teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

Transkript

1 teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

2 ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik IT og videregående uddannelse Organisatoriske aspekter af IT og Læring

3 To spørgsmål Hvordan sættes der mål for brugen af teknologi i skolens matematikundervisning? Hvad betyder målstyringen af undervisningen for brugen af teknologi i matematikundervisning? Dagens fokus: værktøjsprogrammer

4 Eleven kan opstille og løse ligninger og enkle uligheder Eleven har viden om ligningsløsning med og uden digitale værktøjer En fin video

5 Overblik Målstyret undervisning og læringsmål Teknologi og matematikundervisning Faldgrupper ift teknologi og målstyret matematikundervisning Muligheder ift teknologi og målstyret matematikundervisning

6 Målstyret undervisning Fra læseplan til læringsmål Fra aktivitet til resultat Fra undervisning til læring Fra implicitte til synlige mål

7 Hvordan gør jeg målstyret undervisning Kan du give tre eller gerne flere handlingsanvisninger til, hvordan den enkelte lærer skal anvende læringsmålstyret undervisning i sin praksis? 1. Diagnosticere elevers læringsudbytte hvad kan eleven? 2. Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? 4. Evaluere om mål nås - formativ evaluering 5. Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater. Jens Rasmussen UVM portal

8 Undervisningens dele planlægning Hvad skal eleverne lære/kunne fremfor hvad skal vi gennemgå/lave Opfølgning Kan eleverne det vi ønskede hvad mangler - fremfor videre til det næste Gennemførelse Lærer eleverne det ønskede fremfor går det godt

9 Potentialer og udfordringer i målstyret undervisning Målstyret undervisning lukker op for flere metodiske muligheder, men kan også begrænse forståelsen af undervisningens mål Øget fokus på mål sætter læreren fri til at planlægge lige præcis de veje til målet som passer til eleverne Klare mål sikrer alle de nødvendige kompetencer Øget fokus på mål kan føre til en ny version af teach to the test

10 Forståelse af skolens mål: Kompetence og dannelse Dannelse Skabe/forme (relation mellem opdrager og opdraget) Ædelt, moralsk, frit Indre vækstpotentialer Kompetence Udøves af et individ møde krav og udføre opgaver Ydre behov

11 Styrker ved kompetencebegrebet Markedsgørelse på 3 niveauer Uddannelse som vare Målbare kompetencer Ikke et spørgsmål om personlighed Sammenhæng på tværs af uddannelsessystemer Uddannelsens mål underlægges markedet Innovationsdiskursen Uddannelse bliver en national konkurrenceparameter Internationale sammenligninger Kvalitetspres på uddannelser

12 Lærerautonomi: Amerikansk og tysk didaktik Amerikansk Curicullum Skabe et velfungerende skolesystem fra bunden Fokus på system og design Skabe arbejdskraft Tiltro til processer og dokumenterede praksisser Agent: Skolesystemet Tysk Lerhplan Sikre høj kvalitet men lokal autonomi Fokus på lærer og klassen Skabe det gode liv Tiltro til fagligt udannede lærere Agent: Lærer

13 Lærer som didaktiker Kompetence tankgang Lærer som lønarbejder Amerikansk curriculum Målstyret undervisning Lærerstyret Planlagt centralt Tysk lerhplan Lærer som professor Dannelsesideal

14 Læringsmål for den den autonome didaktiker Overordnet beskrivelse af mål Tegn Tegn Tegn

15 Opsamlende Målstyret undervisning lægger sig op ad en kompetencelogik, det handler om hvad eleven skal kunne og vide Målstyret undervisning ser læreren som didaktikker der selvstændigt fortolker og nedbryder de officielle læringsmål til konkrete mål, forløb og tegn på læring

16 Teknologi og matematiklæring Hvad er teknologi egentlig? triangle 34 deg, 45 deg, 4 cm

17 Hvad er teknologi Instrumentel: teknologi er midler til et mål Antropologisk: en menneskelig aktivitet der forlænger og forandrer mennesker Heidegger the question of technology

18 Eksempel en hammer Et mål til et middel at slå søm i at bygge huse osv. En menneskelig aktivitet alt ligner et søm man kan blive tømrer Oplevelsen at slå med en hammer

19 Teknologi og matematik Et middel til et mål: matematiklæring og matematisk aktivitet En menneskelig aktivitet: computermatematik man gør matematik på en anden måde

20 Teknologi og matmatikundervisning Drivjers opdeling Drivjers 2014

21 Hvad er teknologi i matematikundervisning Medie til at udtrykke sig med Værktøj til at løse opgaver Undervisningsteknologi der understøtter didaktisk arbejde Misfeldt 2013

22 Typer af medieringer Handlings-orienteret (Pragmatisk at løse) Videns-orienteret (Epistemisk at lære) (Guin, Ruthven, & Trouche, 2005; Rabardel & Bourmaud, 2003)

23 Forståelser af teknologier I matematikundervisning Instrumentel teknologiforståelse er fremherskende 2 mål: Matematik gøren der meget hurtigt bliver til beregning og løsning af problemer Matematik læring I form af træning og begrebsmæssigt arbejde

24 Teknologiforståelse og matematilæring Instrumentel Hvor effektivt - kapacitetsforlænger Antropologisk Hvordan - tankeerstatter problemløsning Træning Begrebsdannelse Hvor meget kan de lære Hvad er det de lærer Effektiv begrebsdannelse Ændret begrebsdannelse Målstyret undervisning fokus på output/mål og passer derfor (lidt for) godt til en instrumentel teknologiforståelse

25 Delkonklusion: der er en potentiel fare! Cocktail af flg ellementer: Fokus på kompetence og mål (hvad skal vi kunne, hvad skal vi lære) Naiv forståelse af matematik som problemløsning og færdighedstræning Instrumentel teknologiforståelse Positiv atitude ift it Kan slå matematikundervisningen i stykker Eksempel: computer algebra systemer i gymnasiet

26 Eksempler og muligheder Eksempel 1: gode målformuleringer fra ffm Eksempel 2: teknologi som mål kreativ digital matematik Eksempel 3: nye meningsfulde aktiviteter programmering

27 Eksempel 1: gode mål Geometri og måling 7-9 klasse Færdighedsmål Eleven kan undersøge sammenhænge mellem kurver og ligninger Vidensmål Eleven har viden om metoder til at undersøge sammenhænge mellem kurver og ligninger, herunder med digitale værktøjer

28 Eksempel 2: Teknologi som mål Kreativ Digital Matematik Mål: at udvikle en situation, hvor eleverne bruger digitale matematiske værktøjer som et medium for kreativ udfoldelse middel: Lad eleverne udvikle brætspil med et matematisk tema ved hjælp af værktøjet GeoGebra.

29

30

31 Eksempel 3: Programmering: fra undervisningsvejledningen Læringspotentiale 1: Tænke i processer og algoritmer Læringspotentiale 2: Digital produktion Læringspotentiale 3: Udvikling af abstrakt tænkning Link til eksempler (undervisningsvejledningen uvm, Misfeldt & Ejsing-Duun, in review, Resnick, 2012), demonstrationsskoleprojektet elevproduktion Birgitte Holms Sørensen et al

32 Tænke i processer og algoritmer Tegn en trekant, en firkant og en cirkel i scratch

33 Digital produktion

34 abstrakt tænkning:gange maskine

35 Opsamling på eksempler Teknologi ikke neutralt middel til at nå allerede fastsatte mål Balance imellem flere forståelser af hvad teknologi er teknologi skal tænkes ind i målformuleringer Teknologibrug kan godt være et læringsmål Teknologi som mulighed for nye matematiske oplevelser

36 Konklusion Målstyret undervisning bevarer lærerautonomi men fokuserer på undervisningens output snarere end proces. Instrumentel teknologiforståelse + målstyret undervisning =>it bringes I anvendelse for at øge elevernes matematiske kompetence, uden at give dem matematiske oplevelser/matematisk praksis Derfor er der behov for at arbejde med At tænke teknologi ind i målformuleringerne (både ffm og nedbrudte/konkretiserede mål) At betragte teknologibrug som et mål i sig selv At tænke på teknologi som noget der giver anledning til forandrede matematiske praksisser. Målstyret undervisning aktualiserer behovet for et nuanceret billede af hvad teknologi er i matematikundervisning