver, og noget man føler. Og da retorik netop er studiet af, hvordan vi bruger sproget til at handle sammen og skabe identifikation mellem mennesker, er det helt oplagt, at retorikere undersøger, hvordan medborgerskab hænger sammen med retoriske former for kommunikation. Rasmus Rønlev Faglige mål: forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Deltagere: 3.g valghold C Varighed: 6-7 moduler á 1.5 time Materiale: 6 KIE-modellen Innovationsdidaktisk model: Samtalesaloner.dk 1. LEKTION: HVAD ER RETORISK MEDBORGERSKAB? A. Samtalesalon Hver elev får en seddel med et spørgsmål. I grupper á 4 elever siger hver noget om sit spørgsmål og de andre supplerer. Spørgsmålene kan være: Hvornår har jeg indflydelse på noget? Hvorfor har jeg (ikke) lyst til at stemme til valg? Hvis jeg var kommunalpolitiker, hvad ville så være mit hjertesag? Hvis jeg skulle starte et lokalet fællesskab, hvad skulle den så beskæftige sig med? B. Gruppefremlæggelser Hver gruppe forbereder et 5 minutters oplæg til de andre grupper om, hvad de har talt om.
7 C. Plenumdiskussion Hvad er medborgerskab? Lektie til 2. lektion: Læs artiklen: Retorisk medborgerskab på youtube 2. LEKTION: MEDBORGERSKAB I PRAKSIS A. Youtube-video fra den amerikanske valgkampagne B. Plenumdiskussion Hvordan er videoen et eksempel på retorisk medborgerskab i praksis? Hvem er medborgere i denne sammenhæng? Hvad er ytringens hensigt? Hvilke retoriske strategier har afsenderne valgt at bruge? Er de hensigtsmæssige overfor hvem? C. Skriveøvelse Skriv parvis en statusopdatering til Facebook, hvori I argumenterer med to væsentlige argumenter for vigtigheden af at stemme eller skriv en statusopdatering, hvori I argumenterer for noget, I synes der bør ændres. Husk at inkludere alle elementerne fra Toulmins argumentationsmodel. (man kan også skrive debatindlæg, hvis eleverne ikke har Facebook) 7 D. Byt tekster Analyser argumentationen giv tilbage med respons. Hvad fungerer godt og forslag til ændringer. 3. LEKTION: IDEUDVIKLING PÅ RETORISK MEDBORGERSKAB Fokus: forum for medborgerskabssamtaler. Kort indledende samtale om, hvordan og hvornår eleverne diskuterer samfundsrelevante emner med andre. Innovationsproces for ideudvikling af andre fora, af andre måder at igangsætte medborgerskabssamtaler (samtalesalonen var et eksempel på en anden måde at gøre det). Ideudvikling i cirkler: ideudvikling, udveksling, videre ideudvikling på de andres i cirkel indtil hver gruppe får deres egen oprindelige ide tilbage med de andres videreudvikling. (her kan inddrages forskellige innovationsprocesser) Afsluttende fremlægger hver gruppe for de andre, hvad hvordan de vil arbejde videre. 4. LEKTION: REALISERING AF MEDBORGERSKABSPROJEKT Fokus: indhold A. INVENTIO
8 Lærergennemgang af inventiofasens facetter: kommunikationsmodel, evt. Bitzer, specielt med fokus på målgruppe, fokus, argumentation. B. Grupperne arbejder videre med deres projekt og definerer målgruppe og emner og spørgsmål til igangsætning af samtalen. C. Et af projekterne vælges og gennemprøves. D. Evaluering af projektet og plan for at gennemprøve alle projekterne sammen med deres målgruppe. Nøgleord til evaluering: 1. Kreativitet 2. Samarbejdskompetence 3. Navigationskompetence 4. Handlekompetence 5. Formidlingskompetence (retorik) Afluttende får eleverne et eller to moduler til at hver gruppe får afprøvet deres projekt på den virkelige målgruppe. Produkt: Produktet er at de skriver en argumenterende artikel til et selvvalgt medie om produktet og om resultatet og betydningen af retorisk medborgerskab. 8
9 9
10 Undervisningsforløb 3 Beskrivelse af et undervisningsforløb gennemført på Handelsskolen København Nord og beskrevet af Allan Salbæk Deltagere Elever i valgfaget retorik C. 3. Og 2. Årselever. Tidspunkt Fra slutningen af februar måned og frem til midten af marts med afbrydelse af DIO, DHO, vinterferie ( Uge 7 ) samt terminsprøver. Eleverne er indtil nu introduceret til appelformerne, forarbejdningsfaserne samt Toulmins argumentationsmodel samt besøg i Debatten i DRByen, d. 5/2, 2013 ( emnet var Radikalisering af unge )som afslutning på emnet argumentation. Eleverne skal nu arbejde videre med formidlende tekster. I det forløb indgik Innovation i retorik og projektet Tá ordet. Målet var at udvikle elevernes innovative kompetencer. Læreplanen for retorik I forløbet arbejder eleverne med læreplanens punkt 2.1 om at eleverne skal kunne: - formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse - at argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have i relation til demokratiet. Innovation; at udvikle elevernes kreative og innovation evner gennem produktion og formidling af, samt refleksion over, en hensigtsbestemt ytring Formål Eleverne skal lære genrens kommunikationssituation pentagrammet, genrens hovedfunktioner og genrekrav. Meningen er så at eleverne skal lære systematisk at anvende retorikkens begrebsapparat i arbejdet med at producere en formidlende tekst. Endvidere skal de under arbejdet med den formidlende tekst bruge og forholde sig til de 5 faser i innovation 10 Varighed 5 lektioner á 1 ½ times varighed. Forløb, herunder materiale til elever: Eleverne læser s i Mundtligt dansk om kommunikationssituationen/pentagrammet samt kapitel 6, s i Ud med sproget om Genren en aftale med din modtager. Eleverne redegjorde i mindre grupper for Debattens placering i pentagrammet. Eleverne arbejder parvis med én eller flere øvelser omkring det passende at sige i kommunikationssituationer ( øvelser fra Mundtligt dansk ) efter at pentagrammet er blevet gennemgået i klassen. Herefter arbejder de med arbejdsspørgsmål til kapitel 6 i Ud med sproget med fokus på ytringens funktioner, analyse af genre, genrehybrider m.m. Disse gennemgås i plenum i klassen. Eleverne læser kapitlet At skrive i en genre, i Skriv i alle genrer. Først gennemgik vi Genrens kommunikationssituation og satte alle punkterne, listen af begreber ( afsender, forfatter, modtager, tidspunkt, sted, medie, kanal og placering )ind i pentagrammet.
11 Herefter arbejdede de med kommunikationssituation, genrekrav og retorisk funktion i forbindelse med forskellige selvvalgte genrer. Eleverne læser kapitlet Formidlende genrer i Skriv i alle genrer samt har hjemme besvaret arbejdsspørgsmål til kapitlet. Herefter blev klassen introduceret til og de arbejdede artiklen Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Innovationsforløb Herefter gik vi i gang med innovationsforløbet omkring Tá ordet. Emnet var Folkestemninger. Emnet var relevant at inddrage i forlængelse af terrorangrebet i København i februar. Hjemme læste eleverne kommentaren fra Ræson af Andreas Sugar: Når folkestemning bliver en trussel mod demokratiet Holdet begyndte med en åbne innovationsøvelse, hvor de udvekslede viden og erfaringer med emnet folkestemninger. Det forgik i små grupper i klassen. Inden da havde jeg introduceret dem til emnet indirekte med nogle link på klassens facebookside. Øvelsen ledte frem til en debat, som var tænkt som en slags samtalesalon, men mere havde karakter af debat. Grupperne diskuterede nedenstående spørgsmål i grupper af 4, inden den overordnede debat i klassen. Efter debatten fik holdet at vide, at have gruppe skulle formidle pointerne til hjemmesiden Videnskab.dk. Hvad er en folkestemning? Hvad er forskellen på folkestemninger og folkeafstemninger? Kan man stemme til en folkeafstemning uden at lade sig påvirke af folkestemningen? Hvilke folkestemninger lader du dig gribe af? Hvornår blev du første gang grebet af en folkestemning? Hvordan føltes det? Hvornår er du sidst blevet grebet af folkestemningen? Hvad greb dig? Hvor går grænsen mellem politiske folkestemninger (fx meningsmålinger) og folkets stemninger (fx til royale begivenheder)? Har du oplevet noget i dag, der har påvirket dine holdninger? Beskriv som præcist som muligt, hvad det var. Hvad gjorde udslaget? Har du oplevet noget i dag, der svarede præcist til dine forventninger? Hvornår er du sidst blevet rigtigt overrasket? Hvornår har du sidst ændret mening om noget, fordi det lykkedes en anden at overbevise dig om det modsatte? Hvad gjorde vedkommende? Hvem kan få dig til at ændre holdning? Hvad gør vedkommende? 11 Herefter gik eleverne i gang med at lave et formidlende produkt, som formidler, hvad en folkestemning er. Inden da lavede eleverne en kvalifikationsøvelse, hvor gruppernes medlemmer argumenterede for og imod deres idé. Vi sluttede innovationsforløbet af med en lukkeøvelse, hvor de afsluttede deres udviklingsarbejde med artiklen og forberedte den endelig præsentation af artiklen for klassen. Her tilpassede de idéen, og overvejede kvaliteten af den formidling de skulle lave og hvordan den bedst kunne nå målgruppen. Da eleverne havde afleveret deres formidlende artikler om Folkestemninger skulle de præsentere dem for klassen.
12 Eleverne blev bedt om at læse hinandens tekster hjemmefra og tage noter med henblik på at give en konstruktiv kritik. Herefter læste eleverne deres tekst højt for klassen og teksten diskuteres og kritiseres. Vi rundede forløbet af med en diskussion omkring vigtigheden af at kunne formidle godt samt at forstå formidling godt - med fokus på den stigende kompleksitet og intellektualisering af samfundet. Materiale til læreren Christian Koch og Birthe Tandrup: At skrive i alle genrer, Gyldendal 2007 Helle Borup: Ud med sproget, Frydenlund, 2007 Helle Hvass: Mundtligt dansk, Gyldendal, 2007 Metoder til innovation i gymnasiet: Evaluering af forløbet Forløbet var præget af en del ændringer af skemaet, da det var et bladet 2. Og 3. Klasses hold og projekter, terminsprøver, fridage m.m hele tiden kom i vejen. Derfor blev det svært at afvikle de innovative faser med en samlet klasse. De blev gennemført først på 2. Og dernæst på 3. År. Det låste også de mulige gruppedannelser selv om de grupper, der så blev lavet, ikke gav nævneværdige problemer. Et handelsgymnasium har bestemte elevtyper; ofte er de målrettede og vil ikke spilde tiden. Det var der nogle der oplevede øvelserne som - spild af tid. På den anden side; flere af eleverne havde Innovation som valgfag, ligeledes som studieretningsfag. Så derfor var de også positive overfor innovationsforløbet, fordi de så tydeligt viser processen fra idé til produkt. Og at konkurrence genet bliver udfordret, fordi man skal differentiere sig. En del af dem kendte altså innovationsfaserne i forvejen og vi kunne begynde uden problemer. Generelt mente klassen at den kreative fase er den vanskeligste og at innovationsfasen ikke nødvendigvis gør det nemmere at få en idé. De fandt forberedelse/læsning af lektie samt faglig indsigt lige så vigtig som innovationsfaserne. 12 Eleverne oplevede at det er lige så vigtigt at arbejde kreativt uden for innovationsprocessen og at de bliver belønnet for det. Og at problemet de skal løse er reelt og ud fra en realistisk eksempel. Flere af dem oplever de innovative processer som skabt for svage elever. Hvilket nok hænger sammen med elevtypen. Men også at det kun er få elever i en klasse som har de kreative evner. De elever som har arbejdet med Innovation B var generelt bedre til at se strukturen i forløbet. Noget de også værdsætter ved faget. At idéen bliver gennemarbejdet ved hjælp af flere modeller og planer i sær med fokus på det økonomiske. Et aspekt vi i sagens natur ikke forholdt os til på holdet. Endelig er det værd at bemærke, at en del af eleverne ikke fandt innovation vigtigt i retorikfaget. Fordi meget af undervisningen er elevaktiverende, levende og dynamisk. Så der sker hele tiden kreativ udvikling af ytringer undervisningen.
13 Efteruddannelseskursus: Innovation i retorik Tid: torsdag den 17. september, kl Sted: Rysensteen Gymnasium Arrangør: Retoriklærerforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september 2015 Pris: Medlemmer: 500 kr. Ikke-medlemmer: 700 kr. Indhold: Kurset henvender sig til retoriklærere, der har lyst til at blive klogere på, hvordan man arbejder med innovation i Retorik C. kursusdeltagerne vil blive præsenteret for eksempler på og erfaringer med at arbejde med at udvikle elevernes innovative kompetencer og på innovativ undervisningsplanlægning. Kursusdeltagerne vil tillige deltage i en workshop med henblik på selv at udvikle innovative projekter i retorik. Der vil blive serveret kaffe/te, kage, vand og frugt. Arbejdsform: Oplæg og workshops Målgruppe: Undervisere på ungdomsuddannelser Undervisere: Allan Salbæk, Anne McClymont og Rikke Randorff Hegnhøj Program: Kl. 12:00 Kl. 12:15 Kort præsentation af baggrund for projektet RRH fra årsmødet inkl. Sunes slides Præsentation af den fælles ramme: Tag ordet: demokrati, dannelse og deltagelse 13 Kl. 12:30 Undervisningsforløb 1 Kl. 13:00 Undervisningsforløb 2 Kl. 13:30 Undervisningsforløb 3 Kl. 14:00 Kl. 14:30 Kl. 16:00 Pause Workshop: Udvikling af fagdidaktiske idéer: den innovative proces og nye genstandsområder Afslutning
Innovationsprojekt om professionel kommunikation
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff
Læs mereStudieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.
Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
UVB 18 Retorik C e-learning Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december, 2018 Institution HF & VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereNet: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik
Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec - 2018 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF 2-årig Retorik, C-niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016/2017
Læs mereLæserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- Juni 2016 VUC
Læs mereFIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock
FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock Undervisningsportfolio Hele skoleåret/kurset Prøveportfolio Slutningen af skoleåret/kurset Til prøven Elev og lærer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 17/18 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vestegnen HF & VUC Hfe undervisningen er tilrettelagt
Læs mereHelle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau
Eksaminationsgrundlag i retorik Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Retorik C Mads Krogh Lemminger
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Mette Maria
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereSide 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016/2017.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016/2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vestegnen HF & VUC Hfe Retorik C Rikke
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereRetorik C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse
Retorik C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 15/16 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff
Læs mereRetorik C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018
Retorik C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mere2 Fra idé Ud med sproget
2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase
Læs mereForløbsplan til. til undervisere i gymnasiet
Forløbsplan til til undervisere i gymnasiet TEMA: Opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser og adfærdsdesign FAG: Samfundsfag FORLØBET ER UDARBEJDET OG AFPRØVET AFAnders Moe, samfundsfags- og historielærer
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
2.g-studieplan for klasse: 2.y Studieretning: Musik/EN A eller MAT A Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereInnovationsnetværk for VUC 2013-2014
Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereHelle Borup. Kære selvstuderende i: Retorik, valgfag c-niveau. Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere en porteføljemappe med mindst
Læs mereBRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1
BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL 8.-10. KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1 INDHOLD 4 Tietgen Handelsgymnasium tilbyder 6 Unge og privatøkonomi 8
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering
2.g-studieplan for klasse: 2.e Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs mereSemesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12
Semesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12 Læringsmålsætninger for modulet - Ved modulets start blev der fra studiets side informeret klart om målene for modulet Læringsmålsætninger
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereIndhold. Hvorfor innovation? Index (procesmodel og metode) Eksempler på konkrete projekter og forløb Gruppearbejde Opsamling, refleksioner, spørgsmål
Indhold Hvorfor innovation? Index (procesmodel og metode) Eksempler på konkrete projekter og forløb Gruppearbejde Opsamling, refleksioner, spørgsmål Innovation i religionsfaget 2014 Hvad er innovation?
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereFORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE UNIVERSITET DAG 1
FORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE DAG 1 SKRIVEØVELSE Aktivitet 5 minutter Hvad kendetegner god undervisning? Hvad er digital dannelse? Gem dit svarark du skal bruge det senere! DAGENS PROGRAM 9.30 11.00 Velkomst
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereInnovation i AT. Evalueringskonference Fredericia Gymnasium 18. april 2013
Innovation i AT Evalueringskonference Fredericia Gymnasium 18. april 2013 Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.15 Eksempler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.D
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereDidaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag
Læs mereVejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereAfrapportering projekt Regn og Design
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387
Læs mereProgressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereDrømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen
Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mere