Elevvejledning til ElevIntra version Elevvejledning til ElevIntra. Version 4.2.1

Transkript

1 Elevvejledning til ElevIntra Version Marts

2 1 Fra elevrådet Galleriet Nyhedsarkivet Webaviser Klassens opslagstavle Udstillinger Klassearkivet Min postkasse - SkoleKom Elevens egen logbog Samlemapper Elevens egne websider Anmeldelser Avisværkstedet Elevdatabaser Lærernes links Fællesdokumenter Spørgeskemaundersøgelser Tips & tricks Læsekontrakt Tip en tekst - faglig læsning Gæt et Ord - faglig læsning Værktøjskassen

3 1 Fra elevrådet Skolens elevråd har sin eget område i ElevIntra, hvor elevrådsmedlemmerne kan fortælle om sig selv og deres arbejde. Her er der mulighed for at skabe en god kontakt mellem elevrådet og de øvrige elever, for det er ikke kun elevrådsmedlemmerne, der kan give udtryk for, hvad de mener. De øvrige elever kan komme til orde fx ved at deltage i en debat eller ved at sende forslag til elevrådet. Elevrådets område består af en oversigt over, hvem der er elevrådsrepræsentanter en nyhedsdel, hvor elevrådet kan informere om sit arbejde et dokumentarkiv, hvor elevrådet kan lægge tekster og billeder et debatforum, hvor elevrådet kan lægge op til en debat om udvalgte emner en postdel, hvor elever kan sende s til elevrådet Elevrådet styrer selv området, men det er dog ikke nødvendigvis alle elevrådsrepræsentanter, der har adgang til at ændre indholdet. ElevIntras administrator afgør, hvem i elevrådet der har ret til at lægge indhold ind. 3

4 2 Galleriet I et galleri kan man gå på udstilling og se på billeder. Der kan være mange slags billeder i et galleri - fx malerier, tegning eller fotografier. I Galleriet på ElevIntra kan du se udstillinger af dine egne og de andre elevers billeder. Du kan vælge at se billederne enkeltvis eller som lysbilleder: Du kan selv lave udstillinger til Galleriet ved at gå ind under Klassen og vælge menupunktet Udstillinger. Her kan du også lave udstillinger, som automatisk bliver vist på skolens hjemmeside (Skoleporten), så alle på internettet kan se dem. Her er nogle ideer til udstillinger, som du kan vise i galleriet: Tegninger, som du selv laver på computer Digitale fotos fra et teaterstykke, som klassen har opført Indskannede fotografier fra et lejrskoleophold Billeder fra en månedsopgave eller et projekt Indskannede tegninger eller malerier fra billedkunst Trickbilleder, som du laver på computer 4

5 3 Nyhedsarkivet Gode nyheder kan ikke læses for tit - derfor kan du læse og genfinde nyheder fra skolen i Nyhedsarkivet. Det er skolens kontor og lærerne, der skriver nyhedsartiklerne. I det øjeblik artiklen er færdig og gemt, kan den ses på skolens elevintranet. Det er også muligt at vise den på skolens officielle web-sted. På ElevIntras forside vises automatisk fotografiet fra den seneste nyhed. Hvis du klikker på pilene ved billedteksten under billedet, kan du hoppe direkte til Nyhedsarkivet. Her kan du læse hele nyheden, hvem der har skrevet den og hvornår den er skrevet. Du kan finde tidligere nyhedsartikler ved at vælge blandt nyhedsoverskrifterne i listen til højre på skærmen i nyhedsarkivet. Eleverne har ikke adgang til at skrive nyheder til nyhedsarkivet. Hvis du har en god idé til en nyhedsartikel, skal du sige det til en lærer eller på skolens kontor. Eleverne kan i stedet lave Webaviser. 5

6 4 Webaviser En webavis er en nem og hurtig måde at få fortalt nogle nyheder på. En klasse, en gruppe elever eller en lærer kan hurtigt skrive en række artikler sammen. Artiklerne og de tilhørende billeder samles og udgives let i en webavis på Internet. Webavisen kan være offentlig, så den også kan ses af andre klasser og på skolens websted - eller den kan være intern, så den kun kan ses af klassens egne elever. I kan lave lige så mange aviser det skal være. Hver klasse kan lave sin avis - eller når klassen har et emnearbejde kan grupperne lave hver sin avis, der indeholder artikler om lige præcis deres delemne. Webaviserne laves i avisværkstedet. I kan fx. bruge webaviser til at: lave en klasseavis, der redigeres næsten hver dag eller uge lave et skoleblad øve jer i en journalistisk skriveform: Det vigtigste først fortælle en historie i mange små afsnit fortælle om en lejrskole vise resultater fra et emnearbejde om fx. Grønland vise, hvad der foregår på skolen i en emneuge præsentere en projektopgave 6

7 5 Klassens opslagstavle Hvis du gerne vil gøre klassekammeraterne opmærksom på noget, har en ide, et nødråb eller en nyhed kan du bruge Opslagstavlen. Alle opslag vises på forsiden af ElevIntra, så det er noget af det første man ser, når man logger ind på elevintranettet. skrive opslag til andre klasser. Eleverne i en klasse kan kun skrive opslag til klassens egen opslagstavle; men de kan ikke Hvis du vil hænge et opslag op, skal du vælge Klassen > Opslagstavle. Her kan du tilføje et nyt opslag. Vælg et ikon, der passer til det, du vil skrive i opslaget. Skriv teksten til opslaget og vælg dit navn i valgboksen. ElevIntra kan selv finde ud af, hvornår et opslag skal pilles ned, derfor skal du bestemme, hvornår det skal slettes igen. Du kan dog altid gå ind og pille et opslag ned ved blot at slette det. Tænk dig om, hvordan du bruger tavlen! Den kan læses af alle i klassen - og man kommer let til at skrive noget, der sårer andre. Hvis der er nogle i klassen, der misbruger opslagstavlen, så skal I drøfte det i klassen - og evt. kan læreren helt fjerne muligheden for, at en klasse kan bruge opslagstavlen. Lærerne kan (fra deres eget intranet) også skrive opslag til opslagstavlen - endda til flere klasser på en gang. 7

8 6 Udstillinger Her kan du lave dine egne udstillinger af digitale billeder, som kan vises i Galleriet på ElevIntra for andre elever på skolen og evt. på skolens hjemmeside for alle med adgang til internettet. Billederne kan fx være digitale fotografier, billeder fra internettet, computertegninger eller indskannede billeder. Du kan lave udstillinger med de billeder, der ligger i klassens billedarkiv. Inden du kan lave en udstilling, skal du derfor sørge for at skaffe et antal digitale billeder, som du sender til en mappe i billedarkivet. Du finder billedarkivet under Klassen i menupunktet Klassens billeder. For at lave en udstilling skal du gennem følgende 2 trin: Du skal vælge mappen med billeder til udstillingen Du skal give udstillingen et navn og vælge de billeder fra mappen, der skal med. Der en række andre indstillingsmuligheder. Du kan fx. vælge at lave udstillingen som et lysbilledshow, hvor billederne skifter automatisk efter en passende pause, og selve billedskiftet kan foregå med mange spændende effekter. Her er nogle ideer til udstillinger, som du kan lave her på elevintranettet: Tegninger, som du selv laver med musen på computer Digitale fotos fx fra et teaterstykke eller en tur Indskannede fotografier fra et lejrskoleophold 8

9 Billeder fra en månedsopgave eller et projekt Indskannede tegninger eller malerier fra billedkunst Trickbilleder, som du laver på computer 9

10 7 Klassearkivet I klassearkivet finder du dokumenter, som du kan få brug for i forbindelse med undervisningen. Det kan være tekster, opgaver eller beskeder, som dine lærere har valgt at gøre tilgængelige her. Her er nogle eksempler på, hvad klassearkivet kan bruges til: Årsplan for sløjd Stilemner til dansk Afleveringsopgaver til matematik Tekster, som du skal læse til næste engelsktime Regler ved skr. eksamen Huskeliste til lejrskolen Du åbner dokumenterne i klassearkivet ved at dobbeltklikke på henvisningen. Nogle typer af dokumenter åbner meget langsomt, når de hentes over nettet. Du kan ændre og udskrive dokumenterne, men du kan ikke gemme ændrede dokumenter tilbage i klassearkivet. Skolen bestemmer, om eleverne skal have adgang til at sende dokumenter til klassearkivet, eller om det kun er lærerne, der kan det. 10

11 8 Min postkasse - SkoleKom Når du alligevel arbejder med elevintranettet, kan du også lige tjekke, om der er post til dig i din private postkasse på SkoleKom. ElevIntra tilbyder dig nemlig at gemme dit brugernavn og kodeord til SkoleKom, så du ikke skal skrive det, når du logger på SkoleKoms webudgave. Du kan så bare vælge Eleven > Min postkasse. Der åbnes et nyt vindue og du får automatisk forbindelse med din egen postkasse. Du kan så se, om der er post til dig. Du kan også svare på breve eller skrive nye breve. Når du ikke længere vil bruge SkoleKom, skal du huske at lukke vinduet. Ellers vil andre personer kunne få adgang til din mailbox, når du er gået fra computeren. Hvis der ikke fås forbindelse med SkoleKom, får du en fejlmelding og du skal derefter vælge at gemme eller rette din kode og prøve igen. Du kan også vælge at få forbindelse med SkoleKoms loginskærm og skrive din kode selv. 11

12 9 Elevens egen logbog En kaptajn på et skib skriver i skibets logbog hver dag for at holde styr på, hvor han har sejlet henne og for at kunne huske, hvordan sørejsen er gået. Men også for at han kan sætte kursen for den videre sejlads. Din egen logbog er både en privat logbog og en lektiebog, som du kan skrive i for at holde styr på dit skolearbejde I lektiebogen kan du skrive op, hvilke lektier du har for. Lektiebogen kan du altid se og skrive i, når du er på internettet (så bliver den aldrig væk...). Dine forældre kan også se i din lektiebog, hvis du giver dem lov. Du skriver normalt selv i din egen lektiebog, men du eller en af klassekammeraterne kan også skrive fælles lektier op for alle elever i klassen på een gang. I logbogen kan du skrive notater om, hvordan det går i et bestemt fag eller i et undervisningsforløb I arbejder med i klassen. Når du skriver notater om, hvorfor og hvordan du vil lære noget - så kommer du til at tænke mere over, hvordan man lærer noget nyt. Du bliver bedre til at lære det, fordi du styrer din egen læring... 12

13 Du kan fx. skrive notater om: Hvorfor du vil arbejde med et bestemt emne? (målene) Hvordan du vil arbejde med emnet? (arbejdsmetoder) Hvad vil du arbejde med? (materialer) Hvem du vil arbejde sammen med? (samarbejde) Hvad du har fået ud af emnet? (evaluering) Hvad du har lært om dig selv og din læring? Når du er færdig med at skrive i logbogen om et forløb, kan du gemme alle notaterne som et stort logbogsnotat i din egen samlemappe. Så kan du senere læse, hvad du tænkte, mens du arbejdede med et bestemt emne - og du kan drøfte det med dine kammerater og lærere. Brug fx. logbogen til at skrive om: det du vil være bedre til noget du vil huske på, næste gang du skal skrive stil hvordan du løste et problem ideer til et gruppearbejde resumé af bøger du læser, når du forbereder et projektarbejde... 13

14 10 Samlemapper Man bruger Samlemapper eller ringbind til at opbevare dokumenter, som man gerne vil kunne finde frem igen - og som man kan have nytte af senere. Du kan bruge Samlemapper til at holde styr på de ting, du laver på computeren. Her kan du gemme dine dokumenter og links sammen med kommentarer. I samlemappen kan du beskrive, hvad du har lært af disse dokumenter - og hvorfor du gemmer dem. Og dine lærere kan skrive en kommentar til nogle af de ting, du gemmer i samlemappen. Du kan oprette lige så mange samlemapper, du vil. Giv mappen et navn, fx. 'Mine skolefag' eller 'Projektarbejde' - og knyt et forsidebillede til mappen. Du kan lave dine helt egne forsidebilleder. Når du åbner samlemappen, skal du oprette faneblade. Det kan fx. være 'Danske stile' eller 'Billeder fra Billedkunst'. På hvert faneblad kan du skrive, hvad det især skal indeholde. Når du opretter et faneblad, kan du også bestemme, hvem der må få adgang til det. Under hvert faneblad kan du nu lægge dokumenter eller links ind - og skrive en kommentar til hver. Kommentaren skal fortælle noget om, hvorfor du gemmer dokumentet - og hvad du har lært af at lave det. Der findes forskellige slags samlemapper: Personlige samlemapper: Du eller dine lærere kan oprette personlige samlemapper. Her gemmer du dine helt egne dokumenter. 14

15 Fællesmapper: Her kan alle elever i klassen gemme, hente og læse dokumenter. Afleveringsmapper: I en afleveringsmappe kan du lægge tekster, som din lærer skal læse og kommentere. Du kan se, når dine kammerater har afleveret - men du kan ikke læse de andres dokumenter. Præsentationsmapper: Denne type mappe bruges til at vise andre, hvad man har lavet. Du kan selv lave en præsentationsmappe eller din lærer kan lave en for hele klassen. Når du har gemt noget i en præsentationsmappe - og din lærer har godkendt det - kan andre elever se dine dokumenter - og dine forældre kan se det på Forældreintra. Når du har gemt noget i din samlemappe, kan læreren give dig respons ved at skrive en kommentar, der sendes til dig som en besked. Du kan bruge Samlemapper til mange ting: kommenterede links til sider du har kigget på i et projektarbejde saml alle dine historier eet sted fotos fra forskellige aktiviteter i klassen links til sider dine kammerater har lavet kopier af noter fra din logbog regneark projektopgave stile 15

16 11 Elevens egne websider ElevIntra har et værksted, hvor du kan lave dine egne hjemmesider. Du kan altid selv se dine websider i ElevIntra, og hvis du får din lærer til at offentliggøre siderne, så kan de også ses af alle andre med adgang til Internet. I hjemmesideværkstedet fremstiller du dine websider på næsten samme måde, som når du skriver en tekst i et tekstbehandlingsprogram. Ud over almindelig tekst i forskellige størrelser og farver kan hjemmesiden rumme billeder, animationer og hyperlinks. Mulighederne for at bestemme udseendet af en webside er dog lidt begrænset i forhold til de muligheder, som du har i et tekstbehandlingsprogram. Hvis du kender noget til de koder, der ligger bag ved enhver internet-side, har du flere muligheder for at påvirke websidens udseende. Editoren giver adgang til at rette direkte i html-koden, men hvis du ikke er fortrolig med html, gør du klogt i at ikke at eksperimentere med denne mulighed uden at gemme din tekst først. Du kan oprette lige så mange websider, som du har brug for. Bagefter kan du binde dem sammen med hyperlinks, så man kan gå fra den ene side til den anden. Startsiden skal hedde Index.htm. Denne fil er som regel en slags forside eller indholdsfortegnelse. Du kan fx. lave websider med følgende emner: en præsentation af dig selv og dine interesser en samling af links til websteder, som du ofte bruger en beskrivelse af din hobby og links til andre sider på nettet om dette emne en anmeldelse af en bog, en film eller et teaterstykke en kommenteret billedserie om din skole eller din by et emnearbejde om et dyr eller et land en beskrivelse af en rejse, du har deltaget i en månedsopgave eller et andet projekt 16

17 12 Anmeldelser Nogle gange vil man gerne fortælle andre om en god bog man har læst - og andre gange vil man gerne have et tip om en god bog, man kan låne med hjem i weekenden. Du kan gøre begge dele i Anmeldelser. Du kan skrive en anmeldelse af en bog du har læst - og resten af klassen og hele skolen kan læse anmeldelsen. Når du skriver anmeldelsen, skal du huske at skrive en god begrundelse. Du skal fortælle, hvorfor du synes, at bogen er god - eller dårlig. Du kan søge i alle anmeldelser, så det er meget nemt at finde alle de bøger, der handler om fx. vampyrer, vatnisser eller Venedig. Du kan bruge Anmeldelser, når: Du har læst en god bog, du gerne vil fortælle andre om I har læsekursus i klassen Du skal øve dig i at skrive tekster, der skal indeholde din egen mening (vurdering og argumentation) Skolebibliotekaren beder dig om at gøre reklame for en god bog, du har lånt I laver en månedsopgave og skal læse en eller flere bøger Du vil have inspiration til hvilke bøger du skal læse... 17

18 13 Avisværkstedet I Avisværkstedet laver du og din klasse webaviser, som andre elever og klasser kan læse. Eller hele resten af verden kan læse den! Når I laver en Webavis skal I oprette avisen først. Den skal have et navn og I skal vælge et bladhoved. Og så kan I gå i gang med at skrive artikler. Når du opretter en artikel skal du gennem 4 trin, hvor du skriver artiklens overskrift og brødtekst, vælger billede, skriver faktaboks osv. Du kan altid skrive lave noget af artiklen, gemme den - og senere rette tekster og billeder. 18

19 19

20 14 Elevdatabaser Tidligere bestod de fleste kartoteker af kasser eller skabe med en masse ens papkort eller blanketter, hvorpå der var skrevet oplysninger om et bestemt emne. Fx var alle bøger på et bibliotek registreret på kartotekskort. Nu om dage er de fleste kartoteker lagt over på computer, for det er meget hurtigere at få computeren til at finde det man søger. Et kartotek i computeren kaldes en database. Du kan oprette dine egne små databaser i ElevIntra. Her kan du indtaste oplysninger om et emne, og du kan søge efter oplysninger i de databaser, som allerede er oprettet. Ved hjælp af kodeord kan du sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til dine oplysninger. Her er et eksempel på, hvordan du laver en database i ElevIntra: Gå ind under Undervisning og vælge Elevdatabaser. Opret en ny database og giv den et navn, fx Alverdens lande. Navngiv de felter, som skal indgå i databasen, fx landets navn, verdensdel, indbyggertal, hovedstad, regeringsform, beskrivelse mm. Indtast oplysninger i databasen om mange lande. Brug databasen til at søge efter oplysninger og udskrive data. Du kan bruge databaser i forbindelse med undervisningsforløb, hvor du indsamler oplysninger, som du bagefter analyserer og beskriver. Her er nogle eksempler på undervisningsforløb, hvor det kan være nyttigt at anvende en database: Rumfartens historie Kemiske grundstoffer Planter i lokalområdet Internationale organisationer De politiske partiers holdninger til udvalgte mærkesager 20

21 15 Lærernes links Der er mange veje ud på Internet. Og måske har dine lærere lavet en samling af links, der viser dig vej til gode sider, som klassen kan bruge i et fag eller til et bestemt undervisningsforløb. Lærerne kan (på deres intranet) skrive links op til forskellige klasser - og så du ser de links, der er lavet til lige præcis din klasse. Hvis du vælger navnet på en lærer, kan du se de links, denne lærer har lavet til din klasse. Og så kan du ellers surfe ud på nettet og kigge på de forskellige links. 21

22 16 Fællesdokumenter Fællesdokumenter er tekster, som består af en række selvstændige afsnit, der kan bearbejdes hver for sig, og hvor du og de andre elever kan arbejde med hver sit afsnit på samme tid. I kan se de enkelte afsnit hver for sig eller sat sammen til et stort, fælles dokument. Læreren kan skrive ideer og kommentarer til jeres arbejde i et særligt responsfelt, som ikke kommer med i det færdige dokument. Derved får I mulighed for finpudse teksten i samspil med jeres lærer. Fællesdokumenter skrives i ElevIntras indbyggede "mini-tekstbehandlingsprogram", hvor der bl.a. er mulighed for at indsætte billeder i teksten. Når et fællesdokument er færdig, kan det udskrives i sin helhed, og du kan gemme det som et almindeligt dokument i din samlemappe. Din lærer kan vælge at offentliggøre det færdige dokument i ElevIntra, ForældreIntra og/eller Skoleporten. Når et dokument er offentliggjort, kan man ikke længere ændre på det. Hvad kan man så bruge fællesdokumenter til? I kan skrive sammen om alle emner, der kan deles op i en række naturlige afsnit. Inden I starter, skal I oprette dokumentet og de tilhørende afsnit i fællesskab, og I skal aftale, hvem der skriver hvilke afsnit. Desuden vil det være en god idé at aftale nogle fælles retningslinjer, så det færdige dokument kommer til at fremstå som en helhed. Husk at I arbejder på et fælles projekt. Her er nogle ideer til, hvad I kan skrive om: Præsentation af klassen Turistinformation om lokalområdet Australske dyr En levnedsbeskrivelse fra fødsel til død En lejrskolerapport De politiske partier 22

23 17 Spørgeskemaundersøgelser Med dette værktøj kan du lave små, simple spørgeskemaundersøgelser, som andre elever kan svare på her i ElevIntra. Svarene bliver automatisk talt op, og resultatet ses på skærmen. En spørgeskemaundersøgelse laves i tre trin: 1. Udform spørgeskemaet Først skal du oprette er nyt spørgeskema. Spørgeskemaet skal have et navn og en beskrivelse, og du skal angive de klasser, som skal deltage undersøgelsen. Derefter skal du indtaste de spørgsmål, som skal udgøre spørgeskemaet, og til hvert spørgsmål skal de angive nogle svarmuligheder. 2. Indhent svar Når spørgeskemaet er klar, skal din lærer godkende skemaet og vælge den periode, hvor andre elever skal kunne svare på spørgsmålene. I den valgte periode vil eleverne i de klasser, som undersøgelsen gælder, automatisk blive opfordret til at svare. De svarer på spørgsmålene ved at vælge de rigtige svar i et elektronisk spørgeskema i ElevIntra. For hvert spørgsmål kan man kun vælge ét svar. Eleverne kan kun svare én gang på en undersøgelse, og de kan løbende følge med i, hvordan resultatet ændrer sig efterhånden som flere og flere besvarer spørgsmålene. 3. Offentliggørelse af resultatet Når undersøgelsesperioden er slut, kan din lærer vælge at offentliggøre resultatet i ElevIntra, ForældreIntra og/eller Skoleporten. Du har mulighed for at gemme resultatet i en samlemappe, hvor du fx kan skrive en konklusion på undersøgelsen. Her er nogle forslag til undersøgelser: Rygevaner Mobning Skolevejen Meninger om skolens arrangementer Holdninger til brug af mobiltelefoner Lommepenge Kønsroller Læsevaner 23

24 18 Tips & tricks Her finder du sider med gode ideer til noget, som du kan bruge i forbindelse med undervisningen. Indholdet ligger ikke fast, fordi det bestemmes af skolens egne lærere. De kan lægge dokumenter, regneark, billeder ol. med tips, noter og ideer i forskellige mapper - og så kan du - og alle andre elever på skolen - finde dem her. En smart måde at dele viden på! Hvis skolen giver adgang til det, har du måske også selv lov til lægge sider op i mapperne med Tips og tricks. Klik på et dokument, så åbner det sig. Hvis du så vælger Filer, Gem som... kan du gemme dokumentet på din egen harddisk og evt. arbejde videre på det. Indholdet i Tips og tricks kunne fx. være: Tips til, hvordan man holder god orden, når man bruger tekstbehandling En analysemodel til digte En oversigt over fugle omkring skolen, med billeder. En vejledning i, hvordan man bruger skolens digitale kamera En samling gode råd, som man kan bruge, når man skal give respons til en tekst Et regneark, der kan udregne frekvensfordeling og lave grafer Gode råd til, hvordan man laver en projektopgave Et tip om, hvordan man kan lave gode plakater 24

25 19 Læsekontrakt Man bliver en god læser ved at læse meget. Man kan læse bøger for sjov, for at blive klogere - og altså også for at blive bedre til at læse hurtigt og sikkert. Og her kan du få hjælp af en Læsekontrakt. Du eller din lærer kan oprette en læsekontrakt. Dvs. at du binder dig til at læse en masse sider i løbet af en bestemt periode. I Læsekontrakt kan du følge med i, hvilke bøger du har læst, og hvor mange sider du har læst. Din lærer kan følge med i, hvor meget du læser og hvad du læser. Men du kan også følge med i, hvad dine klassekammerater læser. Du skal først oprette din egen læsekontrakt - eller du skal få din lærer til at gøre det. I kontrakten skriver I, hvornår kontrakten starter, hvornår den slutter, og hvor mange sider du skal læse. Og så er det ellers bare med at komme i gang med at læse bøger. Hver gang du har læst en bog, skal du skrive den ind i din læsekontrakt. Du skal skrive bogens titel, forfatterens navn og hvor mange sider, der var i bogen. Når du har læst flere bøger tæller Læsekontrakten alle siderne sammen for dig og viser hvor mange procent du har læst af din læsekontrakt. Du kan også skrive en anmeldelse af bøgerne. Du kan følge med i klassekammeraternes læsekontrakter ved at klikke på også se en hitliste over alle bøger, der læses i alle klasser på hele skolen. i oversigten over læsekontrakter. Du kan Du kan bruge Læsekontrakt, når: 25

26 Du vil blive bedre til at læse I har læsekursus i klassen Du vil have inspiration til hvilke bøger du skal læse Du vil konkurrere med dig selv... 26

27 20 Tip en tekst - faglig læsning Du kan ofte lettere forstå det du læser i en bog, hvis du først prøver at tænke over, hvad du ved i forvejen. Og hvis du så også tænker på, hvad du har lært, når du har læst teksten, så forbedres indlæringen. I opgaven Tip en Tekst har dine lærere stillet nogle udsagn op, der handler om en tekst eller bog. Du skal nu afgøre, om disse udsagn er sande eller falske både før og efter du har læst teksten. 1. Inden du læser bogen eller teksten, skal du prøve at løse opgaverne. Sæt et flueben ud for de udsagn, du mener er sande. Det er ikke sikkert, at du ved det hele; men prøv at sæt et hak ud for det, du mener er rigtigt. tænke lidt over de forskellige udsagn. 2. Så går du i gang med at læse teksten. Mens du læser, kan du også 3. Når du er færdig med at læse, skal du prøve at tage stilling til udsagnene en gang til. Når du har gjort det, vil du få at vide, hvilke udsagn, der var rigtige og hvilke, der var forkerte. Man kan bruge Tip en Tekst, når man vil: Få mere ud af at læse en faglig tekst Blive bedre til at læse fagbøger Vil finde ud af, hvor meget man har lært af at læse en tekst 27

28 21 Gæt et Ord - faglig læsning Du kan ofte lettere forstå det du læser i en bog, hvis du først prøver at tænke over, hvad du ved i forvejen. Og hvis du så også tænker på, hvad du har lært, når du har læst teksten, så lærer du mere. I opgaven Gæt et Ord har dine lærere fundet nogle ord og begreber fra en tekst eller bog, du skal læse. Du skal nu skrive ordforklaringer til disse ord både før og efter du har læst teksten. 1. Inden du læser bogen eller teksten, skal du prøve at skriv, hvad du mener ordene betyder. Det er ikke sikker, at du kender dem alle. De ord du ikke kan gætte, skal du sætte et? ud for. 2. Så læser du teksten. Mens du læser, kan du også tænke lidt over om de forskellige ord dukker op i teksten, og hvordan de forklares der. Tænk på, at man også kan finde forklaringer ved at læse i faktabokse, se på illustrationer eller slå op i bogens egne ordlister. 3. Når du er færdig med at læse, skal du prøve at skrive ordforklaringer til de ord, du ikke kendte i første omgang. Du kan evt. også rette lidt i de forklaringer du skrev først. 4. Når du er færdig kan du se et skema med samtlige dine ordforklaringer i. Man kan bruge Gæt et Ord, når man vil: Få mere ud af at læse en faglig tekst Blive bedre til at læse fagbøger Vil finde ud af, hvor meget man har lært af at læse en tekst Udvide sit ordforråd 28

29 22 Værktøjskassen Her finder du sider med små nyttige værktøjer. Indholdet i Værktøjskassen ligger ikke fast, fordi det bestemmes af skolens lærere. De kan lægge dokumenter, regneark, billeder ol. med forskellige værktøjer i forskellige mapper - og så kan du finde dem her. Alle elever på skolen har adgang til Værktøjskassen. Hvis skolen giver adgang til det, har du måske også selv lov til lægge sider op i Værktøjskassen. Indholdet i Værktøjskassen kunne fx. være: Et billede af skolens logo En skabelon til Word med en fast forside til rapporter Et tomt skoleskema Kalender 29