Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn

Transkript

1 Ret & Rigtigt 1 Oversigt. Litteratur. Sprogrøgt og sprogrigtighed Dansk Sprognævn 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor (emeritus), cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Retskrivning Disse plancher overholder (næsten) dansk retskrivning som den er fastlagt af Dansk Sprognævn i seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Alle eksempler skal være korrekte i denne forstand. I den forklarende og supplerende tekst anvendes det af Sprognævnet anbefalede komma, dvs. at startkomma er fravalgt. Der er iøvrigt enkelte afvigelser af den officielle norm i den forklarende og supplerende tekst. Det gælder især sammenskrivning af visse udtryk hvis udtale indikerer at de er ét ord, men som retskrivningsnormen kræver skrevet som 2 eller flere ( i øvrigt ). 3

4 Niels Erik Wille 4

5 Oversigt 5 Oversigt over hele kurset. Formål. Evaluering Håndbøger og anden litteratur Hvad er sprogrøgt? Normer og normering Rigsmålsnormen. Den gode sprogbruger Normering i tale og skrift. Eksempler Dansk Sprognævn og Retskrivningsordbogen Dansk sprogpolitik.

6 Niels Erik Wille 6

7 Oversigt over kurset Sprogrigtighed (14/2-20/3) Tegnsætning (21/2 + 28/2) Sprogbrugsfejl versus skrivefejl. Retskrivning (13/3) Sprogfejl, fortsat. Øvelser (20/3) Typografi og Layout (27/3) Referencer (10/4) Akademisk uredelighed. Eksamenssnyd. Klageregler (17/4) Ophavsret mv. (24/4, 1/5, 8/5 og 15/5) 7 Prøver: 24/4 (Hjemmeopgave). 22/5 (Skr. prøve)

8 Kurset har sit eget web-sted. Her meddeles løbende ændringer, f.eks. aflysninger. Og her finder man de plancher som vises på de enkelte kursusgange. I nogle tilfælde først efter kursusgangen i andre umiddelbart før. Adressen er: Kursets web-sted < Man kan finde stedet via den blå kursusbeskrivelse på < 8

9 Tilmelding Studerende som skal have ECTS, skal tilmelde sig i STADS. Andre kan melde sig til kursuslæreren på new@ruc.dk 9

10 Formål Kurset gennemgår og diskuterer en række formelle krav til bl.a. bachelorprojekter, specialeafhandlinger og ph.d.-afhandlinger. Der er tale om krav som opfattes som god akademisk praksis, og som alle kandidater derfor forventes at beherske. Hertil kommer information om ophavsretten og dens betydning for afhandlinger, offentlig kommunikation og events og andre performances. I eksamensbekendtgørelsen lægges der specielt vægt på stave- og formuleringsevnen samt evnen til at beherske mindst et fremmedsprog på et akademisk niveau. 10

11 11. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. 5. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes staveog formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget/fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Stk. 2. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojekt, kandidatspeciale eller masterprojekt er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på. Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 11 Bekendtgørelse nr. 857 af 01/07/2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser

12 Undtagelse Kravene om bedømmelse af stave- og formuleringsevnen kan fraviges for studerende som dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Der vil typisk være tale om det som kaldes for dysleksi eller med et dårligt dansk udtryk: ordblindhed. Dysleksi indebærer at man har problemer med koblingen mellem det talte sprog og den skriftlige repræsentation, altså selve stavningen. Men usikkerheden smitter typisk af på den samlede skriftlige fremstilling. 12

13 Undtagelse Hvis man ønsker at påberåbe sig denne undtagelse, skal man søge om dispensation før specialet afleveres, og dispensationen vedlægges specialet. Muligheden for dispensation gælder kun for fag som ikke er sprogfag. Det er muligt at Kommunikation falder ind under begrebet sprogfag. 13

14 Krav til alle projektrapporter "Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, referencer og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De studerende skal demonstrere at de behersker en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og formål." 14 Kommunikation: Studieordningen 28, stk. 5. Vægt: 25 % Performance-design: Tilsvarende bestemmelse. Vægt 10 %

15 Niels Erik Wille 15

16 Evaluering af kurset 1 Kommunikation: Kurset kan give merit på 7,5 ECTS på følgende betingelser: Aktiv deltagelse i mindst 75 % = 9 af 12 kursusgange. Aflevering af skriftlig hjemmeopgave (tekstprøve) (sprogrigtighed, stavning, tegnsætning, layout og referencer). Deltagelse i den afsluttende skriftlige prøve (ophavsret og rettighedsforvaltning mv.). Der gives karakter efter 7-trins-skalaen for hele kurset (kursusdeltagelse + 2 opgaver). 16

17 Evaluering af kurset 2 Kommunikation: Kurset kan give merit på 4 ECTS (gl. studieordning) på følgende betingelser: Aktiv deltagelse i mindst 75 % (6) af de første 8 kursusgange, samt Aflevering af skriftlig hjemmeopgave (tekstprøve) (sprogrigtighed, stavning, tegnsætning, layout og referencer) Der gives karakter efter 7-trin-skalaen for kursusdeltagelsen inkl. den skriftlige prøve. 17

18 Evaluering af kurset 3 Performance-design: Kurset kan give merit på 7,5 ECTS på følgende betingelser: Aktiv deltagelse i mindst 75 % = 9 af 12 kursusgange. Aflevering af skriftlig hjemmeopgave (tekstprøve) (sprogrigtighed, stavning, tegnsætning, layout og referencer). Deltagelse i den afsluttende skriftlige prøve (ophavsret og rettighedsforvaltning mv.). Der gives karakteren Godkendt / Ikke Godkendt for hele kurset (kursusdeltagelse + 2 opgaver). 18

19 Evaluering af kurset 4 For andre deltagere som ønsker formelt bevis ( diplom ) for deltagelse og tilfredsstillende gennemførelse af hele kurset er kravene følgende: Deltagelse i mindst 75 % kursusgangene (9 ud af 12), samt Aflevering af den skriftlige hjemmeopgave (tekstprøve) med resultatet: Godkendt. Deltagelse i den afsluttende interne, skriftlige prøve på 3 timer med resultatet: Godkendt. 19

20 Evaluering af kurset 5 Det er op til de øvrige deltagere hvor meget de vil udnytte kurset, og hvilke kursusgange de vil komme til. Af hensyn til statistikken skal de dog registrere deres deltagelse. 20

21 Niels Erik Wille 21

22 Litteratur Kursuslitteraturen består dels af de plancher som anvendes i undervisningen, dels af bøger og elektroniske værker som deltagerne bør kende og lære at bruge. Plancherne lægges op på kursets web-sted senest umiddelbart efter hver kursusgang. De er i pdfformat og kan frit downloades og/eller udprintes. I det følgende anføres såvel den egentlige kursuslitteratur som anbefalede supplerende værker. De obligatoriske er markeret med et # (nr.-tegn) 22

23 Sprogrigtighed mv. Uundværlige håndbøger # Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh.: Alinea - Aschehoug. 3. udg. 2001, 4. oplag eller senere. [Den officielle - grønne - retskrivningsordbog! Findes også i cd-rom-udgave og i onlineudgave på < ] [132,- uden cd-rom / studiepris: 120,-] Dansk Sprognævn: Kommaregler. (Dansk Sprognævns Skrifter 34). Kbh.: Alinea s. [Tillæg til Retskrivningsordbogen med de reviderede kommaregler. Også på Sprognævnets web-sted. Indarbejdet i 4. oplag af RO.] 23

24 Uundværlige håndbøger # Dansk Sprognævn: Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser. Red. af Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje. Kbh.: Gyldendal. 2003, 2. opl s. [79,-] [Kan hentes gratis som pdf-fil fra dsn.dk.] # Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. Kbh.: Politikens Forlag. 5. udg [eller senere oplag]. 696 s. [349,- / studiepris 300,-] 24

25 Nyttige håndbøger Politikens Retskrivningsordbog. Kbh.: Politikens Forlag [Indeholder visse fejlstavede ord med henvisning til den korrekte form og en række fagord der ikke er med i den officielle retskrivningsordbog. Desuden betydningsangivelser hvor det er særligt relevant. + cd-rom] Retskrivningsordbog. Af Jens Axelsen m.fl. (Gyldendals Røde Ordbøger). Kbh.: Gyldendal. 3. udg s. [Mange navne!] Nudansk Ordbog. Kbh.: Politikens Forlag. 19. udg s. [+ cd-rom] Nudansk Ordbog med etymologi. Kbh.: Politikens Forlag. 3. udg s. [+ cd-rom] 25

26 Andre fremstillinger # Erik Hansen: Rigtigt dansk. Kbh.: Hans Reitzel. 2. udg s. [Grundig gennemgang af typiske sprogrigtighedsspørgsmål, med en indledning om normernes karakter.] [188,-] Erik Hansen: Dæmonernes port. Materiale til studiet af dansk sprog. Kbh.: Hans Reitzel. 5. udg (2. oplag 2009). 192 s. [Indføring i dansk grammatik og sprogrigtighed.] [Fås som e-bog: 195,-] 26 # Lis Hedelund: Korrekt sprog og rigtige kommaer nødtørftig grammatik for opgaveskrivere. Kbh.: Samfundslitteratur oplag s. [65,-]

27 Flere muligheder Malene Bjerre: Fjern fejlene. (Korrekt dansk). Århus: Ajour. Danmarks Journalisthøjskole. 3. udg s. [68,-] Gitte Luk: Styr kommaet. (Korrekt dansk). Århus: Ajour. Danmarks Journalisthøjskole. 3. udg s. [77,- / studiepris: 70,-] 27 Celine Haastrup & Anne Riber Petersen: Politikens bog om Tegn og Tegnsætning. Kbh.: Politikens Forlag s. Danske ord der driller. Ved Gitte Hou Olsen m.fl. Kbh.: Politikens Forlag s. [Udsolgt]

28 Sprogpolitik Dansk Sprognævn: Sprog på spil et udspil til en dansk sprogpolitik. Kbh.: Kulturministeriet s. [online-udgave: 28

29 Engelsk Oxford Advanced Learner's Dictionary. By A.S. Hornby et al. Oxford : Oxford University Press. 8. udg s. [Med cd-rom og iwriter. Fås også som multimedie cd-rom.] ca. 250,- The Oxford Guide to Style. By R.M. Ritter. Oxford: Oxford University Press s. Se flere titler nedenfor om engelsk og amerikansk akademisk sprogbrug og skriftlig fremstilling (CMS, Turabian m.fl., MLA, MHRA og CSE.) 29

30 Engelsk John Kirkman: Punctuation Matters: Advice on Punctucation for Scientific and Technical Writing (Routledge Study Guides). London & New York: Routledge. 4. udg s. [145,-] Lynne Truss: Eats, Shoots and Leaves: The Zero Tolerance Approach to Punctuation. London: Profile s. *) [133,- / studiepris: 114,-] *) Panda. Large black-and-white bearlike mammal, native to China. Eats, shoots and leaves. 30

31 Akademisk stil og referencer Lone Rienecker & Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Med bidrag af Lis Hedelund, Signe Hedelund og Christian Kock. Kbh.: Samfundslitteratur. 3. udg s. [268,- / studiepris: 219,-] 31

32 Akademisk stil og referencer 32 The Chicago Manual of Style. Chicago & London: University of Chicago Press. 16. udg s. [CMS-systemet 1 og 2] Kate L. Turabian m.fl.: A Manual for Writers og Research Papers, Theses, and Dissertations. Chicago & London: University of Chicago Press. 7. udg s. [304.- (CMS-systemet 1 og 2 (15. udg.)) Joseph M. Williams & Gregory G. Colomb: Style. Lessons in Clarity and Grace. Boston : Pearson- Longman. 10. udg s. [Williams og Colomb er sammen med Wayne Booth med-forfattere til 7. udg. af Turabian: A Manual for Writers...]

33 Akademisk stil og referencer MLA Handbook for Writers of Research Papers. New York: Modern Language Association. 7. udg s. [204,-] [MLA-systemet] Publication Manual of the American Psychological Association. Washington (D.C.): American Psychological Association. 6. rev. udg s. [386,-] [APA-systemet] MHRA Style Guide. A Handbook for Authors, Editors, and Writers of Theses. Lodon: Modern Humanities Research Association. 2. udg s. [80,-] [MHRA-systemet] 33

34 Akademisk stil og referencer Scientific Style and Format. The CSE Manual for Authors, Editors and Publishers. Reston, Va.: Rockefellor University Press & Council of Science Editors. 7. udg s. [CSE-systemet 1, 2 og 3] 34

35 Referencer mv. # Niels Erik Wille: Referencer. Udformning af teksthenvisninger, litteraturfortegnelser og andre referencelister, samt bibliografier og personlige publikationslister. Hedehusene: NEW Information s. [Købes i boghandelen] Se også afsnit om referencer og referenceteknik i # Håndbog i Nudansk Chicago Manual of Style Turabian m.fl. APA Publication Manual Scientific Style and Format Den Gode Opgave MLA Handbook MHRA Style guide 35

36 Typografi og layout # Ian Wisler-Poulsen: Layout i opgaven. Retningslinjer for brugervenligt design i skriftlige opgaver - en guide til visuel kommunikation. Kbh.: Samfundslitteratur s. [138,- / studiepris: 120,-] # Niels Erik Wille: Layout og Typografi. Eksempler. [Udleveres i forbindelse med kurset] 36

37 Ophavsret mv. # Niels Erik Wille: Ophavsret og beslægtede rettigheder. 1. Generel Indføring. Hedehusene: NEW Information s. [Købes i boghandelen] Morten Rosenmeier: Ophavsret for begyndere - en bog for ikke-jurister. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets forlag. 2. udg s. [410,-] [Tilgængelig i pdf-format fra 37

38 Plagiat og akademisk uredelighed # God citatskik og plagiat i tekster. Vejledende retningslinjer. Kulturministeriet s. [Tilgængelig online: David Favrholdt, Anders Smith & Ellen Margrethe Basse (red): Plagiering og anden videnskabelig uredelighed fra etik til jura. Århus: Husets Forlag s. [249,-] 38

39 Niels Erik Wille 39

40 Hvad er sprogrøgt? Sprogrøgt er pleje af sproget Det indebærer forestillinger om godt og dårligt sprog, vulgært og fint, rigtigt og forkert, korrekt og ukorrekt Sprogvidenskab er deskriptiv Sprogrøgt er normativ 40

41 Sproglige normer Alt sprog regelbundet. Når vi taler eller skriver følger vi sprogets regler eller i hvert fald nogle sproglige regler Hvilke regler der gælder, varierer Over tid sproget er i stadig udvikling Geografisk inden for samme sprog er der mange dialekter Socialt inden for samme sprog er der mange sociolekter Fra gruppe til gruppe fra person til person 41

42 2 slags normer Vi skelner mellem 2 slags normer: Konstituerende normer Regulerende normer 42

43 Konstituerende normer De grundlæggende sproglige regler er konstituterende. De konstituerer hvad der skal tælle som sproglyd, stavelser, ord, udtryk, ytringer osv. For i det hele taget at kunne kommunikere må sprogbrugere følge fælles sproglige normer Brud på de konstituerende normer er regulære fejl. De kan til nød forstås, men medfører som oftest misforståelser eller mangel på forståelse. 43

44 Regulerende regler Sprogrøgt er regulerende. Den vælger mellem flere mulige udtryksmåder og fastlægger hvilken man bør foretrække ( godt sprog ) Sprogrøgt er standardisering: reducerer antallet af muligheder Sprogrøgt fordømmer nogle udtryk og fremhæver andre De former der fordømmes, kan være egentlige fejl, men de er ofte korrekte efter en af de mange varianter af normer der gælder for dansk sprog 44

45 Konservere / Regulere Megen sprogrøgt er konservativ: Man prøver at bevare hvad der opfattes som værdifuldt og velfungerende i det eksisterende sprog Men sprogrøgt kan også være fremadrettet regulerende: altså sigtende mod at fremme ønskelige ændringer 45

46 Rigsmålet som norm Rigsmålet er en særlig variant af dansk som gør krav på at være den danske fællesnorm Overfor rigsmålet står de forskellige regionale varianter samt dialekterne, sociolekterne og idiolekterne (de individuelle varianter). 46

47 Den gode sprogbruger Den gode sprogbruger er en ideal-type, en konstruktion, men samtidig en empirisk realitet: Der findes konkrete personer som opfattes som eksemplariske sprogbrugere. Det er typisk forfattere, journalister, debattører, forskere og lign. (Men ikke alle og enhver i disse grupper.) De former som den gode sprogbruger accepterer, lægges til grund for normeringen, mens de former som den gode sprogbruger tager afstand fra, får lav status. 47

48 Niels Erik Wille 48

49 Sin versus hans Et klassisk tilfælde er brugen af hans som refleksivt henførende stedord i eksempler som: * Han tog hans hat og gik hans vej Her kræver rigsmålsnormen sin : Han tog sin hat og gik sin vej Derfor er det ukorrekt at skrive: * Han blev skudt ned lige uden for instituttet for øjnene af hans studerende. sine studerende. 49

50 Sin versus hans 50 Der er tilsvarende problemer med hendes og dens / dets. Men også med sine versus deres. * Hun så aldrig hendes børn (= egne børn) Hun så aldrig sine børn De så aldrig deres børn (= egne børn) * De så aldrig sine børn De forbudte former er almindelige i dialekter og uformelt talesprog, og forekommer også i rigsmål med dialektal baggrund ( substrat ). De undertrykkes i formelt skriftsprog.

51 Sin, sit, sine og deres Hovedreglen i rigsmålsnormen er at sin mv. henviser til subjektet (grundleddet) i sætningen. Sin, sit og sine forudsætter at subjektet er i ental, mens man ved flertals-subjekt kun kan bruge deres. Hun tabte sin hat Han tabte sit hjerte Hunden begravede sine kødben De ledte efter deres vanter og huer 51

52 Sin, sit, sine og deres De fleste sprogbrugere kan få problemer med underforståede og indlejrede sætninger: Han sendte hende hjem til sig selv Han sendte sig selv Hun blev sendt hjem til sig selv Problemet kan ophæves med en omskrivning: Han sendte hende hjem til ham selv Han sendte hende hjem til hende selv 52

53 Ligge versus lægge I rigsmålsnormen er det ukorrekt at sige (og skrive): * Han ligger bøgerne på bordet Det skal være: Han lægger bøgerne på bordet 53 Rigsmålsnormen opretholder et gammelt skel mellem ligge og lægge. Et skel som er ved at forsvinde i de yngre generationers (tale)sprog. Ligge er statisk; lægge er dynamisk: få til at ligge (kausativ).

54 Et frisk eksempel Lars Løkke Rasmussen på pressemøde: * Jeg ligger rigtig mange timer på mit arbejde Det skulle selvfølgelig være: Politiken, 21. febr Jeg lægger rigtig mange timer [ ] 54 Tendensen går dog utvetydigt i retning af at ligge bruges i begge betydninger. Men der er stadig langt igen!!

55 Og der er flere... Dansk har flere ordpar af samme slags: Springe... sprænge Sidde... sætte Synke... sænke Vågne... vække Ryge... røge Hang... hængte (kun datid, af hænge) 55

56 Og der er flere... Eksempler på ordpar der allerede er gået i ét med hinanden: * Brinde... brænde Papiret brænder Han brænder papiret 56 Drukne... * drænke Hun drukner Hun drukner kattekillingerne

57 Nogen versus nogle I talesproget hedder det slet og ret /noen/: Har du /noen/ penge? Men skriftsproget har to former nogen og nogle. Og rigsmålssnormen insisterer på at der er betydningsforskel: Har du nogen penge? flere end nul any Har du nogle penge? flere end en some Der er også noget med trykforholdene. Reglerne er både indviklede og spidsfindige. [Se også Erik Hansen, s. 163.] 57

58 Nogen versus nogle 58 Nogen udtales normalt med et vist tryk: Der er ikke 'nogen æbler tilbage Nogle har normalt svagt tryk: Han købte nogle æbler på vejen Nogen bruges i benægtende, spørgende eller betingede sætninger: Der er ikke nogen hjemme Har du set nogen gode film for nylig? Hvis du ser nogen, så sig til

59 Nogen versus nogle Ikke nogen er ofte det samme som ingen. Hvis det kan erstattes af ingen skal der altid bruges nogen : Han har ikke nogen søskende = Han har ingen søskende Hvis sætningen ikke er benægtende, spørgende eller betingende, kan man stort set altid skrive nogle : Jeg har lige nogle hurtige spørgsmål 59

60 Uden for versus udenfor En række sammensatte forholdsord skrives dels i 2 ord, dels i 1 ord: Det er sat uden for parentes Hun står uden for partierne De står udenfor Man skriver i 2 ord når forholdsordet har en styrelse, mens det skrives i 1 ord hvis det står alene. I den kommende udgave af RO vil formen i ét ord være korrekt i begge tilfælde. Indtil da er det en fejl at tage fejl. [Se Nyt fra Sprognævnet, 2011, nr. 3.] 60

61 Niels Erik Wille 61

62 Korrekt sprog God kommunikation Korrekt sprog er sprog der er i overensstemmelse med de grundlæggende sproglige normer og overholder forskrifterne for retskrivningen samt den gældende rigssprogsnorm mv. Det må ikke forveksles med de mange råd om god offentlig kommunikation som man lærer f.eks. i Kommunikation og Journalistik. God kommunikation bør være korrekt, men korrekt sprog behøver ikke at være effektiv kommunikation. 62

63 Korrekt sprog også en foranderlig størrelse Korrekt sprog er ligesom alt andet sprogligt noget der forandrer sig over tid. De gode sprogbrugere påvirkes af udviklingen og påvirker den selv. Rigsprognormen er under stadig forandring: optager nye ord og udtryk, forkaster andre; skifter mening om hvad der kan accepteres. Retskrivningen diskuteres og tilpasses; principperne udvikler sig som alt andet. 63

64 Niels Erik Wille 64

65 Retskrivningsnormer 1948 Retskrivningsreformen Afskaffelse af store bogstaver i substantiver Indførelse af bolle-å for dobbelt-a Afskaffelse af kunde, skulde og vilde 1955 Den første Retskrivningsordbog 1986 Retskrivningsordbogen Majonæse-krigen - gymnasium / *gymnasie udgave udgave 65 Nyt komma (tilpasset 2004)

66 Dobbeltformer (1986) Retskrivningsordbogen fra 1986 tager stilling til en række foreslåede dobbeltformer som har vundet indpas i skriftsproget. Ikke alle kommer igennem: mayonnaise / majonæse roastbeef / rostbøf * rhoustbeaf [cafeteria i Holstebro, 1986] medium / medie studium / *studie [men et studie = lokale; afhandl.] Men: studieegnet gymnasium / *gymnasie 66 Men: gymnasiereform

67 Tegnsætning (2001) 67 Retskrivningsordbogen fra 2001 gør op med de 2 kommaformer som har været gældende siden 1918: Grammatisk komma og Pausekomma. Efter en flerårig diskussion i Sprognævnet om et såkaldt Enhedskomma indføres to varianter af et grammatisk komma: Traditionelt komma og Nyt komma. Efter en voldsom debat i offentligheden, herunder blandt politikerne i Folketinget, ændrer Sprognævnet regelsættet så det nu fremtræder som ét regelsæt med en valgmulighed ved begyndelsen af ledsætninger. Ændringen besluttes i 2004 og indføres fra og med 4. oplag, 2005.

68 Principper for valg af staveform Traditionsprincippet Stavemåden viderefører traditionen for det eksisterende ordforråd med små justeringer som skyldes sprogbrugsprincippet. Låneord og velkendte fremmedord tilpasses dansk stavemåde. Nye låneord / fremmedord staves som i originalsproget. Sprogbrugsprincippet Stavemåden følger praksis hos gode og sikre sprogbrugere. 68

69 Niels Erik Wille 69

70 Dansk Sprognævn Dansk Sprognævn er Et udvalg under Kulturministeriet En institution under Kulturministeriet Udvalget rådgiver politikere, ministerier, offentlige myndigheder, undervisningsinstitutionerne og borgerne om sproglige normer i dansk Institutionen fungerer som sekretariat for udvalget, indsamler løbende oplysninger om den sproglige udvikling og udfører rådgivningen i praksis 70

71 Retskrivningsordbogen Sprognævnet udgiver Retskrivningsordbogen som har karakter af en standard for korrekt stavning og tegnsætning. Retskrivningsordbogen indeholder de gældende retskrivningsregler og en liste over autoriserede stavemåder for almindeligt udbredte danske ord. Retskrivningsordbogen skal følges af offentlige myndigheder og af uddannelser med offentlige tilskud. 71

72 Retskrivningsordbogen Privatpersoner og private virksomheder er ikke bundet af disse normer! F.eks. er aviser som private virksomheder ikke bundet. Mange private virksomheder vælger dog at acceptere Sprognævnets autoritet for ikke at virke uprofessionelle eller udannede. Det samme gælder privatpersoner. 72

73 Retskrivningsordbogen En ny udgave af Retskrivningsordbogen er på vej! Den udkommer efter planen sidst i De forventede ændringer er beskrevet på dsn.dk. Jeg nævner de planlagte ændringer når og hvor det er relevant. 73

74 Dansk Sprognævn 74 Sprognævnet udgiver også Nyt fra Sprognævnet med løbende artikler om sprogrigtighed. Sprognævnet har et web-sted: med f.eks.: Online-udgave af Retskrivningsordbogen Ofte stillede spørgsmål (FAQ / OSS) Kommaregler Nyheder Artikler fra Nyt fra Sprognævnet Sprog på spil et udspil til en dansk sprogpolitik M.m.m.

75 Sproget.dk Sprognævnet har i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udviklet webstedet sproget.dk < Her finder man: 75 Retskrivningsreglerne i søgbar form Eksempler på typiske problemer inden for retskrivningen Øvelser hvor man kan teste sin forståelse af reglerne Supplerende information om sproglige emner Ordmuseet med ord og udtryk der er udgået eller ved at udgå af sproget

76 Dansk Sprognævn Sprognævnets opgaver og kompetence er fastlagt ved lov: Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn Lov nr. 332 af om dansk retskrivning Sprognævnsloven er suppleret med en bekendtgørelse: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 707 af om Dansk Sprognævns virksomhed og sammen-sætning 76

77 Dansk Sprognævn Sprognævnet normerer retskrivningen, herunder tegnsætningen Sprognævnet informerer og rådgiver om e Hvad ord betyder Hvordan ord og udtryk udtales Hvilke udtryk der regnes for korrekte Hvad ord og udtryk kommer af Hvordan sætninger skal forstås. 77

78 Forslag til Dansk Sprogpolitik 78 Dansk skal være det officielle sprog i Danmark. (Dansk skal være et komplet og samfundsbærende sprog.) Dansk skal bruges som videnskabssprog og undervisningssprog i alle fag undtagen fremmedsprogsfagene (Parallelsproglighed Ingen domænetab ) Alle skal have mulighed for at lære at tale og at skrive dansk Alle skal have mulighed for at lære mindst 2 fremmedsprog og for at forstå andre nordiske sprog Alle skal have ret til at dyrke deres eget sprog (Modersmålsundervisning - Videncentre)

79 Niels Erik Wille 79

80 Opfølgning Lån eller køb Erik Hansen: Rigtigt dansk. Læs Rigtigt og forkert dansk. (s. 9-27) Læs udvalgte afsnit, især: Hang eller hængte, springe eller sprænge (s. 111) Nogen eller nogle (s. 163) Sin eller hans, hendes, dens, dets (s. 176) Læs tilsvarende afsnit i Håndbog i Nudansk (s.370ff, 421ff og 536ff) 80

81 Niels Erik Wille Slut 81