Trivselspolitik for Vedbæk skole

Transkript

1 Trivselspolitik for Vedbæk skole Foråret

2 Indledning Det er Vedbæk skoles målsætning, at alle børn trives på skolen. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes aktivt på skolen med trivslen i SFO en, i de enkelte klasser og i hjemmet. I den udarbejdede trivselspolitik er der beskrevet tiltag, der både involverer lærere, pædagoger og forældre, da vi mener, at det er en fælles opgave at sørge for, at eleverne trives. Det er vigtigt, at der er respekt om børnenes forskellighed på Vedbæk skole. Børn lærer forskelligt og børn udtrykker sig forskelligt. Bl.a. skal være respekt for at drenge og piger som udgangspunkt er forskellige og der skal være plads til begge køns styrker. Med udgangspunkt i børnenes forskellighed skal de indbyrdes respektere hinandens styrker og svagheder, således at trivslen i samværet er i centrum i hverdagen. Det er skolens mål, at ingen elever på skolen udsættes for mobning, og at tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Derfor har vi som bilag til Trivselspolitikken formuleret en mobbehandlingsplan. Planen indebærer at der ved mistanke om mobning af enkelte elever, er beskrevet en plan for, hvordan dette tackles. Handlingsplanen for mobning samt flere af tiltagene i trivselspolitikken bygger på Helle Høibys 1 teorier i bøgerne Ikke mere mobning og Klassemødet Grundlag for trivsel. Vi forventer at alle, der ønsker at være forældre og elever på Vedbæk skole, og alle ansatte på Vedbæk skole, lever op til og aktivt deltager i opfyldelsen af skolens politik, målsætning og handlingsplaner på disse områder. Målet er, at alle elever trives og at ingen udsættes for mobning på vores skole. Ved mistanke om mobning se handleplan bilag 1. Søren Skals Skoleleder Mona Blønd Skolebestyrelsesformand 1 Psykolog, pædagog og læreruddannet 2

3 Trivselspolitik På Vedbæk skole opfattes trivsel som et fundament for elevernes læring. Vi ønsker en skole, hvor eleverne trives og er glade og trygge. Vi ser ingen modsætning mellem at arbejde med en klasses eller enkeltelevers trivsel og kravet om, at eleverne går i skole for at lære noget. Tværtimod mener vi, at trivsel og læring er to sider af samme sag. For at fremme trivslen for alle elever på Vedbæk skole, anbefaler vi med denne handleplan forskellige trivselsfremmende tiltag. Nogle tager skolen og SFO sig af, andre er oplagte områder, hvor man som forældre kan være med til at styrke samværet i og omkring en klasse. Trivselsfremmende tiltag På Vedbæk skole er der to AKT lærere (adfærd, kontakt og trivsel), der vejleder lærerne og deltager som ressourcepersoner i trivselsforløb omkring enkelte elever eller hele klasser. I SFO en er der også to AKT-pædagoger, som samarbejder med AKT-lærerne om sikring af trivslen for skolens elever. På skolen har vi derudover flg. tiltag, der skal være med til at forbedre trivslen: Senere klassedeling i børnehaveklassen Elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen. Trivselsdage Trimiade (alle elever blandes) Venskabsklasser Skolens fødselsdag (folkedans og venskabsklasser) Faste trivselstiltag i de enkelte klasser fra bhkl.-9.kl Ugentlige klassemøder i alle klasser Elevsamtaler med inspiration fra Helle Høibys interviewteknik se bilag 2 Skole-hjem samtaler Udarbejdelse af klasseregler, leveregler som revideres løbende Forældremøder 3

4 Ideer til andre trivselstiltag i de enkelte klasser Tale om frikvartererne - gode/dårlige/kammerater Lave legeaftaler inden eleverne går til frikvarter Legemakker i 14 dage (ny kammerat) Bruge meget tid på konfliktløsning - hvis andre elever er involveret fra andre klasser, tales med de involverede De gode ord (bruge tid på at snakke om dem) Pigemøder/drengemøder Arbejde med de gode ting fra Trin for trin Stop ved protokol, taletid Taktil rygmassage Trivselsbarometerer Ønskestenen/ønskestol Smiley-ordning Den fysiske indretning Sociale lege og samarbejdsøvelser Undervisning på tværs af klasser Positiv feed-back til sidekammeraterne i grupper Melde klare og tydelige værdier ud (hvad er godt og skidt) Klare og tydelige forventninger mellem skole og hjem Jule/klippedag (evt. de store hjælper de små) Overvejende lærererstyret holddeling, gruppeinddeling og pladser Trivselstiltag i SFO Kontaktpædagoger deltager i klassemøder i 0-2.kl. Kontaktpædagoger i lærerteams i 0.-2.kl. Kontaktpædagoger med i undervisningen i 0.-2.kl. Mulighed for daglig kontakt med forældre Jævnlig gennemgang af samtlige børn fra bh. kl-2. kl. Ugentlig snak om aktuelle ting vedrørende børn i personalegruppen Temauger på tværs af klasser/årgange Faste aktiviteter, hvor børn fra forskellige klasser/årgange deltager Kontaktforældreråd, hvor trivsel kan drøftes Samme tydelige leveregler som skolen Deltagelse i skole/hjem samarbejde bh. kl kl Tid til konstruktiv konfliktløsning Fysiske rammer passer til børnenes (trygheds)behov 4

5 Ideer til trivselstiltag i forhold til forældregruppen Kontaktforældrene i de enkelte klasser har en central rolle i arbejdet for at nedenstående tiltag bliver sat på dagsordenen på forældremøderne og at de bliver ført ud i livet til gavn for børnene. 10 gode råd til forældre udleveres ved skolestart (se bilag 3) Regler omkring klassefødselsdage Positiv lærerkontakt Positiv og konstruktiv kontakt forældre indbyrdes Forældrefester Trivselsgrupper (styrke forældre i samarb., arrangementer) Sommer og julefester Drenge-pige-forældremøder Organiserede legegrupper/spisegrupper/hyggepåtværsgrupper (hvor 4 5 børn) besøger hinanden Mødreaftener eller fædreaftener (hygge) Sociale arrangementer for fællesskabet Kontaktforældre og klasselærer(e) mødes 3 gange om året og planlægger forældremøde og sociale arrangementer samt drøfter klassens trivsel. 5

6 Bilag 1 Mobbehandlingsplan Indledning Mobning er et overgreb. Mobning får børn til at skamme sig og føle sig ensomme. De mister deres selvværd, bliver indadvendte og måske syge. De forsøger at fortrænge mobningen, som de oven i købet selv føler sig skyld i. Mobning har også negativ indvirkning på indlæringen. Derfor er det altafgørende, at både ledelse, lærere, pædagoger og forældre tager ansvar, når det drejer sig om at komme mobning til livs. Definitioner Mobning er, når et barn gentagne gange over en periode udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har vanskeligt ved at forsvare sig. Mobning er ikke en konflikt men et overgreb. Konflikter foregår mellem to parter, hvor der er nogenlunde balance i styrkeforholdet Drilleri er ofte spontant og tilfældigt. Det er at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Hvem mobber og hvorfor? Der findes ikke en typisk mobber, men man mener, at de ofte har en mere dominerende adfærd end gennemsnittet. De har sværere ved at sætte sig ind i, hvordan det føles at blive mobbet. Så her er der i ligeså stor udstrækning brug for en hjælpende hånd for at få disse børn til at forstå, hvad det er, der sker, når man mobber. Hvem bliver mobbet? Alle kan blive mobbet. Undersøgelser viser, at mobning ikke hænger sammen med særlige fysiske kendetegn. Derimod har de, der bliver mobbet ofte et forholdsvist lavt selvværd, da mobning over lang tid går ud over selvværdet. I skolen: Den mobbede vil være tilbøjelig til at: - Blive passiv og trække sig ud af fællesskabet - Gå for sig selv og være alene i frikvartererne - Søge megen voksenkontakt, blive klæbende - Gå tilbage i udviklingstrin, blive pjevset - Udvise ringe selvtillid - Komme let ud af balance, blive opfarende, mut, tavs - Forsømme dage eller timer, komme for sent - Miste eller få ødelagt ting, tøj eller lignende 6

7 - Klare sig dårligere fagligt I hjemmet: Den mobbede vil være tilbøjelig til at: - Ikke ville i skole, generelt, på bestemte dage eller i bestemte timer - Være bange for at gå til og fra skole - Komme for sent hjem - Komme sulten hjem - Komme hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj - Undgå venner og andre børn - Blive indelukket og holde op med fritidsinteresser - Nægte at fortælle, hvad der er galt - Blive let opfarende, irritabel og aggressiv - Miste sin selvtillid - Græde sig i søvn eller have mareridt - Ændre sove eller spisevaner Ved mistanke om mobning Handleplan Som udgangspunkt er det vigtigt, at den voksne, der skal tale med børnene, kan skabe tillid og er en troværdig person, der kan lide børnene. Handleplanen er inddelt i følgende tre faser: 1) Orienterings- og undersøgelsesfase Mandag-onsdag: individuelle samtaler med børnene. To-tre børn i timen. 2) Omvæltningsfasen Torsdag, hele dagen. Evt. aftenmøder med forældrene 3) Opfølgningsfasen Fredag: Klassemøde, ca. 30 min. Næste: Kort klassemøde, ca. 15 min. hver dag i de små klasser. I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde en gang om ugen, min. 1) Orienterings- og undersøgelsesfase - Inden man går i gang med at stoppe mobning er det vigtigt at orientere såvel skolens ledelse som forældre og børn om, hvad der skal ske de følgende uger skridt for skridt. Det er skolens ledelse, der har det overordnede pædagogiske ansvar. Ledelse og lærere/pædagoger udarbejder i fællesskab den skriftlige information til forældrene. Heri skal handleplanen stå trin for trin. - Læreren/AKT-læreren afholder individuelle samtaler med samtlige elever over to til tre dage ud fra Helle Høibys samtaleskema (bilag 2). - Efter samtalerne vil det vise sig, om der er mobning i klassen, hvem der mobber, hvem der bliver mobbet og evt. medløbere. 7

8 2) Omvæltningsfase Læreren/AKT-læreren afholder: - Individuel samtale med den der bliver mobbet (ca. 20 min) - Kort møde med den/dem, der mobber (ca. 5 min. til hver) - Kort møde med medløberne (en ad gangen, ca. 5 min.) - Det første klassemøde med alle børnene: Fra mobning til godt kammeratskab (20-30 min.) - Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat (30 min. og 15 min. til opsamling i plenum). - Eftermiddags/aften-møder med forældrene til den, der bliver mobbet, dernæst med forældrene til den/dem, der mobber, og til sidst med medløbernes forældre. Mellem min. Ledelsen skal være repræsenteret. 3) Opfølgningsfase Det er i denne fase, det sikres, at alle børnene lærer at blive gode kammerater. Dette gøres ved: - afholdelse af det andet klassemøde, allerede dagen efter det første. - Afholdelse af de faste ugentlige klassemøder - Ved jævnlige samtaler med den, der tidligere blev mobbet - Ved jævnlige samtaler med den/de, der tidligere mobbede - Ved jævnlige samtaler med medløberen/medløberne - Ved samtaler med disse børns forældre (helst lige inden det samlede forældremøde) - Ved at afholde et samlet forældremøde (ca. tre-fire uger efter omvæltningsfasen) 8

9 Bilag 2 Samtaleskema til skolebørn 1. Kan du lide at gå i skole? 2. Er der timer, du er særlig glad for? Hvilke? 3. Er der timer, du ikke så godt kan lide? Hvorfor? 4. Hvordan har du det i frikvartererne? Er der gode frikvarterer? Hvem leger du med? 5. Er der frikvarterer, hvor du ikke har det godt? Hvad sker der dér? 6. Hvem af børnene i klassen synes du bestemmer mest? Hvorfor tror du, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du, alle i klassen har det godt? Eller er der nogen, du synes, det er synd for? Er der ubehagelige drillerier eller nogen, der bliver mobbet? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater i klassen? Du må vælge tre. Én på en førsteplads, én på en andenplads og én på en tredjeplads. 10. Har du forslag til, hvordan I kunne få det endnu bedre sammen i klassen? 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i klassen, som du synes, jeg bør vide? Helle Høiby: Klassemødet og ikke mere mobning, Kroghs Forlag

10 Bilag 3 10 gode råd til forældre 1) Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på tværs af klassen. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber, og det mindsker samtidig risikoen for, at nogle klassekammerater bliver isoleret. 2) Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater, deres forældre eller lærere. Det påvirker hele klassens trivsel. 3) Hvis du oplever, at der er problemer eller konflikter mellem dit barn og andre børn i klassen, er det vigtigt at du tager kontakt til de pågældende forældre, så I kan tage hånd om problemet i fællesskab. 4) Vær opmærksom på usynlige kammerater i dit barns klasse børn, der ikke nævnes, er med hjemme at lege osv. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at komme med i fællesskabet. 5) Sørg for at opfordre dit barn til at støtte og bakke op om den klassekammerat, der har vanskeligt ved at forsvare sig selv. Det er især håndsrækningen fra en kammerat, der bryder isolationen omkring det barn, der udsættes for mobning. 6) Prioriter fødselsdagsinvitationer fra klassekammerater højt. Det udtrykker respekt for og accept af klassekammeraten, der har inviteret til fødselsdag. 7) Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen, alle pigerne eller alle drengene. Selektive invitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet fællesskab. Ikke at blive inviteret opleves meget smertefuldt. 8) Prioriter samvær med de andre forældre i dit barns klasse. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær børnene imellem. 9) Støt læreren i prioritering af klassens sociale liv. Lærere, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, hvis projektet skal lykkes. 10) Hvis du har mistanke om, at der foregår mobning i dit barns klasse, så kontakt klasselæreren. 10

11 Ideer til aktiviteter i klasserne udarbejdet af kontaktforældrene d. 22. november 2011 Børneaktiviteter Bowling Svømmehal Skøjtehal Go Kart Scenen er din Hyttetur Film Julekagebagning på skolen Julefest Sommerfest Overnatningstur/weekend Morgensang i indskoling + f.eks. 1 x mdl. for alle Tur til Hven evt. med overnatning Cykel og skovtur Orienteringsløb evt. m. GPS Teambuildingdag i skoven James Bond-fest (nytårsfest) Fisketur med Skjold på Øresund Lokalhistorisk museum, bål ve. Mariehøjcentret Curlingtur Nytårstaffel Lysfest i januar Discoarrangement Rundboldturnering Havefest Back to school-fest (august) Fælles morgenmad Halloweenfest Fastelavnsfest Byvandring Tur til Sverige Vandrepokal Dinner 4-4 Forældre og børneaktiviteter Dragetur Kanotur Sommerfest på stranden med salsa og badetøj & grill Fyraftensmøde Præsentationsaften, f.eks. hyttetur emne Fædre/mødre telttur med børn Naturlegeplads i Hillerød Cykelskovtur 11

12 Endagstur til Sverige på ski/forældre + børn Forældreaktiviteter Fædretur sejltur Mødre-fædre-aften Forældrefest running dinner Privat forældrefest I byen i København Mødre møde Forældremøder Forældrefest i sejlklubben På tværs af klasserne aktiviteter spørgegruppe 0. klasse forældre kan tale med forældre, der har mange års erfaring med skolen Store elever planlægger for små elever Velgørenhed på tværs af årgange Loppemarked Projekter på tværs uge i november 12