Studieguide for Sundhedsvidenskabelige forskningstilgange. Modul F2, F17

Transkript

1 Studieguide for Sundhedsvidenskabelige forskningstilgange 2 Modul F2, F17 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det forskningsmetodologiske spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: KS Opdateret: Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...3 Omfang...4 Grundbøger for modulet...4 Lektionsplan...4 Uge 16:...4 Uge 17:...5 Uge 18:...6 Uge 19:...7 Uge 20:...8 Uge 21:...9 Uge 22: Uge 23: Prøveform og bedømmelse Kriterier for udtømmende målopfyldelse til bestået: Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiesekretær Studieledere Undervisere Bilag: Udarbejdet: KS Opdateret: Side 2 af 13

3 De studerendes forudsætninger Det forventes at den studerende har et vist kendskab til engelsk og gerne har erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Inden kursets begyndelse kan de studerende med fordel orientere sig i vodcasts vedrørende videnskabsteori (Module 1: philosophy of science) og kvalitative forskningstilgange (Module 2: Bubbles 1, 2, 10-17). Placering i spor Sundhedsvidenskabelige tilgange 2 er placeret i Det forskningsmetodologiske spor, 4-5. kvarter. Modulbeskrivelse På dette modul sættes fokus på humanistiske forskningstilgange, metoder og analysestrategier. Modulet er overordnet bygget op, så der efter introduktion til modulet og humanistisk orienteret sundhedsforskning, gås i dybden med forskellige datagenereringsmetoder, samt forskningsetik og etiske implikationer af humanistisk sundhedsforskning. Øvelser indenfor disse områder afrapporteres ved afslutningen af dette modul. Kurset fortsætter i 5. kvarter, hvor der sættes fokus på forskellige analytiske tilgange og analysemetoder, og derefter på kriterierne for evaluering af denne type forskning samt analyse- og skriveprocesser. Undervejs i modulet arbejder de studerende med egne øvelsesprojekter i grupper på 2-3 studerende. Læringsudbytte for modulet Se studieordningens modul specifikke mål på SDU s hjemmeside. Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen er opbygget således, at hver undervisningsgang har 2 lektioner med forelæsning og 2 lektioner med selvstændigt arbejde i grupper med feedback i plenum. Undervisningen baseres på en kombination af forskellige typer af læringsaktiviteter, herunder oplæg ved undervisere, øvelser og arbejde i grupper. De studerende arbejder endvidere individuelt og i grupper med afprøvning af interviews og deltager-observation, skrivning af feltnoter, bearbejdning, analyse fortolkning og præsentation af data Udarbejdet: KS Opdateret: Side 3 af 13

4 Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende, dvs. 412,5 timer for hele modulet. Dette fordeler sig på 60 konfrontationstimer, 240 timer til forberedelse, gruppearbejde og selvstudie, samt 113 timer til eksamen. Forberedelse til en konfrontationsundervisningstime: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 3 tidsskriftsider per time Ved en dansksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 4 tidsskriftsider per time Ved et engelsksproget bogkapitel kan der studeres ca. 10 sider per time Ved et dansksproget bogkapitel kan der studeres ca. 12 sider per time Grundbøger for modulet Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. Chicago: The university of Chicago press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health research (3. ed.). London: Sage. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. Lektionsplan Uge 16: Tid: Onsdag d. 19. april 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Introduktion til modulet og til humanistiske forskningstilgange Der introduceres til modulets indhold og eksamensopgave. Der introduceres endvidere til videnskabelig vidensgenerering og forskellige typer af videnskabelig viden, samt til det særlige ved humanistiske vidensbidrag på sundhedområdet. Desuden introduceres til fæ- Udarbejdet: KS Opdateret: Side 4 af 13

5 nomener, som man med fordel kan undersøge med humanistiske forskningstilgange og -metoder, samt til betydningen af forskningen som kritisk refleksiv. Lotte Huniche 1: Arbejde med dagens tekster, 2: Diskussion af teksterne i plenum Litteratur Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.1: Qualitative Methodology and Health Research). Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Introduktion. I Brinkmann & Tanggaard (2015) (red.). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Hammersley, M. (2015). Hvad er kvalitativ forskning og hvad bør den være? I Brinkmann & Tanggaard (red.). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (kap.27). Uge 17: Tid: Onsdag d. 26. april 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Introduktion til humanistiske forskningsmetoder Undervisningen tager udgangspunkt i sammenhængen mellem problemstilling, formål, forskningsspørgsmål og valg af metoder. Der introduceres overordnet til humanistiske forskningsdesigns: Interviewstudier, feltarbejde/etnografi, og deltagerorienteret forskning. Fokus rettes derefter mod processen med at designe et humanistisk forskningsprojekt, herunder betydningen af design som emergerende, samt de fordele og ulemper det indebærer. Desuden introduceres overordnet til klassiske metoder til generering af empiri: interview, deltager-observation, og fokusgrupper. Lotte Huniche 1: Formulere sundhedsrelateret problemstilling, formål, forskningsspørgsmål, forskningstilgang, design og metoder, 2: Diskussion af gruppearbejde i plenum Udarbejdet: KS Opdateret: Side 5 af 13

6 Litteratur Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.2: Developing qualitative research designs) Marshall, C., & Rossman, G. B. (1995). The substance of the study; Framing the research question. In C. Marshall & G. B. Rossman (Eds.), Designing qualitative research (2 ed., pp ). London: Sage. Buus, N., Hansen, H. P., Huniche, L., Hvidt, N. C., Rostgård, L., & Johannessen, H. (2012). Fleksibilitet i forskningsprocessen. Nordisk sygeplejeforskning, 2(2): Uge 18: Tid: Onsdag d. 3. maj 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Interviews At de studerende får indsigt i forskellige interviewformer og interviewteknikker. At de studerende får viden om måder at udvælge informanter til interviewstudier. At de studerende reflekterer over forskellige perspektiver på, hvad interviewdata kan give indsigt i. Katja Schrøder Korte øvelser med interview af medstuderende i grupper på 2-3 studerende. Forberedelse til timerne: I skal interviewe hinanden om, hvordan det har været at starte på jeres kandidatstudie. Til dette skal I forberede en lille interviewguide hjemmefra. I vælger selv, hvilke områder I vil fokusere på i dette mini-interview, og hvordan I vil stille spørgsmålene. Når I forbereder guiden, skal I tænke på, at I vil have ca. 10 minutter til interviewet, dvs. at I muligvis må afbryde interviewøvelsen, før alle spørgsmål er stillet. Udarbejdet: KS Opdateret: Side 6 af 13

7 Litteratur Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.4: In-depth interviews). Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Interviewet. Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann & Tanggaard (2015) (red.), Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (kap.1). Chase, S. E. (1995). Taking Narrative Seriously: Consequences for Method and Theory in Interview Studies. In Josselson & Lieblich (Eds). Enterpreting Experiende. The Narrative Study of Lives. Thousand Oaks: Sage. Uge 19: Tid: Onsdag d. 10. maj 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Fokusgrupper og gruppeinterview We will explore the differences and similarities between focus group discussions and group interviews as forms of knowledge production and resulting insights, their advantages and disadvantages, the researcher s role, as well as practical considerations. Nina Nissen Kort øvelse med fokusgruppe diskussion i grupper på 2-3 studerende, om et emne relateret til at være studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Hver gruppe finder en anden gruppe at lave øvelsen sammen med. I skal: Udarbejde en plan for hvordan I vil gennemføre en fokusgruppe med studerende fra den anden gruppe; planlægning skal tage udgangspunkt i de retningslinjer og forslag, som Bente Halkier præsenterer i dagens tekst. Fokusgruppen skal have en varighed af cirka minutter; efter gennemførelsen af den ene fokusgruppen bytter I. Udarbejdet: KS Opdateret: Side 7 af 13

8 Litteratur Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.5: Group interviews). Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder (pp ). København: Hans Reizels Forlag. Halkier, B. (2016). Fokusgrupper. København: Samfundslitteratur. Uge 20: Tid: Onsdag d. 17. maj 2017, kl Lektion 1+2: WP 15 Kursussalen Lektion 3+4: WP 15 Kursussalen + WP Deltager-observation I denne undervisning gennemgås forskellige variationer af deltagelse/observation, samt feltarbejde og den relaterede skrivning af feltnoter. Desuden introduceres til generering og brug af visuelle data. Nina Nissen Short individual participant observation exercise in a setting that is relevant to health/illness; the exercise will last about 20 mins, followed by the writing of field notes, and plenary discussion. Please identify two possible settings for the exercise beforehand; settings should be within 5-7 mins walking distance from the teaching location Litteratur Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.6: Observational methods). Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.1+2) Nissen, N. (2017; in press): Inside/outside: contours of men s everyday healthcare and masculinities in Denmark. Medicine Anthropology Theory; special issue Therapeutic landscapes and anthropological perspectives on health and place. Udarbejdet: KS Opdateret: Side 8 af 13

9 Davies, Charlotte, Aull (1999/2007 second edition). Reflexive Ethnography. A guide to researching self and others. London: Routledge. (Chapter 4: Observing, participating.) Uge 21: Tid: Onsdag d. 24. maj 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Humanistisk forskningsetik formalia og fremgangsmåder Der undervises i den historiske baggrund for indførelse af forskningsetiske retningslinjer. Undervisningen vil desuden indeholde formelle etiske retningslinjer for humanistisk forskning, samt etiske og moralske problemstillinger, der typisk optræder i kvalitative studier. Lotte Huniche Plan for udvælgelse og kontakt til informanter, deltagerinformation, informeret samtykke. Diskussion og feedback i plenum. Litteratur Anbefalet litteratur: Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.3: Responsibilities, ethics and values). Brinkmann, S. (2015). Etik en en kvalitativ verden. I Brinkmann & Tanggaard (2015) (red.), Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Anspach, R. R. & Mizrachi, N. (2007). The field worker s fields: ethics, ethnography and medical sociology. In De Vries, Turner, Orfali & Bosk (ed.) The View From Here. Oxford: Blackwell Publishing. God videnskabelig praksis (SDU, ): kabelig+praksis Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (2002). Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne: Udarbejdet: KS Opdateret: Side 9 af 13

10 Fog, J. (1992). Den moralske grund i det kvalitative forskningsinterview. Nordisk psykologi(44), Hammersley, M., & Atkinson, P. (2004). Etikk. In M. Hammersley & P. Atkinson (Eds.), Feltmetodikk (2 ed., pp ). Oslo: Gyldendal Akademisk. Liamputtong, P. (2007). The sensitive resarcher: Introduction to researching vul nerable people. In P. Liamputtong (Ed.), Researching the vulnerable. London: Sage. Uge 22: Tid: Onsdag d. 31. maj 2017, kl Lektion 1+2: WP JEE Lektion 3+4: WP JEE + WP Analyse som orientering og fremgangsmåde Der sættes fokus på forskelle og sammenhænge mellem analysearbejdets teoretiske orientering, tematiske indhold og konkrete fremgangsmåder. Opbygningen af tematiske analyser og principper for kodning af empirisk materiale gennemgås. Lotte Huniche 1. Arbejde med dagens tekster, 2: Diskussion af teksterne i plenum. Litteratur Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.8+9: Beginning Data Analysis, Developing Qualitative Analysis). Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.6). Taylor, S. J., & Bogdan, R. (1998). Working with data: Data analysis in qualitative research. In S. J. Taylor & R. Bogdan (Eds.), Introduction to qualitative research methods (3 ed., pp ). New York: John Wiley. Udarbejdet: KS Opdateret: Side 10 af 13

11 Uge 23: Tid: Onsdag d. 7. juni 2017, kl Lektion 1+2: WP 25 Auditoriet Lektion 3+4: WP 25 Auditoriet + WP Workshop og opgaveskrivning At de studerende får øvet deres færdigheder indenfor akademisk opgaveskrivning. At de studerende får viden om at dokumentere empirisk arbejde. Katja Schrøder Der arbejdes i grupper med opgaven, der skal afleveres som delprøve 1. Litteratur Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.3-5). Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave. København: Munksgaard; (Kap. 3) Prøveform og bedømmelse Delprøve 1: Der afleveres en rapport over de gennemførte øvelser (interview, fokusgruppe/gruppediskussion, deltager-observation). Opgaven udarbejdes og afleveres i grupper af 2-3 studerende. Der afleveres en opgave pr. gruppe med alle studerendes eksamensnumre skrevet på forsiden og den enkelte studerendes bidrag skal kunne konstateres. Opgaven må fylde maksimalt anslag (eksklusiv referenceliste og evt. bilag), og der skal anvendes Harvard referencesystem. Opgavekriterier er beskrevet i dokumentet Retningslinjer for eksamen F17 og E17. Udarbejdet: KS Opdateret: Side 11 af 13

12 Kriterier for udtømmende målopfyldelse til bestået: Opgaven skal redegøre hvorledes de studerende har gennemført de bundne metodeøvelser samt reflektere over læring opnået gennem opgaverne. Der reflekteres over egne erfaringer med inddragelse litteratur fra modulets pensum vedrørende de berørte metoder. Evaluering af modulet Modulet evalueres sammen med efterårets modul. Modulansvarlig Katja Schrøder, postdoc, KI/IST, Studiesekretær Miriam Vestergaard Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, SDU, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C / SEJkandidat@health.sdu.dk Studieledere Jordmodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Ergoterapi: Jeanette R. Christensen, Klinisk Institut, SDU / jrchristensen@health.sdu.dk Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, Klinisk Institut, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Undervisere Lotte Huniche, psykolog, ph.d., lektor, IST, lhuniche@health.sdu.dk Katja Schrøder, jordemoder, ph.d., postdoc, IST/KI, kschroeder@health.sdu.dk Elisabeth Assing Hvidt, cand.mag., ph.d., post.doc, IST, ehvidt@health.sdu.dk Udarbejdet: KS Opdateret: Side 12 af 13

13 Nina Nissen, antropolog, ph.d., lektor, IST, Helle Johannessen, antropolog, ph.d., professor, IST, Bilag: Retningslinjer for eksamen F17 og E17 Udarbejdet: KS Opdateret: Side 13 af 13