Resume af høringssvar vedrørende Specialundervisning decentralisering af kompetencer og ressourcer

Transkript

1 Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr Brevid Resume af høringssvar vedrørende Specialundervisning decentralisering af kompetencer og ressourcer 22. februar 2011 Høringspart Absalon, Resume Vi ønsker inklusion, men er usikre på, om det foreslåede projekt i tilstrækkelig grad skaber mulighed for det. Med den foreslåede budgetmodel skal Absalons Skole om 5 år klare 20 børns eksterne specialundervisning for 2 mio. kr. mindre, end de koster i dag. Det er helt uacceptabelt og giver ingen mening i fht. udsagn som styrke normalundervisningen og øge råderummet. Utrygge ved lærernes, pædagogernes og ledernes kompetencer. Bekymret for, om fagligt kvalificerede tilbud som f.eks. dysleksitilbuddene på Absalon forsvinder. Hvorfor hastværk? Skal vi ikke vente på en ny folkeskolelov og høste erfaringer fra Næstved? Absalon, Absalon ekskluderer allerede under 3 % af eleverne. Virker lidt absurd at skulle inkludere flere uden at skele til hvem det er. Hvorfor har forvaltningen valgt at give dem et andet tilbud? Absalon mister 2 mio. kr. Der er lagt op til kassetænkning. Er bekymrede for, om børn med ressourcesvage forældre vil blive lavest prioriterede. Vi er bekymrede for, om der er kompetencer til at håndtere flere behov i undervisningen end der allerede forsøges med nu. Der må findes en model hvor pengene følger børnene og udfordringerne. Der bør være en udviklingsperiode før man decentraliserer. Og hvorfor ikke afvente erfaringerne fra andre og en ny folkeskolelov? Baunehøjskolen, Bestyrelsen er som udgangspunkt positivt stillet i forhold til forslagets grundprincip om, at indføre en vis grad af decentralisering indenfor specialundervisningen. Men forslaget ligner ugennemarbejdet hastearbejde, så vi på INGEN MÅDE kan anbefale at man implementerer på det nuværende grundlag. - Elev, ansvar og pengene bør følges ad - Decentralisering kræver forudgående uddannelse - Lokaler skal være til rådighed på de enkelte skoler - Behov for definition af, hvilke elever der skal forsøges inkluderet Dåstrup skole, Vi støtter målsætningen om øget inklusion og er enige i, at det kræver, at skolerne tilføres ressourcer til opgaven. Vi mener dog, at den foreslåede budgetmodel i al for høj grad er en matematisk konstruktion og i al for lav grad afspejler skolernes forskellighed og i al for lille grad tager hensyn til de

2 ganske store udsving, der følger af statistisk tilfældige forekomster af børn med behov for specialiserede pædagogiske tilbud. Vi savner en beskrivelse af best practice samt en beskrivelse af alle konsekvenser ved decentraliseringen. - en alternativ økonomimodel med en form for pengene følger barnet - behov for kompetenceudvikling - behov for større lokaler og grupperum Dåstrup skole, Med den foreslåede model fordeles ressourcerne med for lidt hensyn til de konkrete børn. Nedskæringen kan gå ud over børnene. Der er få for kompetencer på skolerne, kompetencer mv. går tabt fra specialskolerne. Yderligere inklusion kan forringe undervisningsmiljøet for hele klasser og forringelse af arbejdsmiljøet. Arbejdsbyrden stiger. Fjordskolen, Velment og nødvendigt med intensionerne om at inkludere flere og begrænse udgifterne. Vi vil gerne samarbejde om det. Nogle gange ligger muligheden for inklusion i indsatsen på specialskolen. På nogle skoler og blandt forældre er der manglende kultur for inklusion. Bekymret for, om der er specialviden nok og om børn vil blive visiteret for sent til specialskolerne. Fra 4 til 3 % er en reduktion på 25 %! Hvor kommer grundlaget for det fra? Fjordskolen, Har forståelse for at udgifterne til specialundervisning ikke fortsat må løbe løbsk og dræne normalundervisningen og at det er økonomisk fordelagtigt med skolegang i nærmiljøet. Mening i, at børn med begrænset brug for støtte holdes i folkeskolen Men det er en utrolig dårlig idé at forsøge at lave specialskoleafdelinger med f.eks. 6 elever på de enkelte folkeskoler. Det kan have store konsekvenser for barnet, hvis beslutning om specialskole forsinkes. Hvis der går kassetænkning i det. PPR og forældrene ved bedst, hvad der er bedst for barnet. Bekymret for, at øvrige elever vil se på børnene som mærkelige og de øvrige forældre ikke vil acceptere dem i klassen. Vi oplever, at vores børn trives bedre blandt andre børn med tilsvarende problemstillinger. Gadstrup skole, Gode formål, men bekymringer om: - området må ikke blive udsat for besparelser - kan kun gennemføres med kr. i egenfinansiering - det skal være muligt at flytte flere penge mellem budgetårene - der skal være en klar kompetenceplan inden start Gadstrup skole, Hedegårdenes skole, bestyrelse og Giv mere tid til en gennemarbejdning af forslaget og se også på alternative muligheder. En model hvor vi skal søge til konkrete elever og projekter giver ikke tid til forebyggende inklusionsarbejde. Vi foretrækker derfor den oprindelige model. Beløbsgrænsen skal være på kr , for at forslaget kan få fuld effekt. Kan ikke anbefale forslaget i den nuværende form. En økonomisk model er ikke løsningen. Det kræver grundig forberedelse, bred debat og dialog om pædagogik samt efteruddannelse.

3 Hvis det besluttes at decentralisere, bør der bla. først ske en grundig analyse den eksisterende ordning, der bør udarbejdes alternative forslag til fordeling af budgettet og økonomigrænsen bør være på kr. Himmelev skole, og Klostermarksskolen, Klostermarksskolen, Lindebjergskolen, Lynghøjskolen, og Vi vil gerne være med til at løfte opgaven med konkret at inkludere flere elever, men budget, administration og visitation må ligge i PPR/skoleafdelingen. Forslaget til budgetmodel er uigennemskueligt og ustyrligt i forhold til opgaven. Vi er bekymret for den økonomiske usikkerhed og utilfredse med at Himmelev, som den eneste skole, er holdt ude fra 1/3 af ressourcerne Det supplerende materiale: Bestyrelsen er bekymret for en udhulning af normalundervisningen, kvaliteten for specialeleverne, den ekstra arbejdsbyrde og om der kan fås accept fra klassekammerater og forældre til yderligere inklusion. Det forekommer som en unødig begrundelse for reduktion, at reducere antallet af elever i eksterne tilbud, når vi allerede er under landsgennemsnittet. Vi vil ønske, at visitering og økonomisk ansvar fortsat er et centralt kommunalt anliggende. Er særdeles bekymret for, om inklusion er en reel mulighed for de pågældende børn, hvis der fortsat skal arbejdes med meget store klassekvotienter. Og bekymret over, om det stadig vil være muligt at have en støttende forældrekreds omkring vore elever. Vil de mange blive gidsler for de få? Der skal være et tildelingssystem, hvor den økonomiske resurse afspejler de reelle elevbehov. Visitering og økonomisk ansvar skal fortsat være centralt med et fælleskommunalt visitationsudvalg, hvor skolerne også er repræsenteret. Vigtigt, at der er de fornødne lærerkompetencer før ordningen iværksættes, samt at de nuværende (i vort tilfælde vækstklasserne) ikke tabes og dermed forsvinder. Vi ønsker at støtte den nuværende organisering af specialundervisningen, fordi: Vi inkluderer allerede mange. Flere kan forringe undervisningen for alle. Elever med behov for vidtgående specialundervisning, skal have specialuddannede lærere. Det giver ikke mening at uddanne en pr. skole. Vi skal undervise mere og derfor har vi ikke den fornødne tid til møder med PPR, forældre mv. Vi foreslår, at der arbejdes videre med tanken, samtidig med at der uddannes lærere til opgaven og det kan samtidig forsøges med mere tid til forebyggende foranstaltninger. Vi kan ikke tilslutte os forslaget om decentralisering. Hvorfor ændre noget, som fungerer godt? Først var det staten, så amterne og så kommunerne, der ikke kunne overholde budgetterne. Vi frygter derfor at decentraliseringen kun sker af økonomiske årsager. Før der tages evt. politisk beslutning skal der ske et serviceeftersyn. Men hvorfor dette hastværk, når erfaringerne fra andre ikke er evalueret?

4 Margretheskolen, Peder Syv skolen, og Sct. Jørgens skole, Bekymret for udlægningen, selv om vi kan se nogle fordele. Specialundervisningen bliver gjort til genstand for købmandskab. Der er økonomisk risiko afhængig af f.eks. tilflyttere og der vil være tilskyndelse til at eksportere problembørn til en anden folkeskole. Forældrene er ikke altid stærke nok til at være børnenes advokat. Det faglige udbytte falder måske for de andre børn i klassen. Vi får behov for at uddanne flere lærere. Det bliver svært at komme godt i gang når der ikke er afsat penge i hvert fald for os, som skal aflevere 0,2 mio. kr. Vores store indsigelse går på den manglende gennemarbejdning af det udsendte materiale, hastigheden, hvormed det tænkes gennemført, samt en manglende overordnet overvejelse og hensigt med det gennemgribende forslag. Vi anbefaler ikke det foreliggende oplæg, men håber på en udsættelse af udlægningen. Gennemarbejd struktur, indhold og pædagogiske konsekvenser i et til to år, gennemfør kompetenceudvikling og overvej de alternative modeller, som vi ser positive muligheder i. Vi finder det uacceptabelt, at der i de opgjorte budgetter i tabel 2 er en meget stor forskel fra at have stort overskud til at starte med et underskud på flere millioner. Der skal selvfølgelig vælges en model, hvor de økonomiske forudsætninger bliver de samme for alle skoler. Tager ikke stilling til, om det som udgangspunkt er en god ide at decentralisere. Kan konstatere, at der arbejdes med løsninger som denne over hele landet. Anerkender, at der kan opnås en vis økonomisk fordel og at man med inklusion som mål fremmer et mere positivt og rummeligere menneskesyn. Bestyrelsen finder ikke alternativerne med hhv kr. egenfinansiering og en model vendt på hovedet for interessante. Har en række spørgsmål, overvejelser og bekymringer vedr. udfordringerne etisk, fagligt, pædagogisk og økonomisk, en ordentlig start, behovet for rådgivning, de fysiske rammer og samarbejdet omkring børnene. Sct. Jørgens skole, Tjørnegårdsskolen, og Forslaget er både etisk og pædagogisk/politisk meget tiltalende. Dog bekymrer det alvorligt, at hele ideen baserer sig på, at børn i særlige tilbud hjemtages til distriktsskolen fra de tilbud, hvor de skønnedes, at kunne få det bedre. Vi er ikke blevet dygtigere i mellemtiden. Succeskriteriet er ikke formuleret kvalitativt. Er tvivlende overfor, om der virkelig er en økonomisk gevinst at hente. Er bekymrede for om økonomien, med de foreslåede modeller, kan komme i centrum i stedet for barnets tarv. Udsæt beslutningen i 1-2 år m.h.p. at vurdere om de pædagogiske tiltag alene vil få den ønskede pædagogiske og økonomiske effekt samt at foretage en kvalitetsvurdering af den vidtgående specialundervisning FØR en evt. udlægning, som gør det muligt at følge op med en effektmåling.

5 Det er vigtigt, at eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder ikke gøres til genstand for hjemtagning. Fordelingen af ressourcer bør ændres, så en større andel fordeles efter det sociale indeks. Forslaget mangler forudsætning om, at der er tilsvarende ressourcer til inklusion i SFO og klub. Det supplerende materiale: Samtlige målsætninger og tiltag i forhold til udvikling af et inkluderende skolevæsen er yderst relevant. Vi kan ikke tilslutte os den alternative model, fordi den ikke er foregribende. Trekronerskolen, Trekronerskolen, Vindinge skole, og Vor Frue skole, og Støtter overordnet den inklusionstanke, der er kommunens politiske mål. Før decentralisering er det vigtigt at, de store forskelle i antallet af ekskluderede børn fra de enkelte skoler er analyseret og at der sker kompetenceudvikling for pæd. personale og administration. Vi støtter den oprindelige model og med en beløbsgrænse på kr. Anbefaler desuden bl.a., at normal og specialressourcerne holdes adskilt styringsmæssigt og at grænserne for budgetoverførsel mellem årene fjernes. Vi går overordnet ind for inklusionstanken, men vigtigt at processen ikke forceres. Gør det tidligst fra og brug tiden på at kvalitetsvurdere specialundervisningen, som den er nu, analyser de store forskelle i antallet af ekskluderede børn og afsæt nok penge til efteruddannelse. Vi går i princippet ind for den foreslåede budgetmodel og med en beløbsgrænse på kr. Bl.a. vigtigt at der er tilstrækkelige centrale puljer til f.eks. tilflyttere. Støtter ikke den omvendte model. Kriterierne for inklusion, som de fremgår af det supplerende materiale er vigtige. Vi foreslår også en proces, hvor forældrene inddrages m.h.p. på decentraliseringen. Udlægning af specialundervisningen rejser langt flere spørgsmål, end vi har kunnet finde svar på, og derfor ønsker vi udlægningen udsat. Hvilke tegn er der på, at en udlægning til et lavere kompetenceniveau på 20 forskellige folkeskoler forbedrer løsninger og økonomi? Hvordan sikres den enkelte skoles økonomi ved hjælp af buffere, overførsler eller en kommunal sikkerhedspulje? Hvordan vil vi i givet fald kunne sikre et højt uddannelsesniveau for lærere og pædagoger? Hvordan sikres det pædagogisk rigtige tilbud til elever med store vanskeligheder? Hvordan sikres den nødvendige bistand fra PPR og klare kompetencer i forhold til skolerne? Vi kan se nogle muligheder for inklusion af flere elever i folkeskolen, men der er mange forhold omkring høringsforslagene, der giver anledning til alvorlige bekymringer. Bla.: Vi kan, med den foreslåede decentralisering, blive sat under pres af det frie skolevalg. Små skoler med lave klassekvotienter vil være mere udsat for tilflyttere. Frygter flugt til privatskoler. Der er mange usikre, variable omkring økonomien. Anbefaler, at implementeringen udsættes et år.

6 Østervangsskolen, og TCR, og Nordgårdsskolen, OMU, medarbejderne Roskilde Lærerforening Vi bakker fuldt og helt op om inklusionstanken, men er bekymret for dele af forslaget. Vi har svært ved at forstå at den enkelte skole kan styre økonomien når både de gamle amter og nu storkommunerne ikke har kunnet de sidste mange år. Som minimum bør regnskaberne mellem den almene undervisning og specialundervisningen køre adskilt i tilfælde at økonomien løber løbsk. Lærerne er under et dobbelt krydspres såvel i forhold til at indfri inklusionskravet som til at håndtere standardiseringskravet. Der skal sættes massivt ind med uddannelse af lærere og pædagoger, så de bliver i stand til varetage opgaven. Vægtningen i budgetmodellen mellem elever med bopæl i distriktet og den socioøkonomiske faktor bør ændres til 50 % - 50 %. Børn der er visiteret til et specialtilbud før skolestart bør fortsat styres centralt. Opfordrer til at udsætte forslaget og bruge tiden på at analysere situationen bedre og f.eks. høste erfaringerne fra Næstved kommune. Der mangler ledelsestid, lærerkompetencer og fysiske rammer for at kunne decentralisere. Eleverne risikerer uens vilkår, afhængig af hvilken skole de går på. De økonomiske konsekvenser for TCR noget uklare. Eksempelvis er skolen nu som konsekvens af forslaget blevet pålagt på, at uddanne en lærer i linjefag i specialpædagogik. Det vil betyde, at al anden videreuddannelse på TCR vil være udelukket i to år, da vi ikke får tilført de midler til at inkludere elever, der ville kunne bidrage til finansieringen. Vi er bekymrede for de virkninger forslaget kan få for elever, der tilhører skolens målgruppe. Bekymringen gælder den tænkte situation, at skolerne vil forsøge at holde børnene hjemme på skolerne ved at etablere særlige tilbud, eller at de, på grund af økonomisk incitament hjemtages for tidligt. Skolen vil i øvrigt være afhængig af forsyningssikkerhed og økonomisk stabilitet, for at kunne fastholde ekspertisen på skolen. Vi støtter ikke det fremlagte forslag, fordi vi ikke tror på den grundlæggende præmis, at skolerne lokalt kan lave et kvalificeret tilbud til de elever, der i dag er visiteret til et specialiseret tilbud. Vi foreslår at give området et serviceeftersyn i stedet for. HVIS Skole- Børneudvalget vedtager en decentralisering, så bør det tidligst ske fra 1. august Vedr. alternativerne: en beløbsgrænse på kr. er mindre sårbart ift. den enkelte skoles økonomi. Det vil være svært at gennemføre en model, hvor skolerne kan byde ind med forslag til særlige inklusionsordninger. Vi støtter ikke det fremlagte forslag, fordi vi ikke tror på den grundlæggende præmis, at skolerne lokalt kan lave et kvalificeret tilbud til de elever, der i dag er visiteret til et specialiseret tilbud i og udenfor kommunen. I stedet for den forelagte model kan vi foreslå, at kommunen investerer i nye inklusionsfremmende tiltag med opstart i indskolingen, f.eks. tolærerordninger, særlige klasser, gruppeordninger, kompetenceudvikling af

7 Side2/7 lærerne mm. ved f.eks. at lave en 3-årig forsøgsperiode, hvor det bliver undersøgt, om sådanne forebyggende tiltag vil fremme den ønskede inklusion. Altså investering før udbytte. Hvis man beslutter sig for decentralisering bør det tidligst ske fra 1. august 2012økonomigrænsen bør være på kr. og der bør være adskilte økonomier/regnskaber på skolerne, så det kan dokumenteres, hvad specialundervisningen reelt koster. Hedeboparkens Fritidscenter, Det undrer os, at forslaget ikke er sendt til høring blandt klubbestyrelserne, heller ikke til bestyrelser med specialfritidstilbud. Vi bakker op om at der arbejdes med inklusion og rummelighed, forslaget er væsentlig mere kvalificeret end den tidligere SB3- Analyse af specialeundervisningsområdet fra 2009, men vi mener langt fra at forslaget, fagligt er ambitiøst nok, til at skabe inklusion og rummelighed. Hvis det skal lykkes, er vi tvunget til at tænke på nye måder skoler og institutioner arbejder på. Vi må med udgangspunkt i det enkelte barn tænke på nye og kreative måder, der tilgodeser barnet. Der skal tænkes hele vejen rundt om barnet, således at lærere, pædagoger, forældre (evt. socialforvaltningen) indgår på den mest optimale måde Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form vil vi gerne foreslå, at - der afsættes et beløb af til klubforanstaltninger for disse børn. En eller to klubledere, kan gøres ansvarlige for etablering af tilbud til disse børn. - de børn og unge med generelle indlærings-vanskelighedder, der i dag har et basis gruppetilbud ikke hjemtages - projektet løbende evalueres og op til politisk vurdering, 1 gang årligt, de første 5 år. Udviklingsrådet Udviklingsrådet finder det positivt at kommunen tager udfordringen op omkring inklusion og børn med særlige behov. Men der er en række bekymringer, bl.a. at det er en ustyrlig økonomi, forældrenes retskrav gør det svært at håndtere. Der bør bevilges flere penge i en overgangsperiode. Det er positivt, at skolerne får mulighed for, at give tilbud til elever i gråzoner. Der er et dilemma mellem krav om faglighed contra inklusion. Det er vigtigt, at lærere, pædagoger og ledelser inddrages inden der træffes så stor en beslutning. Forskellige tiltag bør afprøves og erfaringer fra andre hentes. Vi anbefaler, at udsætte beslutningen, så forslaget yderligere kan gennemarbejdes.