Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv
|
|
- Augusta Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Uddannelse: Hellebjerg Idrætsefterskole Jens Engbergs Allé Juelsminde Erhverv: PALSGAARD A/S Palsgaardvej Juelsminde 1
2 Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(-t) fag indgår i forløbet? Alderstrin Hvilke-(-t) alderstrin er involveret i forløbet? Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? Virksomhed(-er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? Fysik/kemi i 10. klasse. 2 hold deltager dette skoleår, hvor undervisningen køres parallelt. Eleverne går alle i 10. klasse, (15 16 år) Lektionsforbrug på Hellebjerg: 2-3 før og 1 efter (1 lektion = 1,5 time). Projektet indgår som et delemne i arbejdet med den organiske kemi, så derfor er timeforbruget større end ovenfor nævnt. Projektet er at betragte som en udbygning af en nieche / delemne i den organiske kemi. På virksomheden bruges 5 timer 32 elever (2 fysikhold) og 1 lærer Palsgaard: Udvikler og producerer emulgatorer og stabilisatorer til fødevareindustrien. En global virksomhed med lokalt tilhørsforhold. Virksomheden har applikationsanlæg (demoanlæg) samt en udviklingsafdeling, hvilket gør, at produktionsprocesserne kan synliggøres for eleverne. Virksomheden ligger i cykelafstand fra skolen (6 km). 2
3 Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Eleverne arbejder med den organiske kemi i undervisningen i 10. klasse. Undervisningen i emulgatorer er traditionel holdundervisning med lærergennemgang at det teoretiske suppleret med lærer- og elevforsøg. Pga. af muligheden for samarbejdet med Palsgaard har delemnet emulgatorer fået en langt større vægtning end det ellers ville være tilfældet. Hvorfor skal eleverne det? Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, itkompetenceudvikling, uddannelsesparathed) Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungere som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe interesse hos eleverne) I fælles mål for fysik/kemi 10. Klassetrin står bl.a.: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område Undervisningen og besøget tager afsæt i disse punkter Overordnet er det et ønske om, at vise sammenhængen mellem det teoretiske stof og virkelighedens verden. Sagt på en anden måde: at relatere teorien til virkeligheden. Emnet emulgator indgår med knap 2 sider i vores kemibog (Egon Skjoldby, m.fl: Prisma kemi 10). Eleverne skal få en forståelse for, at dette delemne kan man opbygge og drive en virksomhed over (Palsgaard) og ingrediensen (emulgator) indgår i meget stor grad i levnedsmidler (naturligt eller kunstigt) som de dagligt indtager. E-numre vil blive berørt i undervisningsforløbet. Eleverne møder 3 hovedpersoner på virksomheden: Maiken Lorensen; Diploma of leadership; Personalechef Lars Preuss Nielsen; Ph.D., cand scient; Maneger, analytical and synthesis laboratory Hanne Schwartz; levnedsmiddelteknikker / bager; Applikationsteknikker. Eleverne møder dem sammen og enkeltvis i hver deres fagområde. De repræsenterer 3 typer job og 3 typer uddannelsesmulighed. Desuden beskriver alle 3 egen uddannelsesvej, samt hvad virksomheden gør for at efter- og videreuddanne den enkelte til de specifikke ønsker, virksomheden har. 3
4 Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne som hovedaktører) Hver elev skal fremstille en rapport om emulgatorer samt 1 lagkagebund. Begge dele vil blive evalueret på Palsgaard af fagligt kompetente personer. 4
5 Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Under hver fase uddybes kort nedenstående punkter Mål Forløb - Hvem involveres i fasen? Hvor foregår fasen henne? Hvad laves i fasen? Didaktiske overvejelser Praktiske råd om transport, påklædning, virksomhedens besøgspolitik Bilag Konkretisering af opgaver, eksperimenterog delforløb i faserne o Undervisningsmateriale indgår som en del af bilag formen er variabel: Pdf- eller word-filer Power Point-materiale Filmoptagelser fra forløbet Billeder fra forløbet Elevprodukter (rapporter, plancher, egne optagelser) Links (kommenterede og i begrænset omfang) Fase 1 (inden besøget på Palsgaard, teoretisk indgang) Mål: 1) at give eleverne en faglig ballast, så de kan forstå det faglige indhold i besøget; 2) at gøre eleverne interesseret i besøget; 3) at give dem forventninger, der kan indfries under besøget Forløb: Eleverne fik en grundlæggende undervisning i organisk kemi, primært med udgangspunkt i alkanerne, alkenerne og alkynerne. Begreber, der knytter sig til Palsgaards produkter og arbejdsområder, var der mere fokus på: polariseret væske, emulgator, alkohol og ester-binding (se bilag 2) Didaktiske overvejelser: Undervisningen var 2-delt: a) en teoretisk/praktisk indgang med klasseundervisning suppleret med praktiske forsøg (traditionelt) b) fremstilling af en rapport med emnet emulgator (se bilag 1). Denne rapport skulle danne grundlag for en samtale / gennemgang på virksomheden (se bilag 3: Program for besøget). Rapporten skulle desuden indeholde en kort beskrivelse af, godset Palsgaard, så eleven fik et bredere kendskab til den produktion, vi besøgte. Praktiske råd: I denne fase havde jeg et besøg på Palsgaard, hvor Lars Preuss Nielsen gennemgik og underviste mig i de specielle ting omkring den organiske kemi, som vedgår deres produktion. På denne måde fik jeg bedre mulighed for at relaterer til besøget, når jeg gennemgik teorien. Bilag til fase 1: bilag 1. Fase 2 (inden besøget på Palsgaard, praktisk indgang) Mål: at gøre eleverne interesseret i besøget; samt give dem forventninger, der kan indfries Forløb: Eleverne skulle inden besøget lave lagkagebunde hjemme eller i skolens køkken. Opskrift efter eget valg. Lagkagebundene blev dagen før besøget transporteret til Palsgaard af læreren (mig) og lagt på køl. Didaktiske overvejelser: Opgaven ville give eleven en praktisk erfaring med fremstilling af lagkagebunde i relation til det praktiske forsøg i besøget: fremstilling af lagkagebunde. Desuden vil de have en frisk referenceramme at forholde sig til. Praktiske råd: Lad eleven selv finde opskrifter og hjælp på nettet eller hos mor eller bedstemor. Bilag til fase 2: ingen. 5
6 Fase 3 (besøget på Palsgaard) Mål: at få sat ord og billeder på begrebet emulgator i teori og praksis (se bilag 5). Forløb: se programmet (bilag 2) Didaktiske overvejelser: Sammen med Hanne Schwartz, Lars Preuss Nielsen og Maiken Lorensen var dagen og dens program gennemgået og tilrettelagt på et møde. Vigtigt at virksomhedens og lærerens forventninger afstemmes, så begge parter kender til forventninger samt elevernes faglige udgangspunkt. Vigtigt, at elevernes viden og erfaring inddrages, så de føler, at forberedelsen er værdsat. Praktiske råd: Godt med en skriftlig plan, som eleverne kan forholde sig til (tidspunkter, mm.) Bilag til fase 3: bilag 2, bilag 3 og bilag 4. Fase 4 (efter besøget på Palsgaard) Mål: evaluering samt bearbejdning af det faglige indhold af besøget. Fortæring af lagkagerne. Forløb: Eleverne evaluerer forløbet efter skabelon (se nedenfor). Desuden relateres arrangementets emne til den daglige kemi undervisning samt dagligdagens kemi. Desuden laves en aften, hvor der lægges creme i lagkagebundende og de nydes i fællesskab. Eleverne får evt. mulighed for at fortælle om deres egen lagkageoplevelse. Didaktiske overvejelser: klasseundervisning med samtale. Praktiske råd: Ingen specielt, udover at kagerne skal være lagt sammen nogle timer inden. Så smager de bedst ;-) Bilag til fase 4: ingen. 6
7 Evaluering Eleverne evaluerer forløbet ved at kommentere på fire områder: Det gode Rart at være forberedt på det faglige indhold. Undervisningen på virksomheden var god og inspirerende. Lars Preuss Nielsens oplæg var præget af en blanding af højt og lavere fagligt niveau, hvilket gjorde at alle kunne følge med og mange følte sig udfordret. Godt med eksperimenter indlagt gerne flere Forsøget med at bage lagkage bunde hjemme og på Palsgaard var godt. Gerne mere fokus på evaluering af egne bunde på Palsgaard Samtalen om rapporterne var god, men kunne være mere dybtgående. Eleverne oplevede at Lars Preuss Nielsen havde læst og henviste til deres arbejde. Eleverne følte sig accepteret som velforberedte. Eleverne følte sig godt modtaget. Det mindre gode Den enkeltes rapport blev ikke gennemgået. Det bevaringsværdige Forberedelsen hjemmefra skal bevares endda udbygges. Generelt var der stor tilfredshed, så konceptet skal bevares. Det, der kan ændres En personlig gennemgang af den enkeltes rapport, eller dele af den. Mere systematisk snak om rapporterne. En kort rundvisning på virksomheden. 7
8 Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomheden Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Eleverne oplevede positiv respons fordi de var velforberedt og interesserede. Forberedelsen gør, at eleverne føler sig mere sikre, og derved glæder sig til besøgets faglige indhold. Vigtigt, at der opbygges en forventning til besøget hos eleven. Derved stiger motivationen klart. Rapporten var en stor motivationsfaktor for eleverne, og da jeg fortalte, at den blev set igennem af Lars Preuss Nielsen, skulle den absolut være i top. Det giver en god motivation, når en i hvid kittel skal gennemse produktet frem for fysiklæreren. I tilgangen til fremstilling af lagkagebundende var eleverne helt på bar bund, men gik meget op i det også fordi den skulle bedømmes af en faglig kompetent person. Meget vigtigt med mindst et møde med virksomheden for at planlægge og afstemme forventninger til elevernes forhåndsviden og kunnen. Det er vigtigt at der i opstartsforløbet er en tæt dialog med den pågældende lære for at få afstemt forventningerne og elevernes faglige niveau. Internt i organisationen tilstræbes at de implicerede koordinere således de får skabt den rød tråd i forløbet. Virker godt at eleverne selv er med i processen ved besøget, her ved at bage lagkagebunde med Palsgaard s ingredienser, som efterfølgende sammenlignes med deres egne medbragte lagkagebunde. I denne proces er eleverne meget aktive og spørgende, mens det kan knibe hvis man kun har præsentation. Hovedformålet er at eleverne modtager kemi undervisning samtidig med at de kan se og forstå anvendelse af den viden man får i erhvervslivet. 8
9 Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Tilpasning Ved fremtidige virksomhedsbesøg Det gav eleverne en god oplevelse af, at der findes en verden uden for skolebøgerne, der bygger på den viden og erfaring, som de lærer i undervisningen. Undervisningen forsøges at gøres relevant og nærværende for den enkelte. Medejerskab for hele projektet er vigtig. Eleverne gav udtryk for, at der var flyttet noget hos dem: fagligt og uddannelsesmæssigt. De var vist nogle muligheder, de ikke tidligere havde overvejet. Besøget kan med fordel ligge tidligere i undervisningsforløbet. 9
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted
Læs mereSpændende naturvidenskab for piger
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / VIA University College Erhverv: Plastindustri 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse
Læs mereTørring Kraftvarmeværk
Drejebog til case 11: Lokal energiproduktion, er det interessant? Varme og strøm En selvfølge? Uddannelse: Rosborg Gymnasium og Tørring Gymnasium Erhverv: Tørring Kraftvarmeværk Tørring Kraftvarmeværk
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Glud Skole Sønderbakken 27 7130 Juelsminde Tlf. 79741130 http://www.glud-skole.dk Erhverv: Økologisk landbrug (kvægbrug) Drejebog i
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereBegrundet indholdsplan fysik/kemi
Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Uge 35-37 samt uge 41 Stofområde og materialer Alkohol basis kemi Eget kompendie Mål beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Løsning Skole, 5. klasse. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens 1 Skabelon til
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereBesøg på virksomheden
Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereÅrsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Læs mereRobotter, automatisering og effektiv produktion
Robotter, automatisering og effektiv produktion Vejledning til virksomheden Et undervisningsforløb udviklet til 7. klassetrin 8. maj 2019 Vejledning til virksomheden Robotter, automatisering og effektiv
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereEvaluering, Strategisk ledelse, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.
Læs mereVirksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.
Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Langmarkskolen Nørrebakken 1 8700 Horsens langmarkskolen@horsens.dk.
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Langmarkskolen Nørrebakken 1 8700 Horsens langmarkskolen@horsens.dk Erhverv: 1 Drejebog i Projekt Samspil - mellem uddannelse og erhverv
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereSÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING
SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereTEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING
TEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken et
Læs mereHelena Nattestad Kjærbæk august-januar, Lars Laursen marts-juni. Sociale medier - Kommunikation og netetikette. Grundlæggende database, SQL og PHP
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse EUX Fag og niveau Mediefag C Lærer(e) Helena
Læs mereUddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.
Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereVirksomhedsvejledning VI SKAL PÅ SVIR K S O M H E D S B E Ø G. karriere A/S
Virksomhedsvejledning VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E karriere A/S karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 2 Indhold side Introduktion 2 VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E Indhold 3 Forløb
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereLærervejledning SIDE 1. Grundskole. Undervisningsforløbet Ungdomsbrødet
Undervisningsforløbet Ungdomsbrødet Undervisningsforløbet er udviklet som et temaforløb, der strækker sig over fem temadage. Forløbet kan anvendes lektionsopdelt, men vil i den form kræve planlægning mht.
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereHvad er effekten af efteruddannelse
Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer
Læs mere