Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse. September 2003

Transkript

1 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse September 2003

2

3 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse September

4

5 Indhold Side Resumé Indledning Analysens formål Rapportens struktur Kompetencekrav på mediearbejdsmarkedet Faglige kompetencer Organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Rekruttering af mediearbejdskraft Ansøgninger og rekruttering Har ansøgerne de rette kompetencer? Hvordan håndterer virksomhederne mangel på mediekompetencer? Efterspørgslen efter mediemedarbejdere Efterspørgslen efter medieuddannede Efterspørgslen efter mediekompetenceprofiler Samlet efterspørgsel efter mediearbejdskraft Drivkræfter og tendenser i mediebranchen Analyseramme Teknologisk udvikling Ændrede markedsvilkår Globalisering Ændrede forbrugermønstre og formidlingsformer Uddannelsesudbuddet Ændringer i organiseringen af branchen og af arbejdet Drivkræfternes indflydelse på beskæftigelsesudviklingen Undersøgelsens metode Definition af mediearbejdsmarkedet Analysens datakilder Bilag A: Litteratur Bilag B: Spørgeskemaundersøgelsen Bilag C: Interviewpersoner... 97

6

7 Resumé Mediebranchens organisationer har i samarbejde med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet taget initiativ til en samlet undersøgelse af mediearbejdsmarkedet. Nærværende rapport er en af undersøgelsens tre delanalyser, og belyser efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet. Rapporten er udarbejdet af PLS RAMBØLL Management i perioden marts til august Analysen er baseret på en kombination af kvalitativ metode (interview med i alt 20 videnpersoner i mediebranchen) samt kvantitativ metode (en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 100 medievirksomheder). Rapporten fokuserer på følgende temaer: Medievirksomhedernes efterspørgsel efter specifikke kompetencer både i dag og i fremtiden Medievirksomhedernes efterspørgsel efter medieuddannede personer både i dag og i fremtiden Drivkræfter på mediearbejdsmarkedet som påvirker medievirksomhedernes efterspørgsel. Tilsammen giver disse temaer et helt aktuelt billede af efterspørgslen efter mediearbejdskraft i Danmark. Rapportens væsentligste resultater gennemgås i det følgende. Kompetencekrav på mediearbejdsmarkedet Undersøgelsen viser at de tre vigtigste faglige kompetencer, som medievirksomhederne i dag efterspørger blandt deres ansatte er: generel samfundsforståelse/viden, beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer samt beherskelse af basale it-færdigheder. Ser vi på fremtidens faglige kompetencer, viser undersøgelsen at beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer, beherskelse af flere medier, samt bredere formidlingsmæssige kernekompetencer om tre år vil blive regnet som de væsentligste, efterspurgte kompetencer. Blandt de organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer, som efterspørges blandt medievirksomhederne, er først og fremmest evnen til at udvikle nye ideer og koncepter, samt forståelse for virksomhedens kommercielle og markedsmæssige vilkår. Dette er, ifølge virksomhederne, også kompetencer, der vil være meget efterspurgte om tre år. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 1

8 Undersøgelsen viser endvidere at personlige kompetencer som omstillingsevne, samarbejdsevne, evne til at holde sig opdateret, grundighedssans, og kritisk sans alle vurderes som særdeles vigtige i mediebranchen. Beder man imidlertid medievirksomhederne angive, hvilke personlige kompetencer der vil være vigtigst om tre år, peger hovedparten på omstillings- og samarbejdsevne. Rekruttering og efteruddannelse på mediearbejdsmarkedet I undersøgelsen har vi også belyst spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne oplever rekrutteringsproblemer. Analysen viser at det store flertal af virksomhederne ikke finder det vanskeligt at besætte opslåede stillinger med personer, som har de ønskede kompetencer kun 13% af virksomhederne oplever det i nogen grad som vanskeligt at finde de ønskede kompetencer blandt det nuværende udbud af arbejdskraft. En lidt højere andel angiver dog at mangel på relevante mediekompetencer mindst i nogen grad udgør et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder. Vi har også spurgt virksomhederne om de mener at de får de ønskede kompetencer eller kombinationer af kompetencer fra de uddannelsesudbud, som der er i dag. Undersøgelsen viser på dette punkt at der blandt cirka hver syvende virksomhed ikke er fuld tilfredshed med de kompetencer, som de nuværende uddannelser bibringer de nyuddannede. Virksomhederne peger her især på at de eksisterende medieuddannelser ikke i tilstrækkeligt omfang tilvejebringer kompetencer som generel samfundsforståelse, flermedialitet samt forretningsforståelse. Det er dog samtidig bemærkelsesværdigt at en stor del af virksomhederne svarer at de ikke kan vurdere om uddannelserne giver de nyuddannede de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det tyder på at der i erhvervslivet er et forbedringspotentiale, hvad angår kendskabet til medieuddannelserne, og dermed på et muligt indsatsområde. Vi har endvidere spurgt virksomhederne, hvorledes de tackler en situation, hvor de oplever mangel på de kompetencer, de efterspørger. Undersøgelsen viser at det mest brugte instrument til at løse en sådan situation er efteruddannelse, men undersøgelsen viser samtidig at hver fjerde medievirksomhed mener at der findes områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens reelle behov. Medievirksomhederne peger især på at efteruddannelsessystemet ikke kan tilbyde kompetencer som fx beherskelse af flere medier samt koncept- og ideudvikling. Medievirksomhederne fremhæver dermed at både de eksisterende medieuddannelser samt efteruddannelsessystemet ikke dækker behovet for flermedialitet. 2 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

9 Efterspørgslen efter mediemedarbejdere I spørgeskemaundersøgelsen blev medievirksomhederne spurgt om, hvilke medieuddannelser deres medarbejdere havde i henholdsvis 2000 og 2003 samt hvilke uddannelser deres ansatte forventedes at have i Svarene fra virksomhederne viser at sammensætningen af efterspørgslen efter medieuddannede i disse år er under forandring. Perioden har således været karakteriseret ved en stigende efterspørgsel efter personer med akademiske formidleruddannelser, journalistiske uddannelser eller videnformidlingsuddannelser, mens der er sket et væsentlig fald i efterspørgslen efter personer med produktionstekniske uddannelser. Denne udvikling forventer virksomhederne vil fortsætte frem mod Dog vil der ske markante yderligere stigninger i efterspørgslen efter akademiske formidleruddannelser og videnformidlingsuddannelser. Endvidere vil der også ske en markant forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft med en virksomhedskommunikationsuddannelse. Undersøges antallet af mediemedarbejdere med journalistiske uddannelser (fx fra DJH, SDU og RUC), ses det at disse i dag tegner sig for godt halvdelen af alle mediemedarbejdere. Mens denne andel har været og stadig forventes at være forholdsvis stabil, sker der derimod markante ændringer i forholdet mellem andre af uddannelsesgrupperne. Den mest markante negative tendens er udviklingen i andelen af mediemedarbejdere med en produktionsteknisk uddannelse (film fotografering, lydteknik, instruktion, klip, osv.) som er faldet fra 24% i 2000 til 21% i 2003 og som virksomhederne forventer vil blive reduceret yderligere til 15% i Den mest betydelige positive tendens kan derimod observeres i udviklingen af antallet af mediemedarbejdere med en akademisk formidleruddannelse (filmvidenskab, medievidenskab, cand.comm. mv.). De adspurgte virksomheder forventer således at personer med akademisk formidleruddannelse kan blive den næststørste uddannelsesgruppe repræsenteret på mediearbejdsmarkedet i Efterspørgslen efter mediekompetenceprofiler Der er i undersøgelsen opstillet en række kompetenceprofiler for mediearbejdskraft. Profilerne er udviklet på baggrund af desk research samt eksplorative interview med videnpersoner. Disse profiler er ligesom uddannelserne blevet anvendt i spørge- Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 3

10 skemaundersøgelsen til at kortlægge medievirksomhedernes aktuelle og fremtidige efterspørgsel efter forskellige typer af arbejdskraft. De 7 profiler, der blev spurgt til, er: Allround journalisten Den flermediale journalist Den journalistiske leder Personligheden Tilrettelæggeren Fagmedarbejderen Produktionsmedarbejderen. Undersøgelsen viser at de fire kompetenceprofiler, der i dag beskæftiger flest personer er allround journalisten, produktionsmedarbejderen, den flermediale journalist samt fagmedarbejderen. Analysen viser imidlertid også at det er blandt disse fire mest beskæftigelsestunge kompetenceprofiler at der vil ske de mest markante ændringer de kommende tre år. Baseret på virksomhedernes besvarelser vil der således ske et markant fald i efterspørgslen efter allround journalister og produktionsmedarbejdere, mens der vil ske store stigninger i efterspørgslen efter den flermediale journalist og fagmedarbejderen. I 2006 vil antallet af flermediale journalister endda overstige antallet af allround journalister og blive den nye mest toneangivende mediekompetenceprofil. Samlet efterspørgsel efter mediearbejdskraft fremskrivning Med udgangspunkt i virksomhedernes besvarelser og en særkørsel fra Danmarks Statistik, har vi fremskrevet efterspørgslen på mediearbejdskraft frem til Fremskrivningen bygger på en model, hvori alle de medvirkende virksomheders egne forventninger til beskæftigelsesudviklingen samt deres historiske udvikling indgår. Denne fremskrivning viser at der alt i alt forventes stort set uændret beskæftigelse på mediearbejdsmarkedet i de kommende år, dog med et mindre fald inden for udgiver- og forlagsvirksomhed. Drivkræfter og tendenser i mediebranchen Undersøgelsen analyserer endelig de drivkræfter og tendenser, der har betydning for efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet. Drivkræfterne er blevet kortlagt gennem litteraturstudier og interview med centrale videnpersoner, og omfatter: Den teknologisk udvikling Ændrede markedsvilkår Globalisering 4 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

11 Ændrede forbrugermønstre og formidlingsformer Udbuddet af medieuddannelser Ændringer i organisering af branchen og af arbejdet. Disse drivkræfter er komplekse, og deres konkrete indvirken på efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet er derfor også svær at estimere. Spørger man virksomhederne, peger de dog relativt entydigt på at den teknologiske udvikling er blandt de stærkeste drivkræfter på mediearbejdsmarkedet, og at ny teknologi spiller en moderat positiv rolle i forhold til udviklingen i antallet af mediebeskæftigede. En anden stærk tendens er de ændrede markedsvilkår, som omvendt vurderes at have en moderat negativ sammenhæng med efterspørgslen efter mediemedarbejdere. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 5

12 6 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

13 1. Indledning Mediebranchens organisationer har i samarbejde med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet taget initiativ til en analyse af mediearbejdsmarkedet. Analysen indeholder tre overordnede elementer: Udbudsanalyse Efterspørgselsanalyse Trendanalyse. Denne rapport omhandler det andet element efterspørgselsanalysen. Analysen er udarbejdet af PLS RAMBØLL Management i perioden marts til august Projektet er gennemført af et analyseteam bestående af chefkonsulent Pernille Harden, afdelingsleder Christian Bason, chefkonsulent Helle Bach samt chefkonsulent Claus Andersen. Udbuds- og trendanalysen udarbejdes af Videnskabsministeriet Analysens formål Formålet med efterspørgselsanalysen er for det første at tilvejebringe et kvantitativt billede af efterspørgslen efter medieuddannede personer. Hvor mange personer fra forskellige medieuddannelser vil der være behov for blandt aftagerne, og hvor mange personer med bestemte mediekompetenceprofiler vil der være brug for i virksomheder og institutioner? For det andet er det formålet at tegne et kvalitativt billede af efterspørgslen efter medieuddannede personer samt diverse kompetenceprofiler. Hvorfor efterspørges netop disse medieuddannelser/kompetenceprofiler af mediearbejdsmarkedet? Hvad er drivkræfterne bag efterspørgslen? Rapporten fokuserer således på følgende temaer: Medievirksomhedernes efterspørgsel efter specifikke kompetencer både i dag og i fremtiden Medievirksomhedernes efterspørgsel efter medieuddannede personer både i dag og i fremtiden. Drivkræfter på mediearbejdsmarkedet som påvirker medievirksomhedernes efterspørgsel. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 7

14 Til sammen giver disse temaer et helt aktuelt billede af efterspørgslen efter mediearbejdskraft i Danmark. Det skal understreges at der i rapporten anvendes en bred definition af mediearbejdsmarkedet, jf. boxen her: Box 1.1: Første definition af mediearbejdsmarkedet: Uddannelser Mediearbejdsmarkedet omfatter beskæftigede med uddannelsesmæssig baggrund inden for journalistik, tv- og filmuddannelser, designuddannelser, grafisk kommunikation, multimediedesigner, bibliotekaruddannelsen, virksomhedskommunikation, kommunikation og datalogi, informations- og medievidenskab m.v. Alle er omfattet af undersøgelsen. Analysen er baseret på en kombination af kvalitativ metode (interview med i alt 20 videnpersoner i mediebranchen) samt kvantitativ metode (en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 100 medievirksomheder) Rapportens struktur Rapporten er struktureret som følger: I kapitel 2 tegner vi et billede af medievirksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Kapitel 3 belyser virksomhedernes aktuelle rekrutteringssituation. Kapitel 4 indeholder en analyse af den samlede udvikling i efterspørgslen efter mediearbejdskraft i Danmark de kommende tre år. Analysen omfatter såvel uddannelser som kompetenceprofiler. Kapitel 5 analyserer drivkræfter og tendenser inden for mediebranchen, herunder teknologi, markedsudviklingen, globalisering, udbuddet af medieuddannelser, nye forbrugermønstre, samt nye organisationsformer. Kapitel 6 beskriver vores afgrænsning af mediearbejdsmarkedet samt undersøgelsens datakilder og metode. Bilag A, B og C indeholder baggrundsinformation vedrørende analysens datakilder. 8 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

15 2. Kompetencekrav på mediearbejdsmarkedet Dette kapitel sætter fokus på arbejdsmarkedet og virksomhedernes kompetencekrav til medarbejderne. PLS RAMBØLL kan på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt medievirksomhederne afdække følgende nøglespørgsmål: Hvilke kompetencer der i dag prioriteres af virksomhederne Hvilke kompetencer der i de kommende år vil blive vægtet højest hos virksomhederne. Det skal bemærkes at der i dette kapitel kun fremsættes enkelte forklaringer på den udvikling, der finder sted. Se venligst kapitel 5 for en mere grundig drøftelse af drivkræfter bag udviklingen og deres konsekvenser for mediearbejdskraften Faglige kompetencer I figuren nedenfor er virksomhedernes relative vægt på en række faglige kompetencer blevet afdækket. Af figuren fremgår det at de tre vigtigste nuværende faglige kompetencer som medievirksomhederne efterspørger er generel samfundsforståelse/viden, beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer samt beherskelse af basale it-færdigheder. Kompetencer der kan henføres til den klassiske journalist, som kan vinkle en historie i et samfundsmæssigt væsentligt perspektiv, lader altså til stadig at udgøre de mest efterspurgte i mediebranchen. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 9

16 Figur 2.1: I hvilken grad er følgende faglige kompetencer blandt mediemedarbejdere af betydning for din virksomhed i dag? Generel samfundsforståelse/viden 80% 13% 2 5% Beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer 78% 13% 5 4% Beherskelse af basal it (fx tekstbehandling) 76% 16% 3 5% Bredere medieformidlingsmæssige kernekompetencer 66% 23% 6%5% Kommunikationsforståelse/-teori 59% 24% 13% 4% Beherskelse af flere medier/flermedialitet (fx virke både i radio, tv, internet og trykt medie) 45% 33% 17% 4% Akademiske/analytiske kompetencer 45% 41% 9% 4% Beherskelse af avanceret it (fx HTML-programmering, billedbehandling) 44% 35% 16% 4% Faglig specialviden (f.eks. international politik, sport, mode, natur etc.) 37% 29% 26% 5% Kunstnerisk/æstetisk forståelse 29% 37% 29% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begrænset grad eller slet ikke Ved ikke Endvidere vurderer over halvdelen af virksomhederne at også bredere medieformidlingsmæssige kompetencer og kommunikationsforståelse i meget høj grad eller i høj grad har betydning for medievirksomhederne i dag. Der er således en betragtelig del af virksomhederne som også vægter at mediemedarbejderen besidder en bredere teoretisk ballast i form af målgruppeforståelse, evne til at differentiere mellem kommunikationsredskaber og henvendelsesformer inden for forskellige medier mv. Figuren viser derimod også at kunstnerisk/æstetisk forståelse og faglig specialviden vurderes til at have en relativ lav betydning for virksomhederne i dag. Dette kan hænge sammen med at disse kompetencer kun knytter sig til en relativt lille afgrænset del af medarbejderstaben (og af virksomhederne) og således ikke er et krav til kernemediemedarbejderen. Samtidig kan det også ses at selv om mediekonvergens i disse år slår igennem i mediebranchen, så vægter virksomhederne stadig evnen til at beherske flere medier relativt lavt. 10 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

17 Vi kan på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen også konstatere en række forskelle mellem de primære forretningsområder for mediearbejdskraft. Vi har således set nærmere på situationen inden for: 1. aviser, blade og tidsskrifter 2. tv, radio, film og av-produktion mv. 3. offentlige og private organisationer (intern og ekstern kommunikation). Der tegner sig følgende billede: Beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer er stærkest prioriteret hos aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m., men er også stærkt eftertragtet inden for tv, radio, film og av-produktion og/eller formidling. Bredere formidlingsmæssige kompetencer vægtes derimod højest blandt private og offentlige organisationer 1 Flermedialitet efterspørges primært inden for tv, radio, film og av-produktion og/eller formidling Kommunikationsforståelse/-teori efterspørges markant mere hos offentlige og private organisationer. PLS RAMBØLL har også spurgt medievirksomhederne om hvilke faglige kompetencer, der vil blive de mest betydningsfulde om tre år. Bemærk at vi her metodisk har bedt virksomhederne om at prioritere de to kompetencer de forventer, vil blive de vigtigste. Som figuren viser, er beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer også den vigtigste kompetence om tre år. De traditionelle journalistiske uddannelser vil således sandsynligvis stadig stå i centrum som hovedleverandør af ansatte i mediebranchen. 1 Private og offentlige organisationer er samlekategori for organisationer, offentlige virksomheder, private virksomheder inden for service samt private virksomheder inden for industri. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 11

18 Figur 2.2: Angiv venligst de to væsentligste kompetencer for medie-medarbejdere i din virksomhed om tre år (i 2006) inden for faglige kompetencer i procent Beherskelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer 52% Beherskelse af flere medier/flermedialitet (fx virke både i radio, tv, internet og trykt medie) Bredere medieformidlingsmæssige kernekompetencer 27% 30% Generel samfundsforståelse/viden Beherskelse af avanceret it (fx HTML-programmering, billedbehandling) Kommunikationsforståelse/-teori 16% 19% 22% Faglig specialviden (f.eks. international politik, sport, mode, natur etc.) Akademiske/analytiske kompetencer 11% 10% Beherskelse af basal it (fx tekstbehandling) 3% Kunstnerisk/æstetisk forståelse 2% Andet 7% Det skal endvidere bemærkes at beherskelse af flere medier om tre år vil blive regnet for en absolut kernekompetence, hvilket kan skyldes at mediekonvergensen vurderes at være mere fremskredet på dette tidspunkt. Vores interviewpersoner peger da netop også på at det i fremtiden vil være af stor betydning at den enkelte medarbejder er i stand til at producere stof til flere forskellige typer af medier, og at medarbejderne kan påtage sig forskellige roller på disse medier. På mange arbejdspladser, herunder i særdeleshed de der har integreret tv, radio, avis og internet, vil det fx ikke være tilstrækkeligt kun at være god til at skrive inden for én bestemt genre, eller kun at være en god nyhedsoplæser. Den gode, skrivende journalist vil derimod være i stand til at skrive det korte kommuniké, der både kan læses op i radioen og placeres på internettet, og til at skrive den lange reportage til den trykte avis. Samtidig vil den gode journalist også kunne lade sig interviewe direkte i radioen, hvor han eller hun rapporterer fra fx et ulykkessted eller den begivenhed, som vedkommende i forvejen skal dække til avisen. Bredere formidlingsmæssige kernekompetencer vil også om tre år være at regne som meget vigtige. Af figuren kan det desuden konstateres at kunstnerisk/æstetisk forståelse vil vedblive med at være en af de faglige kompetencer, som regnes for relativt mindre væsentlig i mediebranchen. 12 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

19 Hvad angår forskelle mellem forretningsområderne kan der peges på at: Private og offentlige organisationer også i fremtiden vil vægte bredere formidlingsmæssige kernekompetencer samt kommunikationsforståelse/-teori mere end de andre forrentningsområder. Generel samfundsforståelse/viden vil blive mere efterspurgt blandt tv, radio, film og av-produktion end ved aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer mv. Det betyder dog ikke nødvendigvis at generel samfundsforståelse ikke fortsat vil være vigtigt på aviserne, tværtimod fremhæver flere af vores interviewpersoner i avisbranchen at de fremtidige krav til journalisters almene viden vil være øget. Et voksende krav om større viden, forståelse og indsigt er således en konsekvens af befolkningens øgede uddannelsesniveau, og stiller større krav om troværdige og pålidelige oplysninger og vurderinger. En del interviewpersoner fremhæver i den forbindelse at videnniveauet blandt de nyuddannede ikke altid er højt nok, og at det er ønskeligt at indsigten i generelle, samfundsmæssige forhold øges Organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer PLS RAMBØLL har også spurgt medievirksomhederne om, hvilke organisatoriske/ forretningsmæssige kompetencer, der anses for at være mest relevante for mediebranchen. Af figuren fremgår det at evnen til at udvikle nye ideer og koncepter regnes for at være den relativt vigtigste organisatoriske/forretningsmæssige kompetence i mediebranchen. Også forståelse for virksomhedens kommercielle og markedsmæssige vilkår udgør en vigtig kernekompetence hos medievirksomhederne i dag. At det er disse to kompetencer som vægtes mest, skal ses i sammenhæng med den øgede konkurrence og øget fokus på virksomhedernes kommercielle interesser. Det bliver essentielt for medievirksomhederne at deres medarbejdere forstår de vilkår, deres virksomhed arbejder under, og at medarbejderne kan bidrage med nye ideer og konceptudvikling i en skærpet konkurrencesituation. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 13

20 Figur 2.3: I hvilken grad er følgende organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer blandt mediemedarbejdere af betydning for din virksomhed i dag? Evne til at udvikle nye ideer/koncepter 84% 12% 4% Forståelse af virksomhedens kommercielle/ markedsmæssige vilkår 76% 17% 2 5% Planlægning og projektledelse 67% 27% 2 4% Organisations- og ledelsesforståelse 56% 33% 7% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begrænset grad eller slet ikke Ved ikke Undersøgelsen viser derimod også, at organisations- og ledelsesforståelse vurderes at være en relativ mindre væsentlig kompetence. Datamaterialet afslører også en række forskelle i efterspørgslen efter organisatoriske/faglige kompetencer mellem de forskellige forretningsområder: Evnen til at udvikle nye ideer/koncepter efterspørges markant blandt alle forretningsområderne, men tv, radio, film og av-produktion skiller sig dog ud som værende det segment, som vægter denne kompetence tungest Forståelse af virksomhedens kommercielle/markedsmæssige vilkår vægtes tungest hos aviser, blade, tidsskrifter m.m. og lavest af tv, radio, film og avproduktion-segmentet Planlægning og projektledelse har stærkest efterspørgsel blandt private og offentlige organisationer. PLS RAMBØLL har også spurgt virksomhederne om, hvilke organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer, de vil vægte om tre år. 14 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

21 Figur 2.4: De væsentligste organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer for mediemedarbejdere om tre år Forståelse af virksomhedens kommercielle/ markedsmæssige vilkår 70% Evne til at udvikle nye ideer/koncepter 67% Planlægning og projektledelse 33% Organisations- og ledelsesforståelse 24% Andet 6% Figuren ovenfor viser at de væsentligste organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer for mediemedarbejdere også om tre år vil være forståelse af virksomhedernes kommercielle/markedsmæssige vilkår samt evnen til at udvikle nye ideer og koncepter. Medievirksomhederne vurderer således at der over de næste tre år ikke vil ske nogen substantiel ændring i de efterspurgte organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer. Ser vi først nærmere på nødvendigheden af at forstå virksomhedernes kommercielle/markedsmæssige vilkår, så fremgår det af interviewene at en sådan forståelse ofte vil være fundamentet for god journalistik. Man skal dog ikke nødvendigvis forstå, hvordan man driver en forretning, men man skal forstå at man er en forretning, og at det er de vilkår, man må fungere på. Det er således nødvendigt at forstå, hvor man er henne, hvem målgruppen er, og hvordan man som journalist bedst muligt leverer varen og den gode historie til sin målgruppe det handler om evnen til at tilpasse sig og sørge for at det man laver er relevant, det er ikke interessant bare at producere linier. Ser vi dernæst på behovet for at være en god idé- eller konceptudvikler, understreger interviewene også, hvor vigtig denne egenskab vil være. På flere dagblade, hvor man allerede i flere år har været i færd med at skære produktionsprocessen ind til benet, vurderer man således at alt hvad der kan automatiseres, i den nærmeste fremtid vil blive det. Det betyder fx at traditionel tekstredigering og andre opgaver, der ikke kræver den helt store originalitet, vil blive overtaget af maskiner, mens kun opgaver, der kræver menneskelig originalitet og idérigdom, vil være tilbage et forhold, der er med Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 15

22 til at forklare den store fokus på idé- og konceptudvikling, som de medvirkende virksomheder synes at have. Ser man på forskellene mellem forskellige forretningsområder kan man i øvrigt observere at Forståelse af virksomhedens kommercielle/markedsmæssige vilkår også i fremtiden vil blive mest efterspurgt hos aviser, blade m.m., hvilket er i god tråd med ovenstående indtryk fra interviewene Evnen til at udvikle nye ideer/koncepter vægtes i de kommende år tungest af aviser, blade m.m. samt tv, radio, film og av-produktion. Også denne omstændighed er i god tråd med vore indtryk fra interviewene, jf. ovenfor Personlige kompetencer Foruden de faglige og de organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer omfatter spørgeskemaundersøgelsen også estimater på, hvilke personlige kompetencer, der gør sig gældende i mediebranchen (se figuren nedenfor). Figur 2.5: I hvilken grad er følgende almene/personlige kompetencer blandt mediemedarbejdere af betydning for din virksomhed i dag? Omstillingsevne 91% 4% 1 4% Samarbejdsevne 91% 5% 4% Evne til at holde sig opdateret 90% 5% 1 4% Grundighed/kvalitetssans 89% 7% 4% Kritisk sans 85% 10% 1 4% Kreativitet 77% 17% 2 4% Evne til at improvisere 73% 23% 4% Projektarbejde 60% 28% 8% 4% Mundtlig formidlingsevne 54% 39% 3 4% Engelskkundskaber 30% 40% 25% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begrænset grad eller slet ikke Ved ikke 16 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

23 Af figuren fremgår det at kompetencer som omstillingsevne, samarbejdsevne, evne til at holde sig opdateret, grundighedssans, og kritisk sans vurderes som særdeles vigtige i mediebranchen. Omstillingsevne og samarbejdsevne er personlige kompetencer, som understøtter virksomhedernes organisatoriske/forretningsmæssige udvikling: At det at kunne omstille sig vurderes som en kernekompetence, skal ses i sammenhæng med de stærke forandringer, som mediebranchen i disse år undergår. Flere af vore interviewpersoner understreger at det er vitalt for medievirksomhederne at de råder over medarbejdere med en høj omstillingsevne for at være på forkant med udviklingen og dermed kunne gøre sig gældende i den tilspidsede konkurrence. Samarbejdsevne er en del af den lim, der holder sammen på virksomheden i en situation, der er præget af kontinuerlig forandring. Kompetencerne vedrørende evnen til at kunne holde sig opdateret, grundighed samt kritisk sans er derimod kompetencer, som understøtter traditionelle journalistiske kernekompetencer alle disse tre personlige kompetencer er så at sige med til at gøre medarbejderen til en bedre journalist. Undersøgelsen viser også at kompetencer som engelskkundskaber og mundtlig formidlingsevne derimod vurderes til at være mindre væsentlige. Dansk forbliver det hovedsprog, der skal kommunikeres på, og kravet om mundtlighed findes kun hos afgrænsede medarbejdergrupper, som studieværter og pressesekretærer. Af forskelle mellem forretningsområderne kan det nævnes at: Evnen til at improvisere, kreativitet og mundtlig formidlingsevne alle er kompetencer som efterspørges i højere grad af tv, radio, film og av-produktion sammenlignet med andre forretningsområder Projektarbejde vægtes tungere af private og offentlige organisationer i forhold til andre forretningsområder. Også for de personlige kompetencer har vi spurgt om, hvilke kompetencer, som vil være de vigtigste i mediebranchen om tre år (i 2006). Resultaterne er sammenfattet i figuren nedenfor. Af figuren ses at 43% af virksomhederne har peget på at omstillingsevne vil være en af de væsentligste personlige kompetencer om tre år som vi tidligere har fremhævet kræver udviklingen på mediearbejdsmarkedet således at man som medarbejder er i stand til at udfylde flere forskellige roller, og kunne producere til flere forskellige typer af medier. Interviewene har således slået fast at ufleksible og fagligt ensidige medarbejdere vil være morgen dagens tabere på mediearbejdsmarkedet, mens den medar- Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 17

24 bejder, der både er omstillingsparat og har samarbejdsevne, vil have gode beskæftigelsesudsigter. Samarbejdsevne anses således også for at være en vigtig kompetence hos fremtidens mediemedarbejder dette gælder for alle forretningsområder. Samtidig har flere interviewpersoner peget på at også personlig integritet er en vigtig egenskab på fremtidens mediearbejdsmarked. Man skal i høj grad kunne stå inde for det man laver: Det faglige grundlag skal være i orden, og de etiske og menneskelige overvejelser være velfunderede. Figur 2.6: Angiv de væsentligste personlige kompetencer for mediemedarbejdere om tre år (i 2006) (i %) Omstillingsevne 43% Samarbejdsevne 37% Evne til at holde sig opdateret Grundighed/kvalitetssans 26% 29% Kreativitet 22% Kritisk sans 17% Evne til at improvisere Projektarbejde 8% 8% Mundtlig formidlingsevne Engelskkundskaber Andet 2% 4% 4% Generelt kan det altså siges at virksomhederne i dag efterspørger de samme personlige kompetencer, som de vil gøre i Af forskelle mellem forretningsområder kan det nævnes at: Evnen til at holde sig opdateret i fremtiden vil blive efterspurgt mere blandt aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. end blandt fx tv, radio, film og avproduktion Kritisk sans vil i fremtiden især blive efterspurgt af tv, radio, film, av-produktion. Men også i forhold til dagbladene har interviewpersonerne fremhævet nødvendigheden af at have skarpe og selvstændigt tænkende journalister, som i høj grad er i stand til at vurdere kildernes troværdighed. 18 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

25 3. Rekruttering af mediearbejdskraft For at danne et overblik over, hvordan medievirksomhederne reagerer på eventuelle mismatch mellem udbud og efterspørgsel har vi i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til deres konkrete erfaringer med rekruttering af mediearbejdskraft. Dette kapitel omfatter således temaer som: Hvor mange jobansøgninger modtager virksomhederne typisk? Er der områder hvor medieuddannelserne ikke tilvejebringer de kompetencer, virksomhederne har behov for? Hvordan imødekommer virksomhederne en eventuel mangel på relevante kompetencer i markedet? Temaerne belyses i det følgende Ansøgninger og rekruttering I tabellen nedenfor ses hvor mange ansøgninger virksomhederne får, når en stilling bliver slået op, samt hvor mange uopfordrede ansøgninger, de modtager om måneden. Tabel 3-1: Hvor mange ansøgninger til mediestillinger har I i gennemsnit fået inden for det sidste år (i procent)? Per stillingsopslag Uopfordrede ansøgninger per måned Under 10 ansøgninger 50% 81% ansøgninger 25% 15% ansøgninger 24% 2% ansøgninger 1% 1% Over 500 ansøgninger 0% 1% Total 100% 100% Af tabellen fremgår det at cirka halvdelen af de adspurgte virksomheder kun modtager under 10 ansøgninger per stillingsopslag, mens andre 25% modtager i størrelsesordenen ansøgninger. Den sidste fjerdedel modtager over 50. Medievirksomhederne oplever altså ikke generelt et markant stort antal ansøgninger, når de slår en ny stilling op. Medievirksomhederne modtager heller ikke mange uopfordrede ansøgninger 81% af virksomhederne oplyser at de får under 10 om måneden. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 19

26 Opdeler man antallet af ansøgninger pr. stillingsopslag på forretningsområder, viser der sig en tendens til at det særligt er de private og offentlige organisationer, der pr. stillingsopslag modtager flest ansøgninger dvs. mellem 50 og 250 ansøgninger pr. opslag. Tallene, der er illustreret i figuren nedenfor, bør dog tolkes med varsomhed, da antallet af respondenter i nogle kategorier er forholdsvist lavt. Figur 3.1 Hvor mange ansøgninger til mediestillinger har I i gennemsnit fået inden for det sidste år (i procent)? Opdelt på forretningsområder 60% 40% 48% 56% 41% 41% Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. Tv, radio, film og av-produktion og/eller formidling Offentlige og private organisationer 33% 31% 20% 17% 15% 13% 4% 0% Under 10 ansøgninger ansøgninger ansøgninger 0% 0% 0% 0% 0% ansøgninger Over 500 ansøgninger Undersøger man på tilsvarende vis antallet af uopfordrede ansøgninger, der sendes til de forskellige forretningsområder, tegner der sig et billede af at virksomheder inden for tv/radio/film og av-produktion er blandt de, der modtager flest uopfordrede ansøgninger. 20 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

27 Figur 3.2. Antal uopfordrede ansøgninger pr. måned fordelt på forretningsområder 100% 80% 79% 91% Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. Tv, radio, film og av-produktion og/eller formidling 60% 59% Offentlige og private organisationer 40% 20% 24% 21% 0% Under 10 ansøgninger 6% ansøgninger 6% 6% 6% 3% 0% 0% 0% 0% 0% ansøgninger ansøgninger Over 500 ansøgninger Af ovenstående tabel fremgår det dog ikke, om medievirksomhederne finder de kompetencer, som tilbydes i det lave antal ansøgninger, for dækkende. Det undersøges i næste afsnit. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 21

28 3.2. Har ansøgerne de rette kompetencer? Nedenstående figur viser at et stort flertal af virksomhederne ikke finder det vanskeligt at besætte stillingerne med personer, som har de ønskede kompetencer. Figur 3.3: Har der inden for det seneste år været mediestillinger, der har været umulige eller meget svære at besætte med personer med de ønskede kompetencer Nej 70% I nogen grad 13% I begrænset grad 8% I høj grad 2% Ved ikke 6% Figuren viser dog også at 13% i nogen grad finder det vanskeligt at finde de ønskede kompetencer blandt det nuværende udbud. Der er således en moderat utilfredshed blandt mere end hver 10. medievirksomhed med det nuværende udbud. Opdeler man på forretningsområder fremgår det at det særligt er i tv/radio/film og avproduktion at man oplever problemer med at finde ansøgere med de rette kompetencer. 22 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

29 Figur 3.4 Har der inden for det seneste år været mediestillinger, der har været umulige eller meget svære at besætte med personer med de ønskede kompetencer? Opdelt på forretningsområder Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. 12% 82% 6% Tv, radio, film og avproduktion og/eller formidling 11% 16% 68% 5% Offentlige og private organisationer 10% 82% 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begrænset grad eller slet ikke Ved ikke Af nedenstående tabel ses det endvidere at mere end hver fjerde medievirksomhed vurderer at mangel på relevante mediekompetencer i høj eller i nogen grad udgør et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder. Tabel 3-2: I hvilken grad udgør mangel på relevante mediekompetencer et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder? Antal Procent I høj grad 7 7 I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke 6 6 Total Det er vores erfaring at virksomhederne kan have en tendens til at overdrive denne type problematik, da det naturligvis er i deres interesse, at der er så stort et udbud af kvalificeret arbejdskraft på markedet som muligt. Tallene tyder dog på at et utilstrækkeligt udbud af mediekompetencer kan udgøre et reelt problem for mediebranchen. Af nedenstående figur ses det endvidere at knapt halvdelen af tv, radio, og/eller avproduktion (42%) samt mere end hver fjerde avis og/eller blad-virksomhed vurderer at mangel på relevante mediekompetencer i meget høj, i høj eller i nogen grad udgør et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder. Utilfredsheden er noget mindre hos offentlige og private organisationer. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 23

30 Figur 3.5: I hvilken grad udgør mangel på relevante mediekompetencer et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder opdelt på forretningsområder? 2 Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. 9% 18% 68% 6% Tv, radio, film og avproduktion og/eller formidling 5% 37% 53% 5% Offentlige og private organisationer 8% 10% 77% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begræsenset grad eller slet ikke Ved ikke Det er naturligvis væsentligt, at de eksisterende medieuddannelser tilvejebringer de kompetencer eller kombinationer af kompetencer, som virksomhederne efterspørger. I nedenstående tabel har vi spurgt virksomhederne, om de får de ønskede kompetencer eller kombinationer af kompetencer fra de uddannelsesudbud, som er der i dag. Af tabellen ses at omtrent hver syvende af de adspurgte virksomheder tilkendegiver at de nuværende uddannelser i meget høj eller høj grad ikke giver de nyuddannede de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer altså her at der kan være et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af mediekompetencer i Danmark, hvilket potentielt kan virke hæmmende for fortsat vækst i mediebranchen. 2 Figuren er baseret på besvarelserne fra 98 medievirksomheder. Splitter man besvarelserne op på forretningsområder, som det er gjort i ovenstående tilfælde, bliver der dog et lavt N i nogle af cellerne, hvilket betyder at man skal tolke figuren med en vis forsigtighed. 24 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

31 Tabel 3-3: Er der områder, hvor de eksisterende medieuddannelser efter din opfattelse ikke giver de nyuddannede de kompetencer eller kombinationer af kompetencer, virksomheden har behov for? Antal Procent I meget høj grad 4 4 I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Total Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at en stor del af virksomhederne svarer at ikke kan vurdere om uddannelserne giver de nyuddannede de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det tyder på en betydelig mangel på kendskab i erhvervslivet til medieuddannelserne, og dermed på et muligt indsatsområde. Opdelt på forretningsområder tegner der sig et billede af, at de nyuddannedes kompetencer vurderes mest negativt inden for tv/radio og/eller av-produktion. Af figuren nedenfor ses således at omtrent halvdelen af tv, radio, og/eller av-produktion samt en tredjedel af virksomhederne inden for aviser, blade m.m. tilkendegiver at de nuværende uddannelser i meget høj, i høj eller i nogen grad ikke giver de nyuddannede de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Utilfredsheden er dog mindre hos private og offentlige organisationer, som beskæftiger mediemedarbejdere. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 25

32 Figur 3.6: Er der områder, hvor de eksisterende medieuddannelser efter din opfattelse ikke giver de nyuddannede de kompetencer eller kombinationer af kompetencer, virksomheden har behov for? opdelt på forretningsområder 3 Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. 12% 18% 32% 38% Tv, radio, film og avproduktion og/eller formidling 32% 16% 21% 32% Offentlige og private organisationer 8% 15% 33% 44% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj eller høj grad I nogen grad I begræsenset grad eller slet ikke Ved ikke De virksomheder, der har enten har svaret slet ikke eller ved ikke har haft mulighed for at angive hvilke kompetencer, der er tale om. De peger her især på at de eksisterende medieuddannelser ikke i tilstrækkeligt omfang tilvejebringer kompetencer som generel samfundsforståelse, flermedialitet samt forretningsforståelse. 3 Figuren er baseret på besvarelserne fra 98 medievirksomheder. Splitter man besvarelserne op på forretningsområder, som det er gjort i ovenstående tilfælde, bliver der dog et lavt N i nogle af cellerne, hvilket betyder at man skal tolke figuren med en vis forsigtighed. 26 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

33 3.3. Hvordan håndterer virksomhederne mangel på mediekompetencer? PLS RAMBØLL har også spurgt virksomhederne om, hvordan de tackler en situation, hvor de oplever mangel på de kompetencer, de efterspørger. Figur 3.7: Hvilke af følgende metoder har I anvendt/anvender I til at løse en evt. mangel på medarbejdere med relevante mediekompetencer? Har aldrig oplevet mangel på arbejdskraft 43% Efteruddannelse 29% Rekruttering af medarbejdere med anden uddannelsestype 24% Målrettet rekruttering i større opland 14% Outsourcing af dele af virksomhedens aktiviteter Tilpasninger i organisationen, herunder ændringer i produktionen 10% 12% Lønincitamenter for at tiltrække/fastholde arbejdskraft 6% Import af arbejdskraft fra udlandet 0% Andet 5% Figuren ovenfor viser at 29% af de adspurgte virksomheder søger at løse en mangel på medarbejdere med relevante kompetencer ved hjælp af efteruddannelse. Endvidere har knap en fjerdedel oplevet at de har måttet rekruttere en medarbejder med en anden uddannelsestype. Altså er der i mediebranchen en vis fleksibilitet i forhold til at substituere medarbejdere med én faglig baggrund med medarbejdere med andre uddannelser. Brugen af lønincitamenter for at tillokke arbejdskraft er derimod et eksempel på en mindre brugt metode til at nå udover rekrutteringsproblemer. Dette har kun 6% af de adspurgte virksomheder benyttet sig af. Ingen af virksomheden har endvidere praktiseret import af udenlandsk arbejdskraft som en løsning på kompetencemangel. Selv om efteruddannelse er den mest brugte metode til at løse rekrutteringsproblemer på, kan der være situationer med mangel på kompetencer, som medievirksomheder ikke kan efter efteruddanne sig ud af. Jævnfør nedenstående tabel, tilkendegiver faktisk hver fjerde medievirksomhed at der findes områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens reelle behov. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 27

34 Tabel 3-4: Er der områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens behov for mediekompetencer? Antal Procent Ja Nej Ved ikke Total Opdelt på forretningsområder viser nedenstående figur at det særligt er virksomheder inden for tv, radio og/eller av-produktion, og i nogen grad inden for aviser, blade m.m. at der findes områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens reelle behov. Figur 3.8: Er der områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens behov for mediekompetencer? Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer m.m. 27% 29% 44% Ja Nej Ved ikke Tv, radio, film og avproduktion og/eller formidling 11% 42% 47% Offentlige og private organisationer 15% 28% 56% 0% 20% 40% 60% Medievirksomhederne peger især på at efteruddannelsessystemet ikke kan tilbyde kompetencer som fx beherskelse af flere medier samt koncept- og ideudvikling. Medievirksomhederne fremhæver altså at både de eksisterende medieuddannelser samt efteruddannelsessystemet ikke dækker behovet for flermedialitet. Nogle virksomheder efterlyser endvidere efteruddannelser, som kan dække medievirksomhedernes behov for kompetencer vedrørende forretningsforståelse samt evnen til at samarbejde. 28 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse

35 4. Efterspørgslen efter mediemedarbejdere Dette kapitel kvantificerer og analyserer vi efterspørgslen efter mediemedarbejdere på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt medievirksomhederne. De fundne strømpile forklares endvidere ud fra de kvalitative interview med videnpersoner i mediebranchen. I det følgende kvantificerer vi efterspørgslen efter mediemedarbejderne ud fra tre vinkler: Efterspørgslen efter mediemedarbejdere fordelt på uddannelser Efterspørgslen efter mediemedarbejdere fordelt på mediekompetenceprofiler Samlet efterspørgsel efter mediearbejdskraft. Ved at tilvejebringe et kvantitativt billede af både efterspørgslen efter forskellige medieuddannelser samt efter forskellige mediekompetenceprofiler kan vi komme et spadestik dybere i bevægelserne bag den samlede efterspørgsel efter mediearbejdskraft. Det skal dog understreges at talmaterialet i afsnit 4.1 og 4.2 er faktiske tal for de virksomheder, der har medvirket i undersøgelsen ikke totale tal på samfundsniveau. En solid statistisk opskalering for uddannelser og kompetenceprofiler har ikke været mulig pga. relativt få besvarelser. Se afsnit 4.3 for en metodisk uddybning. Virksomhedernes vurderinger (de procentvise fordelinger og ændringer) giver dog nogle væsentlige indikationer af, hvilken vej udviklingen må forventes at gå de næste tre år Efterspørgslen efter medieuddannede I spørgeskemaundersøgelsen blev medievirksomhederne spurgt om, hvilke medieuddannelser deres medarbejdere havde i henholdsvis 2000, 2003 samt hvilke uddannelser deres ansatte forventes at have i Svarene fra medievirksomhederne viser at kompositionen af efterspørgslen efter medieuddannede i disse år er under forandring: I figuren nedenfor kan det ses at antallet af mediemedarbejdere med journalistiske uddannelser (fx fra DJH, SDU og RUC) tegner sig for godt halvdelen af alle mediemedarbejdere. Mens denne andel har været og forventes stadig at være forholdsvis stabil, sker der derimod markante ændringer i forholdet mellem andre af uddannelsesgrupperne. Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse 29

36 Den mest markante negative tendens er udviklingen i andelen af mediemedarbejdere med en produktionsteknisk uddannelse (film, fotografering, lydteknik, instruktion, klip, osv.) som er faldet fra 24% i 2000 til 21% i 2003, og som virksomhederne forventer vil blive reduceret yderligere til 15% i Dertil kommer at andelen af mediemedarbejdere med en grafisk/teknisk medieuddannelse (fx trykker, fotograf, mediegrafiker, grafisk designer m.m.) forventes at falde med et par procentpoint frem mod 2006 sammenlignet med Den mest betydelige positive tendens kan derimod observeres i udviklingen af antallet af mediemedarbejdere med en akademisk formidleruddannelse (filmvidenskab, medievidenskab, cand.comm. mv.). De adspurgte virksomheder forventer således at personer med akademisk formidleruddannelse kan blive den næststørste uddannelsesgruppe repræsenteret på mediearbejdsmarkedet i Frem mod 2006 forventer virksomhederne også en mindre stigning i andelen af personer med en videnformidlingsuddannelse (bibliotekarer, informatik m.m.) fra 3% til 5%. 30 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse