kandi- Revideret versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. relevans r februar juni 2013 Sprog: medierr Udbudssted: Aarhus og mak-

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Revideret Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i it-didaktisk designn Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i it-didaktiskk design positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkredite- relevans r ringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Akkrediteringsrådet 30. augustt 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: Aarhus Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. julii 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medierr Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Dansk titel: Cand.pæd. i it-didaktiskk design Engelsk titel: Master of Arts (Education) in ICT-based Educational Design 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Heltidstakst 2 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 7754 AUDDD 7754 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk Danmarks Akkrediteringsinstitution Juridiske opmærksomhedspunkter ACE Denmark har oplyst, at studieordningen ikke indeholder klare regler om afholdelse af sygeeksamen og omprøve for de ordinære eksamensterminer,, ligesom studieordningen ikke indeholder klare regler om deltagelse i undervisningen m.v. og aflevering af skriftlige opgavebesvarelser, derr er en forudsætning for deltagelse. Styrelsen bemærker, at disse forhold skal bringes i orden, jf. 27, stk. 1, nr. 1 og 7 i bekendtgørelse nr af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitets- hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i it-didaktisk design ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i it-didaktisk design. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.pæd. i it-didaktisk design Master of Arts (Education) in ICT-based Educational Design Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7754 AUDD 7754 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. Ad juridisk opmærksomhedspunkt: ACE Denmark har oplyst, at studieordningen ikke indeholder klare regler om afholdelse af sygeeksamen og omprøve for de ordinære eksamensterminer, ligesom studieordningen ikke indeholder klare regler om deltagelse i undervisningen m.v. og aflevering af skriftlige opgavebesvarelser, der er en forudsætning for deltagelse. Styrelsen bemærker, at disse forhold skal bringes i orden, jf. 27, stk. 1, nr. 1 og 7 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i it-didaktisk design Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i it-didaktisk design Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i it-didaktisk design

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i it-didaktisk design består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Knut Steinar Engelsen, professor i afdelingen for læreruddannelse og kulturfag, Høgskolen Stord/Haugesund. Knut Steinar Engelsen er ansat som professor i IKT i læring ved Høgskolen Stord/Haugesund i Norge. Han er uddannet almenlærer fra Stavanger lærerhøgskole, 1980, cand.polit. (hovedfag/kandidat) i pædagogisk informationsvidenskab fra Universitetet i Bergen, 1992 og dr.polit. i pædagogisk informationsvidenskab fra Universitetet i Bergen, Knut Steinar Engelsens forsker indenfor IKT i læring, vurderingsforskning og læreruddannelsesforskning, hvor han har vært forfatter og medforfatter på en række internationale og nationale publikationer, - journalartikler, bøger og bogkapitler. Han har også holdt en række foredrag nationalt og internationalt indenfor disse fagområder. Han underviser i dag blandt andet indenfor Høgskolen Stord/Haugesunds masterstudium i IKT i læring. Derudover har Knut Steinar Engelsen erfaring fra akkreditering af norske masteruddannelser gennem den norske akkrediteringsinstitution, NOKUT. Aftagerrepræsentant Flemming Rasmussen, Uddannelsesleder på Net AU (Netbaseret Akademi- og Diplomuddannelser) Flemming Rasmussen er uddannet lærer (1981) og datanom (1993). Han er uddannelsesleder ved Net AU med særligt ansvar for undervisningens gennemførelse som e-læring. Han har i Net AU regi haft ansvar for et certificeringsforløb for undervisere med det formål at sikre en løbende forbedring af e-lærings miljøet. Han har tidligere været beskæftiget med udarbejdelse af akkrediteringsansøgninger på kortere videregående uddannelser. Han underviser selv på akademifaget Kvalitet/Miljø/Sikkerhed. Studerende Mette Prangsgaard, stud.mag., i psykologi og pædagogik, Roskilde Universitet. Mette Prangsgaard er bachelor i psykologi og pædagogik på Roskilde Universitet. Hun arbejder som studentermedhjælp i Red Barnet og har tidligere arbejdet hos ACE Denmark og Børns Vilkår. Mette Prangsgaard har derudover været frivillig i flere foreninger og organisationer. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 15. marts 2013 supplerende dokumentation udleveret under besøget på universitetet ang. - aftagerpanel - kursusevaluering - professorpolitik på ARTS 18. marts 2013 supplerende dokumentation modtaget ang. uddannelsens digitale rammer 12. april 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. aftagerpanel Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15. marts

10 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Der ikke foretaget ændringer i kriterievurderingerne på baggrund af universitetets høringssvar. Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design havde i sit første optag i september Uddannelsen blev indtil juni 2012 udbudt på Danmarks Pædagogiske Universitet (Campus Emdrup) under Institut for Didaktik. Uddannelsens undervisere var tilknyttet forskningsgruppen it og medier i et læringsperspektiv. Aarhus Universitet (AU) besluttede imidlertid, at overflytte uddannelsen og forskningsmiljøet til Campus Aarhus og Institut for Æstetik og Kommunikation. Målet var at samle alle ARTS aktiviteter inden for forskningsbaseret undervisningsudvikling og educational-it i et nyt stort forskningscenter, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM). Ifølge universitetet har centret institutlignende status og er organisatorisk placeret under dekanen på ARTS. Overflyttelsen af uddannelsen og forskningsmiljøet indebar, at hovedparten af forskerne/underviserne valgte at skifte til et andet universitet. I forbindelse med flytningen blev studieordningen og uddannelsens struktur tilpasset det nye forskningsmiljø og uddannelsen blev i højere grad baseret på it-medieret undervisning, jf. kriterium 2. Dokumentationsrapporten indeholder derfor både beskrivelser af uddannelsen, da den var placeret på Campus Emdrup, og efter den er flyttet til Campus Aarhus. Rapporten tager udgangspunkt i uddannelsen, som den er forankret på Campus Aarhus, men suppleres med oplysninger fra Campus Emdrup, de steder, hvor det er nødvendigt. 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der endnu ikke har været en løbende og systematisk aftagerdialog, med henblik på sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet ikke har inddraget relevante interessenter i forbindelse med revisionen af studieordningen, herunder aftagerperspektivet. Panelet vurderer derudover, at det ikke er muligt at konkludere entydigt i forhold til, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse og om beskæftigelse er relevant, da uddannelsen fortsat har få dimittender. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem, dels i forhold til indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelsen, og dels i forhold til udarbejdelse og monitorering af uddannelsens studieordning. Panelet lægger vægt på, at universitetet ikke løbende og systematisk har inddraget aftagerperspektivet i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans, herunder revisionen af studieordningen. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design er en velfungerende uddannelse. Der er en tydelig faglig progression og en god sammenhæng mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil og de studerendes reelle læringsudbytte. Uddannelsen er hovedsageligt baseret på it-medieret undervisning, og det er lykkedes uddannelsens tilrettelæggere at skabe en digital infrastruktur, der dels sikrer en tæt kontakt mellem studerende og underviser, og dels sikrer at de studerende opfylder kompetenceprofilen. Uddannelsen er desuden understøttet af et solidt forskningsmiljø. Uddannelsen er generelt kendetegnet af en god evaluerings- og kvalitetskultur. Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design var frem til juni 2012 forankret på Campus Emdrup, hvorefter uddannelsen blev overflyttet til Campus Aarhus. Der har ikke været en systematisk dialog med aftagere omkring uddannelsens kvalitet og relevans, hverken da uddannelsen blev udbudt i København eller i Aarhus. Aftagerperspektivet er heller ikke blevet inddraget i den studieordningsrevision, der blev gennemført i forbindelse med uddannelsens flytning. 7

12 Uddannelsen blev oprettet i 2008 og ni studerende har siden da dimitteret fra uddannelsen. Gennem årlige beskæftigelsesundersøgelser og en intern undersøgelse af dimittendernes erhvervsaktivitet, har universitetet påbegyndt en dialog med et udsnit af uddannelsens dimittender. Den manglende inddragelse af et aftagerperspektiv i sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans betyder også, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem. Panelet lægger overordnet vægt på, at universitetet har klare definerede procedurer for den fremtidige analyse og opfølgning på aftager- og dimittenddialog. Det er derfor forventningen, at aftager- og dimittenddialogen samt universitetets viden om dimittendernes beskæftigelse fremadrettet vil blive styrket. 8

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i It-didaktisk design har: - Viden om centrale teorier, begreber og tendenser inden for det læringsteoretiske og it-didaktiske fagområde baseret på forskning på højeste internationale niveau - Viden om nationale og internationale tendenser inden for design og designmetoder til udvikling og implementering af it-didaktiske teknologier - Dybtgående kendskab til udvalgte centrale it-didaktiske teknologier samt deres potentiale i forhold til pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige sammenhænge - Viden om kvantitative og kvalitative metoder til generering og analyse af empirisk materiale med henblik på forskningsinformeret udvikling og implementering af it-didaktiske teknologier i uddannelsesinstitutioner, organisationer og uformelle læringskontekster - Refleksiv, forskningsbaseret indsigt i it-didaktiske teknologiers præmisser, muligheder og barrierer for læring, samarbejde og vidensdeling i uddannelsesinstitutioner, organisationer og uformelle læringskontekster Færdigheder En kandidat i It-didaktisk design kan: - Udvælge og anvende kvantitative og kvalitative metoder til at undersøge og analysere et fagligt afgrænset emne inden for det it-didaktiske felt - Under anvendelse af relevant forskning og professionsviden gennemføre en designproces med brugerinddragelse, og i forlængelser heraf, udvikle, afprøve og evaluere it-didaktiske teknologier med henblik på understøttelse af læring, undervisning, formidling og videndeling i uddannelsesinstitutioner, organisationer og uformelle læringskontekster - På forskningsinformeret grundlag systematisk identificere og vurdere muligheder og barrierer for læring, undervisning, formidling og videndeling i uddannelsesinstitutioner, organisationer og uformelle læringskontekster samt kritisk analysere og vurdere it-didaktiske interventioner i forhold hertil - Mundtligt som skriftligt formidle og diskutere fagligt relevante problemstillinger af professionel og videnskabelig karakter under hensyntagen til den aktuelle målgruppe Kompetencer En kandidat i It-didaktisk design har: - Kompetencer til at reflektere over og udvikle nye løsningsmodeller inden for det it-didaktiske område - Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre såvel individuelle som kollektive itdidaktiske lærings- udviklings- og undervisningsforløb under hensyntagen til kompleksiteten i en konkret kontekst - Kompetencer til selvstændigt kritisk at reflektere og vurdere egne styrker og svagheder og bruge disse i tværfaglige samarbejder til fortsat professionel udvikling. (Studieordning, s. 1-2) 10

15 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning, s. 4) 11

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) nedsatte i 2010 et advisory board for kandidatuddannelserne på Institut for Didaktik, hvor kandidatuddannelsen i it-didaktisk design var tilknyttet frem til juni Advisory boardet har primært været involveret i dialogen om reformen af DPU s eksisterende kandidatuddannelser og dermed ikke om den, på daværende tidspunkt, nyoprettede kandidatuddannelse i it-didaktisk design (Dokumentationsrapport, s. 4). I forbindelse med overflytningen fra Campus Emdrup til Campus Aarhus, er der blevet nedsat et nyt aftagerpanel. Panelet består af 18 personer, herunder to repræsentanter for området Digital design og informationsvidenskab, som uddannelsen i it-didaktisk design hører under (Supplerende dokumentation d. 15. marts 2013). Aftagerpanelet skal dække 43 uddannelser. 32 af disse uddannelser består dog af 16 sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelsesforløb. (Høringssvar, s. 2; Høringsvar Bilag 2) Universitetet skriver om den fremadrettede brug af aftagerpanelet, at: Dialogens relevans sikres på uddannelsesniveau ved, at de enkelte uddannelsesudvalg inviterer udvalgte panelmedlemmer til dialogmøder i forbindelse med konkrete tiltag på uddannelserne, således at aftagerperspektivet indarbejdes i det led, hvor initiativet til revisions- og udviklingsarbejdet udmøntes til handling. (Høringssvar, s. 2) Ifølge universitetet var nedsættelsen af aftagerpanelet ikke tilendebragt, da beslutningen om at flytte kandidatuddannelsen i it-didaktisk design blev truffet, og aftagerpanelet har derfor ikke været inddraget i den studieordningsrevision, som uddannelsen gennemgik i forbindelse med overflytningen. Ifølge universitetet nedsættes der normalt et ad hoc-aftagerpanel, som inddrages i studieordningsrevisioner. Af tidsmæssige årsager er dette ikke sket i forbindelse med revisionen af studieordningen på it-didaktisk design (Dokumentationsrapport, s. 5). Ledelsen oplyste på besøget, at aftagerpanelet har afholdt sit første møde, men at kandidatuddannelsen i itdidaktisk design ikke blev drøftet særskilt på mødet. Udover den formelle dialog, er underviserne i løbende uformel dialog med aftagere gennem forskellige forsknings-, udviklings-, og formidlingsaktiviteter (Dokumentationsrapport, s. 5). Ledelsen fortalte på besøget, at der også er en tæt praksiskontakt til forskellige samarbejdspartnere, bl.a. med museer og skoler. Uddannelseskoordinatoren samler henvendelser fra aftagere, der med udgangspunkt i konkrete problemstillinger i deres praksisfelt, har henvendt sig til fagmiljøet. Flere af disse henvendelser har, ifølge uddannelseskoordinatoren, potentiale for at blive til formaliserede samarbejder, der sideløbende med samarbejdet kan give fagmiljøet yderligere information om udviklingen i aftagerfeltet. Disse samarbejder er dog stadig under etablering, fordi uddannelsen kun har været tilknyttet fagmiljøet på Campus Aarhus i 6 måneder. Universitetet tilføjer i høringssvaret, at forskningen i miljøet efterspørges af praksisfeltet, og forskningen danner grundlag for deltagelse i udviklingsarbejder på aftagerinstitutionerne. Der arbejdes på at finde et hensigtsmæssigt format for formalisering og visitering af mulige samarbejdspartnere, primært i forhold til uddannelsens 3. og 4. semester. (Høringssvar, s. 2) 12

17 Censorformanden været forelagt den reviderede studieordning. Han havde følgende kommentar: Den reviderede studieordning beskriver en uddannelse, som jeg finder, er både relevant og fagligt gennemarbejdet. (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har etableret kontakt til et aftagerpanel, men at der endnu ikke har været løbende og systematisk aftagerdialog, som kan bidrage til sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer samtidigt, at universitetet ikke har inddraget et aftagerperspektiv i forbindelse med revisionen af uddannelsens studieordning. Universitetet er i uformel dialog med forskellige aftagere gennem undervisernes forskningssamarbejder, men dialogen er endnu ikke ikke systematisk og benyttes endnu ikke direkte i forhold til uddannelsen. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet samlet, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med aftagere med henblik på sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Aarhus Universitetet har siden 2007 gennemført årlige beskæftigelsesundersøgelser. Den første kandidat i itdidaktisk design blev færdig i 2010, men besvarede ikke dimittendundersøgelsen i I 2011 og 2012 dimitterede henholdsvis tre og fem kandidater fra uddannelsen. Universitetet oplyser, at resultaterne fra dimittendundersøgelsen i 2012 endnu ikke er færdigbearbejdet. Tre dimittender i it-didaktisk design kan have besvaret undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). Det nye faglige miljø på uddannelsen gennemførte i efteråret 2012 en uddannelsesspecifik survey om kandidaternes erhvervsaktivitet og i hvilken grad de har kunnet bruge deres uddannelse. Tre ud af uddannelsens ni dimittender besvarede undersøgelsen. De tre respondenter udtrykker generelt tilfredshed med uddannelsens sammensætning og deres læringsudbytte (Bilag 9). Universitetet skriver, at dimittendernes tilbagemeldinger ikke har givet anledning til at bruge feedbacken til udvikling af uddannelsen. Det vil i højere grad ske fremadrettet i takt med, at flere studerende dimitterer fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). Panelet bemærker positivt, at universitetet har taget initiativ til at gennemføre en undersøgelse af dimittendernes erhvervsaktivitet, men konstaterer samtidigt, at kun tre dimittender har valgt at respondere, og at universitetet ikke har gjort noget yderligere for at kontakte de resterende dimittender. Panelet noterer, at universitetet har klare definerede procedurer for analyse og opfølgning på beskæftigelsesundersøgelserne (Dokumentationsrapport, s. 6-7, bilag 5, s. 6ff). Dimittender fra uddannelsen har, ifølge universitetet, mulighed for at indgå i IMV-alumne, der er dimittendnetværket for uddannelserne under det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), der er ansvarlig for uddannelsen, har imidlertid planer om at oprette et alumnenetværk, der er specifikt rettet mod dimittender for kandidatuddannelsen i itdidaktisk design. Det vil, ifølge universitetet, give flere gode muligheder for dialog og feedback fra dimittender (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et mindre udsnit af uddannelsens dimittender, og at dimittendernes tilbagemeldinger ikke har givet anledning til ændringer på uddannelsen. Panelet vurderer desuden, at universitetet har procedurer for opfølgning på de årlige beskæftigelsesundersøgelser. Beskæftigelse Som nævnt ovenfor dimitterede den første kandidat fra it-didaktisk design i Uddannelsens dimittender indgår derfor ikke i UI s statistiske oplysninger om dimittendernes beskæftigelsessituation. Kandidaten fra 2010 besvarede ikke beskæftigelsesundersøgelsen i Undersøgelsen fra 2012 er endnu ikke færdigbehandlet (Dokumentationsrapport, s. 8). CUDIM s interne survey af dimittendernes beskæftigelsessituation viser, at én ud af de tre respondenter i undersøgelsen er i beskæftigelse (Bilag 9). 13

18 Universitetet sammenligner derfor ledigheden for alle de didaktiske kandidatuddannelser på AU med landsgennemsnittet for humaniora. Her af fremgår det, at kandidatuddannelsernes ledighed er på niveau med landsgennemsnittet for humaniora (Dokumentationsrapport, s. 8). Derudover henviser universitetet til en række generelle undersøgelser, der indikerer, at der i fremtiden vil være et stigende samfundsbehov for kandidater med it-didaktiske kompetencer (Dokumentationsrapport, s ). Endelig beskriver universitetet en række tiltag, som kan være med til at styrke overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, bl.a. karrierevejledning, karrierekredse, AUcareer, Dimittendguiden og Interressource (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet finder, at det på baggrund af informationen i universitetets ansøgning ikke er muligt at konkludere entydigt på dimittendernes beskæftigelse. Panelet lægger vægt på, at uddannelsen stadig har meget få dimittender, og at undersøgelsen af dimittendernes erhvervsaktivitet kun er baseret på tre respondenter. Panelet vurderer, at universitetet fremadrettet vil besidde brugbar information om dimittenderne, i takt med at flere studerende dimitterer fra uddannelsen. Relevant beskæftigelse I 2009 blev der gennemført en arbejdsmarkedsanalyse af DAMVAD. Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design blev først oprettet i 2008 og indgik derfor ikke i denne analyse (Dokumentationsrapport, s. 11). Af den interne undersøgelse af dimittendernes beskæftigelsessituation fremgik det, at dimittenden, der var i beskæftigelse, i høj grad oplevede at kunne bruge de tillærte kompetencer i sit arbejde (Bilag 9). Akkrediteringspanelet finder, at det ikke er muligt at konkludere entydigt på baggrund af informationen i universitetets ansøgning. Panelet lægger vægt på, at uddannelsen stadig har meget få dimittender, og at undersøgelsen af dimittendernes erhvervsaktivitet kun er baseret på tre respondenter. Panelet vurderer, at universitetet fremadrettet vil besidde brugbar information om dimittenderne, i takt med at flere studerende dimitterer fra uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der endnu ikke har været en løbende og systematisk aftagerdialog, med henblik på sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet ikke har inddraget relevante interessenter i forbindelse med revisionen af studieordningen, herunder aftagerperspektivet. Panelet vurderer derudover, at det ikke er muligt at konkludere entydigt i forhold til, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse og om beskæftigelse er relevant, da uddannelsen fortsat har for få dimittender. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 9: Survey beskæftigelsessituationen for cand.pæd. it-didaktisk design Høringssvar 14

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisergruppen på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design er primært tilknyttet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM). Hovedparten af underviserne indgår i centrets forskningsprogram Educational research Learning and Media (Bilag 13). Forskningsgruppen er, ifølge universitetet, tværfaglig og:... dækker alle uddannelsens centrale områder: Digitale medier i relation til formelle og uformelle læreprocesser; læring og didaktik samt videnskabsteori og metode. (Dokumentationsrapport, s. 13). Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser sammenhængen mellem fagelementer, underviser og forskningsområde. Et eksempel på sammenhængen mellem fagelementer, underviser og forskning illustreres af skemaet neden for. Note: Tabellen er baseret på eksempler og dækker derfor ikke alle fagelementer Kilde: Dokumentationsrapport, s

20 Ledelsen oplyste under besøget, at universitetet er i gang med at ansætte yderligere to VIP er indenfor it og læring, med henblik på at styrke uddannelsens forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Ifølge universitetet samvirker forskningen med praksis. Dels fordi den er empirisk orienteret, hvilket bidrager til et dynamisk samspil mellem grundforskningen og den anvendelses- og udviklingsorienterede forskning, dels på grund af efterspørgslen efter forskningen af praksis, og danner derfor grundlag for deltagelse i følgeforsknings, udviklings- og evalueringsprojekter (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet giver i ansøgningen en række eksempler på, hvordan forskningen samvirker med praksis, fx indgår miljøet i evalueringen af den netbaserede pædagogikuddannelse på VIA UC (Dokumentationsrapport, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Studienævnet for Institut for Æstetik og Kommunikation har det overordnede ansvar for kandidatuddannelsen i it-didaktisk design, mens studielederen og studienævnsformanden har det formelle ansvar. Lederen af Uddannelsesfagudvalget for Information og Medievidenskab repræsenterer it-didaktisk design i studienævnet. Uddannelsens konkrete tilrettelæggelse varetages af uddannelseskoordinatoren i samarbejde med teamkoordinatorerne fra de enkelte fagelementer (Dokumentationsrapport, s. 20). Ifølge universitetet informeres uddannelseskoordinator systematisk om studienævnets arbejde gennem løbende dialog med uddannelsesfagudvalgsleder, herunder gennem møder og referater. Uddannelseskoordinatoren deltager ligeledes i planlægnings- og evalueringsmøder af undervisningsteams og fungerer her igennem som sparringspartner (Dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af team- og uddannelseskoordinatorens CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for det akademiske år , hvor kandidatuddannelsen i itdidaktisk design var forankret på Campus Emdrup. På det tidspunkt var der tilknyttet 14 VIP er og 2 DVIP er til uddannelsen. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 22 Af tabellen fremgår det, at VIP/DVIP-rationen var markant højere end landsgennemsnittet. Efter overflytningen fra Campus Emdrup til Campus Aarhus er der tilknyttet 12 undervisere på uddannelsen, hvoraf tre er DVIP er. Yderligere to undervisere indenfor it og læring ansættes snarligt, jf. skemaet oven for. Universitetet redegør for, hvor mange undervisningstimer, der er allokeret til de enkelte fagelementer. Ifølge 16

21 universitetet vil VIP ernes undervisningsportefølje være betydeligt større end DVIP ernes (Dokumentationsrapport, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort stud/vip-ratioen for det akademiske år , hvor kandidatuddannelsen i itdidaktisk design var forankret på Campus Emdrup. Kilde: dokumentationsrapport, s. 23 Det fremgår af tabellen, at stud/vip-rationen var 17,15. Universitetet oplyser, at uddannelsen med den nye studieordning både indeholder tilstedeværelses- og itmedieret undervisning, hvilket giver nye muligheder for at skabe en tæt kontakt mellem studerende og underviser, jf. neden for (Dokumentationsrapport, s. 23). På besøget fortalte de studerende, at de generelt oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. De studerende oplever, at underviserne svarer hurtigt tilbage, er grundige i deres feedback og skaber nogle gode it-rammer for en tæt kontakt mellem studerende og underviser. Akkrediteringspanelet vægter, at både de studerendes oplevelse af kontakten til underviserne og redegørelsen for den it-baserede undervisning, er medvirkende til at understøtte en tæt kontakt mellem VIP er og studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø De studerende på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design er spredt over hele landet, mens enkelte er bosat i udlandet. Undervisningen på it-didaktisk design er i alle fag tilrettelagt som en vekselvirkning mellem tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning med vægt på it-medieret undervisning. Uddannelsen har aktiviteter på både Campus Aarhus og Campus Emdrup. Uddannelsen er hovedsageligt forankret på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier i Aarhus, hvor også det primære forskningsmiljø er placeret. På Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier i Aarhus er der både undervisningslokaler, kontorer til de ansatte samt møderum og cafemiljø. En enkelt af underviserne er placeret på Campus Emdrup, hvor uddannelsen også har et grupperum til rådighed. Tilstedeværelsesseminarer afholdes både i Aarhus og i Emdrup (Bilag 19, samlet s. 197). Universitetet beskriver grundigt uddannelsens digitale rammer, og hvordan interaktionen mellem underviser og studerende er struktureret. Overordnet set består den digitale infrastruktur af fire centrale rum, der tjener forskellige formål: Fælles kommunikationsrum (Pages-gruppe) Samarbejdsrum (Google Drive) Formidlingsrum (Pages Blog) Materialearkiv (Google Drive) 17

22 Ifølge universitetet danner platformen Pages det virtuelle rum, hvor grupper, enkeltstuderende, undervisere og instruktorer kan mødes og drøfte faglige emner. Universitetet fremhæver, at undervisningens kvalitet er tæt forbundet med en klar og tydelig rammesætning, som universitetet kalder struktureret kommunikation. Universitetet skriver bl.a., at: Kravet om klarhed forstærkes i netbaseret undervisning, fordi den studerende i mindre omfang støttes i at tolke undervisningens intention og organisering gennem direkte iagttagelse af medstuderende. For at sikre denne klarhed indledes hvert fag derfor med et 1-2 dages introduktionsseminar, hvor faget i sin helhed gennemgås og de første studieaktiviteter sættes i gang. Her lægges vægt på, at: De studerende introduceres til forløbet både hvad angår hensigt, indhold og form De kommer i gang med undervisningsrelaterede aktiviteter af høj kvalitet, hvilket sikres ved, at de har forberedt sig forud for seminaret De får tid til at organisere det videre arbejde hen mod første aflevering som ligger en uge efter seminaret. (Bilag 19, samlet s.198) De studerende fortalte på besøget, at de oplever de digitale rammer som velfungerende, og at de generelt har et godt indblik i, hvad deres undervisere forsker i. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for uddannelsens 12 undervisere. Note: Ikke alle artikler, som er accepteret til publikation i 2012, er nået at blive registreret. Tallene for 2012 er derfor ikke endelige. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 25 Det fremgår af tabellen, at der generelt har været en stigning i antallet af publikationer siden Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 13: Forskningsprogrammet Educational Rereach Bilag 19: Uddannelsens undervisningsfora Bilag 20: PURE-rapport for underviserteam CUDIM 18

23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design giver ret til titlen cand.pæd. i it-didaktisk design på dansk og Master of Arts (Education) in ICT-based Educational Design på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 20). Universitetet skriver bl.a., at: Kandidatuddannelsen i It-didaktisk design har til formål at udvikle kandidatens viden, færdigheder og kompetencer med henblik på, at kandidaten kan varetage jobfunktioner som eksempelvis ressourceperson i relation til it i undervisning eller andre formaliserede pædagogiske og didaktiske processer (educational it), såvel som i relation til it-understøttelse af kommunikation, videndeling og samarbejde i organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Skemaet neden for viser eksempler på, hvordan de enkelte mål i kompetenceprofilen stemmer overens med kvalifikationsrammen: Kilde: Dokumentationsrapport, s

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen: Bachelor i humanistisk informatik, informationsvidenskab eller pædagogik Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med et tilvalg i it-faglige og/eller pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point Professionsbachelor som folkeskolelærer Professionsbachelor som pædagog Dimittender fra suppleringsuddannelsen i it-didaktisk design (Dokumentationsrapport, s. 30) Hovedparten af uddannelsens studerende kommer med en baggrund som professionsbachelor (folkeskolelærer eller pædagog). Ifølge universitetet sikres koblingen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau primært på 1. semester. Her er fokus på akademisk tekstlæsning og brugen af analytiske begreber på en konkret case. Universitetet skriver, bl.a., at: I første fag ligger fokus på at vise og prøve hvorledes foruddefinerede videnskabelige begreber kan åbne både en tekst og en case på en måde, som tillader analytiske (fremfor normative) udsagn om teksten/casen. Der er dermed tale om en genre som de studerende i et vist omfang kender fra deres professionsbachelor samtidig med kravet til analytisk stringens og akademisk argumentation øges. (Dokumentationsrapport, s. 30). Ifølge universitetet skabes den tætte relation mellem den studerende og underviser gennem it-medieret vejledning og feedback (jf. kriterium 2) og er medvirkende til at lette overgangen mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau (Dokumentationsrapport, s. 30). De studerende fortalte på besøget, at de i nogen grad oplever at have forskellige niveauer i starten af uddannelsen, men samtidigt at uddannelsen formår at tage hånd om det og sikre et fælles udgangspunkt. Eksempelvis lærer de studerende i starten af uddannelsen at anvende teorier akademisk. Enkelte studerende ville dog gerne have haft mere om akademisk skrivning fra start på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Ifølge universitet er uddannelsen kendetegnet af tre former for progression: a) progression i forhold til den kompleksitet, hvormed de studerende bearbejder det faglige indhold i opgaver og projekter, b) progression i tilegnelsen af it-didaktiske teknologier og c) progression i de studerendes egen læreproces (Dokumentationsrapport, s. 33). 21

26 Universitetet giver en række eksempler på, hvordan de tre former for progression kommer til udtryk på uddannelsen. Eksempelvis skriver universitetet, at: I Fag 1, Læring og kontekst, defineres både analytiske begreber og cases af underviserne... I Fag 2, Læringsteorier og teknologi, skal de studerende med afsæt i de præsenterede teorier selv udvikle relevante analysekategorier i relation til de enkelte teorier og anvende disse til analyse af foruddefinerede cases. (Dokumentationsrapport, s. 33). På besøget fortalte de studerende, at de i høj grad oplever en løbende faglig progression på uddannelsen, både hvad angår akademisk skrivning, teoretisk indsigt og anvendelsen heraf. Panelet noterer, at grundoplysningerne tyder på, at uddannelsen generelt er præget af en langsom studieprogression. Eksempelvis fremgår det, at uddannelsen i 2009 havde et optag på 19 studerende, men at kun tre fuldførte studiet på normeret tid. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i dokumentationsmaterialet udformet et skema, der viser, hvilke fagelementer og læringsmål, der understøtter målene i kompetenceprofilen (Dokumentationsrapport, s ). Et eksempel på, hvordan sammenhængen i undervisningen understætter målene i kompetenceprofilen illustreres i skemaet neden for. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 35. Akkrediteringspanelet spurgte til, hvordan de studerende opnår mundtlige kompetencer, når uddannelsen i udpræget grad er internetbaseret. Underviserne oplyste, at den mundtlige præsentation afprøves i forbindelse med afrapporteringen på faget Design: Teori, metode og praksis på andet semester. Derudover skal de studerende lave et mundtligt oplæg i faget Digitale medier på andet semester. Ifølge de studerende bruger de deres studiegrupper til at øve og afprøve deres akademiske mundtlighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Uddannelsen blev oprettet i 2008, og universitetet kan derfor kun opgøre frafaldet for måleåret Frafaldet var i 2011 på 20 %, hvilket er 33 % højere end for landsgennemsnittet på humaniora, der i 2011 var på 15 %. 22

27 Universitetet oplyser i forhold til dette tal, at optaget i 2008 var på 10 personer, og at frafaldet derfor dækker over 2 personer. Ifølge universitetet skyldes frafaldet, at uddannelsens studerende i udpræget grad er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvilket kan være svært at forene med et fuldtidsstudium på universitetet. Universitetet har derfor iværksat en række tiltag for at støtte de studerende gennem uddannelsen. Eksempelvis er studiearbejdet nu organiseret i studiegrupper, som nedsættes af underviserteamet på 1. semester. Herefter har de studerende mulighed for at vælge efter faglig interesse (Dokumentationsrapport, s. 38). På besøget bekræftede ledelsen og underviserne, at frafaldet skal ses i lyset af, at hovedparten af de studerende arbejder ved siden af studiet og har undervurderet, hvor krævende det er at læse en kandidatuddannelse ved siden af arbejde og familie. Underviserne fortalte i den forbindelse, at det bl.a. er baggrunden for, at de nu tilbyder vejledning om aftenen, hvor de studerende har fri og bedre tid. Der slækkes ikke på det faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet ikke har lavet en decideret frafaldsanalyse for at have et bedre grundlag for at tilpasse uddannelsen og mindske frafaldet. Panelet vurderer, at uddannelsens frafald dækker over få personer, hvilket kan medføre store udsving i det procentvise frafald. Panelet vurderer samlet set, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at frafaldet er på niveau med landsgennemsnittet for det humanistiske hovedområde. Prøveformer Universitetet redegør for, at der anvendes forskellige prøveformer på uddannelsen. Der gives flere eksempler på, hvordan prøveformerne understøtter centrale kompetencer i kompetenceprofilen. Eksempelvis skriver universitetet i forhold til prøveformen Kombineret mundtlig og skriftlig eksamen på baggrund af synopsis, at: Synopsis demonstrerer i kort form den studerendes evne til at identificere og formulere en problemstilling samt udvælge relevant teori og metode. Herudover udprøves evnen til at formidle en problemstilling kort og klart. Den mundlige eksamen udprøver i hvilket omfang den studerende er i stand til at indgå i en professionel og videnskabelige dialog, herunder at reflektere over egen viden. (Dokumentationsrapport, s. 41). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer prøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) er ansvarlig for den pædagogiske og didaktiske opkvalificering af universitetets undervisere. Universitetet skriver, at: CUDIM udbyder løbende kurser, workshops og seminarer for studerende, ph.d.-studerende og undervisere på Aarhus Universitet i emner som akademisk skrivning, mundtlig formidling, IKT-støttet undervisning, universitetspædagogik og didaktik (Dokumentationsrapport, s. 41). Derudover udbyder centret kollegial supervision, sparring og udviklingsforløb for undervisere på Arts. Et nyt tiltag er Undervisermetroen, der er en webbaseret videndeling-portal om undervisning og vejledning på AU Arts. Videndeling-portalen har til formål at dele og udvikle læringsorienteret undervisningspraksis indenfor en række områder. Undervisermetroen udspringer af tilbagemeldingerne fra Studiemiljøundersøgelsen i 2011, hvor de studerende efterspurgte muligheden for at kunne bidrage aktivt til god og aktivitetsorienteret undervisning (Dokumentationsrapport, s. 42). Det fremgik af mødet med underviserne, at de benytter sig af mulighederne for pædagogisk og didaktisk opkvalificering. 23