Arbejdsgruppe om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser

Transkript

1 December 2006 Arbejdsgruppe om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser Dansk Journalistforbund, Grafisk Arbejdsgiverforening, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Dagblades Forening, HFI, Danmarks Journalisthøjskole, Danske Mediers Forum, Producentforeningen, FS, CVU- Rektorkollegiet, Rektorkollegiet, Dansk Kommunikationsforening, Den Danske Filmskole

2 2

3 Forord På medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet præges udviklingen især af digitalisering og mediekonvergens. Dermed opstår der behov for, at medarbejderne kan arbejde på tværs af flere medier, ligesom der som følge af ændrede markedsvilkår også er et øget behov for kompetencer som forretningsforståelse og projektledelse. Samtidig er det i forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi konstateret, at en række sektorer på medie- og kommunikationsområdet har et stort vækstpotentiale, som kan udnyttes både nationalt og internationalt i bestræbelserne på at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund. Derfor blev arbejdsgruppen nedsat, og den har haft til opgave at foreslå justeringer af de nuværende uddannelser inden for medie- og kommunikationsområdet samt at foreslå eventuelle nye uddannelser, så uddannelserne i højere grad kommer til at matche virksomhedernes behov. Som basis for gruppens arbejde har konsulentfirmaet Epinion på bestilling af Undervisningsministeriet gennemført en analyse af de nuværende uddannelser, og analysen har desuden afdækket virksomhedernes behov for forskellige kompetencer og medieuddannelser i fremtiden. Arbejdsgruppen har holdt 6 møder i perioden maj november, og resultaterne af arbejdet foreligger nu i form af denne rapport. Linda Overgaard Formand for arbejdsgruppen 3

4 KAPITEL 1: RESUMÉ AF ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER...6 KAPITEL 2: ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE FREMTIDENS VIDEREGÅENDE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPEN OM FREMTIDENS VIDEREGÅENDE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE KAPITEL 3: MEDIER OG KOMMUNIKATION MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSARBEJDSMARKEDET MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER POTENTIALE FOR VÆKST DRIVKRÆFTER PÅ MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSARBEJDET UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNET ARBEJDSKRAFT...18 T KAPITEL 4: FREMTIDSRETTEDE KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV KOMPETENCEKRAV TIL FREMTIDENS VIDEREGÅENDE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER KERNEFAGLIGHED OG FLERFAGLIGHED INDEN FOR MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER KOMPETENCEKRAV TIL MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNEDE HVILKE KOMPETENCEPROFILER EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE? SAMLET BILLEDE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV FREMTIDENS UDDANNELSESBEHOV INDEN FOR MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMMENHÆNG OG FLEKSIBILITET I UDDANNELSESSYSTEMET JUSTERING AF EKSISTERENDE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER FREMTIDENS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PÅ MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ORDINÆRE UDDANNELSER) FREMTIDENS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PÅ MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSOMRÅDET (EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE)...27 KAPITEL 5: VISION FOR FREMTIDENS VIDEREGÅENDE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSER INDLEDNING EN BRANCHE I MARKANT VÆKST NATIONALT OG GLOBALT! FREMTIDENS KOMPETENCER I DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE FREMTIDENS KOMPETENCER I ET DANSK PERSPEKTIV BILAG

5 BILAG 1 SYNTESE AF RAPPORTEN UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDET PÅ MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSOMRÅDET 2006 UDARBEJDET AF EPINION (AFSNIT 2.2 I HOVEDRAPPORTEN)...34 BILAG 2 EFTERUDDANNELSE INDEN FOR DET JOURNALISTISKE OMRÅDE...39 BILAG 3 TEKNISKE BILAG OM ANALYSEN AF UDBUD OG EFTERSPØRGSEL...43 BILAG 4 EKSEMPEL PÅ VIDEREUDDANNELSE PÅ KANDIDAT- OG MASTERNIVEAU

6 Kapitel 1: Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger I globaliseringsstrategien Fremgang, Fornyelse og Tryghed udgivet i april 2006 lancerer regeringen ambitionen om at sikre uddannelser i verdensklasse. Målet gælder også for de videregående uddannelser, hvor høj international kvalitet, stor faglig bredde og fokus på arbejdsmarkedets behov er nøgleordene. Globaliseringsstrategien betoner behovet for at udvikle nye professions- og praksisrettede videregående uddannelser især målrettet vækstområder i det private erhvervsliv. På denne baggrund nedsatte undervisningsminister Bertel Haarder i maj 2006 en række arbejdsgrupper, der har haft til formål at formulere anbefalinger til udvikling af fremtidens videregående uddannelser. En af grupperne har haft til opgave at sætte fokus på fremtidens videregående uddannelser inden for medier og kommunikation. Arbejdsgruppen har i perioden maj-november afholdt en række møder, hvor ressourcepersoner fra uddannelsesverdenen, brancheorganisationer, foreninger og ministerier har drøftet fremtidens uddannelsesbillede på medie- og kommunikationsområdet. Drøftelserne i arbejdsgruppen har bl.a. taget udgangspunkt i en rapport med titlen Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet 2006, der er udarbejdet af konsulentvirksomheden Epinion for Undervisningsministeriet. Den gennemførte analyse af medie- og kommunikationsområdet dokumenterer, at medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet er i betydelig vækst. Samtidig konstateres det, at der umiddelbart synes at være en balance mellem den fremtidige (stigende) efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddannede og udbuddet af arbejdskraft med de rette uddannelser. Der synes med andre ord at være en vis overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Ovenstående skyldes bl.a., at der findes en række velfungerende nye såvel som ældre videregående uddannelser, der uddanner dimittender til medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen vurderer, at der er et behov for at konsolidere eksisterende uddannelser, samtidig med at samarbejdsrelationer på tværs af uddannelsesinstitutioner og eksisterende fagligheder forfølges. På denne baggrund er det arbejdsgruppens anbefaling, at der skal skabes gunstige forudsætninger og incitamenter for et øget samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der i dag udbyder videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Samtidig skal den vertikale sammenhæng sikres, således at der ikke opstår blindgyder mellem KVU, MVU og LVU. Arbejdsgruppen vurderer, at det netop er i krydsfeltet mellem eksisterende institutioner og uddannelser, at der er potentiale til at 6

7 imødekomme de kompetence-gaps, som aftageranalysen har peget på, samt på lidt længere sigt at afsøge behovet for nye uddannelser på området. Den gennemførte aftageranalyse peger netop på en række kompetencehuller, som bør imødekommes i de kommende år. Der er således behov for et kompetenceløft i relation til forretningsforståelse, innovation og produktudvikling, markeds- og forbrugerforståelse, visuelle kompetencer (visuel og grafisk formgivning og formidling), kommunikationsforståelse i forhold til forskellige medieplatforme samt formidling via digitale medier. Hvad angår de eksisterende videregående medie- og kommunikationsuddannelser på ordinært niveau, vurderer arbejdsgruppen, at det nuværende udbud generelt dækker bredt i forhold til arbejdsmarkedets behov. Samtidig ønsker arbejdsgruppen at understrege, at denne vurdering sandsynligvis kun gælder på det meget korte sigt set i lyset af den betydelige dynamik og omskiftelighed i medie- og kommunikationsbranchen. Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være varierende mulighed for at supplere de eksisterende uddannelser med fag inden for forretningsforståelse, strategi, visualisering, idéudvikling/innovation mv. Nogle uddannelser (fx på MVU-niveau) kan ikke presse flere elementer ind, hvorimod der på andre uddannelser (fx på LVU-niveau) er bedre muligheder for at tilvælge disse elementer. Arbejdsgruppen vurderer, at der generelt er behov for frie midler til at adressere disse kompetencehuller. På det konkrete niveau indeholder rapporten følgende anbefalinger: Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles en eller flere overbygningsuddannelser på MVU-niveau som supplement til den nuværende multimediedesigneruddannelse på KVU-niveau. Overbygningen kunne have flere toninger, bl.a. spiludvikling, produkt- og forretningsudvikling inden for medier og medieteknologier, tekniske visualiseringer, grafisk design mv. Arbejdsgruppen foreslår, at der skabes muligheder for at udvikle kombinationsmuligheder mellem de eksisterende videregående medie- og kommunikationsuddannelser samt suppleringsuddannelser, der særligt relaterer sig til de kompetencehuller, der gælder for medie- og kommunikationsuddannede (forretningsforståelse, innovation mv.). Konkret foreslås der udviklet en eller flere supplerings- og/eller paralleluddannelser af ½-1 års varighed, der bygger ovenpå eksisterende professionsbacheloruddannelser. Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at der eksisterer udækkede uddannelsesbehov målrettet reklame og PR, fx understøttelse af stillinger som tekstforfatter og medieplanlægger. Området anbefales undersøgt nærmere via et forsøgs- og udviklingsprojekt. Arbejdsgruppen finder et generelt behov for at vurdere, hvordan eksisterende medie- og kommunikationsuddannelser kan bidrage til nye uddannelser mål- 7

8 rettet oplevelsesøkonomien. Der henvises i den sammenhæng til anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidens videregående uddannelser i oplevelsesøkonomien. I forhold til efter- og videreuddannelse anbefales det, at der igangsættes en analyse af efter- og videreuddannelsesindsatsen på medie- og kommunikationsområdet. Analysen skal vurdere, om de nuværende tilbud adresserer arbejdsmarkedets behov. Det konstateres, at den gennemførte aftageranalyse ikke har haft et omfang, så denne vinkel har været analyseret tilstrækkeligt. Et selvstændigt formål med analysen kunne endvidere være at kommunikere overfor virksomhederne, at der reelt findes et ganske stort udbud af efteruddannelse på området. Derudover anbefaler arbejdsgruppen konkret, at der iværksættes forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på udvikling af efteruddannelsestilbud med fokus på de kompetencehuller, der påpeges i aftageranalysen. Eksempler herpå kunne være VVU-, diplom- og/eller masteruddannelser inden for forretningsforståelse/strategi, målgruppeforståelse/brugerdreven innovation samt innovation/kreativitet/entreprenørskab. Ovenstående anbefalinger anses af arbejdsgruppen at kunne iværksættes her og nu, herunder de foreslåede analyser. Samtidig konstaterer arbejdsgruppen, at der i dag eksisterer en tilfredsstillende grundstruktur inden for de ordinære uddannelser på medie- og kommunikationsområdet, der umiddelbart og på det korte sigt ser ud til at kunne dække behovet for flere dimittender på et marked i vækst. På trods af denne situation finder arbejdsgruppen det afgørende at understrege, at uddannelsesinstitutioner i samarbejde med aftagere og de ansvarlige myndigheder konstant skal arbejde på at være på forkant med udviklingen. Strategiske, langsigtede satsninger er lige så vigtige som at imødekomme mere kortsigtede behov på arbejdsmarkedet. Medie-, underholdnings- og kommunikationsområdet udvikler sig med rivende hast, hvilket gør det bydende nødvendigt kontinuerligt at tænke i morgendagens kompetencebehov. Det fordrer, at uddannelsesinstitutioner skal tænke dels på tværs af traditionelle uddannelser og faggrupper, dels innovativt og risikovilligt samt i nye brugerbehov og teknologiske muligheder. Det er med andre ord væsentligt, at uddannelsesinstitutionerne i tæt samspil med øvrige aktører afprøver grænser, afsøger nye muligheder og afdækker udækkede behov. Med dette udgangspunkt har arbejdsgruppen defineret en vision for fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser, der fungerer som et supplement til de mere kortsigtede anbefalinger. 8

9 Visionen opererer med et dobbelt formål: Vi skal i Danmark dels gøre os gældende i den internationale konkurrence inden for medier, underholdning og kommunikation, dels sikre en levedygtig og mangfoldig mediesektor på det danske marked. Det er arbejdsgruppens vurdering, at vi i Danmark skal satse på en unik kombination af innovationskraft, teknologiforståelse samt bruger- og markedsforståelse i relation til medier, underholdning og kommunikation. For at Danmark skal kunne konkurrere internationalt vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for følgende: 1. Det er nødvendigt med en markant styrkelse af det kreative potentiale til dansk koncept- og formatudvikling på alle medieplatforme fra film og tv til print-medier og nye distributionskanaler. Det samme gælder på kommunikationsog reklameområdet. Det anbefales, at innovation og ideudvikling skal indarbejdes stærkere såvel i de eksisterende medie- og kommunikationsuddannelser som i efteruddannelsestilbuddene. 2. Det er nødvendigt at udvikle nye rammer for at fremme talentpleje, kreative væksthuse, projektstøtte til banebrydende udviklingsprojekter på tværs af uddannelsesinstitutionerne m.m. Det anbefales, at der på medie- og kommunikationsområdet etableres et vækstmiljø inden for kombinationen af de tre meta-nøgleord: Innovation, brugerforståelse og teknologiforståelse. 3. Det anbefales at styrke forskningen i ikke mindst de nye medier for at kunne udvikle det rigtige indhold og nye features og services til dem. Danmark burde satse ressourcer på at forske i udviklingen af nyt indhold til nettet - det være sig spil, nye community-former, nye demokratiformer m.v. - men også mere ambitiøst hvad angår forskning i, hvordan næste generation af medier og kommunikationsredskaber vil komme til at se ud. Danmarks vækst- og eksportpotentiale vurderes bl.a. at ligge inden for kreativt multimedieindhold, kreative ideer til reklame og kommunikation, konceptudvikling og formater til både nye og gamle medier, udvikling af digital pædagogik/nye læringsprocesser, demokrati-projekter samt spiludvikling. Arbejdsgruppen finder det tilsvarende vigtigt at relatere fremtidens medie- og kommunikationskompetencer til det danske marked. Her vil det inden for rammerne af de eksisterende institutioner være afgørende løbende at udvikle nye såvel som eksisterende uddannelser med fokus på næste generation Internet, næste generation kommunikationsstrategier, næste generation uddannelsespædagogik, næste generation it-anvendelse, næste generation kulturforbrug. Det skal være baseret på forskning i fremtidens medieforbruger, fremtidens mediemuligheder og fremtidens kommunikationsredskaber. 9

10 Kapitel 2: Arbejdsgruppe vedrørende fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser 2.1 Kommissorium for arbejdsgruppen om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser Baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Danmark har i international sammenhæng et meget fleksibelt arbejdsmarked, men der er bl.a. behov for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov. Regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi Fremgang, Fornyelse og Tryghed betoner behovet for at udvikle nye professions- og praksisrettede uddannelser især målrettet det private erhvervsliv. Strategien er tilgængelig på På baggrund af arbejdet i Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet er regeringen og arbejdsmarkedet parter desuden blevet enige om, at der skal udvikles flere kompetencegivende tilbud på videregående niveau med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov Medieområdet er i disse år inde i en rivende udvikling. Området er præget af markante tendenser som fx hastig teknologisk udvikling (digitalisering), mediekonvergens samt opbrud i varetagelsen af arbejdsopgaver for medieuddannede. I fremtiden skal medieuddannede også kunne operere på tværs af specialer samt beherske andre faglige områder, herunder forretningsforståelse, (projekt)ledelse mv. Endelig er der tegn på en tiltagende individualisering af medieforbruget. Disse ændringer betyder på den ene side, at der stilles en række nye krav til eksisterende fag- og uddannelsesområder såsom journalistik og kommunikation, hvor beherskelse af flermedialitet og analytiske færdigheder udgør nogle af de mange kompetencekrav. På den anden side omfatter medieområdet en række erhvervssektorer med store vækstpotentialer såvel i Danmark som globalt. Det gælder oplevelsesøkonomi, spilindustri, IT og underholdning i bred forstand. Drivkræfter såsom den teknologiske udvikling, ændrede markedsvilkår, ændrede forbrugsmønstre samt globalisering er således alle på spil på medieområdet. Der er derfor behov for kontinuerligt at forbedre videngrundlaget om mediearbejdsmarkedet, herunder om det nuværende udbud af medierelaterede professionsog praksisbaserede uddannelser er tidssvarende. 10

11 På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at fremkomme med forslag til en eventuel revision og nytænkning af eksisterende uddannelser samt eventuelt forslag til nye medie- og kommunikationsuddannelser. Formål Formålet med arbejdsgruppen er på et analytisk grundlag at afdække nuværende og fremtidige udfordringer på medieområdet, herunder særligt behovet for en eventuel justering af de nuværende professions- og praksisrettede medie- og kommunikationsuddannelser samt at fremkomme med forslag til nye uddannelser. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen skal: drøfte og vurdere udækkede og fremtidsrettede kompetence- og uddannelsesbehov inden for medie- og kommunikationsområdet. formulere anbefalinger til eventuel justering af eksisterende uddannelser samt til nye uddannelser på medie- og kommunikationsområdet Arbejdsgruppen vil basere sit arbejde på en analyse af fremtidens uddannelser og arbejdsmarked inden for medier og kommunikation. Analysen forestås af en ekstern konsulentvirksomhed og skal omfatte følgende: En kortlægning af det eksisterende udbud af medie- og kommunikationsuddannelser. Kortlægningen skal omfatte de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser såvel som uddannelser udbudt under åben uddannelse og skal samtidig belyse sammenhænge til de øvrige niveauer i uddannelsessystemet. En analyse af arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov for uddannelser på medie- og kommunikationsområdet. Analysen skal inddrage internationale erfaringer på området. 2.2 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser har haft følgende medlemmer: Chefredaktør Linda Overgaard (formand) Lektor Ole Christensen (udpeget af CVU-Rektorkollegiet) Lektor Jørgen Bang (udpeget af Rektorkollegiet) Direktør Mogens Nielsen (udpeget af FS) Afdelingsforstander Gregers Christensen (udpeget af HFI) Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen (udpeget af Danske Mediers Forum) Adm. direktør Ebbe Dal (udpeget af Danske Dagblades Forening) Næstformand Fred Jacobsen (udpeget af Dansk Journalistforbund) Rektor Kim Minke (udpeget af Danmarks Journalisthøjskole) Underdirektør og kommunikationschef Svend Bie (udpeget af Dansk Kommunikationsforening) Direktør Bjørn Karsholt (udpeget af Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening) Projektkoordinator Maja Find (udpeget af Producentforeningen) Kontorchef Anders Mosumgaard (udpeget af Grafisk Arbejdsgiverforening) 11

12 Rektor Poul Nesgaard (udpeget af Kulturministeriet) Fuldmægtig Thomas Lyng Johannessen, Undervisningsministeriet, har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. 2.3 Arbejdsgruppens arbejde Der har været afholdt fem møder samt en workshop i arbejdsgruppen i perioden maj-november Som grundlag for arbejdsgruppens arbejde har Undervisningsministeriet iværksat en analyse af uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet. Analysen er gennemført af konsulentvirksomheden Epinion (herefter refereres der til denne som aftageranalysen ). Boks 1. Aftageranalysens datagrundlag Kortlægning af det eksisterende udbud af relevante uddannelser Registerbaseret kortlægning af arbejdsmarkedet (dimittender og aftagere) Otte kvalitative interviews blandt centrale aftagere (virksomhedsledere og HR-chefer i danske medie- og kommunikationsvirksomheder) Survey blandt 348 virksomheder på medie- og kommunikationsområdet Afdækning af internationale erfaringer Udbuds- og efterspørgselsfremskrivning (scenarier) Som supplement til ovenstående har Undervisningsministeriet indhentet synspunkter fra uddannelsesinstitutioner med udbud af korte og mellemlange videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Der er indkommet svar fra 11 uddannelsesinstitutioner, og disse svar er indgået i den samlede analyse. Aftageranalysen har fungeret som input til arbejdsgruppen og har været en del af det grundlag, som arbejdsgruppen har brugt for at udforme sine anbefalinger om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Det skal understreges, at arbejdsgruppen ikke har fungeret som opdragsgiver i forhold til Epinion. Dette har udelukkende været Undervisningsministeriets opgave. Supplerende skal det nævnes, at chefredaktør Mette Bock, Jydske Vestkysten samt kommunikationsrådgiver Per Rystrøm, Operate har bidraget med oplæg på arbejdsgruppens møde den 10. oktober Endelig har Epinion på flere af arbejdsgruppens møder holdt oplæg for at få løbende feedback på analysen. 12

13 Kapitel 3: Medier og Kommunikation 3.1 Medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet I 2003 gennemførte Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde med mediebranchens organisationer en undersøgelse af mediearbejdsmarkedet 1. Det har generelt været arbejdsgruppens vurdering, at arbejdsgruppens drøftelser bl.a. skulle ses i sammenhæng med og forlængelse af 2003-undersøgelsen, om end der samtidig har været fokus på de fremadrettede kompetencebehov. Den tidligere undersøgelse havde et 3-årigt perspektiv, hvorfor den gennemførte aftageranalyse falder fint i forlængelse heraf. Som supplement hertil har arbejdsgruppen også vurderet det vigtigt at se ind i fremtiden. En vision for fremtidens medie- og kommunikationsuddannelser er derfor indeholdt i denne rapports kapitel undersøgelsen anvendte en bred definition af mediearbejdsmarkedet, hvilket blev operationaliseret i relation til såvel virksomheder/brancher som uddannelser. Den nyligt gennemførte aftageranalyse samt drøftelserne i arbejdsgruppen har tilsvarende haft en bred tilgang til medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Dog har der været et skarpere fokus på de forskellige niveauer i det videregående uddannelsessystem (KVU, MVU og LVU) 2. Det har samtidig været arbejdsgruppens opfattelse, at arbejdet skulle afgrænses til medie- og kommunikationsuddannelser, der kvalificerer dimittender til professionelt at arbejde med medier og kommunikation. Det er efterhånden velkendt, at kommunikative kompetencer på linie med eksempelvis projektlederkompetencer er efterspurgte bredt i dansk erhvervsliv, men arbejdsgruppen har valgt ikke at fokusere på disse meget generiske kommunikative kompetencer i danske virksomheder. Det skal i den sammenhæng understreges, at aftageranalysen har medtaget efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddannet arbejdskraft i såvel medie- og kommunikationsbrancher som i øvrige brancher. I aftageranalysen er der valgt en række branchemæssige hovedområder (efterspørgselssiden) samt uddannelsesmæssige grupperinger (udbudssiden), der indkredser det felt, som arbejdsgruppen har arbejdet inden for. Hvad angår brancheområderne, skal det nævnes, at disse i vid udstrækning er funderet i kategorier fra Danmarks Statistik. Disse grupperinger på udbuds- og efterspørgselsside er gengivet i tabellen nedenfor. 1 Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft og kompetencer, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, KVU = korte videregående uddannelse; MVU = mellemlange videregående uddannelser; LVU = lange videregående uddannelser. 13

14 Tabel 1. Branchemæssige hovedområder og uddannelsesgrupper Brancheområder Uddannelsesgrupper 1. Trykning papir/tekstiler og andet papirarbejde 2. Kulturformidling 3. Film 4. IT og anden digital forarbejdning 5. Fotografi 6. Reklame og anden rådgivning 7. Presse og magasiner med tryk 8. Presse og magasiner uden tryk 1. Grafisk og papirarbejde 2. Fotografer 3. Multimedier og it-teknik 4. Journalister 5. Film/TV-produktion/teater 6. Bibliotekarer 7. Kommunikation, formidling og medievidenskab Det er vigtigt at understrege, at aftageranalysen har haft en række begrænsninger ved at følge Danmarks Statistiks branchekategorier. Som eksempel kan nævnes Tvområdet, der som brancheområde er placeret under kategori 8 (presse og magasiner uden tryk). Denne gruppe omfatter bl.a. udgivelse af bøger, dagblade, ugeblade, magasiner mv., og Tv-virksomhed udgør kun en lille del af den samlede gruppe. Det er derfor vanskeligt på baggrund af aftageranalysen at drage entydige konklusioner for specifikke underbrancher (som fx Tv-området). 3.2 Medie- og kommunikationsuddannelser Der eksisterer i dag en lang række videregående uddannelser på medie- og kommunikationsområdet, der kvalificerer dimittender til professionelt at arbejde med medier og kommunikation. Dertil kommer tilstødende områder og uddannelser inden for informationsteknologi, sprog samt kreative og kunstneriske områder. Som det fremgår af kortlægningen af relevante uddannelser i aftageranalysen, er mangfoldigheden inden for medie- og kommunikationsuddannelser steget i de senere år, og nyere uddannelser er kommet til på KVU-niveau (fx multimediedesigner), MVU-niveau (fx medieproduktion og ledelse samt karakteranimation) samt LVUniveau (fx medialogi på Aalborg Universitet og de universitære journalistuddannelser). Et eksempel på en helt ny uddannelse er professionsbacheloruddannelsen i tvog medietilrettelæggelse, der første gang udbydes i 2006 på Den Grafiske Højskole. Disse nyere uddannelser supplerer en gruppe af ældre uddannelser som eksempelvis journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, Grafisk Kommunikation samt en række universitetsuddannelser inden for kommunikation, medievidenskab mv. Samlet fylder gruppen af medie- og kommunikationsuddannelser en del i det videregående uddannelsessystem, og ifølge aftageranalysen har søgningen til de videregående medie- og kommunikationsuddannelser udgjort ca. 4-5 pct. af en ungdomsårgang i de seneste 10 år. Generelt er det velkendt, at der blandt de unge er tale om relativt populære uddannelser, hvorfor flere af uddannelserne har høje adgangskrav enten i form af høje karakterkvotienter og/eller optagelsesprøver. 14

15 I tabellen på næste side er opsummeret et udpluk af de videregående medie- og kommunikationsuddannelser, der udbydes i dag. Det bemærkes, at der i tabellen kun er medtaget videregående uddannelser og altså ikke uddannelser på EUD-niveau (erhvervsfaglige medieuddannelser og grafiske uddannelser). Tabel 2. Eksempler på videregående medie- og kommunikationsuddannelser* Uddannelse Udbudssteder Optag 2006 Arbejdsmarked Korte videregående uddannelser Multimediedesigner Diverse erhvervsakademier Mellemlange videregående uddannelser Journalist Danmarks Journalisthøjskole 625 Reklame, marketing, medier, IT mv. Grafisk Kommunikation Den Grafiske Højskole CVU Sønderjyl- land/haderslev Karakteranimation The Animation Workshop/CVU Midt-Vest TV- og medietilrettelæggelschen, Den Grafiske Højskole 25 Tv- og mediebranselskaber produktions- mv. Uddannelserne ved Den Danske Filmskole - Film og Tv Filmskolen** i København Lange videregående uddannelser Medievidenskab KU 97 IT-branchen, reklame, SDU 77 forlagsbranchen, Århus Universitet 70 multimedier mv. 252 Tv, radio, dagspresse, kommunikation mv. 30 Tegnestuer, reklamebureauer, aviser, 43 webbureauer mv. 25 Tegnefilmsbranchen, tv, multimedier mv. Informationsvidenskab Aalborg Universitet SDU Århus Universitet Journalist Kommunikation (cand.comm.) Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation (cand.merc.kom.) 31 9 (2005) 70 (2005) Diverse SDU RUC 76 - Tv, radio, dagspresse, kommunikation RUC - Private og offentlige Aalborg Universitet - virksomheder, reklame, presse, rådgivning CBS 120 Diverse * Kilde: samt aftageranalysen ** Uddannelserne ved Filmskolen omfatter Filmuddannelsen, Manuskriptuddannelsen, Animationsuddannelsen samt TV-uddannelsen. Der optages ganske få ansøgere på Filmskolens uddannelser. Hvad angår efter- og videreuddannelse på medie- og kommunikationsområdet findes der i dag ikke et samlet overblik over omfang og indhold inden for medier og kommunikation. 15

16 Den gennemførte aftageranalyse sandsynliggør imidlertid, at omfanget af efter- og videreuddannelse er stærkt stigende i disse år. Det gælder såvel offentligt støttet efteruddannelse som det private kursusudbud. Dansk Kommunikationsforening har udarbejdet en guide til master- og diplomuddannelser inden for kommunikation i Danmark 3. Listen viser, at der inden for videreuddannelsessystemet for voksne findes relevante VVU-uddannelser (fx Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling), diplomuddannelser (fx diverse diplomuddannelser i journalistik) samt en række masteruddannelser (fx Master i design, kommunikation og medier). Et andet eksempel på en markant efteruddannelsesindsats er Center for Journalistik og Efteruddannelse, der udbyder længerevarende uddannelsestilbud samt korte kurser og seminarer inden for journalistik. I bilag 2 er vedlagt diverse oplysninger om efteruddannelsesindsatsen på det journalistiske område. 3.3 Potentiale for vækst I 2003 gennemførte en række parter som nævnt en undersøgelse af mediearbejdsmarkedet. Undersøgelsen kortlagde et arbejdsmarked i rivende udvikling præget af et økonomisk strukturelt pres og en hastig teknologisk udvikling. På trods af den korte tidshorisont siden den gamle undersøgelse har forandringerne på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet været markante. Nye medieplatforme, digitalisering og gratisavisernes indtog på mediemarkedet er blot nogle af de forhold, der gør det relevant at tale om høj grad af omskiftelighed på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. I dette afsnit sættes der fokus på nogle af de drivkræfter, der har betydning for fremtidens kompetencebehov, og der redegøres for sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddannet arbejdskraft Drivkræfter på medie- og kommunikationsarbejdet I arbejdsgruppen har der på flere af møderne været drøftelser af de drivkræfter, der i dag og i de kommende år har og vil have betydning på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er væsentligt med et konstant fokus på disse drivkræfter, da de dels kan bidrage til at give en karakteristik af et område præget af stor bevægelighed, dels som nævnt har betydning for fremtidens kompetencebehov. På en workshop i arbejdsgruppen har fremtidens drivkræfter været til debat. Flere drivkræfter og forandringstrends var i spil på workshoppen, hvor nogle af de fremhævede temaer kan betegnes som årsager og andre som virkninger på et arbejdsmarked med stigende forandringshastighed og høj kompleksitet. 3 Jf. samt 16

17 Stort set alle medlemmer af arbejdsgruppen fremhævede digitalisering som en væsentlig drivkraft. Digitalisering betyder bl.a., at der åbnes mulighed for, at indhold kan produceres til flere medieplatforme, samt at medie- og kommunikationsuddannede generelt skal have en stigende forståelse for de forskellige mediers muligheder. Samtidig blev det fremhævet, at traditionelle faggrænser er under opbrud, hvilket bl.a. stiller krav om flerfunktionalitet blandt medarbejderne. Også en tiltagende kommercialisering er blevet fremhævet, hvilket på det journalistiske område betyder en vis bevægelse fra den publicistiske tradition til mere kommerciel indholdsproduktion. Endelig har det været pointeret, at medierne i stigende grad er brugerdrevne, og at brugerne/læserne endda i visse tilfælde indgår som (med)producenter. Forståelsen for brugerne (herunder markedet) synes således central, hvilket betyder, at begrebet brugerdreven innovation også må siges at have en vis betydning på medie- og kommunikationsområdet. Også aftageranalysen har stillet skarpt på drivkræfter på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet nu og fremover, herunder ikke mindst betydningen af disse. Analysen viser, at der er en forventning om, at de teknologiske drivkræfter vil få indflydelse på en meget stor del af virksomhederne fremover. Derimod vurderer kun en mindre del af virksomhederne, at de globale drivkræfter og ændrede produktionsforhold vil påvirke dem i de kommende år. De stærkeste drivkræfter i branchen under et forventes at blive de teknologiske drivkræfter, særligt digitalisering og højhastighedsinternet. Dertil kommer en forventning om, at følgende øvrige forhold vil påvirke virksomhederne: Øget fokus på virksomhedsomdømme, image, branding Kommercialisering Øgede muligheder og brugerinddragelse Mere krævende og professionelle brugere Mediekonvergens Digitalisering vurderes indenfor alle brancheområderne at være den væsentligste drivkraft. Herudover er der væsentlige forskelle mellem hovedområderne i forhold til, hvilke drivkræfter der er de mest betydningsfulde. Det kan endvidere konstateres, at langt størstedelen af virksomhederne oplever, at drivkræfterne har en positiv indvirkning på deres virksomheds efterspørgsel på medie- og kommunikationsuddannet arbejdskraft. Også de input, der er givet i processen fra en række uddannelsesinstitutioner, giver et samstemmende billede af de drivkræfter, der er i spil. Dog nævner flere af institutionerne, at globalisering spiller en væsentlig rolle for virksomheder og kompetencekrav. Netop globaliseringens betydning må siges at variere fra branche til branche (samt uddannelser), da denne drivkraft (endnu) har begrænset betydning for eksempelvis dagbladene (og dermed journalistuddannelsen), hvorimod betydningen er betydeligt større på eksempelvis det grafiske område. 17

18 3.1.2 Udbud og efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddannet arbejdskraft En væsentlig del af den gennemførte aftageranalyse har været en vurdering af sammenhængen mellem arbejdsstyrken/udbuddet af medie- og kommunikationsuddannede og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Analysen er gennemført via registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel kombineret med en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagerne. Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel er sket inden for de grupperinger, der blev nævnt i tabel 1. Tabellen nedenfor opsummerer aftageranalysens vurdering af, hvorvidt der er match mellem udbud og efterspørgsel på de forskellige områder. Bilag 3 indeholder en mere teknisk beskrivelse af grundlaget for udarbejdelsen af tabellen. Tabel 3. Opsamling på udbud og efterspørgsel Hovedgruppe Arbejdsstyrke (udbud) Efterspørgsel Fremtidig BALANCE* 1. Grafisk uddannede Uændret 2. Fotografer Uændret / større efterspørgsel end udbud 3. Multimedier og itteknik 4. Journalister Uændret Uændret / større udbud end efterspørgsel 5. Film/TV produktion/ Større udbud end efterspørgsel teater 6. Bibliotekarer Uændret / større udbud end efterspørgsel 7. Kommunikation, formidling og medievidenskab * Kilde: Epinions aftageranalyse. Uændret / større udbud end efterspørgsel Om end den anvendte fremskrivning er behæftet med betydelig usikkerhed, har arbejdsgruppen noteret sig, at der generelt set er ganske god overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Det fremgår, at medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet fortsat vil være i vækst i de kommende år, men samtidig at denne forventede vækst modsvares af stigende udbud og dimittendproduktion, hvor det er relevant. Aftageranalysen konkluderer, at der på trods af den pæne makrobalance vil være gevinster forbundet med yderligere tilpasning af de videregående medie- og kommunikationsuddannelser i forhold til aftagernes behov. Dette er reflekteret i anbefalingerne i kapitel 4. 18

19 Kapitel 4: Fremtidsrettede kompetence- og uddannelsesbehov I nærværende kapitel stilles der skarpt på fremtidens kompetence- og uddannelsesbehov på medie- og kommunikationsområdet. Det fremgik af kapitel 3, at stærke drivkræfter er i spil på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet, hvor særligt den teknologiske udvikling har stor betydning. Samtidig peger aftageranalysen på, at der i de kommende år synes at være en fornuftig balance mellem udbud af arbejdskraft og virksomhedernes efterspørgsel. Denne konklusion drages på trods af medie- og kommunikationsarbejdsmarkedets omskiftelighed, herunder en forventning om at de relevante brancher fortsat vil være i vækst i de kommende år. Men hvad er det så for kompetencer, som arbejdsgiverne vil efterspørge i de kommende år hos de medie- og kommunikationsuddannede? Nedenfor redegøres for fremtidens kompetencekrav primært med udgangspunkt i den gennemførte aftageranalyse. Herefter formulerer arbejdsgruppen anbefalinger til, hvordan de kompetencemæssige udfordringer kan imødekommes via relevante og attraktive medie- og kommunikationsuddannelser af høj kvalitet. 4.1 Kompetencekrav til fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser Kompetencekravene på mediearbejdsmarkedet blev senest kortlagt i 2003, jf. den tidligere omtalte rapport undersøgelsen havde et 3-årigt perspektiv, hvorfor den udarbejdede aftageranalyse på hensigtsmæssig vis følger i forlængelse af den tidligere undersøgelse. Der vil så vidt muligt blive refereret til 2003-undersøgelsen, hvor det er relevant Kernefaglighed og flerfaglighed inden for medie- og kommunikationsuddannelser Arbejdsgruppen har på baggrund af bl.a. aftageranalysen drøftet begreberne kernefaglighed og flerfaglighed i relation til de videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Det er på den ene side arbejdsgruppens opfattelse, at der i dag eksisterer en række velkonsoliderede medie- og kommunikationsuddannelser med forholdsvis klare kernefagligheder (eller fag-fagligheder ). Herved menes, at uddannelserne hver især har deres særegne faglige udgangspunker (færdigheder, identiteter mv.), der giver dimittenderne en række kernekompetencer, der kan bringes i spil på arbejdsmarkedet. På den anden side finder arbejdsgruppen, at der med ovenstående udgangspunkt er et fremtidigt potentiale i at forfølge flerfaglige potentialer mellem de eksisterende videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Det gælder såvel mellem uddannelser på samme niveau som vertikalt i det videregående uddannelsessystem. 19

20 Et eksempel herpå er den nyligt udviklede professionsbacheloruddannelse i tv- og medietilrettelæggelse, jf. den indsatte boks. Case: Professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse I efteråret 2006 udbydes en ny professionsbacheloruddannelse i tv- og medietilrette- Som det vil fremgå af kapitel 4.2.1, vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for at forfølge flere af disse kombinationsmuligheder i nelsen skal kvalificere studerende til at kunlæggelse på Den Grafiske Højskole. Uddanne udvikle, lede og markedsføre tv- og medieprojekter i virksomheder, der arbejder fremtiden. med medier Kompetencekrav til medie- og kommunikationsuddannede Generelt sandsynliggør aftageranalysen som nævnt, at der i dag og fremadrettet er god overensstemmelse mellem udbud af og efterspørgsel efter uddannede medarbejdere på det danske medie- og kommunikationsarbejdsmarked. Imidlertid peger aftageranalysen på en række muligheder for forbedringer og tilpasninger i lyset af virksomhedernes kompetenceønsker og -behov. Overordnet er aftageranalysen gennemført ved at opdele kompetencer i henholdsvis Uddannelsen består af en række fag, bl.a. indholdsproduktion, projektledelse, økonomi, jura, kommunikation, markedsføring, kreativitet og konceptudvikling samt medieteknologi. Uddannelsen må betegnes som relativt bred, og den trækker på en række kernefagligheder fra eksisterende uddannelser. Flerfagligt kan uddannelsen således karakteriseres som en krydsning mellem journalistiske kernekompetencer (kernefaglighed = indholdsproduktion) samt kommunikative og ledelsesmæssige kernekompetencer. Flerfagligheden udmøntes her på tværs af eksisterende uddannelser, men igen inden for et fagområde (medier og kommunikation). Endelig er uddannelsen målrettet et konkret behov i særligt tv-branchen. faglige kompetencer og organisatoriske/forretningsmæssige kompetencehuller. De forskellige kompetencers betydning for og tilstedeværelse blandt virksomhederne er undersøgt med henblik på at sandsynliggøre eventuelle kompetencehuller ( gaps ). Hvad angår de faglige kompetencer, viser gap-analysen, at der særligt kan tales om kompetencehuller på følgende områder (10 procentpoint og derover 4 ): Kommunikationsforståelse/-teori i forhold til forskellige medieplatforme Formidling via digitale medier Visuel og grafisk formgivning og formidling Grafisk design Beherskelse af IT Viden om mediejura (fx ophavsret) I forhold til de organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer kan der særligt peges på følgende kompetencehuller (20 procentpoint og derover): Forståelse af målgrupper og brugere (markedsanalyse, trendspotting mv.) 4 Kompetencehullerne er fremkommet ved at trække svarandele i relation til virksomhedernes betydning af kompetencerne fra svarandele i forhold til repræsenteret. 20

21 Evne til at udvikle nye ideer, koncepter og produkter (innovation og produktudvikling) Værktøjer til måling af kommunikationseffekter Planlægning og projektledelse Det skal understreges, at de identificerede kompetencehuller naturligvis varierer fra område til område på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Samlet viser aftageranalysen, at der særligt eksisterer kompetencehuller i forhold til organisatoriske og forretningsmæssige kompetencer samt kompetencer i forhold til digitale medier. For at møde virksomhedernes kompetencebehov vil det være særlig hensigtsmæssigt i højere grad at tænke udvalgte organisatoriske og forretningsmæssige kompetencer ind i eksisterende og eventuelle nye uddannelser. Virksomhederne oplever i dag, at for få af deres medarbejdere har de rigtige kompetencer når det gælder evne til at udvikle nye ideer, koncepter og produkter samt forståelse af målgrupper og brugere. Der efterlyses også evner til at tænke forretningsmæssigt, kommercielt og strategisk. På disse områder opleves de største forskelle ( gaps ) mellem kompetencernes tilstedeværelse og behovet for disse Hvilke kompetenceprofiler efterspørger virksomhederne? I aftageranalysen er der opstillet en række kompetenceprofiler for medie- og kommunikationsarbejdskraft. Hver af profilerne er beskrevet ved hjælp af en række kompetencer, og der er i aftageranalysen givet eksempler på typiske jobtyper. Profilerne peger frem i tiden og har til hensigt at sandsynliggøre de kombinationer af kompetencer, som virksomhederne vil efterspørge i de kommende år. Aftageranalysens resultater i forhold til kompetenceprofiler er gengivet i tabellen nedenfor. Tabel 4. Efterspørgsel efter kompetenceprofiler Kompetenceprofil (nu) 2009 (forventet) 1. Webredaktøren Den flermediale journalist Lederen Kommunikatøren Produktudvikleren/tilrettelæggeren Fagmedarbejderen Produktionsmedarbejderen Medieplanlæggeren Koderen/programmøren Grafikeren * År 2006 er sat til indeks 100 Det er på baggrund af ovenstående muligt at inddele kompetenceprofilerne i tre grupper: 1. Højdespringerne, hvor der i dag er mellem pct. flere ansatte med denne profil end i 2003, og hvor der i 2009 forventes at være minimum 40 pct. flere ansatte end i dag. I denne gruppe indgår ifølge aftageranalysen webredaktøren, den 21

22 flermediale journalist, kommunikatøren, produktudvikleren/tilrettelæggeren, medieplanlæggeren samt koderen/programmøren. 2. De stigende, hvor der i dag er minimum 9 pct. flere ansatte end i 2003, og hvor der i 2009 forventes at være minimum 20 pct. flere ansatte. I denne gruppe indgår lederen og grafikeren. 3. De næsten uændrede. I denne gruppe, der indbefatter fagmedarbejderen og produktionsmedarbejderen, er der under 10 pct. færre med denne kompetenceprofil end i 2003, og en forventning om under 10 pct. s stigning frem mod Aftageranalysen konstaterer videre, at der er en ganske fornuftig sammenhæng mellem efterspørgslen efter kompetenceprofiler og det eksisterende uddannelsesudbud. Det skyldes, at højdespringerne modsvares af udbudsmæssige stigninger inden for de relevante uddannelser. En undtagelse fra dette er profilen som medieplanlægger, da der ikke findes uddannelser, der specifikt dækker denne kompetenceprofil. Dette fremhæves af Epinion i aftageranalysen Samlet billede af fremtidens kompetencebehov Det er arbejdsgruppens vurdering, at aftageranalysen peger på en række relevante forhold, der bør adresseres af de videregående uddannelsesinstitutioner på området. Arbejdsgruppen anbefaler, at fokus lægges på de dokumenterede kompetencehuller, der eksisterer i dag og fremadrettet. Det gælder særligt styrkede kompetencekrav i relation til følgende temaer: Organisatoriske og forretningsmæssige kompetencer generelt Innovation og produktudvikling, dvs. medie- og kommunikationsuddannedes evne til at udvikle nye ideer, koncepter og produkter. Markeds- og forbrugerforståelse. Visuelle kompetencer (visuel og grafisk formgivning og formidling) Kommunikationsforståelse i forhold til forskellige medieplatforme Formidling via digitale medier Ovenstående er en blanding af både organisatoriske/forretningsmæssige og faglige kompetencehuller. Arbejdsgruppen vurderer i den sammenhæng, at det er sidstnævnte kompetencer (de medie- og kommunikationsfaglige kompetencer), der skal udgøre fundamentet i en fremtidig satsning, og at de organisatorisk/forretningsmæssige elementer i højere grad kan bygges ovenpå og supplere eksisterende uddannelser. Samtidig er det vurderingen, at udfordringerne i vid udstrækning kan håndteres inden for rammerne af eksisterende videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Arbejdsgruppen konstaterer i øvrigt, at der allerede i dag findes uddannelser og uddannelsesmiljøer, der har formået at kombinere kreative kompetencer inden for indholdsproduktion med forretnings- og markedsforståelse. Det gælder eksempel- 22

23 vis Filmskolen, der i et dynamisk samspil med branchen og øvrige aktører har sat Danmark på verdenskortet inden for film og tv. 4.2 Fremtidens uddannelsesbehov inden for medier og kommunikation Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet For at kunne imødekomme virksomhedernes fremtidige kompetencekrav finder arbejdsgruppen det afgørende, at der skabes større grad af fleksibilitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Det gælder såvel horisontalt som vertikalt. Hvad angår den horisontale sammenhæng er det arbejdsgruppens opfattelse, at der er potentiale for større samarbejde og synergi dels via et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, dels ved at samtænke eksisterende uddannelser. Konkrete eksempler på samarbejde er givet i afsnit Arbejdsgruppen vurderer i den sammenhæng, at en mere fleksibel regulering (frem for det eksisterende princip om én uddannelse én bekendtgørelse) vil gøre det lettere løbende at tilpasse uddannelserne i forhold til arbejdsmarkedets krav og tilsvarende at tænke på tværs af uddannelser. Arbejdsgruppen ønsker dog at pointere, at det også fremadrettet er afgørende at fastholde kernefaglighederne (og dermed kernekompetencerne) blandt de eksisterende medie- og kommunikationsuddannelser. Smidighed og fleksibilitet må således ikke ske på bekostning af grunduddannelsernes faglighed. Case: Multimediedesigneruddannelsen som eksempel Multimediedesigner er en 2-årig kort videregående uddannelse (KVU). Hvert år er der flere af dimittenderne på landets erhvervsakademier, der ønsker at læse videre. Typisk er det bachelorniveauet, der er i fokus. Der er fra erhvervsakademiernes side gjort mange forsøg på at få lavet meritaftaler med bl.a. universiteter, og flere aftaler er indgået. Problemet er dog, at ingen dansk videregående institution vil give merit svarende til den egentlige studietid på 2 år. De fleste giver 1 års merit og enkelte institutioner giver 1½ års merit. Det har fået flere erhvervsakademier til at undersøge tilsvarende meritmuligheder på udenlandske universiteter. Og dette med held. Mange udenlandske universiteter giver fuld merit for multimediedesigneruddannelsen, således at dimittenderne på 1 år i udlandet kan erhverve sig en bachelorgrad. Herefter er det i øvrigt muligt at fortsætte i Danmark hvis en yderligere overbygning ønskes. Samtidig ønsker arbejdsgruppen at understrege, at det i fremtiden er nødvendigt med en hurtigere vurdering af forslag til nye uddannelser. Fra centralt hold er det nødvendigt med større grad af tillid til, at uddannelsesinstitutionerne kan løfte opgaven med at tilpasse eksisterende uddannelser og udvikle nye uddannelser. Endvidere finder arbejdsgruppen et markant behov for at skabe en bedre vertikal sammenhæng mellem videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Blindgyder (se boks) mellem korte erhvervsakademiuddannelser, mellemlange professionsbacheloruddannelser og de lange universitetsuddannelser skal undgås, og det skal være lettere for den studerende at se en potentiel vej igennem det samlede vide- 23

24 regående uddannelsessystem. En mulig metode vil være bedre anerkendelse ved hjælp af merit, der i højere grad end i dag skal baseres på reelle kompetencer. Et positivt eksempel på bedre sammenhæng kan findes på journalistområdet, hvor Danmarks Journalisthøjskole og Aarhus Universitet i samarbejde udbyder en ny kandidatuddannelse i journalistik fra efteråret Et af formålene er netop at gøre det smidigere for journalister med en 4-årig MVU-uddannelse at gå videre og opnå en akademisk kandidatuddannelse. Der henvises til bilag 4 for en nærmere beskrivelse. Generelt anser arbejdsgruppen bedre sammenhæng for at være en nødvendig rammebetingelse for de uddannelsesinstitutioner, der skal udvikle og udbyde fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Endvidere ønsker arbejdsgruppen at pege på, at fremtidige kompetencebehov bedst kan imødekommes på medie- og kommunikationsområdet, såfremt der sker en styrket koordination og sammenhæng mellem de uddannelser, der er placeret i de tre ansvarlige ressortministerier (Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet) Justering af eksisterende medie- og kommunikationsuddannelser Arbejdsgruppen har ikke fundet det muligt at foretage en egentlig vurdering af hver af de eksisterende videregående medie- og kommunikationsuddannelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der løbende foretages justeringer af uddannelserne i dialog med blandt aftagerne og som konsekvens af evalueringer, dimittendundersøgelser og brugerundersøgelser. Som eksempel kan nævnes, at der i 2006 gennemføres et forsøgs- og udviklingsprojekt på Danmarks Journalisthøjskole, der har som formål at tilpasse journalistuddannelsen som konsekvens af anbefalingerne i evalueringen af journalistuddannelserne fra Det gælder bl.a. i forhold til integration af videnfag og færdighedsfag, flermedialitet samt styrkelse af den etiske dimension. Et andet eksempel er de to professionsbacheloruddannelser på Den Grafiske Højskole (Grafisk Kommunikations og Medieproduktion & Ledelse), der på baggrund af en dimittendundersøgelse har fået godkendt et øget optag på de to uddannelser, idet de nuværende uddannelser uddanner til fuld beskæftigelse. Generelt er det på baggrund af aftageranalysen arbejdsgruppens vurdering, at de nuværende videregående medie- og kommunikationsuddannelser generelt set er velfungerende, hvilket bl.a. skyldes en i mange sammenhænge meget tæt brancheinvolvering, jf. dog også den formulerede vision i kapitel 5. Her pointerer arbejdsgruppen, at uddannelsesinstitutionerne fremadrettet skal være et skridt foran virksomhederne og ikke blot tilpasse sig eksisterende behov. Det konstateres samtidig, at dimensioneringen af uddannelserne synes hensigtsmæssig i forhold til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsgruppen ønsker dog at påpege følgende: 24