DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT
|
|
- Mogens Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om
2 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2
3 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3
4 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4
5 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5
6 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6
7 sætter rammerne og skitserer de konkrete resultater af delprocessen. Frem til næste workshop arbejdes der så videre lokalt i kommunerne eller i nedsatte arbejdsgrupper med yderligere konkretisering og afprøvning i forhold til praksis med delprocessens indhold. På den efterfølgende workshop samles der så op og konkluderes på delprocessen. På den måde sikres det dels mulighed for grundighed og inddragelse af end projektgruppens medlemmer i udarbejdelsen af de konkrete elementer i kvalitetsmodellen, og dels at arbejdet med kvalitetsmodellen ikke ligger stille mellem møderne. Workshops i projektgruppen holdes som to-dages seminarer. Det første som internat, de øvrige i KL huset med overnatning på nærliggende hotel, for de der kommer langvejs fra. KL s arbejdsgruppe fungerer som projektsekretariat og står for den overordnede organisering af projektet, forberedelse af møder i projektet, hovedparten af det fælles skrivearbejde. Kommunernes forventes at foretage en aktiv og konstruktiv mødeforberedelse, især i forbindelse med workshopperne i projektgruppen. Her forventes det, at deltagerne fra kommunerne dels forholder sig til det udsendte materiale i både en generel og lokal kontekst, og at hver kommune i forlængelse af den enkelte workshop udarbejder materiale til den næste efter konkret aftale. 7. Tids- og aktivitetsplan Nr. Fase Start Slut mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 1 Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Gennemførelse af caseforsøg Udarbejdelse af færdig beskrevet model 4 Etablering af driftsorganisation Etablering af IT understøttelse Uddannelse, kommunikation og formidling Et samlet procesforløb frem mod en egentlig kommunal kvalitetsmodel kan overordnet opdeles i 6 faser hvor af fase 1 omfatter forberedelse og skitsemodel, fase 2-3 udarbejdelsen af en færdig model, mens 4-7 er etablering af en driftsorganisation og redskaber til driften af en kvalitetsmodel. 7
8 Fase 1: Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Varighed: marts september 2008 Hovedspørgsmål der afklares i fase 1: Fastlæggelse af grundstruktur i modellen Fokus og evalueringsmetode Indhold og metode, herunder sammenhæng til eksisterende modeller og mulighed for akkreditering efter internationale standarder Sammenhængen mellem koncernmodel og sektorspecifikke behov Fase 2: Gennemførelse af caseforsøg i kommuner Formålet er, at afprøve centrale elementer i den fælleskommunale kvalitetsmodel i praksis inden det endelige design af første generationsmodellen. Varighed: september 2008 marts 2009 Aktiviteter i fase 2 Der gennemføres caseforsøg i et antal kommuner. Caseforsøgene søges gennemført både på institutionsniveau og afdelingsniveau. Fokus i caseforsøgene vil være anvendelse af grundstrukturen i modellen og metoden til selvevaluering. Kommunerne tilrettelægger og gennemfører selv caseforsøgene efter aftale i projektgruppen og styregruppen. KL har afsat 100 timer til at understøtte og samle op på kommunernes caseforsøg. Det drøftes i projekt- og styregruppe hvordan disse timer bedst anvendes; om de skal deles jævnt ud over de deltagende kommuner med få timer til hver, eller om de skal koncentreres på få kommuner med flere timer. Fase 3: Udarbejdelse af færdig beskrevet model på baggrund af erfaringerne fra caseprojekterne Formålet er, at på baggrund af erfaringerne fra caseforsøgene udarbejdes den færdige model. Varighed: Februar Marts 2009 Resultatkrav til fase 3: Forslag til færdig kvalitetsmodel for kommunerne der lever op til de opstillede forudsætninger Kvalitetsmodellen er fuldt beskrevet på både koncernniveau og sektorniveau 8
9 Der er beskrevet krav/snitflader/sammenhæng til akkrediteringsmodeller Der er beskrevet proces for gennemførelse af selvevaluering Fase 4: Etablering af driftsorganisation Formålet er at få beskrevet og etablere en fælleskommunal driftsorganisation der understøtter og udvikler kommunernes arbejde med kvalitetsmodellen. Varighed: November 2008 marts 2009 Hovedspørgsmål der skal afklares i fase 4 Hvad skal opgaverne være i en fælles driftsorganisation Vedligeholdelse/udvikling af modellen Udvikling af metoder Interessevaretagelse Akkreditering Support Uddannelse Andet? Den organisatoriske placering af driftsorganisationen Muligheder for finansiering af driftsorganisation Der er endnu ikke taget stilling til budget og arbejdsformen i projektets tre øvrige faser idet disse afhænger af projektets succes og udbredelse. 1. Budget og timeestimat Der er lavet økonomisk budget og estimat for timeforbruget for fase 1 3, dvs. for den del af projektet der omhandler udarbejdelsen af kvalitetsmodellen. Indtægter Bevilget fra KLs direktion vdr. fase 1-3 Ansøgning til Fællesvirksomheden kr kr. Der ansøges der Fællesvirksomheden for KL og COK om 300 udviklingstimer til afholdelse af konference i COK regi i december Dette svarer til ca kr. Der forventes i mindre omfang indtægter fra oplæg og temadage i kommuner mv. om kvalitetsmodellen i efteråret
10 Udgifter vdr. fase 1-3 Mødeafholdelse Transport Øvrige projektudgifter kr kr kr. Det økonomiske budget skal derudover dække udgifterne til de timer KL lægger i projektet. Deltagerkommunerne betaler selv transport, dagpenge mv. i forbindelse med deltagelse i møder i projektet. Projektet betaler for eventuel overnatning i forbindelse med workshops i projektgruppen. 2. Kommunikations- og formidlingsstrategi Det er afgørende, at kommunikations- og formidlingsindsatsen fra start tænkes med i de samlede overvejelser om tilrettelæggelsen af projektet. Den endelige kommunikations- og formidlingsstrategi vil blive færdiggjort sammen med kommunerne i forbindelse med projektets fase 1.1. Følgende elementer skal indgå i kommunikationsindsatsen: For det første skal det overvejes, hvordan KL og kommunerne eventuelt mere permanent kan dokumentere at kommunerne er aktive i forhold til sikring og udvikling af kvaliteten i udførelsen af ydelser. For det andet skal det overvejes, hvordan der i det fælleskommunale kvalitetsprojekt tilrettelægges en intern kommunikation dels mellem kommunerne i projektgruppen og dels i forhold til alle 98 kommuner. For det tredje skal det overvejes, hvordan der kommunikeres om projektet i forhold til medierne både lokalt og nationalt. Der udarbejdes på den baggrund en kommunikations- og pressestrategi, der bl.a. kan omfatte følgende emner: Dokumentere kommunernes kvalitetsarbejde hvad er de gode historier set fra en pressevinkel? Understøttelse af den kommunale vidensdeling Metoder til lokal presseomtale af resultater fra projektet Af konkrete tiltag til formidling og kommunikation omkring projektet og dets resultater kan nævnes: Artikler i danske kommuner om kvalitetsmodeller Artikler i fag- og dagblade om projektet og kommunernes konkrete arbejde med kvalitet i relation til kvalitetsmodeller 10
11 Oplæg og temadage i kommuner Oplæg på relevante konferencer Afholdelse af konference i december 2008 Afholdelse af konference ved afslutning af projektet Formidling af de gode historier med kommunernes kvalitetsarbejde og de gode resultater det har ført med sig Etablering af microsite på KLs hjemmeside med formidling af problemstillinger, resultater og erfaringer mht. kvalitetsmodeller og projektets fremdrift og resultater Der afholdes en konference i december 2008 der har til formål at udbrede kendskabet til kvalitetsmodellen i kommunerne generelt og at sætte fokus på, at kommunerne gør noget konkret for at forbedre kvaliteten af de kommunale ydelser. Udover at præsenteret modellen som den ser ud på nuværende tidspunkt kan der fremlægges erfaringer fra caseforsøg samt andre erfaringer, hvor det at systematisk at arbejde med kvalitet har medført øget kvalitet i ydelserne. 11
12 Bilag: Planlagte møder i projektet Dato Projektgruppe Styregruppe Dialogforum Tekst 4. Marts X Opstartsmøde Delproces 1.1: Fastlæggelse af grundstruktur i model April X Workshop 28. April X Beslutning om indstilling om grundstruktur i modellen Delproces 1.2: Valg af evaluringsspørgsmål v. selvevaluering, tilpasning af sektorspecifikke spørgsmål, maj X Workshop 16. Juni X Beslutning om model for selvevaluering Delproces 1.3: Fastlæggelse af indikatorer og sammenhæng med akkreditering September X Workshop September X Workshop 26- september X Beslutning om indikatorer og akkreditering Afslutning af milpæl oktober X Fremlæggelse af grunddesign af model Delproces 3.1: Endelig design af model på baggrund af erfaringer Primo marts 2009 X Workshop Medio marts 2009 X Beslutning om design af model 12
13 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om
14 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2
15 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3
16 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4
17 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5
18 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6
19 sætter rammerne og skitserer de konkrete resultater af delprocessen. Frem til næste workshop arbejdes der så videre lokalt i kommunerne eller i nedsatte arbejdsgrupper med yderligere konkretisering og afprøvning i forhold til praksis med delprocessens indhold. På den efterfølgende workshop samles der så op og konkluderes på delprocessen. På den måde sikres det dels mulighed for grundighed og inddragelse af end projektgruppens medlemmer i udarbejdelsen af de konkrete elementer i kvalitetsmodellen, og dels at arbejdet med kvalitetsmodellen ikke ligger stille mellem møderne. Workshops i projektgruppen holdes som to-dages seminarer. Det første som internat, de øvrige i KL huset med overnatning på nærliggende hotel, for de der kommer langvejs fra. KL s arbejdsgruppe fungerer som projektsekretariat og står for den overordnede organisering af projektet, forberedelse af møder i projektet, hovedparten af det fælles skrivearbejde. Kommunernes forventes at foretage en aktiv og konstruktiv mødeforberedelse, især i forbindelse med workshopperne i projektgruppen. Her forventes det, at deltagerne fra kommunerne dels forholder sig til det udsendte materiale i både en generel og lokal kontekst, og at hver kommune i forlængelse af den enkelte workshop udarbejder materiale til den næste efter konkret aftale. 7. Tids- og aktivitetsplan Nr. Fase Start Slut mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 1 Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Gennemførelse af caseforsøg Udarbejdelse af færdig beskrevet model 4 Etablering af driftsorganisation Etablering af IT understøttelse Uddannelse, kommunikation og formidling Et samlet procesforløb frem mod en egentlig kommunal kvalitetsmodel kan overordnet opdeles i 6 faser hvor af fase 1 omfatter forberedelse og skitsemodel, fase 2-3 udarbejdelsen af en færdig model, mens 4-7 er etablering af en driftsorganisation og redskaber til driften af en kvalitetsmodel. 7
20 Fase 1: Udvikling af skitse til kvalitetsmodel Varighed: marts september 2008 Hovedspørgsmål der afklares i fase 1: Fastlæggelse af grundstruktur i modellen Fokus og evalueringsmetode Indhold og metode, herunder sammenhæng til eksisterende modeller og mulighed for akkreditering efter internationale standarder Sammenhængen mellem koncernmodel og sektorspecifikke behov Fase 2: Gennemførelse af caseforsøg i kommuner Formålet er, at afprøve centrale elementer i den fælleskommunale kvalitetsmodel i praksis inden det endelige design af første generationsmodellen. Varighed: september 2008 marts 2009 Aktiviteter i fase 2 Der gennemføres caseforsøg i et antal kommuner. Caseforsøgene søges gennemført både på institutionsniveau og afdelingsniveau. Fokus i caseforsøgene vil være anvendelse af grundstrukturen i modellen og metoden til selvevaluering. Kommunerne tilrettelægger og gennemfører selv caseforsøgene efter aftale i projektgruppen og styregruppen. KL har afsat 100 timer til at understøtte og samle op på kommunernes caseforsøg. Det drøftes i projekt- og styregruppe hvordan disse timer bedst anvendes; om de skal deles jævnt ud over de deltagende kommuner med få timer til hver, eller om de skal koncentreres på få kommuner med flere timer. Fase 3: Udarbejdelse af færdig beskrevet model på baggrund af erfaringerne fra caseprojekterne Formålet er, at på baggrund af erfaringerne fra caseforsøgene udarbejdes den færdige model. Varighed: Februar Marts 2009 Resultatkrav til fase 3: Forslag til færdig kvalitetsmodel for kommunerne der lever op til de opstillede forudsætninger Kvalitetsmodellen er fuldt beskrevet på både koncernniveau og sektorniveau 8
21 Der er beskrevet krav/snitflader/sammenhæng til akkrediteringsmodeller Der er beskrevet proces for gennemførelse af selvevaluering Fase 4: Etablering af driftsorganisation Formålet er at få beskrevet og etablere en fælleskommunal driftsorganisation der understøtter og udvikler kommunernes arbejde med kvalitetsmodellen. Varighed: November 2008 marts 2009 Hovedspørgsmål der skal afklares i fase 4 Hvad skal opgaverne være i en fælles driftsorganisation Vedligeholdelse/udvikling af modellen Udvikling af metoder Interessevaretagelse Akkreditering Support Uddannelse Andet? Den organisatoriske placering af driftsorganisationen Muligheder for finansiering af driftsorganisation Der er endnu ikke taget stilling til budget og arbejdsformen i projektets tre øvrige faser idet disse afhænger af projektets succes og udbredelse. 1. Budget og timeestimat Der er lavet økonomisk budget og estimat for timeforbruget for fase 1 3, dvs. for den del af projektet der omhandler udarbejdelsen af kvalitetsmodellen. Indtægter Bevilget fra KLs direktion vdr. fase 1-3 Ansøgning til Fællesvirksomheden kr kr. Der ansøges der Fællesvirksomheden for KL og COK om 300 udviklingstimer til afholdelse af konference i COK regi i december Dette svarer til ca kr. Der forventes i mindre omfang indtægter fra oplæg og temadage i kommuner mv. om kvalitetsmodellen i efteråret
22 Udgifter vdr. fase 1-3 Mødeafholdelse Transport Øvrige projektudgifter kr kr kr. Det økonomiske budget skal derudover dække udgifterne til de timer KL lægger i projektet. Deltagerkommunerne betaler selv transport, dagpenge mv. i forbindelse med deltagelse i møder i projektet. Projektet betaler for eventuel overnatning i forbindelse med workshops i projektgruppen. 2. Kommunikations- og formidlingsstrategi Det er afgørende, at kommunikations- og formidlingsindsatsen fra start tænkes med i de samlede overvejelser om tilrettelæggelsen af projektet. Den endelige kommunikations- og formidlingsstrategi vil blive færdiggjort sammen med kommunerne i forbindelse med projektets fase 1.1. Følgende elementer skal indgå i kommunikationsindsatsen: For det første skal det overvejes, hvordan KL og kommunerne eventuelt mere permanent kan dokumentere at kommunerne er aktive i forhold til sikring og udvikling af kvaliteten i udførelsen af ydelser. For det andet skal det overvejes, hvordan der i det fælleskommunale kvalitetsprojekt tilrettelægges en intern kommunikation dels mellem kommunerne i projektgruppen og dels i forhold til alle 98 kommuner. For det tredje skal det overvejes, hvordan der kommunikeres om projektet i forhold til medierne både lokalt og nationalt. Der udarbejdes på den baggrund en kommunikations- og pressestrategi, der bl.a. kan omfatte følgende emner: Dokumentere kommunernes kvalitetsarbejde hvad er de gode historier set fra en pressevinkel? Understøttelse af den kommunale vidensdeling Metoder til lokal presseomtale af resultater fra projektet Af konkrete tiltag til formidling og kommunikation omkring projektet og dets resultater kan nævnes: Artikler i danske kommuner om kvalitetsmodeller Artikler i fag- og dagblade om projektet og kommunernes konkrete arbejde med kvalitet i relation til kvalitetsmodeller 10
23 Oplæg og temadage i kommuner Oplæg på relevante konferencer Afholdelse af konference i december 2008 Afholdelse af konference ved afslutning af projektet Formidling af de gode historier med kommunernes kvalitetsarbejde og de gode resultater det har ført med sig Etablering af microsite på KLs hjemmeside med formidling af problemstillinger, resultater og erfaringer mht. kvalitetsmodeller og projektets fremdrift og resultater Der afholdes en konference i december 2008 der har til formål at udbrede kendskabet til kvalitetsmodellen i kommunerne generelt og at sætte fokus på, at kommunerne gør noget konkret for at forbedre kvaliteten af de kommunale ydelser. Udover at præsenteret modellen som den ser ud på nuværende tidspunkt kan der fremlægges erfaringer fra caseforsøg samt andre erfaringer, hvor det at systematisk at arbejde med kvalitet har medført øget kvalitet i ydelserne. 11
24 Bilag: Planlagte møder i projektet Dato Projektgruppe Styregruppe Dialogforum Tekst 4. Marts X Opstartsmøde Delproces 1.1: Fastlæggelse af grundstruktur i model April X Workshop 28. April X Beslutning om indstilling om grundstruktur i modellen Delproces 1.2: Valg af evaluringsspørgsmål v. selvevaluering, tilpasning af sektorspecifikke spørgsmål, maj X Workshop 16. Juni X Beslutning om model for selvevaluering Delproces 1.3: Fastlæggelse af indikatorer og sammenhæng med akkreditering September X Workshop September X Workshop 26- september X Beslutning om indikatorer og akkreditering Afslutning af milpæl oktober X Fremlæggelse af grunddesign af model Delproces 3.1: Endelig design af model på baggrund af erfaringer Primo marts 2009 X Workshop Medio marts 2009 X Beslutning om design af model 12
25 DET FÆLLESKOMMUNALE KVALITETSPROJEKT Delprojekt 13: Fælleskommunal kvalitetsmodel, projektbeskrivelse 1. Baggrund I kommunerne er et behov for kvalitetsstyring på koncernniveau på tværs af sektorområder. Der findes imidlertid ikke i dag en kvalitetsmodel der på samme tid er orienteret mod hele den kommunale koncern, er så enkel, at den kan anvendes på alle niveauer og samtidig favner kravene til akkreditering. Det er målet med dette projekt at udvikle en sådan model, der står oven på konkrete kommunale erfaringer med kvalitetsudvikling. Den 27. marts 2008 Jnr A28 Sagsid Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 Nogle af de dilemmaer og udfordringer der vil være i arbejdet med en kvalitetsmodel omfatter: Balancen mellem fokus på resultater og effekter på den ene side og fokus på arbejdstilrettelæggelse og proces En kvalitetsmodel skal på den ene side ikke være for detaljeret og sektorspecifik og på den anden side skal den være konkret nok til at give et reelt billedes af kvalitetsniveauet og -udviklingen i en organisation En kvalitetsmodel skal give mening og ledelsesinformation på koncern niveau til direktionen og kommunalbestyrelsen og samtidig give mening som udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring i den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling. Projektet har været igangsat siden foråret 2007, og har indtil nu resulteret i etablering af flere udviklingsnetværk med en række kommuner om
26 forskellige temaer i kvalitetsarbejdet. Endvidere har Deloitte været inddraget til indsamling af nationale og internationale erfaringer med kvalitetsmodeller samt et oplæg om muligheder ved en kommunal kvalitetsmodel. Projektet har snitflader til kvalitetsprojekterne om Fælleskommunale ledelsesinformation, dagtilbud, styringsmodeller og administrative modeller. Koordineringen mellem projekterne sikres ved tæt kontakt med projektlederne i de tilgrænsende projekter samt ved delvist overlap bland deltagerne fra KL i de 5 projekter. 2. Formål Projektet har overordnet to formål som knytter sig til formålene for kommunernes kvalitetsprojekter: At udvikle kommunernes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på både institutions-/afdelingsniveau og på koncernniveau for hele kommunen gennem udvikling og udbredelse af en systematik (kvalitetsmodel) til at håndtere kommunernes kvalitetsarbejde. At understøtte KL s interessevaretagelse overfor staten ved at argumentere for, at sektormodeller skal koncentrere sig om kvalitetsudvikling på det enkelte sektorområde, hovedsageligt inden for KVIK-modellens temaer om Processer og Nøgleresultater. De tværgående temaer vil der være taget hånd om i KL s koncernmodel. Derudover har projektet det formål at udvikle en kvalitetsmodel til kommunerne som Favner kommunernes behov for kvalitetsstyring på koncernniveau Det lokale kvalitetsarbejde på institutions- og afdelingsniveau Sætter rammerne for eventuelle frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne En kvalitetsmodel er en bestemt systematik til at arbejde med kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring i en kommune. Der kan være tale om en fælles kvalitetsmodel for hele kommunen på koncernniveau eller modeller som kun anvendes i en del af kommunen, fx som det kendes fra Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Nogle modeller fokuserer mest på læringsaspektet, mens andre har et tydeligt kontrolaspekt../. Staten har udviklet en model til brug offentlige arbejdspladser der ønsker at forbedre sin praksis KVIK modellen (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), og det er KL s opfattelse, at KVIK-modellen 2
27 vil udgøre et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en fælleskommunal kvalitetsmodel. I bilag er argumentationen for valg af KVIK modellen som udgangspunkt for dette projekt foldet mere ud. Kort ridset op er begrundelserne herfor at KVIK modellen: Er en dansk kvalitetsmodel med et internationalt afsæt i CAF (Commom Assesment Framework EU værktøj til frivillig selvevaluering af offentlige arbejdspladser) Er en overskuelig og gennemprøvet ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har fokus på helheden, gennem sin opdeling i indsatser og resultater Vurderes at kunne give mulighed for akkreditering KVIK modellen, som den er i dag, er imidlertid tænkt som model for decentral kvalitetsudvikling i store institutioner (i kommunal forstand). Dette giver flere udfordringer, som kan føre til, at der bliver behov for videreudvikling af modellen i udarbejdelsen af den fælleskommunale kvalitetsmodel. For det første skal der tænkes et koncernfokus ind i modellen. For det andet skal politikernes rolle tænkes ind i modellen. Herunder skal der for det tredje tænkes i, hvordan der på de enkelte sektorområder kan opstilles centrale målsætninger for kvalitetsudviklingen. Endelig skal det sikres, at modellens kompleksitet ikke er til hinder for arbejdet med den i de forholdsvis små kommunale institutioner. Derudover skal fokus rettes mod, hvordan modellen spiller sammen med eksisterende og kommende kvalitetsmodeller på de kommunale sektorområder samt kommunernes brug af LIS, Balance Scorecard og andre styringsmæssige tiltag. Endelig skal der tænkes i, at kvalitetsmodellen skal kunne understøtte frivillig akkreditering for de kommuner der måtte ønske dette. 3. Mål, resultater og succeskriterier Der skal udvikles et bud på en kommunal kvalitetsmodel, der tydeligt markerer både retning og indhold for et systematisk kvalitetsarbejde, der favner alle væsentlige kommunale serviceområder. Kvalitetsmodellen skal bygge på tre grundlæggende principper: Kvalitetsmodellen skal være enkel og anvendelig, tilpasses en kommunal og lokalpolitisk kontekst og ikke mindst give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling hvad enten den anvendes oppefra på koncernniveau eller nedefra i den enkelte institution. 3
28 Kvalitetsmodellen skal have fokus på sammenhænge. Modellen skal tage højde for konteksten de enkelte ydelser leveres i, i lovgivningen på området og allerede eksisterende krav og standarder. Samtidig skal modellen tage højde for kommunernes øvrige administrative tiltag herunder eksempelvis arbejdet med kontrakter og øvrige styringstiltag. Derudover skal modellen kunne spille sammen med frivillige akkrediteringsmodeller på sektorområderne../. I bilagene er der redegjort nærmere for principperne. Resultatmål At indsamle og formidle viden om kvalitetsmodeller og arbejde med kvalitetsudvikling i danske kommuner At udvikle en helhedsorienteret koncernmodel for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling der både kan fungere som ramme for kommunernes kvalitetsarbejde på koncernniveau, på lokalt niveau og derudover kan rumme de obligatoriske krav til kvalitetsarbejdet indenfor de enkelte sektorområder At have testet implementering af modellen i udvalgte institutioner/forvaltninger i 1-3 kommuner og tilrettet modellen på baggrund af erfaringerne herfra At have etableret en organisering, der sikrer den videre drift og udvikling af modellen At have etableret en webbaseret it-understøttelse af modellen At udvikle en uddannelse i anvendelse af modellen Forslag til succeskriterier At modellen skaber et fælles sprog for kvalitetsarbejde i kommunerne som anvendes bredt i de danske kommuner At et stort antal kommuner vil anvende den (mindst 15 kommuner har besluttet at anvende den i 2009), så den kan danne baggrund for at koblingen mellem akkreditering og deregulering udløses i praksis (jf. Økonomiaftalen for 2008) At modellen vurderes som en god ramme for kvalitetsarbejdet på koncernniveau og som ramme for sektororienterede modeller af de deltagende kommuner i netværket og af de øvrige kommuner der har besluttet at anvende den 4. Deltagerkreds 18 Kommuner har tilmeldt sig projektet. 4
29 Projektet gennemføres som en fortsættelse af et udviklingsnetværk med deltagelse af 5 6 kommuner: Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Derudover deltager kommuner i et dialogforum der skal styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model: Brønderslev Kommune Egedal Kommune Greve Kommune Helsingør Kommune Københavns Kommune Morsø Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Aalborg Kommune KL vil desuden søge opbakning i Finansministeriet til at indgå i et samarbejde om projektets videre afvikling. På grund af projektet størrelse og for at undgå at staten og ikke mindst sektorministerierne arbejder i forskellig retning i denne sag vil et samarbejde via finansministeriet være et godt udgangspunkt for projektet. Det overvejes at involvere forskere og konsulentvirksomheder samt KREVI og SCKK i dele af arbejdet med udarbejdelse af modellen. Fra KL bemandes projektet med en arbejdsgruppe bestående af: Peter Bogh (projektleder), Anders Christian Dyhr, Lisbeth Rindom, Mads Jensbo, Christian Ahlmann Olesen, Jonas Groes og Anne Kathrine Fjord. Projektejer er afdelingschef Lars Holte. 5. Organisering Projektet organiseres med følgende elementer: Et dialogforum bestående af repræsentanter fra alle 18 kommuner der har tilmeldt sig projektet samt KLs projektsekretariat. Dialogforums formål er 5
30 at styrke, skærpe og kvalificere udviklingsarbejdet med den fælles model gennem drøftelse af rammer for arbejdet med kvalitetsmodellen og drøftelse og kvalificering af projektets (del)resultater. Dialogforum mødes 3-4 gange, første møde er opstartsmøde den 4. marts 2008 og sidste gang er til projektet afslutningskonference medio En styregruppe bestående af direktørniveau fra kommunerne i udviklingsnetværket samt 2 repræsentanter for KL. Styregruppens formål er tage stilling til projektet fremdrift og beslutte design af model mv. efter oplæg fra projektgruppen. Styregruppen mødes som afslutning på hver delproces. En projektgruppe bestående af faste og varierende repræsentanter fra de seks kommuner i udviklingsnetværket samt KL s arbejdsgruppe. Kommunerne forventes at deltage med én fast person, som også er kommunens kontaktperson til projektet, i projektgruppen. Derudover forventes det, at kommunerne derudover deltager med videnspersoner efter behov og emne. SCKK inviteres til fast at deltage i projektgruppens møder. Formålet med projektgruppen er at den skal udarbejde rammer og indhold i kvalitetsmodellen ligesom projektgruppen skal følge op på erfaringerne fra kommunerne afprøvning af dele af modellen. Projektgruppen mødes til todages workshops jf. nedenfor. Interne arbejdsgrupper i netværkskommunerne. Det forventes, at hver kommune i netværket nedsætter en intern arbejdsgruppe der skal stå for lokal forberedelse af møderne i projektgruppen samt stå for tilrettelæggelse og opfølgning af lokale afprøvninger af dele af modellens elementer. Intern arbejdsgruppe/projektsekretariat i KL. Fungerer som sekretariat for projektet, forbereder møder mv. i projektet samt står for en stor del af skrivearbejdet. 6. Arbejdsform Arbejdet i projektet forventes at blive en blanding af mødeforberedelse, workshops, beslutningsmøder i styregruppen, dialogmøder. Projektet deles op i en række milepæle og delprocesser jf. nedenfor. Fremdriften sikres ved, at der for de enkelte delprocesser opstilles resultatkrav, således at det allerede nu er muligt at danne sig et overblik over forventningerne til projektets fremdrift. Indholdet i projektgruppens workshops vil kunne knytte sig til flere af delprocesserne forstået på den måde, at projektgruppen i én workshop 6
Sammenhæng? Sammenlignelig Brugerinformation. Kommunalbestyrelsens. mål og resultatkrav. Faglige kvalitetsindikatorer
Sammenhæng? Faglige kvalitetsindikatorer Brugerundersøgelser Kommunalbestyrelsens mål og resultatkrav Sammenlignelig Brugerinformation Institutionens egne mål og resultatkrav Akkreditering light Fælles
Læs mereFormålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel.
KVALITETSMODEL Rammenotat for kvalitetsmodel Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. I dette dokument redegøres
Læs mereDelprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads
Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.
Læs mereDet er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.
Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereProjektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring
Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereProjektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereProjektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.
Læs mereKVALITETSMODEL BILAG 2
KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereProjektbeskrivelse: Den 1. februar Ref Charlotte Munksgaard. Dir Weidekampsgade 10. Postboks 3370.
Projektbeskrivelse: D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Den 1. februar 2008 Ref Charlotte Munksgaard cmu@kl.dk Dir 3370 3579 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371
Læs mereKvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!
Læs mereProjektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne
Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereN O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Læs mereIndledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S
DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereProjektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse
Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse 1. Baggrund KL har i regi af Væksthus for Ledelse i 2007 gennemført et projekt til udvikling af et Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Cirka 30 kommunale
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereDelprojekt: Rekruttering og fastholdelse
D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereNr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem
R E SULTATKONTRAKT Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Organisering af projektet (titel, tidsramme, projektejer, projektleder, enheds- eller netværksprojekt og bemanding) Titel: FLIS
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereMidlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål
PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereIntroduktion til KVIK
Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereAkkreditering i SOF
Akkreditering i SOF 2014-2015 Hvorfor Akkreditering i SOF? IDÉ OG BESLUTNING I 2010 fik vores Socialudvalg den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen
Læs mereAkkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser
Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereFaxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Vidensdelingsmodellen i Sundhed & Omsorg... 4 Teoretiske udgangspunkt... 4 Organisering... 5 Ad hoc grupper... 8 Roller i
Læs mereAkkreditering i SOF 2015
Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Læs mereProjektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereAnsøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland
Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første
Læs mereFuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereBygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt
Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller
Læs mereIntegrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017
1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereDet strategiske beslutningsniveau
Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereOplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk
UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)
Læs mereNotat. Kommissorium Frivillighedscenter
Notat Dato Skrevet af Journal nr. 2. juni 2014 Tina Jørgensen Kommissorium Frivillighedscenter Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at sætte fokus på udviklingen af det frivillige arbejde
Læs mereFælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi
R E SULTATKONTRAKT Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi Det er projektets formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereUdvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum
P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Læs mereS T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E
REFERAT 2007 S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E Dato : 9-11-07 Tidspunkt: 12.30 Sted: COK / Den Kommunale Højskole i Grenå KL s mission Varetage
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereByg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser
Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Baggrund for projektet I 2011 fik KOMBIT i opdrag fra KL at etablere et ansøgningssystem
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler
Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde
Læs mereOS2 årshjul Forretningsledelsen
OS2 årshjul Forretningsledelsen Governance workshop Leverandør workshop Bestyrelsesseminar Governance workshop Leverandør workshop Generalforsamling Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Medlemsnyhedsbrev
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereKompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune
Kompetenceudviklingsforløb Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune Samarbejdsaftalen skal give et overblik over indhold i og sammenhæng mellem de forskellige
Læs mereAndel registrerede 1., 2. og 3. fællessamtale
Jul 16 Aug 16 Sep 16 Okt 16 Nov 16 Dec 16 Jan 17 Feb 17 Mar 17 Apr 17 Maj 17 Jun 17 Jul 17 Aug 17 Sep 17 Okt 17 Nov 17 Dec 17 Jan 18 Feb 18 Mar 18 Apr 18 Maj 18 Jun 18 Jul 18 Aug 18 Sep 18 Nov 18 Dec 18
Læs mereLandsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017
Landsdelsprogram MIDT 24. oktober 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele projektet.
Læs mereJan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017
Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj
Læs mereDSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas
1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,
Læs mereUdkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik
Revideret Frivilligpolitik Der er i 1. kvartal 2013 igangsat en proces for at sikre en revidering af frivilligpolitikken i Rebild Kommune. Den reviderede politik skal blive den overordnede holdnings- og
Læs mereJan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017
Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereLandsdelsprogram MIDT 30. august 2017
Landsdelsprogram MIDT 30. august 2017 Nr Beskrivelse Deadline Justeret deadline Status på Fremdrift på Sæt X i feltet i denne kolonne ved de e, som i tilfælde af forsinkelse, vil forsinke hele Årsag til
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereStatus for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet
NOTAT Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet KKR Sjælland besluttede den 15. april 2008 sekspunktsplanen på sundhedsområdet. De kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget
Læs mere