Beskrivelse af klinisk uddannelsessted

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Kilde: Medicinsk sengeafsnit M200 Nykøbing F Sygehus 1

2 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1. Struktur, afdelingstype og organisation M200 er et medicinsk sengeafsnit på Nykøbing F Sygehus. I den nye regionsstruktur er vi en del af Sygehus Syd som består af sygehusene i Nakskov, Nykøbing F, Næstved, Slagelse, Korsør og Ringsted. Den medicinske enhed i Nykøbing F består af 3 sengeafsnit, dagafsnit, akut modtager afsnit (AMA), dialyseafsnit og ambulatorier. Der er ændringer på vej. Idet Nakskov sygehus lukker i Afsnit M200 er et alment medicinsk senge afsnit med speciale i kardiologi og subspeciale i endokrinologiske sygdomme (primært diabetes) de endokrinologiske patienter flyttes til et andet afsnit i Afsnittet modtager fortrinsvis akutte patienter døgnet rundt, men vi har dog også enkelte planlagte indlæggelser. Afsnittet er ofte præget af et stort flow i patient til- og afgang, hvor det pga akutte indlæggelser kan være nødvendigt med patienter i senge på gangen indtil andre patienter kan udskrives. Der er plads til at monitorere 23 patienter, dvs. overvåge hjerterytmen på scop. Afsnittet har 23 sengepladser, fordelt på 1-2 og 4 sengs stuer. Vi findes på 1 sal, og samtlige sengestuer har den smukke udsigt over Guldborgsund. Der er to mindre opholdsstuer, med mulighed for at se tv og/ eller video samt spise sammen med andre patienter. Der er et rum med buffet, hvor oppegående selv kan hente drikkevarer, uddeling af maden står personalet for. Der er fælles toiletter på gangen for patienterne. Et undersøgelses / samtalerum for patienter er ved at blive etableret. Afdelingen er indrettet med kontor til afdelingssygeplejersken, sekretærkontor, depot / studierum og kontor for sygeplejepersonalet og samarbejdspartnerne. Afdelingen har et separat medicinrum Overordnet ledelse af afdelingen Sygehus Syd har en sygehusledelse, der består af en sygehusdirektør og 4 vicedirektører. Medicinsk afdeling på Nakskov og Nykøbing F har fælles afdelingsledelse, som består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske Personalesammensætning 1 afdelingssygeplejerske. Lis Brix Rasmussen 1 souschef og klinisk specialeansvarlig Annette Krøner Hansen 1 ansvarlig klinisk underviser (AKU) Ulla Dalby Sygeplejersketimer fordelt på 16 personer 10 Social/ og sundhedsassistenter 2

3 1Sygehjælpere 1 afdelingssekretær og 1 sygeplejerskesekretær Afdelingssygeplejersken og souschefen har været i specialet i mange år. Både sygeplejerskerne og social-og sundhedsass. er en kombination af halvdelen med lang anciennitet også indenfor specialet, dels af forholdsvis nyuddannede. (Heraf en del som har været i afsnittet i deres uddannelsesforløb) Mange af afsnittets sygeplejersker har en kardiologisk efteruddannelse. Der har de sidste år været arbejdet med at udvikle faglige kompetencer for de ansatte, som fx at anlægge venflon, tage gasanalyser, ekg tolkning med mere. Vi har både en sygeplejerske og en SSA med tillidsmandsuddannelsen. En del af personalet er uddannet som ryge-stop-instruktør. Der er 2 uddannede forflytningsinstruktører på afsnittet. Souschefen er samtidig klinisk ansvarlig sygeplejerske. Hovedområder er klinisk udvikling på afsnittet og undervisning af det øvrige personale, samt kvalitetsarbejde og implementering af den danske kvalitetsmodel Vagtdækning Der arbejdes i følgende vagter: Kl og en enkelt mellemvagt Der er således næsten ingen overlapning mellem vagterne mellem vagterne, men der arbejdes videre efter den skriftlige dokumentation, samt akutbeskeder. Der er en del faste aftenvagter, men ved sygdom, ferie og afspadsering træder dagpersonalet til. Der er på hverdage 8-10 personer i plejen i dagvagt. Der er 4-5 personer i aftenvagten, heraf mindst 2 sygeplejersker. Der er en fast natsygeplejerske, så de dækkes af alle sygeplejersker. Der er 2-3 om natten, heraf 1 sygeplejerske. De kliniske vejledere deltager i vagtdækningen, men den klinisk ansvarlige underviser deltager kun i vagter ved sygdom og i ferier. Der er mulighed for, at den studerende kan deltage både i weekend vagter samt i aften/ nattevagter, når det har et uddannelsesformål Beskrivelse af de kliniske vejledere og deres kvalifikationer, Sygeplejerske: Ansvarlig klinisk underviser Ulla Dalby. Kardiologisk efteruddannelse Master i voksenuddannelse. Sygeplejerske: Hanne Nielsen. Klinisk vejleder med 6 ugers vejlederkursus Sygeplejerske med kardiologisk efterudd. Sygeplejerske: Heidi Bergholz. Kardiologisk efteruddannelse. Ansvarlig for redderuddannelse. Sygeplejerske: Lykke Neubert Andersen SSA: SSA: Trine Jacobsen. 2 ugers vejlederkursus Susanne Koborg. 2 ugers vejlederkursus Den øvrige personalegruppe indgår også som vejledere, da hver studerende tilknyttes ca 3 vejledere. 3

4 Det forventes at de kliniske vejledere i samarbejde med de studerende og den ansvarlige underviser: - Planlægger forløbet af den kliniske undervisning - Er med til at sikre, at den studerende medvirker i opgaver, så formålet for klinikken kan opfyldes. - Oplærer og superviserer i forhold til grundlæggende og speciel sygepleje. - Udfører patientpleje sammen med den studerende - Løbende evaluerer og reflekterer sammen med den studerende, med henblik på faglig og personlig udvikling. - Medvirker til at skabe et godt studiemiljø 1.6. Organisering af uddannelse i afsnittet. Vi har valgt at inddrage hele afsnittet som studieafsnit. Vi ønsker at alle får glæde af den inspiration det er, at have elever og studerende. Ved at du får mulighed for at følges med uddannede sygeplejersker og SSAére giver det dig mulighed for flere forskellige rollemodeller. Organisatorisk er afsnittet delt op i 2 plejegrupper med hver to gruppeledere. Der er studierum med mulighed for samtaler, og plads til at fordybe sig vha litteratur samt internetadgang. Du har mulighed for at være med til at præge studierummet med gode ideer og forslag til ændringer og litteratur Uddannelse af andre faggrupper Afsnittet uddanner SSA-elever, sygeplejestuderende og enkelte para-medicinere. Hver onsdag er der etableret undervisning af alle studerende og elever på de mecinske afdelinger, fx om hjertesvigtsbehandling, KOL, dialysebehandling etc. Desuden afholder afdeling 200 selv undervisning i for eksempel forflytning og ernæring, hvor der er praktisk fokus på det, som de studerende møder i hverdagen. Den daglige patientrapport anvendes også som undervisning og vejledning. 4

5 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1. Patientkategorier. Omkring 95% af indlæggelserne på M200 er akutte. Hvilket ofte giver angste, nervøse og usikre patienter. De hyppigste diagnoser er obs akut myocardie infarkt (AMI), nyopdaget eller dysreguleret diabetes, angina pectoris, hjerteinsufficiens, lipotymi, hjerterytmeforstyrrelser og pneumoni. Nogle indlæggelser varer under et døgn til afklaring om patienten har AMI og eventuelt planlægning af ambulant undersøgelses forløb, dette giver et meget stort patientflow i afsnittet. Andre, ofte meget gamle mennesker har mange og forskellige lidelser, hvilket giver et indlæggelsesforløb over uger, til udredning, behandling og pleje samt udskrivelsesplanlægning. Gennemsnitlig indlæggelsestid er 4-5 dage. Der er en lille overvægt af mandlige patienter. Hovedparten af patienterne er over pensionsalderen, men der er også ofte indlagte yngre Begreber i sygeplejen. Med udgangspunkt i afdelingens mål arbejder vi med respekt, tryghed ved modtagelsen, inddragelse af pårørende, dokumentation, individuel information og opretholdelse af ligevægten mellem krav og ressourcer. Desuden arbejder vi med mestring af alvorlig sygdom, behov for livsstilsændringer og dødsangst og krise Samarbejdsrelationer. Afsnittets største samarbejdspartner er de forskellige medicinske ambulatorier, hvor mange patienter udskrives til en fortsat opfølgning / udredning. Derfor tilbydes du som studerende, studiebesøg i de forskellige ambulatorier. Afsnittet samarbejder dagligt med læger, fysio- og ergoterapeut, diætist, sekretærer, serviceassistenter, portører, socialrådgiver, de medicinske ambulatorier, dagafsnit, geriteam. Desuden husets øvrige hjælpeafdelinger røntgen, laboranter osv. Vi arbejder også sammen med de special-afdelinger, der er behov for i forhold til patientens diagnose. Eksternt arbejdes meget sammen med de kommunale visitatorer for at planlægge så god en udskrivelse som muligt, for patienter med stort behov for pleje. Samarbejde med andre hospitaler primært Rigshospitalet og Roskilde sygehus om de accelererede patientforløb, patienter som skal have pacemaker ol. 5

6 2.4. Sygeplejeopgaver Vi udfører grundlæggende sygepleje, observerer analyserer - informerer planlægger udfører evaluerer utallige enkle såvel som komplekse problemstillinger. Alt dette i samarbejde med patient, pårørende, læger og kollegaer. Vi har mange meget korte indlæggelsesforløb med patienter indlagt for obs AMI, her er sygeplejen overvejende vejledning, information og psykisk støtte. Men også patienter med mange og komplicerede problemstillinger, hvor al din faglige viden og indsigt bringes i spil. Afsnittet har 23 hjerteovervågningsapparater. Dette kræver påsætning, vejledning til patienterne, reaktion på forskellige alarmer og aflæsning af resultaterne. Dette afhænger af dit uddannelsesniveau. Psykisk, fysisk og social støtte og vejledning til patienter og pårørende, som har været udsat for en traumatisk hændelse ( fx AMI) Information og vejledning til patienter med en nyopdaget diabetes. Hjælpe patienten med at mestre en kronisk sygdom, også ved genindlæggelser med dysreguleret diabetes og hjerteinsufficiens. Sygepleje til patienter med apopleksia cerebri. Smertebehandling Administration og observation af medicingivning. Anlæggelse, observationer og pleje af patienter med KAD,CVK, sonde, drop. Plejetyngden er meget svingende fra kriseramte patienter, som mest har brug for psykisk støtte, vejledning og undervisning til også at omfatte svære terminale forløb. En del af vores patienter har mange genindlæggelser hvilket gør, at vi ofte får et tæt forhold til patient og pårørende. Dokumentation af sygeplejen og andre administrative opgaver. Der er lovgivningsmæssigt øgede krav til registrering af alle tiltag omkring patienten, hvilket skal være med til at skabe øget kvalitet i patientplejen Sygeplejemetoder I det daglige anvendes arbejde sygeplejeprocessen som metode i patientplejen. Der arbejdes på at ajourføre og udarbejde vejledninger og standarder indenfor alle procedurer, som ensrettes i hele regionen. Dette arbejde foregår i kvalitets-teams indenfor hvert speciale. Dette skal udmøntes i et fælles dokumentstyringssystem "D-4-infonet". Desuden er der indenfor de forskellige kardiologiske områder udarbejdet nationale standarder. Dette arbejder den kliniske specialeansvarlige på at udvikle og implementere. 6

7 2.6. Sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter Kontaktpersonordning Akkreditering. Ernæringsscreening Accelererede patientforløb med AMI Kompetence-udviklingssamtaler Indberetning af utilsigtede hændelser Hjertepakker Vi vil i stigende omfang inddrage studerende i udviklingsarbejde. Det sker for eksempel i forbindelse med evidensopgaven og i det daglige arbejde, når der kommer inspirerende kritiske spørgsmål og holdninger fra de studerende mål for sygeplejen i afsnittet At patienterne straks efter ankomsten til afsnittet bliver modtaget af personalet, bliver informeret om den foreløbige plan og føler sig tryg. At de pårørende under personalets vejledning medinddrages i plejen og behandlingsforløbet, i det omfang de har ressourcer til; afpasset efter patientens ønsker. At patienten ud fra et sygeplejefagligt skøn tilbydes hjælp, vejledning og støtte, så han/hun kan genvinde og opretholde ligevægten mellem krav og ressourcer. At personalets sygeplejefaglige viden er ajourført og løbende udvikles, og at denne viden videregives til patienter, pårørende og kollegaer. At der for patienter er lagt en plan for pleje og behandlingsforløb indenfor 24 timer efter ankomsten til afsnittet. At patienten under indlæggelsen løbende informeres og vejledes i et forståeligt sprog, ud fra patientens individuelle behov. Således at han/hun er i stand til at vælge og fravælge pleje og behandling. 7

8 3. Uddannelsesmæssige forhold: 3.1. Hvordan introduceres den studerende til uddannelsesstedet. 2-3 uger før din kliniske periode vil du modtage et brev fra afsnittet omkring mødetider og andet praktisk. Undtagen i modul 1, hvor der først laves fordelingsplan meget kort før klinikperioden, hvorfor der er udarbejdet et fælleds introduktionsbrev til de studerende i Nykøbing F. Første dag i afsnittet er sat af til introduktion af afsnittet, hvor vi veksler mellem introduktion og går rundt på sygehuset, for at hæfte konkrete indtryk på Planlægning af det kliniske uddannelsesforløb Den første del af perioden vil være introduktion som tilrettes efter, hvor langt du er i dit uddannelsesforløb. Her vil du gå sammen med en sygeplejerske/ SSA / mere erfaren studerende. Du tilknyttes 3 vejledere som sammen med AKU er din tovholder, men da alle på nær AKU har vagter, vil du kunne gøre brug af hele personalegruppen, hvis dine vejledere ikke er der. Efter knap 2 uger på afsnittet afholdes forventningssamtale, hvor vi sammen planlægger det videre forløb. Refleksionssamtaler, uddannelsessamtaler, løbende undervisning og planlægning af studiedage foretages løbende med AKU og vejledere. Vejlederne og AKU holder møde hver eller hver anden måned, for at opdatere viden, dele erfaringer udvikle læringen på afdelingen. I hele periodens forløb arbejdes ud fra de fastlagte samt dine personlige mål med stigende selvstændighedsgrad. Der planlægges 30 timers klinisk undervisning om ugen. Sædvanlig vis med 3 dage fra kl 7-15 og 1 dag kl Den enkelte studerende er selv med til at lægge sin vagtplan Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse. Erfaring viser os, at der er et meget stort læringspotentiale i at arbejde i de forskellige vagter i løbet af klinikperioden. Både for at erhverve sig indsigt i de forskellige sygeplejemæssige opgaver døgnet og ugen igennem, men også at opleve på egen krop, at arbejde på forskellige tidspunkter. Der er en anden ro på afsnittet i week-enden, med større mulighed for kontakt med pårørende, desuden også gode læringsmuligheder omkring specielle sygeplejehandlinger fx kateteranlæggelse, da der ikke er så mange "om budet " Læringsmiljø Som tidligere beskrevet har vi valgt at de studerende er en del af hele plejegruppen. 8

9 Et godt arbejdsmiljø har høj prioritet på M200. Vi har travlt, men der er en positiv stemning på afsnittet, hvor der er plads til en sund latter og en diskussion. Det er vigtigt at både det faste personale samt vores studerende og elever trives og føler sig trygge. Læring er livslang, vi forsøger at bruge en del af grupperapporten til undervisning af jer, og til selv at vedligeholde og videreudvikle vores viden. Vi tager meget gerne relevante, etiske problemstillinger op til diskussion i personalegruppen, hvor vi gerne ser jer være aktive. Det er en vigtig erkendelse at fejl kan vi alle lave, men det er vigtigt at turde se på dem og lære af det. Der er gerne 2-4 studerende og 2-3 SSA-elever på afsnittet. Vi arbejder på at have et godt studiemiljø, hvor der er plads til at studere og bruge hinandens erfaringer Læringsmetode Vi har alle forskellige måder at lære på. For at få det bedste udbytte af den kliniske undervisning, er det vigtigt at blive bevidst på sin egen læring. Motivation er en meget vigtig faktor, lyst og interesse i at engagere og involvere sig, i at ville lære noget nyt. Den største indlæring for den studerende, er i arbejdet hos patienten, med refleksion før og efter, sammen med en vejleder og senere på højere selvstændighedsniveau. Det er her, du skal lære at anvende din teoretiske viden Vi forventer af dig, at du aktivt bruger din portfolie til refleksion i samarbejde med dine vejledere. Den ansvarlige og daglige vejleder vil være behjælpelig med at lave et individuelt undervisningsforløb, ud fra dine mål og ønsker. Primært på afsnittet, men der er også mulighed for at lave patientforløb med for eksempel at følge patienten ved senere ambulatoriebesøg, følge patienten på intensiv afsnit, i modtagelsen osv. Du får mulighed for at følge patienten til de relevante undersøgelser og behandlinger For eksempel EKKO, arbejds-ekg, gastroscopi og røntgenundersøgelser. Det ugentlige fremmøde fastlægges sammen med ansvarlig vejleder ud fra dine ønsker, og læringsforløbet på afsnittet. Det sociale miljø er vigtig for læringen. Derfor lægger vi vægt på at få de studerende ind i fællesskabet på afdelingen Patientforløb Vi har mange korte indlæggelsesforløb med patienter indlagt for obs AMI, her er sygeplejen overvejende vejledning, information og psykisk støtte. Men også patienter med mange og komplicerede problemstillinger, hvor al din faglige viden og indsigt bringes i spil afhængig af dit kompetenceniveau. 9

10 Her samarbejdes omkring dataindsamling med flere samarbejdspartnere, for at kunne opstille kvalificerede mål og behandlingstiltag bl.a omkring ernæring, mobilisering og egenomsorgsevne Forventninger til de studerende At du viser interesse og engagement i egen uddannelse ( bruger studiedage aktivt, deltager i undervisning på afsnittet, forholder dig til alle de mange indtryk du får i afsnittet) At du er åben og ærlig At du reflekterer over praksis, og opsøger ny viden At du forbereder dig til de planlagte samtaler At du kan forholde dig til at sygepleje er mangfoldigt og kan udfoldes på mange forskellige måder, gerne ved at du forholder dig højlydt over de forskelligheder du vil støde på Evaluering af klinisk uddannelsessted Til den sidste evaluering på afsnittet, afleverer du evalueringsskemaet omkring dit forløb. Der er udarbejdet et fælles skema for hele sygehuset, med plads til individuelle kommentarer. Dette bruger vi aktivt i afsnittet til at udvikle os som bedre vejledere. Desuden får skolen og den klinisk uddannelsesansvarlige (Bodil Petersen) et eksemplar, for at have for øje for, om der er almene problemstillinger i forhold til at have studerende i det enkelte afsnit. Vi forventer, at hvis der er noget i din kliniske undervisning, som du gerne vil have ændret, at du siger til, så vi kan finde en fælles løsning. 10