Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor
|
|
- Hanna Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rambøll Management af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007
2 af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor - Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007 I
3 Forord Følgende økonomiske vurdering og perspektivering, der omhandler Folketingets beslutningsforslag B103 vedtaget 2. juni 2006, er udarbejdet på opdrag af IT- og Telestyrelsen. Kernen i beslutningsforslaget består i, at folketinget har pålagt regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. I den forbindelse har IT- og Telestyrelsen ansvaret for, at tilvejebringe et grundlag for udmøntning af forslaget i praksis. I første omgang bliver det forventede resultat af beslutningsforslaget, at der implementeres syv sæt af åbne standarder med virkning fra den 1. januar Standarderne vil blive obligatoriske blandt offentlige myndigheder i relation til nyudvikling eller fremtidig tilretning af it-systemer. Målet med rapporten er således, at give et grundlag for at vurdere hvilke økonomiske effekter, det vil medføre. Værdien af konsekvensvurderingen bør imidlertid ikke måles på dens evne til at forudsige et eksakt økonomisk resultat. Grundet den betragtede tidsperiode for beslutningsforslaget og det forhold, at B103 vil yde påvirkning på myndigheder og andre aktørers adfærd over en årrække, vil vurderingen under alle omstændigheder være omgærdet af væsentlig usikkerhed. Det interessante er derfor i lige så høj grad, at perspektivere de kvalitative hovedeffekter, der kan forventes at være forbundet med beslutningsforslaget. I den forbindelse er forudsætningerne, der ligger til grund for vurderingen i høj grad med til at fastsætte de økonomiske vurderinger og perspektiver. Rambøll Management har anvendt de forudsætninger, der er skønnet mest realistiske. Men blandt mange forudsætninger af skønsmæssig art f.eks. vurderingen af teknologisk udvikling eller konkurrencemæssige effekter kan der argumenteres for andre forudsætninger, der kan føre til en ændret effektvurdering. En konkret stillingtagen til de anlagte forudsætninger bør derfor opfattes som en del af det, der kan kvalificere grundlaget for vurdering af B103s konsekvenser. I den sammenhæng bør det i særdeleshed fremhæves, at arbejdet i nogen grad er gennemført ud fra forudsætninger om B103s praktiske udmøntning, der endnu ikke er truffet politisk beslutning om. Det er derfor muligt, at indførelse af de åbne standarder på flere områder kommer til at afvige fra de i rapporten anvendte forudsætninger. I forbindelse med rapporten har Rambøll Management udviklet en generisk økonomisk vurderingsmetodik, som er anvendt i analysen. Som supplement til dette arbejde har Rambøll Management gennem interviews inddraget en række fagspecialister, der besidder særlig viden og erfaring med de betragtede standarder. Ansvaret for de vurderinger og perspektiver der tegnes i rapporten påhviler dog alene Rambøll Management. For én af de syv standarder DS484 som obligatorisk standard for sikkerhed i staten er der tale om en bekræftelse af tidligere truffet regeringsbeslutning fra januar Den økonomiske vurdering af denne standard er derfor allerede foretaget af IT- og Telestyrelsen og kan findes på Nærværende vurderinger omhandler derfor de resterende seks standarder. I
4 Indholdsfortegnelse 1. Executive Summary 1 2. Indledning 5 3. Metodisk tilgang Overordnede betragtninger Økonomisk metodisk tilgang Myndighedsniveau pr. standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende niveau Metodisk gennemførelse Dataindsamling Udvælgelse af informanter Parameterfastsættelse Grundforudsætninger Deltabetragtning Følg eller forklar Nyudvikling og tilpasninger Priser Afgrænsninger og definitioner Tidshorisont Betragtede myndigheder Usikkerhed og følsomhedsvurdering Usikkerhed Adfærdspåvirkning og dynamik Følsomhedsbetragtning Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Om den valgte dataudvekslingsstandard Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Centralt afholdte omkostninger Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Træg godkendelsesproces Videreudvikling af infrastruktur Reduktion af dobbeltindberetninger Øget modenhed Automatiserede snitflader 24
5 7.6.6 Samfundsmæssige forandringsparathed Øget konkurrence Netværkseffekt Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Generelt om ESDH-standardisering Om de valgte ESDH-standarder FESD Sager og dokumenter FESD Adressemodel FESD Udvekslingspakke FESD Skanningsmodul FESD LIS Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Modularisering Etableringsomkostninger Åben integration Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndig-heder Om de valgte dokumentstandarder OpenML ODF Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Integration med fagsystemer og ESDH Funktionalitets- og indholdstab Øget konkurrence Elektronisk ordreangivelse Om den valgte standard for eordre Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Det offentlige som driver for private virksomheder Koordineret indkøb Reduktion i antallet af støtteberettigede fakturaer 48 III
6 11. Digital signatur Om den valgte standard for digital signatur Fortolkning af B103s indvirkning på standarden Afgrænsning og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Fremme af it-politiske målsætninger Offentlige netsteder/hjemmesider Om de valgte standarder for offentlige netsteder HTML og HTML CSS WAI Level Fortolkning af B103s indvirkning på standarderne Afgrænsninger og forudsætninger Effektoversigt Økonomiske effekter Myndighedsvurdering Populationsmæssig opskalering Perspektiverende effekter Kompetencekrav Fleksibelt leverandør- og platformskift Forbedret innovationsgrundlag Generisk visning Markedsmæssig signalgivning Øget digital anvendelse 61 Bilag A: Oversigt over første obligatoriske standarder 63 Bilag B: Videnspersoner 65 Bilag C: Generelle parametre 67 Bilag D: Beregningsparametre, OIOML 68 Bilag E: Beregningsparametre, FESD 71 Bilag F: Beregningsparametre, ODF-OpenML 74 Bilag G: Beregningsparametre, OIOUBL 78 Bilag H: Beregningsparametre, OCES 81 Bilag I: Beregningsparametre, Offentlige netsteder 84
7 1. Executive Summary Nærværende rapport indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med implementering af folketingsbeslutning B103 om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige. Den økonomiske konsekvensvurdering knytter sig til de første seks af de syv sæt af standarder, der foreslås implementeret med virkning fra den 1. januar Standarderne fremgår af nedenstående tabel 1.1 Område Sæt af standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering Sæt af standarder til udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Sæt af standarder til elektronisk ordreafgivelse i det offentlige Sæt af standarder for digital signatur Sæt af standarder for offentlige netsteder og hjemmesider Sæt af standarder for it-sikkerhed (gældende for staten) Standard OIOML FESD ODF og OpenML OIOUBL OCES HTLM, CSS, WAI DS484 Tabel 1.1: Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Vurderingen er gennemført med henblik på at belyse de effekter, som beslutningsforslaget forventes at få for hver af de betragtede standarder. Metodisk ved at afdække sandsynlige effekter på myndighedsniveau, der efterfølgende aggregeres til populationsniveau, dækkende de i alt 197 statslige, regionale og kommunale myndigheder. Samtidig er forslagets dynamiske effekter frem til år 2012 vurderet. Forudsætninger To hovedtyper af forudsætninger har været nødvendige for at gennemføre denne vurdering: Den første type omhandler de nøjere rammer for, hvordan beslutningsforslaget skal udmøntes i praksis. I skrivende stund er der endnu ikke truffet formel politisk aftale herom. I nogle tilfælde har det derfor været nødvendigt at opstille præmisser for hvordan den praktiske indførelse af de åbne standarder tilrettelægges, der ikke nødvendigvis vil stemme overens med det, der træffes politisk beslutning om i løbet af Den anden type af forudsætninger drejer sig om fastlæggelse af de konkrete parametre, udviklingstakter mv. der anvendes i vurderingerne. Det drejer sig f.eks. om omkostningsvurderinger, anslåede timesatser, forventet udbredelsesgrad, forventet implementeringstakt osv. Mange af disse afhænger nødvendigvis både af normative vurderinger og af uvis fremtidig udvikling. Idet der dermed kan opsættes andre for- 1
8 udsætninger, der vil påvirke resultaterne, er det Rambøll Managements anbefaling, at konklusioner draget på baggrund af de økonomiske vurderinger, foretages i sammenhæng med forudsætningerne. Følg eller Forklar I forhold til den praktiske indførelse af standarderne lægges der op til, at den enkelte myndighed kan undsige sig en overholdelse af standarderne, såfremt det bliver væsentlig fordyrende. Dette udtrykkes i den såkaldte Følg eller Forklar-model, der tilsiger, at myndigheder i så fald skal redegøre for, hvorfor de åbne standarder bliver fordyrende i et konkret it-projekt. For at opfange dette forhold, er de enkelte effekter derfor sammenholdt med vurderinger om Følg eller Forklars aktualitet i forhold til de respektive standarder. Med ovenstående omstændigheder i erindring kan de overordnede nøgletal for den økonomisk konsekvensvurdering af beslutningsforslag B103 opsummeres i tabel 1.2: Aggregeret nettoeffekt i kr. OIOML Uden følg og forklar Med følg og forklar FESD Uden følg og forklar Med følg og forklar ODF-OML Uden følg og forklar Med følg og forklar OIOUBL Uden følg og forklar Med følg og forklar OCES Uden følg og forklar Med følg og forklar Tilgængelighed Uden følg og forklar Med følg og forklar Kumuleret Efter 5 år Tabel 1.2: Hovedtal for økonomisk konsekvensvurdering Perspektivering Indførelsen af åbne standarder vil imidlertid også have væsentlige effekter, der kun vanskeligt lader sig vurdere i kvantitativ økonomisk forstand. Typisk fordi der fornødne erfaringsgrundlag ikke er til stede eller fordi et resultat vil være bestemt af 2
9 den fremtidige reaktion blandt myndigheder, leverandører mv. som beslutningsforslaget vil blive mødt med. Derfor er den økonomiske vurdering suppleret af en kvalitativ perspektivering. Perspektiveringen omhandler således væsentlige effekter, som ikke kan gøres til genstand for robuste økonomiske vurderinger, men som bør inddrages, hvis der ønskes en helhedsorienteret og kvalificeret vurdering af beslutningsforslagets samlede konsekvenser. Idet de enkelte perspektiverende effekter gennemgås mere detaljeret i forbindelse med behandlingen af de enkelte standarder, kan der med afsæt i den gennemførte konsekvensvurdering, bl.a. argumenteres for følgende: OIOML vil medføre en betydelig reduktion i antallet af dobbeltindberetninger og dermed understøtte centrale it-politiske mål for digitalisering, der bl.a. fremgår af regeringens globaliseringsstrategi. FESD kan bidrage til mere aktuelle og nuancerede nøgledata om forvaltningen, der bl.a. kan støtte policy-beslutninger. Indførelse af de parallelle dokumentstandarder ODF og OpenML må forventes, at medføre et midlertidigt teknologisk tilbageslag på området. Men det kan samtidig blive startskuddet til en gradvis styrket konkurrence indenfor et område, der i dag er tilnærmelsesvis monopolistisk. Elektronisk ordreangivelse kan på lang sigt være med til at styrke især de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. OCES er en væsentlig forudsætning for, at digital udbredelse overfor borgere og virksomheder, kan opnås med det sikkerhedsniveau, der er politisk ønske om. Indenfor offentlige netsteder vil tilgængelighedskravet understøtte en teknologisk innovation, idet informationer bedre kan stilles til rådighed via alternative kanaler, herunder mobile devices mv. Sammenfatning På baggrund af den samlede konsekvensvurdering kan det konkluderes, at de åbne standarder med FESD som undtagelsen - ikke kan indføres omkostningsneutralt på kort sigt. For flertallet af standarder vil omkostningerne dog være begrænsede. Såfremt Følg eller Forklar tages mere udbredt i anvendelse, vil billedet ændres, idet omkostningsneutraliteten kan holdes i hævd for alle standarder udover OIOML. På længere sigt, dvs. indenfor den betragtede 5-års horisont, er billedet mere blandet. Den kumulerede effekt giver fortsat anledning til ekstraomkostninger hvad angår OIOML, dokumentstandarder og tilgængelighed. Men udviklingstrenden vil være positiv og medføre absolutte gevinster ved OIOML for de enkelte år i slutningen af perioden. For øvrige standarder, mest markant OIOUBL, vil beslutningsforslaget have en positiv effekt. En entydig skelen til den økonomiske vurdering giver imidlertid ikke noget fyldestgørende billede af konsekvenserne ved beslutningsforslaget. Indførelsen af åbne standarder indeholder perspektiver, der rækker udover det økonomiske. Herunder bl.a. en understøttelse af væsentlige målsætninger af demokratisk, politisk eller konkurrencemæssig karakter. Dertil kommer forventede økonomiske gevinster, der først for alvor gør sig gældende udover den 5-års periode, der er i betragtning. Disse gevinster vil bl.a. være betinget af høj digitaliseringsgrad, realiserede netværkseffekter 3
10 og et langsigtet investeringsperspektiv, der i mange tilfælde gør sig gældende for informationsteknologi. I den forstand kan kravet om omkostningsneutralitet på kort sigt medføre en risiko for suboptimering. En udbredt og for ukritisk anvendelse af Følg eller Forklar vil i den sammenhæng have uønskede langsigtseffekter. 4
11 2. Indledning Folketinget har den 2. juni 2006 vedtaget folketingsbeslutning B103 med følgende formulering: Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. Tabel 2.1: Ordlyden af B103 På baggrund af folketingsbeslutningen vedtog regeringen og de kommunale parter, at se nærmere på virkemidler til fremme af interoperabilitet ved anvendelsen af åbne standarder og adgang til data. Gennem udvalgsarbejde resulterede det i august 2006 i offentliggørelsen af rapporten Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder, udarbejdet af IT- og Telestyrelsen. En opfølgende rapport fra IT- og Telestyrelsen omhandler praktisk udmøntning af B103 som følge af folketingets beslutning. I den rapport omtales bl.a. behovet for udarbejdelse af en økonomisk konsekvensvurdering af B103. Nærværende rapport foretager denne økonomisk konsekvensvurdering ved at undersøge effekten af seks af de i alt syv sæt af åbne standarder, der foreslås indført fra 1. januar Den økonomiske konsekvensvurdering foretages på 1- og 5- års sigt og er opdelt i forhold til forvaltningens administrative lagdeling. Desuden inddrages konsekvenserne af Følg eller Forklar, der er den model, myndighederne kan hente inspiration fra, når konsekvenserne ved B103 skal vurderes i specifik sammenhæng. Efter de indledende afsnit, der skitserer rammer og hovedforudsætninger for konsekvensvurderingen, gennemgår rapporten successivt de valgte sæt af standarder. Gennemgangen består dels i en generel omtale og perspektivering af beslutningsforslagets følgevirkning, dels i en konkret økonomisk vurdering af hver standard på populationsniveau. 5
12 3. Metodisk tilgang 3.1 Overordnede betragtninger En vurdering af de økonomiske konsekvenser ved implementering af seks sæt af standarder for den offentlige sektor adskiller sig på væsentlige områder fra traditionel økonomisk estimering af teknologitiltag. Først og fremmest omhandler beslutningsforslaget den offentlige sektor. Modsat teknologisk implementering i en enkelt virksomhed eller myndighed, bliver forslaget dermed adfærdspåvirkende for et bredt udsnit af aktørerne i markedet, dvs. offentlige myndigheder, it-leverandører mv. Da denne adfærdspåvirkning i sig selv får betydning for de økonomiske konsekvenser samtidig med, at vurderingen bevæger sig på et aggregeret populationsniveau, skal disse forhold opfanges som en del af beregningen. Derudover vil implementeringen af de seks sæt af åbne standarder have dynamiske effekter på lang sigt, der adskiller sig fra traditionel vurdering af tilbagebetalingshorisont for it-investeringer. Dels fordi de gevinster, der kan opnås ved fælles offentlige åbne standarder, er afhængig af udbredelsesgraden blandt myndigheder. Dels fordi flere af standarderne blandt de betragtede udvikles løbende over tid. Ovenstående forhold er med til at fastlægge de afgrænsninger og forudsætninger, der lægges til grund for konsekvensvurderingen. Det skal således understreges, at der i højere grad er tale om en vurdering på samfundsniveau end om summen af successive isolerede teknologivurderinger. 3.2 Økonomisk metodisk tilgang Til vurdering af de økonomiske konsekvenser anlægges tre overordnede analytiske niveauer, der indgår i kombination: Myndighedseffekter for hver betragtet standard Populationsaggregeret effektvurdering Perspektiverende vurdering Myndighedsniveau pr. standard Effekterne ved implementering af åbne standarder på myndighedsniveau udgør basisgrundlaget for den økonomiske konsekvensvurdering. Tilgangen består i, at der for en given normaliseret myndighed identificeres: 6
13 Relevante effektkategorier, der potentielt vil gøre sig gældende som følge af beslutningsforslaget Vurdering af konsekvenser ved hver effektkategori Den konkrete fremgangsmåde er baseret på en cost-benefit vurdering, dvs. en opgørelse over mulige omkostninger og gevinster ved implementering af de obligatoriske standarder. For hver standard identificeres følgende hovedtyper af effekter: Teknologiske og it-systemmæssige Organisatoriske Markedsmæssige De opgjorde effekters gennemslag kan grundlæggende opdeles i to grupper: 1. Engangseffekter, der gør sig gældende det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard. Eksempelvis teknologiske implementeringsomkostninger. 2. Løbende effekter, der har betydning fra det pågældende år, hvor en myndighed indfører en åben standard og alle efterfølgende år. Reducerede omkostninger til sagsadministration som følge af indførelse af en standard er et eksempel på en løbende effekt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at effekterne på myndighedsniveau generelt vil slå forskelligt igennem overfor specifikke myndigheder, afhængig af disses egenrådige valg og reaktioner som følge af beslutningen: De obligatoriske standarder indføres som omtalt på forskellige tidspunkter i forskellige myndigheder, hvad der kan have betydning for den økonomiske effekt. Tilsvarende vil myndigheder i nogle tilfælde kunne træffe valg eksempelvis mellem forskellige kontorpakker i relation til dokumentformater - der vil påvirke resultatet for den enkelte myndighed. Som følge af disse omstændigheder, skal effektvurderingen på myndighedsniveau betragtes som et katalog over det samlede antal effekter, der bringes i spil. Der er dermed tale om en metode for identifikation af effekter og et grundlag for opskalering til populationsniveau og ikke et skøn over konsekvenserne for en specifik, navngiven myndighed. Hertil vil det være nødvendigt, at gøre yderligere antagelse om den konkrete myndigheds givne situation og valg Populationsaggregeret effektvurdering Det populationsaggregerede niveau fremkommer ved opskalering idet effekter på myndighedsniveau ved hver standard opsummeres i henhold til det antal myndigheder, der indfører de åbne standarder. I forbindelse hermed korrigeres for tre overordnede forhold: For det første tages der højde for den gennemsnitlige implementeringstakt, der forventes at gøre sig gældende for hver standard. Implementeringstakten opstiller således forudsætninger om hvor mange myndigheder, der kan antages at ville indføre de respektive åbne standarder hvert år. Implementeringstakten har betydning for populationsvurderingen ved løbende effekter, der slår igennem, fra det tidspunkt hvor de åbne standarder indføres, samt alle efterfølgende år. Frekvensen har også betydning for engangseffekter, der variere over den betragtede tidsperiode, f.eks. som følge af en teknologisk udvikling. Et eksempel herpå er datastandardisering, der forventes at gennemleve en effektivisering over tid grundet øget genanvendelse. 7
14 For det andet korrigeres der for myndighedernes forskellighed gennem faktorisering. Effekterne ved de forskellige åbne standarder vil ikke være ens for alle myndigheder, idet gennemsnitligt antal ansatte, forskelligheder i myndighedsopgaver, mv. betyder, at de respektive standarder kan slå igennem med uens vægt. Skønnes det f.eks. at implementering af et givent sæt af de betragtede standarder vil slå dobbelt så kraftigt igennem i en kommune sammenlignet med en statslig myndighed, giver det anledning til faktorforholdet 2:1. Faktoriseringen skal dermed betragtes som en metode, der tilstræber at opnå en mere nuanceret vurdering, end hvis alle 197 myndigheder betragtes ens. For det tredje tages der højde for eventuelle centralt afholdte omkostninger, der er en forudsætning for, at en given standard kan indføres under de præmisser, effektvurderingen er foretaget på baggrund af. De centrale omkostninger kan opfattes som faste omkostninger, i den forstand at de ikke på virkes af den enkelte myndighed. Et eksempel herpå er omkostninger til informationsmateriale eller support, der skal understøtte det generelle arbejde med datastandardisering for alle myndigheder. Gennem afsluttende sammenlægning af effekterne ved indførelse af de respektive åbne standarder for alle betragtede myndigheder, fås et samlet populationsskøn, der udgør kernen i den økonomiske konsekvensvurdering. Modellen, den metodiske tilgang og sammenhæng mellem myndighedsniveau og populationsaggregering er illustreret i figur
15 Forudsætninger Effekter Forudsætninger for indførelse af de respektive åbne standarder Vurdering af mulige effekter ved indførelse af standard for en myndighed. Potentielle effekter på myndighedsniveau Myndighedsfaktor Korrektion for effekters betydning for forskellige myndighedstyper Implementeringstakt Korrektion for forventet implementeringstakt over betragtet periode Mulige centralt afholdte omkostninger Korrektion for eventuelle centralt afholdte faste omkostninger, der indgår som forudsætning for økonomisk konsekvensvurdering af en given standard på populationsniveau Effektvurdering på populationsniveau Figur 3.1: Model for økonomisk konsekvensvurdering Perspektiverende niveau Som følge af forholdene nævnt under afsnittet Overordnede betragtninger, jf. side 6, vil beslutningsforslaget have betydelige effekter, der trods disses åbenlyse relevans - kun vanskeligt lader sig vurdere økonomisk. Typisk fordi effekterne vil være omgærdet af så stor usikkerhed og nødvendiggøre så vidtrækkende forudsætninger, at disse vil stå mere centralt end det givne resultat. I disse situationer benyttes derfor i stedet et perspektiverende niveau, hvor karakteren og betydningen af disse effekter beskrives kvalitativ. Uagtet at disse perspektiverende effekter således ikke kan indgå direkte i den økonomiske effektvurdering, skal vigtigheden heraf understreges: B103 såvel som målet om indførelse af fælles offentlige åbne standarder, rummer en væsentlig strategisk betydning for videreudviklingen af en serviceorienteret og effektiv offentlig sektor i Danmark. Og tidsperspektivet herfor rækker langt udover den 5-årige tidshorisont, der danner en naturlig grænse for, hvor langt den økonomiske konsekvensvurdering kan gennemføres. I henhold til dette, anbefales det, at det perspektiverende niveau tildeles høj vægt, når en samlet vurdering af B103 foretages. 9
16 3.3 Metodisk gennemførelse Dataindsamling I rapportens økonomiske beregninger er der anvendt en række variable, som Rambøll Management enten har fået oplyst fra forskellige kilder, eller som der er blevet opstillet eller estimeret på baggrund af kendskab til forholdene i den offentlige sektor. Rapporten bygger på kvalitative undersøgelser og analyser foretaget i perioden fra januar 2007 til april Datagrundlaget for rapporten består således af: Kvalitative interviews til identifikation af effektkategorier indenfor hvert af de betragtede sæt af standarder. Workshop til udpegning af forudsætninger og temaer indenfor hvert sæt af standard. Kvalitative interviews blandt stat, regioner og kommunale myndigheder fordelt på hvert sæt af standarder med fokus på at belyse væsentlige omkostninger og gevinster. Detailanalyse og problemafdækning indenfor de vigtigste udvalgte områder af konsekvensvurderingen. Opfølgende kvalitative interviews med en række udvalgte aktører om de væsentligste forudsætninger samt den samlede vurdering af rapportens holdbarhed i forhold til de seks sæt af standarder Udvælgelse af informanter I forbindelse med de kvalitative interviews er der udvalgt en informant for hvert af de udvalgte sæt af åbne standarder. Indenfor stat, regioner og kommuner er der således udvalgt informanter til interviews relaterede til de udvalgte standarder. En liste over informanter fremgår af bilag B Parameterfastsættelse Opstilling af anvendte forudsætninger og parameterværdier er for hovedparten resultatet af Rambøll Managements generelle erfaring med rådgivning i den offentlige sektor, samt den proces, der er angivet i afsnit , frem for statistisk materiale. Tilgangen er bl.a. begrundet med, at der findes få statistiske kilder, der belyser de omhandlende forhold og effekter usikkerheden knyttet til de anvendte forudsætninger og parametre under alle omstændigheder vil være påvirket af forhold som myndigheders fremtidige valg og den teknologiske udvikling 10
17 4. Grundforudsætninger Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på en række grundforudsætninger, der gælder på tværs af de betragtede standarder 4.1 Deltabetragtning Den økonomiske vurdering beror på en deltabetragtning. Dvs. omkostninger og gevinster ved indførelse af de seks sæt af standarder sammenholdes med de omkostninger og gevinster, der kan forventes at gøre sig gældende uden beslutningsforslaget. Deltabetragtningen skal dermed forstås sådan at effekter, der ikke kan henføres til beslutningsforslaget, er udeladt af betragtning. I praksis betyder det, at den økonomiske vurdering angiver nettoomkostninger- og gevinster ved anvendelse af de åbne standarder sammenlignet med alternative standarder. Eller i nogle tilfælde de samme åbne standarder, men anvendt mere konsekvent, end hvis ikke beslutningsforslaget var gældende. 4.2 Følg eller forklar I implementeringsstrategien for B103 åbnes der mulighed for at afvige fra brug af de obligatoriske standarder. I givet fald skal der angives begrundelser for denne afgivelse i henhold til den såkaldte følg eller forklar-model 1. Blandt de forklaringstyper, der accepteres som grundlag for at afvige, er bl.a. øgede udviklingsomkostninger ved at anvendelse de fremsatte standarder. Konkret omtales denne omstændighed i rapporten om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige med følgende ordlyd: Myndigheden er i forbindelse med udbud og udviklingsprojekter undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis myndigheden dermed tvinges til en løsning der ( ) er væsentlig fordyrende i forhold til anvendelse af andre standarder I principiel forstand kan det derfor konkluderes, at beslutningsforslaget ikke vil give anledning til fordyrende økonomiske effekter, undtagen som følge af den enkelte myndigheds frivillige valg. For at tilvejebringe en økonomisk vurdering, der så vidt mulig afspejler følg eller forklar, er hver effekt derfor vurderet i forhold til om den kan henføres til den enkelte myndighed. Såfremt dette er tilfældet, er vurderingen opdelt i forhold til, om der gøres brug af forklar eller denne regel holdes udeladt. 4.3 Nyudvikling og tilpasninger Som følge af, at B103 eksplicit sigter fremadrettet - dvs. at beslutningsforslaget kun får konsekvens for de enkelte myndigheder, når de i forvejen igangsætter implementeringsprojekt af relevans for de betragtede standarder - giver det anledning til selvstændige antagelser. En vurdering af økonomiske konsekvenser ved basis alternativet: at undlade at igangsætte en it-løsning, vil ikke være en retvisende præmis. 1 Se Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige udgivet af IT- & Telestyrelsen februar
18 Derfor er konsekvensvurderingen baseret på antagelser, der omhandler en entydig fortolkning af hvornår nyudvikling eller tilretning indtræffer som hændelse for hver standard. I nærværende vurdering af nedenstående hændelser fastlagt som den - for den enkelte myndighed - udløsende faktor for indførelse af de respektive standarder. Standard Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Elektronisk ordreafgivelse Hændelse Nyudvikling af snitflader/datastrukturer Videreudvikling af snitflader/datastrukturer Udskiftning af ESDH-system Opgradering af ESDH-system Udskiftning af kontorpakke Opgradering af kontorpakke Udskiftning af økonomisystem Opgradering af økonomisystem Digital signatur Nye loginløsninger Ny signeringsløsning Opgradering af loginløsning Opgradering af signeringsløsning Offentlige netsteder/hjemmesider Ny netsted/hjemmeside Væsentlig nyudvikling til netsted/hjemmeside Figur 4.1: Beslutningsforslagets udløsende faktorer 4.4 Priser Overalt i rapporten er den økonomiske konsekvensvurdering opgjort i faste priser. 12
19 5. Afgrænsninger og definitioner 5.1 Tidshorisont De økonomiske effekter omfatter de umiddelbare omkostninger og gevinster ved at indføre de betragtede sæt af åbne standarder. Rapporten indeholder desuden konsekvensberegninger frem til år År 2012 er sat som periodeslutning, dels på baggrund af den 5-års periode dette år danner. Dels fordi væsentlige it-politiske mål fra bl.a. regeringens Globaliseringsstrategi, forventes at være indfriet på dette tidspunkt. 5.2 Betragtede myndigheder Effektvurderingen er foretaget på baggrund af statslige, regionale og kommunale myndigheder eksklusiv fonde, selvejende institutioner mv. Undersøgelsen omfatter således netop: 94 Statslige myndigheder: 19 ministerier 9 direktorater 66 styrelser 5 Regioner, eksklusive sygehuse og institutioner 98 Kommuner, eksklusive institutioner 13
20 6. Usikkerhed og følsomhedsvurdering 6.1 Usikkerhed Den økonomiske konsekvensvurdering er baseret på to hovedtyper af forudsætninger, der hver især er betydende for rapportens vurderinger: Konkret udmøntning Forudsætninger om hvordan de åbne standarder skal indføres i praksis, dvs. rammer for hvordan den konkrete udmøntning af B103 kan gennemføres. Parameterantagelse Forudsætninger om de parametre, der ligger til grund for de gennemførte beregninger. Herunder f.eks. omkostningsestimater, ressourceanvendelse og parameterværdier. Opstilling af forudsætninger for hvordan standarderne indføres afspejler, at den itpolitiske proces, der skal tegne rammerne for den praktiske udmøntning af beslutningsforslaget, ikke er tilendebragt i skrivende stund. Det har derfor været nødvendigt, at gøre antagelser herom for at sikre en tilstrækkelig veldefineret ramme til at gennemføre en konsekvensvurdering. I sagens natur skal det derfor understreges, at de efterfølgende politiske valg for hvordan beslutningsforslaget skal gennemføres, ikke nødvendigvis vil stemme overens med konsekvensvurderingens anvendte antagelser. Samtidige betyder det, at antagelserne kan give anledning til selvstændig usikkerhed. Et eksempel på en antagelse om hvordan beslutningsforslaget udmøntes, knytter sig til dokumentformater. Konsekvensberegningen antager, at alle myndigheder håndterer to dokumentformater administrativt vha. en konvertering af de modtagne dokumenter, der ikke umiddelbart kan åbnes. I praksis er det ikke formelt besluttet, hvordan to dokumentformater skal håndteres som følge af beslutningsforslaget. Forudsætninger om beregningsgrundlag giver ligeledes anledning til betydelig usikkerhed. Således kan der i nogle tilfælde argumenteres for andre forudsætninger, end de anvendte, med den konsekvens, at resultaterne vil ændres. Bl.a. fordi flere forudsætninger omhandler parametre, som ikke kan fastlægges eksakt og som der typisk vil være forskellige faglige vurderinger af. Et eksempel på den type af forudsætning drejer sig om ekstraomkostninger til overholdelse af krav om tilgængelighed. Konsekvensvurderingen anvender en forudsætning om, at de medfører ekstraomkostning på 10 pct. af projektsummen. Undersøgelser baseret på danske indkøbere, leverandører og konsulenters skøn peger imidlertid på et spænd, der ligger på mellem 10 og 30 pct. af projektsummen. Omvendt viser konkrete cases baseret på internationale erfaringer, at meromkostningen typisk ligger på ca. 5 pct. 6.2 Adfærdspåvirkning og dynamik Den økonomiske konsekvensvurdering er samtidig foretaget på baggrund af en samlet populationsaggregering, der omfatter 197 myndigheders selvstændige adfærd og beslutninger over en 5-årig periode. Dette forhold giver i sig selv anledning til usikkerhed. Således vil beslutningsforslaget have betydning for de it-strategiske valg, der træffes i de enkelte myndigheder. Herunder f.eks. hvornår myndighederne vælger at indføre de åbne standarder, om der vil gøres brug af Følg eller Forklar etc. Frem til år 2012 vil der desuden opstå nye forhold af betydning for indførelsen af åbne stan- 14
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede
Læs mereRambøll Management. Økonomisk konsekvensvurdering. obligatorisk dokumentformat
Rambøll Management af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 af ODF som entydigt obligatorisk dokumentformat April 2007 1. ODF som entydigt dokumentformat I rapporten Anvendelse af åbne
Læs mereB 103 - Bilag 6 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes
Læs mereOI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering
OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs merePublikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):
Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:
Læs mereKulturministeriets it-arkitekturpolitik
Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereGenbrug af offentlig information i Danmark
Genbrug af offentlig information i Danmark epsiplus - Danmark 27. november 2008 Specialkonsulent Frederik Siegumfeldt It-strategisk kontor IT- og Telestyrelsen Videnskabsministeriet Public Sector Information
Læs mereKRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032
KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereKonkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware
25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse
Læs mereIT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER
Til IT- og Telestyrelsen Dokumenttype Rapport Dato November 2010 IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereSamrådsspørgsmål. Akt 186
Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereForsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt
Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereReferat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Til stede: Dagsorden
Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008 Mødet afholdtes d. 21. februar - 2008 fra kl. 9:30 12:00 i Direktionens mødelokale, 4 sal,,. Til stede: Mette Jørgensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereRegeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018
Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning
Læs mereOIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.
1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereGodkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb
Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående
Læs mereBalanceret digital udvikling
Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for
Læs mereBusiness case for Fælles Servicecenter for Telesundhed
Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk
Læs merePolitisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter
Læs mereOvervejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter
NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem
Læs mereAnvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget
Læs mereRapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereBeskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt
Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38 Offentligt Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2 Offentligt j.nr. 06-014656 Dato : 21. november 2006 Til Folketingets Finansudvalg Hermed fremsendes statusrapport
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereIntroduktion til MeMo
Introduktion til MeMo 1. februar 2019 CIU I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens udbud af Næste generation Digital Post løsningen (NgDP) er der udviklet en ny model for udveksling af digitale postmeddelelser,
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereIT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML
Oktober 2011 IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML 1. Indledning I folketingssamling 2005/06 besluttede Folketinget, at regeringen med henblik på at fremme konkurrencen, skal sikre, at det offentliges
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereAutomatisering og optimering af manuelle processer på it-sikkerhedsområdet
Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Angiv p/l: Automatisering og optimering af manuelle processer på it-sikkerhedsområdet Med forslaget
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen
Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Kulturministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Kulturministeriets
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereDHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.
DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereStyrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder
Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering
Læs mereEU s Persondataforordning. for danske virksomheder. ca. 8 mia. kr. ANALYSE
ANALYSE EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General Data Protection Regulation) i kraft. Forordningen er blandt den mest
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereSTRATEGIENS SAMMENHÆNG
Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER
Læs mereIt-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes
FOB 05.409 It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes Ombudsmanden konstaterede i flere sager at grundlæggende forvaltningsretlige
Læs mere22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00
DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereBeredskabspolitik. Københavns Kommune
Beredskabspolitik 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse.... 3 Planlægningsgrundlag... 4 Forebyggelse... 4 Uddannelse... 4 Øvelser... 4 Evalueringer... 5 Beredskabsplaner... 5 Bilag:
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mere