Afrapportering Bestyrelsen

Transkript

1 1.1 Obligatorisk digital service 1.2 Effektiv digital selvbetjening KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening på alle relevante områder frem mod et om Obligatorisk digital service i handlingsplanen for kommunernes digitale strategi skal tilvejebringe den fornødne lovgivning gennem forhandling med regeringen. et løber i hele strategiperioden Der er i regi af økonomiaftalerne aftalt kommunale områder for de første tre bølger (29 områder). Når digital service gøres obligatorisk for borgerne, sætter det yderligere krav til kvaliteten. For at sikre, at kommunerne kan give borgerne den bedste digitale service, er der etableret et program for effektiv digital selvbetjening. Programmet skal sikre, at der findes tilfredsstillende løsninger, der hvor det er obligatorisk for borgerne at foretage anmeldelser, ansøgninger m.v. et er i gang og løber i hele strategiperioden a Delprojekt: Digitale medarbejderkompetencer Medarbejdernes kendskab til og fortrolighed med de digitale muligheder i deres kommune er en forudsætning for, at medarbejderne kan hjælpe borgerne til at bruge dem. Derfor har kommunerne sat fælles mål om at medarbejderne skal være gode ambassadører for udbredelse af digital kommunikation. Der arbejdes med spredning af viden og uddannelseskoncepter. Tydeligst er uddannelse af digitale ambassadører og etablering af støtte værktøjet selvbetjeninge.nu. 1.3b Delprojekt: Kanalstrategi et er afsluttet 1.3c Delprojekt: Dokumentation (KOMHEN 2.0) På digitaltlandkort.dk deler kommunerne viden om borgernes brug af de forskellige kommunikationskanaler selvbetjening, , telefon, brev etc. KL har i samarbejde med en række kommuner udviklet en brugbar, fælles dokumentationsmetode (KOMHEN 2.0), så kommunerne kan følge egen udvikling, sammenligne sig med sammenlignelige kommuner og udviklingen i hele sektoren. KL har sammen med en række kommuner udviklet et digitalt værktøj, der kan understøtte kommunernes dokumentation. et er i gang og kører i hele strategiperioden. 1.4 Kommunalt indhold på "min side" på borger.dk et er afsluttet 1.5 Kommunale hjemmesider bruger tekster fra et er afsluttet borger.dk 1.6a Optimering af Digital Post et er afsluttet 1.6b Implementering af Digital Post et skal støtter samtlige kommunerne med implementeringen af Digital Post - særligt ved overgangen til digital post til virksomheder. Indsatsen består bl.a. i vidensdelign og erfaringsudveksling. 2.1 Data og snitflader på beskæftigelsesområdet et er afsluttet 2.2 Digital a-kasse-kommunikation et er afsluttet 2.3a Digitalisering af løntilskud og fleksjob - Anmodning et er afsluttet 1 af 7

2 2.3b Digitalisering af løntilskud og fleksjob - Bevilling og Beregningskomponent 2.4 Ny generation forretningssystem på beskæftigelsesområdet 2.5 Ledelsesværktøj på beskæftigelsesområdet 3.1 Den digitale skole - digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer 3.2 It infrastruktur i folkeskolen et skal via digitalisering og automatisering effektivisere hele processen om løntilskud og fleksjob, dvs. indberetning fra virksomhed (anmodning om tilskud) og beregning og bevilling, til gavn for både virksomheder og kommuner. Formålet med 2.3b er, at stille en udbuds- og kravspecifikation til rådighed for kommunerne, så de via udbud kan anskaffe sig beregnings- og bevillingskomponent til behandling af virksomhedernes anmodninger om tilskud og fleksjobrefusion. Det er hensigten, at løsningen senere kobles på den statslige løsning til understøttelse af virksomheder og borgeres ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede pladser. Hermed vil hele arbejdsgangen omkring løntilskud være fuld digitalt understøttet med selvbetjening og automatisering. et skal understøtte kommunernes mulighed for at anskaffe en mere effektiv og resultatorienteret forretnings-it i jobcentrene. Der er gennemført en analyse, som har kortlagt forudsætninger og rammebetingelser for en ny generation forretnings-it på beskæftigelsesområdet (Rapport fra COWI/Slotsholm, februar 2013). et er nu i anden fase, hvor konklusionerne skal udmøntes. Det er en meget kompleks opgave, der omfatter flere indsatsområder med stor gensidig afhængighed: governance, forretningsarkitektur, selvbetjening og understøttelse af marked. Den kommunale ledelse har til styringen af beskæftigelsesindsatssen brug for et værktøj, der kan understøtte og kvalificere tilrettelæggelsen af en resultatorienteret indsats i jobcentrene. er at udarbejde en overordnet kravspecifikation til brug for udvikling af et resultatorienteret digitalt ledelsesværktøj. Det er hensigten, at kommunerne efterfølgende selv via udbud kan anskaffe sig et digitalt ledelsesværktøj. et leverer et grundlag og en metode, som kommunerne kan anvende i udarbejdelse af udbuddet. Der er derfor knyttet en vejledning til, hvordan materialet kan oversættes til et konkret udbud, der baserer sig på den enkelte kommunes egne behov. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2012 indgået aftale om at øge investeringerne i digitale læremidler og udvikling af læringsformer. Herudover etableres let adgang til og oversigt over læremidler. Læringsmål moderniseres og digitaliseres, og erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes, så udviklingen af it-baserede læringsformer fokuseres og styrkes. Fra Fonden for Velfærdsteknologi er der afsat ½ mia. kr. til formålet. Kommunerne forventes at investere mindst det samme beløb i læremidler, som tilskuddet fra staten. et har til formål at understøtte aftalen mellem regeringen og KL om itinfrastrukturen i folkeskolen. et har sammen med kommunerne udviklet en række anbefalinger til, hvad kommunerne skal være opmærksomme på ved indkøb og etablering en effektiv it-infrastruktur. Kommunerne har sidenhen investeret betydelige midler i opgradering af infrastrukturen i de danske folkeskoler. En undersøgelse gennemført af projektet februar 2014 viser, at kommunerne over en bred kam melder sig klar til skoleåret 2014/2015 som aftalt med regeringen. 2 af 7

3 Digital kommunikation og videndeling i dagtilbud og folkeskole Initiativerne i 3.3 og 3.4 er videreført i det fællesoffentlige arbejde med at at udvikle en ny brugerportal for folkeskolen. Det er projektets mål at implementere de mange digitale indsatser/behov, i relation til kommunikation og videndeling, kommunerne har peget på i det fælleskommunale arbejde. De kommunale indsatsområder er eksemplificeret gennem notatet kommunale pejlemærker, der er videreført i det fællesoffentlige arbejde med folkeskolen. 3.5 Det digitale bibliotek 3.6 DUBU - digitaliering af området for udsatte børn og unge 4.1 Digitalisering af handicappede og udsatte voksne området (DHUV) 4.2 Hjemmesygeplejens integration til det Fælles Medicinkort De danske folkebiblioteker er på mange måder spydspidser i den offentlige digitalisering, men i takt med, at borgerne bliver mere og mere digitale i deres hverdag, er der et behov for, at biblioteket bliver yderligere digitalt. Dertil kommer den yngre generation, hvor mange må forventes at foretrække at gå på biblioteket" digitalt. Formålet med projektet er, at biblioteket også i fremtidens digitale verden kan tilbyde borgerne en fri og lige adgang til informationer. KL og Kulturministeriet har derfor i 2012 indgået en aftale om etablering af et projekt med titlen Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), og projektet er på mange måder nu inde i en driftsfase. Der er brug for bedre it-understøttelse af styring af udgifterne på området for børn og unge med særlige behov. En ny it-løsning skal endvidere fremme effektivitet og kvalitet. KOMBIT har på baggrund af et fælleskommunalt udbud udpeget en leverandør, der på basis af et samarbejde mellem KL, det daværende Socialministerium samt en række kommuner har udviklet DUBU-systemet. Første fase af DUBU-systemet blev taget i brug ved udgangen af Sidste fase blev idriftsat primo Status er, at 69 kommuner har tilsluttet sig DUBU. Målet med projektet i den fælleskommunale strategi er at udbrede DUBU til minimum 80 pct. af kommunerne senest i KL og Socialministeriet er gået sammen om at styrke it-understøttelsen på handicappede og udsatte voksne området og har derfor udviklet en udredningsog sagsbehandlingsmetode på området samt en kravspecifikation. et vil sikre udvikling af en egentlig it-understøttelse og uddannelse af kommunerne i de nye metoder. KOMBIT har gennemført et fælleskommunalt udbud på vegne af ni kommuner, og andre kommuner er selv gået i udbud. Det forventes, at itunderstøttelsen og den nye udrednings- og sagsbehandlingsmetode er implementeret i 2/3 af alle landets kommuner inden Staten, regionerne og kommunerne har i Økonomiaftalen for 2010 aftalt at etablere et landsdækkende Fælles Medicinkort (FMK), der tages i brug i samtlige regioner, hos praktiserende læger og i kommunerne. Kommunerne skal have direkte adgang til den nationale service med det Fælles Medicinkort (FMK), som drives af National Sundhed-it. Adgangen er etableret som en snitflade til den nationale FMK-service og integreret i kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystemer. Implementeringen er præget af store afhængigheder mellem kommuner, regioner og almen praksis. Pilotprojektet i kommunerne er forsinket grundet forsinkelse i implementeringen hos praksislæger samt tekniske fejl hos den største af leverandørerne til almen praksis. 3 af 7

4 4.3 Udbredelse af MedCom kommunikation For at skabe bedre sammenhæng i borgernes sygdomsforløb styrkes itkommunikationen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis ved en fuldstændig udbredelse af de eksisterende MedCom-meddelelser til alle landets kommuner og regioner. Især kommunikationen mellem kommuner og sygehuse er vigtig at få udbygget. et realiseres ved at styrke MedCom s sekretariat. Hovedparten af MedCom-meddelelserne vil være implementeret i kommunerne i Dog gælder der i Region Syddanmark det forhold, at regionen er ved at udskifte sin patientjournal, hvilket betyder at implementering af beskedkommunikationen forsinkes til Årsagen til at projektet er i gult skyldes en forsinkelse ift. den oprindelige tidsplan. Det er ikke er muligt at implementere hjemmeplejeog sygehusstandarderne i kommunerne i Region Syddanmark, før sygehusenes nye elektroniske journalsystem er implementeret. Der har været en række udfordringer hermed og planen er derfor, at implementeringen færdiggøres i foråret 2014, hvorefter implementeringen af standarderne efterfølgende vil kunne gennemføres. ets samlede målsætning om at alle standarder er irmplementeret ved udgangen af 2015, vurderes fortsat som en realistisk målsætning. 4.4 Kommunernes adgang til kronikerdata et er afsluttet 4.5a Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling - Velfærdsteknologi - den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ets overordnede formål er både effektivisering og kvalitetsløft ved at: - udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle kommuner og regioner. - relevante sygehusafdelinger og kommunale sårsygeplejersker anvender telemedicinsk sårvurdering på venøse sår og diabetiske fodsår. - frigøre tid i kommuner og regioner. - effektivisere behandling og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår. Udbredt i 85 kommuner. ets business case er foreløbigt reduceret med 88 % på grund af færre sår end forudsat i den oprindelige business case. Der foretages genberegning af business casen forud for ØA b Center for velfærdsteknologi Formål for programmet er at understøtte kommunernes imple-mentering af velfærdsteknologi: 1. Understøtte de fire velfærdsteknologiske indsatsområder aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2014: a. Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 b. Bedre brug af hjælpemidler (fokus på rehabilitering og øget selvhjulpenhed med hjælpemidler) c. Spiserobotter d. Vasketoiletter 2. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi, fx ved at dele viden om kommunale afprøvninger af velfærdsteknologi og gøre det muligt for kommunerne at sammenligne anvendelse af teknologi på tværs af kommunerne. 3. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. 4. Bistå kommunerne med generel rådgivning om implementering, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi. 4.6 Kommunerne på sundhed.dk et er afsluttet 4 af 7

5 4.7 Fælles sprog III på ældre og sundhedsområdet For at sikre en bedre og mere sammenhængende indsats i den kommunale sundhedsindsats etableres et projekt i samarbejde mellem KL og KOMBIT, der skal understøtte en bedre dokumentation. et indeholder tre faser: 1. Udvikling af de nødvendige og relevante kommunale standarder. Det vil være et væsentligt bidrag til kommunerne og styrke kommunernes position i udbud og drift af eoj-systemerne. 2. Kravspecifikation med udgangspunkt i Fælles Sprog III af struktur, processer, funktioner og regler for at sikre høj kvalitet i kommende udbud af eoj-systemerne. 3. Endelig bistår projektet udbredelse og uddannelse i kommunerne. et er i gult, idet forretningsstrategien, hvor udbredelse til kommunerne baseres på, at markedet selv indarbejder standarden i sine produkter, er udfordret. Der afventer yderligere afklaring med KOMBIT og derefter styregruppens stillingtagen til håndtering af de konkrete problematikker. 5.1 Byg & Miljø et skal sikre, at borgere og professionelle kan søge byggetilladelse digitalt. Målet er en mere ensartet, effektiv og hurtigere byggeansøgning og sagsbehandling. Fokus er først at sikre borgere digital adgang til at søge byggetilladelse og modtagelse af mere fyldestgørende ansøgninger og derigennem en hurtigere sagsgang. Dernæst effektiv håndtering af ansøgningerne i kommunerne med digital understøttelse. Den tekniske udviklingsopgave er afsluttet, og Byg og Miljø er stillet til kommunernes brug. Kommunernes arbejde med at implementere Byg og Miljø vil i den kommende tid blive fulgt, blandt andet ved at der gennemføres en eftermåling. 5.2 Fælleskommunal standardisering af geodataområdet 5.3 Digitalisering af planer - delprojekt om kommuneplaner 5.4 Digitalisering af planer - delprojekt om lokalplaner Fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG) og KL laver standardkrav for data og udveksling af data til systemer til håndtering af geografiske informationer. Formålet er videre at sikre rammeudbud, så leverandører kan komme på rammekontrakt, og at der bliver mulighed for fælles drift. Formålet er tillige at sikre implementering af datamodellen i samtlige kommuner, samt at give mulighed for fælles udstilling af data. Det er endvidere et formål at styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på flere områder. Digitalisering af arbejdet med lokalplaner vil kunne skabe effektivisering, kvalitetsforbedringer og lettere udveksling af informationer i lokalplanerne. KL, syv kommuner og Naturstyrelsen har gennemført et pilotprojekt, der har vist potentialet. Pilotprojektet lavede sin endelige afrapportering i maj Der har efterfølgende været en process hvor KL og Miljøministeriet har været i dialog om mulige finansieringskilder til en landsdækkende udrulning samtidig med, at der har været arbejdet med at afdække juridiske problemstillinger ved en digitalisering af gamle planer. et har udfordringer med at få gennemført de aktiviteter, der skal sikre effektiviseringsgevinsterne. Aktiviteterne har været forudsat gennemført af medarbejdere på geodataområdet, hvilket har vist sig vanskeligere end forventet. ets bestyrelse har derfor besluttet at: projektets aktiviteter i forhold at få kommunerne til at gå i udbud ved indkøb af systemer stilles i bero. lancere et nyt strategisk mål om en fælleskommunal geodatabase, som projektet vil stille til rådighed. gennemføre en effektiv kommunikationsindsats fra et er afsluttet Pilotprojektet er afsluttet. Finansieringen for videreførelse af fuldscale-projekt for hele landet og for alle lokalplaner drøftes fortsat med staten. Der er ca lokalplaner i Danmark. En digitalisering af disse planer vil strække sig ind i årene efter et er pt. strandet pga. manglende finansierieng. 5 af 7

6 5.5 Forenkling af arbejdet med ejendomsområdet, herunder særligt data og ESR 6.1a Rammearkitektur og servicekatalog (Rød) et skal sikre kommunerne nye systemer til håndtering af ejendomsoplysninger, så ESR (Ejendommens stamregister) kan udbydes eller funktionerne lægges i andre systemer eller registre. KL og KOMBIT samarbejder om projektet. Fokus er på beregning og opkrævning af ejendomsskat, forbrugsafgifter samt registrering af oplysninger om ejerforhold. Arbejdet hænger sammen med grunddataprogrammet. et med udbud og implementering gennemføres af KOMBIT som et led i udbud af monopolområdet. Formålet med projektet er at skabe fundamentet for at ophæve KMD's monopol, gøre det lettere for nye leverandører at komme ind på det kommuale marked for it-løsninger og samtidig understøtte, at de kommunale it-løsninger understøtter kommunernes opgaveløsning på en sammenhængende og fleksibel måde. KL og KOMBIT har sammen udarbejdet en rammearkitektur for, hvordan nye fagsystemer skal samarbejde med tværgående løsninger inden for de kommunale ydelsesområder. Rammearkitekturen beskriver de elementer (komponenter m.m.), der skal tilvejebringes for, at det reelt er muligt at konkurrenceudsætte ydelsessystemerne uden at cementere den eksisterende systemopdeling i en række siloer. et har således stor sammenhæng til udbud af monopolområderne. et skal også anvise, hvorledes rammearkitekturen og servicekataloget skal benyttes til øvrig kommunal itudvikling af den enkelte kommune såvel som i fælleskommunale udbud. et komplekse afhængighed af forsinkede projekter i statens del af grunddataprogrammet er baggrunden for, at projektet står i rødt, og baggrunden for, at ESRudfasningen bliver forsinket. et er i gult, fordi det er udfordret på tilstrækkelige ressourcer, da hovedparten af disse pt. er bundet op på monopolbruddet. 6.1b Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel 6.1c Kommunernes IT-arkitekturråd et har til formål at skabe forudsætningerne for, at den enkelte kommune kan realisere de økonomiske og kvalitative gevinster ved bedre sammenhæng på sags- og dokumentområdet. Det vil sige håndtering af sager, dokumenter og de registreringer, der knytter sig hertil. Mange kommunale arbejdstimer går unødigt med dobbeltindtastninger, tidskrævende overførsler af ellers digitalt modtagne dokumenter imellem forskellige it-løsninger, på journalisering og på andre administrative opgaver. Den manglende sammenhæng kan løses ved hjælp af integrationer mellem de forskellige it-systemer. Men traditionelle integrationer er relativt dyre både i anskaffelse og vedligehold. Derfor er det en vigtig del af formålet med projektet at arbejde for at gøre integration nemmere, billigere og mere smidigt igennem udbredelse af standarder og fælles komponenter. et Kommunernes It-Arkitekturråd har som formål at etablere styring og organisering af en fælleskommunal aktiv, tværgående it-arkitekturstyring. Det vigtigste resultatmål er at etablere et slagkraftigt It-Arkitekturråd, der på strategisk niveau kan fungere som kvalificeret sparringspartner om arkitekturstyring for de kommunale beslutningstagere. Rådet er primært sammensat af repræsentanter på ledelsesniveau fra kommunerne, ligesom KL og KOMBIT også deltager. 6 af 7

7 6.2 Konkurrence på monopolområderne KOMBIT gennemfører i årene planen for udbud af alle de områder, som KMD har haft monopol på, og som er er omfattet af transitionsaftalen mellem KL og KMD. De første områder er kontanthjælp og sagsoverblik (SAPA). Udbudsplanen for monopolområderne tager afsæt i den kommunale rammearkitektur. For de dele af monopolområdet, hvor opgaverne flytter til Udbetaling Danmark, er det ATP, der har ansvaret for at konkurrenceudsætte monopolløsningerne. Konkurrenceudsættelsen vil ske i samarbejde med KOMBIT. Arbejdet med udbud af monopolsystemer har nået nogle vigtige milepæle siden sidste rapportering. Der er indgået aftale med KMD om udfasning af gamle løsninger og finansiering af denne. Der er fundet finansieringsmodel for kommuner. Og der er i marts og april startet udbud på de fire første store områder. Det er udbud af 1. kommunernes ydelsessystem (KY), der bl.a. erstatter KMD-aktiv, 2. SAPA der skal sikre et alternativ til KMD-sag med snitfalder til alle fagsystemer, 3. tværgående Støttesystemer i rammearktiekturen, der skal sikre systemer, der kan gå på tværs og tale sammen og endelig 4. kommunernes sygedagpengesystem, der skal erstatte KMD's løsning FLIS KL, KOMBIT og en række kommuner har gennem de sidste par år arbejdet med udvikling af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS), hvor kommunerne kan benchmarke, udvikle rapporter og lave analyser. 77 kommuner har tilsluttet sig FLIS. Der er fundet leverandør til systemet (Netcompany sammen med Rehfeldt og TDC). Systemet udvides løbende med nye områder. Pr. maj 2014 er økonomi, borger og skole klarmeldt til brug, mens personale, ældre og voksenhandicap er tilgængeligt i teststatus. et oplever store fremskridt, men er stadig i gult. Udfordringerne er primært tidsplanen for de kommende områder, udsatte børn og unge- samsundhedsområdet. 7 af 7