Undervisningsmateriale for idrætslærere som gerne vil undervise i et danseforløb. Målgruppe: Elever i klassetrin.

Transkript

1 Undervisningsmateriale for idrætslærere som gerne vil undervise i et danseforløb. Målgruppe: Elever i klassetrin. Materialet er udviklet og udgivet af Dansehallerne, marts 2013.

2 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSMATERIALET Dette materiale udleveres i forbindelse med en praktisk workshop for idrætslærere og kan bruges som inspiration til, at idrætslærerne selv sætter danseforløb i gang. Materialet giver konkrete værktøjer til, hvordan du som idrætslærer kan arbejde med dans på alle klassetrin i idrætstimerne. Der tages afsæt i Årets Dans, og charleston bruges som genre og udtryk, men du kan bruge danseværktøjerne i forbindelse med mange andre dansegenrer. Udover konkrete øvelsesforslag indeholder materialet også dansekort, som et værktøj til at skabe dansesekvenser. CHARLESTON Charleston blev populær i 1920 ernes USA. Dansen charleston hænger umådeligt sammen med jazzmusikkens rytmer, og ligesom jazzen i begyndelsen blev opfattet som en frigørende og normbrydende genre, var dette det samme tilfælde med charleston. Charleston blev populær i Danmark fra 1926 trods modstand fra danselærerne, der mente, at dansen var for kontroversiel. Den kunne nemlig danses både parvis og alene, og med en partner af samme køn. BRUG TEMAET CHARLESTON I ANDRE FAG Her er forslag til, hvordan temaet kan bruges i forskellige skolefag: I idrætstimen: Dans og koreografi: Brug Årets Dans I historietimen: USA i 1920 erne I musiktimen: Jazzmusikkens rytmer I dansktimen: Arbejd med ordklasser gennem bevægelse. Se hvor du kan finde mere materiale VIDSTE DU OM ÅRETS DANS OG DANSENS DAG? Årets Dans er med til at få hele Danmark i dansehumør, når vi skal fejre den internationale Dansens Dag d. 29.april 2013, som er en international mærke dag, der hvert år fejres i både Danmark og resten af verden. 2 Dansens Dag sætter spot på dansens universelle evne til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser, og Årets Dans danses over hele landet af mange tusinde mennesker. Årets Dans skabes hvert år specielt til Dansens Dag. I 2013 er koreografien lavet af Signe Frydenlund, der arbejder med genrerne swing og charleston. Find instruktions- og inspirationsvideo til Årets Dans på

3 VÆRKTØJSKASSEN Før du går i gang med danseforløbet, er det vigtigt, at du sætter dig ind de elementer, som er beskrevet i værktøjskassen. Brug lidt tid til selv at afprøve bevægelserne i dansekortene og vurder grundigt, hvilket niveau du skal vælge til den klasse, du skal undervise. Vi anbefaler, at du selv finder musik til forløbet, men vi har i materialet givet forslag til musik, som du kan blive inspireret af. INTRODUKTION TIL DANSEKORT Her introduceres du til dansekortene, der på en enkel måde kan få dig i gang med at arbejde med dans i idrætstimerne. Kortene beskriver danseelementer, der efterfølgende kan sættes sammen til længere dansesekvenser en koreografi. Du kan også se det som byggeklodser, som sættes sammen på forskellige måder for at skabe en koreografi. Vi har valgt syv forskellige dansekort i fem forskellige farver. Hvert kort beskriver en dansebevægelse eller et bevægelsesprincip. Alt afhængig af, hvilket klassetrin du skal undervise i, anbefaler vi, at de mindste klasser introduceres for bevægelsesprincipper, som ikke er baseret på præcise dansetrin. Kortene kan kombineres på mange forskellige måder, og de kan bruges til forskellige aldersgrupper både som indgang til opvarmning og koreo grafi. På næste side er dansekortene forklaret. Der er forslag til bevægelser med udgangspunkt i Årets Dans, som du kan se på instruktions - videoen. Du kan også selv vælge bevægelserne til kortene, hvis du vil bringe nye dansegenrer på banen. Forslagene er inddelt i sværhedsgrad, og det er op til dig, hvilken grad du vælger. Lav dine egne dansekort Du kan nemt lave dine dansekort ud af A4-papir i forskellige farver. Lav flere kort i hver farve, så du kan inddele eleverne i mindre grupper og dermed får et sæt dansekort hver. Laminér gerne kortene, hvis du har den mulighed. 3

4 DANSEKORT Indskoling Mellemtrin Udskoling GRUNDTRIN Træd frem på den ene fod, spark fremad med det andet ben, træd tilbage og saml fødderne. Erstat evt. spark med klap. Charleston basic/grundtrin. Charleston basic/ grundtrin evt. med twisty feet (hæle lander indaddrejet v. hvert trin). VARIATION/ CIRKEL Gå fire skridt rundt om dig selv, mens du har fat i selerne med tommelfingrene eller har pegefingeren i vejret og laver små cirkler med den. Gå fire skridt rundt om dig selv, mens du laver itch -bevægelser. Her kan du lave Bees knees -bevægelsen, som ikke flytter sig i rummet. FREM / TILBAGE Pilen på kortet viser, hvilken vej du skal bevæge dig. Du skal hinke frem eller hinke tilbage. Skift gerne ben så begge ben bliver brugt. Du kan sætte nogle arme på, som bevæger sig ud fra og ind mod kroppen. Du skal hinke fremad, to gange på hvert ben, mens du sparker frem med det frie ben. Sæt arme på, som bevæger sig væk fra og ind mod kroppen. Gentag det samme, nu baglæns. Du skal hinke fremad, to gange på hvert ben, mens du sparker frem med det frie ben. Sæt arme på, som bevæger sig væk fra og ind mod kroppen. Gentag det samme nu baglæns. Arbejd lidt med stilen og put gerne knæløft og arme på. Put også gerne to klap på til sidst. HØJRE / VENSTRE Pilen på kortet viser, hvilken vej du skal bevæge dig. Twist, hvor benene er samlet og med bøjede knæ. Dette kan gøres både til højre og venstre. Twist, hvor benene er samlet og med bøjede knæ. Sæt gerne nogle twistede arme på også og afslut med to kæmpe armsving. Dette gøres både til højre og venstre. Tic toc, som de laver den på videoen. Knæene går mod hinanden og fra hinanden, mens du flytter dig til siden. Armene hjælper til ved at åbne og lukke. FANTASI / IMPRO Her kan eleverne selv bestemme, hvordan de bevæger sig til musikken. Du kan som lærer inspirere med at sætte temaer, som for eksempel Dans som et musikinstrument. Her kan eleverne selv bestemme, hvordan de bevæger sig til musikken. Du kan som lærer inspirere med at sætte temaer, som for eksempel I skal lave bevægelser nede på gulvet og I skal også dreje rundt. Her kan eleverne selv bestemme, hvordan de bevæger sig til musikken. Du kan som lærer inspirere med at sætte temaer, som for eksempel Dans sammen to og to og følg hinandens bevægelser. 4

5 SAMMENSÆT DANSEKORTENE TIL KOREOGRAFI Nu kan du lege videre med dine dansekort. Du kan bruge nogle af de øvelser, som vi præsenterer senere i materialet til at få børnene i gang og selv være med til at skabe en dansekoreografi. Læg dem i en selvvalgt rækkefølge, og du har lavet din egen lille koreografi. Her er 2 eksempler af forskellig længde (se hvordan du kan bruge dansekortene i koreo grafiskemaet): Eksempel 1 GRUNDTRIN GRUNDTRIN GRUNDTRIN VARIATION/ CIRKEL 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag Eksempel 2 GRUNDTRIN GRUNDTRIN GRUNDTRIN VARIATION/ CIRKEL 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag VENSTRE FREM HØJRE TILBAGE 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 5

6 Musik: Tape Five Dixie Bisquit ÅRETS DANS ILLUSTRERET I DANSEKORT Dansekortene kan bruges til at lære eller hjælpe eleverne til at huske Årets Dans. Sådan ser Årets Dans ud illustreret af dansekortene: GRUNDTRIN GRUNDTRIN GRUNDTRIN VARIATION/ CIRKEL Sekvens: 1. sæt 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag GRUNDTRIN GRUNDTRIN GRUNDTRIN VARIATION/ CIRKEL 2. sæt 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag GRUNDTRIN GRUNDTRIN GRUNDTRIN VARIATION/ CIRKEL 3. sæt 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag 4 taktslag VENSTRE FREM HØJRE TILBAGE 4. sæt 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag FANTASI / IMPRO FANTASI / IMPRO FANTASI / IMPRO FANTASI / IMPRO FANTASI / IMPRO 5. sæt 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 8 taktslag 6 Sekvensen gentages 3 gange. Intro til musik: Går rundt og giver high-five til hinanden. Stiller sig klar til sekvens 1. Outtro til musik: Afslut i en samlet opstilling eller gå ud og væk fra hinanden som i intro.

7 MUSIK Musikvalget til dansen er vigtig, fordi musikken ofte er toneangivende for, hvordan man udtrykker bevægelserne. Det kan være rart at have musik i forskellige tempi, så man kan vælge, hvilket tempo der er passende i de forskellige faser i danseforløbet. Ved indlæring af trin er et langsomt tempo godt, mens de yngste aldersgrupper bevæger sig meget hurtigt og har brug for lidt hurtigere tempo. Du må prøve dig frem. Her kommer forslag til nogle musiknumre. Kunstner Dunkelbunt feat. Boban i Marko Markovic Orkestar Tape Five Psapp Tape Five Brother Bones & His Shadows Sang Cinnamon Girl Dixie Bisquit (Årets Dans) Everybody Wants to Be a Cat Peace Patrol Sweet Georgia Brown Tempo Meget hurtig Medium Langsom Langsom Langsom 7

8 OPVARMING Her finder du 4 eksempler på opvarmningslege, hvor bevægelser og dans gennem leg bliver introduceret allerede i starten af idrætstimen. Der er fokus på hele kroppen og rummet, som I er i. Legene kan varieres til de forskellige alderstrin. Vær opmærksom på hvem du underviser og sæt sværhedsgraden derefter. OPVARMNING Titel Beskrivelse Organisering Fokuspunkter CIRKELOPVARMNING A) Læreren fører an med en bevægelse af en kropsdel. Skift bevægelse og kropsdel efter et antal gentagelser. Eleverne kopierer og laver de samme bevægelser. B) Eleverne kan en efter en føre an med en bevægelse, og de andre kopierer. Alle står i en cirkel med fokus mod midten. Man kan både ligge, sidde eller stå i cirklen. Kan varieres med at den der fører an går ind i midten og laver bevægelsen. Vær opmærksom på at komme igennem mange forskellige kropsdele. Øvelsen skaber tilstedeværelse og fokus på, at I nu skal i gang med at bruge kroppen. 8 TYVELEG En leg, hvor eleverne stjæler bevægelser fra hinanden. A) Der vælges fire bevægelser, som alle afprøver før legen går i gang. B) En tredjedel af eleverne vælger frit en af de fire bevægelser. De stiller sig et sted i rummet, og går i gang med at gentage samme bevægelse. C) De andre elever danser frit rundt og vælger selv hvornår de stiller sig ved siden af en, der er i gang med en bevægelse. Når de har udført bevægelsen sammen 3 gange, er den stjålet, og den, der startede bevægelsen er fri til at løbe videre og stjæle en ny bevægelse. Den som nu har bevægelsen kan vælge at lave en ny bevægelse og gentager bevægelsen indtil den bliver stjålet. Definer et areal som er legens rum. Eleverne skal bruge hele rummet og bevæge sig rundt mellem hinanden. Brug musikken til at sætte tempoet, der understreger bevægelsesvalget. Legen kan bruges som en introduktion til bevægelser, der senere skal bruges til koreo - grafi (Se dansekort for bevægelser). Legen giver eleverne rumfornemmelse, og de bliver opmærksomme på hinanden. Får pulsen op.

9 OPVARMNING Titel Beskrivelse Organisering Fokuspunkter KOMMANDOLEG en leg, hvor elevernes hukommelse udfordres. Tallene 1-5 får en bevægelse hver. Eks. 1= træd frem, spark fremad, træd tilbage og spark bagud. Sæt musik på og lad eleverne gå rundt mellem hinanden i takt til musikken. Læreren kalder et af tallene op mellem 1-5 og eleverne danser den bevægelse som passer til tallet. Når man har danset bevægelsen tre gange så går man rundt mellem hinanden igen. Skift mellem tallene 1-5 og leg med tempoet. Både læreren og eleverne kan byde ind med bevægelserne. På mellemtrinnet og i udskolingen kan man lade eleverne kalde tal på skift. Legen får pulsen op. Eleverne vænner sig til at huske bevægelser. Husk at bruge tid på at øve det at gå mellem hinanden uden at røre ved hinanden. Antal bevægelser kan varieres efter elevernes alder. COPY CAT en leg hvor eleverne selv finder på bevægelser. Læreren introducerer et simpelt grundtrin og øver det med eleverne. Sæt eleverne sammen i par. De danser grundtrinnet overfor hinanden til musik. Skiftevis finder de på en variation over grundtrinnet (se dansekort, eks. 1), og partneren spejler. Denne øvelse laves først efter, at man har arbejdet med bevægelser på anden vis. Det er en god overgang til at begynde at arbejde med koreografi. Eleverne øver sig i at spejle bevægelser, arbejde med en partner samt at improvisere. 9

10 KOREOGRAFI Her kommer nogle ideer til, hvordan du kan sætte dansebevægelser sammen til små sekvenser koreografier. Du kan anvende dansekortene som en legende tilgang til at skabe forskellige rækkefølger af bevægelser. Dansekortene inspirerer også til, at eleverne selv leger med rækkefølgen, og på den måde skaber lige den dans, de har lyst til. Bevægel serne til dansekortene er i år fra dansegenren charleston, men husk at I også selv kan finde på jeres egne dansebevægelser til danse - kortene. KOREOGRAFI DANSEKORT DIRIGENTEN en introduktion til dansekortene Beskrivelse Organisering Fokuspunkter Variationer Introducer dansekortene og hvilke bevægelser de illustrerer (se under dansekort) afprøv dem med eleverne. Sæt musik på og lad eleverne gå rundt mellem hinanden. Find rytmen i musikken og gå i takt klap på 2 og 4. Der skal ikke marcheres, men lad musikken inspirere bevægelserne. Dirigenten holder et kort op og eleverne danser kortet indtil dirigenten tager det ned igen. Når kortet ikke er oppe går eleverne rundt mellem hinanden som i starten. Skift kort og se hvad der sker. Vi anbefaler, at læreren starter med at være dirigenten. Brug hele rummet og fortæl eleverne, at de skal fylde alle de tomme rum ud. Brug god tid til den del, som handler om rytmeforståelse og rumfornemmelse. Vær opmærksom på at eleverne ikke bare går i en rundkreds brug retningsskift. Vær opmærksom på om alle er med og kan udføre bevægelserne. Du kan guide med både kort og ord. Eleverne kan inddrages til at være dirigent, men først når alle er med. Sæt dirigent-tempoet op når du er sikker på, at eleverne kan huske bevægelserne. Med de større elever kan man arbejde med kvaliteten af bevægelserne, så alle laver eks. høje spark eller skarpe skridt 10

11 KOREOGRAFI DANSEKORT KOREOGRAFIENS A-B-C lav jeres egne dansesekvenser Beskrivelse Organisering Fokuspunkter Læg dansekortene ud på gulvet i en selvvalgt rækkefølge. Afprøv rækkefølgen sammen med eleverne, både med og uden musik. Når rækkefølgen er klar for alle, kan I begynde at arbejde med, hvor mange af hver slags bevægelser, der skal være. Alt efter hvordan du tæller, kan det være 1 4 eller 1 8. Vi har foreslået en rækkefølge inspireret af Årets Dans, men det behøver ikke at være den samme (Se eks. 2 under dansekort). Nu har I lavet koreografi A. Nu skal eleverne til at skabe deres egne koreografier i mindre grupper. De starter med at lave deres egen rækkefølge af dansekortene. Grupperne skal selv bestemme antal bevægelser og hvilke bevægelser det skal være. Husk at definere et tidsrum (antal takter), hvori gruppen skal lave deres egen koreografi. Lad eleverne vise sekvenserne for hinanden. Hver gruppe har nu deres koreografi B. Lad nu grupperne gå sammen to og to. De to grupper lærer hinandens koreografier (B). Lad eleverne vise de tillærte sekvenser for gruppen. Den koreografi kalder vi C. På den måde står alle elever nu med tre forskellige koreografier A B C, som de kan sætte sammen, som de har lyst til: eks. A B C A - C Lad gerne grupperne selv bestemme rækkefølgen og antal af sekvenser. Bed eleverne finde en start og en slutning til deres lange koreografi. Det kan enten være en position/figur eller en indgang til deres startpladser i rummet. Afslut med at lade grupperne vise deres dans for de andre. Vi anbefaler at læreren er styrende i starten med inddragelse af eleverne. Start samlet i en cirkel eller med en klar front. Lad grupperne vise deres koreografier for hinanden og tal om hvilke bevægelser, de har valgt. Lad eleverne vise samlet eller i grupper, hvor de står spredt i rummet med samme front. Skift front en gang imellem, så det ikke er de samme som står forrest hele tiden. For de yngste elever er det ikke vigtigt, at alle laver de samme bevægelser, De ældre elever kan godt arbejde med, at bevægelserne skal være præcise, og at der er forskellige kvaliteter i bevægelserne. Her er det vigtigt, at alle er klar over hvor mange takter der arbejdes med, både i fælles og gruppekoreografierne. De skal i grupperne arbejde med kvalitet i bevægelserne. Så et spark er ikke bare et spark. Eleverne skal være præcise, når de lærer deres bevægelser til andre, Hvordan starter bevægelsen, og hvordan slutter den. 11

12 KONTAKT Dansens Dag Dansehallerne Pasteursvej København V Tlf Dansehallerne har udviklet undervisningsmaterialet i samarbejde med Årets Dans-koreograf Signe Frydenlund og danseformidlere: Christina Brøndsholm Andersen Malene Stokholte Geertz Sanne Nottelmann Sara Lindhardt Sofie Christiansen 12