Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller. Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital

2 Underviser Anne Hvarregaard Mose Psykolog 1991 / Aarhus Universitet Videreuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) Siden 2003 ansat på Aarhus Universitetshospital / diabetesområdet Formand for Diabetesrådet Anne H. Mose,

3 Psykolog Diabetes type 1 Region Midt, Personer med diabetes type 1 (målgruppe personer) Voksne: AUH + alle regionshospitaler Børn: Skejby + Horsens Forskning, udvikling, formidling Anne H. Mose,

4 Formidling

5 Dagens oplæg Det er tanken, der tæller Tidligere Angst, depression og stress hørte under de bløde områder Sidst i programmet sidst på dagsordenen Diabetesområdet var psykologfrit område Så jeg har afholdt talrige oplæg siden 2003 af typen Psykosociale faktorers betydning for egenomsorg og regulation Jeg har sagt det samme og det samme og det samme i 11 år. Anne H. Mose,

6 Diabetesområdet Rammerne for nytænkning: Er der evidens? Har det effekt på regulationen? Been there done that. Sender gerne referenceliste

7 Landskursus 2014 Helt Nyt Oplæg Diabetes - fra en psykologs synspunkt Herunder flere Ucensurerede Tanker Udokumenterede Overvejelser Banal Undren Naiv Perspektivering Og lidt godmodigt drilleri Husk: DET ER TANKEN, DER TÆLLER!

8 Tanker er toldfri Medmindre de bliver omsat til højlydt tale

9 Inden jeg går i gang: Hvordan skal jeg omtale min målgruppe? Hvis vi tænker sådan her om os og den anden : Et samarbejde mellem to aktive og ligeværdige personer, hvoraf den ene ejer sin diabetes og har beslutningsret over denne, og hvor den anden qua sin uddannelse inden for sundhedsområdet stiller sin viden til rådighed samt tilbyder at styrke og understøtte den andens egne ressourcer og kompetencer. Hvad skal vi så kalde den anden? Diabetiker? Patient? Person med diabetes / folk med diabetes? Klient? Anne H. Mose,

10 Mit erfaringsgrundlag Samtaler med 862 personer med diabetes type 1 og pårørende. 227 henvist fra børneambulatorium. 635 henvist fra voksenambulatorium 0-5 år 5-10 år år år år år år år år år år år år år år Anne H. Mose,

11 De 635 henvist fra voksenafdeling (16-71 år) Regulation Nydiagnosticerede 8 % Acceptabelt- velreguleret 25 % Dårligt reguleret 66 % Socialt I arbejde/uddannelse 85 % Henvist på grund af "Accept" /mestring 34 % Angst 19 % Krise 16 % Depression 14 % Forstyrret spiseadfærd 7 % Andet 10 % Anne H. Mose,

12 Psykosociale faktorer forbundet med diabetes Depression og angst Diabetes-stress Acceptproblemer Anne H. Mose,

13 Indsatsområder Psykologisk behandling Alvorligere psykiske problemer relateret til diabetes: Angst, depression, spiseforstyrrelser, akutte kriser og alvorligere belastningsreaktioner. Psykosocial indsats Udbredte psykosociale problemer relateret til diabetes Diabetes stress: Træthed, uro, frustration, bekymringer, lavt selvværd, dårlig samvittighed osv. Sundhedspædagogisk indsats Almindeligt forekommende acceptmestringsproblemer : Motivation Målsætning Planlægning Vaner Anne H. Mose,

14 Typiske arbejdsopgaver: Acceptproblemer At kaste lys over logikken i det irrationelle Jeg vil ikke føle mig syg, så jeg tager ikke min medicin Jeg er bange for senkomplikationer, derfor måler jeg ikke blodsukre Jeg har dårlig samvittighed om min dårlige regulation, derfor beskæftiger jeg mig mindst muligt med diabetes Hvis jeg skal bruge mere tid på at passe min diabetes, vil jeg føle mig mere syg Jeg passer ikke min diabetes, for jeg vil ikke have, at den skal bestemme over mig. Jeg passer ikke min diabetes, for jeg vil ikke have, at andre skal bestemme over mig (behandlere og pårørende). Anne H. Mose,

15 Psykosociale faktorer ved diabetes Har betydning i sig selv fordi de påvirker den enkeltes livskvalitet og hele familiens trivsel. Har betydning for diabetesbehandlingen fordi de påvirker egenomsorgen. Forringet egenomsorg over længere tid kan påvirke den psykiske trivsel f.eks. Uro, bekymring, dårlig samvittighed. Et forhøjet blodsukkerniveau giver i sig selv ofte træthed, uoplagthed, mangel på energi, humørsvingninger. Dertil forringet overblik og koncentration. Forringet egenomsorg giver dårligere psykisk trivsel giver mindre overskud til egenomsorgen giver dårligere psykisk trivsel giver

16 En af Diabetesforeningens mærkesager Alle med diabetes skal have adgang til psykologbehandling BUDSKAB MÅL Mennesker med diabetes har en øget risiko for at udvikle depression. Ligesom diabetikere skal have tjekket øjne og fødder som en del af diabetesbehandlingen, skal patienten også have tilbud om at tale med en psykolog, hvis der er behov for det. I dag skal diabetikere have let eller moderat depression eller angst for at få en henvisning til psykolog. Det er ikke "nok" at have diabetes. At skabe større kendskab og forståelse for psykiske problemstillinger hos diabetikere. At psykologhjælp bliver et tilbud som en del af diabetesbehandlingen. At der kommer en udvidelse af sundhedslovens kriterier for ret til psykologhjælp.

17 En psykologs tanker om Livet med diabetes hvis bare man lige 5.2 Foto. Colourbox Anne H. Mose,

18 Hvor nemt er det her? Kl Langtidsvirkende insulin, evt. medicin Måle blodsukker Tætte kulhydrater Hurtigvirkende insulin Mad KL Måle blodsukker Kl Måle blodsukker, insulin, mad Kl Måle blodsukker, insulin, mad Motion Kl Måle blodsukker, insulin, mad Kl Måle blodsukker 18 Anne H. Mose,

19 Hvor nemt er det her? Kl Langtidsvirkende insulin, evt. medicin Måle blodsukker Osv. Osv. SAMTIDIG MED At man skal passe sit arbejde At man skal passe sin familie Købe ind, gøre rent Køre bil Gå på bytur Spise ude Tage på ferie Anne H. Mose,

20 Egenomsorg: Hvad skal man kunne? Egenomsorg kræver, at man er Opmærksom Fokuseret Velovervejet God til at løse problemer God til at huske God til at lave rutiner så man ikke behøver at være så opmærksom, fokuset, velovervejet osv. Hele tiden Der er brug for Overblik og Overskud Og der er brug for Tid Ro Forståelse Åbenhed Kommunikation Anne H. Mose,

21 Hvor nemt er det her? Kl Langtidsvirkende insulin, evt. medicin Måle blodsukker Tætte kulhydrater Hurtigvirkende insulin Mad KL Måle blodsukker Kl Måle blodsukker, insulin, mad Kl Måle blodsukker, insulin, mad Motion Kl Måle blodsukker, insulin, mad Kl Måle blodsukker 21 Anne H. Mose,

22 Er det altid lige nemt? Faktorer der kan påvirke overblik og koncentration i forhold til egenomsorgen Depression Angst Belastende livsomstændigheder Forhøjet blodsukker Diabetes-stress Anne H. Mose,

23 Diabetes-stress Stress påvirker livskvaliteten og øger risikoen for angst og depression Stress reducerer overskuddet også til egenomsorgen Stress kan påvirke egenomsorgen negativt (Fisher 2010) OG: Når vi er under belastning, bliver der frigjort sukker og fedt i blodbanen samt stresshormoner. Det påvirker blodsukkeret Anne H. Mose,

24 Diabetes-stress DAWN-2 studiet (Nicolucci et al 2013) Danske tal fra DAWN-2 (Diabetes Update 2013) (502 personer med diabetes. 122 familiemedlemmer. 283 behandlere (læger, sygeplejersker, diætister) 21 % har alvorligt følelsesmæssigt stress på grund af deres diabetes (diabetes-stress) 15 % har prøvet at have en depression. 11 % har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres diabetes. 32 % af familiemedlemmerne er meget bekymrede for risikoen for, at deres familiemedlem/pårørende kan få hypoglykæmi. 8 % opfatter deres livskvalitet som enten dårlig eller meget dårlig. Anne H. Mose,

25 Er det lige nemt for alle? Anne H. Mose,

26 Projektleder søges til Selvstændig og ansvarsfuld stilling Ambitiøs og målrettet Kan tage hurtige beslutninger Fleksibel og omstillingsparat Kan lide at have mange bolde i luften God hukommelse. Godt overblik Kan holde hovedet koldt i pressede situationer Er åben og god til involvere andre God til at formidle og undervise om eget arbejde Flair for tal og beregninger Opsøger viden. Kan overskue meget kompliceret stof. Kan samarbejde med et tværfaglig team God til kommunikation Gerne den lille latinprøve Forventes at føre systematiske og detaljerede optegnelser over eget arbejde F.eks. Logbog 6-8 gange dagligt Der må påregnes natarbejde ind imellem Du må påregne evaluering af din effektivitet og arbejdsindsats dels hver 3. måned dels ved en årskontrol. Arbejdstid: 24-7 Ingen pauser, fridage eller ferier. Du skal kunne passe et almindeligt arbejde ved siden af. Anne H. Mose,

27 Egenomsorg det er en tanken, der tæller God egenomsorg er at mestre den kunst, det er, at kunne erstatte en meget fintunet, kompliceret og fuldstændig automatisk kropslig funktion med en stabil, velfungerende og livslang mental øvelse under, over og ved siden af alt andet, man foretager sig. Anne H. Mose,

28 Diabetes Update 2013 Jon Haug, specialist i klinisk psykologi, dr. Philos For at styre diabetes må der Være balance kropsligt og mentalt Etableres et nyt reguleringssystem for insulin tilførsel Udvikles et psykologisk behov for insulin Diabetisk slitenhet (træthed) Altid passe på aldrig fri altid kontrollere forhindre hypo og hyperglykæmi Anne H. Mose,

29 Nej det er ikke lige nemt for alle Anne H. Mose,

30 Skal vi have diffentieret undervisning? Således ved vi - fra forskning - at svage elever og stærke elever, som ikke behøver at være de samme i alle fag eller i forhold til alle emner, har brug for forskelligt tilrettelagt undervisning. Elever, der har svært ved et emne, har ofte brug for struktur om arbejdet, gentagelse og mere tid, mens stærke elever ikke har brug for mere af det samme, men for at kunne arbejde med kritiske spørgsmål til emnet og for at kunne anvende det lærte til noget. (Rasmussen J, Kronik i Folkeskolen, 2009)

31 Hvad ved mine patienter om diabetes? De ved rigtig meget! Men når jeg spørger helt konkret om HbA1c og blodsukkermålinger: Hvad var din sidste HbA1c? Det kan jeg ikke huske? Jeg interesserer mig ikke for tallet? Kan du ikke se det på computeren? Hvor skulle din HbA1c ligge?? Det ved jeg ikke 8? / 7? / 5? De siger, jeg ligger for højt. Så lav som muligt Ved du hvorfor lægen måler din HbA1c???? Hvor mange gange måler du blodsukker om dagen? Jeg måler for få Jeg måler konstant Hvor mange gange skulle du måle?? Det har de vist ikke sagt noget om? 4 gange om dagen?? Hver gang jeg spiser?

32 Er diabetespatienter, der går til psykolog repræsentative?? Min typiske patient Kvinde 33,8 år Type 1 diabetes Lang diabetesvarighed I arbejde Familie og børn Acceptproblemer

33 Diabetesområdet Nyt fokus

34 Anerkendelse af det frie valg Anne H. Mose,

35 Do we practice what we preach? Et af de allerhyppigste oplæg til undervisningsopgaver jeg får er forskellige varianter af: Hvorfor gør de ikke, hvad vi siger? (og gerne svar på hvordan får vi dem til det)

36 Diabetesområdet Er befolket med særdeles videnstunge medarbejdere

37 Hvordan får vi vores viden over i patienterne? Vi sender dem på kurser, hvor de bliver uddannet i vores viden om sygdom og behandling mens vi selv videreuddanner os i, hvordan vi motiverer dem til at føre denne viden ud i livet, når de kommer tilbage igen. Anne H. Mose,

38 Motivationssamtalen Den motiverende Samtale (Rosdahl, 2013) Motivationssamtalen i Sundhedssektoren (Rollnick, 2009) Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode, der er udviklet af psykologer til at øge menneskers motivation til forandring. Motivationssamtalen fungerer ved at aktivere patientens egen motivation for forandring og for at efterleve en behandlingsplan. Tre grundlæggende kommunikationsfærdigheder At spørge At lytte At informere Fire overordnede principper Modstå ordnerefleksen Forstå din patients motivation Lyt til din patient Styrk patientens handlekraft Anne H. Mose,

39 Ligeværdig dialog? 360 graders prøven MEGET frit efter Rosendahl (2013) Den motiverende samtale Den motiverende samtale: Sådan motiverer du din behandler til adfærdsændringer At opbygge en god relation med de sundhedsprofessionelle Strategier til at øge samarbejdet Sammenhæng mellem lægens adfærd + din reaktion = lægens adfærd. At møde sygeplejersken med accept Skab fokus (afklaring af mål for samtalen) At give information for at hjælpe behandleren til planlægning Forstå lægens motivation og dagsorden Håndtering af modstand hos sygeplejersken

40 Psykologer i diabetesteamet Hvorfor? Er ikke sundhedsuddannede Har ingen formaliseret sundhedsfaglig viden om diabetes Kan/må/skal ikke rådgive om egenomsorgen Kan/må/skal ikke ændre i behandlingen Kan/må/skal ikke ordinere Hvad skal vi dem?

41 Man kan godt arbejde med bedring af egenomsorg uden at trække videnskortet Når folk frivilligt kommer til en for at få hjælp Når man spørger, hvorfor folk kommer Når man spørger, hvad de vil have hjælp til Når man ikke ved noget, før man har spurgt om det Når man anerkender, at den person, man sidder overfor, ved mere om den konkrete dagligdag med diabetes, end man selv gør.

42 Fordele ved spørgsmål frem for svar Intensivt fokus på den faktiske diabetes. Overblik over faktiske handlinger. Hvad er det egentlig, jeg går og gør? Hænger det sammen? Er det rationelt? Hvor er de svage punkter? Er der noget, jeg ikke ved? Mangler jeg viden for at komme videre? Og når det så kommer til den konkrete omsætning af tanker til handlinger - er det rigtig godt at have en virtuel sygeplejerske i baghånden

43 Psykologers berettigelse Vi ved, hvad vi ved, men vi ved, at vi ikke kan bruges vores viden til noget, medmindre vi ved, hvordan klienten tænker, føler og handler. Vi har trænet os i at undgå, at vores viden stiller sig i vejen for vores nysgerrighed.

44 Viden på den gode måde Tilbage med den faglige stolthed! Uanset hvor forkert det måtte lyde anno 2014: Det er dig, der er eksperten! Det er et faktum, at du som sygeplejerske ved langt mere om diabetes og behandling end hovedparten af dine patienter! Din opgave er at stille din viden til rådighed. Spørg om lov, inden du kaster dig ud i det. Spørg ind til, hvad personen ved om emnet i forvejen, før du informerer. Giv faktuel information (enkelt, præcis, konkret) Giv personen mulighed for at reflektere over informationen. Fx ved at spørge personen om, hvilke fordele og ulemper, der vil være ved et nyt indsatsområde. Anne H. Mose,

45 Hyppige overvejelser, jeg hører blandt sundhedsprofessionelle Presser jeg ham for meget? Presser jeg ham for lidt? Han er da egentlig fornuftig nok, så jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke? Jeg kan egentlig godt undre mig over, hvorfor han overhovedet kommer her? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham? Svaret er: Anne H. Mose,

46 Uvidenhed på den gode måde Spørg! Anne H. Mose,

47 Rene tanker i et rent hjerte Vi skal skabe rammerne for et samarbejde, hvor vi kan føle os frie til - uden videre omsvøb, og med ren samvittighed og fortrøstning om god modtagelse fra den anden at spørge ind til kernen Det er ofte mere grænseoverskridende for en hospitalsansat at spørge patienten, hvad han faktisk tænker og føler, end det er at sige: Tag benklæderne af og buk Dem ned, så skal jeg lige kigge på det! (Citat: Anonym Psykolog)

48 Forudsætningen er Empati Empati PS: At sætte sig ind i andres erfaringer, bekymringer og synsvinkler det gør vi ved at spørge. At give udtryk for forståelse og ønske om at ville hjælpe på en indfølende måde. Undersøgelser peger på en sammenhæng mellem diabetesregulation og behandleres grad af empatiske evner (Hojat, 2011; Del Canale, 2012; Vedsted 2008). Anne H. Mose,

49 Kernespørgsmål Vil du gerne være bedre reguleret? Hvad tænker du selv, er den væsentligste grund til, at du er dårlig reguleret? Hvorfor retter du dig ikke efter anbefalingerne? Hvorfor kommer du her? Hvad er det du forventer, at jeg skal gøre? Hvorfor overholder du ikke vores aftaler? Hvorfor følger du ikke mine råd? Hvorfor siger du ét, når du er her, og gør noget andet hjemme? Hvorfor laver du ikke dine hjemmeopgaver? Ved du, hvad du har brug for at vide om diabetes? Gør du faktisk det, du siger/tror, at du gør? Hvorfor virker du irriteret/ked af det/ligeglad, når du kommer her? Anne H. Mose,

50 Den største landvinding inden for det psykosociale diabetesområde i nyere tid? FACEBOOK! Anne H. Mose,

51 Diabetesforeningens Facebookside E.: Drik almindelig sodavand D., men i meget mindre mængder. Det anbefalede min diætist. Synes godt om 29. oktober kl. 14:03 D.: Nej jeg er på insulin det er da det rene sukker. Hvad diætist har du?? Det er at lege med dit blodsukker: Anne H. Mose,

52 Diabetesforeningens Facebookside Hendes Verden vil gerne i kontakt med en kvinde i 40'erne, der har type 2- diabetes og som har lyst til at fortælle om livet med diabetes. Du skal bo i hovedstadsområdet. A. Type 2 Type 2 Type 2 - vi Type 1'ere føler os helt usynlige og sparet væk i Type 2 initiativer S. Meld jer ind i jeres lokalafdelinger og vær med til at lave aktiviteter der. Man skal også nogle gange selv gøre noget. Hilsen S. næstformand i T., som godt ved det er lettere sagt end gjort Å. De mange kommentarer I har modtaget her, er netop udtryk for, at folk GERNE opstiller til interviews (med andre ord GERNE vil høres) men savner lyttende ører N. Jeg er 50 og bor i Nordjylland! Anne H. Mose,

53 Hvad der foregår i de lukkede grupper, tør man slet ikke tænke på Diabetes Type 1 (grundlagt 2012) medlemmer Diabetes i Danmark medlemmer Diabetes i Danmark (os med type 1) Insulinpumpen Type 1 Netværk for Voksne Kender du Typen 557 Diabetes Unge Gruppen Midtjylland 204 medlemmer Og så er der alle de udenlandske grupper med op mod medlemmer Anne H. Mose,

54 Miss Idaho 2014 Anne H. Mose,