Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Transkript

1 Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Humaniora, HHA og HIH på Aarhus Universitet med en samling af aktiviteter, der har til formål at hjælpe dimittenders overgang fra uddannelse til arbejdsmarked for at reducere dimittendledigheden med et særligt fokus på de første tre måneder på arbejdsmarkedet. Det fælles projekt finansieres af puljemidler fra VTU. På Syddansk Universitet er det KarriereCentret, der afholder aktiviteterne og Analyse og kvalitetsudvikling, der evaluerer (Nisrin Adel Hamad er projektets evaluator). I evalueringen af projektet indgår en triangulering af vidensopsamling fra de involverede medarbejdere, aktivitetsregistreringer, deltagernes spørgeskemaevalueringer suppleret af fokusgruppeinterviews med deltagere, samt ikke mindst en afsluttende undersøgelse af dimittenders jobsituation tre måneder efter dimission. Designet af den afsluttende undersøgelse skal dels fungere som en del af dokumentationen til VTU med henblik på belysning af Projekt Karrierestarterens effekter, dels er undersøgelsesdesignet tænkt, også i en mere generel sammenhæng for universitetet og sektoren, til løbende gennem 2010 via månedlig monitorering at skabe et mere sammenhængende overblik over dimittenders jobsituation. Dette notat redegør for metodeovervejelserne i designet af den afsluttende evaluering af dimittendernes jobsituation tre måneder efter dimission. [1]

2 Population Alle dimittender med dansk postadresse på udtrækningstidspunktet (første uge i hver måned) defineres som undersøgelsespopulation. Som dimittend er defineret datoen for den studerendes sidste eksamens karaktergivning som anført i det studieadministrative system, STADS. Dimittender, der ikke har deltaget i Projekt Karrierestarterens aktiviteter, udgør kontrolgruppen i målingen af aktiviteternes effektniveau på dimittendernes ledighedsperiode. Der monitoreres løbende på månedsbasis således, at der i januar 2010 kontaktes dimittender fra oktober 2009, i februar 2010 kontaktes dimittender fra november 2009, i marts 2010 kontaktes dimittender fra december 2009 og således til og med november 2010, hvor dimittender fra august 2009 kontaktes. Postkort som første kontakt Postkortet kan være effektiv kommunikation ved sin åbne form. Det er nemt at ligge postkortet hen til computeren (eller mobilen/pda en) for at udfylde skemaet. Postkortet er et format, som vi tidligere har benyttet og det er relativt billigt, hvis responsraten i øvrigt bliver acceptabel. Der kan måske være en mindre usikkerhed ved postkortformatet, om hvorvidt den begrænsede tekstmængde er tilstrækkelig i forhold til at appellere motiverende til respondenternes deltagelse. Postkorttekst Teksten angiver, at der er tale om syv spørgsmål, hvilket som det vil fremgå, rummer fem hovedspørgsmål, hvoraf to har et supplerende spørgsmål tilknyttet. Teknisk set er der seks skærmbilleder. Tidsforbruget på fem minutter bør således være udtryk for et maksimum. [2]

3 Postkort forside Postkortet er i A5-format. Vi har med hjælp fra universitetets markedskommunikationsfolk forsøgt at finde et billede, der illustrerer en jobsamtalesituation. Billedet er, som det fremgår nedenfor, kun påført universitetets logotekst. Selve billedet kan umiddelbart fortolkes som en kvindelig HR-konsulent, der rækker hånden ud mod en jobansøger. Telefon-interviews som opfølgning på postkort-udsendelse Respondenter, der ikke har aktiveret den elektroniske enquete efter 8 dage, vil vi finde telefonnumre på og ringe op for at interviewe dem via en telefonguide. Dette opsøgende arbejde understøttes via ansættelse af en studentermedhjælp, da ressourcetrækket for denne indsats er en ubekendt faktor. Nødplan i forhold til postkort som kommunikationskanal Såfremt det viser sig, at postkortene og telefonisk opfølgning ikke giver en tilfredsstillende responsrate vil vi overveje at skifte kontaktformat til et brev, der giver mere plads til motiverende tekst og et mere formelt udtryk. Brevet skal fortsat indeholde link og password, men kunne eventuelt samtidig vedlægges enqueten sammen med en frankeret svarkuvert. Hermed synliggøres skemaets lille omfang og kommunikationsformen er velkendt for respondenten. [3]

4 Enqueten Selve spørgeskemaet er holdt så kort som muligt med en skarp prioritering af spørgsmålene med henblik på dels at ulejlige respondenterne mindst muligt (vi kunne jo i andre sammenhænge få brug for at kontakte dem igen) og samtidig kunne fungere som tilstrækkelig dokumentation for VTU s krav for tildelingen af puljemidler til reducering af dimittendledighed. Start-url er Respondenterne bliver bedt om at indtaste deres 12-cifrede kode på det er som sådan et neutralt inddateringsstartpunkt, hvor det dog kommunikationsmæssigt havde været rart om det ikke var produktets logo, men universitetets logo, der prægede siden. [4]

5 Skærmbillede 1 Første skærmbillede i undersøgelsen indeholder kun en kort introduktion, da vi formoder, at respondenten netop har læst postkortets tekst i forbindelse med indtastning af koden. På samme skærmbillede haves første spørgsmål, som samtidigt er undersøgelsens essentielle hovedspørgsmål. Skærmbillede 2A Hvis man i spørgsmål 1 svarer Ja, og det er mit første job sendes man til skærmbillede 2A; om hvornår man fik jobbet. Vi forudsætter, at det er en begivenhed som respondenten kan tidsangive, hvorfor der ikke benyttes ved ikke i svarmulighederne. [5]

6 Skærmbillede 2B Hvis man i spørgsmål 1 svarer Ja, og det er ikke mit første job sendes man til skærmbillede 2B; om hvornår man fik første job. Vi forudsætter, at det er en begivenhed som respondenten kan tidsangive, hvorfor der ikke benyttes ved ikke i svarmulighederne. Skærmbillede 2C Hvis man i spørgsmål 1 svarer Nej sendes man til skærmbillede 2C; om hvorvidt man har været i job siden man dimitterede, samt en uddybning af om man på nuværende tidspunkt er ledig, under uddannelse eller i færd med anden aktivitet. Dette kunne også i forhold til nye indsatser, som særlige kompetenceudvidede forløb for nyuddannede, være interessant. [6]

7 Skærmbillede 3 Tredje skærmbillede indeholder fællesspørgsmål nummer to, som består af et kvantitativt estimat af antal sendte jobansøgninger, og en tidsangivelse af, hvornår første jobansøgning blev sendt. Sammenhængen mellem jobsituation og antal ansøgninger kan være interessant at belyse. Skærmbillede 4 Fjerde skærmbillede præsenterer spørgsmål 3, der afklarer, i hvilken grad dimittenderne føler, at KarriereCentret har hjulpet dem. Også her er det interessant at belyse svarfordelingen i forhold til de forudgående svarfordelinger for spørgsmål 1 og 2. [7]

8 Skærmbillede 5 Femte skærmbillede stiller spørgsmål 4; om hvorvidt respondenten selv mener at have haft arbejde undervejs i uddannelse, som har haft relevans for uddannelse og/eller karriere. Bemærk, at vi således bevidst benytter en emic-tilgang til begrebet relevant arbejde ved at overlade vurderingen til respondenten, fordi det kan være vanskeligt på anden vis at få fat i betydningen af relevant arbejde undervejs i uddannelsesforløb. Svarfordelingen er, sammenholdt med de øvrige spørgsmål, interessant fremadrettet med tanke på formidling af projekt- og studenterjob. Skærmbillede 6 Sjette skærmbillede stiller femte - og dermed sidste - spørgsmål, som er muligheden for at give en mere kvalitativ beskrivelse af forhold, som KarriereCentret kan tage med i kvalitetsudviklingen af aktiviteter. [8]

9 Der knytter sig den lille tekniske usikkerhed, at i de tilfælde hvor respondenter skriver tekst, men ikke lukker spørgeskemaet via skærmbilledets kryds (og i stedet vælger at lukke browseren eller slukke maskinen) vil teksten gå tabt. Bagvedliggende registerdata Fra det studieadministrative system, STADS, haves en række baggrundsoplysninger om dimittenderne som kan benyttes i analyserne, f.eks. køn, alder, studieretning, fakultet, campus, årgang, studietid m.v. I Projekt Karrierestarteren er alle deltagere registeret, således at man kan analysere, om der er forskel på dimittender, der har deltaget i projektet og de, der ikke har. I denne forbindelse tjener samkørsel med studieregisterdata samt undersøgelsesspørgsmålene til statistisk kontrol. Der er mulighed ved monitoreringens afslutning at samkøre med socio-økonomiske baggrundsvariabler fra Danmarks Statistik for yderligere analytisk forståelse af hvilke sammenhænge, der kan være i spil for dimittenders jobsituation. Afrapportering af monitorering Der er tre niveauer af formidling af resultaterne fra undersøgelsen: 1. Umiddelbart vil de univariate svarfordelinger på hvert spørgsmål præsenteres numerisk og procentuelt, og disse ajourføres hver måned. Hermed kan en eventuel månedlig udvikling identificeres og den samlede mængde data, der indgår i svarfordelingerne forøges løbende, hvilket kan styrke eventuelle vidnesbyrd om tendenser i materialet. 2. En samling af bi- og multivariate tabeller (fx svarfordelinger fordelt på uddannelsesretning, campus, køn eller øvrige registerdata) udarbejdes efter behov. Her er det analytisk interessant, om der kan beskrives forskelle og ligheder f.eks. med hensyn til tidspunkt for første job, tidspunkt for første afsendte ansøgning, samt ikke mindst jobfrekvens for forskellige grupper af dimittender, f.eks. køn, alder, studieretning, campus m.v. 3. Endelig udarbejdes en generel model, der ud fra en stokastisk tilgang, beskriver sandsynligheden for at være i job tre måneder efter dimission. Matematisk anvendes logistisk regression til beskrivelse af hvilke faktorer (fra såvel surveydata som registerdata), der kan have betydning for dimittenders jobsituation. Blandt de centrale spørgsmål, som modellen skal hjælpe med at belyse, er: om deltagere i Projekt Karrierestarteren har større sandsynlighed for at være i job om et studie- eller karriererelevant studiejob øger sandsynligheden for at være i job om det at benytte KarriereCentret øger sandsynligheden for at være i job om det at sende mange ansøgninger øger sandsynligheden for at være i job om der generelt er bestemte grupper af dimittender, der har en højere sandsynlighed for at være i job. Modellen kan udbygges med data fra Humaniora på Aarhus Universitet, der benytter samme design. [9]

10 Store dele af afrapporteringen af monitoreringen forventes at indgå i den slutevaluering som Projekt Karrierestarteren skal fremstille til VTU. Spørgsmål vedrørende evaluering af Projekt Karrierestarteren kan stilles til: Fuldmægtig Nisrin Adel Hamad Telefon: eller niha@sdu.dk [10]