Kommunikation og den vanskelige samtale
|
|
|
- Sebastian Kvist
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet januar 2013
2 Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet januar 2013
3 Betydningen af god, forståelig kommunikation. Mere end halvdelen af alle klagesager i sundhedsvæsenet senet kunne have været v undgået, hvis der havde været v god kommunikation
4
5 Kommunikation Udokumenteret snik-snak?? Evnen til kommunikation kan nok forbedres de fleste steder. Evidensen for samtalens betydning. Undersøgelser af patienters / pårørendes p rendes ønsker og forventninger Evidensen for samtalers form og indhold Tips & tricks fra Europæiske konferencer og min egen værktv rktøjskasse
6 Den vanskelige samtale 31 læger l diskuterer med 31 patienter mulig CPR. Hvor lang tid tog samtalerne? 10 minutter (spredning 2.5 til 36 minutter). Hvem talte mest? Og procentvis hvor meget? lægerne talte i 73% af tiden (median tid patienterne talte var kun 2 min. og 36 sek.) Hvor mange spurgte om ptt s s eget værdisv rdisæt t og ønsker for pleje? 10% God livskvalitet blev aldrig defineret Pt. værdier v således s ikke sikkert afklaret.
7 EOL samtale med 75 cancer patienter matches med 70 kontroller uden samtale ITA ophold sidste uge 2.7% 14.3% Respirator 1,3% 14.3% Fysisk ubehag Kemoterapi (NS) 5.3% 10.0% Psykolog. ubehag (NS) Quality of Death (NS) Overlevelse (NS) 88 (54-218) 85 (30-253) Omkostninger sidste uge kr kr. Zhang B et al. Arch Intern Med 2009;169: %
8 Patienterne ønsker og forventer at vi taler med dem 100 engelske COPD patienter med svær lungesygdom 50% ønsker ethvert behandlingstilbud. 10% ønsker absolut intet gjort. 20% ønsker ikke genoplivning. 10% ønsker CPR men ikke respirator. 98% fandt at disse spørgsm rgsmål l bør b r / skal diskuteres med patienterne. Gaber KA et al Palliat Med :
9 Familiens rolle Familiers oplevelse af vent og se som kommunikations strategi ved end-of of-life beslutninger Oslo, Bergen og Tromsø Pårørende er usikre på deres rolle, men ønsker mere aktiv rolle i EOL beslutninger, for at kommunikere patientens ønsker. Klinikerens besked: Vent og se skjuler og forsinker ærlig og klar information. Når klinikeren endelig meddeler sin beslutning, er der ingen tid til at familien kan deltage i beslutnings-grundlaget. Resultaterne indikerer også, at sygeplejersker skal være mere involveret i familie læge-kommunikationen. Intensive Care Med
10 Family satisfaction with family conferences about end-of-life care in ICU 214 familiemedlemmer i 51 konferencer båndb nd-optaget. Gennemsnitlig konferencetid 32 minutter ( minutter) Lægerne talte 71% af tiden,, læger l resten Signifikant større tilfredshed - jo længere l tid familierne fik lov at tale. Familierne angav færre f konflikter med lægerne l jo længere tid de fik lov at tale. Hvor længe l skal en konference sås vare? Her havde konferencens længde l ingen betydning. McDonagh JR. et al. Crit Care Med 2004;32:
11 Familier til 126 døende d patienter randomiseres. Vanlig kommunikation / proaktiv EOL konference + brochure. I den proaktive gruppe varede familie konferencen 30 minutter (19-45) mod 20 minutter (15-30). Proaktive gruppe, familierne talte 14 minutter (47%) mod 5 minutter (25%). Signifikant mindre PTSS blandt pårørende p rende i den pro- aktive gruppe dag 90 efter døden d den ved tlf. interview (1). 2% ITA mortalitet => 2 timer om ugen påp samtaler 20% ITA mortalitet => 2 timer om dagen påp samtaler. Pengene kommer hjem igen (2). 1. Lautrette et al. N Engl J Med 2007;356:469-78, Lilly et al. Am J Med 2000;109:469-75
12 Tips & Tricks
13 Hav altid en game-plan!!
14 5 overvejelser før f r en samtale 1. Forstår r jeg det kliniske scenarie, og behandlings-optionerne? 2. Er jeg opsat påp og parat til at uddanne patienten eller familien i disse optioner? 3. Er jeg i en sådan s sindsstemning at jeg kan klare denne diskussion? 4. Kan jeg afsætte tid nok til denne samtale? 5. Hvis svaret er NEJ til et af de spørgsm rgsmål? 5. Rialon KL et al. J Palliative Care Med 2012;2:108 Surgery and the D-word.
15 Tips & tricks Samtalerum Sid ned!
16 Tavshedspligt & samtalerum Den yngre læge l har overtrådt Sundhedslovens 40 jf. 43 stk. 2, idet den yngre læge l har risikeret at bryde sin tavshedspligt. Disciplinærn rnævnet finder grundlag for at udtale kritik af den yngre læge. l Lægen har orienteret pårørende. p rende. Patienten havde givet samtykke til dette. Sagens problem lål i, at oplysninger blev videregivet, mens lægen l og den pårørende p rende stod på et gangareal. Det vil sige, at der potentielt kunne være v andre, der overhørte rte samtalen.
17 Pårørende rende er ikke dumme!!
18 Father of Modern medicine Sir William Osler Er mest kendt for følgende f citat: Lyt til din patient han fortæller dig diagnosen Hvad tænker t I om situationen? TO-VEJS kommunikation Stilheden er et magtfuldt våben.
19 Dansk-klinisk klinisk ordbog Iltkravet er 80%. Der er 21% i luften, din pårørende p rende kræver altså 4 x mere ilt BT er 80, det er 2/3 af normalen KISS CRP er 300, det er 30 x over normalen. Slap af, de fleste alarmer er falske
20 Dansk-klinisk klinisk ordbog Iltkravet er 80%. Der er 21% i luften, din pårørende p rende kræver altså 4 x mere ilt BT er 80, det er 2/3 af normalen CRP er 300, det er 30 x over normalen. Slap af, de fleste alarmer er falske
21 Intensiv terapi er ikke et supermarked!
22 Så følgende skal ikke omtales Dialyse ECMO Overflytning til højere h specialiseret afd. Hvis det ikke er relevant for den pågældende patient!!
23 Et billede kan sige mere end 1000 ord
24 Ærlighed Vær r aldrig bange for at bruge ordet død d Udsted aldrig en garanti for udfaldet!!! ud af 100 patienter vil normalt 90 dø d Vi kan ikke forudse forløbet Det her kan blive et maraton-løb Vi prøver os frem og titrerer behandling (inotropi, ilt, antibiotika) Tingene kan ændre sig påp minutter Vi kommunikerer påp forskellig mådem Skyd altid varselsskud
25 The healing power of listening in the ICU Værdsætte og anerkende hvad patient og familie kommunikerer Acceptere deres følelser f og opsummere hvad de siger Lytte til patient og familiemedlemmerne Undersøge hvem pt. er som person, vha. åbne spørgsm rgsmål. Nogle gange en rørende r rende oplevelse. Ende samtalen. Ikke Men hellere Flere spørgsm rgsmål? l? Hvad mangler vi at tale om? Lilly & Daly. NEJM 2007;356: Danis M. CCM 1999;27:
26 Samtalen der gik galt.
27 See one, Do one, Teach one 100 yngre læger l udfylder spørgeskema I gennemsnit holder de 1 samtale om end-of-life om ugen. Hovedparten havde overværet ret 3-43 samtaler udført af ældre kolleger. 1/3 var aldrig blevet superviseret. 70% var superviseret 2 gange. Tulsky et al. Arch Intern Med 1996
28 See one, Do one, Teach one 100 yngre læger l udfylder spørgeskema I gennemsnit holder de 1 samtale om end-of-life om ugen. Hovedparten havde overværet ret 3-43 samtaler udført af ældre kolleger. 1/3 var aldrig blevet superviseret. 70% var superviseret 2 gange. Tulsky et al. Arch Intern Med 1996
29 PhD, Hanne Irene Jensen, Vejle hospital, Samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle Beslutninger om ophør r af terapi forsinkes unødigt altid, meget ofte, ofte? Sygeplejersker JA: 43% Intensivister JA: 29% Samarbejdspartnere JA: 2% Jensen HI et al. ICM 2011;37:
30 PhD, Hanne Irene Jensen Samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle Samarbejdet meget / ekstremt velfungerende? Foreslår fælles-konference Sygeplejersker Svar JA: 24% / 78% Intensivister Svar JA: 42% / 57% Samarbejdspartnere Svar JA: 63% / 27% Jensen HI et al. ICM 2011;
31 Take Home Messages Forbered dig og hav en game-plan. Informer patient og pårørende hyppigt, reelt og realistisk, så tidligt i forløbet som muligt Gå aldrig ind som moderator i familiefejder. Konferer hyppigt og gensidigt forpligtende, med involveret personale, herunder spl. og alle involverede lægelige specialer Journalfør referat af alle konferencer og samtaler med patient og pårørende
32 Tak for i dag
33 Livet er ofte noget lort! Sognepræst Anette Hedensted Høje Kolstrup Kirke Åbenrå
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?
Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)
Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets
Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Lad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
KBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Aarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013
Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital
Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Forventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi.
Dagsorden Visitationsaftale i regionen Forventningsangst Forventningssamtalen målrettet de sårbare Den meningskabende kommunikation Afstemning af forventninger Afd. Instruks/ misbrugsgruppen Ud af huset
EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER
EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren
Aarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Patienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Distrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse (2 timer) Folk vælger at arbejde i sundhedssektoren, fordi de ønsker at hjælpe andre.
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Logbog klinikophold C
Logbog klinikophold C Ophold i Privat Praksis Godkendt af studienævnet for klinisk biomekanik d.???? 1 Indholdsfortegnelse Generel information... 3 Overordnede mål... 3 Placering... 3 De studerendes niveau...
Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
Kort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
dobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI ([email protected]), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser
ACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".
At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt
Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger
Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef
Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Terminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
