Virksomhedsforløb, der bliver til job

Transkript

1 Virksomhedsforløb, der bliver til job Fra Udsat til Ansat 28. februar 2017

2 Kort om undersøgelsen Virksomheder, der har ansat tidligere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i varige job Hvad har været med til at få ansættelsen til at lykkes? Hvad modvirker ansættelsesforløbet? Virksomhedernes fortællinger og perspektiv Formål Hvad er afgørende for, at virksomheder ansætter mennesker på kanten og fastholder dem i job? Data og undersøgelse 66 virksomheder kvalitative interviews Ansættelse uden tidsbegrænsning Bred fordeling på brancher, størrelse geografi, ejerforhold Hvem Væksthuset finansierer Metropol har undersøgt og analyseret Hjælp fra VIA - Århus

3 Virksomhedsforløb, der bliver til job Støttet ansættelsesforløb Kontakt Se-hinanden-an (betalt tilpasning) Ansæt-telse Et grundigt og konkret match mellem borger og virksomhed er en afgørende forberedelse for et godt ansættelsesforløb Virksomhed og borger Ser hinanden an Lærer hinanden at kende Opbygger tillid Opbygger sociale og faglige kompetencer gennem fleksibelt langvarige forløb i samme virksomhed Ansættelse kan ske, når tilstrækkelig læring og tilpasning er på plads Og når der er en jobåbning Langvarige forløb, 1-2 år (½-3 år) Kontinuitet: Samme virksomhed hele vejen igennem Gensidig læring og tilpasning i det samme miljø

4 Institut for Socialt Arbejde Mikkel Bo Madsen Tab af læring og mening ved serier af korte forløb Kæde af serielle virksomhedsplaceringer Læring Læring Læring Læring Læring

5 Økonomiske fordele for virksomhederne ved støttede ansættelsesforløb Markedsbaseret ansættelsesforløb Kontakt Ansættelse Tilpasning Virksomhedens økonomiske forpligtelse Støttet ansættelsesforløb Kontakt Se-hinanden-an (betalt tilpasning) Ansæt-telse Er ansættelsen lykkedes?

6 Hvorfor deltager virksomhederne?

7 Hovedpointer Alle undersøgelsens ansættelser bygger på (fleksibelt) langvarige lære- og tilpasningsprocesser i den samme virksomhed (1-2 år er ikke ualmindeligt) Støttede forløb med kvalificeret støtte fra jobcenter/anden aktør Faglig læring, social læring, optagelse i fællesskaber Arbejdsmarkedsparathed skabes på virksomhederne Virksomhederne oplever både økonomiske og sociale gevinster ved at ansætte udsatte borgere, når forløbene tilrettelægges godt Hver af disse pointer rummer en række udfordringer til den gængse praksis i de danske beskæftigelsesrettede indsatser for udsatte grupper

8 1. Ledelse har handlet alt for meget om strukturer, medarbejdersamtaler, taler om strategier og præsentation af jobcentrets performance 2. Ledelse har handlet alt for lidt om faglig stillingtagen til medarbejderne hvad udgør en dygtig medarbejder, hvornår lykkedes den enkelte hvad skal der til, for at få et godt samarbejde med en virksomhed og en borger? FAGLIG 3. Det kræver en aktiv forholden sig til ikke bare hvad der skal samtales om, men i ligeså høj grad et hvordan skal vi samtale, arbejde med motivation, præsentere indsatser m.v. 4. Der skal måske være et lille opgør med den rendyrkede metodefrihed: Det er individuelt, og det virker altså for mig STRATEGISK? DRIFT 5. Vi som ledelse skal turde og ville tage en normativ (gerne med afsæt i resultater) stillingtagen til hvad vi mener er en bedre vej PERSONALE 6. Udfordringen er imidlertid, at ledelse, der går tættere ind i det faglige rum, bliver overordentligt vanskeligt, hvis afsættet er bagudvendt. Der var noget, man burde have gjort anderledes 7. Det er i sagens natur ikke motiverende at arbejde med det man har gjort, de valg man har truffet Det er grundlæggende mere motiverende at arbejde med det, jeg kan påvirke, det jeg kan ændre 8. Hvis vi skal gå længere ind i det faglige rum og reelt arbejde med faglige udvikling af den enkelte medarbejder, så er det vores opfattelse, at det i nogen grad kræver, at ledelsen arbejder med hvad medarbejderne har tænkt sig at gøre i stedet for hvad de har gjort HVAD HVORDAN

9 Den sociale rodfæstelse Et menneske er rodfæstet i kraft af sit virkelige, aktive og naturlige medlemskab af en gruppe, der bevarer og videregiver fortidens skatte til sine medlemmer og til en vis grad forudføler fremtiden. (Simone Weil, Rodfæstelsen, p.51) Stedet for rodfæstelsen er vigtig geografi, landskab, byrum og erhverv Historien er vigtig skikke, opførsel, forestillingen om det gode liv Aktiviteten i det gode liv er vigtig arbejde, professionalisme, udsyn Fælleskabet er vigtig også selvom det er flygtigt i tid og rum Investering i fremtidens arbejdskraft er ikke kun et beskæftigelsespolitisk anliggende, men ligeså meget og mere et erhvervspolitisk anliggende. Fremtidens kompetente forandringsagenter i kommunerne udviser praktisk visdom i faciliteringen af at virksomhederne er civilsamfundets dynamoer. Fordring af lederadfærd helt ud i frontlinjen er afgørende! Meningsfulde match indebærer at potentialer optimeres. Virksomhedernes rodfæstelse er nøglen til arbejdskraftens rodfæstelse. 9

10 Beskæftigelsestræf 17 Rend mig i traditionerne

11 MOGENS 55 år Nyligt skilt, bor alene Kvartalsdranker de seneste 25 år Har arbejdet som ufaglært hele livet Senest sygemeldt med en arbejdsskade Blev afskediget under sygemeldingen Har mistet retten til sygedagpenge Har opbrugt sin ret til dagpenge og er nu røget ud af dagpengesystemet Med de rette skåneforhold kan han stå til rådighed på fuld tid Beskæftigelsestræf 17 Rend mig i traditionerne