Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever med anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever med anden etnisk baggrund end dansk - et aktionsforskningsprojekt på Regionshospital Viborg Skive Kjellerup med henblik på udvikling og forbedring af læringsmiljøet så de uddannelsessøgende gennemfører uddannelsen Projektbeskrivelse, oktober 2008 Karen Marie Lund og Elsebeth Larsen Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Kvalitets- og uddannelsesafdelingen

2 Indhold 1. EMNE PROBLEMBAGGRUND Er der brug for de tokulturelle uddannelsessøgende? LITTERATURSØGNING BEGREBSAFKLARING KULTURBEGREBET KULTUREL INTELLIGENS Interkulturel engagement Kulturforståelse Interkulturel kommunikation PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS MÅL PROJEKTETS METODE Planlægningsfasen Udførelsesfasen Evalueringsfasen ETISKE OVERVEJELSER FORUDSÆTNINGER BUDGET/RESSOURCER REFERENCER

3 1. Emne Dette projekt sætter fokus på vejledningen til tokulturelle social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende i den kliniske del af deres uddannelse på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Projektet er iværksat efter et møde i foråret 2008 mellem chefsygeplejerske Tove Kristensen, kvalitetschef Bente Dam og uddannelseskoordinatorerne for sygeplejerskeuddannelsen og socialog sundhedsassistentuddannelsen. På mødet blev det drøftet, at vejlederne havde udtrykt behov for hjælp til at tackle de udfordringer det indebærer, at andelen af tokulturelle uddannelsessøgende er steget markant på både social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejestudiet i løbet af de seneste år Problembaggrund På enkelte hold har 1/6 af social- og sundhedsassistenteleverne en anden etnisk baggrund end dansk og på langt de fleste hold har min. én elev en anden etnisk baggrund. Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg forudser en forsat stigning i andelen af tokulturelle social- og sundhedsassistentelever. Årsagen er, at flere og flere tokulturelle elever består social- og sundhedshjælperuddannelsen og dermed opfylder adgangskravene til assistentuddannelsen. Praktikvejlederne, der har det daglige ansvar for vejledningen og bedømmelsen af eleverne, oplever, at der stilles nye og højere krav til deres pædagogiske kompetencer, når de skal være vejledere for elever med en anden etnisk baggrund. De beskriver, at de mangler viden om og retningslinjer for, hvordan de skal vejlede elever med anden etnisk baggrund end dansk, når eleverne har svært ved at honorere de krav, der stilles i praktikforløbet. De er også i tvivl om, om det er rimeligt at stille de samme faglige krav til 1 Regionshospitalet Viborg Skive Kjellerup modtager hvert år 105 nye social- og sundhedsassistentelever, der skal afvikle den somatiske praktikuddannelse på ét af hospitalets sengeafsnit. Eleverne er fordelt på 3 hold a 35 elever. Praktikuddannelsen er af 14 ugers varighed og starter hvert år i marts, juli og november måned. Elevernes somatiske praktikuddannelse er placeret som det første praktikforløb, og fokus er at lære grundlæggende sygepleje. Hvert år modtager hospitalet desuden 110 nye sygeplejestuderende, der starter den kliniske del af deres uddannelse. De studerende vender med jævne mellemrum tilbage til nye praktikophold og til nye praktiksteder på i løbet af de 3½ år, sygeplejerskeuddannelsen varer. Den kliniske del af uddannelsen har et samlet omfang på 90 ECTS point. Fokus er forskelligt fra praktikophold til praktikophold og omfatter både plejeopgaver samt pædagogiske, ledende og udviklende sygeplejeopgaver. 3

4 uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk. Det kan fx dreje sig om situationer hvor uddannelsessøgende har svært ved at reflektere kritisk over pleje- og behandlingstilbuddet på praktikstedet, fordi de ser deres vejledere og samarbejdspartnere som forbilleder / gode rollemodeller, som de skal lære at blive ligesom har svært ved at stille fagligt velbegrundede krav til patienterne, fordi de har en udtalt respekt for syge og ældre patienters ret til selvbestemmelse har svært ved skriftligt at videregive observationer og informationer på forståeligt, korrekt dansk har svært ved at informere og vejlede patienter på forståeligt, korrekt dansk har svært ved at tilegne sig de uudtalte værdier i det danske sundhedsvæsen og kan fx have svært ved at forstå, at man som fagperson i sundhedsvæsenet ikke blot kan gå ind og tage dynen af en patient uden at informere vedkommende først og få tilsagn udfører meget pligtopfyldende de opgaver, vejlederne beder dem om, men ænser ikke, hvis patienten evt. har andre akutte behov, der burde prioriteres højere ikke klæder sig korrekt i forhold til hospitalets hygiejniske principper har svært ved at honorere forventningen om at uddannelsessøgende tager ansvar for egen læring, er aktive, engagerede og opsøgende De uddannelsessøgende har tilsvarende svært ved at forstå, hvad vejlederne forventer af dem og hvad de skal gøre for at honorere kravene i praktikken. Det betyder, at det opleves meget vanskeligt at gennemføre og bestå praktikuddannelsen, og flere opgiver og afbryder deres uddannelsesforløb. Social- og sundhedsassistentelever med anden etnisk baggrund end dansk har ofte været i gang med en uddannelse på et meget højere niveau i deres hjemland, og har derfor planer om at fortsætte i det danske uddannelsessystem og søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. I sygeplejerskeuddannelsen opleves tilsvarende problemer som beskrevet i social- og sundhedsuddannelsen. Her gælder det for en del af de tokulturelle studerende, at de allerede har taget uddannelsen som sygeplejerske i deres hjemland og at har mange års erhvervserfaring som sygeplejersker. Selv disse meget kompetente studerende kan have svært ved at gennemføre den danske uddannelse, - og specielt er det vanskeligt for dem at honorere kravene i den kliniske del. 4

5 Studievejlederen på VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen i Viborg oplyser, at der på de fleste hold er 3-5 tokulturelle sygeplejestuderende, og også i sygeplejerskeuddannelsen forudses antallet at være stigende. Et nyt introduktions- og oplæringsprogram for plejepersonalet på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup fra juni 2006 lægger op til, at hospitalets nye medarbejdere får en mentor. En tilsvarende ordning kunne måske være givende i forhold til tokulturelle uddannelsessøgende og til vejlederne, der står med en vejledningsopgave, der stiller nye krav til deres pædagogiske kompetencer. Under praktikuddannelsen bliver alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder, der har fokus på at støtte den uddannelsessøgendes faglige og personlige udvikling med udgangspunkt i vedkommendes forudsætninger og målene for det pågældende praktikforløb. Vejlederfunktionen indebærer imidlertid ikke kun støtte og opmuntring til udvikling, men også sanktionsgivende bedømmelser, idet vejlederen er ansvarlig for at bedømme, om den uddannelsessøgende indfrir målene ved praktikperiodens afslutning. Desuden har vejlederen ikke fokus på spørgsmål af mere privat-personlig karakter. Mentorordningen kunne derfor være et væsentligt supplement til den faglige vejledning til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk. På SOSU Nord har man fx gode erfaringer med en mentorordning, der hovedsageligt tilbydes elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ordningen indebærer, at en erfaren elev eller nyligt uddannet social- og sundhedsassistent stiller sig til rådighed for at støtte en mindre erfaren elev gennem uddannelsesforløbet. Alle mentorer gennemgår en speciel mentoruddannelse af en uges varighed med undervisning i pædagogik, kommunikation og kulturforståelse. 2.1 Er der brug for de tokulturelle uddannelsessøgende? Det danske sundhedsvæsen har brug for at tiltrække nye grupper til både sygeplejerskeuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen og for at fastholde dem, uanset etnisk baggrund: Ansøgertallet til sygeplejerskeuddannelsen er faldet drastisk i , frafaldet fra uddannelsen er stort 3 og en opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at antallet af ubesatte stillinger er steget fra 2 I 2008 har kun 2300 søgt om optagelse på de i alt 3300 uddannelsespladser på sygeplejestudiet, hvilket er en nedgang på 18% i forhold til Se 3 Ca. hver 3.studerende falder fra uddannelsen se 5

6 1100 i 2006 til 2405 i Manglen på sygeplejersker forventes at stige yderligere til 6900 i Tilsvarende forhold gælder i social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvor der også forudses en stigende mangel på uddannede social- og sundhedsassistenter, bl.a. fordi 31 % af alle social- og sundhedsassistenter er over 50 år, og derfor forlader arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig fremtid 5. For at afhjælpe manglen på uddannet personale rekrutterer hospitalerne i stigende grad især sygeplejersker fra andre lande fx Polen og Tyskland. Dette forhold underbygger, at der er god mening i at forsøge at tiltrække og fastholde tokulturelle uddannelsessøgende, der allerede er bosiddende i Danmark. 3. Litteratursøgning Vi har afgrænset litteratursøgning til udgivelser, der foreligger i Danmark. Vi har brugt følgende søgeord: Sygeplejerskeuddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen, erhvervsuddannelse, MVUuddannelser, frafald, anden etnisk baggrund, tokulturel, minoritetsbaggrund og mentor. Resultatet er, at der foreligger sparsomme udgivelser omkring tokulturelle uddannelsessøgendes forhold i MVU- uddannelser, men til gengæld en del litteratur omkring erhvervsuddannelserne og især litteratur om de tokulturelle elever i folkeskolen. Der foreligger en del litteratur, der beskriver muligheder i mentorordninger, når det gælder tokulturelle uddannelsessøgende. 4 Notater og analyser fra Dansk Sygeplejeråd vedr. ubesatte stillinger findes på 5 Kilde: FTF(2007): Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked frem mod år

7 4. Begrebsafklaring Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende benævnes uddannelsessøgende i projektet Social- og sundhedsassistenteleverne er tilknyttet praktikvejledere i deres praktikforløb, mens sygeplejestuderende er tilknyttet kliniske vejledere i den kliniske del af sygeplejestudiet. I dette projekt bliver begrebet vejleder brugt som fælles betegnelse for både praktikvejlederne og kliniske vejledere og begrebet praktikuddannelse bruges som fælles betegnelse for elevernes praktikuddannelse og de studerendes kliniske undervisning. Elever og studerende, der har en anden etnisk baggrund end dansk og som nu bor i Danmark benævnes i projektet tokulturelle uddannelsessøgende. I projektet fokuseres udelukkende på den del af de uddannelsessøgendes uddannelse, der foregår på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup 5. Kulturbegrebet Der findes utallige definitioner på kultur. Edward Tylor præsenterer den første kendte definition på begrebet i 1871: Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund. (Eriksen 2003). I dag opererer man med to forståelser af kulturbegrebet: 1. Det beskrivende (traditionelle) kulturbegreb: Kultur er noget den enkelte har inde i sig og som man overtager fra foregående generation og bringer videre til næste. Kultur er forudsigelig og styrende for mennesker adfærd, ligesom de har fælles værdier. 2. Det komplekse (moderne) kulturbegreb: Kultur er noget der skabes og forhandles mellem mennesker og kulturens betydning kan undersøges. Mennesker har forskellige værdier og kan tilhøre forskellige fællesskaber. (Jensen 2005) 7

8 I dette projekt læner vi os op ad det komplekse kulturbegreb, idet vi ser kultur som værende dynamisk. Kulturen på hospitalet kultur er altid i forandring, der sker hele tiden påvirkninger udefra, f.eks. fra nyansat personale og patienter. Den påvirkning er blevet større og større igennem de seneste år, både på grund af mangfoldigheden blandt patienter og personale, men også gennem hele omorganiseringen fra amter til regioner. Hvordan vi tackler disse forandringer fortæller noget om hvilket syn vi har på kultur. Forsøger vi at holde fast i vi plejer og forklare andres kultur ud fra den holdning, at vores kultur er bedst; eller er vi åbne, nysgerrige og prøver at forstå andre med en anden kulturbaggrund? Er vi åbne for at ikke alt kan forklares ud fra kultur? Uddannelse, køn og alder har også en betydning, men vi kan undersøge hvorvidt og hvordan kultur spiller ind på en situation. 6. Kulturel intelligens Måden hvorpå vi møder uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk har betydning for om og hvordan de gennemfører deres uddannelse. Elisabeth Plum (2007) anvender begrebet kulturel intelligens om evnen til at handle på en hensigtsmæssig måde i situationer, hvor kulturforskelle har betydning og evnen til at gøre sig forståelig og skabe et konstruktivt samarbejde på tværs af kulturforskelle. Om kulturel intelligens lykkes bedømmes på resultater af kulturmøder, hensigtserklæringer og gode intentioner gør det ikke alene. I kulturel intelligens indgår de tre dimensioner: interkulturel engagement, kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Det er dynamikken mellem de tre dimensioner der afgør den kulturelle intelligens og de kan ikke skilles ad i dagligdagen, men de kan bruges til at analysere konkrete udviklingsbehov. 6.1 Interkulturel engagement Interkulturel engagement handler om det følelsesmæssige i kulturmøder og er afgørende for om en person tør involvere sig i kulturmøder. Det handler om hvilken indstilling til kulturforskelle man har og om man er motiveret og har mod til forandring og tør være tilstede med mennesker der tænker og handler forskellig fra en selv. Det indebærer at man er nysgerrig, nærværende og villig til at lære af kulturmøder og åben for selv at blive forandret af det man lærer. 8

9 6.2 Kulturforståelse Kulturforståelse er den viden- og tankemæssige del af den kulturelle intelligens. Det kræver generel viden om hvad kultur er og hvilken rolle kulturforskelle spiller i kulturmøder for at forstå personer med en anden kulturbaggrund. At man ser sig selv som et kulturelt væsen og erkender at noget af det man gør, er kulturelt betinget og ikke dermed det eneste rigtige at gøre. Det handler desuden om at kunne overføre erfaringer fra et kulturmøde til et andet og være fleksibel og kunne se en situation fra forskellige kulturelle positioner. 6.3 Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikation er handlingsdimensionen af kulturel intelligens og indeholder en bred forståelse af kommunikation, hvor både verbal og nonverbal kommunikation indgår ligesom skriftlighed og andre udtryksformer. Det er interkulturel kommunikation der bringer kulturforståelse og interkulturel engagement ind i kulturmøder og skaber kontakt mellem parterne. En forudsætning for at kunne handle hensigtsmæssigt i kulturmøder er at man kan slå sin kulturelle automatpilot fra og gå over på manual styring og til tider flytte samtalen op på metaplan. Man skal tænke sig om, lytte og føle sig frem for at forstå den anden. Det handler også om at tage initiativ, prøve nyt og reagere på uventede situationer, hvilket kræver kendskab til forskellige kommunikationsformer og metoder til at forbedre kontakten i kulturmøder. 7. Projektets formål Projektets formål er at udvikle et læringsmiljø på hospitalet, der støtter tokulturelle uddannelsessøgende i at gennemføre og bestå praktikuddannelsen at skabe et læringsmiljø på hospitalet, der motiverer tokulturelle uddannelsessøgende til at søge job på hospitalet som færdiguddannede at medvirke til at hospitalets evne til, at løse opgaverne mht. pleje- og behandling, lindring og rehabilitering i et multikulturelt samfund på kvalificeret vis, øges 8. Projektets mål Målet med projektet er 1. At afdække, hvilke konkrete barrierer tokulturelle uddannelsessøgende oplever i forhold til at gennemføre og bestå praktikuddannelsen 9

10 2. At afdække, hvilke konkrete udfordringer vejlederne oplever i forhold til vejledning og undervisning af tokulturelle uddannelsessøgende 3. På baggrund af 1) og 2) komme med forslag til konkrete tiltag, der kan forbedre nuværende praksis i forhold til uddannelsessøgende vejlederne samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne 4. At fremkomme med overvejelser over, om projektets resultater kan overføres til introduktion og oplæring af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker med anden etnisk baggrund, der ansættes på regionshospitalet 9. Projektets metode Vi har valgt aktionsforskning som metode, fordi denne form for forskning har to formål: at forandre og forbedre praksis, samtidig med at den skaber ny viden og eventuelt ny teori gennem forskningsarbejdet (Jensen 2002, Hummelvold 2006). Aktionsforskning tager afsæt i, at man får en ide. På baggrund af denne ide startes en proces, der foregår i cirkelbevægelser i en fremadskridende spiral, der indeholder elementerne: planlægning, udførelse, dataindsamling og analyse. Aktionsforskning indeholder faserne: planlægning, udførelse og evaluering. Dette projekt er udsprunget af, at vi i uddannelsesafdelingen ofte har oplevet, at det har været problematisk for tokulturelle uddannelsessøgende at gennemføre praktikuddannelsen, og at vejlederne har manglet redskaber til at vejlede og undervise denne gruppe. 9.1 Planlægningsfasen Marts 2008 februar 2009 Emnet på dagsorden til praktikvejledermøde i marts 2008 Udarbejde projektbeskrivelse, der drøftes i uddannelsesafdelingen, første gang uge 33 og fremlægges i Væksthuset, CFS, første gang d. 18. sept. mhp på kritik og faglig sparring. Undersøge hvordan andre har arbejdet med problemstillingen og hvad der ligger af teori og litteratur. 10

11 Projektbeskrivelse klar til at søge puljemidler til sygeplejefaglige forskningsprojekter internt i hospitalet senest d. 1. okt. 9.2 Udførelsesfasen Februar 2009 marts 2010 Orientere om projektet på LSR-møde for ledende sygeplejersker på hospitalet m.h.p. at udvælge interventionsgruppe Møde med vejledere og ledere fra udvalgte afsnit fremlægge ideen med projektet inddrage deres meninger, ideer og forslag til projektets forløb Møde med skolernes studievejledere (eller andre) fremlægge ideen med projektet inddrage deres meninger, ideer og forslag til projektets forløb Samarbejde med skolerne om at give tokulturelle uddannelsessøgende tilbud om at indgå i projektet med sigte på start d. 1. februar ved semester start for sygeplejestuderende og 1. marts for SOSU-elever Iværksætte relevante tiltag. Idet det drejer sig om et aktionsforskningsprojekt vil interventionsgruppen altid være medbestemmende i forhold til, hvilke tiltag, der skal iværksættes. På nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af flg. muligheder: At udvikle undervisningstilbud til vejlederne, så de opnår viden om kulturbegrebet og kulturs betydning i forhold til at vejlede og undervise uddannelsessøgende i sygepleje At sætte fokus på vejledernes kulturelle intelligens, når der afholdes vejledermøder At udvikle en mentorordning for vejlederne med mentorer med interkulturel og pædagogisk erfaring og kompetence At udvikle en praksis, der sikrer at tokulturelle uddannelsessøgende afvikler deres praktikuddannelse på egnede afsnit med et rummeligt miljø, og tilknyttes vejlederne med interkulturel og pædagogisk kompetence At udvikle en mentorordning for tokulturelle uddannelsessøgende At komme med konkrete forslag til udvikling af samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og praktiksted med fokus på at fastholde uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund i uddannelsen At planlægge undervisning for afsnittenes plejepersonale i kulturel intelligens 11

12 9.3 Evalueringsfasen Vi planlægger formativ evaluering efter hvert praktikforløb og summativ evaluering efter 1 år med dataindsamling, analyse og ny planlægningsfase. Resultaterne beskrives i en projektrapport og formidles til relevante samarbejdspartnere på hospitalet og uddannelsesinstitutionerne. 10. Etiske overvejelser Projektet er rettet mod en gruppe af tokulturelle uddannelsessøgende. Dermed ligger en risiko for at gøre dem yderligere anderledes ved at inddrage dem i et specielt tilrettelagt klinisk undervisningsforløb. Derfor er det vigtigt at projektet fremstår som et tilbud til tokulturelle uddannelsessøgende, og at vi i projektforløbet er åbne for at afdække ligheder med andre elever / studerende og ikke kun forskelligheder. Projektet skal synliggøre, hvilke indsatsområder, der er aktuelle for den enkelte tokulturelle uddannelsessøgende, og skal ikke påføre vedkommende flere problemer ud fra en etnisk dansk forforståelse. Tilsvarende vil der være en risiko for at projektet kan fremhæve fejl og mangler ved vejledernes nuværende pædagogiske indsats. Projektets fokus er at synliggøre både den tokulturelle uddannelsessøgende og vejledernes udviklingsområder og understøtte udviklingsprocessen. 11. Forudsætninger Flg. forudsætninger må være til stede for at projektet kan fortsætte Ressourcer i form af tid til at arbejde med projektet for projektmagerne Der må være tokulturelle uddannelsessøgende i praktik i foråret 2009 Der må være praktiksteder / afsnit og praktikvejledere, der ønsker at være med 12. Budget/ressourcer I planlægningsfasen søges der om økonomi til dækning af timer til projektleders opgaver i forbindelse med projektets opstart jf. afsnit 9. 12

13 13. Referencer Bruun, Mette Elisabeth (2004): Kultur. I: Rugh, Charlotte red. (2004): Kultur- og aktivitetsfag. Munksgaard Danmark, København 1.udg., s Deding, Vibeke Krogh og Thusgaard, Ingeborg. (Red.) (2001) Emmas rummelige verden. Nordjyllands Amts Sundhedsvæsen. Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen. (2003) Kulturforskelle, kulturmøder i praksis. 2. udg. 3. oplag. Munksgaard Danmark. Hansen, Finn Thorbjørn (1997): Kunsten at navigere i kaos. om dannelse og identitet i en multikulturel verden. Kroghs Forlag A/S Hansen, Gunilla L og Westergaard, Nina. (2006) Hvor går grænsen? om mentorrelationer i integrationsindsatsen. Integreret speciale i Kultur- og Sprogmøder. Roskilde Universitetscenter. Herlitz, Gillis (1999): Kulturgrammatik. Kunsten at møde andre kulturer. Munksgaard København, 1.udg. Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Handlingsorienterett forskningssamarbeit. teoretisk begrunnelse og praktiske implikasjoner. Norsk Tidsskrift for Sykepleieforskning, 8:1, s Jensen, Annie Aarup (2002) Aktionsforskning som tilgang til projektarbejdet. I: Jæger, Kirsten.: Projektarbejde og aktionsforskning. Nye lærings- og udviklingsformer i uddannelse og organisation. Publikation fra Institut for Sprog og Internationale kulturstudier, Aalborg Universitet, vol. 33 Jensen, Iben. (2005) Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag Kaiser, Birte; Korsbæk, Anni; Strager, Bente red. (2004): Mentor den fleksible vejleder. CVU Vest Press, Esbjerg 1.udg. 13

14 Kamil, Carolina (2008): Danmarks nye indvandrerelite. Mandag morgen d , s Lund, Karen Marie m.fl. (2007) Interkulturel forståelse og empowerment blandt ældre med anden etnisk baggrund. Masterspeciale, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Aalborg Universitet. Mach-Zagal, Ruth: Planlægning af det pædagogiske arbejde. I: Saustad, Tone; Mach-Zagal, Ruth (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard Danmark, København, 2.udg., s Plum, Elisabeth. (2007) Kulturel intelligens. Børsens Forlag. København. SOSU- Nord (2007): Elev-til-elev mentorordning. Vejledende undervisningsplan. Undervisningsmateriale mentorkoncept Sperschneider, Lone A; Mølgaard, Mette (2007): Flerkulturel håndbog. Munksgaard Danmark, København Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup (2006): Introduktions- og oplæringsprogram for plejepersonalet på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Yüksekkaya, Mehmet. (2007): Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. People s Press, København. 14