Status for gæsteprincippet efter Vintapperrampe-sagen. Tag vinteren i hånden. Flere og bedre tog for samme penge. Spredertest - klar til brug

Transkript

1 Tag vinteren i hånden Flere og bedre tog for samme penge Status for gæsteprincippet efter Vintapperrampe-sagen Spredertest - klar til brug

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 90 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 600,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 925,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. Månedens synspunkt 3 Togfonden DK giver nye rejsemuligheder Vintertjeneste Freddy Knudsen 4 Tag vinteren i hånden 42 Turbulens og saltfordeling bag saltbiler 48 Banebrydende værktøj tilpasser saltspredning til lokale forhold 54 Tømidler på glatis 58 "Servicering af Vintermateriel" flytter initiativet ud til entreprenøren Vejbelysning Kåre Fredsted, Tim Larsen 8 Få herredømmet over vejbelysningen 18 Store energibesparelser med intelligent lysstyring 22 Tilstandsvurdering af vejbelysningsmater i Aarhus Kommune 30 Tid til status - LED før nu og efter 52 Individuel styring af belysning kan give store besparelser 56 Spredertest - klar til brug Kollektiv trafik Svend Tøfting 12 Flere og bedre tog for samme penge 16 Fremkommelighed der virker 24 Op og ned om rejsekort 32 Passageren har altid ret 40 Busfremkommelighed - en nytænkende og systematisk tilgang 45 Foranalys af Aalborg Letbane 60 Den samlede rejse Diverse 21 Rundkørsler kontra signalanlæg 26 Nye cykelforbindelser i København 36 Kan man planlægge for cyklisters oplevelser på ruten? 50 Status for gæsteprincippet efter Vintapperampe-sagen 62 Kalenderen 63 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

3 Månedens synspunkt Af transportminister Pia Olsen Dyhr Togfonden DK giver nye rejsemuligheder Gode og hurtige togforbindelser spiller hver dag en stor rolle i mange danskeres liv, når de skal på arbejde, i skole eller til fritidsinteresser. Derfor arbejder regeringen for at realisere en ny togfond, der skal give markant hurtigere rejsetider på togrejser i hele Danmark. Forbedringerne skal opnås ved hjælp af hurtigere togmateriel, optimerede køreplaner og en udbygget infrastruktur. Visionen er et sammenhængende togsystem, hvor der er kort omstigning til andre tog. Med Togfonden DK vil visionen om en Timemodel blive realiseret, ligesom hele hovednettet vil blive elektrificeret. Timemodellen betyder 1 times rejsetid i tog mellem København-Odense, Odense- Esbjerg, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Parallelt med disse tog kører andre Intercity- og regionaltog, som betjener de mellemliggende stationer. Med den nye Vejle Fjord bro og den ny bane mellem Hovedgård og Hasselager udbygges banekapaciteten i Østjylland markant. Dette gør det muligt at etablere en hyppigere regionalbetjening fra Aarhus til Trekantsområdet. Timemodellen vil være til gavn for hele landet, fordi den har et stort opland. Med direkte tog eller ved skifte én gang undervejs kan man næsten fra alle stationer få en andel i rejsetidsgevinsterne. Fra Sønderborg kan man eksempelvis komme til Odense på 1 time og 45 minutter og spare over en halv time sammenlignet med i dag. Og tager man hele turen fra Aalborg til København er tidsbesparelsen helt oppe omkring halvanden time. Med de hurtigere rejsetider vil de nuværende passagerer få tidsbesparelser på op mod 9 millioner timer årligt. Og de nye højhastighedstog gør det langt hurtigere at hoppe på toget frem for at tage bilen på rigtig mange strækninger. Det bliver næsten en time hurtigere at køre i tog fra Esbjerg til København frem for selv at sætte sig bag rattet. Den forbedrende rejseoplevelse vil give mange flere togpassagerer i fremtiden, og trafikken mellem timemodelbyerne forventes at blive fordoblet. Det svarer til, at der vil være cirka flere daglige rejsende mellem timemodelbyerne i 2030, og af denne trafikvækst forventes en fjerdedel at være overflyttet fra biltrafikken. Det skaber samtidig mere plads på vejene, og Togfonden kan derfor være med til at løse nogle af de problemer med trængsel, som vi kender i dag. Trafikvæksten skal håndteres af nye eltog samt hurtigere og mere stabil drift, for Togfonden DK vil også betyde, at hele hovednettet på den danske jernbane vil være elektrificeret i midten af 2020 erne. Når vi får el-tog i stedet for dieseltog vil stort set hele DSB s udledning af CO 2 forsvinde, og vi kan fremover købe gennemprøvede standard el-tog i stedet for at begive os ud i togeksperimenter som IC4. Det betyder, at vi fremover kan køre med moderne, klimavenlige el-tog på store dele af det danske jernbanenet. De nye investeringer vil betyde den største forbedring for de danske togpassagerer siden åbningen af Storebæltsbroen i 1997, og det vil samtidig betyde, at Danmark kommer med på det europæiske højhastighedskort. Projekterne i Togfonden DK forventes at kunne stå klar i midten af 2020 erne. Med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i 2018 er Timemodellen allerede godt på vej. < TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 3

4 VINTERTJENESTE Tag vinteren i hånden Nu er det muligt at tjekke vintertrafikinformationerne fra Vintertrafik.dk via en app. App en giver mulighed for at få et hurtigt overblik over vintervejene, inden man sætter sig ud i bilen. Sine Dyreborg, AC-medarbejder, Vejdirektoratet sjl@vd.dk Figur 2. Glatførevisning med farver på veje. Figur 3. Slidebar trukket helt op og meldinger vises i tekstform. Figur 1. Opstartsskærm. Vintertrafik som app Hjemmesiden Vintertrafik.dk anvendes flittigt hver vinter, og især når der har været snefald, kigger brugerne på hjemmesiden op mod gange i døgnet. Flere og flere ønsker dog at tilgå vintertrafik.dk fra en mobiltelefon, og det har ikke været den mest brugervenlige oplevelse indtil nu. Derfor besluttede Vinterinformationsgruppen, som har repræsentanter fra Vejdirektoratet, kommunerne, DMI og P4 Trafik, at udvikle en Vintertrafik app, der skal gøre det let og enkelt for trafikanterne at få overblikket over vintervejene. Beslutningen om at udvikle en Vintertrafik app blev taget i foråret 2013, og det sidste halve år har stået på et intenst, men spændende udviklingsarbejde i samarbejde med firmaet Appworkers. Funktionalitet og design skal være i orden, og performance er også ekstremt vigtig. Det er vigtigt, at app en er hurtig, ellers risikerer man, at brugerne fravælger app en. Vejdirektoratet udviklede derfor først en kortapplikation, som gør at Geodatastyrelsens kortgrundlag kan fungere let og hurtigt på Vintertrafik app en. Desuden skal alle datakilder spille sammen, og sidst men ikke mindst er der 4 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

5 brugt mange kræfter på at brugerteste og teste for fejl. App en blev klar til vintersæsonen og blev lanceret d. 7. oktober. App en indeholder følgende informationer: Glatføre Seneste saltning Trafikmeldinger Live billeder fra webkameraer Temperaturmålinger af vej og luft Vindretning og styrke. Som udgangspunkt starter app en op med et kortudsnit, der hedder Min Position. Kortudsnittet kan zoomes helt ind til de veje, man er i nærheden af, eller zoomes at der er en glatføremelding (rød), at der er normalt føre efter årstiden (grøn) eller at der ikke er en aktuel melding (grå). Desuden kan man via tryk på ikoner på kortet få en detaljeret beskrivelse i en pop-up. For at gå videre til næste emne Saltning skal man trykke på ikonet til højre i den hvide bjælke, og herefter kan man ligeledes gå videre til trafikmeldinger, webkameraer, temperaturer og vind, for herefter at komme tilbage til glatførevisningen. Nederst i app en findes en slidebar, som altid kan trækkes op. Under slidebaren kan man finde meldinger i tekstform. Figur 3 viser fire menuer, som kan foldes ud. Vintermelding er udfoldet, og det er muligt at 2. Saltning På figur 4 vises seneste saltning også med farver på vejene og ikoner. Rød vej angiver, at saltning eller snerydning er i gang, gul vej angiver, at der er saltet inden for seneste 12 timer, mørkegrøn angiver, at der er saltet inden for de seneste 48 timer, lysegrøn angiver, at saltning er foretaget for mere end 2 døgn siden og endelig viser grå, at der ikke er en melding. 3. Trafikmeldinger Trafikmeldingerne udsendes af Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) døgnet rundt. T.I.C. melder blandt andet om uheld, tabt gods, kødannelser, spærringer og hændelser. Desuden melder T.I.C. om kraftig blæst, sne- og isglatte veje, samt ekstreme vejrforhold, der kan påvirke trafikken, det kan fx være, at politiet fraråder al unødvendig udkørsel pga. snestorm. Meldinger om vejarbejder indgår ikke i app en. T.I.C. indgår i et samarbejde med en lang Figur 4. Seneste Saltning vist som ikoner på kort og farvede veje. Figur 5. Trafikmeldinger vist som ikoner på kort og tekstmelding under slidebar. Figur 6. Webkameraer vist som ikoner på kort og live billeder under slidebar, der er trukket halvvejs op ud til at dække hele Danmark. Man kan i menuen selv definere sine områder enten ved at vælge en kommune eller selv vælge et kortudsnit. Et selvvalgt kortudsnit kan være ruten til og fra arbejde og så kan man kalde kortet fx Min vej til arbejde. I menuen er det enkelt at skifte mellem de kortudsnit, som man har prædefineret. Visning af app ens seks emner 1. Glatføremeldinger På figur 2 vises glatføresituation for et selvvalgt område Min vej til arbejde. På kortet vises farver på vejene, som angiver, orientere sig på 3 niveauer statsveje, primære veje og andre veje. Bemærk at teksten er en sammenfatning af de meldinger, der er på det valgte kortudsnit. På figuren vises en rød trafikmelding, som indikerer, at der er kommet to nye meldinger. række samarbejdspartnere, som leverer informationen til T.I.C. Samarbejdspartnerne er blandt andet politiet, vej- og trafikrapportører, kommuner, redningstjenester og almindelige trafikanter, der ringer Se figur Webkamera På figur 6 vises webkameraer som ikoner på kort, men også eksempler på tre webkameraer i området. Tryk på et webkamera-ikon, og webkameraet kommer i stort format. Billederne er live og opdateres ca. hvert 20 sekund. Der er godt 200 webkameraer i hele TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 5

6 Figur 7. Temperaturer i Odense med slidebar trukket halvvejs op. Figur 8. Vindmålestationer i Danmark. landet. Statistikken viser, at webkamerabillederne anvendes flittigt, når der er snestorm eller ekstremt dårligt vejr. 5. Temperaturer Vej- og lufttemperaturer vises på kortet i form af ikoner. Der er målestationer ca. 400 steder i landet. Under slidebaren fås en tekstmelding. Se figur Vind Vindikoner på kortet angiver vindhastighed i m/s samt vindretning. Der er ca. 30 vindmålestationer i landet. Se figur 8. Hvor kommer vinterinformationerne fra Vejdirektoratet og 86 af landets 98 kommuner laver indmeldinger til Vintermansystemet, der udsender meldingerne på Vintertrafik.dk i perioden 1. oktober til 30. april. På figur 9 vises med grønt alle de kommuner, der meldte sidste sæson. De gule kommuner vil melde fremover, mens de hvide kommuner ikke melder. Indmeldingen foretages let via internettet og er ganske gratis. Vejdirektoratet har en vintercentral i Aalborg, som sikrer udkald til saltning og snerydning i hele vinterperioden til statsvejnettet, og sammen med kommunerne melder de dagligt til Vintermansystemet. Brug af app en Visning af glatføre og seneste saltning som farvede veje på kort indeholder en stor mængde data, fordi detaljeringsgraden er relativt høj. App en er optimeret til iphone 5 og de nyeste android modeller. På ældre modeller er farverne på vejene slået fra ved opstart af app en for at undgå, at de tunge data gør den langsom. Brugeren kan selv aktivere og deaktivere farverne på vejene igen i menuen. App en kan sagtens bruges uden brug af farver på vejene, i og med at man altid kan tilgå meldingerne i tekstform ved enten at trykke på ikonet på kortet eller ved at hive slidebaren op. App en skal anvendes inden kørslen, da den ikke beregnet til brug under kørslen. Erfaringer viser, at så snart frosten banker på og vintermeldingerne kommer i gang, så stiger behovet for at være informeret om veje og vejr. Med den nye app er det nu blevet let at tage Vintertrafikken i hånden og efterfølgende komme sikkert frem. App en er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med kommunerne. App en er gratis og kan downloades fra App Store eller Google Play. < Figur 9. Alle grønne kommuner laver vintermeldinger til app en. 6 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

7 AkzoNobel vejsalt: Når hvert gram tæller Når det gælder vedligeholdelse af vinterveje, kommer sikkerhed først. Derfor er vejsalt fra AkzoNobel det ideelle valg. AkzoNobel vejsalt er en ensartet finkornet vakuum salt, som er særdeles effektiv. Vakuum salt opløser hurtigere og bedre end de grove salttyper, fordi det består af finere korn. Den homogene fine kornstørrelse sikrer, at saltet absorberes hurtigt. De fugtige korn bindes øjeblikkeligt til overfladen, så snart de kommer i kontakt med vejen. Resultat er, at saltet forbliver på vejen og ikke går tabt i vejsiden. Derfor kan man med et effektivt spredemønster, spare % på saltforbruget, sammenlignet med groft salt. Med AkzoNobel vejsalt, er du garanteret et effektivt spredningsmønster og fremragende klæbning af saltet på vejoverfladen, så der i sidste ende, er behov for mindre salt. Dette gør spredningen mere omkostningseffektiv og mere miljøvenlig. AkzoNobel vejsalt giver fremragende værdi for pengene. Information: www. Vejsalt.com Bestilling: Vejsalt@Akzonobel.com Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej Mariager Tlf TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 7

8 VEJBELYSNING Få herredømmet over vejbelysningen Konkurrenceudsættelse og indarbejdelse af dynamisk faldende priser på LED-armaturer i udbudsmaterialet samt integrering af både drift og renovering kan give kommuner helt nye muligheder for besparelser og fornyelse af vejbelysningen på samme tid. Af Allan Ruberg, ÅF Lighting alr@afhh.dk Andreas Christensen, Horten ac@horten.dk Mange danske kommuner har ufrivilligt forsømt at holde deres vejbelysningsanlæg opdaterede og vedligeholdte. Det giver et stort investeringsefterslæb, som dog på flere måder kan vise sig at være gavnligt. For det første fordi LED-teknologien nu giver store energibesparelsesmuligheder, som ikke var tilgængelige for bare få år siden, og for det andet fordi drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres betragteligt på grund af længere levetider og længere serviceintervaller. Skal kommunerne høste disse økonomiske gevinster og energibesparelser fra LED-teknologien, er det nødvendigt at få herredømmet over belysningsanlæggene. Som situationen er nu, er der en lang række kommuner, der betaler for drift og vedligeholdelse af belysningsanlæg, som de ikke selv ejer. Første skridt for disse kommuner er at overtage ejerskabet og sætte drifts- og vedligeholdsopgaven i udbud. Fordelen ved at overtage ejerskabet er, at det giver en fleksibilitet til at vælge nye løsninger og til at sikre, at belysningsanlæggene understøtter Figur 1. Udfasning af ineffektive kviksølvlyskilder medfører at en række gamle armaturer skal udskiftes over hele landet. Typisk er de som her monteret på træmaster. kommunens øvrige planer om for eksempel øget tryghed, trafiksikkerhed, byudvikling, identitet og oplevelse. Ved overtagelse af ejerskabet sikres desuden helt klare retningslinjer for, hvem der skal betale for hvad, og hvem der høster besparelserne. Behov for nytænkning For mange kommuner er det en stor udfordring at finde vej igennem finansiering og fornyelse af vejbelysningen. Både teknisk, økonomisk og juridisk er der problemstillinger, der skal takles før, det er muligt at ændre på de eksisterende forhold. Mange føler sig låst af aftalen med den eksisterende driftsentreprenør, af ugennemsigtige ejerskabsforhold eller af kompleksiteten i forhold til udfasning af kviksølvlyskilder og udskiftning til mere effektive LED-armaturer. Der er således behov for nytænkning i kommunerne for at få glæde af de nye teknologier, energibesparelser og lavere driftsomkostninger, som ligger som attraktive muligheder og venter på at blive høstet. En nærliggende mulighed er at gøre helt op med den traditionelle tankegang, hvor det er det lokale eller regionale elselskab, som helt eller delvist ejer og driver vejbelysningsanlæggene, og som årligt betales for at sikre drift, vedligehold og udskiftning af armaturer og lyskilder. Normalt er det den nemmeste løsning, hvor elselskabet styrer vedligehold samt armatur- og mastevalg, men det skal der betales for. Det giver samtidig få frihedsgrader til at indføre nye og smarte løsninger. De kommuner, som vil have del i energibesparelser og driftsbesparelser og ønsker at sikre den bedste tilgængelige teknologi, 8 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

9 der passer til den enkelte kommunes behov, skal som første skridt overtage kontrollen og herredømmet over vejbelysningsanlæggene. Det vil i det fleste tilfælde kunne ske ved en opsigelse af aftalen med elselskabet og overtagelse af anlæggene. For at komme hertil skal der tages en politisk beslutning om overtagelse af vejbelysningsanlæggene og en værdifastsættelse af anlæggene. I denne proces er det vigtigt, at der udarbejdes en handlingsplan, som beskriver de optimale gevinster og konsekvenser ved en fremadrettet renovering og en mere helhedsorienteret inddragelse af vejbelysningen i den enkelte kommune. Næste skridt er at udbyde anlægsrenovering samt drift og vedligehold for at sikre konkurrenceudsættelse og en så optimeret langsigtet løsning med en højere gevinst i et totaløkonomisk perspektiv. Der bør i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den optimale kontraktperiode, idet der også skal tages hensyn til de udbudsretlige krav om konkurrenceudsættelse med passende mellemrum. Overtagelse af ejerskab til vejbelysningsanlæg Det kan være en udfordring at få fastlagt, hvem der besidder det juridiske ejerskab til et vejbelysningsanlæg. Erfaringerne viser, at der ofte skal graves dybt i de kommunale arkiver for at fremskaffe de aftaler, der er indgået i forbindelse med opførelse af anlæggene. Dertil kommer, at flere kommuner, der oprindeligt selv har finansieret prisen for anlægget skal fastsættes. Det er imidlertid ikke nemt at få fastlagt den korrekte pris, der som oftest er afhængig af, at enten kommunen eller den private ejer er i besiddelse af dokumentation for de omkostninger, der har været forbundet med opførelsen af anlægget. I mange tilfælde vil den endelige pris foregå ved en egentlig forhandling ud fra alder, stand og investeringen i vejbelysningsanlægget. Selv om en overdragelsesproces kan være tung, er det på ingen måde umuligt at nå i mål. Når de juridiske udfordringer er overvundet, vil kommunen i sidste ende stå tilbage med en aftale, der indebærer, at kommunen har det juridiske ejerskab til vejbelysningsanlægget, og vil derefter frit kunne styre udviklingen af gadebelysningen i kommunen. Figur 2. Med planlægning og udbud af renoveringsmodne vejbelysninganlæg kan man sikre reduceret vedligehold og fremtidssikre løsninger. prissætning og samarbejdsform som muligt. I en række af de seneste udbud er der set kraftigt faldende priser på drift og vedligehold med prisfald på over 50% i forhold til hidtidige omkostninger. Den optimerede prissætning er en gevinst i sig selv, men igennem den rette udbudsform og rådgivning gives også mulighed for at vælge den bedste langsigtede samarbejdspartner. Typiske udbud af drift og vedligehold har historisk omfattet kontrakter af 4 års varighed. Hvis man vil sikre lavere priser og maksimal udnyttelse af energi og driftsbesparelser og et endnu mere fordelagtigt samarbejde med driftsentreprenøren, er længere kontraktperioder imidlertid at foretrække; eksempelvis 6-8 år. Længere kontraktperiode giver driftsentreprenøren en række fordele og fleksibilitet i sin planlægning af drift og indkøb og sikrer kommunen en mere og ejet det kommunale vejbelysningsanlæg, på et tidspunkt mere eller mindre bevidst har valgt at overdrage anlæggene til et privat elselskab. Viser det sig af aftalegrundlaget, at kommunen ikke selv er ejer af vejbelysningsanlægget, er det nødvendigt at afdække kommunens muligheder for at overtage ejerskabet. Ofte vil de aftaler, som kommunen har indgået med den private ejer af vejbelysningsanlægget, indeholde bestemmelser, der giver kommunen ret til at overtage ejerskabet til anlægget på nærmere angivne vilkår. Foreligger der ikke sådanne bestemmelser, er kommunen nødsaget til at indgå i reelle forhandlinger med den private ejer med henblik på at kunne overtage ejerskabet. I de tilfælde, hvor der i kontrakten er en ret til at overtage ejerskabet af vejbelysningsanlægget, er det ofte bestemt, hvordan Langsigtet partnerskab KPMG, Horten og ÅF Lighting, som er specialister i henholdsvis økonomi og finansiering, jura og aftaleret samt vejbelysning, har indgået et samarbejde med sigte på at kunne tilbyde kommuner fælles løsninger for et partnerskab, der løbende sikrer, at den enkelte kommune opnår de bedste og billigste løsninger. Konkurrenceudsættelse er en del af det bærende princip for at sikre optimale priser og så gode aftaleforhold som muligt ved indgangen til en ny kontraktperiode. Derudover er der også udviklet en aftalemodel, som sikrer, at kommunen får fordel af de faldende priser på LED-armaturer og størst mulige energi- og driftsbesparelser over hele kontraktens løbetid og som indbygges i udbudsmaterialet og i den endelige kontrakt med entreprenøren. En længerevarende driftsaftale giver samtidig bedre muligheder for at sikre, at tilstanden af vejbelysningsanlæggene løbende kan forbedres, så kommunen ikke kommer til at stå i den situation, som vi ofte ser i dag, hvor der på grund af manglende vedligehold og udskiftning er sket en betydelig nedslidning og værdiforringelse af anlæggene. Ved at opbygge en langsigtet aftale, som sikrer, at både kommune og driftsentreprenør begge opnår økonomiske fordele, får man det optimale ud af et langsigtet samarbejde. Planlægning og pakkeløsning En fremtidssikring af vejbelysningsanlæggene kræver en nøje planlægnings- og beslutningsproces. ÅF Lighting, KPMG og Horten står bag fremtidssikrede løsninger, som dels kan sikre en individuelt tilpasset løsning, og dels indebærer at hele processen håndteres samlet. Det medfører, at TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 9

10 Figur 3. Udtjente belysningsanlæg kan ofte med fordel erstattes med moderne LED- og styringsteknologi og reducere driftsudgifterne til vejbelysning. Foto Lars Bahl/ÅF Lighting. kommunen har den tekniske, finansielle og juridiske støtte igennem hele processen, og at der udarbejdes et helstøbt aftalegrundlag, som tager højde for et langsigtet partnerskab. Herved opnår kommunen et belysningsanlæg, der er passet og plejet, og som samtidig er udviklet og udbygget i takt med byudvikling, kommunens planer og teknologiens udvikling vel at mærke til aftalte etablerings- og drift- og vedligeholdelsespriser. Figur 4. Mange Kommuner står over for at skulle renovere store dele af vejbelysningen i de kommende år. Der er mange penge at spare ved at sende drift og vedligehold i udbud sammen med renoveringsopgaven. Foto: ÅF Lighting. LED og styring giver energibesparelser Et af de væsentligste kriterier for renovering af vejbelysningsanlæg er de forventelige besparelser på energiforbruget. Foruden en optimeret driftsøkonomi er den øgede energieffektivitet af vejbelysningsarmaturer et afgørende bidrag til kommunale målsætninger for CO 2 nedbringelse og elbesparelser. Energibesparelsespotentialet identificeres og opnås igennem valg af de rigtige armaturer, den korrekte lysstyring og af design af belysningsløsninger med mennesket i centrum, hvor den rigtige lyssætning på 10 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

11 rette tid og rette sted er omdrejningspunktet. Det er langt fra fokus i dag, hvor fokus normalt har været LED og at plukke de lavest hængende frugter. Baseline For at kunne realisere energibesparelser og indbygge motivationsfaktorer for driftsentreprenøren arbejdes der med en baseline, som er nulpunktet for energiforbruget ved kontraktstart. Baseline anvendes til sammenligning i de efterfølgende år og anvendes til at indbygge eventuelle bonusordninger, hvis målene opfyldes, eller hvis der opnås yderligere energibesparelser, som skal honoreres. Styret udskiftningsplan Den mest optimale udskiftningsplan er ikke at skifte det hele på en gang. Godt nok får man energibesparelsen meget hurtigt, men man risikerer, at det er alt for store investeringer, der skal anvendes, og at det totaløkonomiske regnestykke bliver væsentligt større end nødvendigt. Ved en planlagt og styret udskiftningsproces kan man få renoveret flere belysningsanlæg og drage nytte af det tætte samarbejde med driftsentreprenøren. Ved at styre udskiftningen i faser kan man samtidig få udbytte af, at priserne på LEDarmaturer vil falde kraftigt i de kommende år. Det er afgørende at få fastlagt en dynamisk prisstruktur, som kan indgå som en del af udbudsmaterialet og det tilhørende aftalegrundlag. Med en sådan dynamisk prisstruktur, hvor der tages højde for faldende armaturpriser på LED, kan Kommunen få et enkelt overblik over, hvad udgifterne til vejbelysningen bliver i mange år frem. I processen udvikles en dynamisk handlingsplan, som danner rammen for renoveringskadencen og integrerer den kommunale belysningsplanlægning i et løbende opdateret og praktisk anvendeligt værktøj. Juridisk og aftalemæssigt grundlag Når man som kommune indgår en længevarende drifts- og vedligeholdelsesaftale, er det afgørende, at det juridiske grundlag er gennemtænkt og tager højde for alle de faktorer, der er relevante i aftaleperioden. Udbud af drift og vedligeholdelse af vejbelysning er på ingen måde en walkover. Udarbejdelsen af et såvel lovligt som funktionelt udbudsmateriale er således afhængig af, at der ved udarbejdelsen deltager aktører, der er i stand til at kombinere den tekniske viden om vejbelysning med den juridiske virkelighed, som udbudsreglerne er pakket ind i. Udbudsret er et dynamiske retsområde, hvor de regler, der gjaldt i går, ikke nødvendigvis gælder i dag. Skiftende praksis fra Klagenævnet for Udbud og den løbende udstedelse af nye regler på såvel den EU-retlige front som den nationale front, kræver, at den, der håndterer et udbud af drift- og vedligehold af vejbelysningsanlæg, har fingeren på pulsen og er up to date på alle fronter. Udbudsreglerne er relevante i forbindelse med indgåelse af selve drifts- og vedligeholdelsesaftalen, men udbudsreglerne kan også blive en unødig udfordring på et senere tidspunkt i driftsperioden, hvis ikke aftalen allerede i udbudssituationen regulerer alle de scenarier, der kan opstå for aftaleparterne i driftsperioden. Det udbudsretlige forbud mod forhandling sætter således grænser for parternes mulighed for at ændre væsentligt i aftalen efterfølgende og indebærer således, at der ved udarbejdelsen af aftalegrundlaget skal være tænkt godt på fremtidens udvikling både teknisk, finansielt og juridisk. Der har i de senere år været et betydeligt fokus på overholdelse af udbudsreglerne i forbindelse med indgåelse af aftaler om drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg. Det at få udarbejdet en præcis, balanceret og let håndterbar drifts- og vedligeholdelsesaftale bør dog om noget være et ligeså centralt emne på agendaen, når udbudsmaterialet skal udformes. Erfaringerne viser, at sparede timer ved udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesaftalen og eventuel brug af standardaftaler fra beslægtede områder kan blive en særdeles dyr affære på et senere tidspunkt. < Dansk Stål TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 11

12 KOLLEKTIV TRAFIK Flere og bedre tog for samme penge Transportministeriet har taget initiativ til et forsøg, hvor kompetencen til at planlægge den lokale togbetjening mellem Hobro og Frederikshavn overlades til de regionale myndigheder, der samtidigt overtager indtægtsansvaret for de pågældende tog. Denne artikel beskriver, hvordan lokal overtagelse af ansvaret for den regionale kollektive togtrafik i Nordjylland skaber mulighed for at et markant kvalitetsløft for uændrede omkostninger. Af Jens Mogensen, Region Nordjylland j.mogensen@rn.dk Svend Tøfting, Region Nordjylland svto@rn.dk Med udgangspunkt i intentionerne bag En grøn Transportpolitik fra 2009 har de nordjyske kommuner og Region Nordjylland i fællesskab udarbejdet visionen Fremtiden kører på skinner, vision for en sammenhængende kollektiv trafik i Nordjylland. Visionen lægger op til en ny sammentænkning af togtrafikken internt i regionen, inkl. nye stationer, en ny letbane i Aalborg og en elektrificering af banenettet og inviterer Staten til at samarbejde om at realisere vision. Med sit Konkurrencepolitiske Udspil fra oktober 2012 har Staten taget imod den nordjyske invitation til gå ind i arbejdet med at sammentænke den interne togtrafik i Nordjylland. Der er enighed om, at sammentænkningen gennemføres ved, at væsentlige dele af DSB s regionale kørsel og den allerede eksisterende lokalbanekørsel integreres og udføres af Nordjyske Jernbaner. Rent praktisk gennemføres det ved, at trafikkøberansvaret for den regionale togtrafik overdrages til Region Nordjylland sammen med en del af de betalinger, staten tidligere har ydet DSB for at varetage den Figur 1. Togbetjening af Nordjylland fra TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

13 regionale betjening af landsdelen. Vision Ministeriet og de nordjyske partere er enige om, at strukturomlægningen skal opfylde flg. vision, som er udledt af Fremtiden kører på skinner og intentionerne i En grøn Transportpolitik. 5Visionen er, at tilbyde de nordjyske togrejsende, nuværende som nye: Markant flere afgange Nye og bedre tog Sammenhængende regionalt net med et minimum af togskifte for passagererne Fast struktur med faste minuttal Bedre regularitet Udbygget og optimeret net af stationer Bedre sammenhæng med den øvrige kollektive trafik Kortere rejsetider Udbygget infrastruktur Aalborg Nærbane forlænget til Hjørring Figur 2. Interiørbillede af eksisterende materiel hos Nordjyske Jernbaner. Og dette skal gennemføres inden for de nuværende eksisterende økonomiske rammer. Missionen For at gennemføre visionen sammentænkes den lokale og den regionale togtrafik i et sammenhængende system, og kørselsomfanget udvides kraftigt. Den regionale kørsel varetages af Nordjyske Jernbaner, medens DSB fortsat står for de landsdækkende togforbindelser. Halvdelen den regionale kørsel udføres med Nordjyske Jernbaners nuværende materiel fra 2004, medens der anskaffes nyt materiel til den udvidede kørsel. For at kunne gennemføre kørslen uden uregelmæssigheder, investeres der endvidere i ny infrastruktur. Og endelig etableres der en ny station i Hjørring Øst på grund af kundepotentialet. Den udvidede drift sker inden for den eksisterende økonomi. Dette muliggøres primært af prisdifferencen mellem produktionsomkostningerne hos Nordjyske Jernbaner og hos DSB. Investeringer i ny infrastruktur vil blive søgt (med)finansieret af Statens pulje til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Disse investeringer er samlet en fælles Nordjyllands pakke, som vil blive forelagt forligspartierne i efteråret. Det forventes, at regionen vil overtage ansvaret for kørslen ved køreplanskiftet ultimo 2015, og at første kontraktperiode afpasses med elektrificeringen til Aalborg, så et evt. efterfølgende kontraktskifte kan afpasses med systemomlægninger som konsekvens af elektrificeringen og den forventede samtidige åbning af banen til Aalborg Lufthavn omkring Fremtidens tognet i Nordjylland For fremtiden vil togdriften i Nordjylland bestå dels af landsdækkende togforbindelser udført af DSB, og af et udbygget, underliggende regionalt system, der betjener Nordjylland nord for Skørping, og som udføres af Nordjyske Jernbaner, se figur 1. DSB s IC tog til/fra København fortsætter i uændret frekvens, men får formentlig endestation på Aalborg Station i stedet for, som i dag, på Lindholm Station. I dag ender IC togene i Aalborg, og der er kun forbindelse nordpå efter normalt 26 min. skiftetid. Men som noget nyt forventes alle IC ankomster, ved skifte til det regionale togsystem, at få forbindelse videre til Hjørring Hirtshals uden skifte i Hjørring. DSB s Lyntog til/fra København fortsætter også i uændret frekvens til/fra Frederikshavn, enten ved at DSB s lyntog på 9 afgange fortsætter helt til Frederikshavn, eller på de øvrige afgange ved passagerskifte i Aalborg til en lyntogsforbindelse udført af et Nordjyske Jernbaner tog. Når lyntogsforbindelsen udføres af NJBA, er der oftest direkte forbindelse helt til/fra Skagen uden skifte i Frederikshavn. I dag gennemfører DSB 11 lyntog til Frederikshavn efter et ophold på 11 min. i Aalborg, og resten ender i Aalborg, men med forbindelse nordpå ved skifte til et MR tog efter en ventetid på 11 minutter. Det regionale togsystem kommer til at bestå af tog, der på skift kører direkte fra Skørping over Aalborg og Hjørring til Hirtshals, og tog, der kører direkte fra Aalborg over Hjørring og Frederikshavn til Skagen. Begge linjer uden skift. I dag skal alle passagerer fra Hirtshalsbanen og Skagensbanen, der skal videre sydpå, skifte i henholdsvis Hjørring eller Frederikshavn. Inden for normal driftstid vil der således blive direkte tog mellem Aalborg og Hirtshals hver time og mellem Aalborg og Skagen hver time og tilsvarende i den modsatte retning. Det medfører også, at der bliver fast forbindelse mellem Hjørring og Frederikshavn hver time, og at der bliver fast 30 min. drift mellem Aalborg og Hjørring. På begge strækninger, samt på de to lokalbanestrækninger, indsættes der yderligere tog i myldretiderne. I dag er der to afgange i timen på Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm. I den nye model forlænges nærbanen nordpå helt til Hjørring, stadig med to afgange i timen, dog vil der sandsynligvis blive togskifte i Aalborg på den ene afgang. I weekends kører den nuværende nærbane kun en del af lørdagen. Da nærbanen fremover integreres i den regionale betjening, vil den fremover køre hele weekenden. Søn- og helligdage dog kun med en afgang tog i timen. Ved aftalen reduceres DSB s kørsel i Nordjylland med ca. 1,05 mio. togkm, og det erstattes af 1,4 mio. togkm på hovedstrækningen udført af Nordjyske Jernbaner, svarende til en udvidelse på ca. 35 %. Hertil kommer følgeudvidelser på lokalbanerne. Alle detaljer i de nye køreplaner er endnu ikke på plads, bl.a. pga. den nødvendige koordinering med DSB s landsdækkende køreplan for K16, der endnu er ukendt. En af de centrale køreplan udfordringer i en regional overtagelse af bestilleransvaret bliver netop at balancere de fjernrejsendes (ca. TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 13

14 40% af rejserne) behov for gode landsdækkende forbindelser ud af Nordjylland over for primært pendlernes (ca. 60% af rejserne) behov for en god, sammenhængende regional betjening, der er optimeret til lokale behov som fx mødetider og andre kollektive trafikforbindelser, og som samtidig giver de nye muligheder for at rejse på tværs af hele Vendsyssel uden at skulle skifte. En anden køreplanudfordring bliver at gøre den regionale betjening så robust, at de velkendte forsinkelser på fjerntogstrafikken ikke forplanter sig til det regionale system. Materiel En væsentlig forudsætning for, at kunden oplever en god kvalitet i rejsen, og en god regularitet, er at der anvendes nyt, velholdt materiel. Nordjyske Jernbaner råder i dag over 8 ret nye Desiro tog fra Siemens i en meget fin vedligeholdelsestand. Udvidelsen af kørslen kræver, at der anskaffes 9 nye tog. Det forventes, at der skal anskaffes fabriksnye tog af ca. samme type og specifikationer. Togindkøb i den størrelsesorden kræver EU udbud. Sammen med den kalendertid, den politiske beslutningsproces kræver, sætter udbudsprocessens længde og produktionstiden for nye tog grænsen for, hvor hurtigt kørslen kan overtages. Ny og forbedret infrastruktur For at skabe stabil 30 min. drift, er det nødvendigt, at der investeres i infrastrukturforbedringer af banerne. Krydsningsmulighederne på strækningen Skørping Hjørring er designet til tyveminutters drift, men kan teoretisk set lige akkurat klare en 30 min. drift. Men hvis eller rettere når landstogene er forsinkede i ankomst til Aalborg og 9 gange om dagen skal videre til Frederikshavn er der kun to alternativer for den regionale betjening. Enten må man lade en hel dobbelttur mellem Aalborg og Hirtshals/Skagen udgå, eller togene må køre med forsinkelser resten af dagen. Begge alternativer er naturligvis uacceptable, og der etableres derfor en ny krydsningsmulighed i Tylstrup, som løsning. Krydsningen forventes samtidigt etableret i en form, der er fremtidssikret for en evt. senere genåbning af Tylstrup Station. For at kunne gennemføre sammenhængende togforbindelser fra Skørping helt til Hirtshals og få disse tog til at indgå i en fast halvtimesdrift mellem Skørping og Hjørring, vil det være nødvendigt at etablere en ny mødestrækningerne på Hirtshalsbanen nord for Hjørring. I øjeblikket kan der kun være et tog af gangen på Hirtshals station, og det vil ikke være nok fremover. Stationen ombygges derfor, så der bliver dobbeltspor, samtidigt med at der anlægges nye perroner. Analyser af passagerpotentialer har vist, at der er god fornuft i at åbne en ny station i Hjørring Øst i forbindelse med Sygehuset og uddannelsesinstitutionerne. Åbningen af stationen forsøges koordineret med udvidelsen af kørselsomfanget i forbindelse med den regionale overtagelse af kørslen. Endelig vil de vendsysselske stationer blive gennemgået med henblik på at øge ind- og udkørselshastighederne og herved nedbringe køretiden ved mindre ombygninger og optimeringer. Processen videre frem Der er opnået enighed mellem Stat og Region om modellen og om de økonomiske vilkår. På statslig side er aftalen blevet politisk godkendt af Regeringens Økonomiudvalg ultimo august Den regionale overtagelse af togtrafikken sker i et tæt samarbejde mellem Region Nordjylland, Nordjylland Trafikselskab og kommunerne gennem Kommunekontakt Udvalget. Der forventes her beslutninger i løbet af september, så Region Nordjylland kan underskrive en endelig kontrakt med Staten i oktober Parallelt hermed arbejdes der med udbud af tog, så der kan indgås en kontrakt om togindkøb så snart som teknisk muligt efter kontraktunderskrift. Sporet følges efter Overtagelsen af ansvaret for den regionale betjening sker ved indgangen til en periode, hvor vi står over for nogle store projekter, der kan få afgørende betydning for togbetjeningen af Nordjylland. I starten/midten af 2016 opgraderes sikringsanlægget i Nordjylland til ERTMS, og i den forbindelse opgraderes strækningen til Aalborg til 160 km/t. Udskiftning af det gamle ATC system med ERTMS i Vendsyssel gør, at det fra det tidspunkt bliver meget billigere at gennemføre infrastrukturforbedringer, hvad der fx åbner muligheden op for nye stationsåbninger eller for at hæve hastighederne i Vendsyssel. I 2019 forventes det, at der åbner en ny banegren til lufthavnen, som vil blive endestation for en del af landstogene. Næsten samtidigt når elektrificeringen Aalborg i 2020, men vil i en længere periode herefter endnu ikke være gennemført i Vendsyssel. Der skal så findes en ny model for, hvordan Vendsyssel skal betjenes, i den periode, hvor de elektriske landstog ikke kan køre i landsdelen. Sammen med de muligheder, disse udbygninger giver, er det forventningen, at en lokal overtagelse og udvikling af den regionale togdrift vil kunne gøre togsystemet til et attraktivt transportalternativ, der tiltrækker nye passagerer for en større målgruppe af Nordjyderne en model, der måske på sigt også kan anvendes andre steder i landet? < Antal afgange En retning Nuværende køreplan i forhold til efter indførsel af ny regional betjening Mandag-torsdag Fredag Lørdag Søndag Aalborg-Hjørring Hjørring-Frederikshavn Regionaltog +32% +32% +59% +0% % +16% +53% +39% Frederikshavn-Skagen I alt +19% +25% +67% +75% Hjørring-Hirtshals I alt +8% +8% +19% +21% Tabel 1. Frekvenssammenligning mellem den nuværende betjening og det udvidede regionale togsystem. 14 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

15 Svenningsens Maskinforretning TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 15

16 KOLLEKTIV TRAFIK Fremkommelighed der virker I 2012 blev Aalborg Kommune tildelt 30 mio. kr. fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje til en ny busvej på ca. 1,4 km. til i alt 60 mio. kr. Busvejen ligger i eget trace fra Grønlands Torv til Aalborg Universitet og omfatter bl.a. en tunnel under motorvej E45. Morten Jensen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg Kommune mj-sbu@aalborg.dk Baggrund Aalborg Kommune indledte arbejdet med nye løsninger for den kollektive trafik i forbindelse med Trafik- og miljøhandlingsplanen i Sammen med Trafikministeriet blev der i Infrastrukturplanen fra 2000 bl.a. formuleret en vision for et sporbundet system i korridorer med høj søgning til den kollektive trafik. Første skridt i denne retning blev taget med indførelse af Metrobusnettet i forbindelse med overgangen til en ny kollektiv trafikplan i Konceptet var her Tænk sporvogn kør bus. Den kollektive trafikplan fra 2004 udgør stadig grundlaget for den kollektive trafik i Aalborg. Metrobusnettet sigter mod de store trafikstrømme i Aalborg og mod forbedret drift i myldretiden. De største trafikstrømme er mellem bymidten og henholdsvis Aalborg Universitet i det østlige Aalborg og City Syd, som er det decentrale handelsområde i det sydlige Aalborg. Disse trafikstrømme betjenes af hver sin højfrekvente metrobuslinje med 8 afgange i timen i myldretidsperioderne. I 2010 blev der gennemført en analyse med støtte fra Transportministeriets fremkommelighedspulje, der kortlagde fremkommelighedsproblemer for den kollektive trafik i Aalborg. Resultatet af denne analyse blev et katalog med en prioritet liste med anlægsprojekter. Det højest prioriterede projekt var et bustracé i mellem Aalborg bymidte og universitetet opdelt i to etaper. Med baggrund i kataloget indsendte Aalborg Kommune sammen med Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland og Vejdirektoratet en ansøgning til fremkommelighedspuljen om medfinansiering af etape 1 af bustracéet. Trafikstyrelsen bevilligede 30 mio. kr. ud af en samlede anlægssum på 60 mio. kr., og arbejdet kunne påbegyndes i foråret Figur 1. Den nye (rød) og gamle (gul) ruteføring på strækningen mellem Th. Sauers Vej og Aalborg Universitet. 16 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 16

17 Anlægget Bustraceets 1. etape omfatter en tosporet busvej på strækningen fra Sohngårdsholmsvej langs Universitetsboulevarden under motorvej E45 til Gigantium. I anlægsarbejderne indgik også ombygning af de signalregulerede kryds ved Sohngårdshomsvej og Scoresbysundvej, etablering af ca meter vej samt underføring i en tunnel ved E45. Hertil kommer en vej fra Vejdirektoratets samkørselsplads til busvejen, som kan anvendes som tømmevej ved store arrangementer i Gigantium. I det daglige fungerer vejen som cykelsti mellem busvejens cykelsti og samkørselspladsen. Der er etableret cykelsti langs busvejen fra vest mod øst på hele strækningen. Fra øst mod vest er der etableret cykelstier fra Gigantium til Scoresbysundvej, hvor cyklister i signalanlægget skal krydse Universitetsboulevarden og følge den eksisterende cykelsti mod vest. Der er desuden etableret fortov langs busvejens sydlige side fra Scoresbysundvej til Gigantium. Hvad har busvejen betydet? Situationen før busvejen var, at der ofte var kø i myldretiden på Universitetsboulevarden, og dermed store forsinkelser for den kollektive trafik. Disse problemer er helt væk nu, og der ingen forsinkelser på strækningen længere. Figur 2, viser hvordan køretiderne var i august 2013 sammenlignet med august 2012 i tidsrummet for de busser, der kørte i retning mod universitetet. Især omkring kl. 8 er der sket en betydelig forbedring. Udover de målbare resultater af busvejen er der også en række andre positive effekter. Bl.a. betjeningen af Gigantium, der er blevet forbedret, fordi stoppestedet er kommet betydeligt tættere på. Derudover er passagerer og chauffører meget glade den nye forbindelse, der gør, at de kan overhale hele køen af biler på Universitetsboulevarden, mens de sidder i bussen. Fremtiden Aalborg Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab og Region Nordjylland netop færdiggjort en foranalyse af en letbane eller BRT løsning i Aalborg, og skal nu i gang med en VVM-analyse. Etablering af 1. etape af busbanetracé på Universitetsboulevarden er første skridt på vej mod visionen om en skinnebåret løsning mellem midtbyen og universitetsområdet, og netop derfor er busvejen også forberedt til letbanedrift med store perroner, ekstra højde til køreledninger i tunnelen osv. < Figur 2. Arbejdet med etablering af tunnellen under motorvej E45 blev udført i løbet af sommeren 2012, og blev gennemført i to etaper, hvor motorvejen blev lukket i én retning ad gangen. Figur 3. Køretider i august 2012 sammenlignet med august 2013 for de busser der kørte i retning mod universitetet i tidsrummet kl til Figur 4. Det færdige anlæg med busvejen i forgrunden set øst mod vest og tømningsvejen til pendlerpladsen i baggrunden. TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER 17

18 VEJBELYSNING Store energibesparelser med intelligent lysstyring Hvordan skaber man tryg og indbydende gade- og vejbelysning, som samtidig opfylder de kommunale mål for energibesparelse og CO2-reduktion? Mange kommuner ser kombinationen af LED-belysning og intelligent lysstyring som den indlysende løsning. Men lysteknologien udvikler sig så hurtigt, at det kan være svært at afgøre, hvornår man skal tage skridtet og hvilken platform, der også holder i fremtiden. Af Sales Manager, Outdoor, Morten Reimann, Philips Lighting. morten.reimann@philips.com Energibesparelser og lysstyring to sider af samme sag LED fremstår i dag som den helt rigtige løsning til gade- og vejbelysning. Alene den høje energieffektivitet og lyskildernes lange levetid passer perfekt til kommunernes miljøplaner og mål for besparelser på energiforbrug og vedligeholdelse. Oven i købet ligger mulighederne for at opnå endnu større besparelser lige for. Ved opgradering til LED åbnes der nemlig mulighed for også at styre, regulere og overvåge de enkelte armaturer. Det skyldes LED-armaturernes elektronik, mere præcis driveren, som kan kobles sammen i større eller mindre netværk, de såkaldte Smart Grids. Herved kan der ikke blot sikres store reduktioner af driftsudgifter og CO 2 - udledning, men også en individuelt tilpasset belysning, der opfylder vidt forskellige behov. Fra boligområder og offentlige rum til industriområder, fra nattelivets brændpunkter til stille villaveje og fra stisystemer til stærkt trafikerede veje. I alle tilfælde med netop de lysniveauer, der gør omgivelserne mere sikre for beboere, erhvervsdrivende, fodgængere, cyklister og bilister. Figur 1. I Holbæk Kommune er omkring 500 LED-vejarmaturer indtil nu tilsluttet den intelligente lysstyring. Når systemet er helt udbygget, vil det styre og overvåge ca armaturer. Holbæk Kommune valgte den intelligente løsning I 2009 stod Holbæk Kommune over for at udskifte gadebelysning i forbindelse med kabellægning af elforsyningen. Man besluttede at undersøge mulighederne for at reducere energiforbruget radikalt og bad det rådgivende ingeniørfirma Moe A/S om at undersøge markedet for belysningsstyring. Kommunen havde i første omgang mest tænkt i energibesparelser, men man forstod hurtigt, at overblik og styring var mindst lige så vigtigt. Både for den totale driftsøkonomi, trafiksikkerheden og borgernes tryghed. Derfor gik man efter en løsning, der kunne bruges til flere ting: Hvert enkelt armaturs tilstand skulle kunne overvåges, lysstyrken styres individuelt på forskellige tider af døgnet og året, el-forbruget måles, og der skulle kunne stilles problem-diagnoser, så kommunens teknikere på forhånd vidste præcis, hvilken opgave der skulle løses, før der blev sendt folk ud til stedet. Lysstyringen giver større besparelser end LED alene Kommunen begyndte i 2012 at udskifte den gamle gade- og vejbelysning med LED-armaturer. Samtidig startede installationen af Philips Starsense Wireless telemanagement system og det webbaserede CityTouch lysstyringssystem i den tidligere Jernløse Kommune, hvor der nu er opsat omkring 500 Københavner LED-vejarmaturer. Når hele Holbæk Kommune er dækket af systemet i 2015, vil i alt ca LED-armaturer af forskellige typer og fabrikater have erstattet den gamle, energikrævende belysning. Allerede efter den delvise overgang til LED kan der konstateres store energibesparelser, men det er lysstyringen, der gør den største forskel. Styringen alene har således nedbragt elforbruget med 75%, og da elforbruget udgør ⅔ af kommunens samlede belysningsudgifter, er der tale om betydelige beløb. Ud over det lavere energiforbrug betyder overvågning og diagnosticering af armaturerne en væsentlig effektivisering af service- og vedligeholdelsesarbejdet, ligesom LED-lyskildernes lange levetid vil bidrage positivt til det samlede regnestykke. Pilotprojekter på Frederiksberg, i Viborg og Albertslund I løbet af oktober 2013 igangsætter Frederiksberg Kommune et pilotprojekt med intelligent lysstyring. Her bliver der tale om Figur 2. Systemet giver både overblik over definerede områder og detaljeret information om armaturernes status. en installation med Starsense Wireless og CityTouch, som i første omgang skal styre og overvåge ca. 100 Københavner LED- 18 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER

19 Vidste du at... Lysstyring og LED kan mindske energiforbruget til belysning med 80 % og samtidig give fuld kontrol over lyset i din by? Vores intelligente løsninger til styring af udendørsbelysning gør det let og overskueligt at holde styr på byens belysning. Københavner med LED Holbæk, Danmark LED-løsninger kan give en energibesparelse på op mod 80% sammenlignet med en HPL-installation. Læs mere på philips.dk/lighting.

20 vejarmaturer. Herudover er Viborg Kommune i gang med at etablere et område med intelligent lysstyring på gågaden i byens centrum, og i Albertslund Kommune arbejder man med lysstyring af parkbelysning. I begge tilfælde er CityTouch ligeledes platformen for løsningen. Figur 3. Styringen af systemet foregår via internettet, der skaber kontakt til CityTouch serveren. Fra serveren kommunikeres der med de enkelte armaturer via en række styreskabe. Figur 4. Hvert armatur kan styres, så der f.eks. skrues op for lyset i takt med, at dagene bliver mørkere. Figur 5. Den intelligente lysstyring i Holbæk Kommune omfatter både sti- og vejbelysning. Styring, overvågning og vedligeholdelse samlet i ét system Platformen CityTouch er Philips bud på intelligent lysstyring i stor skala. Løsningen er gennemtestet og kører allerede, f.eks. i Croydon i det sydlige London. Platformen består af flere underliggende systemer, der alle forbindes til en central server. Kommunikationen mellem server og armaturer forgår i to trin. Først fra serveren til en række styreskabe via GPRS nettet, og fra skabene til de enkelte armaturer via en radiosenderog modtager, som kommunikerer i et mesh network. Det betyder, at flere armaturer hele tiden er i forbindelse med hinanden, så et enkelt fejlramt armatur ikke skaber flaskehalse i netværket. Dermed kan hvert eneste tilsluttede armaturs status når som helst aflæses og reguleres. Systemet er naturligvis krypteret for at undgå hacking og anden uautoriseret adgang. For de godkendte brugere kræves der kun internetadgang og et password for at arbejde i systemet, og der kan nemt defineres brugerniveauer for de enkelte medarbejdere. I det daglige er det udelukkende kommunens tekniske stab, der kan aflæse data, foretage diagnosticering af eventuelle problemer, dæmpe eller hæve lysniveau osv. Ud over de eksisterende muligheder er CityTouch forberedt til en række nye styringsformer. For eksempel vil der kunne tilkobles tilstedeværelses-følere, så gadebelysningen tænder, når der er mennesker i området. Det vil kunne spare yderligere energi uden at gå på kompromis med borgernes sikkerhed. CityTouch er i øvrigt designet, så systemet kan anvendes i kombination med fra flere producenter og ikke kun produkter fra Philips. Tænk langsigtet Alle kommuner forandrer sig ustandseligt. Derfor er det absolut ikke et kortsigtet projekt at skabe et godt og effektivt belysningssystem. Efterhånden som flere mennesker og virksomheder flytter ind, skal der tilføjes ekstra kapacitet, fordi der bygges nye veje, kvarterer, offentlige faciliteter, butiks- og erhvervsområder. Udfordringen er altså at vælge en løsning, der er fleksibel og teknologisk fremtidssikret og samtidig kan udvikles og skræddersys til den enkelte kommunes behov. < 20 TRAFIK & VEJE 2013 OKTOBER