Der forbeholdes ret til ændringer

Transkript

1 Der forbeholdes ret til ændringer Studieguide Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 2. semester modul K4 Sundhedsvidenskabelige Forskningstilgange II Health Scientific Research Methods II Tidsmæssig placering af undervisning på modul K4: Onsdag d fredag d Eksamen på modul K4: Mandag d Opdateret den

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og arbejdsformer...3 Omfang...4 Lektionsplaner...5 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Litteratur: Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiekoordinator Studieleder Eksamenskontor Underviser

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Modulbeskrivelse Hensigten med modulet er 1) at give de studerende viden om centrale forskningstilgange inden for den humanistiske/samfundsvidenskabelige sundhedsforskning og 2) at gøre de studerende i stand til at redegøre for og mestre den logiske interne sammenhæng i et humanistisk/samfundsvidenskabeligt forskningsprojekts bestanddele samt 3) at give de studerende kompetencer til at kunne tilrettelægge, afprøve og redegøre for et relevant humanistisk/samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt i en skriftlig opgave. Modulet bygger videre på de grundlæggende kompetencer inden for videnskabsteori og forskningsmetodologi, som de studerende har erhvervet sig tidligere. På modulet fokuseres der på sammenhængen mellem de centrale dele af et humanistisk/samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt. Der redegøres for forskellige typer af forskningsdesign, konsekvenser af videnskabsteoretiske positioner, emnevalg, problemformulering og formulering af undersøgelsesspørgsmål, etik, håndtering af empirisk materiale, datagenererings- og analysemetoder, samt skriveprocesser. Undervisningsformen vil inkludere forelæsning, præsentation af eksemplariske projekter, fokuserede deltager-aktiverende gruppediskussioner samt hjemmeopgaver. Gennem hele modulet arbejdes der med udvikling og praktisk afprøvning af de studerendes egne forslag til design, teorivalg, datagenerering og dataanalyse af et selvvalgt projekt. Der arbejdes individuelt og i grupper med at producere mundtlige og skriftlige fremstillinger af projektideerne. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forelæsninger, diskussioner i plenum og i mindre grupper. 3

4 Omfang Timemæssigt skøn over modul K4: 15 ECTS på modul: 15 x 27,5 timer = 413 timer Konfrontationstimer 76 timer Litteratur 160 timer* Opgaver undervejs 127 timer Prøve 50 timer *Beregnet ud fra at den studerende kan studere 10 sider i timen. 4

5 Lektionsplaner Uge 16 Tid: Onsdag d. 15. april 2015, kl Design af kvalitative studier Humanistiske og kvalitative metoders særlige karakter vil blive præsenteret, og der vil blive fokuseret på fordele og ulemper ved emerging designs, og hvordan denne type designing former disse forskningsprocesser. Studiespørgsmål: I hvilket omfang er det rimeligt at antage, at ethvert studie, hvor der analyseres kvalitative (ustrukturerede) data, er et kvalitativt studie? Buus, N., Hansen, H. P., Huniche, L., Hvidt, N. C., Rostgård, L., & Johannessen, H. (2012). Fleksibilitet i forskningsprocessen. Nordisk sygeplejeforskning, 2(2), (Kompendium: tekst 1) Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methodology and health research. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp. 3-34). London: Sage. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Developing qualitative research designs. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Se eksempel på eksamensopgave på BlackBoard. Tid: Torsdag d. 16. april 2015, kl Litteratursøgning Der vil blive fokuseret på nogle af de særlige udfordringer ved at søge efter kvalitative studier, og der vil blive arbejdet med at udvikle konkrete søgestrategier. Der vil blive introduceret til litteratursøgning og søgeprotokol. Medbring computer. Studieopgave: Overvej, hvilket emne, du gerne vil undersøge i dit pilotprojekt, og hvilke søgeord, du vil anvende for at finde relevante studier om emnet. 5

6 Buus, N., Kristiansen, H. M., Tingleff, E. B., & Rossen, C. B. (2008). Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken, 108(10 Tillæg), 1-8. (Link på BlackBoard) Cooper, H. (2010). Searching the literature. In H. Cooper (Ed.), Research synthesis and meta-analysis (4 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 2) Tid: Fredag d. 17. april 2015, kl Kodning og tematisk analyse I denne session præsenteres principperne omkring kodning af datamateriale og derefter opbygningen af tematiske analyser. Studiespørgsmål: Er analysen, som beskrives i Strang et al. (2013), en tematisk analyse? Formuler to argumenter for og to argumenter imod. Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Processing fieldnotes: Coding and memoing. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Beginning data analysis. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Developing qualitative analysis. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Strang, S., Ekberg-Jansson, A., & Henoch, I. (2013 [Epub ahead of print]). Experience of anxiety among patients with severe COPD - A qualitative, indepth interview study. Palliat Support Care. (Link på BlackBoard) Taylor, S. J., & Bogdan, R. (1998). Working with data: Data analysis in qualitative resesearch. In S. J. Taylor & R. Bogdan (Eds.), Introduction to qualitative research methods (3 ed., pp ). New York: John Wiley. (Kompendium: tekst 3) 6

7 Uge 17 Tid: Torsdag d. 23. april 2015, kl Fænomenologisk analyse I denne session præsenteres Giorgis fænomenologiske metode og Smith og Osborns fortolkende fænomenologiske metode, og deres forskelle og ligheder fremhæves. Studiespørgsmål: Er analysen, som beskrives i Osborne og Smith (1998), en fænomenologisk analyse? Formuler to argumenter for og to argumenter imod. Giorgi, A. (1975). An Application of Phenomenological Method in Psychology. In C. Fischer & E. L. Murray (Eds.), Duquesne Studies in Phenomenological Psychology: Vol. 2 (pp ). Pittsburgh: Duquesne University Press. (Kompendium: tekst 4) Osborn, M., & Smith, J. A. (1998). The personal experience of chronic benign lower back pain: An interpretative phenomenological analysis. Br J Health Psychol, 3, (Link på BlackBoard) Smith, J. A., & Osborn, M. (2008). Interpretative Phenomenological Analysis. In J. A. Smith (Ed.), Qualitative psychology. A practical guide to reseach methods (pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 5) Smith, J. A., Flowers, P., & Larkin, M. (2009). Analysis. In J. A. Smith, P. Flowers, & M. Larkin (Eds.), Interpretative phenomenological analysis (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 6) Tid: Fredag d. 24. april 2015, kl Narrativ analyse I denne session præsenteres forskellige tilgange til narrativ analyse, herunder tematisk, strukturel og performance analyse. Studiespørgsmål: Er analysen, som beskrives i Andreassen et al. (2013), en narrativ analyse? Formuler to argumenter for og to argumenter imod. 7

8 Andreassen, P., Grøn, L., & Roessler, K. K. (2013). Hiding the plot: Parents moral dilemmas and strategies when helping their overweight children lose weight. Qual Health Res, 23(10), (Link på BlackBoard) Coffey, A., & Atkinson, P. (1996). Narratives and stories. In A. Coffey & P. Atkinson (Eds.), Making sense of qualitative data. Complementary research strategies (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 7) Polkinghorne, D. E. (1985). Narrative configuration in qualitative analysis. International journal of qualitative studies in education, 8(1), (Kompendium: tekst 8) Reissman, C. K. (2008). Looking back, looking forward. In C. K. Reissman (Ed.), Narrative methods for the human sciences (pp. 1-19). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 9) Reissman, C. K. (2008). Structural analysis. In C. K. Reissman (Ed.), Narrative methods for the human sciences (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 10) Se eksempler på specialer baseret på narrative analyser på BlackBoard: Lamberg (2014) og Søndergaard (2013). 8

9 Uge 18 Tid: Onsdag d. 29. april 2015, kl Diskursiv psykologi og konversationsanalyse I denne session fokuseres på interaktion og orden i samtale, og hvordan sprogbrugere konstruerer faktuelle beskrivelser af forhold. Studiespørgsmål: Hvilke fordele kan der være forbundet med af arbejde med naturligt forekommende data? Buus, N. (2006). Conventionalized knowledge: mental health nurses producing clinical knowledge at intershift handovers. Issues Ment Health Nurs, 27(10), (BlackBoard) Edwards, D., & Potter, J. (2001). Discursive psychology. In A. McHoul & M. Rapley (Eds.), How to analyse talk in institutional settings (pp ). London: Continuum. (Kompendium: tekst 11) Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Det diskursanalytiske felt. In M. W. Jørgensen & L. Phillips (Eds.), Diskursanalyse som teori og metode (pp. 9-33). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Samfundslitteratur. (Kompendium: tekst 12) Potter, J., & Wetherell, M. (1987). Foundations of discourse analysis. In J. Potter & M. Wetherell (Eds.), Discourse and social psychology (pp. 9-31). London: Sage. (Kompendium: tekst 13) Potter, J., & Wetherell, M. (1987). How to analyse discourse. In J. Potter & M. Wetherell (Eds.), Discourse and social psychology (pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 14) ten Have, P. (2007). Analytic strategies. In P. ten Have (Ed.), Doing conversation analysis (2 ed., pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 15). Se eksempel på speciale baseret på diskursiv psykologi på BlackBoard: Breilich (2014). Tid: Torsdag d. 30. april 2015, kl Kritisk diskursanalyse 9

10 I denne session gennemgås Faircloughs model for kritisk diskursanalyse. Studiespørgsmål: Hvad betyder det, at Faircloughs tilgang er kritisk? Buus, N. (2009). How writing records reduces clinical knowledge: a field study of psychiatric hospital wards. Arch Psychiatr Nurs, 23(2), (BlackBoard) Fairclough, N. (1992). Doing discourse analysis. In N. Fairclough (Ed.), Discourse and social change (pp ). Cambridge: Polity Press. (BlackBoard) Fairclough, N. (2001). Critical discourse analysis. In A. McHoul & M. Rapley (Eds.), How to analyse talk in institutional settings (pp ). London: Continuum. (BlackBoard) Fairclough, N. (2001). Discourse as social practice. In N. Fairclough (Ed.), Language and power (2 ed., pp ). Abingdon: Routledge. (Kompendium: tekst 16). Se eksempel på speciale baseret på kritisk diskursanalyse på BlackBoard: Koch-Christensen (2014). 10

11 Uge 19 Tid: Onsdag d. 6. maj 2015, kl Grounded Theory Grounded Theory er en meget kendt analysestrategi, som indeholder en stribe karakteristiske metoder. Metoderne og antagelserne bag dem, vil blive præsenteret. Studieopgave: Søg dig frem til et Grounded Theory studie og undersøg måden, forfatteren(erne) gennemfører studiet og præsenterer resultatet. Tag stilling til, om studiet er gennemført i overensstemmelse med de principielle Grounded Theory principper. Corbin, J., & Strauss, A. L. (2008). Strategies for qualitative data analysis. In J. Corbin & A. L. Strauss (Eds.), Basics of qualitative research (3 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 17) Glaser, B. G., & Strauss, A. L. (1967). Theoretical sampling. In B. G. Glaser & A. L. Strauss (Eds.), The discovery of grounded theory. Strategies for qualitative research (pp ). New Brunswick: AldineTransaction. (Kompendium: tekst 18) Hartman, J. (2005). Funderet teori - en oversigt. In J. Hartman (Ed.), Funderet teori (pp ). København: Alinea. (Kompendium: tekst 19). Se eksempel på speciale baseret på Grounded Theory på BlackBoard: Nygaard (2012). Tid: Torsdag d. 7. maj 2015, kl Datagenereringsstrategier Denne session fungerer som introduktion til undervisningen om dataindsamlingsmetoder. Der arbejdes med sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og datagenereringsmetoder. Studieopgave: Formuler udkast til en formålsbeskrivelse og forskningsspørgsmål til dit eget pilotprojekt. 11

12 Green, J., & Thorogood, N. (2014). Developing qualitative research designs. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Marshall, C., & Rossman, G. B. (1995). The substance of the study; Framing the research question. In C. Marshall & G. B. Rossman (Eds.), Designing qualitative research (2 ed., pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 20) Supplerende litteratur: Richards, L., & Morse, J. M. (2013). Choosing a method. In L. Richards & J. M. Morse (Eds.), Read me first for at users guide to qualitative methods (3 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. 12

13 Uge 20 Tid: Onsdag d. 13. maj 2015, kl Etik og samplingstrategier Sessionen vil først berøre etiske og moralske problemstillinger, der typisk optræder i kvalitative studier, sidst vil forskellige principper for formålsrettet udvælgelse blive gennemgået. Studiespørgsmål: Hvordan forholder det videnskabsetiske komite system sig til kvalitative studier? Buus, N., Rossen, C. B., Tingleff, E. B., & Rostgård, L. (2010). Valg af data til videnskabelige undersøgelser. Sygeplejersken, 109(22), (Link på BlackBoard) Green, J., & Thorogood, N. (2014). Responsibilities, ethics and values. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Hammersley, M., & Atkinson, P. (2004). Etikk. In M. Hammersley & P. Atkinson (Eds.), Feltmetodikk (2 ed., pp ). Oslo: Gyldendal Akademisk. (Kompendium: tekst 21) Liamputtong, P. (2007). The sensitive researcher: Introduction to researching vulnerable people. In P. Liamputtong (Ed.), Researching the vulnerable (pp. 1-22). London: Sage. (Kompendium: tekst 22) Patton, M. Q. (2002). Purposeful sampling. In M. Q. Patton (Ed.), Qualitative research and evaluation methods (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 23) Tid: Fredag d. 15. maj 2015, kl Interview Forskellige interviewformer og interviewteknikker gennemgås sammen med forskellige perspektiver på hvad interviewdata kan give indsigt i. Studiespørgsmål: Holstein og Gubrium er interaktionister, hvordan kan man se det i deres udlægning af det aktive interview? 13

14 Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). The qualitative research interview as context. In S. Brinkmann & S. Kvale (Eds.), Interviews. Learning the craft of qualitative research interviewing (3 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 24) Green, J., & Thorogood, N. (2014). In-depth interviews. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. 14

15 Uge 21 Tid: Onsdag d. 20. maj 2015, kl Fokus grupper Det særligt gode og det særligt problematiske ved at planlægge og gennemføre fokusgrupper gennemgås. Derudover beskrives de forskellige muligheder for analyse af denne slags data. Studiespørgsmål: Hvad er forskellen på en fokusgruppe og et gruppeinterview? Green, J., & Thorogood, N. (2014). Group interviews. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder (pp ). København: Hans Reizels Forlag. (Blackboard) Morgan, D. L. (2010). Reconsidering the role of interaction in analyzing and reporting focus groups. Qual Health Res, 20(5), (Link på BlackBoard) Tid: Torsdag d. 21. maj 2015, kl Deltager observation og feltarbejde I denne session gennemgås forskellige variationer af deltagelse/observation samt den relaterede skrivning af feltnoter. Studiespørgsmål: Hvilke særlige udfordringer er knyttet til at være på feltarbejde i egen kultur? Green, J., & Thorogood, N. (2014). Observational methods. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. 15

16 Jorgensen, D. J. (1989). Gaining entrée to a setting. In D. J. Jorgensen (Ed.), Participant observation. A methodology for human studies (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 25) Jorgensen, D. J. (1989). Participating in everyday life. In D. J. Jorgensen (Ed.), Participant observation. A methodology for human studies (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 26) Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). In the field: Participating, observing, and jotting notes. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing fieldnotes I: At the desk, creating scenes on a page. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing fieldnotes II: Multiple purposes and stylistic options. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Pursuing members meanings. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Tid: Fredag d. 22. maj 2015, kl Teoriers indflydelse på forskningsprocessen Teori er metode, og i denne session fremhæves, at teoretiske perspektiver må kunne ekspliciteres og at der må være en overensstemmelse mellem alle teorier: fra de mest konkrete til de mest abstrakte. Studieopgave: Undersøg Crottys model og brug den til at forklare dine egne ideer i pilotstudiet. Crotty, M. (1996). Introduction: The research process. In M. Crotty (Ed.), The foundations of social research (pp. 1-17). London: Sage. (BlackBoard) Maxwell, J. A. (2005). Conceptual framework. In J. A. Maxwell (Ed.), Qualitative research design. An interactive approach (2 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 27) 16

17 Richards, L., & Morse, J. M. (2013). The integrity of qualitative research. In L. Richards & J. M. Morse (Eds.), Read me first for at users guide to qualitative methods (3 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 28) 17

18 Uge 22 Tid: Torsdag d. 28. maj 2015, kl Positionering, kontekstualisering og validitet Denne session handler om kvalitetskriterier i kvalitativ forskning, som skal bruges i evalueringen af kvalitative studier. Vi vil gennemgå og anvende en tjekliste for kvalitative studier. Studieopgave: Brug Blaxters (2013) kriterier til at evaluere Andreassen et al. (2013) og Buus (2014) og formuler 5 betydningsfulde forskelle på de to artikler. Besvarelserne vil blive gennemgået i plenum. Andreassen, P., Grøn, L., & Roessler, K. K. (2013). Hiding the plot: Parents' moral dilemmas and strategies when helping their overweight children lose weight. Qual Health Res, 23(10), (Link på BlackBoard) Blaxter, M. (2013). Criteria for the evaluation of qualitative research papers. Medical sociology online, 7(1), 4-7. (Link på BlackBoard) Buus, N. (2014). Adherence to anti-depressant medication: A medicinetaking career. Soc Sci Med, 123C, (Link på BlackBoard) Green, J., & Thorogood, N. (2014). Reading, appraising and integrating qualitative research. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Malterud, K. (2001). Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet, 358(9280), (BlackBoard) Sandelowski, M. (2014). A matter of taste: evaluating the quality of qualitative research. Nurs Inq. (Link på BlackBoard) Seale, C. (1999a). Generalizing from qualitative research. In C. Seale (Ed.), The quality of qualitative research (pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 29) Seale, C. (1999b). Reliability and replicability. In C. Seale (Ed.), The quality of qualitative research (pp ). London: Sage. (Kompendium: tekst 30) Tid: Fredag d. 29. maj 2015, kl

19 16. Mixed Methods De overordnede principper og strategier for mixed methods designs gennemgås. Studiespørgsmål: Hvilke forbehold vil man skulle tage, hvis et kvalitativt studie skulle mikses med et klinisk lodtrækningsstudie? Creswell, J. W. (2014). Mixed methods procedures. In J. W. Creswell (Ed.), Research design (4 ed., pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 31) Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methodology in practice: Settings and contexts. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Sale, J. E. M., Lohfeld, L. H., & Brazil, K. (2002). Revisiting the quantitative-qualitaitve debate: Implications for mixed-methods research. Quality & Quantity, 36(1), (BlackBoard) Deadline for aflevering af abstract til endags-konference d

20 Uge 23 Tid: Onsdag d. 3. juni 2015, kl Skriveprocesser og sammenfatning Her fremhæves den særlige rolle som skrivning har i den kvalitative forskning. Oplæg fra cand.scient.san. Kirsten Koch-Christensen om forløbet omkring sin specialeskrivning. Studiespørgsmål: Hvilke særlig udfordringer kan der være knyttet til at publicere kvalitative studier i IMRAD formen, som kendetegner sundhedsvidenskabelige tidsskrifter? Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing an ethnography. In R. M. Emerson, R. I. Fretz & L. L. Shaw (Eds.), Writing ethnographic fieldnotes (2 ed., pp ). Chicago: The University of Chicago Press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Writing up and disseminating. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp ). London: Sage. Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). Formidling af kvalitativ forskning. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder: En grundbog (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. (Kompendium: tekst 32) Wolcott, H. F. (2009). Tightening up Writing up qualitative research (pp ). Thousand Oaks: Sage. (Kompendium: tekst 33) Tid: Torsdag d. 4. juni 2015, kl Sekundær analyser og meta-synteser Denne session handler om, hvordan det er muligt at lave nye analyser af allerede-eksisterende data (sekundæranalyse) eller analyser af allerede eksisterende resultater (meta-synteser). Studiespørgsmål: Hvad har du brug for at vide om et kvalitativt datasæt, før du ville forsøge at lave en sekundæranalyse? 20

21 Barnett-Page, E., & Thomas, J. (2009). Methods for the synthesis of qualitative research: a critical review. BMC medical research methodology, 9, 59. (BlackBoard) Heaton, J. (2004). Types of qualitative secondary analysis. In J. Heaton (Ed.), Reworking qualitative data (pp ). Thousand Oaks: Sage. (BlackBoard) Pound, P., Britten, N., Morgan, M., Yardley, L., Pope, C., Daker-White, G., et al. (2005). Resisting medicines: a synthesis of qualitative studies of medicine taking. Soc.Sci.Med., 61(1), (BlackBoard) Tid: Fredag d. 5. juni 2015, kl og Vi starter dagen i Endags-konference Denne dag præsenterer alle studerende erfaringer fra pilotstudierne for hinanden, og alle spiser konference middag sammen Uge 25 Tid: Mandag d. 15. juni 2015, kl Deadline for skriftlig hjemmeopgave, der afleveres via SDU Assignment 21

22 Litteratur: Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. Chicago: The university of Chicago press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health research (3. ed.). London: Sage. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. I kan med fordel anskaffe jer gode oversigtsskabende opslagsværker, som f.eks.: Gabe, J. Bury, M. & Elston, M.A. (2004). Key concepts in medical sociology. Thousand Oaks: Sage. Schwandt, T.A. (2007) The Sage dictionary of qualitative inquiry. 3. ed. Thousand Oaks: Sage. Derudover er en række tekster samlet i et kompendium, som foreligger senest 4 uger før modulstart. Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Individuel, skriftlig opgave om udarbejdelse af et pilotprojekt, hvor der redegøres for relevansen af pilotprojektets problemstilling og de anvendte metoder og resultater diskuteres. Omfanget af opgaven er max 15 normalsider. Opgaven afleveres senest mandag den 15. juni 2015 kl. 12 via SDU Assignment på e- learn. For at opnå karakteren Bestået skal den studerende demonstrere opfyldelse af de væsentlige læringsudbyttemål. Bedømmelse Intern, Bestået/Ikke bestået Såfremt eksamen ikke bestås, kan en ny eller omskreven opgave indleveres senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt den studerende. Deltagelse i reeksamination kræver tilmelding til eksamenskontoret senest en uge efter karakterens offentliggørelse som vil foreligge senest medio august. 22

23 Tilbagemelding Der gives mundtlig individuel tilbagemelding (10 min.). Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk. Umiddelbart efter eksamen udsendes (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Modulansvarlig Niels Buus, Lektor, IST Brugerperspektiver, J.B. Winsløws Vej 9B, 1. sal, 5000 Odense C, Tlf , mail: nbuus@health.sdu.dk. Studiekoordinator Maria Dyrup Hansen, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, J.B. Winsløws Vej 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf , mail: mahansen@health.sdu.dk. Studieleder Helle Ploug Hansen, professor, IST Forskningsenheden for Almen Praksis, J.B. Winsløws Vej 9, 5000 Odense C, Tlf , mail: hphansen@health.sdu.dk. Eksamenskontor Syddansk Universitet, Eksamenskontoret, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf , Underviser Niels Buus, Lektor, IST Brugerperspektiver, J.B. Winsløws Vej 9B, 1. sal, 5000 Odense C, Tlf , mail: nbuus@health.sdu.dk. 23