BILAGSRAPPORT. Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet 2006

Transkript

1 BILAGSRAPPORT Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet 2006 Epinion for Undervisningsministeriet November 2006

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Løsningsdesignet uddybet Kortlægning af eksisterende udbud af medie- og kommunikationsrelaterede uddannelser Registerbaseret kortlægning af dimittender og aftagere Kvalitative interviews med centrale aftagere Spørgeskemaundersøgelse blandt aftagerne Afdækning af relevante internationale erfaringer Udbuds- og efterspørgselsfremskrivninger (mis)matchanalyser Nøgletal om uddannelsessystemet Erhvervsfagligt niveau Korte videregående uddannelser (KVU) / erhvervsakademiuddannelser Mellemlange videregående uddannelser (MVU) / professionsbacheloruddannelser Lange videregående uddannelser (LVU) / universitetsuddannelser (bachelor og kandidat) Efter- og videreuddannelse Historik om beskæftigelse, ledighed og indkomst Beskæftigelsesvæksten i historisk perspektiv Ledighed Udvikling i ledighedsgrad Udviklingen i indkomst

3 5 Fremskrivninger historik og metode Sammenligning med andre fremskrivninger og historisk perspektiv Metoden bag udbudsfremskrivninger Antagelsen om stigende uddannelsesfrekvens for videregående uddannede Generelle antagelser Afgang til udlandet Overgange mellem uddannelsesniveauerne Metoden bag efterspørgselsfremskrivning Uddannelser, uddannelsesniveauer og hovedgrupper 26 7 Brancher og hovedområder 29 8 Kvalitative interview 31 9 Uddannelsesinstitutioner Spørgeskema til virksomhederne Stikprøveplan og øvrig dokumentation af spørgeskemaundersøgelsen 59 2

4 1 Indledning Bilagsrapporten indeholder dokumentation og uddybning af de metoder og forudsætninger, som er anvendt i og ligger til grund for hovedrapportens analyser. Afsnit 2 uddyber de overordnede metodiske komponenter i løsningsdesignet, som spænder fra kortlægning af det eksisterende udbud af relevante uddannelser over registerbaserede opgørelser/fremskrivninger/ (mis)matchanalyser til kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelser og afdækning af internationale erfaringer. Afsnit 3 giver indblik i nøgletal, såsom søgning, optag, frafald og gennemførelse, for relevante uddannelser og uddannelsesniveauer. Der er tale om relativt tungt stof, som dog givetvis vil interessere mange læsere og desuden bidrage til bedre og dybere forståelse af hovedrapportens resultater. Afsnit 4 opsummerer udvalgt historik omkring beskæftigelse, ledighed og indkomst for relevante uddannelsesgrupper. Motivationen for at inddrage disse variabler er, at de kan siges at udtrykke kvalificerede indikationer for balancen mellem udbud og efterspørgsel for de forskellige uddannelses- /erhvervsgrupper på medie- og kommunikationsområdet. De beskrevne udbuds-efterspørgselsbalancer i hovedrapporten kan derfor med fordel studeres i sammenhæng med nærværende variable. Afsnit 5 dokumenterer historikken og metodikken bag de registerbaserede statusopgørelser og fremskrivninger, som præsenteres i hovedrapporten. Først gives et kort brief på det historiske perspektiv inden for området, hvorefter de metodiske antagelser bag henholdsvis udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne beskrives relativt detaljeret. Afsnit 6-10 indeholder dokumentation af uddannelses- og brancheforspalter (herunder hvilke uddannelser/brancher der henhører under hvilke hovedgrupper/-områder), en oversigt med data på de kvalitative interviewpersoner, en oversigt med de deltagende uddannelsesinstitutioner samt selve spørgeskemaet til virksomhederne. Afsnit 11 viser stikprøveplanen og øvrig dokumentation bag spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder, der beskæftiger medie- og kommunikationsuddannede. 3

5 2 Løsningsdesignet uddybet I hovedrapporten er løsningsdesignet illustreret ved to figurer. I det følgende gøres nærmere rede for undersøgelsens delelementer i forhold til, hvordan de hver især bidrager til samlede undersøgelse og den metodiske tilgang. 2.1 Kortlægning af eksisterende udbud af medie- og kommunikationsrelaterede uddannelser Den systematiske kortlægning af eksisterende uddannelsesudbud rettet mod medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet er foretaget gennem desk research ved gennemlæsning og analyse af bekendtgørelser og studieordninger. Formålene har været: At skabe overblik over de relevante medie- og kommunikationsuddannelser. Bruttolisten danner bl.a. grundlag for de anvendte registerudtræk på studenter-/dimittendsiden. At skabe et overblik over hvilke kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte uddannelse stræber mod at bibringe de studerende. Om muligt at skabe et overblik over, hvilket arbejdsmarked/delarbejdsmarked, som hver enkelt uddannelse sigter mod at kvalificere dimittenderne til at finde arbejde indenfor. UVM har leveret en beskrivende opgørelse over relevante uddannelser. Epinion har fungeret som sparringspartner i processen. Den samlede liste med relevante uddannelser er vedlagt som bilag 1 til rapporten. Som supplement har UVM indhentet synspunkter i forhold til fremtidens uddannelsesbillede fra uddannelsesinstitutionerne. UVM har stået for kontakten med uddannelsesinstitutionerne, og inputtet er viderebragt til Epinion som har inddraget materialet i den samlede afrapportering. 2.2 Registerbaseret kortlægning af dimittender og aftagere Der er gennemført en registerbaseret kortlægning af dimittenderne fra de relevante medie- og kommunikationsuddannelser. Dette er gjort via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik, som giver adgang til at arbejde med registerdata på individniveau (i modsætning til tabeller med aggregerede tal). 1 1 Hver undersøgelse forudsætter godkendelse. Der er naturligvis ikke carte blanche til at trække på Danmarks Statistiks registre, men adgangen til de relevante registre har i denne undersøgelse været uproblematisk at opnå tilladelse til. 4

6 Registerdata giver muligheden for at lave forløbsanalyser på dimittenderne fra de relevante uddannelser. Efter afsluttet uddannelse er der groft sagt tre mulige kategorier, som den studerende kan tilhøre. Det drejer sig om: Fortsætte til en anden uddannelse Indtræde på arbejdsmarkedet, og komme i beskæftigelse Indtræde på arbejdsmarkedet, og blive arbejdsløs. Registerundersøgelsen kan for hver af uddannelserne blandt andet vise: Hvor stor en andel der kommer i arbejde Indenfor hvilke brancher de finder beskæftigelse Hvor meget de tjener Dimittendernes ledighedsgrad (eller beskæftigelsesprocent) og lønniveau kan ses som outputmål, der indirekte bidrager til at belyse efterspørgslen efter uddannelsernes dimittender og disses miks af kompetencer. Epinion har i analysen trukket på data fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) og inddraget følgende variable i analysen: Bruttoindkomsten: Indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning, dvs. lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst mv. Socioøkonomisk status: En persons status i forhold til arbejdsmarkedet ultimo november i opgørelsesåret. Branche: Hvilken branche en person arbejder i ultimo november i opgørelsesåret. Såfremt en person har mere end en beskæftigelse, tages der udgangspunkt i den, der bidrager med den største del af årsindkomsten. Årsledighedsgrad: Årsledighedsgraden er opgjort som det antal arbejdstimer i året, en person har været uden for beskæftigelse. En person, der har været ledig hele året, har en årsledighedsgrad på 1000, mens en person, der har været beskæftiget eller indskrevet på et studie hele året, har en årsledighedsgrad på 0. En person med en årsledighedsgrad på 10, har været ledig en procent af året og så fremdeles. Registerundersøgelsen blandt dimittenderne giver som nævnt mulighed for at identificere de virksomheder/organisationer og brancher, hvor dimittenderne finder beskæftigelse. Følgelig består aftagerdelen af tre hovedelementer: Analyse af udviklingen i de brancher, som ansætter medieuddannede hvilke har voksende, stagnerende og faldende beskæftigelse? 5

7 Analyse af personalesammensætningen i de væsentligste brancher. Hvor stor en andel af de beskæftigede udgør dimittenderne fra KVU og MVU? Og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de resterende? Sammenkobling af vækst og personalesammensætning. Resultaterne af den registerbaserede kortlægning danner grundlag for udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne. De anvendte uddannelses- og branchemæssige grupperinger fremgår af bilag Kvalitative interviews med centrale aftagere Interviewene med aftagerne har primært haft til formål at levere helt opdateret baseline viden på området, som har kunnet fungere som input til spørgeskemaundersøgelsen blandt aftagere i den efterfølgende fase. Primært i forhold til kompetenceprofilerne og til dels driverne på medie- og kommunikationsmarkedet og det fremtidige kompetencebehov. Der er gennemført 8 kvalitative interviews med virksomhedsledere og HRchefer i danske medie- og kommunikationsvirksomheder. Det væsentligste udvælgelseskriterium har været forventningen om, at interviewpersonerne har tyngde og fingeren på pulsen. Det har desuden været væsentligt, at interviewpersonerne er ansvarlige for eller som det mindste har solidt indblik i både virksomhedens strategi og medarbejderansættelser. Interviewpersonerne er desuden valgt, så de repræsenterer forskellige brancher. Interviewene har bl.a. afdækket ledernes syn på, hvilke kompetencer de efterspørger her og nu, hvad der driver udviklingen på medie- og kommunikationsområdet, og hvilke kompetencer de vil komme til at efterspørge fremover grundet forventede ændringer på medie- og kommunikationsmarkedet. Undersøgelsens væsentligste output har været en bruttoliste over specifikke medie- og kommunikationskompetencer samt ønsker til kompetencekombinationer til fremtidens dimittender fra medieuddannelserne (kompetenceprofiler). Listen med interviewpersoner er vedlagt som bilag Spørgeskemaundersøgelse blandt aftagerne I denne fase er gennemført et survey blandt 348 virksomheder, der formodes at være relativt store aftagere af dimittender fra de relevante medieuddannelser. Der har været tre centrale udfordringer i surveyundersøgelsen blandt aftagerne: 6

8 For det første at sammensætte stikprøven, så der med rimelighed kan generaliseres til de relevante udvalgte subpopulationer (hovedgrupper) For det andet at opnå tilstrækkeligt høje svarprocenter på et spørgeskema, som nogle respondenter erfaringsmæssigt har svært ved at besvare (forventninger til kompetencebehov i fremtiden) For det tredje at få designet spørgeskemaet, så det tager hensyn til det forhold, at virksomheder generelt har en tendens til at overvurdere deres egen vækst og dermed efterspørgsel Formålet med surveyundersøgelsen har været at få opstillet kvantitative indikatorer på den eksisterende og den forventede efterspørgsel på arbejdskraft på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. De relevante virksomhedsbrancher er identificeret via den registerbaserede kortlægning (jf. afsnit 1.3.2). Virksomhederne udvælges på bedste mulige måde i forhold til Danmarks Statistiks kategoriseringer, sådan at de stratificeres på branche og der dermed sikres en tilstrækkelig lav og ens stikprøveusikkerhed i hver hovedgruppe. Herudover er samplingen foretaget, så der indgår både små og store virksomheder i undersøgelsen. Rent praktisk er spørgeskemaundersøgelsen foretaget ved en kombination af telefoninterview (CATI) og webbaserede interview (CAWI), som erfaringsmæssigt fungerer godt i besværlige respondentgrupper. Først er der taget telefonisk kontakt til hver af de udvalgte virksomheder. I telefonsamtalen har vi fundet frem til den relevante svarperson. Når kontakten er opnået forklares undersøgelsens formål for deltageren. Personen tilsendes efterfølgende et link til et webspørgeskema. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 4. Stikprøveplanen samt uddybende metodiske forklaringer og dokumentation er vedlagt som bilag Input fra uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesinstitutioner med udbud af korte og mellemlange videregående er som en del af undersøgelsen blevet stillet en række åbne spørgsmål. 11 uddannelsesinstitutioner har afgivet ca. 5 sider kvalitative besvarelser. Spørgsmålene har i tråd med de øvrige dele af undersøgelsen omhandlet følgende temaer: Drivkræfter og tendenser indenfor medie- og kommunikationsområdet Match mellem nuværende udbud af medie- og kommunikationsuddannelser og arbejdsmarkedets behov Kompetencehuller i forhold til det nuværende og fremtidige medieog kommunikationsarbejdsmarked Potentiale for nye uddannelser 7

9 2.6 Afdækning af relevante internationale erfaringer Med udgangspunkt i identifikationen af kompetencehullerne og det nuværende og fremtidige behov for kompetencekombinationer er udvalgt to udenlandske uddannelsesinstitutioner. Fokus er i denne fase på at indsamle erfaringer fra front-runner institutioner for på den måde at få inspiration omkring bedste praksis-eksempler. 2.7 Udbuds- og efterspørgselsfremskrivninger (mis)matchanalyser Epinion har i samarbejde med TrendEduc lavet en grundig ajourføring og udbygning af det aktuelle og forventede fremtidige udbud og efterspørgsel på basis af følgende centrale variable: Søgning Optag Forventet fremtidigt optag i lyset af demografisk udvikling og de målsætninger, som er indeholdt i regeringsmålsætning og debatoplæg fra Globaliseringsrådet (50 procent med videregående uddannelse i 2015) Studieadfærd i form af fuldførelsesprocenter og studietider Erhvervsfrekvenser Tilbagetrækningsmønstre Virksomhedernes rapporterede forventede behov (surveyet) Epinion og Trendeduc har udviklet egne fremskrivningsmodeller til formålet baseret på tidligere anvendte modeller til lignende analyser. Den centrale udfordring i forbindelse med udbuds- og efterspørgselsanalyser på uddannelsesområdet er, at udbud og efterspørgsel ikke er uafhængige størrelser. Generelt er det sådan at personer med uddannelse altid har relativt stor chance for at få arbejde, men at det ikke nødvendigvis er på grund af de fagspecifikke kompetencer, som er tilegnet på studiet. Det vil sige at udbuddet langt hen ad vejen definerer efterspørgslen. Men til dette generelle billede hører naturligvis nogle væsentlige glidninger. Uddannelser, som leverer det rette sæt kompetencer, er naturligvis mest efterspurgte. Og for KVU og MVU vil der også være en væsentlig snitflade til udbuddet fra LVU, da længerevarende uddannelser har en tendens til at presse kortere uddannelser ud, hvis der er et stort udbud af dimittender fra LVU. I fremskrivningsafsnittet (afsnit 5) er metoden grundigt beskrevet. 8

10 3 Nøgletal om uddannelsessystemet Formålet med dette afsnit er på basis af udvalgte nøgletal om uddannelsessystemet at kridte banen op for de efterfølgende analyser: Hvilke uddannelser, uddannelsesniveauer og til dels uddannelsesinstitutioner er der tale om, og hvilken volumen har kritiske parametre som søgning, optag, tilgang, bestand og fuldførelse? En lang række analyser fra Undervisnings- Kultur og Videnskabsministerierne og senest materialer fra Globaliseringsrådet beskæftiger sig med de centrale problemstillinger omkring bedre uddannelseskvalitet, højere fuldførelsesprocenter, kortere studietider, hurtigere gennemløb, lavere kandidatalder, hurtigere beskæftigelse efter endt uddannelse og forøgelse af arbejdsstyrken (højere erhvervsfrekvenser og beskæftigelsesfrekvenser) og lavere ledighed. En række reformer i det nye årtusind på universitetsområdet, på CVU erne, på KVU-området og på erhvervsuddannelsesområdet, herunder studiereformer og bedre vejledning, har som et vigtigt formål at sikre højere kvalitet samtidig med højere fuldførelse, kortere studietider og hurtigere overgang til arbejdsmarkedet. Der er kommet flere nye fag og større og større mangfoldighed på medieuddannelsesområdet og tilstødende områder inden for kommunikation, kommunikations- og informationsteknologi, kulturformidling og kunstneriske fag. Det gælder også for den geografiske spredning. Relativt nye uddannelser som multimediedesignere, MVU-uddannede i medieproduktion og ledelse, grafiske designere og universitetsuddannede i medievidenskab bidrager udover de ældre og mere traditionelle uddannelser som grafikere og journalister til at opfylde medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet. Medie- og kommunikationsuddannelsesområdet er meget populært blandt de unge. Det bidrager dermed væsentligt til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse. På den anden side illustrerer området også de store udfordringer, som møder uddannelsessystemet. Flere af de lange videregående uddannelser har fuldførelsesprocenter på under 2/3, studietider noget over den normerede tid på 5 år og kandidataldre tæt på 30 år. Den store KVU-uddannelse på området: Multimediedesigner har også en fuldførelse på kun ca. 60 procent og en fuldførelsesalder på over 25 år. Journalisterne på professionsbacheloruddannelsen har normalt haft høje adgangskrav og meget høj fuldførelse. Kun pædagogerne blandt professi- 9

11 onsbachelorerne har haft et tilsvarende højt niveau. På det seneste er gennemførelsen dog faldet, og fuldførelsesalderen har rundet 28 år. De erhvervsfaglige uddannelser har højere fuldførelse end KVUuddannelserne på medie- og kommunikationsuddannelsesområdet, men også en ganske høj færdiggørelsesalder på over 25 år. De uddannelsesgrupper, der retter sig mod medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet, er dels klassiske, gamle uddannelser som grafiker, journalist og bibliotekar, dels nyere uddannelser som multimediedesigner, kommunikation og medievidenskab. Umiddelbart kunne man kalde de ældre uddannelser for professionsrettede og de nyere uddannelser mere generalistorienterede. I de seneste 10 år har søgningen til medie- og kommunikationsuddannelserne svaret til mellem 4 og 5 procent af en ungdomsårgang. Heraf er mere end 1 procentpoint blevet afvist. Den højeste søgning nogensinde til en uddannelse inden for medie- og kommunikationsområdet så man i 2001 med over ansøgere til den dengang nye multimedieuddannelse (KVU-niveau). Søgningen har siden været meget konjunkturbetonet, og i 2004 var den nede på det halve. Søgningen til uddannelsen er nu igen svagt opadgående. En anden søgningsmæssig topscorer og i dette tilfælde med stabil høj søgning er uddannelsen til journalist på Journalisthøjskolen i Århus med ca. 800 ansøgere (inklusive fotojournalister). Hertil kommer 170 ansøgere (2006-tal) til journalistuddannelsen på SDU. Udover de internt rekrutterede søger udefra kandidatoverbygningen i journalistik på RUC, hvor bestanden nu har rundet 600. De mest søgte uddannelser på LVU-niveau er medievidenskab og filmvidenskab på Københavns, Århus og Syddansk Universitet. Søgningen har de seneste år ligget på ca. 400 ansøgere. Mere end ansøgere afvises hvert år på de populære MVU- og LVUuddannelser (journalist, medievidenskab, filmvidenskab) jf. nedenstående tabel 1 med de nyeste tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). I 2006 er næsten halvdelen af ansøgerne faktisk blevet afvist. På det erhvervsfaglige niveau tiltrak grafikeruddannelsen i 2006 mere end 500 ansøgere. Tabel 1 2 : Den Koordinerede Tilmeldings tal for søgning og optag , Udvalgte medie- og kommunikationsuddannelser Uddannelse Søgn. Optag Søgn. Optag Søgn. Optag Søgn. Optag Medieproduktion og ledel Tabellen omfatter kun tal for uddannelser, der går gennem den Koordinerede Tilmelding. Af andre tabeller og teksten fremgår data for de vigtigste overbygningsuddannelser. 10

12 se (Dgh) TV- og medietilrettelægger (Dgh) Grafisk Kommunikation (Dgh) Teknologi og ledelse (Dgh) Grafisk Kommunikation (Des.sem) Grafisk design (CVU Sønderjylland) Bibliotekar (D.B-Kbh) Bibliotekar (D.B-Aalb) Medialogi (Ballerup) Medialogi (Aalborg) Medialogi (Esbjerg) Film- og medievidenskab (KU) Retorik (KU) Teatervidenskab (KU) Erhvervsøk. virksomhedskomm. HA(kom.) Informationsvidenskab (AU) Medievidenskab (KU) Medievidenskab (SDU Odense) Journalistik (SDU Odense) Erhvervssprog og medier (SDU-Odense) Informationsvidenskab (SDU-Kolding) Medievidenskab (AU) Humanistisk Informatik (SDU-Kolding) Informatik (AAU) Journalist (Djh) Fotojournalist (Djh) Karakteranimation Medie og TVtilrettelægger Total

13 3.1 Erhvervsfagligt niveau Hovedindgangen Data- og kommunikationsuddannelser på erhvervsuddannelserne optager i øjeblikket ca studerende årligt. Fuldførelsesprocenten for disse erhvervsfaglige uddannelser ligger mellem 70 og 90 procent. Gennemsnitsalderen for de færdiguddannede ligger mellem 25 og 30 år. Tabel 2: Nøgletal for relevante erhvervsfaglige uddannelser Uddannelse År Tilgang Bestand Fuldførte Fuldførelsesprocent Gennemsnitsalder ved fuldførelse Film- og TVproduktion , ,1 27,5 Fotograf , ,6 Data- og kommunikation ,4 24, ,6 24,8 Digital media Kilde: DST og UVM s nøgletalsdatabase ,7 25, ,5 3.2 Korte videregående uddannelser (KVU) / erhvervsakademiuddannelser Som det ses af tabellen neden for, nåede optaget på multimediedesigneruddannelsen et lavpunkt i Optagelses- og søgningstallene fra 2006 indikerer, at niveauet igen er på vej op igen. Tabel 3: Søgning og optag til multimediedesigneruddannelsen Multimediedesigneruddannelsen Søgning Optag Tilgang (DST) Samlet Kilde: Søgning KOT pr 28. juli, ekskl. vinteroptag. DST inkl. vinteroptag. Tabel 4 illustrerer den meget hurtige vækst og efterfølgende nedgang siden multimedieuddannelsens start. Som nævnt kan nu forventes en stabilisering i den samlede bestand. Fuldførelsesprocenten for multimediedesig- 12

14 nere er på ca. 60 procent, hvilket er på samme niveau som de øvrige KVUuddannelser. Gennemsnitsalderen for de færdiguddannede svinger mellem 25,5 og 27,4 år. Tabel 4: Nøgletal for multimediedesigneruddannelsen (KVU) År Tilgang Bestand Fuldførte Fuldførelsesprocent Gennemsnitsalder ved fuldførelse , , ,8 25, ,9 25, ,2 25,5 Samlet Mellemlange videregående uddannelser (MVU) / professionsbacheloruddannelser Mens søgning og tilgang til uddannelserne på KVU-niveau har været meget svingende, er der mere stabilitet på professionsbachelor/mvu-niveau. Det gælder både helt generelt og på uddannelserne inden for medie- og kommunikationsområdet. Tabel 5: Tilgang til udvalgte uddannelser på professionsbachelor/mvu niveau Uddannelse Tilgang 2003 Tilgang 2004 Formidling og erhvervssprog Journalist Bibliotekar Kunstnerisk Samlet Som det ses af tabel 6 neden for ligger tallene for journalistuddannelsen uhyre stabilt, fordi tilgangen er stramt reguleret. Fuldførelsesprocenten for journalister ligger på nuværende tidspunkt på 80 procent, men har tidligere været oppe på 90 procent. Der har altså været en faldende tendens. Gennemsnitsalderen for de færdiguddannede journalister er på ca. 28 år. 13

15 Tabel 6: Nøgletal for journalistuddannelsen (professionsbachelorer) År Tilgang Bestand Fuldførte Fuldførelsesprocent Gennemsnitsalder ved fuldførelse ,2 28, ,9 28, ,8 28, ,2 27, ,4 28, ,4 28, ,8 28, ,6 28, ,6 28, ,5 28,3 Samlet Lange videregående uddannelser (LVU) / universitetsuddannelser (bachelor og kandidat) Ligesom formidling/erhvervssprog fylder meget på MVU-niveau, optager uddannelserne inden for medie- og kommunikation flere og flere studerende på universiteterne både på bachelor- og kandidatniveau. F.eks. studerer næsten 600 på bachelormoduler eller overbygningsfag på RUCs journalistikuddannelse. Omtrent dimittender gennemfører årligt, men hertil kommer et tilsvarende antal, som med bachelormodul og praktikperiode får beskæftigelse uden at afslutte kandidatdelen. Hvis man medregner afsluttede bachelorer som fuldførte, er der en ganske høj fuldførelse på mere end 2/3, mindre end for professionsbachelorer fra Journalisthøjskolen, men højere end for en del andre humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Selv blandt dem, der afbryder uddannelsen, er der en pæn beskæftigelsesfrekvens. Tabel 7: Tilgang til bacheloruddannelserne på universiteterne Uddannelse Tilgang 2003 Tilgang 2004 Teatervidenskab Massekommunikation Kunstneriske uddannelser 191 Samlet

16 Den lavere tilgang til kandidatniveauet afspejler det frafald, der har været på bachelorniveau og de studerende, der er stået af eller har skiftet område efter bacheloruddannelsen. Tabel 8: Tilgang til kandidatniveauet på universiteterne Uddannelse Tilgang 2003 Tilgang 2004 Teatervidenskab Filmvidenskab Kunstneriske uddannelser Samlet Fuldførelsesprocenter, kandidatalder mv. svarer omtrent til de øvrige humanistiske uddannelser, dvs. en gennemførelsesprocent på og en kandidatalder på godt 30 år. Indikatorerne på biblioteksuddannelsen på kandidatniveau har svinget noget i takt med det stigende antal studerende. Det gælder både fuldførelsesprocent og kandidatalder. Der kan forventes en stabilisering på ca. 80 procent fuldførelse og en kandidatalder på godt 30 år. Tabel 9: Nøgletal for bibliotekar, År Tilgang Bestand Fuldførte Fuldførelsesprocent Gennemsnitsalder ved fuldførelse , , , ,1 32, , , ,4 33, , ,5 29,7 Samlet

17 3.5 Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelsesindsatsen kan både opgraduere kompetencerne hos personer, der i forvejen har en medie-/kommunikationsuddannelse, og samtidig tilføre medie- og kommunikationsrelevante kompetencer til ikke-uddannede. Det er pt. ikke muligt præcist at beregne, hvor mange årsværk i medie- og kommunikationsarbejdsstyrken denne efter- og videreuddannelsesindsats kan bidrage med, men der er formentlig tale om flere tusinde årsværk på længere sigt. Danmarks Statistik er kommet langt med sit individbaserede kursistregister og sin konjunkturstatistik for private udbydere. Men skal al on-the job training inddrages, er efter- og videreuddannelsesområdet fortsat et område, som er svært at opnå et detaljeret overblik over. Alligevel søger vi i dette afsnit på basis af mere partielle datakilder at bidrage med inputs til efter-/videreuddannelsesbilledet. Omfanget af efter- og videreuddannelse er formentlig stærkt stigende på medie- og kommunikationsområdet. Udover specifikke efteruddannelseskurser for journalister mv. tager stadig flere andre erhvervsgrupper kurser. Tabellen neden for viser, at VVU (videregående voksenuddannelse) for akademiøkonomer mv. har et ganske betydeligt omfang. De såkaldte VVUkurser er på KVU-niveau og matcher akademiøkonomer og lign. fra det ordinære uddannelsessystem. Tabel 10: Kurser under VVU afsluttet i 2004 for akademiøkonom, kommunikation/formidling 3, antal personer pr. kvartal og i alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Hele Også det private kursusudbud er stærkt stigende. Stadig flere tager kurser i kommunikation og medieteknik som indikeret af tabellen neden for. Tabel 11: Antal deltagere i privat udbudt kursus, kommunikation og medieteknik 4, antal personer pr. halvår og i alt 2. Halvår Halvår Halvår Halvår NYT fra Danmarks Statistik, nr december NYT fra Danmarks Statistik, nr november

18 Med hjælp fra UNI-C er det via Danmarks Statistiks Kursistregister undersøgt, hvor mange medie- og kommunikationsuddannede, der var på offentlige efter- og videreuddannelseskurser i Af i alt udvalgte medie- og kommunikationsuddannede var 1.552, svarende til ca. 7 procent, på et eller flere registrerede kurser. De præsterede i alt kurser svarende til 250 helårsværk. Udover almen voksenuddannelse på HF-enkeltfag var AMU-kurser i digital kommunikation, merkonomkurser og merkantile fag populære. En del af disse kurser har rettet sig mod ledige. Hyppige valg var desuden kurser i digital kommunikation, merkonom, merkantile fag og diplomkursus i journalistisk arbejde. De ca journalister præsterede til sammen 728 kurser svarende til 85 årselever. En del af denne aktivitet faldt på Åben Uddannelse i universitetsfag på humaniora. Måske lidt overraskende var det de relativt nyuddannede multimediedesignere, som relativt set havde den største efter- og videreuddannelsesaktivitet. Ud af personer med denne uddannelse deltog i ca. 700 kurser omregnet til 40 årselever. Men her har ledighed blandt de nyuddannede givetvis spillet ind, så AMU-kurser for ledige udgjorde en del årsværk. Tabellerne viser omfanget af den uddannelsesniveaumæssigt fordelte offentlige efter- og videreuddannelsesaktivitet i 2004 for fire udvalgte uddannelser/uddannelsesgrupper: Grafisk uddannede (erhvervsfagligt niveau) Multimediedesignere (KVU) Grafonom (MVU) Journalister (MVU/professionsbachelorer) Tabel 12: Grafisk uddannede, erhvervsfagligt niveau, efter- og videreuddannelsesaktivitet 2004 Uddannelse Årselever Kursister Årselever pct. Kursister pct. Almene uddannelser 22, ,5 6,1 AMU-uddannelser 29, ,2 65,3 Andet 57, ,9 26,9 KVU 0,0 0,0 MVU/professionsbachelor 6,2 36 5,3 1,5 Master 0,0 0,0 LVU 1,3 5 1,1 0,2 Total 116, ,0 100,0 17

19 Tabel 13: Multimediedesigner, KVU, efter- og videreuddannelsesaktivitet 2004 Uddannelse Årselever Kursister Årselever pct. Kursister pct. Almene uddannelser 10, ,3 9,3 AMU-uddannelser 8, ,4 65,4 KVU 12, ,1 17,3 MVU/professionsbachelor 6, ,1 6,3 Master 1,6 5 3,9 0,7 LVU 1,7 7 4,1 1,0 Total 41, ,0 100,0 Tabel 14: Grafonom, MVU, efter- og videreuddannelsesaktivitet 2004 Uddannelse Årselever Kursister Årselever pct. Kursister pct. Almene uddannelser 1,4 9 26,4 12,9 AMU-uddannelser 0,4 29 7,5 41,4 KVU 2, ,1 40,0 MVU/professionsbachelor 0,0 0,0 Master 0,5 2 9,4 2,9 LVU 0,4 2 7,5 2,9 Total 5, ,0 100,0 Tabel 15: Journalist, professionsbachelor, efter- og videreuddannelsesaktivitet 2004 Uddannelse Årselever Kursister Årselever pct. Kursister pct. Almene uddannelser 10, ,0 8,6 AMU-uddannelser 3, ,5 26,7 KVU 6,6 80 7,2 11,6 MVU/professionsbachelor 30, ,2 24,3 Master 22, ,1 17,3 LVU 18, ,0 11,5 Total 91, ,0 100,0 18

20 4 Historik om beskæftigelse, ledighed og indkomst Her i afsnit 4 ses udover den historiske beskæftigelse nærmere på variablene ledighed og indkomst, da disse er centrale for diskussion, måling og fremskrivning af udbud og efterspørgsel. 4.1 Beskæftigelsesvæksten i historisk perspektiv Særligt brancher som film, it og anden digital forarbejdning, reklame og rådgivning samt presse- og magasiner uden tryk er vokset betydeligt, mens mere traditionelle brancher som trykning, fotografi og kulturformidling har været faldende. Her finder vi en god del af forklaringen på de udviklingstendenser vi også ser for uddannelsessystemet. Traditionelle faggrupper som grafikere og fotografer har haft vigende beskæftigelse, mens multimediedesignere, kommunikations- og reklameuddannede mv. har haft vækst. De journalistuddannede og universitetsuddannede inden for medievidenskab har også haft stigende beskæftigelse. Tabel 16: Udviklingen i beskæftigelse fordelt på hovedområde (brancher), antal (N) og indeks (I), Hovedområde Trykning papir/tekstiler og andet papirarbejde Kulturformidling Film N I N I N I IT og anden digital N forarbejdning I Fotografi N I Reklame og anden N rådgivning I Presse og magasiner/med N tryk I Presse og magasiner/uden N tryk I

21 Beskæftigelsen af medieuddannede er betinget både af efterspørgslen i medie-/kommunikationsbranchen og af efterspørgslen i de øvrige brancher (dette er nærmere beskrevet i afsnit 5.3). Som det ses af tabellen neden for, er især kategorien af kommunikationsuddannede mv. vokset kraftigt en vækst som (jf. tabellen i afsnit 5.3) også er kommet mange erhverv uden for medie-/kommunikationsområdet til gode. Tabel 17 Udviklingen i beskæftigelse fordelt på hovedgrupper (uddannelser), antal (N) og indeks (I), Hovedgrupper Grafisk og papirarbejder N I Fotograf N I Multimedier og itteknik N I Journalist N I Film/TVproduktion/teater N I Bibliotekarer Kommunikation, formidling og medievidenskab N I N I Ledighed Hvorvidt der er mangel på arbejdskraft eller det modsatte er som oftest svært at måle direkte. Ofte anvendes derfor proxy-mål som f.eks. udviklingen i ledighed og indkomst til at komme nærmere svar desangående. Omfanget af ledighed er et udtryk for balancesituationen og tilpasningsmekanismerne på arbejdsmarkedet, og ligeledes kan lønstigningstakten bruges som indikator for dette. Ledighedsgraden er et udtryk for, i hvilket omfang en person har været ledig i det givne år. Ledighedsgraden udregnes således som forholdet mellem antallet af ledige timer og antallet af forsikrede/mulige arbejdstimer i den givne periode. En ledighedsgrad på 1000 betyder, at man har været ledig i hele perioden, hvorimod en ledighedsgrad på 0, er et udtryk for, at man har været i beskæftigelse i hele perioden. I den sammenhæng skal man naturligvis være opmærksom på, at en ledighedsgrad ikke nødvendigvis er et udtryk for en stor efterspørgsel, idet uddannede ofte vil være i stand til at finde arbejde uden for deres specifikke kompetenceområde. 20

22 Det afgørende i tolkningen af disse tal er således at se på udviklingen i tallene. Ledighedsgrader, der falder til under det gennemsnitlige niveau for lignende uddannelsesniveau, er således et udtryk for efterspørgsel. Omvendt vil der i situationer med større efterspørgsel end udbud, stadig ikke være en ledighedsgrad på 0, på grund af jobskifte, geografisk mismatch mv. En anden indikator for balancen mellem udbud og efterspørgsel er udviklingen i brutto-indkomsten. I tilfælde med et underudbud for en specifik uddannelsesgruppe vil lønningerne og dermed brutto-indkomsten stige. Omvendt vil de personer, der på grund af et overudbud af en specifik uddannelse får et job, hvor deres specifikke uddannelsesmæssige kompetencer ikke eller i mindre grad kan anvendes, alt andet lige modtage en lavere løn. Om der har været en positiv eller negativ udvikling i bruttoindkomsten for de enkelte uddannelsesgrupper, er i nærværende undersøgelse afdækket ved hjælp af en regressions analyse, hvor der også er kontrolleret for alder 5. Generelt er billedet, at udviklingen i brutto-indkomsten blandt de medieuddannede har været langsommere end uden for medieverdenen, hvilket tyder på, at der ikke i den analyserede periode ( ), har været generel mangel på mediearbejdskraft. Nedenfor beskrives for hver af uddannelsesgrupperne, hvorledes der på baggrund af udvikling i ledighedsgrader og bruttoindkomst ses tegn på over- eller underefterspørgsel Udvikling i ledighedsgrad Gruppen af grafisk uddannede ligger med en gennemsnitlig ledighedsgrad på 39 en smule over gennemsnittet på arbejdsmarkedet, hvor gennemsnittet er 27. Ledighedsgraden for fotografer ligger på 44, hvilket også er noget over gennemsnittet. I 1998 lå ledighedsgraden på 35. Multimedieuddannede lå i 2004 på 125, hvilket er det højeste tal for alle uddannelsesgrupper. Årsagen til dette høje tal, må primært skyldes, at der er relativt mange nyuddannede indenfor denne gruppe, så initialledigheden kommer til at veje tungt i det samlede gennemsnit. Samtidig er denne gruppe i endnu højere gad end de andre præget af konjunkturerne, som først for alvor vendte i slutningen af Journalisternes ledighedsgrad ligger på 37, hvilket også er en smule over gennemsnittet for det samlede arbejdsmarked. Ledighedsgraden er steget fra 26 i 1998, hvilket også tyder på, at der ikke er tale om et underudbud. 5 Der er anvendt en generel lineær model med den indekserede bruttoindkomst som afhængig variabel, og uddannelseskategori, alder, år og interaktion mellem uddannelseskategori og år, som uafhængige variabler. En signifikant interaktionsvariabel tolkes som en signifikant anderledes bruttoindkomstudvikling for den givne uddannelsesgruppe. 21

23 Ledighedsgraden for de kommunikationsuddannede lå på 47 i 2004, og er steget i perioden fra 1998 fra 24. Der er heller ikke nogen tegn på underudbud set fra denne synsvinkel Ledighedsgraden for filmuddannede ligger relativt højt på 76. Graden er dog faldet konstant siden Igen kan forklaringen være, at der er tale om relativt mange nyuddannede i denne uddannelsesgruppe, hvorfor initialledigheden vejer relativt meget men dog i faldende omfang i det samlede gennemsnit. Ledighedsgraden ligger for bibliotekarer som for det resterende arbejdsmarked, og set fra denne synsvinkel er der ikke tegn på noget overudbud. Tabel 18: Ledighedsgrader fordelt på hovedgrupper, Hovedgruppe Total Grafisk og papirarbejde 47,6 32,0 30,6 33,6 38,7 36,5 Fotograf 45,3 34,9 39,5 42,5 44,2 41,3 Multimedier og it-teknik.. 110,0 133,7 125,6 125,2 Journalister 32,1 26,1 32,9 37,4 37,1 33,3 Film/TV-produktion/teater 167,5 112,3 75,3 86,1 76,2 90,5 Bibliotekarer 49,4 31,6 26,8 24,4 27,1 31,5 Kommunikation, formidling og medievidenskab 31,7 24,3 35,3 44,2 47,4 40,4 Ikke-medieuddannede 43,5 29,1 21,7 24,5 26,6 28,9 22

24 4.3 Udviklingen i indkomst Som det ses af tabel 19, er de grafisk uddannede den gruppe der procentvis har haft den relativt svageste lønudvikling set i forhold den resterende del af arbejdsmarkedet. Også bruttoindkomsten for kommunikationsuddannede, journalistuddannede og fotografuddannede ligger under det resterende arbejdsmarked. Dette tyder på, at udbuddet er tilstrækkeligt, og at vi ud fra bruttoindkomsten som indikator formentlig ikke kan imødese mangel på arbejdskraft. Udviklingen for filmuddannede, bibliotekarer og multimedieuddannede, adskiller sig ikke væsentligt fra det resterende arbejdsmarked. Tabel 19: Udvikling i bruttoindkomst fordelt på hovedgrupper, beløb (Kr.) og indeks (I), Hovedgruppe Grafisk og papirarbejde Fotograf Kr I Kr I Multimedier og itteknik Kr I Journalister Kr I Film/TV produktion/teater Kr I Bibliotekarer Kommunikation, formidling og medievidenskab Ikke medieuddannede Total Kr I Kr I Kr I Kr I Denne gruppe består i alt overvejende grad af helt nyuddannede, hvor beskæftigelsessituationen var præget af konjunkturledighed og midlertidige jobs. Dimittendundersøgelser viser, at multimediedesignerne efterhånden har fået højere indkomstniveau. 23

25 5 Fremskrivninger historik og metode Medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet er meget fleksibelt. Medie- og kommunikationsuddannelserne giver de nyuddannede kompetencer, der kan anvendes i en bred vifte af jobs, og dimittenderne finder derfor også beskæftigelse uden for det umiddelbare medie- og kommunikationsarbejdsmarked. Alligevel kan der opstå ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Er udbuddet for stort, opstår der ledighed, og er efterspørgslen større end udbuddet, opstår der en mangelsituation (underudbud). Udover selve mismatchet, er det værd at se på andre partielle indikatorer for, om der er en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel i relation til det relevante uddannelsesområde. To af de afgørende indikatorer er ledighedsgrad og bruttoindkomst som er behandlet i afsnit 4. Ledigheden vil ofte være konjunkturbetinget. I perioden medførte konjunkturerne en stigende ledighed for de medie- og kommunikationsuddannede. Efter 2004 er konjunkturerne igen blevet bedre. På trods af svingende konjunkturer har et større antal medie- og kommunikationsuddannede fundet beskæftigelse både i og uden for branchen. Den historiske trend viser klart, at der hvert år er flere medie- og kommunikationsuddannede i job. 5.1 Sammenligning med andre fremskrivninger og historisk perspektiv En stor og grundlæggende fremskrivningsrapport, som stadig udgør et omdrejningspunkt for langsigtede uddannelsesmæssige fremskrivninger, er Undervisningsministeriets rapport fra 1996: Uddannelse og Arbejdsmarked, som omfatter hele uddannelsessystemet. Rapporten er baseret på ministeriets såkaldte bruttofleksibilitetsmodel, som blev udviklet i 1980 erne. Denne model illustrerer de tilpasningsproblemer, der kan opstå på arbejdsmarkedet med den givne udbudsudvikling og anvendelse af de nyeste makroøkonomiske fremskrivninger. Modellen antager, at et overudbud inden for en uddannelsesgruppe vil finde beskæftigelse inden for andre brancher. En projektgruppe med repræsentanter fra tre ministerier (Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling) samt mediebranchens organisationer har siden da udgivet en særlig rapport om Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft og kompetencer med bilagsrapporten: Udbuds- og trendanalyse (oktober 2003) Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har gennem de seneste 10 år udarbejdet adskillige fremskrivninger under anvendelse af den såkaldte nettofleksibilitetsmodel. Denne model tager hensyn til både ud- 24

26 buds- og efterspørgselsfremskrivninger, og erhvervenes beskæftigelse er i modelberegningerne ikke bundet af en bestemt uddannelsesmæssig sammensætning, men tilpasser sig udbuddet af arbejdskraft. Der forudsættes stor faglig mobilitet. Et ekstraordinært stort udbud af en uddannelse kan således føre til øget beskæftigelse for denne uddannelse. Omvendt kan knaphed føre til, at beslægtede uddannelser også i en fremtidig balancesituation kan substituere de uddannelser, der har været mangel på. Fremskrivningerne i denne rapport er baseret på metoder, der indarbejder de samme variabler som ovenstående modeller. Den reviderede model er lavet i samarbejde mellem Epinion og TrendEduc. Fremgangsmåden beskrives detaljeret i det følgende. 5.2 Metoden bag udbudsfremskrivninger Udbudsfremskrivningerne bliver udarbejdet i en samlet statistisk model, der for hvert år beregner den samlede arbejdsstyrke for relevante uddannelser. Ved at modellere på inputdata ud fra substantielle især uddannelsespolitiske overvejelser (i denne rapport vejer det uddannelsespolitiske tungere end det arbejdsmarkedspolitiske) kan der opnås forskellige outputresultater. Det enkelte udbudsforløb indeholder indbyggede antagelser om tilgangsmønstre, fuldførelsesprocenter og pensionsafgang samt generelle antagelser om afgang til udlandet samt overgang til ph.d. uddannelse. Grundforløbet danner grundlag for de efterfølgende mismatch beregninger Dette forløb antager, at: Tilgang til medie- og kommunikationsuddannelserne for fremtiden tager højde for den fremtidige demografiske udvikling, hvor mindre ungdomsårgange i et par år endnu vil betyde en lidt lavere tilgang til universitetsuddannelserne og de professions- og praksisrettede videregående uddannelser. Herefter vil ungdomsårgangene begynde at stige. I løbet af ca. 10 år vil tilgangen være vokset med ca. 20 procent. Samtidig antages stigende uddannelsesfrekvens, jf. nedenfor. Fuldførelsesprocenter for medie- og kommunikationsuddannelserne vil være uændrede, dvs. mellem 55 og 90 procent. Uændrede aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Er andelen af eksempelvis 63-årige erhvervsaktive medie- og kommunikationsuddannede på 60 procent, vil dette også gøre sig gældende for den fremskrevne arbejdsstyrke. Med andre ord betyder antagelsen om de uændrede aldersbetingede erhvervsfrekvenser, at 2004-billedet lægges ned over den fremskrevne arbejdsstyrke, således at den aldersbetingede pensionsafgang fastholdes på 2004-niveau. Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der blandt de 63-årige grafisk uddannede er en erhvervsfrekvens på 56 procent blandt de 61-25

27 årige, 33 procent blandt de 62-årige, 27 procent blandt de 63-årige, 19 procent blandt de 64-årige og 14 procent blandt de 65-årige. Hos bibliotekarerne er vi blandt de 64-årige stadig oppe på 43 procent. Journalisterne har stadig ca. 50 procent op til ca. 65 år og 30 procent blandt de 66-årige Antagelsen om stigende uddannelsesfrekvens for videregående uddannede. Denne antagelse baseres på den øgede uddannelsesfrekvens, som vi har været vidne til de sidste ca. 20 år. En stigende andel af en ungdomsårgang tager nu en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Endnu i begyndelsen af 1980 erne var det kun 5 procent. Da den såkaldte uddannelsesprofilmodel i 2003 målte de unges uddannelsesadfærd, var andelen nået op på 12,5 procent tal fra den Koordinerede Tilmelding tyder på en stigning i tilgangen til de videregående uddannelser. Den øgede søgning vidner dog om, at toppen endnu ikke er nået. Det er således realistisk at antage, at den øgede uddannelsesfrekvens vil stige til mere end de nuværende 13 procent. I nærværende alternative forløb er forudsat, at den historiske trend med stigende uddannelsesfrekvens vil fortsætte, således at der i 2010 vil være 16 procent af en ungdomsårgang, som vil afslutte en universitetsuddannelse. De angivne frekvenser er fuldførelsesandele. På grund af frafald ligger andelene for påbegyndte noget højere. I 2000 var den ca. 17 procent. I 2010 vil den nå op over 20 procent Generelle antagelser Ud over de ovennævnte forløbsantagelser indgår der i fremskrivningsmodellen også nogle mere generelle inputdata, der tager højde for afgang til ph.d.-studiet samt afgang til udlandet. Modellen udregner således afgangsrater, som fratrækkes den fremtidige brutto kandidatarbejdsstyrke. Hermed fås et mere realistisk billede af den fremtidige reelle kandidatarbejdsstyrke Afgang til udlandet En ny analyse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling viser, at der er en relativt stor mobilitet ind og ud af Danmark blandt videregående uddannede. Hvert år udvandrer godt 2000 personer med en akademisk uddannelse. Efter en årrække er der dog tendens til, at en væsentlig andel atter vender hjem til Danmark. Udvandringsraten er størst for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, mens den mindste andel forefindes blandt de humaniora-uddannede kandidater. Lige som danskere, der udvandrer til udlandet, er der udenlandske kandidater, der indvandrer til Danmark. Der er dog fortsat en ikke ubetydelig nettoudvandring. I nærværende udbudsmodel er regnet med, at der på ethvert givet tidspunkt i fremskrivningsperioden vil være 5 procent af medie- og kommunikationsarbejdsstyrken i udlandet. For de udenlandske 26

28 medieuddannede, der uddannes i DK, vil andelen, der ikke forbliver i DK være større Overgange mellem uddannelsesniveauerne Overgangen mellem uddannelsesniveauerne kan påvirke udbudsfremskrivningen ganske meget. Når f.eks. 20 procent af multimediedesignerne overgår til et højere uddannelsesniveau som bachelorstuderende mv. reduceres multimediearbejdsstyrken med det antal, der senere fuldfører uddannelse på det højere uddannelsesniveau. 5.3 Metoden bag efterspørgselsfremskrivning Den grundlæggende fremskrivning for den overordnede beskæftigelsesvækst i medie- og kommunikationserhverv samt andre erhverv bygger på Finansministeriets langsigtede fremskrivninger, hvor særligt de private serviceerhverv vokser. I øvrigt er den centrale variabel i efterspørgselsfremskrivningerne for de medie- og kommunikationsuddannede den såkaldte uddannelseskoefficient, der angiver de medie- og kommunikationsuddannedes andel af beskæftigelsen inden for medie- og kommunikationsbranchen og andre brancher. Udviklingen i efterspørgslen er udregnet ved at kombinere en fremskrivning af udviklingen i en given branche med udviklingen i den andel en given uddannelsesgruppe udgør af de forskellige branchegrupper. Den samlede efterspørgsel er således udregnet som summen af andel af branche ganget med antal personer ansat i den givne branche. De medie- og kommunikationsuddannede kommer generelt til at fylde mere og mere både i og uden for medie- og kommunikationsbrancherne. Tabel 20 giver et billede af kombinationen uddannelse x branche med tal fra Danmarks Statistik for