Danskernes sorte arbejde under krisen
|
|
- Mogens Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 32 Danskernes sorte arbejde under krisen Peer Ebbesen Skov Syddansk Universitetsforlag Odense 2014
2 Danskernes sorte arbejde under krisen Arbejdspapir 32 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering af dette notat må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Tlf e-post: forskningsenheden@rff.dk ISBN ISSN Maj 2014 Oplag: 300 Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN Pris: 60 kr. inklusive 25% moms
3 Indhold Forord Introduktion Definition af sort arbejde Nye data Lav økonomisk vækst og to politiske reformer Sort arbejde i forhold til BNP Danskernes sorte arbejde fra 2009 til Konklusion 16 Litteratur 17 Tabeller 19 3
4 Forord Det skattefinansierede danske velfærdssamfund er ikke alene afhængigt af, at mange arbejder, det er også afhængigt af, at danskerne arbejder hvidt og ikke sort, idet indkomstskatten er langt den vigtigste skattekilde. Det sorte arbejde har været nogenlunde konstant i omfang under det lange opsving fra midt i 1990 erne og frem til I 2009 kom Danmark, ligesom andre udviklede økonomier, ind i en langvarig økonomisk krise, der satte pres på mange borgeres privatøkonomi. Hvordan ville danskerne nu reagere som følge af de forværrede økonomiske vilkår i årene fra 2009 og frem til 2012? Ville vi arbejde mere sort for at kompensere for stagnerende eller faldende indkomster? Eller ville tværtimod en mindre efterspørgsel efter sort arbejde betyde, at sort arbejde ville falde? Det er et af de temaer, vi tager op i denne publikation, der samtidig fortsætter traditionen i Rockwool Fondens Forskningsenhed for med nogle års mellemrum at udgive publikationer, der giver en generel beskrivelse af udviklingen på det sorte arbejdsmarked i Danmark og strukturen på dette arbejdsmarked, idet den seneste publikation daterer sig til sommeren Der udsendte vi Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsens Danskerne og det sorte arbejde på Syddansk Universitetsforlag. Nærværende publikation fortsætter og ajourfører herved mange af de tidsserier, der gengives i udgivelsen fra Publikationen fremlægges samtidig med to andre arbejdsnotater fra Syddansk Universitetsforlag med analyser af det sorte arbejde: Et, hvor temaet er sorte livsindkomster for udvalgte uddannelser, og et andet, der søger at analysere, hvad BoligJobplanen, indfaset i sommeren 2011, og de sænkede marginalskatter ved skattereformen i 2010, Forårspakken 2.0, betød for omfanget af sort arbejde i Danmark I forbindelse med publiceringen af dette arbejdsnotat vil jeg takke seniorforsker og projektchef, cand.scient.soc. og ph.d. Signe Hald Andersen samt formidlingschef, cand.mag. Bent Jensen for kommentarer til det foreliggende manus, ligesom cand.polit. Claus Larsen og forsker, cand.scient.soc. Camilla Hvidtfeldt har bidraget med kommentarer og refleksioner omkring udbredelsen og karakteren af det sorte arbejde i Danmark. En tak skal også rettes til interviewerkorpset i Danmarks Statistik, der gennem årene har ydet en stor indsats ved vores surveys. 4
5 Jeg vil naturligvis også takke cand.polit., ph.d. Peer Ebbesen Skov, der har haft ansvaret for dataindsamlingen og forestået analyserne. Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for forskningsenhedens arbejde. Torben Tranæs, maj
6 1.1 Introduktion Dette notat indeholder en opdatering af en række centrale beskrivende mål for omfanget og karakteren af danskernes sorte arbejde. Udgivelsen forsætter dermed traditionen fra tidligere udgivelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) og fokuserer primært på udviklingen i danskernes tilbøjelighed til at arbejde sort. Ligeledes opsummeres udviklingen i centrale aspekter af det sorte arbejdsmarked som den sorte timeløn og længden af den gennemsnitlige sorte arbejdsuge. Hovedreferencen er RFF-udgivelsen Hvidtfelt et al. Danskerne og det sorte arbejde fra 2010 (Syddansk Universitetsforlag). I notatet er der benyttet samme spørgsmålsformulering og beregningstilgange som i 2010-bogens kapitel 6 og 7. Kort opsummeret viser resultaterne nedenfor, at den sorte deltagelsesfrekvens steg fra ca. 23 % i 2009 til ca. 26 % i 2010, hvorefter deltagelsesfrekvensen faldt til ca. 22 % i Ligeledes er den gennemsnitlige sorte arbejdsuge reduceret fra ca. 3 timer i 2009 til ca. 2½ time i Tendensen for den gennemsnitlige timeløn er mindre entydig. Således blev en times sort arbejde i gennemsnit aflønnet med 217 kr. i 2009, 209 kr. i 2010, 216 kr. i 2011 og 210 kr. i Mediantimelønnen, som er mindre følsom over for ekstreme observationer, har dog været faldende gennem hele perioden fra 161 kr. i 2009 til 150 kr. i Også som andel af BNP er det sorte arbejde faldet fra 3,0 % i 2010 til 2,2 % i Oversat til beløb svarer de 2,2 % af BNP i 2012 til ca. 40 milliarder kr. mens summen af de faktiske betalinger for sort arbejde i 2012 var ca. 24 milliarder kr., se kapitel 5 i Hvidtfeldt et al. (2010) for en uddybende forklaring af de to beregninger. 1.2 Definition af sort arbejde Som i tidligere udgivelser defineres sort arbejde som produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ulovligt ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. I notatet defineres altså sort arbejde som et specifikt delelement af den samlede skatteunddragelse, hvor begge parter er bevidste om og har en økonomisk fordel af at holde skattevæsenet uden for. De deler så at sige 6
7 sparet skat og moms i porten. Illegale aktiviteter som salg af narkotika eller rufferi indgår ikke. Selv om teksten anvender betegnelsen sort arbejde, så omfatter definitionen både egentligt arbejde, fx når bilmekanikeren ordner en defekt motor uden regning, og handler, som når landmanden sælger en gris i stalddøren uden regning. Det vil sige, at sort arbejde her bruges som fællesbetegnelse for sorte aktiviteter. Betalingen kan enten foregå kontant eller ved en byttehandel, som når blikkenslageren klarer malerens sanitet i det nye badeværelse, mod at maleren giver blikkenslagerens stuer en omgang modehvid. Med andre ord er udveksling af tjenester (gentjenester) også omfattet af begrebet, hvilket er vigtigt at bemærke, idet en stor del af det sorte arbejde faktisk finder sted som venne- eller gentjenester, jf. også teksten i øvrigt. 1.3 Nye data Resultaterne i notatet bygger på fire nye dataindsamlinger foretaget i november/december i årene 2009, 2010, 2011 og Interviewundersøgelserne er gennemført af Danmarks Statistik som telefoninterview. Alle de udtrukne personer modtog inden interviewet et brev fra Danmarks Statistik med information om undersøgelsen, ligesom de blev informeret om, at deltagelse efter hver runde blev honoreret med et lod til en udtrækning af pengepræmier: 1 x kr., 2 x kr., og 3 x kr. Den gennemsnitlige tid for telefoninterviewet var ca. 5 minutter. Spørgeskemaet var todelt, hvor den første del bestod af spørgsmål omkring respondentens formelle arbejde, mens den anden del var spørgsmål omkring respondentens sorte arbejde. Alle spørgsmålene i skemaets første del stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU), mens anden del var udvalgte spørgsmål fra RFFs spørgsmålsbatteri om sort arbejde, som dette er blevet udviklet og testet gennem årene. Datamaterialet er indsamlet som et panel. Det vil sige, at de respondenter, der blev interviewet i 2009, blev ringet op igen i 2010 osv. Med andre ord er de samme respondenter interviewet op til fire gange. 1 1 Panelstrukturen i datasættet er ny i forholdet til tidligere undersøgelser, og denne nye datastruktur, hvor de samme respondenter interviewes op til fire gange. Det er ikke muligt at sige noget om, og i givet fald hvordan, den nye indsamlingsmetode påvirker resultaterne. 7
8 I alt blev der gennemført interview med forskellige respondenter i alderen år, over de fire år. I denne udgivelse ses der bort fra denne nye datastruktur med geninterviewing. I stedet bliver beregningerne vægtet således, at frekvenserne er repræsentative for den danske befolkning i det givne år og dermed sammenlignelige med hinanden og med tidligere RFF-udgivelser. Tabel 1 viser, hvor mange personer der blev udtrukket til undersøgelsen samt antallet af gennemførte interviews. I kolonne 1 ses, at i alt personer blev udtrukket til undersøgelsen, og at der i første runde blev gennemført interview. Forskellen fra det såkaldte bruttoudtræk på til de gennemførte interview kategoriseres i to grupper. Først er der et frafald på grund af forskerbeskyttelse, migration og død, og dernæst er der et egentlig interviewbortfald. I alt er 506 af de udtrukne personer ikke mulige at kontakte, enten fordi de er udvandret, døde eller fordi de er forskerbeskyttet, se Hvidtfeldt et al. (2010) for en uddybning omkring forskerbeskyttelsen. Dermed var der personer til rådighed for vores interviewundersøgelse. Interviewbortfaldet på ca personer skyldes fx, at det for nogle personer ikke var muligt at finde et telefonnummer, samt at nogle personer ikke kunne træffes på deres telefonnummer, og endvidere havde nogle personer ikke lyst til at deltage i en undersøgelse. Endelig findes der 37 respondenter for hvem, det ikke var muligt at konstruere populationsvægte, og deres besvarelser er derfor udeladt. Tabellen oplyser også undersøgelsens svarprocent, som i første runde var på 65. Tabellens kolonne 2 viser tallene for interviewrunde 2 gennemført i Runde 2 tager udgangspunkt i de interviewede respondenter fra runde 1, hvoraf i alt geninterviewes, hvilket giver en svarprocent på 78. Kolonne 3 og 4, viser at svarprocenten steg til 83 for runde 3 og 89 for runde 4 gennemført i hhv og De opnåede svarprocenter er stort set identiske med tidligere RFFundersøgelser, se Hvidtfeldt et al. (2010) appendiks 1. Endelig kan det også bemærkes, at meget få respondenter (i alt 11 over de fire år) nægtede at svare på spørgsmål om sort arbejde. I stil med de tidligere RFF-udgivelser afgrænses aldersintervallet således, at personer under 18 og over 74 år udelades. Aldersafgrænsningen gælder for tabel 3-5 og betyder, at det endelige datasæt indeholder observationer, 8 8
9 som fordeler sig med i 2009, i 2010, i 2011 og i Lav økonomisk vækst og to politiske reformer Notatets tabeller giver et øjebliksbillede af den sorte økonomi, ligesom det er muligt at se tendensen for sort arbejde over perioden fra 2009 til Tiden fra 2009 til 2012 tilbyder flere mulige, både økonomiske og politiske, forklaringer på udviklingen i danskernes sorte arbejde. Før tallene for sort arbejde præsenteres, er det værd kort at resumere udviklingen i dansk økonomi og to politiske reformer med mulige implikationer for omfanget af det sorte arbejde samt komme med et bud på, hvordan de kan have påvirket, det sorte arbejde. Det bør dog understreges, at det på baggrund af de følgende tal ikke er muligt at fastslå enkelte årsagers virkning og effekt på udviklingen på det sorte arbejdsmarked. Fra 2009 til 2012 har det danske formelle arbejdsmarked relativt til tiden lige før 2009 været præget af en høj ledighed. Beskæftigelses- og ledighedstal for Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU) viser, at beskæftigelsen er faldet, mens AKU-ledigheden er steget gennem hele observationsperioden fra 3,5 % i fjerde kvartal i 2008 til 7 % i fjerde kvartal i Ligeledes viser tal fra nationalregnskabet, at 2009 bød på en negativ realvækst i BNP på 5,7 % efterfulgt af to år med positiv, men forholdsvis lav realvækst i BNP. Effekten fra en lavkonjunktur på sort arbejde er ikke entydig; dels virker det sandsynligt, at den generelt faldende efterspørgsel ledsages af en faldende efterspørgsel efter sort arbejde, dels virker det dog også plausibelt, at personer forsøger at erstatte deres aftagende formelle indkomst via et øget udbud af sort arbejde. Hvilken af de to effekter, ændringen i efterspørgslen eller ændringen i udbuddet, der dominerer, vil være afgørende for effekten på den samlede mængde af sort arbejde. Til gengæld vil både et øget udbud af sort arbejde og en reduceret efterspørgsel efter sort arbejde medføre, at prisen (timelønnen) på sort arbejde vil falde. Samtidig indeholder tiden fra 2009 til 2012 især to politiske tiltag, der har været forbundet til en mulig effekt på sort arbejde. Først var der skattereformen Forårspakken 2.0, som fra starten af 2010 sænkede skatten på arbejde, og dernæst BoligJobplanen, som fra midten af 2011 indførte et ligningsmæssigt fradrag for fx boligforbedring og rengøringshjælp. 9
10 Skattereform Forårspakken 2.0 indeholdt tre initiativer, der alle havde betydning for skatten på arbejde: Mellemskatten blev afskaffet, bundskatten blev sat ned, og indkomstgrænsen for topskat blev hævet. I 2009 gjaldt det, at personer med en indkomst over kr. betalte 62,8 % af den sidst tjente krone. Med fjernelsen af mellemskatten og reduktionen i bundskatten blev den højeste marginalskat reduceret til 56,1 %. Samtidig blev indkomstgrænsen for topskat hævet fra kr. til kr. 2 I sammenspil medførte disse ændringer, at den tidligere mellemindkomstgruppe oplevede en reduktion i marginalskatten fra 62,8 % i 2009 til 40,9 % i Skattens effekt på sort arbejde skal komme fra et øget formelt arbejdsudbud pga. den lavere marginalskat. Således, at den enkelte skatteyder kompenserer de ekstra arbejdstimer på det formelle arbejdsmarked ved et lavere sort arbejdsudbud. BoligJobplanen blev fremsat som lovforslag den 19. maj 2011 og endelig vedtaget den 1. juni med effekt fra samme dag. Ordningen medførte et personligt ligningsmæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet på op til kroner. De selektive skattelettelser i BoligJobplanen blev således givet til hjemmeservice samt til vedligeholdelse og reparation af helårsboliger. Eksempler på tilskudsberettigede køb af hjemmeservice er vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, mens eksempler på tilskudsberettigede reparationer er maling og isolering af vægge samt udskiftning af tag. BoligJobplanens ligningsmæssige fradrag betød reelt, at prisen på hjælp og istandsættelse i hjemmet blev sænket, og effekten på sort arbejde skulle ske via en mere konkurrencedygtig formel pris. Årene fra 2009 til 2012 har altså budt på negativ og lav økonomisk vækst, mens der fra politisk hold har været to tiltag, skattereformen og BoligJobplanen, der begge bl.a. har haft til hensigt at reducere omfanget af sort arbejde. Som nævnt kan de følgende resultater ikke tolkes som kausale effekter, men begge de ovennævnte politiske reformer samt den økonomiske udvikling bør alligevel holdes in mente, når resultaterne læses
11 1.5 Sort arbejde i forhold til BNP Som i tidligere RFF-undersøgelser kan værdien af det sorte arbejde sættes i forhold til samfundets samlede produktion, BNP. Det sker ved at sammenligne de såkaldte udførte timer på det formelle arbejdsmarked med de tilsvarende udførte timer på det sorte arbejdsmarked. Omfanget af de udførte timer findes som produktet af beskæftigelsesfrekvensen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. tabel 2. Tabel 2 indeholder også oplysninger for survey indsamlet i forbindelse med tidligere projekter i forskningsenheden. Det sker for at få et overblik over de lange linjer i udviklingen tilbage til Man kan her bemærke, at der er et databrud i 2008 i forbindelse med introduktionen af en ny spørgsmålsformulering. Mod midten af 00 erne konstaterede forskningsenheden, at der var behov for at videreudvikle spørgsmålsformuleringen, og i løbet af 2008 og 2009 udviklede og afprøvede enheden en ny og mere detaljeret spørgsmålsformulering. For ikke at ødelægge sammenligneligheden over tid blev der i løbet af 2008 og 2009 parallelt gennemført survey med brug af begge spørgsmålsformuleringer, således at betydningen af den ændrede formulering kunne isoleres. Den ny måde at spørge til sort arbejde på adskiller sig især fra den gamle ved, at der spørges mere detaljeret og konkret til forskellige former for sort arbejde, og der spørges i flere omgange. De forskellige former for sort arbejde omfatter: a) kontant betalt sort arbejde, b) bytte- og vennetjenester, c) sort arbejde betalt med naturalier og d) sort salg. Hvor de interviewede tidligere blot én gang skulle sige ja eller nej til, om de havde udført sort arbejde i løbet af de seneste 12 måneder, skulle de med den nye formulering tage stilling til fire forskellige former for sort arbejde. 3 Generelt betød den nye spørgsmålsformulering et højere niveau for det sorte arbejdes omfang målt i forhold til BNP. Dette niveauløft baserede sig især på, at flere med den nye spørgsmålsformulering svarede bekræftende på, at de havde arbejdet sort i den særlige form, hvor det drejede sig om aftalte gentjenester. 4 3 For en mere detaljeret gennemgang: se Hvidtfeldt et al. (2010), p. 65 ff. 4 Ibid. p
12 Tabel 2 viser, at der for perioden med den gamle spørgsmålsformulering, dvs , er tale om en faldende tendens fra omkring 3,0 % i forhold til BNP til godt 2,2 %. Herefter vender vi os nu mere detaljeret mod de oplysninger i tabel 2, der er baseret på den nye spørgsmålsformulering, som er implementeret i årene fra og med 2008 til og med I og med at vi kan bruge data for 2008 baseret på den nye spørgsmålsformulering, har vi altså en pejling af situationen, før krisen for alvor brød ud. Kolonne 1 og 2 i tabel 2 viser hhv. beskæftigelsesfrekvensen samt længden af den gennemsnitlige arbejdsuge på det formelle arbejdsmarked. Tilsvarende tal for det sorte arbejdsmarked findes i hhv. kolonne 3 og 4. Kolonne 5 og 6 viser produktet af beskæftigelsesfrekvensen og den beskæftigelsesbetingede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for hhv. det formelle og det sorte arbejdsmarked. Endelig findes sort arbejde i procent af BNP i kolonne 7. Det fremgår, at værdien af sort arbejde relativt til formelt arbejde i det sidste år, før krisen for alvor brød ud, dvs. 2008, lå på 2,8 % i forhold til BNP. Derefter faldt værdien marginalt til 2,7 % i 2009, dvs. det første egentlige kriseår, for derefter at stige til 3,0 % i Stigningen blev dog brudt allerede i 2011, hvor der tværtimod var tale om et fald til 2,3 % i 2011 og yderligere et fald til 2,2 % i Bemærk, at aldersintervallet i tabel 2 i stil med tidligere beregninger fra RFF er sat til den erhvervsaktive alder år. Kolonne 6 viser, at udviklingen i værdien af sort arbejde, udtrykt ved den gennemsnitlige sorte arbejdsuge (kolonne 6), faldt fra 2008 til 2009 og at den derefter var stigende fra 2009 til 2010, hvorpå værdien faldt fra 2010 til 2011 og igen fra 2011 til Samtidig er den gennemsnitlige formelle arbejdstid (kolonne 5) faldet igennem hele perioden fra 26,7 timer per uge til 25,3. Stigningen i sort arbejde i procent af BNP fra 2009 til 2010 skyldes altså delvis en stigning i den gennemsnitlige sorte arbejdsuge (kolonne 6 række 1 til 2), men også et fald i den gennemsnitlige formelle arbejdsuge (kolonne 5, række 1 til 2). Fra kolonne 3 og 4 kan det yderligere ses, at den gennemsnitlige sorte arbejdsuge steg fra 2009 til 2010, fordi flere personer deltog i sort arbejde (kolonne 3), og at det opvejede det samtidige i fald i længden af den sorte arbejdsuge (kolonne 4). 12
13 Med andre ord var det den stigende deltagelsesfrekvens på det sorte arbejdsmarked, der drev stigningen i sort arbejde i procent af BNP fra 2009 til Ligeledes viser tabellen, at faldet i sort arbejde i procent af BNP fra 2010 til 2011 og 2012 både skyldes et fald i den gennemsnitlige sorte arbejdsuge for de personer, der arbejder sort. Dertil kommer også et fald i den sorte deltagelsesfrekvens, samtidig med et mindre fald i den gennemsnitlige formelle arbejdstid (kolonne 5) fra 2010 til Danskernes sorte arbejde fra 2009 til 2012 Tabel 3 viser den sorte deltagelsesfrekvens opgjort efter nogle udvalgte demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Som i tidligere undersøgelser ses det, at især mænd, personer i aldersgruppen år, og personer fra landet arbejder sort. Her er opdelingen efter befolkningstæthed gjort i stil med tidligere, hvor storbyer dækker over København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens provins indeholder byer med mellem og indbyggere, og land er byer med under indbyggere. Som ved tidligere undersøgelser fremgår det, at uddannelseslængde er negativt korreleret med den sorte deltagelsesfrekvens, således at andelen, der arbejder sort, bliver lavere og lavere, jo længere uddannelsen er. For uddannelsesretningen gælder det, at kategorien Produktion, håndværk og transport har den højeste frekvens i intervallet 31,5 til 37,0 set gennem perioden. Den næstsidste række i tabel 3 viser den sorte deltagelsesfrekvens for de fire år, hvor udviklingen er en stigning fra 23,3 % i 2009 til 25,8 % i 2010 efterfulgt af et fald til 23,9 % i 2011 og 22,0 % i Af opdelingen i aldersgrupper fremgår det, at særligt de unge (18-29-årige) hævede deres deltagelsesfrekvens, fra ca. 42 % i 2009 til ca. 52 % i 2010, hvorefter andelen faldt til ca. 41 % i Ligeledes gælder det, at deltagelsesfrekvensen i landdistrikterne steg fra ca. 26 % i 2009 til ca. 31 % i 2010, hvorefter den faldt til ca. 25 % i Med andre ord var det især de undergrupper, der har en relativt høj sort deltagelsesfrekvens, der gjorde udslaget for udviklingen fra 2009 til For uddannelseskategorierne er det særligt personer med en kort 13 13
14 videregående uddannelse, der oplever først en kraftig stigning i den sorte deltagelsesfrekvens fra 25,4 % i 2009 til 33,1 % i 2010, hvorefter frekvensen falder til 20,4 % i Opgørelsen efter uddannelsesemne viser, at den generelle stigning i deltagelsesfrekvensen fra 2009 til 2010 er trukket af flere uddannelsesgrupper, mens faldet fra 2010 til 2011 i høj grad skyldes et kraftigt fald hos respondenter med en uddannelse inden for Samfund, kontor og handel fra 15,8 % i 2009 til 7,5 % i Tabel 4 viser udviklingen i længden af den gennemsnitlige sorte arbejdsuge for de respondenter, der har svaret ja til at have arbejdet sort. Hver respondent, der har svaret ja til have udført sort arbejde, er således blevet bedt om at angive et timetal for deres gennemsnitlige sorte arbejdsuge. Fra 2009 til 2012 har der været et tydeligt fald i den gennemsnitlige sorte arbejdsuge, fra ca. 3 timer i 2009 til ca. 2 timer og 30 minutter i Både mænd og kvinder har skåret deres sorte arbejdsuge ned, mændene med ca. 30 minutter og kvinderne med ca. 45 minutter. Igennem hele perioden er det mændene, der arbejder flest sorte timer, og forskellen i arbejdstiden er steget fra 1 time i 2009 til 1 time og 15 minutter i Tabel 5 viser udviklingen i den gennemsnitlige reale timeløn udtrykt i kr. Tabellens to nederste rækker viser udviklingen i henholdsvis. gennemsnittet og udviklingen i medianen. Udviklingen i den gennemsnitlige sorte timeløn er ikke entydig, mens mediantimelønnen har været faldende fra 2009 til Den gennemsnitlige sorte timeløn i 2009 var 217 kr., 209 kr. i 2010, 216 kr. i 2011 og endelig 210 kr. i Den sorte mediantimeløn faldt fra 161 kr. i 2009 til 150 kr Årsagen til både at beregne gennemsnittet og medianen er, at gennemsnittet er følsomt overfor ekstremobservationer. Med andre ord kan udsving i den gennemsnitlige timeløn være forårsaget af enkelte meget store observationer, og derfor er udviklingen i gennemsnittet ikke altid retvisende for den mere generelle tendens. Tabellen viser da også, at udviklingen i mediantimelønnen er langt mere stabil end udviklingen i den gennemsnitlige timeløn. Med udgangspunkt i mediantimelønnen betyder det, at respondenterne i gennemsnit fik 10 kr. mindre for en times sort arbejde i 2012, end de gjorde i Tabel 6 angiver den sorte timeløn i de fire år opdelt på uddannelsesniveau og -retning. Ved sammenligningen af tabellens oplysninger er det valgt at 14
15 anvende medianlønnen, jf. argumentationen oven for, ligesom det er valgt at udelade felter, hvor der er mindre end 30 observationer. Vedrørende uddannelsesniveauet fremgår det, at respondenterne med erhvervsfaglige uddannelser gennem hele perioden ligger markant over respondenter, der alene har en grundskole- eller gymnasial uddannelse bag sig, og at denne forskel ser ud til at blive mere udtalt gennem perioden. Vedrørende uddannelsesretning genfindes denne tendens, idet respondenter med en uddannelse inden for produktion, håndværk & transport tilsvarende ligger markant over respondenter i kategorien ikke-erhvervsrettede. Også her ses i øvrigt et stigende sort løngab fra 2009 til I de tidligere publiceringer fra RFF er det sorte arbejde også blevet opgjort på forskellige kategorier, bestemt efter betalingsformen: Kontant betaling, betaling i form af gentjenester, betaling i form af naturalier og endelig salg af sorte varer. Det fremgår af tabel 7, at det er bemærkelsesværdigt, hvor ens frekvensen af de fire typer udvikler sig over tid. Først ser vi en stigning fra 2009 til 2010 efterfulgt af et fald i årene derefter. Særligt udtalt er faldet for betaling i naturalier, der halveres fra en frekvens på 3,4 % i 2010 til 1,7 % i Langt færre sorte aktiviteter bliver altså handlet af i en halv gris, en kasse fisk eller en flaske vin. Den dominerende kategori er som ved tidligere undersøgelser fra RFF betaling i form af gentjenester, men også her med en svagt faldende tendens. Tabel 8 formidler en oversigt over inden for hvilke brancher, det sorte arbejde falder. Man kan bemærke, at tabellen summer til 100 %, og at tabellens oplysninger dermed angiver den relative fordeling. Som ved tidligere undersøgelser ligger bygge og anlæg stabilt i toppen i 2012 med 29 % af det udførte sorte arbejde. Dernæst følger hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenesteydelser, der bl.a. omfatter babysitning. Set over tid er det interessant at bemærke, at de to brancher, BoligJobplanen rettede sig mod, dvs. bygge og anlæg samt rengøring, har en forbløffende stabil andel set over de fire år. Målt på den relative fordeling af det sorte arbejde, kan man altså ikke registrere en stærk effekt her, selvom det skal noteres, at det sorte arbejde samlet set faldt i forhold til det hvide over de fire år. 15
16 1.7 Konklusion Tendensen for omfanget af sort arbejde under krisen er et fald fra 2009 til Udtrykt ved sort arbejde i forhold til BNP er reduktionen fra 2,7 % i 2009 til 2,2 % i Også set i relation til det sidste år, før krisen brød ud, er der tale om et fald: fra 2,8 til 2,2 %. Den faldende tendens for sort arbejde under krisen ses i den gennemsnitlige sorte arbejdsuge, som er faldet fra ca. 3 timer til ca. 2½ time. Tilsvarende er den gennemsnitlige timeløn er reduceret med godt 20 kr. fra 193 kr. i 2009 til 172 kr. i Endelig bevægede den sorte deltagelsesfrekvens sig fra 23,3 % i 2009 over 25,8 % i 2010, hvorefter den faldt til 22 % i Perioden fra 2009 til 2012 indeholder flere mulige forklaringer på nedgangen i sort arbejde, både økonomiske såvel som politiske. Økonomisk set har vi oplevet en tid med lav, og endda negativ, realvækst i BNP og en stigende ledighed, og det virker ikke utænkeligt, at konjunkturerne på det formelle arbejdsmarked har indflydelse på det sorte arbejdsmarked. Politisk har vi haft to reformer, der begge potentielt kan have reduceret sort arbejde. Dels blev skatten på arbejde reduceret fra 2009 til 2010, dels sænkede BoligJobplanen prisen på en række ydelser som boligreparation og rengøring, der traditionelt er udbredte på det sorte marked. Effekten af de to politiske reformer er behandlet særskilt i RFF-udgivelsen Leth-Petersen og Skov Does the marginal tax rate affect activity in the informal sector? På baggrund af ovenstående notat af udviklingen på det sorte arbejdsmarked er det dog ikke muligt at adskille effekten fra de konkurrerende bidrag. Forholdene omkring det sorte arbejde og henholdsvis BoligJobplanen og de sænkede marginalskatter er belyst i et notat, der udsendes samtidig med dette. 16
17 17 Litteratur Hvidtfeldt, Camilla, Bent Jensen og Claus Larsen Danskerne og det sorte arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense. Leth-Petersen, Søren og Peer Ebbesen Skov Does the marginal tax rate affect activity in the informal sector?. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Odense. 17
18
19 Tabel 1: Interview resultat. Antal respondenter Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Med i bruttostikprøve Forskerbeskyttet, udvandret eller død Bortfald Manglende stikprøvevægte Interview Svarprocent (Interview ift. brutto stikprøve uden -forskerbsk., udvand., el. død) 0,65 0,78 0,83 0,89 Respondenter i alderen Nægter spørgsmål om sort arbejde Stikprøve til analyse brug Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 19
20 Tabel 2: Sort arbejde ift. BNP Beskæftigelsesfrekvensen Normal arbejdstid på det formelle, hvide arbejdsmarked Andel af de årige, der har lavet sort arbejde Gns. ugentlig sort arbejdsuge for dem, der har udført sort arbejde Gns. normal arbejdstid for hele befolkningen Gns. sort arbejdsuge for hele befolkningen Sort arbejdsuge ift. formel arbejdsuge "sort arbejde i procent af BNP" (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) År A B C D E = A x B F = C x D G = F / E ,76 36,1 0,21 3,97 27,55 0,84 3, ,76 35,9 0,28 2,88 27,14 0,80 2, ,76 35,6 0,28 2,33 27,13 0,65 2, ,76 35,7 0,23 3,34 27,30 0,77 2, ,78 35,5 0,19 3,32 27,67 0,64 2, ,77 35,7 0,14 4,21 27,51 0,58 2, ,78 35,4 0,18 2,98 27,56 0,53 1, ,75 35,0 0,17 3,48 26,38 0,59 2,2 Ny spørgsmåls formulering 2008/2009* 0,76 35,3 0,26 2,92 26,71 0,75 2, ,75 35,0 0,23 3,11 26,38 0,72 2, ,73 35,0 0,26 2,97 25,67 0,77 3, ,73 35,0 0,24 2,47 25,61 0,59 2, ,73 34,9 0,22 2,54 25,34 0,56 2,2 Note: *Tallene for 2008/2009 er ikke en del af det ny indsamlet datamateriale men dækker istedet over 7 omnibus undersøgelser, 5 fra 2008 og 2 fra de første måneder af Tallene er også fremlangt i Hvidtfeldt et al
21 Tabel 3: Sort frekvens opdelt på demografi og socioøkonomi. Procent Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Køn Mænd 30,7 34,0 31,7 29,6 Kvinder 16,0 17,5 16,1 14,6 Alder ,9 52,2 41,7 40, ,3 26,9 29,4 24, ,9 28,0 26,5 23, ,7 17,9 15,7 12, ,0 10,5 10,9 12,2 Befolkningstæthed Storbyer 23,5 20,6 21,1 19,1 Provins 20,9 24,4 21,0 20,5 Land 25,6 30,7 28,5 25,4 Uddannelsesniveau Grundskole & gymnasiel 20,4 23,8 20,7 20,2 Erhvervsfaglig 29,1 29,9 30,5 26,6 Kort videregående 25,4 33,1 24,2 20,4 Mellemlang videregående 21,8 24,5 20,1 20,5 Lang videregående 15,5 17,2 17,3 15,5 Uddannelsesretning Ikke-erhvervsrettede 20,7 24,0 21,2 20,6 Pædagogiske & humanistiske 14,1 20,3 14,7 18,0 Produktion, håndværk & transport 35,1 35,0 37,0 31,5 Samfund, kontor & handel 15,8 19,0 8,4 7,5 Naturvidenskab, sundhed & sikkerhed 18,4 13,7 15,7 13,6 Gennemsnit 23,3 25,8 23,9 22,0 Antal observationer Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 21
22 Tabel 4: Sort arbejdsuge opdelt på demografi og socioøkonomi Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Køn Alder Timer: minutter Timer: minutter Timer: minutter Timer: minutter Mænd 03:26 03:23 02:47 02:58 Kvinder 02:26 02:08 01:51 01: :22 04:55 04:12 03: :41 02:36 01:21 [01:35] :20 01:43 01:41 02: :29 01:26 01:39 [02:24] :17 02:18 02:26 02:16 Befolkningstæthed Storbyer 03:39 03:20 01:57 02:06 Provins 02:55 03:33 02:14 01:55 Land 02:54 02:22 02:49 03:12 Uddannelsesniveau Grundskole & Gymnasiel 03:09 02:19 02:56 02:00 Erhvervsfaglig 03:13 03:42 02:36 03:44 Kort videregående [03:17] [02:07] [01:49] [01:45] Mellemlang videregående 02:17 03:12 01:08 01:16 Lang videregående [03:34] [00:53] [02:05] [00:26] Uddannelsesretning Ikke erhvervsrettede 03:12 02:22 02:56 02:00 Pædagogiske & humanistiske [03:14] [01:01] [01:32] [01:06] Produktion, håndværk & transport 03:12 03:37 02:22 03:19 Samfund, kontor & handel [02:34] [02:37] [00:47] [02:19] Naturvidenskab, sundhed & sikkerhed [01:50] [01:27] [01:20] [00:46] Gennemsnit 03:06 02:58 02:28 02:32 Antal observationer Anm:[] angiver at beregningen bygger på mindre end 30 observationer. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 22
23 Tabel 5: Sort timeløn opdelt på køn, alder og befolkningstæthed kr. Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Køn Alder Mænd (gennemsnit) Mænd (median) Kvinder (gennemsnit) Kvinder (median) (gennemsnit) (median) (gennemsnit) [272] (median) [150] (gennemsnit) (median) (gennemsnit) [351] (median) [150] (gennemsnit) (median) Befolkningstæthed Storbyer (gennemsnit) [212] Storbyer (median) [125] Provins (gennemsnit) Provins (median) Land (gennemsnit) Land (median) Gennemsnit Median Antal observationer Anm: Timelønningerne er deflateret til 2012-kr. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 23
24 Tabel 6: Sort timeløn opdelt på uddannelse kr. Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Uddannelsesniveau Grundskole & Gymnasiel Gennemsnit Median Erhvervsfaglig Gennemsnit Median Kort videregående Gennemsnit [259] [259] [252] [463] Median [161] [158] [204] [200] Mellemlang videregående Gennemsnit [124] Median [100] Lang videregående Gennemsnit [267] [316] [483] [386] Median [215] [116] [102] [125] Uddannelsesretning Ikke erhvervsrettede Gennemsnit Median Pædagogiske & humanistiske Gennemsnit [219] [163] [224] [130] Median [134] [116] [102] [100] Produktion, håndværk & transport Gennemsnit Median Samfund, kontor & handel Gennemsnit [190] [302] [595] [127] Median [108] [158] [102] [100] Naturvidenskab, sundhed & sikkerhed Gennemsnit [229] [253] [238] [199] Median [108] [158] [204] [125] Gennemsnit Median Antal observationer Anm: Timelønningerne er deflateret til 2012-kr. [] angiver at beregningen bygger på mindre end 30 observationer. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 24
25 Tabel 7: Sort frevkens opdelt på type. Procent Typer af sort arbejde Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 3: 2012 Kontant betalt sort arbejde 7,2 7,7 7,4 7,1 Gentjenester 15,0 15,5 15,2 13,8 Sort arbejde betalt med naturalier 3,1 3,4 2,5 1,7 Sort salg 2,2 3,0 3,1 2,5 Antal observationer Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 25
26 Tabel 8: Sorte arbejdsopgaver fordelt på brancher. Procent Runde 1: 2009 Runde 2: 2010 Runde 3: 2011 Runde 4: 2012 Lanbrug, firskeri og råstofudvikling Fremstilling [2] [3] [3] [2] Bygge og anlæg Auto 5 5 [5] [3] Handel og reparation [1] [1] [2] [2] Hotel og restauration Transport og telekommunukation Finans- og forretningsservice, undtagen rengøring Rengøring [6] Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst [3] I alt (%) Anm: [] angiver at beregningen bygger på mindre end 10 observationer. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 26
27
28
Det sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereSort arbejde er steget fra 2016 til 2017
december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde
Læs mereFald i det sorte arbejde under krisen
Nyt fra Maj 2014 Fald i det sorte arbejde under krisen Sort arbejde fylder i dag mindre, end det gjorde i 2008, hvor den økonomiske krise satte ind. Det viser en analyse lavet på baggrund af interview
Læs mereSort arbejde i Tyskland
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereMarkant fald i efterspørgslen på sort arbejde
marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en
Læs mereDanskernes sorte arbejdsudbud 2014 Peer Ebbesen Skov
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 41 Danskernes sorte arbejdsudbud 2014 Peer Ebbesen Skov København 2016 Danskernes sorte arbejdsudbud 2014 Arbejdspapir 41 Udgivet af: Rockwool Fondens
Læs mereDanskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde
Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde Lars Højsgaard Andersen, Kristian Hedeager
Læs mereDe fleste danskere køber sort
Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDet sorte arbejde stagnerer
maj 2017 Nyt fra rff issn 2446-3086 Det sorte arbejde stagnerer R OCKWOOL Fondens Forskningsenhed har i mere end tre årtier nøje fulgt udviklingen i danskernes udbud af sort arbejde. I bogen Danskernes
Læs mereDANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen
DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet
Læs mereDanskernes sorte livsindkomst
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 31 Danskernes sorte livsindkomst Peer Ebbesen Skov Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Danskernes sorte livsindkomst Arbejdspapir 31 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs merePrisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen
Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på
Læs mereTeknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997
Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereSort arbejde er faldet
Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview
Læs mereTeknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998
Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017
24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mereIværksætteri i Danmark
8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereHjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen
Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereSort arbejde er på retur i Tyskland
Nyt fra Maj 213 Sort arbejde er på retur i Tyskland Omfanget af sort arbejde i Tyskland er mindre i forhold til tidligere. Det viser resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som via 14 interviewundersøgelser
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereAktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi
Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mere