Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje
|
|
- Adam Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje Formål Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål Formålet med retningslinjen er at sikre: Rettidig, ensartet vurdering og identifikation af begyndende udvikling af kritisk sygdom hos pædiatriske patienter Hurtig, rettidig og korrekt indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges (Ordlyd af standard : Patienter observeres, så forværring af deres tilstand identificeres tidligt i forløbet) Denne retningslinje knytter sig til Phd projektet "Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System" og er derfor kun gældende i projektperioden Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Målgruppe: patienter Pædiatriske patienter (<16 år), både medicinske og kirurgiske, indlagte på sengeafsnit, akutafdelinger og Børnemodtagelse (dog ikke patienter på intensive afdelinger) på alle somatiske hospitaler i Region Midtjylland. Anvendelsesområder Retningslinjen gælder for alle børn indlagt på i Region Midt. Visse patientkategorier vil fortsat have behov for hyppigere og muligvis bredere monitorering i hen hold til specifikke kliniske vejledninger. Undtagelser Intensiv og opvågningsafsnit er kun omfattet den specifikke del af retningslinjen som omhandler overflytning til sengeafsnit fra Intensiv og opvågningsafsnit som er beskrevet i afsnittet Hvornår måles PTOKS. Uafvendelige døende/terminale patienter Præmature og børn på barselsafsnittet, fødegangen og neonatalafsnit 1
2 Somatisk afklarede raske børn og unge til pædagogisk observation. Dette dokumenteres af lægen i journalen. Socialpædiatriske patienter, der er somatisk afklaret, PTOKS scores ved indlæggelse og her efter kan lægen seponere PTOKS i journalen. Målgruppe: personale Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter Definition af begreber Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (PTOKS) PTOKS er en score, dannet ud fra en samling af rutinemæssige observationer hos det indlagte barn. PTOKS består af følgende vitalparametre som beskrevet nedenfor. Dette standardiserede system betegnes på engelsk som Paediatric Early Warning System (PEWS). ISBAR Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Rekommandation ISBAR er et systematisk kommunikationsredskab til at sikre udveksling af oplysninger mellem fagpersoner på en sikker og entydig måde. Vitalværdier Vitalværdier er i denne retningslinje defineret som: Iltmætning Iltbehandling/CPAP Respirationsarbejde Respirationsfrekvens Kapillær respons Puls Blodtryk Bevidsthedsvurdering (Alert Verbal Pain Unresponsive - AVPU skala) Alert vågen og orienteret eller normal søvn Verbal/Voice reagerer på tiltale Pain reagerer på smertestimuli Unrresponsive bevidstløse og reagerer ikke I PROJEKTPERIODEN VIL DER VÆRE 2 FORSKELLIGE MODELLER FOR PTOKS. DET ER INDHOLDET I MODELLERNE SOM ER FORSKELLIG BESLUTNINGSSALGORITMER OG BESLUTNINGSSTØTTE ER ENS FOR BEGGE MODELLER. PTOKS RM-MODEL PTOKS PEWS-MODEL Iltmætning Iltmætning Iltbehandling/CPAP Iltbehandling/CPAP Respirationsarbejde Respirationsarbejde 2
3 Respirationsfrekvens Respirationsfrekvens Kapillær respons Kapillær respons Puls Puls Bevidsthedsvurdering Blodtryk ABCDE ABCDE princippet er en systematisk og prioriteret fremgangsmåde til vurdering og behandling af patienter, der bidrager til at skabe overblik og ro ved hjælp af en enkel, ensartet og systematisk tilgang til undersøgelse og behandling i den akutte situation. Metoden er baseret på observation af tegn og symptomer som kan ses, høres og føles. Tankegangen er at prioritere det afgørende for patientens overlevelse, altså A før B før C. A: Airway - luftveje B: Breathing - vejrtrækning C: Cirkulation - kredsløb D: Disability bevidsthedsniveau (neurologi) E: Exposure/environement temperatur, skader, omgivelser Standardiseret beslutningsstøtte Standardiseret beslutningsstøtte er i denne retningslinje defineret som en anbefaling til klinikere for handlings- og beslutningstagning i relation til afvigende vitalværdier og er baseret på PTOKS scoren og indeholder bl.a. observationshyppighed. Kritisk sygdom: Definition af begrebet kritisk sygdom er ikke entydig: En entydig definition baseret på fysiologiske, målbare parametre kan ikke gives. Mere operationelt kan man beskrive svær akut sygdom som: En tilstand, der er opstået akut over timer eller få dage, og som ubehandlet kan føre til patientens død eller varige tab af fysisk og/eller mental funktionsevne (bilag 1). Diagnose eller symptomer kan alene også bestemme om en patient er kritisk syg. I praksis vil patienten oftest blive betegnet som kritisk syg, hvis der er klinisk mistanke om, at udfaldet af sygdommen kan være død eller invaliditet. Det kliniske blik Udtrykket Det kliniske blik er indforstået blandt sundhedsprofessionelles som evnen til intuitivt at kunne bemærke og tolke lette, mindre påfaldende tidlige sygdomstegn Klinisk retningslinje for tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter september 2010.pdf. 3
4 Beslutningsstøtte PTOKS score Minimums Observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time Fortsæt scoring hver 12. time. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort 1-2 Hver 6.time Ved score på 2 orienteres erfaren sygeplejerske og ved min. én enkeltscore på 2 orienteres erfaren sygeplejerske inden orientering af læge. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. 3-5 Hver 4. time Ved score på 3 eller derover eller ved min én enkelscore på 2 eller derover orienteres vagthavende læge. Lægen lægger en plan og scoringshyppigheden kan øges. 6 Hver 2. time Tilkald vagthavende læge Lægen tilser patienten og lægger en plan - evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges. Tilkald vagthavende læge. 7-8 Hver time Lægen tilser patienten indenfor 30 min. Vagthavende læge konfererer med speciallæge 9 eller derover Hvert 15. minut Lægen udfærdiger en plan - evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges. Sygeplejersken måler blodtryk Patienten tilses af vagthavende læge umiddelbart (senest indenfor 15 minutter) Vagthavende læge konfererer med speciallæge Lægen udfærdiger en plan. 4
5 Beslutningsalgoritmen indgår også i PTOKS pixi-bogen (indsæt link) Scoringshyppigheden kan altid øges i forhold til det ovenfor angivne Ved pludseligt fald eller stigning i en enkelt vital parameter orienteres vagthavende læge uanset PTOKS. Uanset PTOKS-score kan der kaldes på assistance ved bekymring. Hvis et barn scorer over 1, skal sygeplejersken med ansvar for patienten orienteres og vurdere problemet. Fremgangsmåde (kan den imappes) Hvordan håndteres PTOKS i praksis? 1. Der udføres PTOKS på indlagte patienter 2. Afhængig af hvilken PTOKS model det enkelte barn er randomiseret til dokumenteres de vitale parametre og værdierne i en af de 2 SFI er; a. TOKS, barn RM-model b. TOKS, barn PEWS-model 3. Randomisering foretages før den første PTOKS udføres. Dette gøre på akutforskning.dk. Hvorefter barnet følger den samme PTOKS model under hele indlæggelsen. 4. Der skal altid udregnes en totalscore som fremkommer ved at klikke på beregn, og den videre observation ordineres jf. beslutningsalgoritmen i SFI'en: TOKS,ordination. Denne SFI er en sammensat SFI, der også indeholder SFI'en: Plan, hvor en evt. ændring af behandlingsplanen på baggrund af PTOKS-scoren kan dokumenteres. 5. Der tages dagligt stilling til observationshyppighed og tilladelig score med mindre andet er ordineret. 6. Der anvendes standardiseret beslutningsstøtte. Det er muligt at afvige fra beslutningsalgoritmen, når det vurderes klinisk relevant. Patienten kan have en tilladelig høj score indenfor enkelte parametre begrundet i patientens bagvedliggende sygdom. Dette dokumenteres i MidtEPJ. 7. Når der kommunikeres om patientens fysiologiske status anvendes fælles terminologi i form af scoresystem og ISBAR. Personalet skal være uddannet i a. observation af vitale værdier b. scoring af værdier c. handling på observerede vitale værdier Observations- og scoresystemer skal ikke anvendes som erstatning for den sundhedsprofessionelle viden og erfaring; de skal ses som et supplement til det kliniske blik Hvornår måles PTOKS Elektive patienter skal PTOKS scores inden for 2 timer efter indlæggelse i afdelingen Akutte patienter, der indlægges direkte i et sengeafsnit, skal PTOKS scores umiddelbart efter ankomsten. Børn der indlægges i Akut afdelingen eller Børnemodtagelsen bliver i forbindelse med modtagelsen triageret og når barnet er tilset af læge og der er lavet en behandlingsplan bliver der samtidig ordineret PTOKS. Patienter, der modtages fra andre hospitaler/afdelinger/afsnit skal PTOKS scores ved modtagelsen. 5
6 Patienter, der modtages efter undersøgelse med brug af sedation og operation, skal PTOKS scores ved modtagelsen. Patienter, der overflyttes til andet hospital/afdeling/afsnit, skal PTOKS scores inden for 1 time, før patienten overflyttes. Under ophold i intensivt afsnit, observationsafsnit eller anæstesiologisk afsnit udføres standard monitorering iht. anæstesiologiske og intensive standarter, der ligger ud over niveauet for PTOKS-scoring. Der udføres derfor ikke PTOKS-scoring under ophold i disse afsnit. Der udføres ikke PTOKS-scoring ved overflytning mellem intensive afsnit, observationsafsnit eller mellem øvrige afsnit i anæstesiologisk regi. Når patienten er klar til overflytning til stamafdeling, udføres PTOKS-scoring i EPJ af behandlende sygeplejerske (SFI; TOKS, barn (RM-model) eller TOKS, barn (PEWS model). Hvis patienter scorer mere end 2 kontaktes ansvarshavende anæstesiologiske læge, der vurderer patienten og udfører ordinationer, der dispenserer for score >2, hvis patienten stadig kan overflyttes til stamafdeling (SFI; TOKS, ordination). Patienter der kommer retur fra orlov skal have foretaget PTOKS score inden for 2 timer. Patienter der er hjemme mellem I.V. medicinering skal PTOKS scores minimum 1 gang i døgnet. Dokumentation Sygeplejepersonalet dokumenterer de målte og scorede vitalværdier i en af de 2 SFI'en: TOKS barn (RM-model) eller TOKS,barn (PEWS-model) i MidtEpj. Valg af PTOKs model er afhængig af hvilken PTOKS model det enkelte barn er randomiseret til. Lægen dokumenterer i SFI'en: TOKS, ordination ved en enkeltscore 2 og ved en totalscore 3. Her dokumenteres observationshyppighed, tilladelig score og en behandlingsplan. Ansvar Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at retningslinjen er kendt og anvendt i afdelingen. Det kan være nødvendigt, at der udarbejdes lokale instrukser. Tilbage til top 6
7 Referencer CHAPMAN, S., Systematic review of paediatric alert criteria for identifying hospitalised children at risk of critical deterioration. Intensive care medicine, 36(4), pp DUNCAN, H., The paediatric early warning score. British Journal of Intensive Care, (Winther), pp DUNCAN, H., The pediatric early warning system score: A severity of illness score to predict urgent medical need in hospitalized children. Journal of critical care, 21(3), pp PARSHURAM, C., Multicentre validation of the bedside paediatric early warning system score: a severity of illness score to detect evolving critical illness in hospitalised children. Critical Care (London, England), 15(4), pp. R184. PARSHURAM, C., Development and initial validation of the Bedside Paediatric Early Warning System score. Critical Care (London, England), 13(4), pp. R135. PEARSON, G.A.(., Why Children Die: A Pilot Study 2006; England (South<br />West, North East and West Midlands), Wales and Northern Ireland. London: CEMACH. SESTOFT, B., ROHDE, V.C., ULRICHSEN, M.A., BENDIX, J., MØLLER, J., SERUP, G., JAKOBSEN, A., LARSEN, S.K. and NIELSEN, S.E., 15.11, 2010-last update, <br />Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: %20final.pdf [02/03, 2013]. SUBBE, C., Does earlier detection of critically ill patients on surgical wards lead to better Bilag PTOKS beslutningsalgoritme Klinisk beslutningsstøtte 7
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereTitel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereSundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Læs mereIdentifikation af kritisk syge
Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereAt sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden.
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-20142
Læs mereResumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.
Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt
Læs mere3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012
Læs mereTOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
TOBS - Instruks Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Formål: TOBS skal medvirke til at øge kvaliteten af observationer og pleje af borgeren kommunikation med praktiserende læge og andre samarbejdspartnere
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereFælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil
Psykiatri og Social November 2015 Fælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Udgave uden kriterier for børn og unge Godkendt til voksenområdet Resume af arbejdsgangene
Læs mereFælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil
Psykiatri og Social Udkast til godkendelse oktober 2015 Fælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Udgave til godkendelse hos PSL (med forbehold for kriterierne for medicinsk
Læs merePatientsikkerhed i Danmark
Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereHelligdage betyder ekstra travlhed
Nr. 21 08. juni 2011 Helligdage betyder ekstra travlhed Kr. Himmelfartsdag betød lukkedag mange steder og dermed ekstra EPJ-travlhed, da arbejdsugen startede igen 6. juni. Alle supportere er derfor stadigvæk
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereVejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen
Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen Du må som læge fortsat diktere alt til MIRSK. Der kan dog være områder, hvor det vil give mening selv at dokumentere. Særligt hvor der
Læs mereMorsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)
Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse
Læs mereVEJLEDNING TIL DOKUMENTATION i Midt-EPJ for sygeplejersker i ASA
VEJLEDNING TIL DOKUMENTATION i Midt-EPJ for sygeplejersker i ASA Ved oprettelse af og indlæggelses af pt henvises til EPJ-manualen generelt. Nedenfor findes en kort overordnet gennemgang af relevante standardplaner
Læs mereBørnemodtagelsen. Formål: At sikre en hurtig og effektiv modtagelse af indlagte børn.,.. Typer af indlæggelser i BØMO:
Børnemodtagelsen. Børnemodtagelsen (BØMO) er afdelingen P12 s akutte modtageafsnit, hvor børn, der henvises elektivt eller akut, modtages og observeres. BØMO modtager KUN børn til indlæggelse og er således
Læs mereImplementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune
Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereIdentifikation af risikopatienter på FAM
Identifikation af risikopatienter på FAM - fra en ingeniørs perspektiv Thomas Schmidt 8 March 2017 8 March 2017 eller Hvordan kan vi få mere ud af alt det dyre, gode, data som suser rundt? 2 Hvordan kan
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs meremed medicinsk risikoprofil for voksne
med medicinsk risikoprofil for voksne Januar 2016 Retningslinje for arbejdet med medicinsk risikoprofil for voksne Arbejdet med medicinsk risikoprofil for voksne Arbejdet med medicinsk risikoprofil for
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereHospitalsenheden VEST
EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen
Læs mereNationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -
Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereKvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereFrikommunenetværk Bilag 2.
Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret
Læs mereLaboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser
Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser December 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund og relevans... 2 3. Produkter... 2 4. Effekter og monitorering... 3 5. Anvendelighed og
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs merePatient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016
Patient/pårørende kald Pilotprojekt efterår 2016 Hvad er et Patient/pårørende kald Mulighed for at patient/pårørende kan få en uafhængig akut vurdering, hvis de: har en oplevelse af, at deres tilstand
Læs mereREKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)
REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereAf hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Opgang Blok B Direkte 38666053 Til: Regionsrådet Journal-nr.: 18057316 Dato: 05-12-2018 Orientering om dødsfald af et barn på Amager Hvidovre Hospital
Læs mereOPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE
OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE Introduktion til opvågningsforløb for nyansatte sygeplejersker i HOC F O K U S N E T V Æ R K Torsdag den 27. april 2017 Afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer.
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereVedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik. Navn: Mandskabsnummer: Leverandør:
Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik Navn: Mandskabsnummer: Leverandør: Logbog hospitalspraktik Paramedicinere/Ambulancebehandlere
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs mereHerning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *
Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereKvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer
Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udvikling
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereVAS SÅ! Har du scoret i dag?
VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle
Læs mereAnæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereLæringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015
Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015 Læring fra hvert eneste hjertestopkald Alan Kimper-Karl Ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling Sponsor MAS-pakken Vejle Sygehus 2012
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereVejledning. Vejledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereMobil adgang til logistikdata
2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er
Læs merePTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
PTU's RehabiliteringsCenter Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-10-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereIndividuel Early Warning Score (I-EWS) Klinisk vurdering til at forbedre observation og risikovurdering af indlagte patienter
Individuel Early Warning Score (I-EWS) Klinisk vurdering til at forbedre observation og risikovurdering af indlagte patienter Et tværregionalt forskningsprojekt Akutafdelingen & Hjertemedicinsk afdeling,
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereKRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus
KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.
Læs mereSådan bruger du akutteamet
Sådan bruger du akutteamet Til dig, som arbejder i Sundhed & Omsorg: Få hjælp til pleje og behandling af akut syge borgere, og vær med til at skabe endnu mere trygge borgerforløb Nu kan du få hjælp til
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereBrugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT
Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mereRetningslinjer for udskrivelse
Anæstesiologisk afdeling R Nr: OPV 2 OBSERVATIONS-, UDSKRIVNINGSKRITERIER OG STANDARDER, herunder særlige patientkategorier og tilsyn fra andre specialer Udarbejdet af: Bente Dyrlund Godkendt af: Afdelingsledelsen
Læs mere