Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Del I. Retskilder

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Del I. Retskilder Kapitel 1. Indledning til retskilder Bogens formål og struktur Bogens formål Bogens struktur Juraens hus Retsvidenskab Retskildelære Retskildebegrebet Retsdogmatik De lege lata Retspolitik Komparativ ret Retshistorie Retssociologi Retssystemet Offentlig ret Privatret Den juridiske arbejdsplads Faktum, retsfaktum, jus og retsfølge Retskildelære og retsdogmatik i et evolutionært, internationalt og europæisk perspektiv Dynamikken i retssystemet Kilder og metode i videnskabeligt arbejde Betydningen af videnskabelige spørgsmål Samfundsvidenskabens felt Juridisk informationssøgning EU s retskilder

2 Folkeretlige kilder Danske kilder Uskrevne kilder Kapitel 2. Regulering Indledning Begrebet regulering Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer) Kompetencenormer Pligtnormer Normer, regler, principper, regeren (governance), mv Retsregler Retsprincipper Afvejningsnormer Monisme og dualisme Det danske reguleringshierarki Den danske forfatning. Grundloven De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt Den lovgivende magt Den udøvende magt Den dømmende magt Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole Traktat- og grundlovsændringer Almindelig lovgivning Forskellige typer lovgivning Lovgivningsprocessen Sagkyndige udvalg Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen Behandling i Folketinget Forarbejder (motiverne) Bemærkninger til lovforslag Lovens stadfæstelse og kundgørelse Lovtidende Lovbekendtgørelser Ministerialtidende Retsinformation

3 Andre lovsamlinger og lovkommentarer Loves opbygning Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence Administrative forskrifter Bekendtgørelser Cirkulærer Andre administrative retsakter, herunder ikkebindende regulering Findesteder for administrative forskrifter EU-regulering Den historiske udvikling Generelt Baggrund: 2. verdenskrig EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002) EØF- og EURATOM-Traktaterne Den Europæiske Fælles Akt Maastricht-Traktaten Amsterdam-Traktaten Nice-Traktaten Den ikke gennemførte forfatningstraktat Lissabon-Traktaten EU s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd Rådet Kommissionen Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender EU-Domstolen Retskilderne i EU EU s traktatgrundlag i TEU og TEUF Chartret. Grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten Bindende sekundærregulering Forordninger Direktiver Afgørelser Andre bindende retsakter

4 Forarbejder til sekundærregulering Ikke-bindende EU-ret. Soft law Henstillinger og udtalelser Nye styreformer Europa 2020-strategien EU-rettens virkning i national ret Direkte virkning Forrang EU-konform fortolkning Effektiv judiciel beskyttelse Medlemsstaternes erstatningsansvar Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret Lovgivning og bindende administrative forskrifter Nationale lovforarbejder Doms- og administrativ praksis Kollektive overenskomster Generalklausuler Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove? Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres? Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver Folkeretlig regulering Folkeretssubjekter Generelt om folkerettens kilder Art. 38 i statutten for Den Internationale Domstol Wiener-konventionen om traktatretten Begreber Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør Interne nationale regler vedrørende kompetence Jus cogens EMRK og EMD Folkeretlige regler indgået i EU-regi Traktater med tredjelande EU s og Medlemsstaternes traktatkompetence Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU

5 4.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser Den folkeretlige opfyldelsespligt Særlig inkorporering. Danmark som folkeretssubjekt Omskrivning eller inkorporering i originaltekst Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen Folkeretlig soft law Kapitel 3. Praksis og uskreven ret Indledning Domspraksis. Præjudikater Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi Danske judicielle afgørelser Præjudikatvirkningen af EU-domme Præjudicielle afgørelser Hvem kan spørge? Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF? Hvornår er der pligt til at spørge? Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om? EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole I forhold til EU-Domstolen selv Udtalelser fra generaladvokaterne EU s betydning for præjudikatdannelsen på nationalt niveau Folkeretlig domspraksis Domstolenes offentlighedsstrategi EU s offentlighedspolitik Danske klagenævns offentlighedspolitik Danske domstoles offentlighedspolitik Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstategi Aktindsigt i domme efter retsplejeloven Fortolkning af præjudikater Administrativ praksis Praksis fra almindelige forvaltningsmyndigheder Praksis fra administrative klagenævn og lignende

6 4. Folketingets Ombudsmand Juridisk forskningspraksis som retskilde Retssædvaner og kutymer Begreb Betingelser for at der foreligger en retssædvane Almindeligt, stadigt og længe Følelse af forpligtelse Personkreds. Kendskab til sædvanen Rimelighedscensur Retsområder, hvor sædvaner/kutymer spiller en stor rolle Folkeretlige sædvaner EU-retlige sædvaner Aftalepraksis Aftaleregulering Kontraktregulering inter partes Den historiske baggrund Europæisering af kontraktretten i EU-regi Deklaratorisk og præceptiv lovgivning Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler Kontraktkoncipering Eksempler på uniforme kontraktdokumenter og lignende Virksomheders kontraktpraksis. Forholdet til andre end parterne i kontrakten Selv- og samregulering Almindelige retsprincipper Ændring i retskildestruktur: Gradvis kodifikation af grundlæggende rettigheder Anvendelsesområde Forholdets natur Hvad er forholdets natur? orholdets natur som fortolkningsbaggrund Forholdets natur som selvstændig retskilde Betydningen af forholdets natur Sager med folkeretlige elementer Sager med EU-retlige aspekter Forholdets natur i den juridiske litteratur Ændrede systematiske snit

7 Kapitel 4. Retsdogmatisk fortolkning Indledning EU-konform fortolkning EU-Domstolens praksis Hjemmel for pligten til EU-konform fortolkning Hvem har pligt til EU-konform fortolkning? Hvilke dele af EU-retten og national ret er omfattet? Virkning i forhold til private og det offentlige Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EUkonformt? Grænser for pligten til EU-konform fortolkning Almindelige retsprincipper Contra legem Konsekvenser af pligten til EU-konform fortolkning Danske domstoles brug af EU-konform fortolkning, særlig Højesterets anvendelse af princippet i ferielovsagen og Ajossagen Ferielov-sagen EU-regler om ferie Den danske ferielovsag Statsligt erstatningsansvar Ajos-sagen Ordlydsfortolkning Flere samtidig gyldige sproglige versioner Sammenligning af de sproglige versioner Særlige begreber Ikke autentiske tekster Menneskerettigheder Internationale handelsforhold Placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst Præciserende fortolkning Indskrænkende fortolkning Udvidende fortolkning. Analogi Modsætningsslutninger Forholdet mellem EU-ret og national ret Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret

8 4.7. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.) Lex superior-princippet Grundloven Bekendtgørelse Cirkulære EU-ret Folkeret Lex specialis-princippet Lex posterior-princippet Andre tilfælde Fortolkning ud fra retssystemet som helhed Hensyn til rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet Hensyn til den sociale, tekniske og lignende udvikling Fortolkning i lyset af alle relevante bestemmelsers formål. Teleologisk fortolkning Subjektiv fortolkning Danske domstoles praksis Argumenter for og imod at bruge forarbejder Forarbejder til EU-retlige regler Implementering af EU-regler gennem forarbejder Internationale forarbejder Efterarbejder og lex futura Objektiv formålsfortolkning (teleologisk fortolkning) Områder hvor der i særlig grad fortolkes objektivt Fortolkning af love med international baggrund Ældre teori CISG Komparativ metode Del II. Retsteorier Kapitel 5. Introduktion til retsfilosofi Indledning Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi Videnskabsteori Filosofi Platons hulelignelse Aristoteles Aristoteles opdeling i viden og retsvidenskaben

9 Aristoteles og lovgivningen Retsfilosofi Retsfilosofiens forandring over tid Definition af retsfilosofi Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab Juraens hus, stueetagen og retsvidenskaben Første sal og retsfilosofien En suite metaforen og retsteorierne på 1. sal Fag-reflektivt perspektiv Historie og retsfilosofi Romerretten Dansk oldtid Kanonisk ret Den danske middelalder Renæssancen Reformationen og kirken Reformationen og universitetet Reformationen og domstolene Enevælden og Danske Lov Oplysningstiden Grundloven Retten i dag Retsfilosofiens udvikling og retninger Kritiske retsteorier Kønsperspektivet på retten Retsøkonomi Andre kritiske retsteorier Nyere dansk retsfilosofi Opsummering Kapitel 6. Naturretten Indledning Naturretten som retsfilosofi Naturrettens oprindelse Den babylonske lov Code Hammurabi Platon og Aristoteles Stoikerne og romerne Den kristne naturret Katolicismen og kanonisk ret Kanonisk ret

10 Skolastisk naturret Thomas Aquinas Naturrettens grundelementer Normsystemets retlige gyldighed Overnormen Relativ og hypotetisk naturret Overnormen a priori Ugeografisk overnorm Naturrettens grundproblem Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede Monarkiernes sammenbrud Samfundskontrakten Frihed og lighed Montesquieu Overgangen til retspositivismen Det positivistiske gældebegreb Lovpositivisme Den moderne vestlige naturret efter 2. verdenskrig Nürnberg Nutidens naturretlige teorier Den moderne naturret og moderne retfærdighedsteori Dworkin, Weinberger og Hart Dworkin Weinberger Hart Lissabon-traktaten som vor tids naturretlige kodifikation Opsummering Kapitel 7. Hermeneutik Indledning Reformationen Luther Det 19. århundrede Schleiermarcher Hermeneutikkens to retninger Hermeneutik som fortolkningslære Hermeneutik som videnskabsteori Hermeneutikkens principper Helhed og del Forforståelse Den hermeneutiske cirkel Hermeneutikkens tre grundelementer

11 4. Juridisk-hermeneutisk-cirkel Hermeneutik som retsteori Et eksempel på hermeneutisk fortolkningsstil Opsummering Kapitel 8. Retspositivisme Indledning Engelsk retspositivisme i det århundrede Befalingsteorien Utilitarismen Tysk retspositivisme Kants rets- og moralfilosofi Den historiske skole Dansk teori i det 19. og tidlige 20. århundrede Kelsens rene retslære Den rene retslæres videnskabsteoretiske udgangspunkt Forholdet mellem ret, moral og det faktiske (empiriske) i den rene retslære Den rene retslæres hovedproblemer Den rene retslæres adressater Statiske og dynamiske normsystemer i den rene retslære Kriteriet for en norms gyldighed i den rene retslære Den rene retslæres grundnorm Retssystemet i den rene retslære Ret og stat i den rene retslære National ret og folkeret Harts retsteori Ordinary-language The gun-man model Primary and secondary rules (pligtnormer og kompetencenormer) »Rule of recognition«og gyldighed.»soft positivism« Interne og eksterne synsvinkler. Gyldighed og gælden (social effektivitet) Harts og Dworkins diskussion om Rules og Principles Institutionel retsteori Institutionel teori i jura, samfundsvidenskab og økonomi Formålet med institutionel retsteori Institutionelle fakta og»rå fakta Sande sætninger i institutionel retsteori

12 7.5. Institutionel retsteori og begrebet gyldig ret Kritisk retspositivisme Rettens to ansigter Gyldighed og gælden Rettens lagdeling Kritisk potentiale Forholdet til EU Retspositivisme og realistisk retsteori Kapitel 9. Realistisk retsteori Indledning Grundlaget for de realistiske retsteorier Axel Hägerström Ideologisk og behavioristisk realisme Retsrealismen og retsidealismen Alf Ross og realistisk retsteori Alf Ross og gældebegrebet Alf Ross og retsnormerne Forholdsnormer og kompetencenormerne Alf Ross og prognoseteorien Alf Ross og retskilderne Sammenhængen i retssystemet Verifikation Alf Ross og retspolitik Alf Ross analyse af retsinstitutter Kritik af Ross Nutidig tilgang til Alf Ross Eckhoffs retskildelære Amerikansk realistisk retsteori Empirisk retsrealisme Opsummering Kapitel 10. Kønsperspektiv på retten Indledning Forskellige kønsperspektiver Kønsperspektiver i tilgrænsende fag som sociologi og økonomi Kønsforskning inden for juraen Integrering af køn i den retlige selvforståelse

13 2.4. Den sociale konstruktion af køn på individ- og institutionelt niveau Hvad er kønsligestilling? Europarådets definition: Lige synlighed, lige indflydelse og lige deltagelse Ligestillingsbegrebet i EU- og EUF-traktaterne Ligestillingsbegrebet i regler, der forbyder forskelsbehandling pga. køn Direkte forskelsbehandling Indirekte forskelsbehandling Kønschikane Sexchikane Formel og materiel (reel) ligestilling. Positiv særbehandling EU s ligestillingsstrategi i Kønsneutral overflade, men hverken formel eller reel ligestilling Empiriske studier af kvinder i bestyrelser Stereotype kønsroller. CEDAW Køn som relevant kriterium Kønsmainstreaming/integrering af kønsligestillingsperspektiver Begreb Metoder R-metoden Statistiske, sociologiske og retssociologiske undersøgelser Law and Economics Dynamisk perspektiv Integrering af et kønsligestillingsperspektiv i alle retskilder Af områdets almindelige aktører Almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder Regulering (lovgivning i vid forstand) Retspraksis Domstolene har efter art. 8 TEUF på EUregulerede områder pligt til at søge at fremme ligestilling ved deres fortolkninger Judiciel aktivisme fra bunden af domstolshierarkiet

14 Fører et kønsligestillingsperspektiv til, at der lægges større vægt på materiale fra bunden af domstolshierarkiet? Den juridiske litteratur, forholdets natur og lignende Forholdets natur som værdistandpunkter Stereotype kønsroller i den juridiske litteratur Kønsligestilling som en overset, glemt eller fravalgt dimension Eklektisk brug af retsteorier Professionsbindingen og kønsskævheden i realistisk retsteori Domstolenes kønssammensætning Afrunding Kapitel 11. Retsøkonomi Indledning Retsøkonomiens analyseniveau Retsøkonomi og retsvidenskab generelt Retsøkonomi er økonomisk videnskab Retsøkonomi: Forklaringsredskab og supplement til den juridiske videnskab Økonomisk metodologi og forskellige økonomiske teorier Klassisk økonomisk teori Neoklassisk teori Nyttebegrebet Institutionel teori Retsøkonomiens analyseenhed Samfundsniveau og kontraktniveau Markedsøkonomi og social markedsøkonomi USA og EU i økonomisk teori EU og social markedsøkonomi USA og markedsøkonomi Analytisk perspektiv Retsøkonomi og retsfilosofien Common sense ctr. økonomisk teori Richard A. Posner Realistisk retsteori og retsøkonomi EU-retten og økonomi Økonomiske betragtninger i retsvidenskaben Økonomiske formål med juridiske regler Den erhvervsjuridiske metode

15 6. Generelt om retspolitik Retspolitik som videnskab Retsdogmatik og retspolitik Retspolitiske diskussioner Videnskabelig retspolitik via retsøkonomi Retspolitiske analyser og økonomisk teori Retspolitik og økonomisk teori i integrerede analyser Regulering og økonomisk konsekvensvurdering Retsøkonomi og komparativ ret Komparativ juridisk og retsøkonomisk metode Det videnskabelige spørgsmål Spørgsmålets (problemformuleringens) betydning Samfundsvidenskabens felt Samfundsvidenskabelig analyse Kort om den juridiske analyse i projektet Kort om den økonomiske analyse i projektet Kvalitativ/kvantitativ mv Kort om den integrerede analyse i projektet Opsummering Kapitel 12. Europæisk realistisk retspositivisme Indledning Retten som system i EU EU-udviklingen som udfordring til retsfilosofien Ret uden forankring i en nationalstat Ændret rollefordeling mellem centrale aktører (lovgivere, domstole, m.fl.) Svækkelse af nationale lovgiveres rolle Svækkelse af top-domstoles rolle Svækkelse af visse retskilder Retskilder og gældebegrebet i europæisk realistisk retspositivisme Syntese Retskildedefinitionen Gyldighedsbegrebet (gældende ret) Om Ajos-sagens udfald er gyldig (gældende) ret Retsteoretiske samspil mellem EU-ret og national ret Retspositivismen Naturretten Institutionel retsteori Kelsens rene retslære

16 Dowrick og Hart Alf Ross Europæisk realistisk retspositivisme Europæisk realistisk retspositivisme og European New Legal Realism Konklusion Bibliografi Stikordsregister

17 Forord Forord Forord Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø&Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder, EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og juridisk forskningspraksis samt uskreven ret) almindelige retsprincipper og forholdets natur. I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning (også kaldet juridisk metode) og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behndles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og virdereuviklet i critical legal positivism og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese af retspositivismen og Ross realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse, der behandler national ret, EU-ret og folkeret som et integreret enhedssystem, finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan 21

18 Forord anses for gyldig ret (gældende ret), at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere. I tilfælde, hvor der ikke er det, er retsstillingen uklar. Regulering kan gennembrydes af praksis og ingen af de juridiske praksisformer har forrang for de andre. 5.-udgaven er væsentligt omarbejdet i forhold til tidligere udgaver. Kapitel 2 og kapitel 6 i 4.-udgaven er helt udgået. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Frederiksberg, juli 2017 Christina D. Tvarnø & Ruth Nielsen 22