HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge

2 Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år

3 HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år Sara Marie 13,8 år Ida 7,8 år

4 HANDLINGSPLAN FOR INDHOLD SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 17 SIDE 19 SIDE 19 SIDE 21 SIDE 24 SIDE 26 SIDE 29 SIDE 29 SIDE 37 SIDE 38 SIDE 40 SIDE 41 SIDE 44 SIDE 46 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING FORORD KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING KAPITEL 4 DEN TIDLIGE INDSATS SPROG OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR) 4.1 Tiltag i sundhedsplejen 4.2 Tiltag i dagtilbud Mål og indikatorer for børnenes sproglige læring Sprog som særligt indsatsområde Personalets kompetenceudvikling KAPITEL 5 DEN FORTSATTE INDSATS FOR LÆSNING I SKOLE (HERUNDER SFO), FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD 5.1 Tiltag i skolen (herunder SFO) Skolens handlingsplan Skolens læsevejleder 5.2 Tiltag i fritids- og ungdomsskoletilbud KAPITEL 6 TILTAG I PÆDAGOGISK AFDELING 6.1 Projekter LITTERATURLISTE BILAG

5 SPROG OG LÆSNING 5 LÆSEVEJLEDNING Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning indledes i kapitel 1 med en kort status over arbejdet med sprog/læsning i Århus Kommune. Herefter præsenteres handlingsplanens mål og delmål i kapitel 2. Til de tre delmål knytter sig tre hovedindsatsområder: kompetenceudvikling, den tidlige indsats (0 6 år) og den fortsatte indsats i skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. De tre hovedindsatsområder er beskrevet i hvert af de tre følgende kapitler. Kapitel 3 understreger betydningen af, at alle, der beskæftiger sig med børns sproglige udvikling og læseudvikling, gør det på baggrund af høj faglighed. Kapitel 4 beskriver de indsatser, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud, og som skal være med til sikre, at børnene udvikler et alderssvarende talesprog og en grundlæggende viden om skriftsproget. Kapitel 5 omhandler de indsatser, der knytter sig til skole (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Der er her fokus på den målrettede, differentierede begynderundervisning i læsning samt på den fortsatte læseundervisning med fokus på læseforståelsen på mellemtrin og i udskolingen, samt på sprog og læsning i fritids- og ungdomsskoletilbudenes pædagogiske virksomhed. Kapitel 6 redegør for de tiltag og projekter, som Pædagogisk Afdeling har ansvar for, og som skal understøtte implementeringen af handlingsplanen i Århus Kommune.

6 6 HANDLINGSPLAN FOR FORORD Det er helt grundlæggende for børnene og de unges dannelse og udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, at de udvikler gode sprog- og læsefærdigheder. Derfor har Århus Kommune fra 2007 gjort sprog og læsning til indsatsområde. Alle ansatte i Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at de bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere 1. En fælles læringsforståelse Børn og Unges Udviklingsplan beskriver en række budgetmål og strategier. Handlingsplanen for sprog og læsning indgår i realiseringen af budgetmålet Læring og udvikling. Strategien for Læring og udvikling er, at Børn og Unge vil udvikle og implementere en fælles læringsforståelse, som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børnene, de unge og deres forældre. Udvikling og implementering af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Udviklingen af en fælles læringsforståelse bygger på erkendelsen af: at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer at børn har forskellige måder at lære på at en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling at indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. 1 Jf. budgetmål for Læring og udvikling i Børn og Unges Udviklingsplan.

7 SPROG OG LÆSNING Centrale principper i en fælles læringsforståelse er, at alle fagpersoner i Børn og Unge har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, samt er nærværende og engagerede i mødet med børn, unge og forældre anerkender barnets og den unges udgangspunkt for læring (nærmeste udviklingszone) og udfordrer dem i forhold hertil (differentiering) såvel individuelt som i fællesskaber sikrer, at alle børn og unge har gode relationer og udvikler ansvarlighed i de fællesskaber, de er en del af (inklusion) tilrettelægger arbejdet, så børnene og de unge kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de får mulighed for indsigt i egen læring og udvikling sætter mål for og evaluerer børnene og de unges læring sikrer, at der er progression i arbejdsprocesserne, og at de indeholder en kombination af tilgange, som udvikler børnene og de unges viden og færdigheder, deres forståelse af komplicerede problemstillinger og deres handlekompetencer. Handlingsplan for sprog og læsning Indsatsen for sprog og læsning i sammenhæng med en fælles læringsforståelse er udmøntet i Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning. Handlingsplanen beskriver en række indsatser, som har til formål at fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Barnets og den unges udvikling af kommunikative kompetencer er en integreret del af den faglige, personlige, sociale og kulturelle dannelse og skal således være et omdrejningspunkt i alle indsatser for børn og unge 0 18 år. Såvel tale- som skriftsprog er redskaber for kommunikation, tænkning, læring og erkendelse. Kommunikative kompetencer dvs. sprog, læsning, formidling etc. er afgørende for barnets og den unges forudsætninger for at deltage i og øve indflydelse på alle livssammenhænge. Sprog og læsning læres i mange situationer. Læsning læres fx ikke i skolen alene. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø uden for skolen og i barnets tidlige liv tillægges stor betydning for barnets skriftsprogsudvikling. En god talesproglig udvikling er en forudsætning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder. Det er dermed af betydning for børns læseudvikling, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Her er forældre, sundhedspleje og dagtilbud væsentlige aktører. Der er således en tydelig rød tråd i arbejdet med børn og unges sproglige og skrifsproglige udvikling fra 0-18 år. Århus Kommunes handlingsplan for sprog og læsning beskriver overordnet følgende indsatser: kompetenceudvikling, der skal sikre at indsatsen sker på et højt fagligt niveau indsats for sprog- og skriftsprogsstimulering (0-6 år) indsats for sprog og læsning i skole (herunder SFO) samt i fritids- og ungdomsskoletilbud. Louise Gade Rådmand Børn og Unge

8 8 KAPITEL 1 STATUS FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR I Århus Kommune har der gennem de seneste 10 år været en skærpet opmærksomhed på læsning på de enkelte skoler, hos den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, samt fra det kommunale niveau. Fokus har været rettet mod begynderundervisningen og den tidlige indsats. Det øgede fokus afspejler sig positivt i de kommunale læseresultater. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af status på sprog og læsning i Århus Kommune. På nationalt niveau har debatten været præget af en række internationale undersøgelser herunder PISA-undersøgelserne. Men også Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i folkeskolen og Undervisningsministeriets nationale handlingsplan for læsning 2 har været med til at sætte dagsordenen for læsning. Se bilag 2 for en uddybende beskrivelse heraf. Set i lyset af PISA-undersøgelserne, må der gøres en forstærket indsats for at sikre, at alle elever, både de svageste og de dygtigste, bliver bedre læsere og fortsat udvikler deres læsekompetence på mellemtrinnet og i udskolingen. Desuden bør der sættes fokus på sprog- og skriftsprogsstimulering i førskolealderen, da et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende kendskab til skriftsproget forebygger senere læsevanskeligheder. Der er således behov for en langt bredere indsats, der strækker sig fra det lille barns sprogudvikling til den unge forlader skolen. Derudover er der brug for et kompetenceløft, der sikrer, at pædagoger og lærere er fagligt velkvalificerede til at arbejde med børns sprog- og læseudvikling. 2 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, november 2005.

9 SPROG OG LÆSNING KAPITEL 2 MÅL OG DELMÅL 9 Det overordnede mål for sprog og læsning i Århus Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende delmål: at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling - herunder om sammenhængen mellem tale- og skriftsprog at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 3 at eleverne videreudvikler, vedligeholder og anvender gode, fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag 4. De følgende tre kapitler beskriver baggrunden for delmålene, samt de indsatser, der skal til for at opfylde delmålene. Indsatser vedrørende kompetenceudvikling er integreret i kapitlerne 4 (0-6 år) og 5 (6 18 år). 3 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Se i øvrigt Faghæfte 1, Fælles mål for dansk. Undervisningsministeriet, 2003.

10 10 KAPITEL 3 KOMPETENCEUDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR

11 SPROG OG LÆSNING 11 DELMÅL 1 Målet er, at forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling, herunder om sammenhængen mellem taleog skriftsprog. Lederne spiller en central rolle i pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Ledelsen må drøfte, hvilke processer og arbejdsgange, der udvikler mest viden, hvordan ekstern viden i form af fx internationale undersøgelser og forskningsresultater bedst formidles til de relevante personer. Det må overvejes, om der er strukturer i organisationen, der henholdsvis fremmer eller hæmmer videndeling. Endelig må ledelsen tage stilling til og begrunde anvendelsen af midler til efter- og videreuddannelse. BAGGRUND I den pædagogiske praksis er det afgørende for kvaliteten, at de professionelle er bevidste om, hvorfor de har valgt at gøre, som de gør. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen konkluderer, at de deltagende skolevæsener ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager viden fra fx forskning og større undersøgelser. Rapporten understreger betydningen af at fremme en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Efteruddannelse af pædagoger, sprogvejledere, lærere og læsevejledere skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i sprog og læsning. Digitale og fysiske netværk mellem sprogvejledere og mellem læsevejledere skal sikre, at den enkeltes viden og best practise bliver tilgængelig for andre, og at der finder videndeling og erfaringsudveksling sted både internt i institutionen og institutionerne imellem. Læsekonsulenten spiller en central rolle for at formidle teori om læsning, forskningsresultater og resultater af nationale og internationale undersøgelser til skolerne. Forældrene har afgørende betydning for børnenes sprog- og skriftsprogsudvikling. Det er væsentligt, at forældrene har en grundlæggende viden om sprog og læsning, og er bevidste om deres rolle i barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. Mange forældre læser højt for deres børn, måske uden at vide, hvilken betydning højtlæsningen har for barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. De professionelle sundhedsplejerske, pædagoger og lærere - som forældrene løbende er i kontakt med, har en vigtig opgave i at vejlede forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets sprog- og læseudvikling.

12 12 KAPITEL 4 HANDLINGSPLAN FOR DEN TIDLIGE INDSATS - SPROG- OG SKRIFTSPROGSSTIMULERING (0-6 ÅR)

13 SPROG OG LÆSNING 13 DELMÅL 2 Målet er, at de 0 6 årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget 5. BAGGRUND Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere og i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel, og som den, der tager ansvar for barnets sprogudvikling, dvs. som den, der med udgangspunkt i barnet skaber motivation og læringsmuligheder, også for de børn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Det et- til toårige barn bruger og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. I årene mellem to og fem gennemløber barnet en stor udvikling i dets evne til at bruge sproget om hændte, planlagte og tænkte virkeligheder. Denne evne til at bruge sproget, om det, der ikke er til stede, altså uafhængig af den konkrete situation, forfines og udvikles i princippet resten af livet. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Skriftsprog er præget af at være situationsuafhængigt, da det skal kunne stå alene. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog. Omvendt er barnets brug af situationsuafhængigt talesprog afgørende for at forstå skriftsproget. I de senere år er det med baggrund i emergent literacy forskningen 6 blevet almindeligt at se børnenes læseindlæring som en fortløbende skriftsprogsudvikling, der starter ganske tidligt, fra barnet gør sig sine første erfaringer med bøger og skrift, fx gennem forældrenes højtlæsning. Ifølge Lev S. Vygotsky er børnehaven og ikke skolen den mest naturlige arena for barnets første møde med skriftsproget. I Danmark har der imidlertid været en stærk tradition for, at læsning og skrivning skulle læres i skolen. Dette har medført, at mange forældre og pædagoger har stået usikre overfor de små børns nysgerrighed over for bl.a. ord og bogstaver og i værste fald har undladt at stimulere barnets interesse på dette felt. Der er med andre ord en stor usikkerhed overfor hvor langt man skal gå ind i skriftsprogets verden. Men hvis børns nysgerrighed overfor skriftsproget ikke bliver mødt med interesse, vil nysgerrigheden ophøre. Dermed vil barnet miste muligheden for på sin egen måde at tilegne sig grundlaget for at komme godt i gang med læsning og skrivning. For elever, som er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, vil dette være særligt alvorligt. Legen er det bærende i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Børn kan således udforske og eksperimentere med skriftsprog gennem leg og i dagligdags aktiviteter. Dermed erfarer de, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges, før kravene om at mestre bliver dominerende, som det er tilfældet i skolen. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper 7. Arbejdet med småbørnenes tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på børns læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være de børn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbudet et særligt ansvar over for de børn, der kommer fra et sprogfattigt hjem med manglende skriftkultur, og som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige 5 Se i øvrigt Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, Begrebet emergent literacy dækker det, at børn gradvist kan udvikle en tidlig skriftsproglig indsigt ved at beskæftige sig med skriftsprog sammen med voksne eller andre mere kompetente i miljøet, uden at der er tale om egentlig undervisning. 7 At tekst er nedskrevet tale, læseretning, bogstav-lyd forbindelse.

14 14 HANDLINGSPLAN FOR sig med skriftsproget. Sprogligt udsatte børn er meget afhængige af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbudet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbudenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre undervisning i læsning i dagtilbudene, eller alene handler om at gøre børn klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbudene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbudet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. I det følgende er beskrevet de krav og anbefalinger, der knytter sig til sundhedsplejen og dagtilbud.

15 SPROG OG LÆSNING 15

16 16 HANDLINGSPLAN FOR

17 SPROG OG LÆSNING TILTAG I SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen skal sikre vejledning af forældrene om barnets tidlige sproglige udvikling, forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling at der ved manglende barn/voksen kontakt og manglende sprogudvikling iværksættes yderligere tiltag. Vejledning af forældre I de forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg har sundhedsplejersken bl.a. til opgave at vejlede forældrene om barnets sproglige udvikling om barnets forudsætninger herfor samt om, hvordan forældrene bedst understøtter denne udvikling. Særlig indsats for udsatte børn Sundhedsplejersken skal i journalen registrere barnets sproglige udvikling og øjenkontakt m.v. Opgaven er bl.a.: at iværksætte yderligere tiltag, hvis der er manglende øjenkontakt, fysisk kontakt og/eller relationsforstyrrelse mellem mor/far og barn. barnet ikke har et aldersvarende sprog. Indsatsen kan være: at give familien ekstra opmærksomhed/indsats v.h.a. hjemmebesøg, Marte Meoindsats, henvisning til Vuggestedet eller familiens egen læge i samråd med forældrene at indstille barnet til Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR), hvis der er mistanke om forsinket sprogudvikling. Vejledningen omfatter betydningen af: den tætte kontakt mellem barn og forældre, herunder øjenkontakt den voksnes positive respons på barnets pludren og på dets forsøg på at benævne genstande og handlinger at den voksne sætter ord på det, han/hun gør, på genstande, farver og former at synge og læse for og med barnet, inspirere til brug af relevant materiale stimulering af barnets motorik, herunder mundmotorik barnets sproglige udvikling, herunder vigtigheden af at læse for og med barnet.

18 18 HANDLINGSPLAN FOR

19 SPROG OG LÆSNING TILTAG I DAGTILBUD Dagtilbudslederen skal sikre 1. at der i den pædagogiske læreplan opstilles mål og indikatorer for børnenes sproglige læring 2. at Sprog er beskrevet i den pædagogiske læreplan som særligt indsatsområde omfattende følgende punkter: a. målrettet indsats overfor udsatte børns sproglige udvikling b. målrettet indsats overfor tosprogede børn c. skriftsprogsstimulerende miljø d. sprogvurderinger og løbende sprogobservationer e. overgangsaktiviteter f. forældresamarbejde 3. personalets kompetenceudvikling herunder, at alle pædagoger har et højt fagligt niveau vedrørende børns sprogudvikling der uddannes en sprogvejleder. Det overordnede mål for arbejdet med de 0 6 årige børns sproglige udvikling er (jf. handlingsplanens delmål 2), at barnet udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog og viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Det er dagtilbudets opgave at opstille mål for barnet sprogudvikling indenfor følgende fire temaer: 1. generelle sprogfærdigheder, 2. situationsuafhængigt sprog, 3. sproglig opmærksomhed 4. erfaringer med litteratur, læsning og skrivning. De fire temaer er grundigt beskrevet i Bente Hagtvets bog: Sprogstimulering - Tale og skrift i førskolealderen. De mål, som dagtilbudet opstiller, skal afspejle de pædagogiske læringsmål, der er beskrevet i Kriterier til vurdering af skoleparathed. De pædagogiske læringsmål kan opfattes som slutmål for arbejdet med de 0 6 åriges sprogudvikling og knytter sig til de fire temaer for sprogudvikling MÅL OG INDIKATORER FOR BØRNENES SPROGLIGE LÆRING Ifølge Lov om Social Service 8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og fra 3 til skolealderen. Sprog herunder ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, it/medier og kommunikation - er et af de seks temaer, der som minimum skal være fokus på i de pædagogiske læreplaner.

20 20 HANDLINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL INDENFOR DE FIRE TEMAER TEMA 1: GENERELLE SPROGFÆRDIGHEDER benytte bøger og billeder dialogisk og som udgangspunkt for samtaler synge og lege sanglege. Pædagogiske læringsmål 8 at barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd at barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Det lille barn taler om ting i dets nære omgivelser og vil i høj grad have brug for at aflæse og benytte mimik, tonefald og kropssprog. Barnet udvikler et situationsafhængigt sprog, dvs. et sprog, der fungerer i dagligdags situationer, når det, der tales om, er nærværende og tilstede. De generelle sprogfærdigheder er grundlaget for barnets videreudvikling af talesproget, samt for dets skriftsproglige udvikling og udgør dermed fundamentet i dagtilbudets sprogarbejde. Opgaven er bl.a. at: udvikle barnets ordforråd: ord må opleves og erfares gennem dagligdagens mange muligheder for samspil børnene må opfordres til at tale om ordenes betydning udvikle barnets kommunikative kompetencer: gennem anerkendende kommunikation må barnet anspores til at turde bruge sproget lære sproglige spilleregler: fx hvordan bliver man en del af samtalen og turtagning lære sammenhængen mellem verbalt og nonverbalt sprog anvende dialog med udgangspunkt i barnets opmærksomhedsfokus bruge fælles oplevelser til at introducere relevante nye begreber og temaer gentage sprogmønstre og udtryk TEMA 2: SITUATIONSUAFHÆNGIGT SPROG Pædagogisk læringsmål at barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Efterhånden må barnet udvikle et sprog, som ikke blot fungerer, når det, der tales om, er en del af situationen. Barnet udtrykker sig fx ofte med han eller den, og det kan give problemer, hvis tilhøreren ikke ved, hvem eller hvad, der tales om. Evnen til at bruge sproget på en måde, som er uafhængig af den konkrete situation, udvikles gennem hele livet. At anvende et situationsuafhængigt sprog kræver, at man er i stand til at sætte sig i tilhørerens sted. Et situationsuafhængigt sprog er middel til empati, et redskab til abstrakt tænkning og vejen til skriftsprogets verden. Opgaven er bl.a. at: opfordre barnet til at tale om det, der er sket, og det, der skal ske, og om noget, der ligger uden for den konkrete, aktuelle virkelighed stille opklarende spørgsmål, når barnet udtrykker sig uklart lade barnet fortælle arbejde med børnenes genfortælling og genskabning af fx eventyr (fortælle, tegne, skrive, dramatisere). TEMA 3: SPROGLIG OPMÆRKSOMHED Pædagogisk læringsmål at barnet er sprogligt opmærksomt 8 JF. Kriterier til vurdering af skoleparathed, Århus Kommune, 2007

21 SPROG OG LÆSNING 21 Børn elsker at pjatte og eksperimentere med sproget, herigennem udvikler de en særlig opmærksomhed på sprogets form. Det sprogligt opmærksomme barn udvikler en bevidsthed om, at sproget ikke blot er bærer af et indhold, men også har en form; at man kan smage på ord, at man kan opdele ord i lyd (fonemer og stavelser), at man kan rime med ord osv. Opgaven er bl.a. at arbejde med: lyttelege rim og remser leg med stavelser leg med sproglyde (fonemer). TEMA 4: ERFARINGER MED LITTERATUR, LÆSNING OG SKRIVNING Pædagogisk læringsmål at barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Højtlæsning giver barnet adgang til litteraturens forunderlige verden og er grobund for oplevelser af helt anderledes karakter, end børnene kender fra hverdagen. Institutionen må sikre sig, at de har mange bøger af høj sproglig og indholdsmæssig kvalitet 9. Der må skabes en kultur for højtlæsning, hvor der er plads til dialog. Dialogisk oplæsning er med til at udvikle barnets forståelse og brug af situationsuafhængigt sprog, forståelse for det skrevne sprog, og det er med til at give barnet lyst til selv at lære at læse. Børn lærer nemt at læse (genkende) eget navn eller navne på personer, de kender. Allerede i to-årsalderen kan man se børn, der legelæser for bamse af en bog, de selv har fået læst højt. De vil også gerne efterligne de voksnes skriven ved selv at legeskrive med kruseduller, tegn eller bogstaver. Herigennem gør de sig nogle afgørende erfaringer med, hvordan skriftsproget fungerer. Opgaven er bl.a. at anvende: dialogisk oplæsning legeskrivning legelæsning tydelig brug af skrift og tekst SPROG SOM SÆRLIGT INDSATSOMRÅDE I 2008 skal sprog beskrives som særligt indsatsområde i den pædagogiske læreplan. Indsatsen omfatter alle børns sproglige udvikling. Den pædagogiske læreplan skal udover den generelle målbeskrivelse for sprog omfatte følgende punkter: A. Fokus på udsatte børns sprogudvikling Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Mangel på (dansk)sproglige kompetencer er derfor en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Sprogligt udsatte børn er børn, der kommer fra sprog- og skriftsprogsfattige hjem, samt børn med et forsinket aktivt og passivt ordforråd. Derudover skal man være særlig opmærksom på ældre børnehavebørn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at få læsevanskeligheder: børn med et lille eller passivt ordforråd børn med syntagmatiske udtalefejl: udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd børn, der ikke kan rime børn, der har svært ved at blive opmærksomme på enkelte lyde i sproget børn med dysleksi (ordblindhed) i familien. En generel indsats i institutionen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for børn med ringe eller sen sproglig udvikling. Ofte er det de sprogligt svage børn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor 9 Til at understøtte dette arbejde udgiver Århus Kommune en vejledende børnelitterær kanon.

22 22 HANDLINGSPLAN FOR skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge et skriftsprogsinviterende miljø, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække deres nysgerrighed og interesse for skriftsproget, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. (Opgaver i forbindelse med arbejdet med udsatte børn, se næste afsnit: tosprogede børn). B. Tosprogede børn Ifølge Folkeskoleloven ( 4a) har kommunerne pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn ud fra en sagkyndig vurdering har et behov for det. Grundlæggende handler stimulering af tosprogede og etsprogede børn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse. Men det er endnu vigtigere for de tosprogede børn, at kommunikationen forankres i det konkrete og nærværende. De tosprogede børn skal også opleve et situationsuafhængigt sprog - fx via højtlæsning, men man må altid sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk oplæsning, sange og rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange gange. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn.

23 SPROG OG LÆSNING 23 Opgaven er bl.a. at: anerkende barnets egen historie, sprog og kultur bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse have særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog anvende dialogisk oplæsning anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte. C. Skriftsprogsstimulerende miljø I dagtilbudet skal der være rige sproglige miljøer, der sikrer børnenes sproglige udvikling. Alle samværssituationer opfattes som potentielle sprogtræningssituationer, der må udnyttes af hele personalet. Alle voksne omkring barnet må være gode sproglige rollemodeller. Som understøttelse af det målrettede arbejde med sproglig udvikling må institutionen skabe et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor bøger, blyanter, papir, it er tilgængelige redskaber. Tekst, ord og bogstaver må være en synlig del af institutionen fx i form af skilte på opbevaringskasser, garderober, aktivitetsplaner osv., men også i form af, at børnene ser de voksne anvende skrift i dagligdagen. Opgaven er bl.a. at sikre at: børnekulturen fx i form af god litteratur i rigt omfang er repræsenteret og synlig i institutionen. D. Sprogvurderinger og løbende sprogobservationer Fra august 2007 er det obligatorisk at tilbyde sprogvurderinger af alle tre-årige. Sprogvurderingsmaterialet skal også anvendes til den løbende vurdering af barnets sproglige udvikling frem til skolestarten. Målet med sprogvurderingen er at give dagtilbuddene et redskab til at tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats, samt gøre personalet i stand til at vejlede forældrene om, hvordan de under- støtter barnets sproglige udvikling i hjemmet. Institutionen må løbende observere og evaluere det enkelte barns sproglige udvikling. Et redskab som TRAS (Tidlig registrering af sprog) er velegnet hertil. Observationerne må danne grundlag for det videre samarbejde med forældrene om barnets sproglige udvikling. Året før børnehavebarnet har alderen til at starte i skole, vurderes det ud fra materialet Kriterier til vurdering af skoleparathed. Opgaven er bl.a. at: tilbyde sprogvurderinger af alle 3 årige børn lave løbende sprogobservationer af barnets sproglige udvikling. E. Overgangsaktiviteter Dagtilbudets samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave og fra dagtilbud til skole. Opgaven er bl.a., at: etablere en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skolen dagtilbud og skole samarbejder om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem børnehavens og skolens arbejde med sprog og skriftsprog, bl.a. ved hjælp af overgangsaktiviteter. F. Forældresamarbejde Barnet gennemgår i løbet af dets første fem leveår en fantastisk sproglig udvikling, der kan synes nærmest at komme af sig selv. Børns sproglige udvikling er imidlertid helt afhængig af barnets nære kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god

24 24 HANDLINGSPLAN FOR sprogudvikling etableres primært i hjemmet. Dagtilbudet må understrege og underbygge den afgørende betydning, som forældrene har for barnets sprogudvikling. Opgaven er bl.a., at: orientere forældrene om sprogudvikling og sprogstimulering samt om sammenhængen mellem talesproglig og skriftsproglig udvikling (læsning og skrivning) drøfte med forældrene, hvordan de bedst støtter barnets sprogudvikling drøfte vigtigheden af en tidlig indsats med forældre, hvis barnet har forsinket sprogudvikling, særlige udtaleproblemer, eller hvis der er ordblindhed i familien PERSONALETS KOMPETENCEUDVIKLING Alle sundshedsplejersker, dagplejere og pædagoger skal have et højt fagligt niveau vedrørende børns sprogudvikling. Der udpeges og uddannes en sprogvejleder i hvert dagtilbud med ansvar for videndeling og erfaringsudveksling om sprog og sprogstøttende aktiviteter, skriftsprog og skiftsprogsstimulering. Opgaven er bl.a., at: det samlede personale udvikler bevidsthed og færdighed i at udnytte alle hverdagens situationer til også at stimulere børnenes sprog alle dagplejere og pædagoger har viden om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling dagplejere og pædagoger har den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge både tale- og skiftsprogsstimulering i forhold til det enkelte barn.

25 SPROG OG LÆSNING 25

26 26 KAPITEL 5 HANDLINGSPLAN FOR DEN FORTSATTE INDSATS FOR LÆSNING I SKOLE (HERUNDER SFO), FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD

27 SPROG OG LÆSNING 27 DELMÅL 3 Målet er, at eleverne videreudvikler, vedligeholder og anvender målrettede og fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag. BAGGRUND Børn, der starter i skolen, har gjort sig mange, men også vidt forskellige erfaringer med skriftsprog. Der vil være nogle, der har gjort sig meget få erfaringer, fordi de kommer fra hjem, hvor bøger og brugen af skriftsproget er nærmest ikke-eksisterende. Og der vil være andre, der ved skolestart er i stand til at læse. Det må derfor understreges, at skolens undervisning skal være en kvalificeret videreudvikling og konsolidering af de færdigheder, barnet møder med i skolen, og at undervisningsdifferentiering er afgørende for, at det kan lykkes. Der er således tale om en fortsat indsats dvs. en fortsættelse af det arbejde med barnets sproglige og skriftsproglige udvikling, der har fundet sted i daginstitutionen og i hjemmet. For at dette kan lykkes, skal skole og daginstitution samarbejde om at gøre barnets overgang fra daginstitution til skole så lempelig som muligt. Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis drøftes, at viden om det enkelte barns sproglige udvikling formidles fra børnehaven, og at denne viden anvendes i skolen. Som naturlig følge deraf intensiveres den læseforberedende indsats i børnehaveklassen. Læsning defineres som afkodning x forståelse. Man skal altså både kunne afkode og forstå, for at der er tale om konventionel læsning, og både afkodning og forståelse må vægtes i læseundervisningen helt fra begyndelsen. I læseprocessen aktiveres elevens viden om tekster og dets generelle viden om verden. Læseprocessen er også afhængig af kendskab til og sikkerhed i sproget (syntaks, semantik, morfologi og pragmatik). Også barnets ordforråd og leksikon af ordbilleder aktiveres. Læseprocessen er således en aktiv og kompliceret proces, og læseunderviseren må have øje for, at alle faktorerne har indflydelse på elevernes læsning 10. Læsefærdighed skal, som alle andre færdigheder, vedligeholdes og videreudvikles. Når læsningen er automatiseret, er det særligt læseforståelsen, der skal i fokus. Der skal undervises i læseforståelsesstrategier i alle fag, der anvender skønlitterære og/ eller faglige tekster. Udgangspunktet for læseundervisningen er de gode tekster. Læselyst og læseglæde er afgørende faktorer for, at eleven lærer at læse og ikke mindst, bliver ved med at læse. At skabe gode læsevaner handler i høj grad om at have adgang til gode og spændende bøger, og her må der være mulighed for et bredt genremæssigt udvalg og i alle sværhedsgrader, så der er noget for alle. Hvis eleverne får megen tid til læsning i skolen og i fritiden, og hvis elevernes læsning bliver mødt med interesse og mulighed for at formidle læseoplevelser videre til klassekammeraterne, er der grobund for mange læseoplevelser. Hvis vi tidligt får skabt gode læsevaner hos eleverne, som er drevet af lysten til de gode læseoplevelser, er der en betydelig chance for, at bogen fortsat bliver en del af barnet og den unges liv, også når konkurrencen med medier, fritidsaktiviteter, kammerater osv. bliver stadig større. For nogle børn er skolen det eneste sted, hvor de møder skriftsproget. Disse børn kan have svært ved at overføre og bruge de færdigheder, de lærer sig i skolen i andre sammenhænge. Skolens undervisning kan for disse børn blive en parallelkultur til barnets egen kultur. SFO, fritids- og ungdomsskoletilbud har en rolle i, at børnene gør sig erfaringer med, at skrivning og læsning kan bruges i funktionelle sammenhænge både ved at fungere som sprog- og skriftsprogsstimulerende miljøer og ved at give tilbud om lektiehjælp. Alle voksne er rollemodeller for børnene og de unge og skal derfor være gode sprogbrugere og synligt skrivende og læsende. Det hører med til den voksnes rolle at interessere sig for børnenes og de unges læse- og skriveudvikling, for de bøger de læser og for måden, de bruger sproget på, både når de kommunikerer verbalt og skriftligt i forskellige medier. 10 Beskrivelsen af læseprocessen bygger på Ehris interaktive læsemodel. Frost, 1998.

28 28 HANDLINGSPLAN FOR

29 SPROG OG LÆSNING TILTAG I SKOLEN (HERUNDER SFO) Skolelederen skal sikre: 1. at der udarbejdes og implementeres en handlingsplan for læsning for skolens enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO). Handlingsplanen skal omfatte følgende punkter: a. b. c. d. e. f. g. h. i. j. k. l. m. mål, indikatorer og indsatser for læsning overgange og sammenhænge en forebyggende og foregribende indsats overfor risikobørn indsats overfor tosprogede børn evaluering af elevernes læseudvikling dansklærernes og faglærernes rolle læsevejlederens rolle pædagogisk servicecenters rolle støttecenterets rolle SFO-pædagogernes rolle forældresamarbejdet skriftsprogsstimulerende miljø kompetenceudvikling 2. at skolen har en læsevejleder, herunder at: læsevejlederens arbejdsområde er beskrevet læsevejlederen er veluddannet SKOLENS HANDLINGSPLAN Skolens handlingsplan for læsning skal ses som et middel til at understøtte den enkelte lærers læseundervisning. Ledelsen og læsevejlederen spiller en central rolle i udarbejdelse og implementering af handlingsplanen. Handlingsplanen skal afspejle de enkelte punkter a m. Det anbefales at skolens handlingsplan fremlægges og drøftes på et specialcentermøde, hvor skolens læsekonsulent er til stede. A) Mål, indikatorer og indsats for læsning I skolens egen handlingsplan for læsning skal mål, indikatorer og indsats på skolens forskellige trin (indskoling, mellemtrin, udskoling) være beskrevet. Handlingsplanen skal sikre, at eleverne udvikler deres læsning gennem hele skoleforløbet. Handlingsplanens mål skal relatere sig til de obligatoriske trin- og slutmål for Dansk. Børnehaveklassen Det arbejde, der er påbegyndt i dagtilbudene med børnenes sproglige udvikling, fortsætter i børnehaveklassen i form af udvikling af talesproget, sproglig opmærksomhed og skrive-læse-aktiviteter, arbejdet med bogstav-lyd forbindelse osv. Børnehaveklasselederen bliver gennem overgangssamtalen bekendt med de enkelte børns sproglige kompetencer, når de starter i skolen, og kan i sin planlægning tage afsæt heri. Manglende bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed er i børnehaveklassen de vigtigste indikatorer på børn i risiko for ordblindhed. Manglende sprogforståelse og et ringe ordforråd kan være andre tegn, der kan udvikle sig til læsevanskeligheder. Der iværksættes foregribende indsatser til elever, der er i risiko for læsevanskeligheder. Det hører med til virkeligheden, at mange børn, der starter i skolen allerede har et stort kendskab til skriftsproget. For børn, der allerede kan læse giver det ingen mening at arbejde med elementært bogstavkendskab. Også disse børn skal udfordres på baggrund af deres aktuelle kompetencer.

30 30 HANDLINGSPLAN FOR Den forebyggende skriftsprogsstimulering omfatter temaerne: det verbale sprog (situationsuafhængigt sprog og ordforråd) 11 sprog- og bogstavlege, herunder bogstav-lyd forbindelsen skrivning (legeskrivning, skrivning af småord, fonemorienteret skrivning) læsning: højtlæsning (dialogisk), storbogslæsning, elevernes egen læsning (herunder legelæsning) sproglig opmærksomhed, herunder rim og remser målrettet indsats overfor elever med risiko for læsevanskeligheder. Begynderundervisningen i læsning I den første læseundervisning er det afgørende, at der arbejdes med angrebsstrategier - herunder forbindelsen mellem bogstav og lyd. Samtidig må der arbejdes med læsning som en aktiv, meningssøgende proces. Litteraturundervisningen og læseundervisningen kan derfor med fordel integreres allerede fra begynderundervisningen. Læse- og skriveprocesser understøtter hinanden, derfor må skrivningen fortsat have masser af opmærksomhed. Begynderundervisningen i læsning omfatter bl.a.: fortsat udvikling af situationsuafhængigt talesprog udvidelse af ordforråd indenfor alle fag sproglig opmærksomhed højtlæsning (dialogisk) skrivning funktionelt bogstavkendskab (eleven lærer med det samme at bruge bogstaverne til læsning og skrivning af enkle ord) både afkodning og forståelse fleksible læsestrategier og angrebsstrategier, herunder bogstav-lyd forbindelsen læsning og litteraturpædagogik i et samspil, hvor læsning opfattes som et aktivt møde mellem tekst og læser læsning og skrivning i meningsfulde sammenhænge i andre fag end dansk 11 Se i øvrigt uddybende beskrivelse af temaerne i afsnit

31 SPROG OG LÆSNING 31 god tid til læsning foregribende indsats overfor elever med risiko for læsevanskeligheder. Den fortsatte læsning Når eleverne har fået automatiseret deres læsning, handler den fortsatte læseundervisning om at udvikle sikkerhed og hastighed i læsningen samt at sætte fokus på forståelsen. Den gode læser er i stand til ikke bare at læse på, men også mellem linierne, forholde sig til det læste og anvende forskellige læseforståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Der er fx forskel på, hvordan man læser en matematikopgave, og på hvordan man orienterer sig i et opslagsværk. Læseundervisningen på skolens mellemtrin og i udskolingen handler i høj grad om kunne tilpasse sin læsning til teksten og til formålet med læsningen, samt at kunne anvende forskellige læseforståelsesstrategier. Vedrørende faglig læsning, se afsnittet dansklærerens og faglærerens rolle. Elever med læsevanskeligheder skal lære at anvende kompenserende it-hjælpemidler, som gør dem i stand til at anvende læsning og skrivning i hverdagen og i skoleog uddannelsesforløb, så deres læsehandicap ikke forhindrer dem i at lære. Den fortsatte undervisning i læsning omfatter bl.a.: automatisering og effektivisering af afkodningsvirksomheden fokus på læseforståelse faglig læsning læsestrategier og -teknikker udvidelse af ordforråd i alle fag læselyst og læsemængde tid til højtlæsning og elevernes frie læsning opfølgning på elevernes læsning fx i form af regnskab over læste bøger, mundtlige eller skriftlige boganmeldelser, læsesamtaler i grupper eller med læreren en mangfoldighed af genrer (også i frilæsningen) læsning og litteraturpædagogik i et samspil. B) Overgange og sammenhænge Skolens samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling fra dagtilbud til skole og gennem resten af skoleforløbet. Det er ligeledes vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem barnets forskellige læringsarenaer (hjem-skole-fritid). Opgaven er bl.a., at: dagtilbud og skole etablerer en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling fra dagtilbud til skolen dagtilbud og skole samarbejder om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem børnehavens og skolens arbejde med sprog og skriftsprog, fx ved hjælp af overgangsaktiviteter etablere en fast procedure for overlevering af viden omkring det enkelte barns læseudvikling ved lærerskift. Det anbefales at: at skolens undervisningsdel og SFO samarbejder om at skabe mulighed for at gøre erfaringer med skriftsprogets funktionalitet i og uden for skolen. C) Den forebyggende og foregribende indsats overfor risikobørn 12 Det skal understreges, at en generel indsats især gavner de børn, der i forvejen har et godt sprogligt fundament. For at sikre alle et højt niveau, må indsatsen være konkret og præcist rettet mod det enkelte barn. Dette gælder også indsatsen i børnehaveklassen. For de børn, der ikke er kommet godt i gang med læsningen efter jul i 1. klasse 13, iværksættes en særlig foregribende indsats. Opgaven er bl.a., at: den forebyggende indsats/læseforberedende undervisning i børnehaveklassen varetages i et samarbejde mellem børnehaveklasselederen og den kommende dansklærer (pr. august 2008). iværksætte en foregribende indsats overfor elever i børnehaveklassen med ri- 12 Med forebyggende indsats som fx sprogstimulering, legeskrivning i dagtilbud og børnehaveklasser menes generelle tiltag for alle børn, der forebygger, at børnene får læsevanskeligheder. Foregribende indsatser, som fx Reading Recovery, iværksættes for udvalgte børn, der har brug for støtte til at foregribe senere vanskeligheder. Indgribende indsatser iværksættes, når det vurderes, at barnet har brug for særlig støtte dvs. specialundervisning. Denne indsats kræver indstilling til Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR). 13 Dvs. elever, der ikke kan skrive og læse enkle lydrette ord, genkende de mest almindelige småord (fx og, jeg), samt kan benævne og skrive alle bogstaver. Dette kan fx vurderes ved IL-basis gruppeprøve og OS64.

32 32 HANDLINGSPLAN FOR siko for læsevanskeligheder herunder børn med ringe fonologisk bevidsthed (fx at rime), børn med udtalevanskeligheder eller med et begrænset ordforråd (evt. i samarbejde med talepædagogen) iværksætte en foregribende indsats for elever i 1. klasse, der ikke er kommet i gang med læseprocessen, fx i form af Reading Recovery eller lignende forløb (evt. i samarbejde med skolens læsekonsulent). D) Indsats overfor tosprogede børn Ifølge Folkeskolelovens 5 stk. 7 hedder det: Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i klasse. De nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. I forhold til det faglige indhold henvises til Fælles Mål for dansk som andetsprog, hvor trin- og slutmål gælder for alle tosprogede elever. Alle børn lærer at læse og skrive med udgangspunkt i ord, de forstår, og i forhold til begreber, som er autentiske. Dette stiller store krav til de ord og tekster, man bruger i tosprogede børns læseindlæring. Hvis man ikke behersker det sprog, man skal lære at læse på, er der en betydelig risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Mange tosprogede elevers læsning er kendetegnet ved, at de har en dårlig læseforståelse. De kan afkode teksten, men har ikke forstået indholdet. Derfor bliver deres læseproblemer ofte først synlige på mellemtrinnet, hvor en dybere læseforståelse forudsættes. Et mangelfuldt ordforråd er i de fleste tilfælde de tosprogede børns allerstørste problem. Derfor er det vigtigt med et forudgående sprogarbejde, når der arbejdes med tekster, fx ved at indkredse tekstens tema og ordforråd. Opgaven er bl.a. at: udvikle børnenes sprogfærdigheder herunder ordforråd og syntaks medtænke, at læseundervisning for mange tosprogede børn samtidig er en del af sprogundervisningen

33 SPROG OG LÆSNING 33 fokusere på forståelsesprocesser og synliggøre de læsestrategier, der styrker forståelsen også i begynderundervisningen. Det anbefales at: arbejde med centrale og nye begreber og forforståelse forud for tekstlæsningen og andre aktiviteter anvende tekster til læseundervisningen, der er meningsfulde, sprogligt sammenhængende og med klare genretræk arbejde med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og hverdagserfaringer. E) Evaluering Løbende evaluering bygger på lærerens løbende observation og registrering af det enkelte barns læseudvikling samt elevens selvevaluering. Pædagogiske prøver og test giver et objektivt øjebliksbillede. De to evalueringsformer supplerer hinanden. Evaluerings- og prøveresultater må altid danne grundlag for overvejelser over fremtidige handlinger. Der gennemføres nationale test i læsning i og 8. klasse. Derudover afholdes de kommunale læseprøver i 3. klasse (SL 60) i ulige år, samt i 8. klasse (TL3) i lige år. Elevplanen indeholder (jf. Folkeskoleloven) resultaterne af den løbende evaluering samt den besluttede opfølgning herpå, også i forhold til de nationale test. Det er besluttet, at den enkelte skole skal beskrive status på den eksisterende evalueringspraksis ( ). Opgaven er bl.a.: løbende at sætte mål og evaluere elevernes læsefærdigheder i henhold til trinog slutmålene i Fælles Mål. Det anbefales at: anvende evalueringsredskaber til den løbende evaluering (fx Det gode læseforløb, LUS, Portefølje) inddrage eleverne i evalueringen, således at eleverne lærer at være aktive og bevidste om egen læringssituation afholde klassekonferencer på alle klassetrin (inkl. 0. kl.) med fokus på læsning og elevernes læseudvikling hvor skoleleder, læsevejleder, klassens lærere og evt. skolens læsekonsulent(vrs)/psykolog deltager. F) Dansklærerens og faglærerens rolle Ifølge Folkeskoleloven er alle lærere ansvarlige for elevernes læsning. Mens dansklæreren er ansvarlig for at lære eleverne at læse, er faglærere i andre fag medansvarlige for at etablere gode faglige læsevaner. At eleven kan læse en tekst (højt) behøver ikke være ensbetydende med at eleven kan forstå, anvende og reflektere over tekstens indhold. Fagtekster stiller store krav til læseren, fordi de ofte er informationstætte, indeholder mange (nye) fagudtryk og begreber og har en relativ kompliceret sætningsstruktur 14. Derudover er hvert fag kendetegnet ved et særligt ordforråd og byder ofte på sine egne tekstgenrer med specifikke funktioner og særlige sproglige træk. Derfor må eleverne målrettet lære at anvende forskellige læseforståelsesstrategier, der understøtter deres tilegnelse af stoffet. Dette har ikke mindst betydning for de unges videre muligheder for at klare sig i et uddannelsesforløb. Opgaven er bl.a., at: faglærerne bevidst arbejder med elevernes faglige ordforråd, forforståelse og læseforståelse. Det anbefales, at: der arbejdes med læseforståelsesstrategier før læsningen (fx aktivering af forhåndsviden, fastlæggelse af læseformål, 14 Arnbak, 2003.

34 34 HANDLINGSPLAN FOR ordkendskab) under læsningen (fx notatteknik) efter læsningen (fx bevidsthed om udbytte) 15 etablere et tværfagligt samarbejde om undervisning i faglig læsning og læseforståelsesstrategier læsning findes som fast punkt på lærernes årsplaner. G) Læsevejlederens rolle Se afsnit H) Pædagogisk servicecenters rolle Skolens Pædagogiske Servicecenter kan spille en vigtig rolle for elevernes læsning. Udover at præsentere eleverne for inspirerende skøn- og faglitteratur, formidler biblioteket viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til elever såvel som lærere, laver lister over relevante højtlæsningsbøger osv. Det anbefales at: udarbejde en procedure for, hvordan Pædagogisk Servicecenter kan understøtte elevernes læseudvikling samt lærernes læseundervisning. I) Støttecenterets rolle Skolens støttecenter har stor ekspertise i læsning, som kan være til gavn for ikke bare de elever, der kommer i støttecenteret. Derfor må støttecenterlærerne indtænkes som ressourcepersoner for skolens arbejde med læsning. Opgaven er bl.a. at: sætte tidligt ind med specialpædagogisk bistand (fra slutningen af 1. klasse) støttecenterets arbejde altid foregår i et tæt samarbejde med forældrene og elevens øvrige lærere udarbejde en strategi for anvendelse af it-hjælpemidler. J) SFO SFO-lederen skal sikre at: der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for arbejdet med sprog og læsning i den pædagogiske virksomhed at børnene får mulighed for at gøre sig erfaringer med forskellige sproglige udtryksformer der etableres tilbud om lektiecaféer, hvor der er tid, fred og rum til at læse lektier og med tilbud om hjælp på forældreniveau. Mål- og indholdsbeskrivelse Alle SFO er skal til den 1. juli 2008 have beskrevet læringsforståelse og pædagogiske mål herunder mål for sprog og læsning som en del af skoleplanen. Dette arbejde er samtidigt forberedende i forhold til forventet lovgivning om indholdsbestemmelse for SFO. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO en tænkes sammen med skolens undervisning. Arbejdet med børnenes sproglige udtryksformer Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børnenes trivsel og for hvordan de klarer sig i livet generelt. Mangel på sproglige kompetencer er en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Derfor har SFO et ansvar for, at alle børn inddrages i aktiviteterne om sprog og læsning også de børn, der ikke opsøger det selv. Begreberne sprog og læsning skal forstås bredt omfattende et bredt spekter af sproglige og skriftsproglige udtryksformer. Børn lærer i alle sammenhænge og SFO 15 Arnbak, 2003.

35 SPROG OG LÆSNING 35 er en oplagt ramme for barnets mulighed for at gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan barnet udvikle kommunikative færdigheder i kommunikation med andre, som en del af leg og almindelige hverdagssituationer. For nogle børn er det af væsentlig betydning at opleve, hvordan færdigheder lært i skolen kan bruges i andre sammenhænge. Det er den voksnes opgave hele tiden at have øje for, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og læsning kan blive en naturlig del af den pædagogiske praksis. Brug af bøger og litteratur og andre medier skal være en naturlig del af hverdagen. Højtlæsning har en særlig betydning for børnenes kendskab til skriftsprog og litteratur. Det kræver, at der skabes rum, fred og tid til børnenes og de unges læsning. Der stilles i dag forventninger og krav om dokumentation af det pædagogiske arbejde. Det er oplagt at inddrage børnene heri. Udstyret med digitalt kamera, video og computer kan det være deres opgave at formidle hverdagens oplevelser og aktiviteter til forældre via opslag og nyhedsbreve. Opgaven er bl.a. at: arbejde med sproglige udtryksformer gennem forskellige genrer fx fortælling, rim og remser, sang, drama, tegneserier, multimediepræsentationer, interview, manuskripter, digte anvende forskellige medier: bøger, film, video, it og multimedier arbejde med forskellige virkemidler fx layout, skrift, illustrering læse højt og fortælle for børnene. Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp bliver pr. 1. august obligatorisk i alle SFO er. Lektiehjælpen tilbydes på forældreniveau, dvs. på samme faglige niveau, som forældre ville kunne give. I skoleåret 2007/2008 etableres og igangsættes lektiehjælpen i alle SFO er, og de første erfaringer danner grundlag for den videre udvikling.

36 36 HANDLINGSPLAN FOR Lektiehjælp handler ikke udelukkende om at lave den lektie, som børnene har fået for. Det handler om at kvalificere børnenes og de unges faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer på en sådan måde, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning. Det er væsentligt at have øje for, hvordan man appellerer til de børn, der har allermest brug for tilbuddet. Det anbefales at tænke lektiehjælpsbegrebet bredt, så lektiehjælpen fx også handler om at : skabe struktur og overblik over elevens skolegang (pakke taske, huske beskeder osv.) gøre passive og usikre børn mere sprogligt aktive og selvsikre bibringe børnene redskaber af både faglig og social karakter trivsel og samvær er nøglebegreber i tilbudet at give børnene oplevelser og erfaringer med fx områdets kulturliv for at udvide børnenes erfaringsverden tænke andre personer (fx ældre elever) eller institutioner (fx biblioteket) ind som ressource inddrage forældrene og afstemme forventninger med hinanden. K) Forældresamarbejdet Forældrene er rollemodeller for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god sprogudvikling og forudsætninger for barnets læseudvikling etableres primært i hjemmet. Skolen må understrege og underbygge den afgørende betydning, som forældrene har for barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver opbakning, interesse og at forældrene dagligt læser med barnet. Opgaven er bl.a. at: der gennem hele skoleforløbet orienteres grundigt både løbende og til forældremøder om sammenhængen mellem talesproglig og skriftsproglig udvikling, om læsning og læseundervisningen drøfte med forældrene, hvordan de bedst støtter barnets sprog- og læseudvikling drøfte vigtigheden af en tidlig indsats med forældre, hvis barnet har forsinket sprog- og læseudvikling eller hvis der er ordblindhed i familien lave aftaler mellem skole og hjem om, hvor meget eller hvor længe, der skal læses. L) Skriftsprogsstimulerende miljø Det er vigtigt at indrette læringsmiljøet, så det både virker inspirerende og understøttende. Der skal være nem adgang til frilæsningsbøger, papir, skriveredskaber og it. Rummet må afspejle, at her arbejdes med bogstaver, ord og tekster, som må være synlige og dermed understøtte børnene i deres læring. Børnenes produkter (fx skriftlige arbejder) udstilles, hvilket virker værdsættende og inspirerende. Børn arbejder og lærer forskelligt, hvilket rummenes indretning også må afspejle. Der skal være mulighed for at trække sig tilbage i en læsekrog eller lignende. Ro og tydelige adfærdsregler er medvindsfaktorer for læsning. M) Kompetenceudvikling Skolen må fremme en praksis, hvor lærernes egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Det må overvejes, hvordan videndeling og erfaringsudveksling sikres, både internt på skolen og med skolens samarbejdspartnere. Efteruddannelse af pædagoger, lærere og læsevejledere skal være med til at sikre et højt fagligt niveau. Skolelederen må sikre, at: kun lærere med kvalifikationer i læsning underviser i dansk dansklærere uden tidligere undervisningserfaring i faget får ekstra vejledning børnehaveklasseledere og pædagoger har viden om på sprog- og skriftsprogsstimulering dansklærere på indskolings-, mellemtrin- og udskolingsniveau får efteruddannelse i læsning

37 SPROG OG LÆSNING 37 faglærere får efteruddannelse i faglig læsning SFO-pædagoger får efteruddannelse i sprogarbejde og lektiehjælp. pædagoger og lærere har viden om i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog der skabes en kultur, hvor personer med spidskompetencer formidler viden til andre SKOLENS LÆSEVEJLEDER Pr. 1. august 2007 er det et krav, at skolen har en læsevejleder. Læsevejlederen er den funktionslærer på skolen, der bl.a. har til opgave at vejlede kolleger og skoleledelsen om indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af en differentieret undervisning i skriftsproget; og - i samarbejde med ledelse og kolleger - at udarbejde og implementere skolens handlingsplan for læsning. Læsevejlederen udpeges i forbindelse med skolens fagfordeling. Skolelederen må sikre, at læsevejlederen har de fornødne kvalifikationer til at varetage opgaven, både når det gælder faglig indsigt og vejlederfunktionen. Læsevejlederen deltager i et fagligt netværk bestående af fælles kommunale netværksmøder og netværk på Skolekom, der skal sikre vidensdeling. Forvaltningen udarbejder en funktionsbeskrivelse for læsevejlederen. Timerammen forhandles på skolen. Det anbefales, at: læsevejlederen har solid undervisningserfaring i faget Dansk læsevejlederen har den af Undervisningsministeriet anbefalede læsevejlederuddannelse.

38 38 HANDLINGSPLAN FOR 5.2 TILTAG I FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD Fritids- og ungdomsskoletilbudene skal sikre: at der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for arbejdet med sprog og læsning i den pædagogiske virksomhed at børnene og de unge får mulighed for at gøre sig erfaringer med forskellige sproglige udtryksformer at der etableres tilbud om lektiecaféer, hvor der er tid, fred og rum til at læse lektier og med tilbud om hjælp på forældreniveau. Mål- og indholdsbeskrivelse Alle fritids- og ungdomsskoletilbud skal til den 1. juli 2008 have beskrevet læringsforståelse og pædagogiske mål herunder mål for sprog og læsning. Fritids- og ungdomsskoletilbudet skal sikre rum for forskellige typer fællesskaber, hvor børnene og de unge kan udvikle deres kompetencer. De forskellige fællesskaber, som kan tage mange og varierede former, skal indlejres i en tredelt rammesætning for læringsmiljøer i fritids- og ungdomsskoletilbudet: selvorganiserede læringsmiljøer, hvor de unge selv sætter rammen for form og indhold målrettede aktiviteter, hvor fritids- og ungdomsskoletilbudet med inddragelse af de unge arbejder ud fra de pædagogiske mål undervisning, hvor der udbydes specifikke faglige forløb JF. Århus Kommunes fritids- og ungdomsplan, 2007.

39 SPROG OG LÆSNING 39 Opgaven er bl.a. at beskrive mål og indsatser for de tre læringsmiljøer, så de både lever op til intentionerne i Århus Kommunes fritids- og udviklingsplan og tilgodeser de unges frie valg. Arbejdet med sproglige udtryksformer Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel og for, hvordan de klarer sig i livet generelt. Mangel på sproglige kompetencer er en ekskluderende faktor i det sociale fællesskab. Derfor har fritids- og ungdomsskoletilbudene et ansvar for, at alle børn og unge inddrages i aktiviteterne om sprog og læsning også de børn og unge, der ikke normalt opsøger det selv. Begreberne sprog og læsning skal, ikke mindst i fritids- og ungdomsskoletilbudene, forstås bredt omfattende et bredt spekter af sproglige og skriftsproglige udtryksformer. Børn og unge lærer i alle sammenhænge og fritids- og ungdomsskoletilbud er en oplagt ramme for større børn og unges mulighed for at gøre sig erfaringer med forskellige sproglige udtryksformer. Her kan barnet/den unge udvikle kommunikative færdigheder i kommunikation med andre og som en del af leg og almindelige hverdagssituationer og i mere målrettede aktiviteter. For nogle børn og unge er det af væsentlig betydning at opleve, hvordan færdigheder lært i skolen kan bruges i andre sammenhænge. Det er den voksnes opgave hele tiden at have øje for, hvornår sproglige aktiviteter kan bringes ind i naturlige sammenhænge. I skoleåret 2007/2008 etableres og igangsættes lektiehjælpen i alle fritids- og ungdomsskoletilbud med skolesøgende børn og unge og de første erfaringer danner grundlag for den videre udvikling af tilbuddet. Lektiehjælpen tilbydes på forældreniveau, dvs. på samme faglige niveau, som forældre ville kunne give. Lektiehjælp handler ikke udelukkende om at lave den lektie, som børnene har fået for. Det handler om at kvalificere børnenes og de unges faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer på en sådan måde, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning. Det er væsentligt at have øje for, hvordan man appellerer til de børn og unge, der har allermest brug for tilbuddet. Det anbefales, at tænke lektiehjælpsbegrebet bredt, så lektiehjælpen fx også handler om at 17 : gøre passive og usikre børn mere sprogligt aktive og selvsikre bibringe børnene og de unge redskaber af både faglig og social karakter trivsel og samvær er nøglebegreber i tilbudet at give børnene og de unge oplevelser og erfaringer med fx områdets kulturliv for at udvide børnenes og de unges erfaringsverden tænke andre personer (fx frivillige) eller institutioner (fx biblioteket) ind som ressource inddrage forældrene og afstemme forventninger med hinanden. Opgaven er bl.a. at: arbejde med sproglige udtryksformer gennem forskellige genrer, fx fortælling, sang, rap, digte, drama, tegneserier, multimediepræsentationer, interview, manuskripter anvende forskellige medier, fx bøger, film, video, it og multimedier arbejde med forskellige virkemidler, fx layout, skrift, illustrering. Lektiehjælp 17 Se i øvrigt Hjælp til skoleliv - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekterfor udsatte børn. Forlaget CVU København & Nordsjælland KLEO, 2006.

40 40 KAPITEL 6 TILTAG I PÆDAGOGISK AFDELING HANDLINGSPLAN FOR

41 SPROG OG LÆSNING PROJEKTER Pædagogisk Afdeling skal understøtte indsatsområdet sprog og læsning ved at: sprog og læsning gøres til særligt indsatsområde i Børn og Unge der udarbejdes vejledning til udarbejdelse og evaluering af dagtilbudenes læreplaner (vedr. Sprog) informere og inddrage ledere og områdechefer om indsatsen og handlingsplanen læsekonsulenten (VPU) giver inspiration til og evaluerer skolernes handlingsplaner for læsning læsekonsulenten (VPU) følger op på kvalitetsrapporter sikre uddannelse af sprogvejledere og læsevejledere, og yde økonomisk støtte dertil oprette digitale og fysiske netværk for læsevejledere udbyde kurser/konferencer til det pædagogiske personale indhente og evaluere erfaringer om foregribende indsatser (fx Reading Recovery) læsekonsulenten (VPU) bearbejder og formidler viden fra undersøgelser og forskning udarbejde inspirationsmateriale udarbejde foldere til forældre vedrørende sprogstimulering og skriftsprogsudvikling på relevante alderstrin. Småbørnskanon Videncenter for Pædagogisk Udvikling tager initiativ til, at der bliver udarbejdet en kommunal småbørnskanon. Småbørnskanonen skal være vejledende og skal ses som en støtte for pædagoger og dagplejere i arbejdet med litteratur på 0-6 års området. Projekt Læsemakker Virupskolen og Videncenter for Pædagogisk Udvikling deltager i Videncenter for Ordblindheds projekt Læsemakker. Projektet er et pilotprojekt, der har til formål at udvikle et en manual, der beskriver, hvordan store elever (4. 6. klasse) kan læse sammen med yngre, svage elever i makkerpar. Undersøgelse af foregribende indsatser Man taler om pædagogiske indsatser på tre niveauer: forebyggende, foregribende og indgribende. Med forebyggende indsats menes generelle tiltag for alle børn, der forebygger at børnene får læsevanskeligheder som fx sprogstimulering, legeskrivning og sproglig opmærksomhed i dagtilbud og børnehaveklasser. Foregribende indsatser, som fx Reading Recovery eller lignende, er intensive forløb, der iværksættes for udvalgte børn, der har brug for støtte til at foregribe senere vanskeligheder. Indgribende indsatser iværksættes, når det vurderes, at barnet har brug for særlig støtte dvs. specialpædagogisk bistand. Denne indsats kræver indstilling til Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR). Videncenter for Pædagogisk Udvikling foretager i skoleåret 2007/08 en erfaringsindsamling på skoler, der arbejder med Reading Recovery eller Reading Recovery-inspirerede indsatser med henblik på vurdering af eventuelle tiltag på området.

42 42 HANDLINGSPLAN FOR Reading Recovery er et undervisningsprogram, der tilbyder intensiv og individuel undervisning af de elever i 1. klasse, der ikke er kommet godt i gang med læseprocessen. Hensigten med den tidlige indsats er at undgå, at læseproblemerne konsolideres og at eleven senere får brug for specialundervisning. Specialundervisningsressourcerne kan således øremærkes til elever med alvorlige og vedvarende læsevanskeligheder (fx dysleksi). Reading Recovery forestås af certificerede RR-lærere. Der er der tale om daglig enkeltmandsundervisning i uger. På de skoler og i de kommuner, hvor der er uddannet Reading Recovery lærere, har man allerede efter få år kunnet konstatere en markant forbedring af læseprøveresultaterne samt konstatere et nedadgående behov for specialundervisning. Reading Recovery har inspireret til andre lignende forløb. En ekstra chance, tidlig læsehjælp, læseløft er eksempler herpå. Hjemmeside om læsning Læsekonsulenten undersøger mulighederne for at lave en kommunal hjemmeside om læsning. Projekt sprog og læsning i Sølystskolens distrikt Projekt sprog og læsning i Sølystskolens distrikt er et projekt hvor sundhedspleje, dagtilbud, skole og SFO som en del af distriktssamarbejdet implementerer Handlingsplan for sprog og læsning med særligt fokus på samarbejdet og den røde tråd.

43 SPROG OG LÆSNING 43

44 44 HANDLINGSPLAN FOR LITTERATURLISTE Abildgaard, Lone og Teis Trane (red.): Portefølje erfaringer og perspektiver. Århus Kommunale Skolevæsen, Allard, Birgita: Læseudvikling bogen om Ny LUS. Alinea, Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning, fra læseproces til læreproces. Gyldendals lærerbibliotek, Bjar, Louise og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog. Gyldendal, Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan?. Alinea, Clausen, Peter og Anne Nielsen: Kan man spise huller? Børns sprog, opmærksomhed og hjerne i en læringskultur. Århus Kommune Clay, Marie M. og Kirsten Wangebo: Børns fornemmelse for skriftsprog. Hvordan gør man når man læser?. Alinea, Frost, Jørgen: Læsepraksis på teoretisk grundlag. Dansk Psykologisk Forlag, Frost, Jørgen: Principper for en god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag, Hagtvet, Bente Eriksen: Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen. Alinea, Holmen, Anne: Sprogudvikling i dagtilbud og skole hvor er der brug for en særlig indsats for tosprogede børn? - Håkonsson, Erik: En ekstra chance inspiration fra Reading Recovery. Alinea, Johansen, Jens og Knud Larsen: Læsning på folkeskolens mellemtrin resultater fra et tværkommunalt pædagogisk udviklingsarbejde i Hovedstadsområdet Danmarks Pædagogiske Institut, Jørgensen, Martin og Vibeke Boelt (red.): Læsning - teori og praksis. KvaN, Lundberg, Ingvar og Katarina Herrlin: Det gode læseforløb kortlægning og øvelser. Alinea, Løntoft, Jette: Hvad er god overleveringspraksis ved tosprogede børns skolestart? Madsen, Lis: Tosprogede børns læseudvikling på andetsproget. I: Morsmål og skolestart, Høgskolen i Oslo, Nielsen, Lise Tingleff, m.fl.: Hjælp til skoleliv erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn. Forlaget CVU København & Nordsjælland KLEO, Sommer, Marianne, m.fl.: Nordlæs en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder i klasse. Danmarks Pædagogiske Institut, Thomsen, Inge Benn: TRAS. Tidlig registrering af sprogudvikling. Special-pædagogisk forlag, Østergaard, Anne Marie: Læseløftet en effektiv læsemetodik. Alinea, 2003.

45 SPROG OG LÆSNING 45 Rapporter m.v.: En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport afgivet af regeringens Skolestartsudvalg, Forventninger og færdigheder - danske unge i en international sammenligning (PISA 2000). Anne Marie Møller Andersen m.fl. AKF, DPU og SFI-survey, Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut, Ordblind inklusion. Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning. Undervisningsministeriet, PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning. Red.: Jan Meiding. DPU s forlag, PISA København, 2004: Niels Egelund og Beatrice Schindler, Fælles Mål: Faghæfte 1: Dansk Faghæfte 19: Dansk som andet sprog Faghæfte 25: Børnehaveklassen Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn UDGIVELSER FRA ÅRHUS KOMMUNE: Læsning når det går bedst, Århus Kommunale Skolevæsen, Ideer til bedre læsning, Århus Kommunale Skolevæsen og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, På vej mod læsning, Børn og Unge, Virksomhedsplan og pædagogisk læreplan en vejledning, Børn og Unge-afdelingen, 2005.

46 46 HANDLINGSPLAN FOR BILAG 1 STATUS PÅ SPROG OG LÆSNING I ÅRHUS KOMMUNE I det følgende beskrives de væsentligste indsatser, der er og har været iværksat i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud i Århus Kommune. SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen vejleder forældrene om det lille barns sproglige udvikling. Sundhedsstyrelsen pjece Sunde børn udleveres til alle forældre. I 2003 besluttede byrådet, at der i skoledistrikterne Nordgård, Toushøj, Ellekær, Hasle, Frydenlund og Søndervang foretages overgangsbesøg, i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken - i samråd med familien skønner, at det er nødvendigt med en overlevering til pasningsstedet. Der arrangeres da et møde med det kommende pasningssted, hvor forældre, sundhedsplejerske og pædagog / dagplejer deltager. DAGTILBUD De pædagogiske læreplaner Ifølge Lov om Social Service 8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og fra 3 til skolealderen. Læreplanen omfatter seks temaer herunder temaet Sprog. Sprog omfatter ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, it/medier og kommunikation 18. Børns sproglige kompetencer og læringskultur Børn og Unge og JCVU har i 2003/04 iværksat udviklingsprojektet Børns sproglige kompetencer og læringskultur. På baggrund heraf er der udgivet en bog med tilhørende video med titlen: Kan man spise huller? Materialet er blevet til i samarbejde med Vuggestuen Mindegade og Vuggestuen Lærkebo. Bog og film er tænkt som en inspiration i arbejdet med de pædagogiske læreplaner herunder de 0-3 åriges udvikling af opmærksomhed og kommunikative kompetencer. TRAS En del institutioner anvender TRAS - et observationsmateriale til registrering af børns sproglige udvikling. TRAS kan anvendes på børn i 2-5 års alderen. Tosprogede børn Der tilbydes sprogstøtte i børnehaven til 3-6 årige tosprogede børn, der vurderes at have behov for det 19. Siden indførelse af dette tilbud i 1998 er andelen af tosprogede børn med behov for at starte i en modtageklasse faldet markant. I 1997 udgjorde andelen, der startede i modtageklasse 45 %. I 2006 udgjorde andelen blot 7 %. Sprogstøtteordningen udlåner temakasser til institutioner med tosprogede børn, ligesom der gives vejledning i sprogstimulering og dialogisk oplæsning. Overgange fra institution til skole Børn og Unge afsluttede i 2006 en evaluering af overgangen fra daginstitution til skole og fritidsinstitution. I alle skoledistrikter foregår der en overlevering fra institution til skole. Nogle skoledistrikter har udviklet værktøjer hertil. Evalueringen konkluderer bl.a., at når børnehavepædagogerne skal forberede børnene til børnehaveklassen, har de ud af fire færdighedsområder mindst fokus på læse/skrive/sprogfærdigheder børnehaveklasselederne efterlyser, at daginstitutionerne styrker (især de tosprogede) børns sprogkundskaber daginstitutionspersonalet mener selv, at de kan forbedre sprogarbejdet i institutionen. SKOLER I 1997 vedtog Århus Byråd en skolepolitik, der bl.a. omfatter målfastsættelse for læsning. I forlængelse heraf blev det besluttet, at hovedparten af de århusianske elever inden udgangen af 3. klasse skal beherske de basale læsefærdigheder. Den politiske beslutning er siden blevet fulgt op med løbende læseundersøgelser. Siden 18 Jf. Bemærkninger til lovforslaget: Lov om ændring af lov om social service. 19 Jf. 4a om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn i Folkeskolen.

47 SPROG OG LÆSNING er der hvert andet år, med undtagelse af et enkelt, gennemført læsetest af alle 3. klasser med SL 60-prøven. 100% Århus Kommune SL-60 prøven 3.klasse maj Resultaterne af de kommunale læsetest i 3. klasse SL 60-prøven placerer eleverne i seks kategorier med A som den bedste og F som den dårligste. I 1998 udgjorde andelen af gode læsere (kategori A + B) 73,7 %; i 2005 udgjorde denne andel 75,0 %. Andelen af gode læsere er på 3. klassetrin således steget med 1,3 procentpoint svarende til en forøgelse på 1,8 % over 6 år 20. Når det drejer sig om andelen af usikre læsere (kategori E + F) udgjorde denne gruppe i ,3 % og i ,5 %, et fald på 1,8 procentpoint svarende til 19,4 %. 90% 80% 70% 9.3 1,6 15, , ,6 18 7,5 2,2 15, Der er altså tale om en generel positiv udvikling i elevernes læsefærdigheder. Det skal dog understreges, at tallene dækker over meget store forskelle på de enkelte skoler. Sammenholdt med landsresultatet ligger Århus Kommune lidt over landsnormen hvad angår gode læsere, men Århus har også en lidt større andel af svage læsere. 60% 50% 40% , % 20% % 0% Århus 1998 Århus 2001 stikprøveundersøgelse Århus 2003 Århus 2005 Hele landet 2003 Danlæs A B C D E+F usikre læsere I Danlæs-undersøgelsen er kategorierne A og B opgjort samlet. 20 Tallet fremkommer ved at man ser stigningen (1,3 procentpoint) i forhold til udgangspunktet (73,7):

48 48 HANDLINGSPLAN FOR Læsning når det går bedst Århus Kommunale Skolevæsen har løbende fulgt op på de kommunale læsetest. På baggrund af SL 60 prøverne i 1998 undersøgte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i samarbejde med Skolevæsenet i 1999, om der kunne udledes generelle træk blandt de 3. klasser, der havde mange gode læsere. Undersøgelsen bygger på interviews med lærere i 28 klasser, hvis elever ifølge SL 60-prøven havde et gennemsnit af gode læsere på over 85 %. Rapporten Læsning når det går bedst konkluderer bl.a., at i de klasser, der klarer sig godt, har læreren en høj anciennitet (mere end 18 år), halvdelen af dem har erfaring med specialundervisning. Lærerne har stor viden om læsning og 65 % har startet 1. klasse tre eller flere gange. Der har været anvendt undervisningsdifferentiering som bærende princip og været opsat synlige mål for undervisningen. Lærerne har vægtet forældresamarbejde omkring læsning højt, og klassen har været præget af god trivsel og synlige regler. Ideer til bedre læsning På baggrund af læserresultaterne fra 2001 udgav Århus Kommunale Skolevæsen og PPR i 2002 hæftet Ideer til bedre læsning i skolen. Hæftet er stilet til skolens ledelse og rummer en række ideer til inspiration for skolernes videre arbejde med læsning. På vej mod læsning Århus Kommune har siden 2002 uddelt folderen På vej mod læsning til forældre med børn, der skal begynde i 0. klasse. Folderen beskriver, hvordan forældrene bedst støtter barnets skriftsproglige udvikling. Hvad tænker den gode læseunderviser om sig selv og sin læseundervisning? På baggrund af resultaterne fra den kommunale læseprøve i år 2003 foretog PPR en interviewundersøgelse med deltagelse af dansklærere, der havde varetaget undervisningen på de 3. klassetrin på de 16 skoler, hvor der var registreret den største fremgang i resultaterne fra 1998 til Mange af trækkene fra Læsning når det går bedst (1999) går igen. Lærerne med de gode resultater observerer og tager udgangspunkt i den enkelte elevs læseniveau og læremåder. Eleverne inddrages i undervisningen, og der anvendes individuelt tilpassede materialer. Evaluering anvendes fremadrettet. Undersøgelsen peger på, at undervisningsdifferentiering er af afgørende betydning for læseresultaterne, men samtidig opfattes undervisningsdifferentiering som den største udfordring. Lærerne har en pragmatisk tilgang til læseundervisning. De låser sig ikke fast i bestemte læsesyn og metoder, men arbejder situationsbestemt og ud fra erfaring med, hvad der virker. Lærerne er erfarne, men har ikke megen formaliseret uddannelse i læsning. De efterlyser efteruddannelse. Forældresamarbejde såvel som samarbejde og videndeling med kolleger opfattes som særdeles betydningsfuld. Læsetest i 8. klasse I 2002 vedtog Århus Byråd at evaluere elevernes læsefærdigheder hvert andet år på 8. klassetrin. Testen (TL 3) blev første gang afholdt i september 2004 og igen i TL 3 placerer eleverne i 5 kategorier hvor G1 er de hurtige og sikre læsere og G5 er de meget usikre læsere 21. Læseresultaterne i Århus ligger tæt på, dog lidt bedre, end landsnormen fra 1997, hvad angår punktlæsning af pjece og intensiv læsning af ældre tekst, og markant over landsnormen, hvad angår indholdslæsning af skønlitterær tekst. Fra er der sket en generel positiv fremgang for gruppen af hurtige og sikre læsere (G1) og et fald i de svageste læsere. Læseresultaterne fra de enkelte skoler viser imidlertid, at der er store forskelle skolerne imellem. De fleste skoler har læseresultater, der ligger noget over eller på niveau med landsnormen fra 1997, mens en mindre andel af skolerne har resultater, der ligger betydeligt under. 8. klassernes læseresultat er samlet set tilfredsstillende, der må dog fortsat gøres en indsats for at nedbringe antallet af elever med noget svingende læseresultat (G4) og meget usikre læseresultater (G5), samt øge gruppen af læsere med godt læsetempo og sikre læseresultater (G1). 21 G1: Godt læsetempo og sikre læseresultater, G2: Langsomt læsetempo og sikre læseresultater, G3: Godt læsetempo og noget svingende læseresultater, G4: Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater, G5: Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater

49 SPROG OG LÆSNING % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% TL 3 - "FØRSTEHJÆLP" - PUNKTLÆSNING AF PJECE Århus 2004 Århus 2006 Landsnorm 1997 TL 3 -" MARIAS REJSE" - INTENSIV LÆSNING AF ÆLDRE REPORTAGE Århus 2004 Århus 2006 Landsnorm 1997 TL 3 - "OM HOBBITTERNE" - LÆSNING AF SKØNLITTERÆR TEKST Århus 2004 Århus 2006 Landsnorm 1997 G5 G4 G3 G2 G1 G5 G4 G3 G2 G1 G5 G4 G3 G2 G1

50 50 HANDLINGSPLAN FOR It-rygsæk I 2006 har Børn og Unge iværksat et pilotprojekt, hvor 10 deltagende skoler skal bringes i stand til at anvende it-rygsæk i arbejdet med børn med læsevanskeligheder. It-rygsækken består af en bærbar pc med indlagte støtteprogrammer, som eleverne kan bruge i skolen og i hjemmet. Skrivestøtten og taleaftalen er tilgængelig på alle skolers maskiner. Projektet implementeres på de øvrige skoler over en årrække. Tosprogede elever Århus Kommune har pr. 1. januar 2006 valgt at sprogscreene alle tosprogede børn ved indskrivning til skole, ved skoleskift mellem folkeskoler i kommunen og ved tilflytning fra anden kommune. De tosprogede børn, der vurderes til at have et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog, henvises til anden skole end distriktsskolen. Målet er at sikre alle tosprogede børn den bedste skolegang, og at alle børn kommer i et godt sprogmiljø 22. Otte skoler med mange tosprogede elever har fået status af at være magnetskoler. Skolerne har det særlige fokus at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever gennem et fagligt løft i undervisningen. Tre af disse skoler har en elevsammensætning med mere end 75 % tosprogede og er blevet gjort til heldagsskoler med et udvidet skoletilbud fra kl Heldagsskolerne skal bl.a. medvirke til i højere grad at gøre eleverne studieegnede. Alle tosprogede børn i klasse tilbydes sprogstøtte på modersmålet. I klasse henvender tilbuddet sig til elever med sproglige, faglige eller sociale behov. For de skoler, der ikke selv har modersmålsundervisere, foregår undervisningen på Møllevangsskolens sprogcenter. Hasle og Gellerup biblioteker har i et samarbejde med bl.a. Århus Skolevæsen og Sprogstøtteordningen etableret Projekt læsehunger, som har til formål at øge tosprogede kvinders interesse for at stimulere deres børns sprogtilegnelse via arbejdet med fortællinger og højtlæsning, samt give tosprogede børn gode oplevelser med historier og bøger. Målgruppen er de 4-10 årige børn. I 2007 udarbejder Videncenter for Integration og Sprogstøtte en handlingsplan for en sammenhængende forstærket sproglig indsats fra 0-18 år i Århus Kommune. Indsatsen skal løfte tosprogede børn og unges dansksproglige forudsætninger og dermed deres læringsmæssige forudsætninger på ethvert alderstrin. Læsekonsulenter Århus Kommune har fem læsekonsulenter ansat ved Rådgivning og Specialpædagogik (tidligere PPR). Pr. 1. juni 2006 er der yderligere ansat en læsekonsulent ved Videncenter for Pædagogisk Udvikling til varetagelse af almenområdet. Den forebyggende, foregribende og indgribende indsats Det store fokus på læsning fra nationalt og kommunalt hold har været med til at påvirke skolernes arbejde med læsning. Strukturerede forløb med sproglig opmærksomhed og legeskrivning er blevet en naturlig del af arbejdet i børnehaveklasserne. Forventninger til, hvornår eleverne skal kunne læse, er blevet skærpet. Nogle skoler har etableret Reading Recovery eller lignende forløb ( Læseløft, Tidlig Læsehjælp, En ekstra chance ) for børn i 1. klasse, der ikke er kommet godt i gang med læseprocessen. Virupskolen, Vejlby Skole og Højvangsskolen har i i et samarbejde med JCVU og med økonomisk tilskud fra skoleforvaltningen og PPR gennemført et udviklingsarbejde i Tidlig Læsehjælp inspireret af Reading Recovery. De deltagende lærere har fået en grundig indføring i principperne for Reading Recovery. Formålet har bl.a. været at udvikle elevernes læsning tidligt i skoleforløbet, at henvise færre elever til specialundervisning samt at målrette og effektivisere specialundervisningen. Der sættes generelt tidligere ind med specialundervisning overfor børn med læsevanskeligheder. 22 Reglen om henvisning af skolebegyndere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog gælder ikke på heldagsskolerne, sådan at forstå, at distrikternes egne skolebegyndere ikke henvises med mindre forældrene fravælger distriktsskolen. Reglerne gælder dog fortsat i forbindelse med skoleskift og tilflytning for alle andre end skolebegyndere.

51 SPROG OG LÆSNING 51 Evaluering Som en del af skolernes indsats er evalueringskulturen udbygget. Alle skoler gennemfører KTI (Kontrolleret Tegne-iagttagelse) i børnehaveklasserne, derudover evt. DLB (Dansk Lyd- og Bogstavkendskab) eller starten af IL-basis gruppeprøven. I 1. klasse anvendes almindeligvis IL-basis og OS 64. Nogle skoler anvender i 2. klasse Mini SL. I 3. klasse er det almindeligt at teste med SL 60. På nogle skoler har man herudover faste procedurer for gennemførelse af supplerende pædagogiske prøver længere op i skoleforløbet. En regelmæssig brug af portefølje finder sted i 61 % af alle klasser i danskundervisningen. Portefølje anvendes i dansk i 72 % af klasserne i indskolingen. Derudover anvendes portefølje regelmæssigt i godt halvdelen af alle børnehaveklasser 23. Også andre evalueringsformer, hvor læsning må formodes at indgå, anvendes af skolerne, herunder elevhandlingsplaner, (læse)logbøger og elevsamtaler. En del skoler afholder på de yngste årgange klassekonferencer, hvor bl.a. elevernes læseudvikling drøftes. SFO Nogle SFO er tilbyder lektiehjælp. FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD Nogle klubber tilbyder lektiehjælp. I visse tilfælde udbydes lektiehjælp eller læsning i ungdomsskoleregi. 23 Ifølge undersøgelse af brug af evalueringsredskaber på samtlige skoler i 2006.

52 52 HANDLINGSPLAN FOR BILAG 2 STATUS PÅ LÆSNING PÅ NATIONALT NIVEAU Gennem 1990 erne blev der foretaget en række nationale såvel som internationale undersøgelser, som placerede danske folkeskoleelever langt under det niveau, der fandtes i de nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med (IEA 1991, Nordlæs 1996). Projekt Danlæs (Jørgen Chr. Nielsen, 1999) var en reaktion herpå. Danlæs havde en målsætning om at bidrage til at udvikle den danske læseundervisning, således at andelen af svage læsere kunne halveres i næste årti. Desuden afklarede Projekt Danlæs en lang række mulige forklaringsfaktorer på gode læseresultater. I 2000 og 2003 fulgte OECDs PISA-undersøgelser. Ifølge PISA 2003 placerer de danske elever sig omkring det internationale gennemsnit med hensyn til læsekompetence; bedre end tidligere, men stadig dårlige end en række lande, herunder Sverige og Finland. I PISA konkluderes det, at der er 18 % af de danske 15-årige, som vil få vanskeligt ved at anvende deres læsning som redskab i deres fortsatte uddannelse og arbejdsliv. Ser man alene på de tosprogede elever i København udgør denne gruppe 51 % 24. på klassetrin. Desuden skal hver elev fremover have en elevplan, som bl.a. indeholder oplysning om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Der er indført obligatoriske læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. I foråret 2007 afvikles testen i 8. klasse. I foråret 2008 afvikles testene på samtlige trin. Der er indført afgangsprøve i læsning i 9. klasse. Børnehaveklassen vil fra skoleåret 2008/09 blive obligatorisk, og læseforberedende undervisning foretaget af den kommende dansklærer vil blive en del af undervisningen i børnehaveklassen. Samtidig med, at de sammenlignende undersøgelser har fundet sted, har forskningen i stigende grad interesseret sig for forholdet mellem barnets talesproglige kompetencer og dets skriftsproglige udvikling. I 2005 udkom Danmarks Evalueringsinstitut med rapporten Læsning i folkeskolen indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Evalueringen viser, at skolerne er optaget af at udvikle læseundervisningen, men at der ikke i et tilstrækkeligt omfang inddrages viden fra fx forskning og større undersøgelser i det konkrete arbejde på skolerne. En af evalueringens væsentlige anbefalinger er, at kommunerne bør lave en handlingsplan for, hvordan forskningsbaseret viden i højere grad formidles og anvendes som udgangspunkt for tilrettelæggelse af læseundervisningen. I november 2005 kom Undervisningsministeriet med Rapport fra Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning, som rummer en række anbefalinger til bl.a. skoler og kommuner. I juni 2006 blev det i Folketinget vedtaget at tilføre en ekstra time til faget dansk 24 PISA København, 2004

53 SPROG OG LÆSNING 53

54 Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,0 år Thea 8,10 år

55 Anna 3,7 år Magnus 10,7 år Sara Marie 13,8 år Ida 7,0 år

56 UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: Februar udgave - 1. oplag COPYRIGHT: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling LAYOUT: Århus Kommune Børn og Unge Fællessekretariatet FOTO: Hartmann Schmidt Fotografi TRYK: Århus Kommunes Kopicenter (Opsætningen af net versionen er enkelte steder ændret i forhold til den trykte version) ISBN: