DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT"

Transkript

1 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om

2 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2

3 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3

4 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4

5 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5

6 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6

7 sætter rammerne og skitserer de konkrete resultater af delprocessen. Frem til næste workshop arbejdes der så videre lokalt i kommunerne eller i nedsatte arbejdsgrupper med yderligere konkretisering og afprøvning i forhold til praksis med delprocessens indhold. På den efterfølgende workshop samles der så op og konkluderes på delprocessen. På den måde sikres det dels mulighed for grundighed og inddragelse af end projektgruppens medlemmer i udarbejdelsen af de konkrete elementer i kvalitetsmodellen, og dels at arbejdet med kvalitetsmodellen ikke ligger stille mellem møderne. Workshops i projektgruppen holdes som to-dages seminarer. Det første som internat, de øvrige i KL huset med overnatning på nærliggende hotel, for de der kommer langvejs fra. KL s arbejdsgruppe fungerer som projektsekretariat og står for den overordnede organisering af projektet, forberedelse af møder i projektet, hovedparten af det fælles skrivearbejde. Kommunernes forventes at foretage en aktiv og konstruktiv mødeforberedelse, især i forbindelse med workshopperne i projektgruppen. Her forventes det, at deltagerne fra kommunerne dels forholder sig til det udsendte materiale i både en generel og lokal kontekst, og at hver kommune i forlængelse af den enkelte workshop udarbejder materiale til den næste efter konkret aftale. 7. Tids- og aktivitetsplan Nr. Fase Start Slut mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 1 Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Gennemførelse af caseforsøg Udarbejdelse af færdig beskrevet model 4 Etablering af driftsorganisation Etablering af IT understøttelse Uddannelse, kommunikation og formidling Et samlet procesforløb frem mod en egentlig kommunal kvalitetsmodel kan overordnet opdeles i 6 faser hvor af fase 1 omfatter forberedelse og skitsemodel, fase 2-3 udarbejdelsen af en færdig model, mens 4-7 er etablering af en driftsorganisation og redskaber til driften af en kvalitetsmodel. 7

8 Fase 1: Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Varighed: marts september 2008 Hovedspørgsmål der afklares i fase 1: Fastlæggelse af grundstruktur i modellen Fokus og evalueringsmetode Indhold og metode, herunder sammenhæng til eksisterende modeller og mulighed for akkreditering efter internationale standarder Sammenhængen mellem koncernmodel og sektorspecifikke behov Fase 2: Gennemførelse af caseforsøg i kommuner Formålet er, at afprøve centrale elementer i den fælleskommunale kvalitetsmodel i praksis inden det endelige design af første generationsmodellen. Varighed: september 2008 marts 2009 Aktiviteter i fase 2 Der gennemføres caseforsøg i et antal kommuner. Caseforsøgene søges gennemført både på institutionsniveau og afdelingsniveau. Fokus i caseforsøgene vil være anvendelse af grundstrukturen i modellen og metoden til selvevaluering. Kommunerne tilrettelægger og gennemfører selv caseforsøgene efter aftale i projektgruppen og styregruppen. KL har afsat 100 timer til at understøtte og samle op på kommunernes caseforsøg. Det drøftes i projekt- og styregruppe hvordan disse timer bedst anvendes; om de skal deles jævnt ud over de deltagende kommuner med få timer til hver, eller om de skal koncentreres på få kommuner med flere timer. Fase 3: Udarbejdelse af færdig beskrevet model på baggrund af erfaringerne fra caseprojekterne Formålet er, at på baggrund af erfaringerne fra caseforsøgene udarbejdes den færdige model. Varighed: Februar Marts 2009 Resultatkrav til fase 3: Forslag til færdig kvalitetsmodel for kommunerne der lever op til de opstillede forudsætninger Kvalitetsmodellen er fuldt beskrevet på både koncernniveau og sektorniveau 8

9 Der er beskrevet krav/snitflader/sammenhæng til akkrediteringsmodeller Der er beskrevet proces for gennemførelse af selvevaluering Fase 4: Etablering af driftsorganisation Formålet er at få beskrevet og etablere en fælleskommunal driftsorganisation der understøtter og udvikler kommunernes arbejde med kvalitetsmodellen. Varighed: November 2008 marts 2009 Hovedspørgsmål der skal afklares i fase 4 Hvad skal opgaverne være i en fælles driftsorganisation Vedligeholdelse/udvikling af modellen Udvikling af metoder Interessevaretagelse Akkreditering Support Uddannelse Andet? Den organisatoriske placering af driftsorganisationen Muligheder for finansiering af driftsorganisation Der er endnu ikke taget stilling til budget og arbejdsformen i projektets tre øvrige faser idet disse afhænger af projektets succes og udbredelse. 1. Budget og timeestimat Der er lavet økonomisk budget og estimat for timeforbruget for fase 1 3, dvs. for den del af projektet der omhandler udarbejdelsen af kvalitetsmodellen. Indtægter Bevilget fra KLs direktion vdr. fase 1-3 Ansøgning til Fællesvirksomheden kr kr. Der ansøges der Fællesvirksomheden for KL og COK om 300 udviklingstimer til afholdelse af konference i COK regi i december Dette svarer til ca kr. Der forventes i mindre omfang indtægter fra oplæg og temadage i kommuner mv. om kvalitetsmodellen i efteråret

10 Udgifter vdr. fase 1-3 Mødeafholdelse Transport Øvrige projektudgifter kr kr kr. Det økonomiske budget skal derudover dække udgifterne til de timer KL lægger i projektet. Deltagerkommunerne betaler selv transport, dagpenge mv. i forbindelse med deltagelse i møder i projektet. Projektet betaler for eventuel overnatning i forbindelse med workshops i projektgruppen. 2. Kommunikations- og formidlingsstrategi Det er afgørende, at kommunikations- og formidlingsindsatsen fra start tænkes med i de samlede overvejelser om tilrettelæggelsen af projektet. Den endelige kommunikations- og formidlingsstrategi vil blive færdiggjort sammen med kommunerne i forbindelse med projektets fase 1.1. Følgende elementer skal indgå i kommunikationsindsatsen: For det første skal det overvejes, hvordan KL og kommunerne eventuelt mere permanent kan dokumentere at kommunerne er aktive i forhold til sikring og udvikling af kvaliteten i udførelsen af ydelser. For det andet skal det overvejes, hvordan der i det fælleskommunale kvalitetsprojekt tilrettelægges en intern kommunikation dels mellem kommunerne i projektgruppen og dels i forhold til alle 98 kommuner. For det tredje skal det overvejes, hvordan der kommunikeres om projektet i forhold til medierne både lokalt og nationalt. Der udarbejdes på den baggrund en kommunikations- og pressestrategi, der bl.a. kan omfatte følgende emner: Dokumentere kommunernes kvalitetsarbejde hvad er de gode historier set fra en pressevinkel? Understøttelse af den kommunale vidensdeling Metoder til lokal presseomtale af resultater fra projektet Af konkrete tiltag til formidling og kommunikation omkring projektet og dets resultater kan nævnes: Artikler i danske kommuner om kvalitetsmodeller Artikler i fag- og dagblade om projektet og kommunernes konkrete arbejde med kvalitet i relation til kvalitetsmodeller 10

11 Oplæg og temadage i kommuner Oplæg på relevante konferencer Afholdelse af konference i december 2008 Afholdelse af konference ved afslutning af projektet Formidling af de gode historier med kommunernes kvalitetsarbejde og de gode resultater det har ført med sig Etablering af microsite på KLs hjemmeside med formidling af problemstillinger, resultater og erfaringer mht. kvalitetsmodeller og projektets fremdrift og resultater Der afholdes en konference i december 2008 der har til formål at udbrede kendskabet til kvalitetsmodellen i kommunerne generelt og at sætte fokus på, at kommunerne gør noget konkret for at forbedre kvaliteten af de kommunale ydelser. Udover at præsenteret modellen som den ser ud på nuværende tidspunkt kan der fremlægges erfaringer fra caseforsøg samt andre erfaringer, hvor det at systematisk at arbejde med kvalitet har medført øget kvalitet i ydelserne. 11

12 Bilag: Planlagte møder i projektet Dato Projektgruppe Styregruppe Dialogforum Tekst 4. Marts X Opstartsmøde Delproces 1.1: Fastlæggelse af grundstruktur i model April X Workshop 28. April X Beslutning om indstilling om grundstruktur i modellen Delproces 1.2: Valg af evaluringsspørgsmål v. selvevaluering, tilpasning af sektorspecifikke spørgsmål, maj X Workshop 16. Juni X Beslutning om model for selvevaluering Delproces 1.3: Fastlæggelse af indikatorer og sammenhæng med akkreditering September X Workshop September X Workshop 26- september X Beslutning om indikatorer og akkreditering Afslutning af milpæl oktober X Fremlæggelse af grunddesign af model Delproces 3.1: Endelig design af model på baggrund af erfaringer Primo marts 2009 X Workshop Medio marts 2009 X Beslutning om design af model 12

13 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om

14 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2

15 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3

16 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4

17 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5

18 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6

19 sætter rammerne og skitserer de konkrete resultater af delprocessen. Frem til næste workshop arbejdes der så videre lokalt i kommunerne eller i nedsatte arbejdsgrupper med yderligere konkretisering og afprøvning i forhold til praksis med delprocessens indhold. På den efterfølgende workshop samles der så op og konkluderes på delprocessen. På den måde sikres det dels mulighed for grundighed og inddragelse af end projektgruppens medlemmer i udarbejdelsen af de konkrete elementer i kvalitetsmodellen, og dels at arbejdet med kvalitetsmodellen ikke ligger stille mellem møderne. Workshops i projektgruppen holdes som to-dages seminarer. Det første som internat, de øvrige i KL huset med overnatning på nærliggende hotel, for de der kommer langvejs fra. KL s arbejdsgruppe fungerer som projektsekretariat og står for den overordnede organisering af projektet, forberedelse af møder i projektet, hovedparten af det fælles skrivearbejde. Kommunernes forventes at foretage en aktiv og konstruktiv mødeforberedelse, især i forbindelse med workshopperne i projektgruppen. Her forventes det, at deltagerne fra kommunerne dels forholder sig til det udsendte materiale i både en generel og lokal kontekst, og at hver kommune i forlængelse af den enkelte workshop udarbejder materiale til den næste efter konkret aftale. 7. Tids- og aktivitetsplan Nr. Fase Start Slut mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 1 Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Gennemførelse af caseforsøg Udarbejdelse af færdig beskrevet model 4 Etablering af driftsorganisation Etablering af IT understøttelse Uddannelse, kommunikation og formidling Et samlet procesforløb frem mod en egentlig kommunal kvalitetsmodel kan overordnet opdeles i 6 faser hvor af fase 1 omfatter forberedelse og skitsemodel, fase 2-3 udarbejdelsen af en færdig model, mens 4-7 er etablering af en driftsorganisation og redskaber til driften af en kvalitetsmodel. 7

20 Fase 1: Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Varighed: marts september 2008 Hovedspørgsmål der afklares i fase 1: Fastlæggelse af grundstruktur i modellen Fokus og evalueringsmetode Indhold og metode, herunder sammenhæng til eksisterende modeller og mulighed for akkreditering efter internationale standarder Sammenhængen mellem koncernmodel og sektorspecifikke behov Fase 2: Gennemførelse af caseforsøg i kommuner Formålet er, at afprøve centrale elementer i den fælleskommunale kvalitetsmodel i praksis inden det endelige design af første generationsmodellen. Varighed: september 2008 marts 2009 Aktiviteter i fase 2 Der gennemføres caseforsøg i et antal kommuner. Caseforsøgene søges gennemført både på institutionsniveau og afdelingsniveau. Fokus i caseforsøgene vil være anvendelse af grundstrukturen i modellen og metoden til selvevaluering. Kommunerne tilrettelægger og gennemfører selv caseforsøgene efter aftale i projektgruppen og styregruppen. KL har afsat 100 timer til at understøtte og samle op på kommunernes caseforsøg. Det drøftes i projekt- og styregruppe hvordan disse timer bedst anvendes; om de skal deles jævnt ud over de deltagende kommuner med få timer til hver, eller om de skal koncentreres på få kommuner med flere timer. Fase 3: Udarbejdelse af færdig beskrevet model på baggrund af erfaringerne fra caseprojekterne Formålet er, at på baggrund af erfaringerne fra caseforsøgene udarbejdes den færdige model. Varighed: Februar Marts 2009 Resultatkrav til fase 3: Forslag til færdig kvalitetsmodel for kommunerne der lever op til de opstillede forudsætninger Kvalitetsmodellen er fuldt beskrevet på både koncernniveau og sektorniveau 8

21 Der er beskrevet krav/snitflader/sammenhæng til akkrediteringsmodeller Der er beskrevet proces for gennemførelse af selvevaluering Fase 4: Etablering af driftsorganisation Formålet er at få beskrevet og etablere en fælleskommunal driftsorganisation der understøtter og udvikler kommunernes arbejde med kvalitetsmodellen. Varighed: November 2008 marts 2009 Hovedspørgsmål der skal afklares i fase 4 Hvad skal opgaverne være i en fælles driftsorganisation Vedligeholdelse/udvikling af modellen Udvikling af metoder Interessevaretagelse Akkreditering Support Uddannelse Andet? Den organisatoriske placering af driftsorganisationen Muligheder for finansiering af driftsorganisation Der er endnu ikke taget stilling til budget og arbejdsformen i projektets tre øvrige faser idet disse afhænger af projektets succes og udbredelse. 1. Budget og timeestimat Der er lavet økonomisk budget og estimat for timeforbruget for fase 1 3, dvs. for den del af projektet der omhandler udarbejdelsen af kvalitetsmodellen. Indtægter Bevilget fra KLs direktion vdr. fase 1-3 Ansøgning til Fællesvirksomheden kr kr. Der ansøges der Fællesvirksomheden for KL og COK om 300 udviklingstimer til afholdelse af konference i COK regi i december Dette svarer til ca kr. Der forventes i mindre omfang indtægter fra oplæg og temadage i kommuner mv. om kvalitetsmodellen i efteråret

22 Udgifter vdr. fase 1-3 Mødeafholdelse Transport Øvrige projektudgifter kr kr kr. Det økonomiske budget skal derudover dække udgifterne til de timer KL lægger i projektet. Deltagerkommunerne betaler selv transport, dagpenge mv. i forbindelse med deltagelse i møder i projektet. Projektet betaler for eventuel overnatning i forbindelse med workshops i projektgruppen. 2. Kommunikations- og formidlingsstrategi Det er afgørende, at kommunikations- og formidlingsindsatsen fra start tænkes med i de samlede overvejelser om tilrettelæggelsen af projektet. Den endelige kommunikations- og formidlingsstrategi vil blive færdiggjort sammen med kommunerne i forbindelse med projektets fase 1.1. Følgende elementer skal indgå i kommunikationsindsatsen: For det første skal det overvejes, hvordan KL og kommunerne eventuelt mere permanent kan dokumentere at kommunerne er aktive i forhold til sikring og udvikling af kvaliteten i udførelsen af ydelser. For det andet skal det overvejes, hvordan der i det fælleskommunale kvalitetsprojekt tilrettelægges en intern kommunikation dels mellem kommunerne i projektgruppen og dels i forhold til alle 98 kommuner. For det tredje skal det overvejes, hvordan der kommunikeres om projektet i forhold til medierne både lokalt og nationalt. Der udarbejdes på den baggrund en kommunikations- og pressestrategi, der bl.a. kan omfatte følgende emner: Dokumentere kommunernes kvalitetsarbejde hvad er de gode historier set fra en pressevinkel? Understøttelse af den kommunale vidensdeling Metoder til lokal presseomtale af resultater fra projektet Af konkrete tiltag til formidling og kommunikation omkring projektet og dets resultater kan nævnes: Artikler i danske kommuner om kvalitetsmodeller Artikler i fag- og dagblade om projektet og kommunernes konkrete arbejde med kvalitet i relation til kvalitetsmodeller 10

23 Oplæg og temadage i kommuner Oplæg på relevante konferencer Afholdelse af konference i december 2008 Afholdelse af konference ved afslutning af projektet Formidling af de gode historier med kommunernes kvalitetsarbejde og de gode resultater det har ført med sig Etablering af microsite på KLs hjemmeside med formidling af problemstillinger, resultater og erfaringer mht. kvalitetsmodeller og projektets fremdrift og resultater Der afholdes en konference i december 2008 der har til formål at udbrede kendskabet til kvalitetsmodellen i kommunerne generelt og at sætte fokus på, at kommunerne gør noget konkret for at forbedre kvaliteten af de kommunale ydelser. Udover at præsenteret modellen som den ser ud på nuværende tidspunkt kan der fremlægges erfaringer fra caseforsøg samt andre erfaringer, hvor det at systematisk at arbejde med kvalitet har medført øget kvalitet i ydelserne. 11

24 Bilag: Planlagte møder i projektet Dato Projektgruppe Styregruppe Dialogforum Tekst 4. Marts X Opstartsmøde Delproces 1.1: Fastlæggelse af grundstruktur i model April X Workshop 28. April X Beslutning om indstilling om grundstruktur i modellen Delproces 1.2: Valg af evaluringsspørgsmål v. selvevaluering, tilpasning af sektorspecifikke spørgsmål, maj X Workshop 16. Juni X Beslutning om model for selvevaluering Delproces 1.3: Fastlæggelse af indikatorer og sammenhæng med akkreditering September X Workshop September X Workshop 26- september X Beslutning om indikatorer og akkreditering Afslutning af milpæl oktober X Fremlæggelse af grunddesign af model Delproces 3.1: Endelig design af model på baggrund af erfaringer Primo marts 2009 X Workshop Medio marts 2009 X Beslutning om design af model 12

25 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om

26 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2

27 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3

28 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4

29 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5

30 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6

Sammenhæng? Sammenlignelig Brugerinformation. Kommunalbestyrelsens. mål og resultatkrav. Faglige kvalitetsindikatorer

Sammenhæng? Sammenlignelig Brugerinformation. Kommunalbestyrelsens. mål og resultatkrav. Faglige kvalitetsindikatorer Sammenhæng? Faglige kvalitetsindikatorer Brugerundersøgelser Kommunalbestyrelsens mål og resultatkrav Sammenlignelig Brugerinformation Institutionens egne mål og resultatkrav Akkreditering light Fælles

Læs mere

Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel.

Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. KVALITETSMODEL Rammenotat for kvalitetsmodel Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. I dette dokument redegøres

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Det er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.

Det er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring

Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering

Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Den 1. februar Ref Charlotte Munksgaard. Dir Weidekampsgade 10. Postboks 3370.

Projektbeskrivelse: Den 1. februar Ref Charlotte Munksgaard. Dir Weidekampsgade 10. Postboks 3370. Projektbeskrivelse: D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Den 1. februar 2008 Ref Charlotte Munksgaard cmu@kl.dk Dir 3370 3579 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet

Læs mere

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale

Læs mere

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

15. december Faglige kvalitetsoplysninger 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til

Læs mere

Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse

Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse 1. Baggrund KL har i regi af Væksthus for Ledelse i 2007 gennemført et projekt til udvikling af et Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Cirka 30 kommunale

Læs mere

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem

Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem R E SULTATKONTRAKT Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Organisering af projektet (titel, tidsramme, projektejer, projektleder, enheds- eller netværksprojekt og bemanding) Titel: FLIS

Læs mere

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Introduktion til KVIK

Introduktion til KVIK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Akkreditering i SOF

Akkreditering i SOF Akkreditering i SOF 2014-2015 Hvorfor Akkreditering i SOF? IDÉ OG BESLUTNING I 2010 fik vores Socialudvalg den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd

NOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Vidensdelingsmodellen i Sundhed & Omsorg... 4 Teoretiske udgangspunkt... 4 Organisering... 5 Ad hoc grupper... 8 Roller i

Læs mere

Akkreditering i SOF 2015

Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen

Læs mere

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden... N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen

Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12 jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017 1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Det strategiske beslutningsniveau

Det strategiske beslutningsniveau Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale

Læs mere

Børn og Families Strategiplan

Børn og Families Strategiplan Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,

Læs mere

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12. jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12 jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter Notat Dato Skrevet af Journal nr. 2. juni 2014 Tina Jørgensen Kommissorium Frivillighedscenter Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at sætte fokus på udviklingen af det frivillige arbejde

Læs mere

Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi

Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi R E SULTATKONTRAKT Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi Det er projektets formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E

S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E REFERAT 2007 S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E Dato : 9-11-07 Tidspunkt: 12.30 Sted: COK / Den Kommunale Højskole i Grenå KL s mission Varetage

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser

Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Baggrund for projektet I 2011 fik KOMBIT i opdrag fra KL at etablere et ansøgningssystem

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

OS2 årshjul Forretningsledelsen

OS2 årshjul Forretningsledelsen OS2 årshjul Forretningsledelsen Governance workshop Leverandør workshop Bestyrelsesseminar Governance workshop Leverandør workshop Generalforsamling Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Medlemsnyhedsbrev

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune Kompetenceudviklingsforløb Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune Samarbejdsaftalen skal give et overblik over indhold i og sammenhæng mellem de forskellige

Læs mere

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale

Andel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale Jul 16 Aug 16 Sep 16 Okt 16 Nov 16 Dec 16 Jan 17 Feb 17 Mar 17 Apr 17 Maj 17 Jun 17 Jul 17 Aug 17 Sep 17 Okt 17 Nov 17 Dec 17 Jan 18 Feb 18 Mar 18 Apr 18 Maj 18 Jun 18 Jul 18 Aug 18 Sep 18 Nov 18 Dec 18

Læs mere

Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017

Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017 Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele projektet.

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik Revideret Frivilligpolitik Der er i 1. kvartal 2013 igangsat en proces for at sikre en revidering af frivilligpolitikken i Rebild Kommune. Den reviderede politik skal blive den overordnede holdnings- og

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017

Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017 Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele Årsag til

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet NOTAT Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet KKR Sjælland besluttede den 15. april 2008 sekspunktsplanen på sundhedsområdet. De kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere