Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Transkript

1 Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf følgende dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent. Af projektleder Dorthe K. Rasmussen, Afd. for Ernæring og Reproduktion, Videncenter for Svineproduktion, og svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der især ved rørfodringsautomater stor risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf følgende dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent. Dette problem er størst for galtgrise, idet de har større appetit og foderoptagelse end sogrise, hvilket medfører en større tilvækst for galtgrise med dårligere foderudnyttelse og lav kødprocent til følge. Derfor ønskes foderoptaget begrænset sidst i vækstperioden, og det kan praktiseres ved at benytte begrænset ad libitum fodring. Natpause uden foder Begrænset ad libitum fodring går i sin enkelthed ud på, at grisene har en sammenhængende natpause uden foder og fri adgang til foder i dagtimerne. Systemet blev i praksis indført for at begrænse den daglige foderoptagelse til cirka 2,5 til 2,55 FEsv pr. dag og holde foderudnyttelsen på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst eller derunder i vægtintervallet 30 til 107 kg. Begrænset ad libitum fodring praktiseres i besætninger uden ventilstyret fodring ved at begrænse den mængde foder, der er til rådighed over døgnet. Kødprocenten forbedres ved at anvende begrænset ad libitum fodring. I simple foderautomater sættes teleskoprøret ned i automaten. Ved brug af rørfodringsautomater undlader man at fylde automaten op om aftenen, så grisene æder op og ikke har foder til rådighed over natten. Erfaringer fra praksis I praksis er der blevet set gode erfaringer med begrænset ad libitum fodring i nogle besætninger med simple tørfoderautomater og rørfodringsautomater. Erfaringerne startede for år tilbage i Antoniusbesætninger, hvor god kødprocent var identisk med høj godkendelsesprocent og afregning og dermed forbedret økonomi. I disse besætninger var der en gevinst ved at begrænse den daglige foderoptagelse til gavn for en højere kødprocent. (+0,5-0,8 i kødprocent). I traditionelle slagtesvinebesætninger er der også positive erfaringer fra nogle besætninger, men ikke alle. For at få effekt skal antal grise tilpasses automatens kapacitet (der må ikke være overbelægning), så alle grise i stien kan komme til foderet i den periode, hvor der er foder til rådighed. Når foderautomaterne er tomme, skal der også være ro i besætningen. Her udeblev effekt I besætninger, hvor effekten udeblev, var årsagen ofte, at: Foderstrengen er meget lang. Det vil sige, at der er meget stor forskel fra den første til den sidste foderautomat i hvor lang tid, de har foder. Automaterne løber tomme mellem udfodringerne

2 Tabel 1. Produktionsresultater og produktionsværdi indeks ved 5 års priser), besætning A Behandling Ad libitum Begrænset ad libitum Sogrise Ad libitum Begrænset ad libitum Galtgrise Daglig tilvækst FEsv/dag 2,62 2,50 2,79 2,70 FEsv/kg tilvækst 2,59 2,59 2,72 2,71 Kødprocent 60,7 61,1 59,5 59,9 Indeks/stiplads/år Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi (indeks ved 5 års priser), besætning B Behandling Ad libitum Begrænset ad libitum Sogrise i dagtimerne. Typisk skal der være kort tid mellem opfyldningerne om morgenen, så det undgås. Hvis automaterne løber tomme i løbet af dagen, vil de store grise æde først hver gang automaterne fyldes med foder, mens de rangsvage grise vil få for lidt foder, og vægtspredningen bliver for stor. Hvis man forsøger med begrænset ad libitum fodring, skal der være en valid E-kontrol, som viser, om begrænsningen giver den ønskede reduktion i den daglige foderoptagelse (2,5 til 2,55 FEsv pr. kg tilvækst pr. dag) og om kødprocent og foderudnyttelse forbedres. Hvis fremgangen ikke kan aflæses af E-kontrollen, skal man udelade natpausen. Erfaring fra afprøvning Hos Videncenter for Svineproduktion er der blevet gennemført en afprøvning i to besætninger med ventilstyret fodring, hvor lukning af foderautomaten blev forsøgt lavet som i praksis, mens det samtidig var muligt at registrere foderforbrug pr. automat. Grisenes fodertildeling blev begrænset, når de nåede en fastsat foderstyrke, og det betød, at foderautomaterne gik tomme sidst på døgnet sidst i vækstperioden. Grisene blev kønsopdelt (so- og galtgrise) og havde i besætning A en slutfoderstyrke på 2,8 FEsv for sogrise og 3,1 FEsv for galtgrise, mens der i besætning B var en slutfoderstyrke på 2,7 FEsv for sogrise og 3,0 FEsv for galtgrise. Den faste slutfoderstyrke blev valgt til at være 20 procent lavere end slutfoderstyrken ved 105 kg ved ad libitum fodring. Sogrisene blev med vilje begrænset mere end galtgrise, fordi konkurrencen om tilgangen til foderet ville være størst for dem, hvis de havde gået i samme sti som galtgrisene. Sogrisene nåede deres maksimale foderstyrke ved Ad libitum Begrænset ad libitum Galtgrise Daglig tilvækst FEsv/dag 2,59 2,41 2,83 2,64 FEsv/kg tilvækst 2,78 2,82 2,91 2,94 Kødprocent 62,1 62,6 60,6 61,3 Indeks/stiplads/år cirka 65 kg, men galtgrisene nåede den ved lidt over 70 kg. Kødprocent forbedret Resultaterne fra de to besætninger viste, at der ikke var nogen økonomisk gevinst i at anvende begrænset ad libitum fodring (tabel 1 og 2). Tilvæksten blev lavere, og foderudnyttelsen blev heller ikke som forventet forbedret. Kødprocenten blev dog i lighed med erfaringerne fra praksis forbedret i begge besætninger. De største grise åd sandsynligvis noget mere, end den til stien tildelte slutfoderstyrke, på bekostning af de mindste og svagere grise i stien. De største grise fik derved dårlig foderudnyttelse og kødprocent, mens de mindste grise i stien derimod brugte en større del af energien på vedligehold. Kødprocent Det kan ud fra praksiserfaring og afprøvningens resultater Begrænset ad libitum fodring går i sin enkelthed ud på, at grisene har en sammenhængende natpause uden foder og fri adgang til foder i dagtimerne. Her praktiseret med ventilfodret styring. Foto: Morten Thomsen konkluderes, at kødprocenten forbedres ved at anvende begrænset ad libitum fodring. Afprøvningen viser dog, at foderudnyttelsen ikke forbedres. Det kan derfor kun betale sig at benytte begrænset ad libitum fodring, hvis man ønsker at optimere på kødprocenten og samtidig har mulighed for at have grisene længere i stalden for at opnå en optimal slagtevægt. Det er samtidig vigtigt at have en valid E-kontol for at kunne følge, om begrænsningen giver den ønskede reduktion i daglig foderoptagelse og forbedring i kødprocent.

3 ALT OM Foderspild Sparer 150 foderenheder pr. årsso med minimal indsats En grundig besætningsgennemgang reducerede foderforbruget fra til foderenheder pr. årsso. Samtidig steg effektiviteten 0,7 grise pr. årsso. "Vi sparer op mod kr. årligt med nogle relativ få ændringer i den daglige pasning," siger Michael Elneff (tv) og Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S. Foto: Morten Thomsen. Af Morten Thomsen "I begyndelsen var vi nok skeptiske med hensyn til, om de tiltag, som Ellen Møller og VSP foreslog, kunne have nogen nævneværdig effekt på foderforbruget," siger Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S. En skepsis som driftslederen, Michael Elneff, dengang delte. Efter, at de begge har set den sidste opgørelse over foderforbruget, må de nu konstatere, at effekten var større, end de begge ventede. Foderforbruget pr. årsso er nemlig faldet fra til foderenheder. Og det er sket samtidig med, at produktiviteten er steget med 0,7 fravænnede grise pr. årsso. Besætningen er på 650 årssøer, og det var efter et par besøg af konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning, og med indspark fra VSP, at en række tiltag blev sat i gang. Kikkerten har været rettet mod alle forhold, der har betydning for foderforbruget, men som omvendt ikke måtte have negativ effekt på produktiviteten "Vi har fået indarbejdet nogle enkle rutiner omkring huldvurdering, som har givet en overraskende stor besparelse i foderforbruget," konstaterer Michael Elneff. Der er transponderfodring i drægtighedsstalden, så fodertildelingen har været let at regulere. Skovhave I/S Nordborg, Als 650 søer Smågrise på anden ejendom Transponderfodring Indkøbt færdigfoder Har deltaget i et projekt under VSP omkring reduktion af foderforbruget Projektet er støttet af EU og af Fødevareministeriet Huldvurderer tre gange "Vi huldvurderer nu tre gange: Ved løbning, 30 dage efter løbning og igen 60 dage efter løbning," forklarer Michael Elneff. Han peger på, at det er i drægtigheds- og i løbeafdelingen, at fodertildelingen er skåret ned, ikke i farestalden. "Vi har fået flere søer på midterkurven og færre søer på kurven til de fede eller de magre søer," tilføjer Peter Walz Jørgensen. 26

4 side En opgørelse viser, at vægttabet i farestalden er reduceret med 12 kg i gennemsnit. Før tabte mange søer 40 til 50 kg i dieperioden. Nu ligger mange på bare 10 til 20 kg, og det er netop søer, der taber sig meget i farestalden, der er dyre at få op i et passende huld igen. Af andre tiltag, som Ellen Møller Hansen og VSP foreslog, var at justere foder fem gange i stedet for tre gange ugentligt og at reducere fodertildelingen til ammesøer to dage, når de modtager nye grise. Desuden er foderstyrken under flushing skåret ned fra 5,5 til 4,5 foderenheder daglig, ligesom temperaturkurven i farestalden er ændret. Men samlet er det tiltag, som de let har kunnet indarbejde i det daglige arbejde. "Det er let at mærke soens "Det kom bag på os, at vi kunne reducere foderforbruget så meget med så få midler." Michael Elneff og Peter Walz Jørgensen, Skovhave I/S Fra under til over foderenheder Sofoderforbruget varierer på landsplan fra under foderenheder til over foderenheder pr. årsso. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem produktivitet og foderforbrug. Derfor satte Videncenter for Svineproduktion for halvandet år siden en forsøgsrække i gang, der skulle belyse, om det var muligt, uden negativ konsekvens for produktiviteten, at reducere foderforbruget i produktionsbesætninger. Otte besætninger deltager i forsøget, heriblandt Skovhave I/S på Als. huld samtidig med, at man stimulerer hende op før løbning," bemærker Peter Walz Jørgensen. Han har også erfaret, at huldvurdering er noget, der skal foregå med hænderne og ikke med øjnene. Også for konsulent Ellen Møller Hansen har effekten på foderforbruget været overraskende. "Fordelen er, at det er relativt enkle tiltag, der skal til for at skære foderforbruget ned," siger Ellen Møller Hansen. "På mange områder i soholdet kan man spare foder. Det kan blive til rigtig mange penge," påpeger konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning. Arkivfoto: Morten Thomsen. 100 ton sofoder mindre - hvert år Et lavere forbrug af sofoder skal komme gennem en bedre styring af huldet. Elevatorsøer, søer der svinger op og ned i huld, koster meget foder, og derfor har personalet i sostalden som mål, at huldet skal ligge så konstant som muligt. Midlet hertil er hyppige huldvurderinger. "Vi har fået sat huldvurderingen i system, og så tager det højst en time ekstra pr. 14 dages hold," mener Michael Elneff, der har været ansat i sostalden siden Alder ved første løbning af poltene ligger uændret på syv en halv til otte måneder, men søerne vil nok alligevel blive mindre, efterhånden som huldvurderingen har kørt i længere tid. Besætningen har 14 dages drift og fravænner først omkring 31 til 32 dage. Var fravænningsalderen en uge lavere, ville det alene betyde omkring 50 til 60 foderenheder mindre pr. årsso, og så er besætningen for alvor nede på et bemærkelsesværdigt niveau. "Jeg tror ikke, vi kan komme meget længere ned nu," lyder det fra Peter Walz Jørgensen. Men Gunner Sørensen, VSP, mener ligesom konsulent Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning, at foderforbruget kan falde lidt endnu. "Der er stadig søer, der taber sig en del i farestalden. Kan vi få bedre fat i dem, er det sandsynligt, at forbruget falder lidt mere," siger Gunner Sørensen og Ellen Møller Hansen. Mere hvede Projektleder Thomas Bruun, VSP, har haft indlægssedlerne fra Danish Agro til gennemsyn. Han foreslår nogle ændringer i retning af mere hvede og mindre byg. I dag består korndelen i diefoderet af 50 procent almindelig byg, 10 procent valset byg, 6 procent havre og 11 procent hvede. "Jeg vil som udgangspunkt foreslå 30 procent hvede og tilsvarende mindre byg," siger Thomas Bruun. Peter Walz Jørgensen forklarer det høje bygindhold med risikoen for mavesår. "Vi vil godt overveje mere hvede, for det gør jo også foderet billigere," siger han. 27

5 Huldstyring af so Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved et fast tryk, er soens huld i orden. Hænderne skal løbende justeres. Derfor bør cirka 20 søers rygspæktykkelse måles med en skanner hver tredje måned. Søerne skal have mellem 15 og 20 mm rygspæk ved faring. Af projektchef Gunner Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Foderets formål kan deles op i tre delmål: Vedligehold: Sikrer balance mellem basalstofskiftet og soens legemsvægt. Følgende daglige tildelinger er vejledende: Gylt på 150 kg = 1,5 FEso, so på 200 kg = 1,9 FEso og so på 250 kg = 2,3 FEso. Produktion: Dækker foder til fostertilvækst, mælkeproduktion, soens egen vækst og varmeproduktion samt energi til udskillelse af overskydende næringsstoffer - primært kvælstof. Mavesundhed: Foderets indhold af struktur og fibre De fede søer har ofte forlængede faringer og nedsat foderoptagelse i diegivningsperioden. Derudover er de dyre i drift, da de har et væsentligt højere foderforbrug end normale søer. Foto: Morten Thomsen skal tilpasses, så mavesår undgås. 1 Vedligehold Soens vægt har betydning for, hvor meget foder der skal bruges til vedligehold. Der er ligeledes et stigende energibehov til vedligeholdelse ved stigende alder. Dette skyldes en ændret kropssammensætning (gamle søer indeholder cirka 45 procent protein, mens unge søer indeholder cirka 39 procent protein). Søernes huld styres alene af den tildelte mængde foder. På forkant Nye muligheder og tendenser I drægtighedsperioden bruges cirka 80 procent af foderet til vedligehold, mens 20 procent bruges til produktion af fostre, varme mv. I diegivningsperioden bruges kun cirka 20 procent Søernes huld skal vurderes fire gange pr. cyklus ved faring ved fravænning ved drægtighedskontrol efter fire til fem uger ved cirka 70 dages drægtighed (typisk når gyltene vaccineres første gang før faring)

6 af foderet til vedligehold, mens resten bruges til mælkeproduktion. Staldtemperaturen betyder meget for den fodermængde, søerne skal tildeles, men søernes fedningsgrad og stisystemet er også vigtige faktorer. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag. Hvis der er fugtige lejer eller træk i søernes opholdszone, stiger vedligeholdelsesbehovet yderligere, og søerne skal tildeles op til 1 FEso ekstra pr. dag. 2 Huldvurdering Figuren viser fire forskellige kategorier af søer. Kategorierne 'For fed' og 'For mager' bør overhovedet ikke forekomme i en velfungerende besætning. Søernes huld på løbetidspunktet spiller en stor rolle for, hvordan fodringen i drægtighedsperioden skal gribes an. De første fire til fem uger efter løbning har stor betydning for kuldstørrelsen. Tynde og magre søer kvitterer i form af bedre kuldstørrelse, når de får ekstra foder (4,0 FEso pr. dag). Middel eller fede søers Der SKAL anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet kuldstørrelse påvirkes ikke af, om de får mere foder, end de har behov for, men kuldstørrelsen påvirkes negativt, når de får for lidt foder. Gyltene skal man derimod være mere opmærksomme på, da for meget foder i de første fire til fem uger efter løbning påvirker både kuldstørrelse og faringsprocent negativt. Det er derfor vigtigt, at gyltene kun tildeles mellem 2,2 og 2,4 FEso pr. dag i denne periode. Fra fjerde drægtighedsuge fodres søerne efter huld således, at de er i kategorien 'middel' (se figur) ved indsættelse i farestalden. Det er vigtig at huske, at der også bruges energi til fostertilvækst, fosterhinder, bør og yvervækst i drægtighedsperioden, så foderstyrken skal hæves med mellem 0,5 og 1,0 FEso pr. dag i de sidste tre til fire uger af drægtighedsperioden. De magre søer har større risiko for dårlige reproduktionsresultater og skuldersår i diegivningsperioden. Disse søer skal 'fedes op' inden de indsættes i løsdriftsstalde. Foto: Morten Thomsen 3 Foder til drægtige søer Der er minimumsnormer for aminosyrer, vitaminer og mineraler til drægtige søer. Aminosyrenormerne og normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer er betydelig lavere end normerne til diegivende søer. De fleste af normerne er veldokumenterede under danske forhold, men er gennemsnitsbetragtninger for både unge og udvoksede søer. Unge søer har et større behov for aminosyrer og mineraler end ældre søer i drægtighedsperioden, da de fortsat vokser. Denne situation er der taget hensyn til i normerne, og de kan således trygt bruges i besætningerne. Anvendes foderblandinger med et højt indhold af protein, vil soen både have en proteintilvækst (store søer) og bruge ekstra energi til at udskille det overskydende kvælstof. Der er ikke et eksakt tal på, hvor meget ekstra energi det kræver af søerne, men det vides fra slagtesvin, at for hver 10 gram ekstra protein pr. FEsv påvirker det foderudnyttelsen med cirka to procent. Derfor SKAL der anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet. 4 Mavesundhed Drægtighedsfoderets indhold af fibre og stivelse samt formalingsgrad skal også være i balance for, at fordøjelse og bevægelse af foder i mave/tarmsystemet fungerer på en sund måde. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ses maveforandringer, reduceret foderoptagelse i diegivningsperioden og i værste fald akutte dødsfald blandt søerne. Den optimale balance mellem fibre og stivelse varierer mellem besætningerne afhængig af opstaldningsform, adgang til halm mv., derfor kan der ikke gives en generel anbefaling. Foderet bør være simpelt sammensat og primært bestå af velkendte foderstoffer som byg, havre, hvede og sojaskrå. Fiberindholdet i foderet kan øges ved at bruge grønmel, roepiller og tørret pektinfoder. Konklusion Der er stor forskel i foderforbruget pr. årsso i danske sobesætninger, og denne forskel kan ikke forklares med antal grise pr. årsso og heller ikke ved forskelle i diegivningstiden. VSP har fulgt otte almindelige sobesætninger og kortlagt deres foderforbrug. Derefter er der foretaget en række fodringsmæssige ændringer i besætningerne, og foderforbruget er igen blev kortlagt. I alle besætningerne er huldstyring i drægtighedsperioden et indsatsområde, og det har handlet om at få mere ensartede søer og generelt at få slankere søer. Det er muligt at reducere foderforbruget med op til 10 procent ved at fodre med omtanke og have fokus på god huldstyring.

7 Forskning Mælkeydelsen hos en højtydende so er ekstrem høj Konklusion Resultaterne fra 18 internationale og tre danske forsøg er bearbejdet statistisk, og det er nu muligt at give nogle præcise bud på søers mælkeydelse igennem diegivningsperioden ud fra en given kuldstørrelse og kuldtilvækst. Undersøgelsen viste, at søers mælkeydelse topper 17 til 19 dage efter faring og, at de bedste søer præsterer knapt 15 kg mælk dagligt. Resultaterne viser som forventet, at mælkeydelsen var højest hos søer, der ligger med mange grise. Denne artikel illustrerer, hvorfor det er meget vigtigt at fokusere på soens foderoptagelse i farestalden. Af Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion, Anja V. Hansen, University of California, Davis, Anders Strathe, University of California, Davis, Ermias Kebreab, University of California, Davis og Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet. Mælkeydelse er vanskelig at måle, og derfor registreres det kun i videnskabelige forsøg. Den udviklede model bruger kuldstørrelse og gennemsnitlig kuldtilvækst (kg/dag) til at beregne soens mælkeproduktion, da disse informationer er lettilgængelige. Kuldstørrelsen og kuldtilvæksten skal forstås som produktionsmål og ikke som et resultat af en given mælkeproduktion. Med modellen kan en laktationskurve konstrueres for en so med en given kuldstørrelse og kuldtilvækst, hvilket giver et godt billede af, hvordan mælkeproduktionen ændrer sig gennem diegivningsperioden, og hvornår soen opnår maksimal ydelse. Et eksempel på anvendelsen af de formler, der er udviklet af Hansen et al. (2012), er illustreret i figur 1 til 4, og disse tager udgangspunkt i tre søer, der hver især har præsteret følgende: En so, der fravænner 11 grise á 7,4 kg på 28 dage En so, der fravænner 13 grise á 7,4 kg på 28 dage En so, der fravænner 13 grise á 8,7 kg på 28 dage Vægttab De fleste søer taber sig i diegivningsperioden, da energibehovet til mælk og vedligehold i dele af diegivningsperioden overstiger den mængde foder, som soen kan æde. Et vægttab på mellem 10 til 20 kg i diegivningsperioden er normalt og også nødvendigt for, at soen yder mest mulig mælk. Det gælder i praksis, ved korrekt foderjustering, om at sikre, at vægttabet ikke stiger ud over dette niveau, da det kan påvirke soens holdbarhed og efterfølgende produktivitet. Soen kan mobilisere både protein og fedt fra egne depoter, og disse næringsstoffer omsættes effektivt til mælk. I en hollandsk undersøgelse omfattende mere end 500 søer fra to forsøgsbesætninger blev det fundet, at cirka 5,5 gange (på vægtbasis) så meget fedt som protein mobiliseres (Bergsma et al., 2009). Hvis foderstyrken eller indholdet af en aminosyre i foderblandingen medfører underskud til dannelse af mælkeprotein, så vil soen mobilisere kropsprotein for at kunne producere den ønskede mængde mælk. Soen kan ikke mobilisere en enkelt udvalgt aminosyre, så det er den først begrænsende aminosyre, der afgør om eller hvor meget kropsprotein, der mobiliseres. Videnskabelige undersøgelser viser, at soen i diegivningsperioden er i stand til at mobilisere op til 300 til 350 g kropsprotein pr. dag eller cirka en procent af kropsproteinpuljen, hvilket igen understreger, hvor højt mælkeproduktionen prioriteres af soen (Sauber et al., 1998). Et par tommelfingerregler er, at en højtydende so skal æde omkring seks FEso seks til syvdage efter faring og, at foderoptagelsen, når mælkeydelsen er på sit højeste, skal ligge omkring 9 til 10,5 FEso pr. dag. Bemærk, at kurverne (figur 3 og 4) ikke er foderkurver, men kurver, der beskriver mælkeydelsen målt på basis af energi på givne tidspunkter. Det er kuldets tilvækst, der afgør, hvor meget foder der er behov for. Omvendt er det også meget vigtigt, at søerne ikke fodres i stå i diegivningsperioden! Mobilisering for at dække lysinbehov Når en so producerer 13 kg mælk (case 2 so), og somælk indeholder 4,1 g lysin pr. kg mælk, udskilles der 53 g lysin i mælken pr. dag, hvilket svarer til 62 g standard fordøjeligt lysin pr. dag. Et vægttab på mellem 10 til 20 kg i diegivningsperioden er normalt og også nødvendigt for, at soen yder mest mulig mælk. Foto: Jens Tønnesen 30

8 Mælkeydelse (kg/dag) Top: 14,2 liter mælk (dag 19) Top: 13,1 liter mælk (dag 17) Top: 10,7 liter mælk (dag 17) 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring Samletet mælkeydelse (kg) Total ydelse: 330 kg mælk Total ydelse: 306 kg mælk Total ydelse: kg mælk grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring 1. DAGLIG MÆLKEYDELSE for tre søer med forskelligt antal grise og fravænningsvægt. Det ses af figuren, at højtydende søer producerer over 14 liter mælk om dagen, hvilket stiller store krav til soens energiog næringsstofomsætning. Den blå kurve repræsenterer en gennemsnitlig so i mange besætninger, mens den røde og den grønne kurve viser mælkeydelsen for de bedste 10 til 15 procent af søerne i besætningerne. 2. SAMLET MÆLKEYDELSE beregnet i kg for de tre søer. Over en 28 dages diegivningsperiode vil en so med et stort kuld gode grise malke op mod 1,5 gange sin egen kropsvægt, hvilket viser, at der er et kæmpe flow af vand og næringsstoffer til yveret. Daglig mængde energi udskilt i form af mælk (FEsv pr. dag) 9 Top: 8,5 FEsv (dag 16) 8,5 8 7,5 Top: 7,9 FEsv (dag 15) 7 Top: 6,5 FEsv (dag 15) 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 3 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 2,5 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring Samlet energi i soens mælk (FEsv pr. dag) Total ydelse: 185 FEsv Total ydelse: 199 FEsv Total ydelse: 154 FEsv 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Dage efter faring 3. DAGLIG MÆNGDE ENERGI (FEsv) som udskilles i soens mælk. Det må ikke forstås som den foderstyrke, soen har behov for, idet der også er et behov til soens eget vedligehold. Denne størrelse er ikke præcist fastlagt for en diegivende so. For en drægtig so kræver vedligehold 2,0 til 2,5 FEso pr. dag, mens det for en diegivende so formentlig vil udgøre cirka 10 til 20 procent af behovet til mælkeproduktion. Ligger soens foderoptagelse for lavt, vil der ske en massiv mobilisering fra soens fedt- og proteindepoter for at sikre mælkeydelsen, da mælkeproduktionen har førsteprioritet hos soen. 4. SAMLET MÆNGDE ENERGI (FEsv) som udskilles i soens mælk. For soen med 13 grise vil der, uanset om den har moderat eller høj fravænningsvægt, være et krav om, at foderoptagelsen er høj. Med et output på 185 til 199 FEso i mælken er der ikke plads til dårlig foderjustering!! I så fald vil søerne tabe sig så massivt, at den efterfølgende reproduktion forringes markant. Soen skal bruge cirka to g lysin til vedligehold, så det samlede lysinbehov er 64 g/dag. Hvis foderets lysinindhold er seks g standard fordøjeligt lysin pr. FEso, skal soen æde 10,7 FEso pr. dag for at dække behovet. Hvis soen kun æder 9 FEso pr. dag, så er lysinindtaget 54 g pr. dag. Indtaget vil altså ikke kunne dække hele lysinbehovet, så soen må mobilisere 142 g kropsprotein pr. dag, da kropsprotein indeholder cirka syv procent lysin. Som nævnt ovenfor er det ikke urealistisk, at en so kan mobilisere 142 g kropsprotein pr. dag, men man skal huske, at kropsproteinet skal genopbygges i den efterfølgende drægtighed. Fokus på mælkeydelse i praksis Ydelsen på de tre søer i ovenstående kan bruges i praksis. Hvis man laver en vurdering af soens samlede foderoptagelse indtil fravænning og sammenholder dette med antallet af fravænnede pr. fravænning (grise i kuldet) og deres fravænningsvægt, så kan man vurdere, om der er risiko for alt for store huldtab - din dyrlæge eller rådgiver kan give dig yderligere inspiration til at komme eventuelle problemer til livs. Læs mere A.V. Hansen, A.B. Strathe, E. Kebreab, J. France, P.K. Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. In press. R. Bergsma, E. Kanis, M.W.A. Verstegen, C.M.C van der Peet- Schwering, E.F. Knol (2009): Lactation efficiency as a result of body composition dynamics and feed intake in sows. Livestock Science. 125, pp T.E. Sauber, T.S. Stahly, N.H. Williams, R.C. Ewan (1998): Effect of lean growth genotype and dietary amino acid regimen on the lactational performance of sows. Journal of Animal Science. 76, pp

9 Noter Tablet mod energitab Søerne i farestalden skal i stigende grad passe flere pattegrise og gerne sikre en høj fravænningsvægt. Soens energibalance kan derved være påvirket negativt, og i værste fald er søerne magre ved fravænning. Som hjælp mod det har Vitfoss produktet Sow Stimul, der er et tilskudsfoder i tabletform. Tabletten tildeles soen ved fodring én gang dagligt tre dage før og tre dage efter fravænning. Negativ energibalance påvirker i følge Vitfoss antal dage fra fravænning til løbning, antal løsnede æg og dermed kuldstørrelse samt drægtighedsprocent. Sow Stimul består af fermenteret kartoffelprotein, kartoffelprotein og majsgluten. Stimuleringen sker ifølge Vitfoss via en naturlig forøgelse af hormonet IGF-1, der signalerer energistatus til de kirtler og væv, hvor soen producerer reproduktionshormonerne. Sigt kornet hver 14. dag Som hjemmeblander skal man lave en sigteanalyse af sit formalede korn hver 14. dag. Fint formalet korn giver den bedste foderudnyttelse, så hvis man har svært ved at få reduceret sit foderforbrug i slagtesvinestalden, kan årsagen være, at foderet ikke er tilstrækkelig fint formalet. VSP anbefaler følgende mål: Mindst 60 procent under en mm Maksimalt 40 procent mellem en og to mm Intet over to mm En sigteprøve skal rystes fem minutter, før resultatet aflæses. Kniber det med at få kornet formalet tilstrækkelig fint, skal man overveje at skifte til et to mm pladesold, en skivemølle, der er skruet helt sammen, eller for eksempel malebromøllen fra Big Dutchman, der også kan formale kornet meget fint. Eneste årsag til at overveje en grovere formaling af kornet er, hvis grisene får mave-tarm-problemer eller endetarmsudfald, men det kan undersøges ved hjælp af USK. VSP anbefaler, at man laver en sigteanalyse af sit formalede korn hver 14. dag. Foto: Morten Thomsen. 32

10 Hvad mener du? Hvordan fodrer du slagtesvinene? Multifasefodring med tørfoder Vi har slagtesvin på fire ejendomme, og på de tre af dem fodres grisene restriktivt med vådfoder, mens det er tørfodring på den sidste. Tørfodringsanlægget er et anlæg til multifasefodring med glidende overgang mellem blandingerne og styring og opsamling af data på ventilniveau. På en af ejendommene er der hjemmeblanding, mens resten er baseret på indkøbt foder. Vi køber cirka 100 ton færdigvarer om ugen. Hvad der er bedst - indkøbt foder eller hjemmeblandet og tørfoder eller vådfoder - afhænger af flere ting. Indkøbt færdigfoder er nemt, og det pelleterede foder fungerer fint. Men vi tjener mest på det hjemmeblandede foder. Når vi alligevel ikke hjemmeblandet det hele, er det blandt andet fordi, vi er begrænset af den mængde eget korn, vi har til rådighed. Vi dyrker korn på 200 hektar, og det fodrer vi op. Men hjemmeblanding baseret på indkøbt korn, ser jeg ingen fordel ved. Lars Hummeluhr, Rodstedgaarde, Suldrup slagtesvin Højere tilvækst med færdigfoder Vi har slagtesvin på tre sites - to med i alt stipladser og et med 500 stipladser. På de to med stipladser er det vådfodring. Det er hjemmeblandet foder baseret på eget korn, valle, soja i nærmest ren form og en tilskudsblanding, der er specielt tilpasset mine forhold. Det vil sige med udgangspunkt i proteinindholdet i kornet i siloen og baseret på, at vi har trukket så meget soja ud som muligt. På ejendommen med 500 stipladser er det tørfodring med indkøbt færdigfoder, der udfodres i rørfodringsautomater. Det billigste foder har vi herhjemme med det hjemmeblandede vådfoder, men den højeste tilvækst opnår vi med færdigfoder. På vådfoder er tilvæksten 900 gram plus og i stalden med færdigfoder 950 til gram. Den højere tilvækst kan dog nok også tilskrives, at der her praktiseres alt ind - alt ud på ejendomsniveau. Henrik Refslund Hansen, Bredebro slagtesvin Opnå en bedre indtjening på dine slagtesvin! Indfør nyt koncept i din slagtesvinproduktion Nyt koncept øger din indtjening tjen op til 40 kr. mere pr. slagtesvin ved at indføre nyt koncept! Danish Agro er udpeget som samarbejdspartner i Danish Crown s koncept alt ind alt ud produktion. Konceptet går ud på at hjælpe dig som svineproducent til at øge din indtjening ved at følge en række anbefalinger. Konceptet består bl.a. af følgende elementer: 4 Ring og hør nærmere om konceptet på tlf ! Læs mere på Rengøring Sunde grise Øget indtjening

11 Close Up En nyhed fortalt i billeder af Jens Tønnesen og i tekst af Ole W. Rasmussen... 1/ Korngraven er den oprindelige, og her aflæsses alle løsvarer. Fra korngraven transporteres varerne op under loftet og hen til råvaresiloerne, men der er også mulighed for rensning. Foderfremstilling til flere Nyt SKIOLD male- og blandeanlæg på Stenkær ved Horsens producerer cirka 25 ton foder om dagen. Af Ole W. Rasmussen Go-Gris I/S har taget et nyt male- og blandeanlæg i brug og producerer her dagligt foder til søer med smågrise og slagtesvin. I alt bliver det til cirka 25 ton foder om dagen fordelt på to soblandinger, tre smågriseblandinger samt slagtesvinefoder. Go-Gris I/S tæller fem ejere og syv ejendomme, hvoraf en dog er et rent planteavlsbrug. De fem ejere er Poul Erik Mogensen og sønnerne Mads og Martin Mogensen, Hans Jørgen Mogensen og Jonas Würtz.

12 1 2 2/ Male- og blandeanlægget blander foder hver dag. Mads Mogensen er her også hver dag, men da det hele er automatisk styret, er der ikke nødvendigvis noget at lave hver gang. "I alt bliver det til én dag om ugen, jeg bruger på at overvåge og servicere anlægget og køre ud med foder til de andre ejendomme," siger Mads Mortensen. Kørslen med foder sker en gang om ugen. ejendomme Fortsætter Produktionen i Go-Gris I/ S tæller 750 søer og produktion af slagtesvin og smågrise. Men dertil kommer, at en nabo er medejer af mølleriet og også får leveret foder. Derfor bliver det søer med smågrise og slagtesvin, der blandes til. Når der ikke med det nye anlæg blandes til alle slagtesvin, er det fordi, at nogle af slagtesvineejendommene i forvejen har blanderi. I alt blandes cirka 100 ton foder pr. uge. Anlægget, der er et SKI- OLD male- og blandeanlæg, er opført på ejendommen Stenkær ved Horsens, og her er det Mads Mogensen, der tager sig af den daglige drift, ligesom han også fragter foder ud til de øvrige ejendomme Male- og blandeanlægget er opført i en eksisterende foderlade, der også tidligere rummede et blanderi, som dog kun lavede foder til grisene på denne ejendom.

13 3 4 Close Up En nyhed fortalt i billeder af Jens Tønnesen og i tekst af Ole W. Rasmussen... 4/ Råvarerne doseres via kæderedlere frem til møllen. Inden formalingen passerer kornet først gennem en soldrenser, der frasorterer sand, sten, ukrudtsfrø med videre. "En god ide af hensyn til slitage og af hensyn til grisene," mener Mads Mogensen. Så god en idé, at man nu er ved at tage tilbud hjem på soldrensere til de øvrige blandeanlæg i Go-Gris også. 5 3/ Anlægget rummer otte mineralpåslag til varer i big bags. Foruden vitaminer og mineraler er her også sække med HP 300, mælkepulver og majs. 5/ Der produceres cirka 25 ton foder om dagen fordelt på to soblandinger, tre smågriseblandinger samt slagtesvinefoder / Fedt tilsættes sammen med mineraler, når blanderen er fyldt med råvarer fra møllen. Den isolerede fedttank rummer liter. 7/ Styringen er en FlexMix Pro, der kan håndtere to blandere og styre en individuel formaling på både recept- og komponentbasis. Her tilrettelægges recepter, formalingsgrad med videre, og der er også lagerkontrol, så der er styr på, hvad der er i siloerne

14 / Møllen er en 30 kw SK5000 skivemølle, og den er valgt fordi, den automatisk kan variere formalingsgraden i de enkelte blandinger. Til søerne males således, at 50 til 60 procent har en partikelstørrelse under én millimeter, og i smågriseog slagtesvineblandingerne er det 80 procent med en partikelstørrelse under én millimeter. "Alternativet ville have været to hammermøller med to sold, som der så skulle skiftes mellem. Ulempen er, at vi kun har én mølle, men den har da ikke svigtet endnu," siger Mads Mogensen. 9/ Fra blanderne afleveres foderet til en af de fire udleveringssiloer til højre. De rummer hver 25 m3. Foderet føres fra siloerne til vognen - en HM Sneglevogn - med kopelevator. Mads Mogensen har designet anlægget sammen med SKIOLD og blandt andet sikret et større udleveringsanlæg for at spare tid ved udleveringen. "Det tager 10 minutter at læsse 15 ton foder," fortæller han. 10/ Skivemøllen formaler råvarerne direkte til to Unimix 1500 blandere. Når den ene blander er fyldt med råvarer tilsættes mineraler og fedt, og herefter starter blandeprocessen. Mens der blandes i den ene blander, går møllen i gang med at formale til den anden blander. Herved opnås en kapacitet på 3 til 3,5 ton i timen. Begge blandere er forsynet med et selvrensende dysefilter, der fjerner kondens fra anlægget / Begge blandere er forsynet med et selvrensende dysefilter, der fjerner kondens. Det reducerer fugt i anlægget og forebygger bakterievækst. 12/ Der er i alt otte råvaresiloer, og de rummer hvede, byg, havre, soja og fiskemel. Der anvendes udelukkende eget korn til foderfremstillingen. Go-Gris råder over 550 hektar, der dyrkes med korn og frøafgrøder. Den lille silo forrest rummer det færdigblandede foder, der alene anvendes på ejendommen Stenkær.

15 Rasp Rapskager er fortsat en god idé Brug rapskager i svinefoder, hvis det gør foderblandingen billigere - endnu mere viden er på vej. Af chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion Det er stadig relevant at anvende rapskager i foderblandingerne for at få et billigere foder. Det er det økonomisk optimale at blande 5 til 10 procent i svinefoder i dag. Iblandingsprocenten varierer dog meget imellem blandinger og foderlevera ndører. VSP har igen nem de sidste år haft fokus på brugen af raps i både smågrise og slagtesvinefoder, og der er gennemført f lere a fprøvninger med en høj iblanding På forkant Nye muligheder og tendenser Rapskage S V IN SPECIAL NR Rapskage er restproduktet ved varmebehandling og mekanisk presning af rapsfrø. Olieindholdet er mellem 9 og 12 procent. Rapsskrå er restproduktet fra varmebehandling, presning og ekstraktion af olie og har et fedtindhold, der er noget lavere, mellem to og fire procent.

16 side Fotos: Henning Laen Sørensen og Morten Thomsen af rapskager til både smågrise og slagtesvin. Overraskende nok viste det sig, at smågrise kan vokse lige så effektivt på en foderblanding med 15 procent rapskager, som hvis hele proteindelen var fra sojaprodukter. Brug af rapsskrå gav ikke samme positive effekt hos smågrise. Slagtesvin derimod opnår en ringere produktivitet ved h ø j e m æn g der raps i foderet, og hvis der ibl a nde s 10 procent skal den lavere produktivitet modsvares af en reduktion i prisen på cirka fem kr. pr. 100 FEsv. Rapskager til grise Det er vigtigt af hensyn til spækkvaliteten, at der ikke tildeles for høje mængder rapskage i slagtesvinefoderet, da det kan medføre blødt spæk og dermed en kvalitetsforringelse af slagtekroppen. Derfor anbefales det maksimalt at bruge 15 procent rapskage fra 40 kg og til slagtning. VSP arbejder p.t. på at få bestemt grænseværdierne for spækkvalitet og dermed anbefalingerne for iblanding af fedtrige råvarer, bedre end de er i dag. len af skadelige nedbrydningsprodukter reduceres Fermentering af raps for at øge fordøjeligheden af proteinet og nedbryde andelen af glucosinolater Store variationer Generelt er der fundet store variationer i indholdet af S V IN SPECIAL NR Raps og spæk Generelt arbejdes der på flere felter for at gøre rapskagen så god for grise som muligt. Der arbejdes på: At udvikle rapssorter med et lavt indhold af glucosinolater og højt udbytte i marken At forbedre processen ved olieudvinding, så ande- 39

17 Rasp næringsstoffer i rapskager specielt for protein og lysin. Dette kan eventuelt sammen med svingende indhold af glucosinolater og skadelige nedbrydningsprodukter heraf være årsag til, at raps tidligere har haft et dårligt ry. Det er derfor vigtigt at kende næringsstofindholdet i de rapsprodukter, der iblandes foderet for at kunne optimere rapskager rigtigt ind i foderblandingen. De næste par år vil der stadig være fokus på rapskvalitet, idet der er følgende projekter i gang: Projekter om rapskvalitet Fermenteret raps til smågrise: Sammenligning af almindelig rapskage med fermenteret rapskager fra

18 Vådfodereksperten. Der anvendes samme rapsparti i begge grupper. Som kontrol anvendes en traditionel sojabaseret blanding. Målet er at finde ud af, om fermentering af rapskagen både har en markant positiv effekt på proteinfordøjelighed og kan reducere indholdet af glucosinolater. Rapskager i hele vækstperioden: Grise fra fravænning (først fra cirka 10 kg) til slagtning fodres med foderblandinger i hele vækstperioden med enten højt eller lavt glucosinolatindhold. Målet er at finde ud af, om glucosinolatindholdet i rapsen er afgørende for grisenes produktivitet i hele vækstperioden sammenlignet med en traditionel sojablanding. Summen af glucosinolater: Grise fra fravænning til slagtning fodres med samme mængde glucosinolater, men på forskellige tidspunkter i vækstperioden. Den samme mængde rapskage tildeles enten over hele vækstperioden eller fra cirka 60 kg til slagtning. Der sammenlignes med en traditionel sojablanding. Raps og kvalitet Rapskager varierer i kvalitet, og det er specielt sorten og dermed indholdet af de væksthæmmende stoffer glucosinolater, der er afgørende for, hvor godt grisene tåler rapskagen. Jo lavere indhold af glucosinolater, jo mere 'produktionssikkert' er det at anvende rapskagen. Varmebehandlingen ved olieudvindingen har også indflydelse på kvaliteten af rapskagen som svinefoder. En hård opvarmning medfører både en reduktion i fordøjeligheden af aminosyrer, men påvirker også andelen af skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne. Så anbefalingen er at efterspørge/dyrke raps med lavt indhold af glucosinolater og behandle varen skånsomt under olieudvindingen. Rapskager en god idé Alt i alt er der de seneste år opnået en viden, der bekræfter, at det er en god idé, både økonomisk og produktivitetsmæssigt, at anvende rapskage i svinefoder (til slagtesvinene kun, når foderprisen er lavere). For smågrisene kræver det, at råvaren har været behandlet skånsomt, at der er et kendskab til næringsstofhindholdet for, at der kan bruges høje mængder raps i foderet til smågrise. For slagtesvinene vil de nye undersøgelser kunne dokumentere, om der er mulighed for at anvende rapskage i større mængder, såfremt det enten gives i en kort periode sidst i vækstfasen, eller der anvendes et produkt med et lavt glucosinolatindhold. For at sikre en god kvalitet af de rapsprodukter vi tilsætter svinefoderet og for, at olieudvindingsprocessen ikke skader rapsen, vil det være en god forsikring, hvis der fremadrettet dyrkes sorter, der har et lavt glucosinolatindhold. Fish'n Chops DU ER HVAD DU SPISER Dine kunder er kræsne - og lader sig ikke spise af med hvad som helst. - Har jeg garanti for, at der ikke er nogen risiko forbundet med produktet? - Påvirker mit valg det globale miljø? Det er ikke længere kun prisen, der afgør, om vi skal have koteletter til middag. Fødevaresikkerhed, sporbarhed, dyrevelfærd og bæredygtighed er blevet almindelige begreber blandt kritiske forbrugere og det stiller store krav til både os og dig. DET SIKRE LED I FØDEKÆDEN Fiskemel og fiskeolie fra FF Skagen er en væsentlig del af det foder, som bruges til opdræt af svin over hele verden og her igennem medvirkende til, at vi mennesker får en række livsnødvendige proteiner. Hertil kommer de flerumættede Omega-3- fedtsyrer. I samarbejde med vores kunder gennemfører vi til stadighed en grundig og avanceret produktudvikling. Her handler det ikke alene om opdrætternes og forbrugernes behov men i høj grad også om dyrenes. Om proteiner, mineraler og vitaminer og om smag. Som en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie har vi committet os til kun at levere produkter, som er fremstillet med hensyntagen til miljø- og forbrugerkrav. Produceret af råvarer, der af Det Internationale Havforskningsråd, ICES anses for at være bæredygtige fiskearter. Hertil kommer, at en del af vores produktion finder sted på basis af afskær fra konsumfiskeindustrien. So if you want your customers to lick their chops? Go for products from FF Skagen. NYGAARD, SKAGEN, TLF Havnevagtvej Postboks DK-9990 Skagen - Tel Fax [email protected] - FF Skagen er certificeret med ISO 9001, ISO 14001, HACCP og GMP+ den højst opnåelige dokumentation indenfor kvalitet, miljø og fornuftig brug af energi i produktionen.

19 Overblik / Kornrensere 9kornrensere til vælger Overblik Sådan virker det - og sådan du rigtigt Research: Jakob Ulstrup hjemmeblanding SVIN SPECIAL har kontaktet ni danske leverandører af kornrensere, der kan bruges i forbindelse med hjemmeblanding af svinefoder. De fleste af renserne kan også bruges til at rense hjemmeavlet såsæd og endda til at separere blandsæd. Damas, Cimbria og Westrup er specialiserede producenter af kornrensere til industrien. Disse har derfor et meget bredt program, der også indeholder rensere med meget høje kapaciteter. For sammenlignelighedens skyld er der fra disse udvalgt produkter med mere moderate kapaciteter. De øvrige firmaer laver primært rensere designet til hjemmeblanding, som et supplement til deres øvrige produkter. Listepriserne er opgivet i danske kroner, eksklusiv moms. Der tages forbehold for ændringer i priser og specifikationer samt for trykfejl. side Konsulent kommentar side 48 42

20 Alpro Helix 3500 Big Dutchman tromlerenser Maskinens opbygning: Tromlerenser med ét gradueret sold. Soldet er et universal, som ikke kan udskiftes. Sorteringsstørrelser justeres ved hjælp af afskærming på soldet. Helix 3500 er forberedt til påmontering af vådbejdseanlæg. Hvad kan den frarense? Forrest sidder en kørner, som sikrer frarensning af stakkene. Støv og lette partikler suges fra ved hjælp af en blæser. I den første soldfraktion frarenses sand og ukrudtsfrø, i den næste de små kerner, mens store partikler, som sten og strå, går ud af enden. I alt sorterer maskinen materialet i fire fraktioner. Sorteringsmuligheder: Maskinen en specielt udviklet til at sortere hjemmeavlet såsæd, men kan også bruges til at fraktionere blandsæd og i forbindelse med hjemmeblanding af foder. Kapacitet: Mellem to og tre ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Kapaciteten nedsættes ikke væsentligt, fordi kornet drives fremad i en sneglegang. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Alpro anbefaler rensning før blanding, fordi maskinens kapacitet ikke er stor nok til at følge med i høst. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. Vådbejdseanlæg fås for ekstra ,- kr. Maskinens opbygning: En traditionel tromlerenser med to solde. Oversoldet tager stenene, mens undersoldet tager sandet. Der kan påmonteres luft, så der suges fra udgangsenden. Soldene kan udskiftes. Hvad kan den frarense? Ukrudtsfrø bliver frarenset i stort omfang i undersoldet. Knækkede kerner kan frarenses, hvis der monteres et grovere undersold. Sorteringsmuligheder: Såsæd kan sorteres med det rette sold. Teoretisk set kan den også anvendes til separation af blandsæd, hvis bare soldet er stort nok. Det vil dog nedsætte kapciteten, fordi de to soldes størrelser så ligger ret tæt på hinanden. Kapacitet: Op til 6,5 ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Utvivlsomt nedsat, men vanskeligt at sige hvor meget. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Denne renser er beregnet til rensning efter lagring, men Big Dutchman anbefaler også rensning før lagring, fordi man så sparer tørreomkostninger til ukrudtsfrø, og fordi kornets kvalitet bevares bedre uden jord og sand. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. komplet med solde og stativ. 43

21 Overblik / Kornrensere Cimbra: Combi Cleaner Delta Damas Uniseed og Duoseed Maskinens opbygning: Soldrenser beregnet til både forrensning og finrensning. Der er tre soldkasser: Et forsold til de helt grove materialer, et oversold, der frarenser overstørrelses-partikler, og et fint sold, der frarenser sand og andre fine partikler. Umiddelbart før det rensede materiale forlader udløbet, passerer det et 'suge-sold', hvor lette partikler suges op. Der er også forsug på maskinen, der fjerner støvet inden selve rensningen. Hvad kan den frarense? Ukrudtsfrø, støv, sand, avner, hule kerner mm. kan frarenses, afhængig af soldopsætningen og udstyret. Sorteringsmuligheder: Ved at ændre hældning på soldkasserne og eventuelt påmontere andre solde, kan det forrensede materiale finrenses. Combi Cleaner kan derfor bruges til maltbyg, hjemmeavlet såsæd samt, med den rette sold-opsætning, separering af blandsæd. Kapacitet: Fra cirka fem til otte ton pr. time ved finrensning af maltbyg, op til 45 ton pr. time ved forrensning af hvede eller byg. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Ved forrensning nedsættes kapaciteten ikke. Kapaciteten ved finrensning er mere afhængig af vandindholdet og mængden af frarens Rensning før lagring eller før blanding af foder? Det optimale vil være at gøre begge dele. Ellers efter tørring, så fjerner man mest sand i én omgang. Dét giver mindre slitage på blandeanlægget. Pointen med at frarense før tørring er, at man ikke skal tørre på ukrudtsfrø. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. Blæser: Ekstra ,- kr. Der må påregnes ekstraudgifter til afsugerrør, cyklon og montage. Maskinens opbygning: Tradtionelle plansolsmaskiner. Uniseed har i alt fire solde, fordelt to og to i hvert sit soldplan. Duoseed er to sammenbyggede Uni-seed-maskiner og har derfor dobbelt så mange solde som Uniseed. Maskinerne leveres typisk med forsug. Hvad kan den frarense? Stort set det hele, det vil sige støv, sand, ukrudtsfrø og avner. Knækkede kerner kan den også tage, afhængig af soldopsætningen. Sorteringsmuligheder: Kan anvendes til at sorterer hjemmeavlet såsæd og separare blandsæd med de rette solde monteret. En luftaspiratør vil være et godt supplement Kapacitet: 30 ton pr. time ved forrensning med Uniseed, omkring fire ton pr. time ved finrensning. Duoseed har dobbelt så stor kapacitet. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Ikke reduceret væsentligt, fordi den angivne kapacitet i forvejen er angivet ved 18 procent vand. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Damas anbefaler tørring af kornet på vej ind fra marken, fordi man sparer lagerplads og ikke skal tørre på grønt ukrudt. Pris, vejl. ekskl. moms: Tra ,- til ,- kr. 44

22 Kongskilde KDC 4000 Skiold soldrenser Maskinens opbygning: Tromlerenser med to soldtromler. Den indvendige tromle er i tre sektioner, mens den udvendige er i to sektioner, som kan monteres med solde i forskellig størrelse perforeringer og forme. Blæser ved udløbet frarenser støv og let affald og virker i princippet som en aspiratør, efter afgrøden er blevet renset over soldene. Hvad kan den frarense? Det afhænger af soldopsætningen. Frarensning af store urenheder i indersoldet nedsætter kapaciteten, men giver en bedre rensning, da den udvendige sold ikke bliver belastet med store urenheder. Store partikler frarenses i indersoldet, mens sand og ukrudtsfrø frarenses i ydersoldet. Luft-enheden ved udløbet fjerner støvet. Sorteringsmuligheder: Maskinen bruges typisk som forrenser. Kan bruges som fin-renser til at lave såsæd til eget forbrug. Dette gøres ved at ændre soldperforeringer og hældning på maskinen. En lavere hældning giver en nedsat kapacitet, da materialet er på soldene i længere tid. Til gengæld giver dette en bedre rensning. Maskinen kan også bruges til maltbygsortering og til at sortere raps fra hvede/ byg eller ærter fra byg. Kapacitet: Maksimum 40 ton pr. time til forrensning. Cirka syv til ni ton pr. time ved rensning af såsæd og cirka fem til seks ton pr. time til maltbyg sortering. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Nedsat, fordi renseren er dimensioneret til rensning af korn med 15 procent vand. Maskinens opbygning: Traditionel soldrenser med to solde. Sten og andre større partikler frarenses på oversoldet, mens kornet falder igennem til undersoldet, der frarenser sand, støv og ukrudtsfrø. Ikke monteret med sug som standard, men soldkasserne er forseglede med gummi for minimal støvudvikling. Der kan påmonteres rensekugler i kassetter under soldene. Hvad kan den frarense? Sand, ukrudtsfrø og større urenheder. Knækkede kerner, afhængig af soldopsætningen. Støv kan frarenses med påmonteret sug. Sorteringsmuligheder: Kan også bruges til hjemmeavlet såsæd og blandsæd, afhængig af soldopsætningen. Kapacitet: 6 ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Omkring 50 procent, svarende til tre ton pr. time. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Skiold anbefaler rensning inden kornet lægges i siloen ved høst, så slitagen forårsaget af sandfraktionen minimeres, og mængden af toxiner fra ukrudtsfrø og jord reduceres. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. inkl. solde. Ekstra solde koster 1.000,- kr. pr. stk. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Kongskilde anbefaler rensning inden lagring med en aspiratør (luftrenser), så småukrudt og støv fjernes. Inden foderblading anbefales soldrensning, som så fjerner det støv, halmrester, ukrudt med mere, som lettere falder fra kornet efter tørringen. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. inklusiv de to solde med valgfri perforering 45

23 Overblik / Kornrensere Vestjysk Smede: T20 & T40 Westrup: AS 1000 og AS Maskinens opbygning: Renseren arbejder ved, at kornet ledes gennem fordelerkassen øverst ind i et cylindrisk sold, hvor der er monteret en roterende kørner. Efter soldet ryger kornet ned igennem en kontinuerlig luftstrøm, der gennemblæser kornet, lige hvor det forlader kørneren. Kørnerens bearbejdning kan justeres, ligesom kornet kan ledes helt udenom den, så det kun renses med luft. Hvad kan den frarense? Kørnerknivenes bearbejdning skubber haser, sand og ukrudtsfrø ud gennem soldpladen. Sorteringsmuligheder: Renseren frarenser sand samt alle partikler, der er lettere end korn. Derfor er den ikke velegnet til at sortere hjemmeavlet såsæd eller blandsæd. Kapacitet: 20 ton pr. time for T20 og 40 ton pr. time for T40. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Det reducerer kapaciteten lidt, men Vestjysk har aldrig testet hvor meget. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Vestjysk anbefaler rensing både før lagring og før foderfremstilling. Rensning i forbindelse med høst er vigtig, fordi man undgår en hel del jord i siloen. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. for T20 og ,- kr. for T40 Maskinens opbygning: Soldrenser med to dobbelte soldplaner. Ved indløbet deles kornet i to lige store portioner, og hver halvdel løber ind på soldene, hvor den ene sidder over den anden. I dette plan frasorteres de store urenheder fra varen. Fra bundpladen i det øverste soldplan løber kornet videre til det nederste soldplan, hvor et finere soldlag frasorterer de urenheder, der er mindre end kornet. Også her sker sorteringen i to lag. De to skråtstillede soldplaner sender kornet hver sin vej, så indløb og udløb findes i den samme ende. Her er der placeret en blæser og et sug, så støv og andre lette partikler fjernes både ved forsug og ved sug efter rensning. Hvad kan den frarense? Det afhænger af soldopsætningen. Et tilpas stort sold for oven og et lille for neden kan fjerne alle urenheder, der er større end kornet. Sorteringsmuligheder: Maskinen er specielt udviklet til forrensning i store industri-indlagringsanlæg. Den kan bruges til både såsæd og sortering af blandsæd, men kapaciteten er lavere end ved rensning af foderkorn, fordi det kun er bundsoldet, der bruges til størrelsessorteringen. Westrup anbefaler, at kornet er forrenset inden. Kapacitet: AS 1500 har en maksimal kapacitet på 37 ton pr. time ved forrensning og cirka 17 til 18 ton pr. time til foder. For AS 1000 er kapaciteten til foderrensning på cirka 12 ton pr. time. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Kapaciteten nedsættes med 10 til 15 procent. Det anbefales ikke, at rense korn med meget over 24 til 25 procent vandindhold, da det ikke vil løbe ordentligt gennem maskinen. Rensning før lagring eller før blanding af foder? Westrup anbefaler altid rensning inden lagring, så eventuelle svampeinficerede korn sorteres fra. Det sikrer en lagerstabil vare. Pris, vejl. listepris ekskl. moms: AS 1000: ,- kr. AS 1500: 46

24 Øgendahls Maskinfabrik: RM4 Maskinens opbygning: Simpelt opbygget tosoldsrenser, hvor sand frarenses i oversoldet og sten og andre større partikler frarenses i undersoldet. Soldene kan udskiftes. Der kan påmonteres afsug som ekstraudstyr. Hvad kan den frarense? Kan frarense sand, ukrudtsfrø, avner og knækkede kerner, afhængig af soldopsætningen. Sorteringsmuligheder: Kan anvendes til både hjemmeavlet såsæd og til sortering af blandsæd. Kapacitet: Mellem tre og fem ton pr. time, afhængig af mængden af frarens. Kapaciteten i vådt korn med 20 procent vand fra gastæt silo? Kapaciteten vil ligge i den lave ende af spektret, det vil sige omkring tre ton pr. time Rensning før lagring eller før blanding af foder? RM4 er specielt udviklet til at arbejde i forbindelse med en fodermølle. Derfor anbefales den ikke til indlægning, fordi kapaciteten er for lille. Øgendahls Maskinfabrik anbefaler altid rensning inden mølleriet, fordi sand og skidt nemmere renses fra, når kornet er tørret. Pris, vejl. ekskl. moms: ,- kr. inklusiv ben og solde. Ekstra solde koster 1.000,- kr. VIS OS DINE FODEROPTIMERINGER TIL SMÅGRISE OG SE, HVAD DU KAN SPARE MED HP 300 Mød os på NutriFair på stand 1066 Fremmer sundhed og effektivitet i dyreernæring. 47

25 Konsulentkommentar Overblik / Kornrensere Kornrensning en god idé i alle driftsgrene En kornrenser før fodermøllen minimerer slitagen på foderanlægget, reducerer antallet af sygdomstilfælde og dødsfald i besætningen og øger produktiviteten. Af Jakob Ulstrup "Vi diskuterede anvendelsen af kornrenser i forbindelse med hjemmeblanding i en erfagruppe. Et af gruppens medlemmer mente ikke, det var nødvendigt med rensning, fordi der jo, som han sagde, også er energi i ukrudtsfrøene. Det var tre af de andre, som alle har renser i deres anlæg, lodrette uenige i." Det beretter Jes Klausen, der er svinekonsulent hos LRØ og i en årrække har interesseret sig meget for de positive effekter af kornrensning i forbindelse med anlæg til hjemmeblanding af svinefoder. "Én fortalte, at antallet af dødsfald blandt hans søer var halveret, efter han havde investeret i en renser. En anden havde oplevet, at endetarmsudfald ikke længere forekom hos søerne, appetitten i farestalden var forbedret, og søerne kunne derfor lettere æde den ønskede mængde foder. En tredje sagde, at antallet af gaspustere, som skyldes clostridium-bakterier, i hans besætning var reduceret til et minimum," fortæller Jes Klausen videre. Han forklarer, at der ikke findes håndfaste forsøgsresultater, der anpriser kornrensning. "Men der er altid mellem en og fire procent frarens i korn, og eksemplet fra erfa-gruppen taler vist for sig selv," fastslår han. Kornrensning giver færre dødsfald og reducerer antallet af endetarmsudfald hos både søer og slagtesvin, det giver en bedre appetit hos søerne i farestalden, og så reducerer det gaspuster-tilfældene. Fem gode råd Rens som minimum kornet inden formaling Renser du også kornet ved indtransport i høst, spares tørreomkostninger Maleblande-anlægget holder længere, hvis kornet renses Søers og slagtesvins generelle velbefindende og produktivitet øges, når de fodres med renset korn Et konstant højt produktivitetsniveau opnås lettere, når der fodres med renset korn Gå efter den simple løsning Når man snakker om kornrensning på egen bedrift, er der to veje at gå. Enten renser man kornet i høst, inden det lægges på lager, eller også renser man det lige før foderet blandes. Eller begge dele. "Jeg anbefaler altid rensning inden lagring, for så skal man ikke tørre på ukrudtsfrøene og al den fugt, der følger med," siger Jes Klausen. Ulempen ved rensning ved høst er, at det stiller enorme krav til renserens kapacitet. Et typisk nyt indtransportlæg har en kapacitet på mellem 60 og 80 ton korn pr. time, nogle endda mere. Og det er nødvendigt, hvis det skal følge med en moderne mejetærsker. "Det er en dyr løsning, men fornøjelsen er jo, at man sparer tørreomkostninger og energi, fordi det er langt nemmere at blæse luft igennem kornet, når urenhederne er væk," forklarer han. To gange rensning er investeringstungt, og derfor anbefaler han som udgangspunkt den simple løsning med en renser før møllen. En tosoldsrenser med en modstrømsblæser og en timekapacitet på to til tre ton er et rigtig godt udgangspunkt, fordi det både fjerner sandet og de mindre partikler. Sandfraktionen skal væk, fordi den øger sliddet på sneglene med 50 procent. Selve mølleriet slides selvfølgelig også meget af sandet. "En aspiratør alene er et skridt på vejen, men ikke tilstrækkeligt til grisefoder. Det samme gælder for de hjemmestrikkede løsninger med en rille i bunden af en skråtstillet sneglerende. Der falder godt nok noget sand ud, men det er slet ikke nok. Køb en rigtig renser," anbefaler Jes Klausen. Hvad er det egentlig, man frarenser fra kornet? Når man tænker nærmere over, hvad det egentlig er en renser fjerner fra kornet, er det egentlig logisk nok, at rensningen kan betale sig. Avnerne er tit forurenet af svampe, som producerer toksiner. De sænker produktiviteten generelt og kan også virke hormonforstyrrende, så reproduktionen påvirkes. Det kan blandt andet udmønte sig i udeblivende brunster efter fravænning. Ukrudtsfrø indeholder ofte bitterstoffer, som sænker ædelysten. Fraktionen med sand/jord indeholder jordbakterier, herunder clostridierne, som resulterer i mange gaspustere. Når kornet renses, reduceres antallet af bakterier væsentligt. "Normalt skader lidt jord jo ikke, men hvis søer og slagtesvin har mavesår, giver det en direkte passage for jordbakterierne fra mavesækken til blodbanen, og derfor hører jord og sand ikke hjemme i sofoder," pointerer Jes Klausen. 48

26 Hvad mener du? "Hvor meget hvede bruger du til dine slagtesvin?" 65 procent hvede til slagtesvin Vi har gennem flere år ligget ret konstant på 65 procent hvede i slagtesvineblandingen. Hertil 15 procent byg samt soja og mineraler. Vi køber hvede ind, men avler selv den mængde byg, vi bruger. Det er nok baggrunden for, at vi ligger på det nuværende niveau. Skulle vi iblande mere byg, ville det betyde, at vi skulle ændre i vores femårrige sædskifte med raps, og det er ikke aktuelt. Jeg betragter byg som en slags forsikring omkring, at mavesundheden er nogenlunde i orden. Jeg tror egentlig godt, vi kunne reducere bygmængden og øge hvedemængden, men det vil nok ikke give samme produktionssikkerhed. Derfor har vi ikke planer om at reducere iblandingen af byg til fordel for mere hvede. Halvdelen af foderet er hvede Andelen af hvede svinger mellem 45 og 50 procent og ligger aktuelt på 48 procent. I de perioder hvor jeg - som nu - også bruger majs, erstatter majs hvede, og så falder iblandingsprocenten af henholdsvis hvede og majs til 28 og 20 procent. I de seneste år har byg/hvedeforholdet ikke ændret sig voldsomt. Iblandingen af byg har ligget mellem 25 og 32 prodent. Det er som udgangspunkt min avl af byg, der bestemmer, hvor stor iblandingsprocenten bliver, men jeg forsøger at tilpasse markplanen og indkøb, så jeg nogenlunde rammer 50 procent hvede og 25 til 30 procent byg. Jeg har ikke eksperimenteret ret meget med at øge andelen af hvede. I stedet prøver jeg for tiden at formale hvede på et to mm pladesold for at få foderforbruget ned fra 2,85 til 2,70 foderenheder pr. kg tilvækst. Går det godt, vil jeg gradvist skifte til også at formale byggen fint. Majs og sojaskrå formaler jeg dog fortsat på to et halvt mm trådsold. Peter Sommer, Randers slagtesvin. Peder Enggaard, Tommerup slagtesvin Formalingsgraden skal passe til besætningen Cis-genese hiver mere fosfor ud af byg Noter For, at foderforbruget skal være så lavt som muligt, skal foderet formales så fint som muligt, men under hensyntagen til grisenes mavesundhed. Derfor skal formalingsgraden tilpasses den enkelte besætning. VSP anbefaler, at man stiler efter så fin formaling som muligt, men hele tiden har et vågent øje til grisenes sundhed og produktivitet. Af samme årsag kan det være svært at anbefale en bestemt størrelse sold, da formalingsgraden ikke alene bestemmes af soldstørrelsen. Kornets vandindhold, kernestørrelse og formalingsudstyrets slitage spiller markant ind på formalingsgraden. Der er mange andre forhold end formalingsgraden, der spiller ind på grisenes mavesundhed. For eksempel betyder det noget, om grisene har adgang til halm, eller om der er fiberrige råvarer i foderet. Høj andel byg betyder normalt, at foderet kan formales finere, end hvis det overvejende bestod af hvede. Fytaseaktiviteten i byg kan hæves ved hjælp af en ny form for gensplejsning, der kaldes cis-genese. Princippet i cis-genese er, at man kombinerer sorter og gener, der i forvejen kan krydses med hinanden. Ved hjælp af metoden er det lykkedes forskere at indsætte et ekstra fytasegen i bygplanter. På den måde er der udviklet to nye byglinier med en fytaseaktivitet, som er op til 2,7 gange højere end i sædvanlige bygsorter. Det fortalte seniorforsker Inger Bæksted Holme, Aarhus Universitet, på Plantekongressen i sidste måned. Dermed er man kommet tættere på løsningen af det problem, der består i, at en stor del af fosfatet i foderkorn ikke kan udnyttes og dermed ender i miljøet via husdyrgødningen. I de cis-gene byglinier er den biologiske tilgængelighed af fosfatet hævet fra cirka 30 til cirka 60 procent, og forøgelsen af fytaseaktiviteten svarer stort set til den aktivitet, der normalt tilføres foder i form af fytase. 49

27 Overblik / diefoder 7 sortimenter af diegivningsfoder Overblik Sådan virker det - og sådan vælger du rigtigt Research: Jakob Ulstrup Svin Special har spurgt landets leverandører af svinefoder, hvad de har i sortimentet til diegivende søer. De følgende sider vil give dig et overblik over, hvordan firmaerne opnår struktur, energi og tilstrækkelig aminosyre-forsyning i so-foderet. Der er et utal af standardblandinger indenfor kategorien diefoder, og dertil kommer, at firmaerne i de fleste tilfælde er parate til at sammenstrikke individuelle løsninger, der præcist kan dække den enkelte bedrifts ønsker og behov. Der tages forbehold for ændringer i specifikationer samt for trykfejl. side Konsulent kommentarer side 55 50

28 Fem blandinger Danish Classic Die Flemming Bolø, produkt- og kvalitetschef Arne Ringsing, produktchef Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Langt det meste indeholder hvede og byg i forholdet én til én. Alle blandingerne fås med valset korn udenom. Det er ti procent af byggen, som er taget ud, syrevalset og tilsat blandingen igen ved læsning. Maksimalt halvdelen af kornet er hvede, og det kan også være nul procent. I så fald er 95 til 98 procent af kornet byg. Det resterende er havre, som altid indgår med mellem tre og fem procent i vores diegivningsblandinger. Når hvedeandelen maksimeres er det dels fordi, den er billigere end byg, og dels fordi stivelsen fra hvede omsættes hurtigere i soen og bidrager dermed til en god mælkeproduktion. Vi arbejder meget med kostfibre, som der er et højt indhold af i byggen. Byggen giver en god mavesundhed sammen med havren, der har en decideret diætisk effekt. Overgangsblandingen 'SoOvergang' bruges fra fire dag før til syv dage efter faring og er sammensat med mindre protein og flere fibre, sammenlignet med almindeligt diegivningsfoder. Forsøg fra praksis har vist, at netop denne kombination letter faringen, og den efterfølgende diegivning bliver mere optimal. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie (CPO). Det er smagsneutralt og et rent produkt ligesom sojaolie og ifølge de seneste fodringsforsøg ligeså godt som kokosolie. Hvad er indholdet af råprotein? Blandingerne indeholder alle 112 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Dog har overgangsblandingen et lavere indhold, hvilket skyldes, at søernes behov for protein omkring faring er lavere end i den efterfølgende diegivningsperiode. Hvilke proteinkilder anvender I? Primært sojaskrå, men der anvendes også omkring fem procent solsikkeskrå, dels fordi det er meget fiberrigt og dels grundet en billigere pris. Hvad er indholdet af lysin? Det spænder fra 6,5 til 7 g pr. FEso. Vi følger anbefalingen fra VSP, der siger, at når soen ikke æder mere end seks FE pr. dag, skal den have otte procent ekstra lysin. Vi sørger selvfølgelig for, at de fire øvrige, begrænsende aminosyrer også justeres med op - ellers batter det jo ikke meget. Hvad er energiindholdet i blandingerne? Fra 106 til 108 FEso pr. 100 kg. Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Vores sortiment er landsdækkende, og det er meget områdebestemt, hvad svineproducenterne efterspørger. Derfor tilbyder vi både blandinger med høj og lav hvedeandel. Ligger de højt i hvede, er der kun 15 til 20 procent byg i. Ligger de lavt, er der kun 20 til 30 procent hvede i, og derfor er energiindholdet også mindre. Det mest udbredte er en løsning med halvt af hver. For ekstra struktur tilbyder vi også syrevalset korn i blandingerne. Det er 10 til 15 procent byg, der ligger uden om pillerne, så det ikke pulveriserer så meget. Byggen erstatter byggen i pillerne kg for kg. Det syrevalsede korn indgår i over 70 procent af vores sofoder. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Alle vores blandinger er med palmeolie. I en enkelt af blandingerne tilsættes hørfrøolie, som er godt, hvis man vil give søerne Omega3 fedtsyrer. Hvad er indholdet af råprotein? Mellem 110 og 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Ingen blandinger har et højere niveau. Hvilke proteinkilder anvender I? Hovedsageligt soja- eller solsikkeskrå. En enkelt blanding indeholder også rapsskrå. Hvad er indholdet af lysin? Fra seks til syv g pr. FEso. Hvis søerne ikke kan æde nok, bliver de underforsynede med lysin. Ved en forventet kuldtilvækst på eksempelvis g pr. dag er soens behov kun 5,8 g lysin, såfremt den æder 8 FE pr. dag. Kan den kun æde syv FE bliver behovet 6,6 g lysin. Om sommeren æder søerne mindre, så dér bør der faktisk være mere lysin i foderet. Hvad er energiindholdet i blandingerne? Fra 104 til 108 FEso pr. 100 kg. 51

29 Overblik / diefoder Jesper Pagh, produktchef Otte grundblandinger, tre til fire varianter Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Indholdet af byg ligger typisk på enten 25, 30 eller 35 procent og overstiger aldrig 45 procent. Hvedeindholdet varierer fra 30 til 40 procent, og der er selvfølgelig mindst, når der er meget byg i. Der er strukturformalet hvede i alle blandingerne. 20 procent af hveden grovrives så, inden det puttes i pillerne. Havre er en fast del i mange af diegivningsblandingerne. Det indgår så med mellem fire og otte procent. Råvarerne udvælges på baggrund af forsøg med fiberrige råvarers effekt på mavesundhed og søernes produktivitet. Og selvfølgelig ud fra en prismæssig betragtning. Sortimentet er bredt, fordi vi vil tilbyde løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte bedrifts udfordringer og forbedringspotentiale. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Overvejende palmeolie (PFAD), som i nogle blandinger kombineres med en til tre procent kokosolie, afhængig af blandingens samlede energiindhold. Kokosolien er i følge danske forsøgsresultater med til at sikre en lav pattegrisedødelighed - formentlig fordi det øger råmælkens energiindhold. Hvad er indholdet af råprotein? Typisk 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Enkelte blandinger går lidt højere op, når der er optimeret på alle de essentielle aminosyrer. Efter lysin er valin den næst mest begrænsende, og for at opfylde kravet skal man op på 113 til 115 g fordøjeligt protein. Når blandingerne sammensættes kræver det derfor et lidt højere råproteinindhold end det typiske niveau på 110 g. Man skal simpelthen fodre hårdere for at sikre en afbalanceret valinforsyning. Hvilke proteinkilder anvender I? Overvejende sojaskrå. I So Die Classic er der tilsat op til fem procent raps- og/eller solsikkeskrå, og i So Lac Classic er der op til ti procent. Udover en god proteinkilde bidrager solsikke og rapsskrå med gavnlige fibre, som er med til at sikre en god fordøjelse. Hvad er indholdet af lysin? En af blandingerne indeholder 6,0 g lysin pr. FEso, én indeholder 6,2 g, to indeholder 6,4 g og to indeholder 6,5 g. Det dækker det spektrum, der efterspørges. Kan søerne ikke optage foder nok, kan der være argumenter for at ligge over normen på 6,0. Men vi justerer så også de øvrige aminosyrer opad, da det ikke har effekt alene at øge lysinindholdet. Hvad er energiindholdet i blandingerne Det ligger på enten 106 eller 110 FEso. Tendensen i nye forskningsresultater indikerer, at et lavere energiindhold typisk vil forbedre soens perfomance omkring faring med deraf gavnlig effekt i diegivningsperioden. Ni forskellige blandinger Erik Dam Jensen, chefkonsulent, svin og fjerkræ Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? I vores Liva-koncept indgår byg med 50 procent, mens hvede typisk indgår med 20 procent. I de øvrige blandinger vil forholdet mellem byg og hvede variere. Byg indgår med fra 20 til 50 procent, hvede ligeledes med fra 20 til 50 procent, som nævnt afhængig af blanding. Vi anbefaler gerne diegivningsfoder af typen 'Grov' med grov partikelstruktur, der vil stimulere foderets passage af tarmsystemet via øget peristaltik og dermed mulig øget foderpassage igennem soen. I 'Grov'-blandinger bruger vi 10 procent rifflevalset, ikke-varmebehandlet byg og 10 procent havre. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie eller palmefedt (PFAD). Begge er lødige fedtkilder. Vi går efter så rene fedtkilder som muligt og undgår blandingsprodukter, så vi er sikre på kvaliteten. Kokosolie er dyr, og derfor anvendes denne fedtkilde ikke. Forsøg udført af VSP har ikke påvist et merudbytte, knyttet til brug af kokosolie. Hvad er indholdet af råprotein? Minimum 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. I de deciderede diegivningsblandinger ligger det typisk fra 115 til 120 g pr. FEso, når aminosyreindholdet hæves med otte procent i forhold til normen. Hvilke proteinkilder anvender I? Primært afskallet sojaskrå, dernæst solsikkeskrå. Enkelte blandinger indeholder fedtrige rapskager. Hvad er indholdet af lysin? Enten 6,0 eller 6,5 g pr. FEso. Er foderoptagelsen høj nok, så er normens 6,0 g teoretisk set tilstrækkeligt. Kuldstørrelserne øges jo, så derfor tæller hensynet til mælkeproduktionen mere nu, end for blot få år siden. Den almindelige opfattelse er, at plus otte procent aminosyrer i forhold til normen giver den bedste basis for mælkeproduktion, men meget afgøres af foderoptagelsen. Forceres foderstyrken straks fra start efter faring, vil 'trykket' herfra kunne blokere for en optimal mælkeydelse. Med lidt mere tålmodighed på foderkurven så vil soen så at sige selv 'trække' i retning af øget foderoptagelse til stimulering af maksimal mælkeydelse. Hvad er energiindholdet i blandingerne? Fra 104 til 110 FEso pr. hkg. Det forholdsvis moderate energiindhold giver næsten sig selv, især i fodertyper hvor en relativ stor andel byg prioriteres. 52

30 Fem blandinger Torben Skov Ancker, produktchef Torben Jensen, produktchef Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Typisk er forholdet 50/50, og som udgangspunkt er der også mellem tre og fem procent havre i. Byg og havre prioriteres således, at blandingen får et tilpas indhold af træstof, som sikrer en god mavesundhed. Vores 'Struktur'-blandinger er de mest populære. De indeholder minimum ti procent syrebehandlet, valset byg, som tilsættes efter pelleteringen. Dette foder giver et mere sammenhængende maveindhold og derved færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie, fordi den har en fin fordøjelighed. Det er en råvare, der resulterer i en ensartet smag på foderet fra gang til gang, hvilket resulterer i en høj foderoptagelse. Prismæssigt ligger den ligeledes i et fornuftigt leje, hvilket gør den til et naturligt valg p.t. Hvad er indholdet af råprotein? Blandingerne ligger i intervallet fra 110 og 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Vores erfaring er, at kommer proteinindholdet højere op, øges risikoen for pattegrisediarré. Hvilke proteinkilder anvender I? I 'Super Die'-blandinger bruger vi kun sojaskrå. Vi har dog rigtig gode erfaringer med anvendelse af tre til seks procent rapskager i dieblandinger. Rapskager tilfører foderet protein og olie og gør samtidig foderet billigere. Rapskager er generelt en fin råvare, som burde anvendes mere, men i Danmark lider man lidt af rapsforskrækkelse. Hvad er indholdet af lysin? I vores enhedsblanding er det 6,0 g pr. FEso, mens det ellers ligger fra 6,2 til 6,6 g i diegivningsblandingerne. Søerne er blevet mere produktive, og derfor har vi vurderet, at tilsætning af ekstra lysin kan betale sig. Kunderne efterspørger det, fordi de ser det som en god sikkerhedsmargin. Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? I den gennemsnitlige blanding er det halvt af hver. Mange vil gerne have et højt energiindhold, og så skal man fodre med en hvederig blanding. Der er aldrig mere end 40 procent hvede i disse blandinger. Andre blandinger ligger på 25 procent hvede og så sammenlagt 38 til 48 procent byg og havre. Kravet til energiindhold samt holdningen til strukturen i foderet bestemmer. Strukturen bliver god med byg - selv i pillefoder - og det giver en bedre mavesundhed. Det ved vi. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Vi bruger svinefedt, palmeolie eller lecithin-olie. Palmeolien bruger vi kun, når vi ikke har andet, for især de diegivende søer er ikke vilde med at æde det. Svinefedt giver en rigtig god ædelyst, mens lecithin er god til at emulgere, så det giver en god fordøjelse, fordi de fedtopløselige komponenter i foderet simpelthen optages bedre. En blanding indeholder ofte to af fedttyperne samtidig. Hvad er indholdet af råprotein? Fra 110 til 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Det afhænger af energikoncentrationen, og der optimeres på fordøjeligheden. Hvilke proteinkilder anvender I? Soja- eller solsikkeskrå eller scanola-raps. Sojaskrå er den dominerende proteinkilde i al vores sofoder. Hvad er indholdet af lysin? 6,4 g pr. FEso i de mest efterspurgte blandinger, svarende til 70 procent af det diegivningsfoder, vi leverer. Det ligger i luften, at det er fornuftigt at ligge over normen på 6,0 g lysin. Vi hører det i hvert fald tit fra de fodringsrådgivere, vi samarbejder med. Det giver en lidt bedre proteinprofil til soen, så hun bedre kan omsætte proteinet, og så er det bedre for smågrisene. Hvad er energiindholdet i blandingerne Mellem 105 og 107 Fe pr. 100 kg. Ingen ligger højere, fordi fodringsforsøg og vores egne erfaringer viser, at de meget energirige blandinger ikke giver en bedre produktivitet. De koster bare mere. Samtidig giver det heller ikke mening at fylde meget fedt, dvs. energi, i blandingen, samtidig med, at man vil have en god foderstruktur. Hvad er energiindholdet i blandingerne. Typisk 109 FEso pr. 100 kg, men det spænder fra 105 til 110 FEso. 53

31 Overblik / diefoder Foto: Jens Tønnesen LAVENERGI VI TILBYDER NYHED Alt i ventilationsanlæg Inkl. Alt frekvens ventilationsanlæg regulering Inkl. frekvens regulering Naturlig ventilation Inkl. Naturlig vejrstation ventilation Inkl. vejrstation Foderautomater Foderautomater Multifasefodring Multifasefodring Veje-/Mixersystemer Veje-/Mixersystemer Højtrykskøling Højtrykskøling ROTOR A/S Industrivej Varde Tel Fax [email protected] Tre blandinger Martin Lauridsen, direktør Hvad er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? En stor del af kornet er byg, så det er cirka halv byg og halv hvede i de tre standardblandinger. Grundlæggende mener vi, at nøglen til en optimalt fungerende so er god mavesundhed. Derfor starter vi altid med et besøg i stalden, hvor vi kigger på søerne og gødningen, når vi får en god kunde. 10 til 20 procent af kornet i al vores sofoder er valset byg, som er presset med i pillerne. Der er også mulighed for at få forpressede piller, hvor den valsede byg ikke bliver så findelt som i standardpiller. I en enkelt af blandingerne er fem procent af kornet havre. Hvilke fedtkilder anvender I i blandingerne? Vi bruger sojaolie i al vores sofoder, fordi det har en god smagbarhed, og ifølge resultater fra Foulum giver det den bedste mælkeydelse. Sojaolie i alt vores sofoder - smagbarhed, Foulum: kokos (federe råmælk), solsikke, soja olie (mere mælk). Hvad er indholdet af råprotein i blandingerne? Én af blandingerne har 110 g fordøjeligt råprotein, mens resten har 120 g pr. FEso. Hvilke proteinkilder anvender I? Hovedsageligt sojaskrå, suppleret med mellem nul og fire procent solsikkeolie. Lige nu er prisrelationerne sådan, at der er fire procent solsikke i. Vi bruger ikke raps. PanelTech Inventar til effektive svineproducenter Hvad er indholdet af lysin? I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso er der 6,4 g lysin pr. FEso, mens der i de øvrige med 120 g råprotein er 7,0 g lysin pr. FEso. PanelTech A/S T: E: [email protected] Hvad er energiindholdet i blandingerne? Mellem 106 og 108 FEso pr. 100 kg. Vi har også en enkelt blanding med 112 FEso, men vi sælger næsten ikke noget af den. Hvis man laver en blanding, som sikrer søernes mavesundhed, så kan de sagtens æde nok og behøver ikke høj-energi-blandingen. 54

32 Konsulentkommentar Tre nøgler til succesfuld fodring af diegivende søer Fodringen af søerne skal ifølge svinerådgiver Peter Mark Nielsen, LMO, være så simpel som muligt. I stedet skal man bruge sin energi på at passe dem. Af Jakob Ulstrup Retningslinjerne er få og simple, når det drejer sig om at nå de bedste resultater i farestalde. Overordnet set slår Peter Mark Nielsen, der er svinekonsulent hos LMO, til lyd for, at man ikke bruger mange penge på forkromede foderløsninger. I stedet skal man bruge tiden på at passe sine grise. Han udpeger hyppige huldvurderinger, foderjusteringer og overvågning af vandforsyningen som de tre nøgler til succes, når produktiviteten skal optimeres. Struktur er et must - både fysisk og med hensyn til råvarevalget. Med hensyn til fordelingen mellem byg og hvede er konsulentens råd simple. "Jeg anbefaler altid en strukturløsning. Der skal være 30 til 40 procent byg i blandingen. Ligger man i den lave ende, så er det godt at supplere med lidt havre, og fem procent kan fint gøre det," siger Peter Mark Nielsen. Enkelte besætninger kan have behov for endnu mere struktur. "En del af kornet i blandingen skal være valset udenom pillerne, og det må ikke være varmebehandlet. Det er ligegyldigt, om det er noget af byggen eller hveden, der valses, og 10 procent af det samlede indhold er normalt tilstrækkeligt," siger konsulenten. Han påpeger, at vådvalset, riffelvalset og syrevalset korn er lige godt, men, at der kan være procesmæssige årsager til, at foderfabrikkerne vælger den ene metode frem for den anden. "Derfor bør det heller ikke koste ekstra med tilsat valset korn," pointerer han. Nogle fabrikker kan lave en grovere formaling til søerne end smågrise og slagtesvin, hvilket, Peter Mark Nielsen mener, er en rigtig god ide, hvis der er problemer med mavesundheden. Flere slags fedt virker Med hensyn til fedtkilder, mener Peter Mark Nielsen, at der er flere valgmuligheder, der ikke påvirker resultatet i stalden. Palmeolie, svinefedt og sojaolie fungerer lige godt. "Kokosolien er også god, men hammer-dyr, så den vil jeg fraråde. Forsøg fra praksis viser absolut ingen effekt på pattegrisedødelighed," fastslår han. Der er tale om før-efter forsøg med flere hundrede søer fordelt på flere forskellige besætning. Peter Mark Nielsen 5 gode råd Husk strukturen! Både den fysiske og i forbindelse med råvarevalg Hold fodringen simpel og brug tiden på huldvurdering, foderjustering og vandforsyning! Undgå unødige tilsætningsstoffer, som syre-, gær- og bakterieprodukter Undgå ekstra vitaminisering Sammenhold pris og kvalitet, når du vælger foderleverandør Proteinnormen rækker Normsættet tilskriver 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso, og det bør under normale omstændigheder være tilstrækkeligt. "Men kan søerne ikke æde nok, skal man ikke bare tilsætte otte procent lysin over normen. Man skal have alle aminosyrerne med, og for at få det skal man samtidig gå op i råprotein," formaner Peter Mark Nielsen. Så vil man ende på 115 til 118 g fordøjeligt råprotein, afhængig af proteinkilderne. "Sojaskrå er fortræffeligt, men der kan sagtens suppleres med fem til syv procent solsikkeskrå og tre til fem procent rapskage. Men der er ingen grund til at bruge fiskemel eller andre dyre proteinkilder," siger han om valg af proteinkilder. Vurdér foderoptaget "Energiindholdet i blandingen er faktisk ikke så afgørende. Det er snarere folkene, der passer søerne," forklarer konsulenten med henvisning til, at søerne selvfølgelig skal have energi nok. Det vigtigste redskab i stalden er derfor hyppige huldvurderinger. "Taber søerne sig, så skal de selvfølgelig have enten flere kg foder eller foder med en højere energikoncentration." Peter Mark Nielsen understreger dermed også, at man ikke slavisk kan gå ud fra, at et gennemsnitsoptag i dieperioden på seks FEso pr. dag er nok. Et faktum som han tilskriver de stigende kuldstørrelser. "Æder søerne nok, så sikrer lysinnormen på seks g pr. FEso også tilstrækkelig lysinforsyning. Omvendt kan man sige, at otte procent ekstra aminosyrer jo er en billig forsikring. Men op i nærheden af de syv g er unødvendigt. Mange efterspørger høj-lysinblandinger, fordi de tror, at man ikke kan fodre med en normblanding. Det kan man godt, hvis man er omhyggelig i stalden." 55

33 Foder og medicin Bedre foderstoffer kan reducere medicinforbruget i smågriseproduktionen Sæt fokus på hvad der ikke skal være i smågrisefoderet, lyder opfordringen fra Anders Hagemann, Hamlet Protein. Af Morten Thomsen For agronom Anders Hagemann, Hamlet Protein, er det ikke interessant, om der er 10,2 eller 10,4 gram fordøjeligt lysin i en smågriseblanding. Det er mere interessant, hvad blandingen indeholder af anti-nutritionelle faktorer, og i hvor høj grad proteinet i foderet er omsætteligt for den nyfravænnede gris. "Det er min erfaring, at de såkaldte ANF'er (anti-nutritionelle faktorer) har større betydning for smågrisenes produktivitet, end om der er lidt mere eller lidt mindre lysin i en foderblanding," siger Anders Hagemann. Han peger på, at en høj fordøjelighed af proteinet hænger sammen med et lavt indhold af ANF'er. Derfor opfordrer han til, at man lægger mere vægt på de enkelte råvarer end på det præcise indhold af for eksempel aminosyrer. Hos Hamlet Protein behandler man sojaskrå gennem en enzymatisk proces, der nedbryder en række af de ANF'er, som smågrise op til omkring 15 kg har svært ved at omsætte. Når smågrisene ikke får disse stoffer i foderet, falder forekomsten af diarré. "Vi har mange eksempler fra praksis på, at man kan reducere eller helt fjerne medicinske behandlinger hos smågrisene, når man erstatter almindelig sojaskrå med enzymatisk behandlet sojaskrå," forklarer Anders Hagemann. HP 200 og HP 300 Enzymbehandlet sojaskrå til smågrise Behandlingen fjerner nogle af de stoffer i sojaskrå, som nyfravænnede smågrise har svært ved at fordøje, og som derfor kan give diarré Prisen på HP 200 og HP 300 svinger i forhold til prisen på Chicago børsen og dollarkursen, men ligger omkring 600 til 700 kr. pr. 100 kg Fremstilles hos Hamlet Protein i Horsens Færre foderenheder Anders Hagemann ærgrer sig over, at Hamlet Proteins produkter ligger lavere end ekstruderede sojaprodukter, når man analyserer for foderenheder. Den nuværende energiberegning viser, at produkter som AlphaSoy Pig 530 fra Agrokorn og AGB Soja fra DLG indeholder omkring 107 foderenheder pr. 100 kg, mens produkterne fra Hamlet ligger på cirka 100 foderenheder. "Når vi sammenligner vores enzymatisk fremstillede HP 200 og HP 300 med soja- Anders Hagemann, Hamlet Protein. Foto: Morten Thomsen. 56

34 produkter, der er fremstillet ved hjælp af ekstrudering, ligger vi cirka syv foderenheder lavere pr. 100 kg," siger Anders Hagemann. Han forklarer forskellen med, at processen hos Hamlet Protein er en enzymatisk proces, hvor enzymerne 'æder' nogle af de stoffer i sojaskrå, der er skadelige for grisen, men som også tæller med i energiberegningen. Det samme sker ikke, når sojaskrå ekstruderes, som derfor har flere foderenheder ved den analysemetode, der anvendes i Danmark. "Vi har påpeget problemet over for VSP, som godt kan se, at der er noget rigtigt i vores argument," siger Anders Hagemann. Han erkender, at man ikke overvejende køber HP 200/ HP 300 af hensyn til energiindholdet, men fordi produkterne er skånsomme over for smågrisenes maver. "Alligevel håber vi, at analysemetoden ændres, så produkterne bliver mere jævnbyrdige," siger Anders Hagemann. 26 procent sojaskrå? Selvom Videncenter for Svineproduktion siger ok til helt op til 26 procent sojaskrå til smågrise, er det Anders Hagemanns erfaring, at så høj iblanding kun går godt i meget få besætninger. "26 procent sojaskrå til smågrise giver diarré i rigtig mange besætninger," siger han og peger på, at mange smågrise er belastet af for eksempel sygdom, så de risikerer at få diarré, hvis de udsættes for så store mængder sojaskrå. "Men får smågrisene en god start med enzymbehandlet sojaskrå, kan de hurtigt komme over på en billig foderblanding. Samtidig undgår man diarré, så i sidste ende behøver det ikke bliver dyrere, selvom man bruger højværdiprodukter til sine smågrise," påpeger Anders Hagemann. Sojaprodukter erstatter i stor udstrækning fiskemel Af Morten Thomsen Når agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest, optimerer fravænningsfoder, indgår specialbehandlet soja som HP200/300, Vilosoy eller Alpha- Soy 530 stort set altid. "Fiskemel er alt for dyrt at bruge som eneste proteinkilde," forklarer han. Sojaprodukter som HP 200, AlphaSoy 520/Vilosoy indgår også i blanding 2, men fra en vægt på omkring 15 til 16 kg er der normalt ikke længere behov for at bruge specialbehandlet fremfor almindelig afskallet sojaskrå. Når han skal sammensætte en god smågriseblanding, stræber han efter at bruge flere forskellige proteinkilder. "Sojaskrå, sojaproteinkoncentrat og fiskemel er normalt med, men kartoffelprotein og mælkepulver kan også indgå," forklarer han. Sønke Møller kender besætninger, der allerede fra ni kg udelukkende bruger et sojaproteinprodukt og altså kun bruger fiskemel, kartoffelprotein og andre dyre proteinkilder til den egentlige fravænningsblanding. "Hvis grisene ikke får diarré af det høje proteinniveau, vokser de ganske udmærket på en blanding uden fiskemel," lyder hans erfaring. Skal Sønke Møller vurdere forskellige specialbehandlede sojaproteinprodukter, lægger han først og fremmest vægt på indholdet af trypsin-inhibitorer. "Produkter som Vilosoy, AlphaSoy 530 og HP 200 ligger på samme niveau, og de har samtidig en god proteinfordøjelighed som tegn på, at de under fremstillingen ikke "Specialbehandlede sojaprodukter har i stort omfang erstattet fiskemel i smågrisefoderet," siger agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest. Foto: Morten Thomsen. har været opvarmet for kraftigt," siger han og tilføjer, at han har gode erfaringer med alle tre produkter og, at de kan erstatte hinanden uden forskel i produktiviteten. 57

35 Rug Rug i slagtesvinefoder: Foderbesparelse sættes til i lavere tilvækst Konklusion Med den viden vi har p.t., bør det være neutralt at anvende rug i svinefoder. Der er dog imidlertid behov for nye fodringsforsøg, der kan klarlægge potentialet for anvendelsen af blandt andet de nye sorter af rug i stalden. Et nyt fodringsforsøg er under afvikling til slagtesvin og forventes færdig efterår Af svinekonsulent Heidi Boel Bramsen, KHL Svinerådgivning Højt udbytte på marken, lave dyrkningsomkostninger og nem at passe - det er mange af de positive indgangsvinkler til rug i sædskiftet. Rug i svinefoder har desværre et ry for at give lavere tilvækst og forringet foderudnyttelse - men vil det på ejendomsniveau være en økonomisk fordel at anvende rug i svinefoder? I Danmark har vi et mindre dyrkningsareal af rug, primært på de lette jorde. Dyrkningsmæssigt er rugen meget nøjsom, da den kræver relativt mindre gødning og færre behandlinger. I 2009 viste et artsforsøg, at vinterrugen gav flere foderenheder end vinterhvede på uvandet sandjord og, at forskellen i omkostning - forbundet med dyrkningen - var 596 kr. pr. ha lavere for rug (se tabel 1). I 2010 blev der ligeledes gennemført artsforsøg på både sand- og lerjord, hvor vinterrugen endnu engang klarede sig bedre end vinterhveden. Økonomisk fordel at anvende rug? Med et højt udbytte selv på 'lette' jorde er rug blevet specielt interessant for svineproducenter, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer. I praksis anvendes rug ikke af mange svineproducenter, og de, der dyrker rug, gør det ofte i et mindre omfang. Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. Det skyldes, at forsøg har vist forringede produktionsresultater ved høje iblandingsprocenter af rug, hvilket eventuelt kan skyldes det produktionshæmmende stof alkylresorcinol, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 10 kroners gevinst Ved en forskel i salgsprisen på 18 kr. pr. 100 kg mellem vinterhvede og vinterrug vil der være balance i markdriften. Regnes denne prisforskel ind i en foderoptimering, vil der være en foderbesparelse på knap fem kr. pr. 100 FEsv ved en iblanding på 40 procent i en slagtesvineblanding, svarende til en gevinst på cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Dette er en foderbesparelse, der er værd at få øje på, men så skal vi lige huske på, at rug, som tidligere nævnt, formentlig også har en negativ indvirkning på produktionsresultaterne. Nyberegning af forsøg Et fodringsforsøg tilbage i 1997 ('Rug i foder til slagtesvin', meddel. 374) viste, at der for hver 10 procent rug, der tilsættes fodret, blev en forringet foderudnyttelse på 0,02 FE pr. kg tilvækst og otte g lavere daglig tilvækst. Siden dette fodringsforsøg har der været en revidering af fodervurderingssystemet, hvor rug blev opvurderet i foderenheder, og sojaskrå blev nedvurderet i energi, og samlet set havde Rådgivning om fodring LRØ Svinerådgivning Svinerådgivning Vest LandboNord SvineRådgivning Syddansk Svinerådgivning LandboMidtØst Svinerådgivning Agri Nord Svineproduktion Centrovice Svinerådgivning Landboforeningen Gefion - Svin Patriotisk Selskab Midtjysk Svinerådgivning LandboSyd KHL Svinerådgivning "Vinterrug gav flere foderenheder end vinterhvede på landjord" Vintersæd FEsv pr. 100 kg Kerneudbytte, hkg FEsv pr. ha Udgifter, kr. pr. ha pr. ha To forsøg, JB 1 og 4, uvandet Vinterhvede, Frument , Vinterrug, Evolo , Vinterbyg, Zephyr , Triticale, Dinaro , (Kilde: Morten Haastrup, Landscentret). 58

36 blandingerne med rug et lavere energiindhold. Hvis forsøget bliver genberegnet, viser resultaterne, at der ingen forskel er i foderudnyttelsen og, at den daglige tilvækst kun forringes med cirka fire g. Altså en betydelig forskel. Besparelse sættes til Med 40 procent iblanding i foder svarer det til en lavere tilvækst med 12 g pr. dag og ingen ændring i foderudnyttelsen. Den forringede daglige tilvækst vil betyde, at grisen i gennemsnit skulle have en ekstra dag i stalden for at kunne opnå den samme slagtevægt eller, at slagtevægten vil falde med knap 1 kg. Økonomisk vil det betyde cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Umiddelbart ser det ud til, at den opnåede foderbesparelse vil blive sat til ved en lidt lavere slagtevægt. Behov for nye forsøg I dag anvendes der stort set xylanase i alt slagtesvinefoder, hvilket er med til at nedbryde opløselige fibre. Og netop opløselige fibre er der et højt indhold af i rug, så det er muligt, at et nyt fodringsforsøg kunne vise, at problemet med faldende foderoptagelse ikke har så stor betydning. Desuden er der behov for nye undersøgelser, der kan klarlægge betydningen af den større enzymaktivitet i vinterrug. Kan for eksempel vinterrugens højere fytaseaktivitet (op til 10 gange så høj som i hvede) biddrage til en øget fordøjelighed af fosfor i foderet? Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 59

37 Udland I Tyskland har genetikken Tyskland Interview med konsulent Jacob Dall, ATR betydning for fodringen Tysk grovvarefirma skelner mellem LYD og LYP slagtesvin i foderprogrammet. Af Morten Thomsen Tyskland er i langt højere grad end Danmark præget af lokale traditioner og lokal genetik. Selvom de omkring otte mio. danske smågrise, der årligt eksporteres sydpå, genetisk set er ret ens, er de resterende tæt ved 50 mio. slagtesvin, der slagtes i Tyskland, langt mere forskellige, end vi er vant til. "Derfor er det svært at generalisere ret meget omkring den tyske svineproduktion eller om den tyske måde at fodre svin på," fastslår konsulent Jacob Dall, ATR. For et års tid siden blev han ansat hos det tyske grovvarefirme ATR, der også har et stort salg af svinefoder i Danmark. Han arbejder både med optimering for danske og tyske kunder og har bemærket en del forskelle. "Først og fremmest er langt hovedparten af de tyske slagtesvin LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise," siger Jacob Dall. Dernæst lægger tyske slagterier stor vægt på skinkerne, som prioriteres højt afregningsmæssigt. Desuden varierer slagtevægten en del, men er generelt noget højere end den danske. "Både den høje slagtevægt og kravet om store skinker er en udfordring for danske LYDgrise," forklarer han. Appetitten er tit lav hos LYP-grise, når de nærmer sig "95 procent af søerne i det nordtyske område har Danavl genetik, men Piétrain dominerer klart på ornesiden," siger konsulent Jacob Dall, ATR. Foto: Morten Thomsen. Tyske slagtesvine-producenter skeler også meget til prisprognoserne, før de køber smågrise ind Jacob Dall. 130 kg levendevægt, så der er intet incitament til at begrænse foderoptagelsen gennem fodringen. Tværtimod må Jacob Dall tit øge energikoncentrationen i slutfoderet til P- krydsninger for at sikre en høj foderoptagelse. "Det er stik modsat danske LYD-grise, som har svært ved at klare den høje tyske slagtevægt uden, at det går ud over kødprocenten," siger konsulenten. Men en høj slagtevægt er nødvendig for, at skinkerne skal få den størrelse, som tyskerne efterspørger. Høj fravænningsvægt En anden forskel mellem Danmark og Tyskland er, at tyskerne generelt har en højere fravænningsvægt trods en fravænningsalder, der tit kun er 60

38 ATR Landhandel Privatejet tysk grovvarevirksomhed Hovedkontor øst for Hamburg Foderproduktion fem steder, herunder i Husum 650 ansatte, heraf 18 i lige over tre uger. Det betyder, at der i Tyskland er meget opmærksomhed omkring pattegrisenes tilvækst i farestalden. I Danmark, hvor afregningssystemet stimulerer antal fravænnede snarere end fravænningsvægten pr. gris, er der ikke samme fokus på fravænningsvægten. "Mange tyske sohold bruger et yoghurtprodukt de første to uger i farestalden, og det giver pattegrisene en rigtig god start," siger han. Mens pattegrisene stadig får yoghurt, starter de omkring en uge gamle op med en god fravænningsblanding, der indeholder mælkepulver. Prislejet på disse blandinger er fra 550 til 850 kr. pr. 100 kg, men da forbruget Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg Jacob Dall. kun ligger omkring et halvt kg pr. pattegris, er udgiften til at overskue. Fravænningsblandingen bruges frem til nogle dage efter fravænning, hvor man gradvist skifter over til smågriseblanding ét. "Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg," siger Jacob Dall. De fleste bruger lavproteinblandinger i stil med de danske, men han mener generelt, at tyske svineproducenter er mere villige til at betale for dyrere råvarer end danske svi- "Tankegangen hos tyske slagtesvineproducenter er generelt meget økonomisk orienteret. Mere end jeg oplevede i Danmark," forklarer Jacob Dall. Foto: Morten Thomsen. 61

39 Udland neproducenter. Blodplasma kan ikke bruges, da det ikke er opført på QS-listen over godkendte fodermidler. Tysk lands energiv urdering baserer sig på omsættelig energi og ikke fordøjelig energi som i Danmark. Energi-enheden er Mega Joule. Begge dele gør en direkte sammenligning lidt vanskelig. Tysk baghjul til danske slagtesvin Når man snakker fodereffektivitet i Tyskland, mener man næsten altid kg tilvækst pr. kg forbrugt foder, men med en højere slagtevægt og en lidt anden fdoersammensætning og fodervurdering svarer det i praksis ofte til, at tallet skal være det samme, som når danske slagtesvineproducenter snakker foderenheder pr. kg tilvækst. "Selvom tilvæksten hos LYP-slagtesvin er 100 g mindre end hos LYD-slagtesvin, Fodringsmæssige forskelle mellem Tyskland og Danmark Yoghurtblanding til pattegrise de første to uger i farestalden Hvedeklid har en høj energiværdi i det tyske system og indgår ofte med op til 30 procent i drægtighedsfoderet Rug er generelt mere værdsat end i Danmark og findes - trods stigende majsdyrkning - stadig i relativ store mængder Kornbærme fra etanolproduktion anvendes med op til 12 procent i slutblandinger til slagtesvin Havre bruges sjældent Højere indhold af lysin i slagtesvinefoderet: 8,2-8,4 g pr. kg i en enhedsblanding Langt hovedparten af de tyske slagtesvin er LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise klarer tyske slagtesvineproducenter sig effektivitetsmæssigt lige så godt som deres danske kolleger," påpeger Jacob Dall. Jacob Dall. Det er der flere forklaringer på. For det første bygger tyskerne billigere og mere enkle stalde. En dør af vandfast krydsfinér, skillevægge af letbeton-blokke, større stier og mere enkle ventilationsanlæg er med til at holde byggepriserne nede. Dernæst fokuserer de meget på foderpriser i relation til den forventede notering trefire måneder fremme. Slagtesvin får normalt tre blandinger frem til slagtning og skifter til slutblandingen fra 70 kg og frem til slagtning omkring 130 kg. Dermed ligger to tredjedele af foderforbruget på denne blanding. "Tyske slagtesvineproducenter skeler også meget til prisprognoserne før de køber smågrise ind," siger Jacob Dall. Foderpriserne i Danmark og i Tyskland ligger meget tæt, når man ser på so- og slagtesvinefoder, mens der er tendens til lidt dyrere smågrisefoder i Tyskland, fordi de ønsker flere dyre råvarer. ATR Landhandel har 650 ansatte og foderproduktion fem steder, herunder på fabrikken i nordtyske Husum, hvor Jacob Dall bruger en del af sin arbejdstid. Foto: Morten Thomsen. 62