LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER

Transkript

1 NOVEMBER 2016 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER SLUTEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2017 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 065.S VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MSK KONTROLLERET MAWL GODKENDT MAWL

4

5 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 5 INDHOLD 1 Resumé: Lokal afsætning af lokalt producerede fødevarer 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Målopnåelse og effektskabelse Aktiviteter og milepæle Målopnåelse for outputindikatorer Effektvurdering 8 6 Anbefalinger og læring 9

6

7 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 1 1 Resumé: Lokal afsætning af lokalt producerede fødevarer Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,5 Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Projektet har gennem hele projektperioden været drevet professionelt og med de ønskede effekter for øje. Gennem tæt inddragelse af målgruppen, i form af en styregruppe, har projektet haft en høj grad af forankring hos de relevante stakeholders. Det har sikret en stor succesrate ift. gennemførsel af aktiviteter og efterfølgende output. Projektet har oplevet udfordringer i forbindelse med kommunikation mellem forskellige faggrupper. Det er blevet beskrevet som at de talte forskellige sprog. Det har givet anledning til misforståelser, som dog er blevet overkommet gennem tæt samarbejde og uformel kommunikation Projektledelsen har ikke taget nogle tiltag til formel monitorering af projektets fremdrift ud over jævnlige styregruppemøder. Ej heller er der fortaget nogen intern evaluering direkte blandt projektets målgruppe. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 100% 90% 100% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet har opnået fuld målopnåelse. Alle planlagte aktiviteter er gennemført i projektperioden. Derudover er samtlige outputmål indfriet i det omfang, at de viste sig mulige ift. den tilgængelige viden. Budgettet blev brugt fuldt ud efter en mindre justering nedad i budgettet. Projektet løb over 16 måneder og blev afsluttet i februar Alle aktiviteter er gennemført inden for tidsrammen. Effektvurdering Øget andel lokalt producerede varer Bedre betingelser for selvforsyning Øget beskæftigelse i fødevaresektor Delvis indfriet Indfriet Indfriet Projektet har været afsluttet i 8 måneder. Det giver en mulighed, for at evaluere de langsigtede effekter af projektet. Projektet har igangsat en række nye tiltag og projekter som betyder, at projektet har opnået en stor effekt efter afslutningen. Udover de direkte effekter har projektet altså haft et bredt impact på Bornholms erhvervsudviklingsstrategi med fokus på økologi, vækst blandt de lokale fødevareproducenter og bæredygtighed.

8 2 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Overordnet projektbeskrivelse Projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at afsætte fødevare som er produceret på Bornholm til de bornholmske kommunale køkkener. Projektet tager udgangspunkt, i et lokalpolitisk ønske om at en øget andel af de kommunalt anvendte fødevare skal være lokalt produceret. Projektet bygger oven på et projekt der arbejdede mod 60 pct. økologi i de kommunale køkkener. Det blev fundet at de to projekter naturligt hang sammen, således at der kunne ske en forøgelse, både i andelen af økologiske og lokale fødevarer. Da projektet omkring økologi havde været en stor succes, var det naturligt for kommunen at arbejde videre med ambitionen om øget brug af lokale fødevare. Begge projekter iværksættes som led i Bornholms udviklingsstrategi, visionen om Bright Green Island og erhvervsudviklingsstrategien, hvor lokalt producerede fødevarer er katalysator for lokal vækst. Projektet havde desuden til formål at undersøge mulighederne i EU's udbudslov ift. kommunalt indkøb af vare, undersøge mulighederne for at understøtte lokale producenters afsættelse af fødevare lokalt, samt at arbejde med de kommunale køkkener. Alt dette med henblik på at gøre dem mere modtagelige overfor lokale fødevarer herunder at arbejde med sæsonernes råvare. Gennem inddragelse af både landbruget, samt interne og eksterne partnere, var det projektledelsens ambition at sætte gang i en proces, som det fra starten var meningen, skulle leve videre og vokse efter projektets afslutning. FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Bornholms Regionskommune > Vækstforum: Bornholms Vækstforum > Sagsbehandler: Janne Westerdahl > Finansieringskilde: REM-midler > Indsatsområde: Choose an item. > Samlet budget: DKK 0,69 mio. > Projektperiode:

9 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse output på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Output Effekter Nedsættelse af følgegruppe Afdækning af råderum/betingelser for Bornholm som off. myndighed kan/må indgå lokale leveringsaftaler* Afdækning af potentiale og forudsætninger for at indfri 40%-målet om lokalt producerede fødevarer, herunder møder m. køkkenledere, grossister og leverandør* Tests på udvalgte varegrupper og udarbejdelse af notat herom, inklusiv indkøbsanalyse, der bla. beskriver en baseline* Dialogmøder mellem kommune og producent Uddannelse af køkkenledere i omstilling til økologisk mad Råderum for offentlig myndigheds indgåelse af leveringsaftaler er afdækket Model for beregning af fødevarers bæredygtige pris identificeret Potentialet for at indfri målet om 40 % lokalt producerede fødevarer i den kommunale produktion er afdækket. Konkrete anbefalinger til hvilke varetyper, der er bedst egnede til lokal afsætning forligger i rapportformat. Konkret leveringsaftale mellem fødevareproducenter og offentlige køkkener indgået Andelen af lokalt producerede fødevare afsat på Bornholm skal øges Bedre betingelser for selvforsyning og bæredygtighed øget robusthed Øget beskæftigelse blandt lokale fødevareproducenter NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektets primære 'virkemiddel'/virkemidler. 3 Overordnet status Projektet blev afsluttet i februar 2016, efter et forløb på ca. halvandet år. I løbet af projektets løbetid skiftede enkelte af de oprindelige outputmål om beregning af bæredygtig pris på fødevarer, da nogle af dem ikke viste sig opnåelige gennem de planlagte aktiviteter. De nye outputmål blev indarbejdet og projektets fokus i det videre projektforløb rykkede sig tilsvarende. Efter projektets afslutning har projektledelsen arbejdet videre med de ønskede effekter, og der er blevet aktivt udviklet og arbejdet med projektets målsætninger. Projektet har altså levet videre ud over bevillingsperioden, og har skabt grobund for en videre udvikling af øens erhvervsudviklingsstrategi Vilje til Vækst og overordnede udviklingsstrategi for Bornholm: Bright green island - Bornholms udviklingsstrategi.

10 4 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering og samarbejde Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Forankring af output Målgruppens oplevelse af kvalitet Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Organisering og samarbejde Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektet er blevet ledet af en erfaren projektleder, der haft fokus på tæt kommunikation med alle involverede parter. Det har sikret, at alle stakeholders har følt sig informeret og mindsket usikkerheden om projektets fremdrift. Ved at oprette en styregruppe med de centrale stakeholders blev projeket forankret bredt hos deltagerne og øgede derfor mulighederne for succes i projektet. Der har været stor diversitet i de kompetencer som projektaktørerne har taget med ind i projektet. Det har været en stor styrke for projektet, da de har udfordret hinandens præmisser og styrket projektets samlede faglige grundlag. Kommunikationen i projektet har været udfordret af de forskellige baggrunde, som har betydet, at der har været nogle misforståelser om projektets formål og muligheder for direkte købsaftaler. Der er blevet arbejdet aktivt med denne udfordring i løbet af projeket. Aktiviteterne, som er tilknyttet projektet, har haft karakter af at være undersøgende og dialogskabende. Det har betydet, at deres direkte påvirkning på projektets ønskede output er svær at etablere. Gennem projektets gennemførsel har aktiviteterne omkring beregninger af bæredygtig pris på fødevarer, vist sig at være en blindgyde, pga. tekniske udfordringer. Konkret havde Kloge fødevarer (først forankret i Madkulturen og siden i Københavns Madhus) ikke de forventede kompetencer til at assistere projektet med beregningen Disse aktiviteter har altså ikke haft nogen positiv effekt på projektets output. Der er en klar forandringsteori, der godtgør at output (ex. leveringsaftale mellem producent og offentlige køkkener) har en påvirkning på de ønskede effekter (ex. Øget beskæftigelse blandt producenter). Effekterne er dog beskrevet i løse termer, hvorfor det er svært at konkretisere om effekterne er kausalt betinget at outputtet. Det står klart, at de forskellige aktiviteter som er en del af projektet er tænkt sammen i en helhed, som arbejder mod det samme mål.

11 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 5 Kvalitet, målgruppens oplevelse Relevans, målgruppens oplevelse Forankring af output Monitorering og opfølgning Projektets primære målgrupper, landmændene og køkkenpersonalet, har givet udtryk for stor tilfredshed med projektets aktiviteter. Gennem dialogmøder med blandt andet de kommunale køkkenledere og medarbejdere har parterne opnået en øget forståelse for hinandens udgangspunkt. Det har haft en positiv indvirkning på opnåelse af projektets outputmål, om at afdække potentialet for øget kommunalt brug af lokale fødevarer. Projektledelsen har ikke gennemført en egentlig intern evaluering blandt målgruppen. Vi har derfor ikke datagrundlag for nærmere at vurdere målgruppens oplevelse af aktiviteternes kvalitet. Projektet var kendetegnet ved at skulle arbejde med målgruppens indstilling og kultur. Landmændene, som var i målgruppen, havde derfor ikke nødvendigvis selv erkendt deres behov i forbindelse med projektets opstart. Gennem landmændenes brancheforening Bornholms Landbrug blev der rekrutteret landmænd og arbejdet med målgruppens erkendelse af behovet gennem dialog med brancheforeningen. Senere i projektforløbet har målgruppen, gennem deres brancheforening som blev interviewet, givet udtryk for stor relevans af blandt andet dialogmøderne med de kommunale køkkener. Projektet er solidt forankret i Bornholms Regionskommune. Der var politisk opbakning fra starten, da udgangspunktet for projektet var en hensigtserklæring vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er efter projektets afslutning fundet midler til at ansætte en fuldtidsansat medarbejder, der arbejder videre med at sikre projektets effekter. Derudover har projektet knopskudt til en række andre projekter, som sikrer, at der forsat arbejdes med målsætningen om øget anvendelse af lokale råvarer. Der har ikke været arbejdet med at forankre de metoder og systematikker, som har været anvendt i projektet. Blandt andet er tilgangen udarbejdelse af fødevarematrixen ikke beskrevet, i projektdokumenterne. Det betyder, at der er en fare for at noget af læringen, som er opnået i projektet kan gå tabt fx ved udskiftning i personalet, der har indgået i projektgruppen. Der har ikke været arbejdet systematisk med monitorering af projektets fremdrift. Gennem den uformelle kommunikation og løbende styregruppemøder mellem parterne har projektledelsen dog monitoreret projektet. Grundet den tætte kommunikation blev det vurderet, at dette har været tilstrækkeligt. Som tidligere nævnt har projektledelsen ikke gennemført nogen formel evaluering blandt målgruppen. Projektets output-målsætninger er formuleret i uklare mål, som ikke gør en objektiv vurdering mulig. Det er dog en naturlig konsekvens af projektets fokus på kulturforandring og ændring af hele indstillingen til bornholmske fødevarer. Altså vil objektive og kvantificerbare kritiske succesfaktorer ikke give meget mening. Derfor vurderer vi, at det ift. projektet forudsætninger og gennemførsel ikke udgjorde et større problem.

12 6 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1), samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 100% 90% 100% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Vurdering af status bygger på projektledelsens egne skøn. Aktivtitetsmål Mål i projektperioden Status Målopnåelse i procent Producenter inddraget 2 Indfriet 100% Afdækning af råderum/betingelser for Bornholm som off. myndighed kan/må indgå lokale leveringsaftaler Afdækning af potentiale og forudsætninger for at indfri 40%-målet om lokalt producerede fødevarer, herunder møder m. køkkenledere, grossister og leverandør Tests på udvalgte varegrupper og udarbejdelse af notat herom, inklusiv indkøbsanalyse, der bl.a. beskriver en baseline At opbygge nye retningslinjer for udbudsproces i BRK Afholde dialogmøder med grossister, landmænd og køkkenmedarbejdere Udarbejdelse af madmatrix Indfriet 100 % Indfriet 100 % Indfriet 100% I figuren fremgår det, at projektet har indfriet alle sine primære aktivitetsmål. Projektledelsen har gennem tæt inddragelse af parterne sikret, at aktiviteterne er blevet gennemført og fulgt op på. Alle aktiviteterne er kendetegnet ved at løbe over længere tid, og er mere løst defineret end fx afholdelse af en konference. Det beror derfor på en vurdering af, hvorvidt aktivitetsmålet er nået. I alle tre tilfælde er der dog ikke nogen tvivl om den fulde målopnåelse.

13 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 7 Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 0,69 0,69 100% Tidsforbrug (måneder) % 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. Projektet har opnået en tilfredsstillende målopnåelse ift. de opstillede outputindikatorer. Det første outputmål er en afdækning af Bornholms Regionskommunes mulighed for at indgå lokale leveringsaftaler. Dette mål er indfriet ved at BRK efterspørger varer, der primært produceres lokalt. Derved får lokale producenter en fordel, uden at det kommer på kant med EU s udbudslovgivning. At outputmålet er nået, underbygges af, at der er indgået en aftale med en lokal grossist om levering af fødevarer til de kommunale køkkener. Det viste sig umuligt at lave en model for beregning af fødevarers bæredygtige pris. Dette outputmål er derfor ikke opnået. Det kan dog ikke tilskrives projektledelse, da årsagerne skal findes i, at der ikke eksisterede den forventede viden blandt de samarbejdspartnere, som projektledelsen havde regnet med at arbejde sammen med. Det er blevet afdækket, hvilket potentiale der er for at afsætte lokale fødevare gennem dialogmøder, og arbejde med landmænd og køkkenpersonales tankegang omkring brugen af lokale varer. Gennem løbende dialog er forståelsen for de andre gruppers forudsætninger blevet øget. Det betyder, at potentialet kan indfries gennem konkrete aftaler, da parterne nu kan tale direkte sammen. En leveringsaftale med en lokal grossist er blevet etableret. Det betyder at potentialet også er blevet konverteret til faktisk afsætning af lokale fødevarer. Der er blevet udarbejdet et notat og medfølgende matrix med anbefalinger til, hvilke råvarer det kan anbefales at gro og sidenhen afsætte lokalt. Projektledelsen angav at det har vist sig svært at udarbejde helt konkrete anbefalinger, men overordnet er outputmålet nået.

14 8 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af projektets muligheder for at skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Projektet har været afsluttet i ca. 8 måneder og derfor byder der sig en unik mulighed for at undersøge, hvordan projektet har haft en påvirkning på de langsigtede effekter som projektholdet selv opstillede ved projektets opstart. 6.1 Projektets effektmål Projektet stillede ved opstarten tre ønskede effekter af projektet: 1) At andelen af lokalt producerede fødevarer afsat på Bornholm skulle øges. 2) Bedre betingelser for selvforsyning og bæredygtighed 3) Øget beskæftigelse blandt lokale fødevareproducenter Den første af disse effekter er indfriet. Dog ikke i det omfang som det var den politiske ambition. Ved projektstart var det således ambitionen, at 40 pct. af de kommunalt anvendt fødevarer skulle være produceret på Bornholm. Dette mål kalder projektledelsen selv for meget ambitiøst, og det er da heller ikke nået endnu. Der er dog sket en forøgning af mængden og projektledelsen fortæller, at det er en proces, der forsat bliver arbejdet aktivt med gennem den (tidligere nævnte) nyoprettede stilling i kommunen. Det første effektmål formuleret ovenfor er altså opnået. Det skal dog ses i lyset af, at der i formuleringen ikke er opstillet noget kvantitativt mål. Der var allerede ved projektets afslutning sket en forbedring af betingelserne for selvforsyning på Bornholm. Gennem bearbejdelse af kommunens udbudsmateriale, er der det blevet nemmere for lokale producenter at konkurrere med store udenlandske producenter uden at komme på kant med EU's udbudslov. Dertil kommer, at der gennem projektets arbejde med kulturforandringer er sket en øget bevidsthed om selvforsyning blandt kommunens køkkenmedarbejdere. En interviewperson fra målgruppen beskriver at det også har haft en positiv indvirken på øens øvrige beboere under devisen: Bornholmske produkter i bornholmske gryder. En tankegang som også har spredt sig til nogle af de store private firmaer på øen. Det sidste effektmål vedr. øget beskæftigelse er også opnået. Projektledelsen angiver at gennem købsaftaler med både kommunale og private aktører, er der skabt en øget sikkerhed for lokale landmænd. Dertil kommer, at der er opstået flere nye fødevareinitiativer siden projektets afslutning, som derved har øget beskæftigelsen i den lokale fødevaresektor. Ligesom det første effektmål er der ikke noget kvantitativt mål tilknyttet. Det er derfor ikke muligt at vurdere i hvor høj grad at effektmålet er nået.

15 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER 9 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1 Læringspunkt 2 Læringspunkt 3 Læringspunkt 4 Forventningsafstemning mellem interessenter er vigtig. Flere af de deltagende landmænd havde en forventning om, at klare aftaler mellem landmænd og kommunen kunne etableres, samt at kommunen kunne bidrage med fx billig arbejdskraft. Nogle af deres forventninger var ikke mulige at indfri inden for projektets ramme, da det fx ville være konkurrenceforvridende at tilbyde løntilskud til landmændene. Samtidig havde projektledelsen et bredere perspektiv, hvor fokus var på en kulturforandring og erhvervsstrategi. Fremtidige projekter kan med fordel arbejde endnu mere proaktivt med at sikre en klar forventningsafstemning omkring formålet fra begyndelsen. Her spiller kommunikationen en helt central rolle Kommunikation mellem forskellige faggrupper er svær og kræver meget tid. I relation til ovenstående læringspunkt har der været svært for de involverede faggrupper at kommunikere klart med hinanden. Projektet involverer både personer med baggrund i universitetsverdenen, landmænd og kokke. De forskellige grupper har af og til talt forbi hinanden og har manglet forståelse for hinandens udgangspunkt. Det har giver anledning til misforståelser. Fremtidige projekter kan med fordel, sætte en stor mængde ressourcer og tid af, til at sætte sig ind i de andre gruppers situation. Det vil gøre det lettere at kommunikere klart. Nedfældelse af aftaler er vigtigt, da det modvirker misforståelser. I relation til ovenstående er det vigtigt, at aftaler skrives ned, for at formalisere samarbejdet. I et projekt hvor de fleste interessenter kender hinanden personligt, er der en fare for, at aftaler bliver indforståede og uklare. Ved at skriftliggøre aftaler bliver det klargjort, både for de involverede parter, og for parter der bliver involverede på et senere tidspunkt. Det er vigtigt at sikre sig, at eksterne partnere har de efterspurgte kompetencer. Erfaringen fra projektet viser, at det er vigtigt at sikre sig, at den eksterne assistance, man har behov for i projektet også kan levere det forventede. Projektledelsen havde en forventning om at kunne købe eksterne konsulentydelser hos Klogefødevareindkøb (taskforce forankret imadkulturen/københavns Madhus), som skulle levere viden om beregning af en bæredygtig pris på fødevarer. Det viste sig efter yderligere samtaler, at de ikke havde den nødvendige viden og derfor ikke kunne levere den forventede ydelse. Det var medvirkende til, at en central del af projektets output ikke kunne realiseres. Ved at bruge flere resurser på at afsøge mulighederne for ekstern assistance, forud for et projekts begyndelse, vil projektet have en større mulighed for at opnå de fastsatte mål. Det er vigtigt at have klart formulerede forventninger til ydelsen, som skal leveres, og det skal sikres, at den eksterne partner rent faktisk kan levere det aftalte. 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

16 10 LOKAL AFSÆTNING AF LOKALT PRODUCEREDE FØDEVARER Bilag A Sådan scorer vi OVERORDNET 1. Implementering (afsnit 4) Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] 2. Målopnåelse (afsnit 5) Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval. [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 19 % 0 14 % 3. Effektvurdering (afsnit 6) På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter