2015 Rapport 2016 RAPPORT

Transkript

1 2015 Rapport 2016 RAPPORT VIA University College Læreruddannelsen i Nørre Nissum EVALUERING AF UNDERVISNINGEN Organisatorisk del Torben Roswall Pædagogisk leder

2 Indhold Undervisningskvalitet og undervisningsevaluering - et dokumentationsperspektiv... 3 Kvalitetskategorier... 3 Dokumentationsperspektiver... 3 Rapport Evaluering af undervisningen... 5 Grundlag... 5 Evaluerede moduler i studieåret Omfang... 5 Resultater Samleanalyse... 6 Anvendelse af resultaterne af de studerendes evaluering af undervisningen... 6 Fokusfelter i de studerendes evaluering af undervisningen... 6 Kondensering af resultaterne Undervisningsevaluering Udbytte af undervisningen kompetencemål og studieaktivitet Studie-, undervisnings- og arbejdsformers betydning Studieaktivitetsmodellen Den løbende evaluering af undervisningen Rammefaktorer...13 Sammenfatning...13 Organisatoriske opmærksomhedspunkter på baggrund af de studerendes evaluering af undervisningen...15 Uddannelsesformater (matrikel/net) i relation til evaluering af undervisningen...15 Svarmønstre...16 Appendiks: Evaluering af undervisningen Sammenligning: Matrikelbaseret/Netbaseret... 0 Side 2 af 18

3 Den eneste frihed der er af varig betydning, er intellektets frihed det vil sige en frihed til at iagttage og bedømme der udøves, for at virkeliggøre formål der i sig selv er noget værd. Dewey, J. (1974). Erfaring og Opdragelse. København: Ejlers Forlag (s. 70) Undervisningskvalitet og undervisningsevaluering - et dokumentationsperspektiv I en artikel i Norsk Pedagogisk Tidsskrift reflekterer Wittek & Habib (2012) over undervisningskvalitet som praksis, på baggrund af et empirisk studie af undervisningskvalitet og undervisningsevaluering i videregående uddannelser. Kvalitetskategorier I artiklen identificerer og definerer Wittek & Habib (2012) følgende fem kvalitetskategorier som betegnelser for kvalitet i undervisningen: 1. Kvalitet som det exceptionelle 2. Kvalitet som perfektion 3. Kvalitet som tilpasning til hensigt 4. Kvalitet som resultatopnåelse 5. Kvalitet som transformation På baggrund af en udredning af diskurser og implikationer knyttet til disse kvalitetskategorier konkluderer de følgende ud fra deres undersøgelse: Vi har ikke grunnlag for å ta stilling til hvorvidt kvalitetsbegrepet med sine konnotasjoner kan være skadelig for diskurser om utdanning generelt og undervisning spesielt, men med utgangspunkt i vår studie vil vi hevde at kvalitetsbegrepet brukt om undervisning kan bidra til tåkelegging og dernest forvirring, i hvert fall dersom man bruker begrepet med intensjon om at det representerer én kjernebetydning. Kvalitetsbegrepet er mangefasettert og betyr mye forskjellig for ulike folk i ulike stammer til ulike tider. Troen på at alt dette kan presses inn i én enkelt term kan tvinge oss til å operere i gråsoner [ ]. Tåkelegging kan være skadelig rett og slett fordi det hindrer oss i å se klart. (Wittek & Habib 2012:234) Dokumentationsperspektiver Wittek & Habib (2012) påpeger at det, på baggrund af kvalitetskategorierne, med henvisning til Harvey & Green (1993), er muligt at forstå undervisningsevalueringens dokumentationsperspektiv på fire forskellige måder: 1. Demonstration af en exceptionel fagkultur 2. Synliggørelse af procedurer, handle- og tænkemåder 3. Kvalificerende, professionsforberedende og samfundsrelevant 4. Kognitiv transformation hos de studerende Side 3 af 18

4 Set i lyset af artiklens empirisk forankrede pointer angående arbejdet med evaluering af undervisning og dokumentation af undervisningskvalitet, er det en delikat opgave at skulle uddrage den organisatoriske essens af evalueringen af undervisningens kvalitet ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum. Kondenseringen af undersøgelsen af de studerendes evaluering af undervisningen er derfor forsøgt foretaget i bevidstheden om mangfoldigheden af kvalitetskategorier og dokumentationsperspektiver der er indeholdt i evaluering af undervisning i de videregående uddannelser. REFERENCER Harvey, L. & Green, D. (1993). Defining Quality. Assessment and Evaluation in Higher Education 18(1), Wittek, L. & Habib, L. (2012). Undervisningskvalitet som praksis. I: Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 3, 2012 ( ). Oslo: Universitetsforlaget. Side 4 af 18

5 Rapport Evaluering af undervisningen RAPPORT Grundlag Nedenstående rapport er en sammenfatning af de studerendes survey-evaluering af undervisningen i en række udvalgte moduler fra studieåret Evaluerede moduler i studieåret December 2015 Juni 2016 DAiu DAiu MAiu MAiu PL3-15-mn DAi3-15-mn DAu3-15- mn MAiu MAiu BI1-15-mn HI1-15-mn ID NT1-15- mn KR1-15- mn SA1-15- mn TY1-15- mn PL1-15v-mn + Specialiseringsmoduler DAiu MAiu MAiu EN2 EN EN BI2 BK3 FK3 HI3 ID2 KR2 MU3 NT2 SA2 TY2 BAC1 PL PL PL PL PL PL Omfang Der er i studieåret evalueret 40 moduler fra henholdsvis Lærerens Grundfaglighed, Undervisningsfag og Bachelorforløb. Dette omfang er markant større end VIA s Processtandard for Undervisningsevaluering foreskriver. Imidlertid er det vurderingen ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum, at det er formålstjenligt at evaluere implementeringen af den nye læreruddannelse tæt. Dette er begrundet i den uddannelsesdidaktiske forandring uddannelsen har undergået ved overgangen til en moduliseret, kompetencemålsstyret uddannelsesstruktur. Side 5 af 18

6 De første tre studieårs evalueringer af undervisningen bekræfter, at netop den summative undervisningsevaluering kan medvirke til at udpege organisatorisk udfordrende aspekter af den nye uddannelsestænkning, således som de manifesterer sig i den nye rammesætning af undervisningen (modulisering og kompetencemålsstyring). Resultater Samleanalyse Resultaterne af evalueringerne af det enkelte modul foreligger særskilt og der er desuden foretaget en samkørsel af evalueringerne af de 40 moduler en såkaldt samleanalyse. Anvendelse af resultaterne af de studerendes evaluering af undervisningen Evalueringsresultaterne fra de enkelte moduler tilgår underviser og studerende på det enkelte modul. Evalueringsresultaterne fra de enkelte moduler er desuden blevet gennemgået af uddannelseslederen og pædagogisk leder. På baggrund af gennemgangen er der efterfølgende blevet bedt om didaktiske samtaler med enkelte undervisere, med henblik på en drøftelse af de uddannelsesdidaktiske udfordringer som svarmønstre i evalueringen indikerer samt hvilke organisatoriske og didaktiske initiativer der eventuelt kan/bør iværksættes på den baggrund. Fokusfelter i de studerendes evaluering af undervisningen Proceduren for evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum er udarbejdet på baggrund af VIA s processtandard for evaluering af undervisning i højskolen Pædagogik & Samfund. Fokusfelterne er fastlagt på baggrund af Procedure for evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum [SBSYS nr. U ]: 1. Udbytte af undervisningen kompetencemål og studieaktivitet 2. Studie-, undervisnings- og arbejdsformers betydning 3. Studieaktivitetsmodellen 4. Den løbende evaluering af undervisningen 5. Rammefaktorer De studerende har fået præsenteret begrundelsen for og invitationen til deres bidrag til den samlede evaluering af undervisningen i form af teksten på nedenstående velkomstskærm i SurveyXact-undersøgelsen. Side 6 af 18

7 Velkomstskærm SurveyXact Undervisningsevaluering 2016 LIN Kondensering af resultaterne Undervisningsevaluering 2016 I nedenstående kondensering af resultaterne af den organisatorisk initierede evaluering af undervisningen er der inden for hvert af undersøgelsens fokusfelter foretaget en kondensering af de centrale evalueringsresultater. Kondenseringen er opbygget på følgende måde: En kort opsummering, fortolkning og pointering af svarfrekvensen fra det pågældende spørgsmål i spørgeskemaet. Tallet i parentes (XX %) angiver foregående studieårs samleanalyseresultat. Skematisk gengivelse af svarfordelingsfrekvensen fra undersøgelsen 1. Udbytte af undervisningen kompetencemål og studieaktivitet En central dimension af undervisningen i uddannelsernes moduler er, at den samlet set skal støtte og befordre de studerendes kompetenceudvikling. De studerendes vurdering af denne dimension af undervisningen er overvejende positiv. Det er således værd at bemærke, at 95 % (96 %) af de studerende finder at undervisningen i nogen grad, i høj grad eller meget høj grad har opfyldt denne funktion: Side 7 af 18

8 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? Endvidere vurderer de studerende at undervisningen har fungeret didaktisk godt i henseende til at støtte deres videns- og færdighedstilegnelse i modulerne. 88 % (88 %) af de studerende finder at undervisningen i henseende til at støtte deres videns- og færdighedstilegnelse har fungeret tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende: 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? Dels affødt af studieaktivitetsmodellens rammesætning af studieaktiviteterne og dels grundet de uddannelsesdidaktiske pointer i de studerendes undersøgende og videnproducerende studieformer, understreges betydningen af undervisernes rolle som vejledere. De studerende oplever overvejende denne vejledningsdimension af undervisernes rolle som velfungerende. Således oplever 82 % (89 %) af de studerende den modtagne vejledning som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende: 1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen? Side 8 af 18

9 Desuden vurderer 90 % (94 %) af de studerende, at undervisningen i modulerne i nogen grad, høj grad eller meget høj grad har givet dem mulighed for at erhverve kompetencer som kvalificerer deres fremtidige varetagelse af lærerens praksis i skolen: 1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? De studerendes studieaktivitet er en central indikator i forhold til undervisningens didaktiske kvalitet i relation til udnyttelsen af studieaktivitetsmodellens studieformer og -rum. Derfor er det vigtigt at de studerende vurderer deres egen studieindsats i forhold til de studieaktiviteter som underviserne introducerer og rammesætter i tilknytning til undervisningen i modulerne. 91 % (89 %) af de studerende betegner deres egen studieindsats som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, hvilket indikerer at de studerende i vidt omfang oplever studieaktiviteterne som relevante og motiverende. 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? 2. Studie-, undervisnings- og arbejdsformers betydning Studieaktiviteterne er en central indikator for undervisningens didaktiske kvalitet i relation til de studerendes muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer. Forskning i voksnes læring og i læreruddannelse påpeger, at en oplevelse af variation i studie- og arbejdsformer er vigtig i såvel et voksenlærings- som et professionsperspektiv, da undervisningen i uddannelsen har en eksemplarisk funktion i forhold til professionens praksis. Derfor er det vigtigt at de studerende deltager i en bred vifte studieaktiviteter som underviserne introducerer og rammesætter i tilknytning til undervisningen i modulerne. Side 9 af 18

10 De studerendes evaluering af undervisningen viser, at de møder en bred vifte af studieaktiviteter og -arbejdsformer i uddannelsen: 2.1 Hvilke arbejdsformer har du mødt i undervisningen i modulet? 3. Studieaktivitetsmodellen Anvendelsen af studieaktivitetsmodellen er et nyt indsatsområde i uddannelsen. Fra vore studiesamtaler med de studerende møder vi ofte udsagn der indikerer, at de studerende er bevidste om studiets sammensatte struktur, hvad angår viften af studieaktiviteter og de studieforpligtelser de afføder. Samtidigt tilkendegiver de, at de oplever studieaktivitetsmodellen som tilsyneladende mere betydningsfuld for undervisernes tænkning og forståelse end for deres egen. De studerendes svar indikerer, at studieaktivitetsmodellen italesættes og anvendes konstruktivt men at det forgår med variationer fra modul til modul. 65 % (71 %) af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret strukturerende i forhold til krav og forventninger til deltagelse i studieaktiviteterne (3.1). 61 % (70 %) af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har været inddraget som grundlag for dialogen med underviserne om tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne i modulet (3.2): Side 10 af 18

11 3.1 Har studieaktivitetsmodellen fungeret som en strukturerende og organiserende model i modulet, i forhold til krav og forventninger til dig som studerende? 3.2 Har studieaktivitetsmodellen været inddraget som grundlag for dialogen med underviserne om tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne i modulet? 4. Den løbende evaluering af undervisningen Da læreruddannelsen er en kompetencemålsstyret uddannelse, er det nødvendigt at gøre sig uddannelsesdidaktiske overvejelser over relevansen af de evalueringsformer der anvendes i modulerne, som grundlag for bedømmelsen gennemført/ikke gennemført. I modulbeskrivelserne figurerer der en bred vifte af evalueringsformer, som i relation til det enkelte moduls videns- og færdighedsmål skønnes velegnede. De mest fremherskende evalueringsformer er tydeligvis feedback, i mundtlig eller skriftlig form på mundtlige og skriftlige fremlæggelser. Side 11 af 18

12 4.1 Hvilke evalueringsformer er indgået i evalueringen af udbyttet af dine studieaktiviteter? Forskningen peger på, at løbende/formativ evaluering herunder den løbende feedback på faglige studieprodukter er af stor betydning for de studerendes muligheder for at kunne orientere sig i deres studieforløb i forhold til deres proces frem mod opfyldelsen af modulernes kompetencemål. 84 % (86 %) af de studerende tilkendegiver da også, at de oplever at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan bruge evalueringerne i deres videre studie (4.3). Samtidigt tilkendegiver 78 % (84 %) af de studerende at evalueringen i modulet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til en afklaring af, hvorvidt den studerende opfyldte kompetencemålene for modulet (4.5). Fordelingen i svarmønstret med en klar overvægt af I nogen grad indikerer, at feedback og anden løbende/formativ evaluering med fordel eksplicit kan knyttes til graden af opfyldelse af kompetencemål/videns- og færdighedsmål i modulet: 4.3 Kan du bruge resultaterne af de evalueringer der er foretaget i modulet, i dit videre studie? Side 12 af 18

13 4.5 Oplever du, at evalueringen i modulet har bidraget til en afklaring af, hvorvidt du opfyldte kompetencemålene for modulet? 5. Rammefaktorer I forhold til at støtte transparens og sammenhæng i studieforløbene i de enkelte moduler, er studieplanen en væsentlig rammefaktor. Den udarbejdes af underviseren i modulet, i dialog med de studerende. 86 % (86 %) af de studerende tilkendegiver, at studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet. Fordelingen i svarmønstret indikerer, at studieplansformatet i nogle moduler med fordel kunne udvikles i retning af større tydelighed og anvendelighed. Især er det vigtigt at studieplanen som minimum dækker et semester fremad og at der sker en løbende opdatering af studieplanen i lyset af den løbende evaluering af studieforløb og -aktiviteter, foretaget af de studerende og underviser i fællesskab: 5.1 Studieplanen har til formål at beskrive indholdet, studieaktiviteterne og evalueringen i modulet. Har du oplevet, studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet? Sammenfatning De studerendes evaluering af undervisningen ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum indikerer en generelt en høj grad af tilfredshed med undervisningens kvalitet: Undervisning 95 % (96 %) af de studerende oplever generelt undervisningen som støttende og befordrende for de studerendes opfyldelse af modulernes kompetencemål Side 13 af 18

14 88 % (88 %) af de studerende oplever generelt undervisningen som støttende for de deres videns- og færdighedstilegnelse i modulerne Vejledning 82 % (89 %) af de studerende betegner vejledningsdimensionen af undervisernes rolle med henblik på at facilitere deres undersøgende og videnproducerende studieaktiviteter - som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Desuden vurderer 90 % (94 %) af de studerende, at undervisningen i modulerne i nogen grad, høj grad eller meget høj grad har givet dem mulighed for at erhverve kompetencer som kvalificerer deres fremtidige varetagelse af lærerens praksis i skolen De studerendes arbejdsindsats 91 % (89 %) af de studerende betegner deres egen studieindsats som tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende, hvilket indikerer at de studerende i vidt omfang oplever studieaktiviteterne som professionsrelevante og motiverende Studieaktiviteter/arbejdsformer De studerendes evaluering af undervisningen viser, at de møder en bred vifte af studieaktiviteter og arbejdsformer i modulerne Studieaktivitetsmodellen 65 % (71 %) af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret strukturerende i forhold til krav og forventninger til deltagelse i studieaktiviteterne 61 % (70 %) af de studerende tilkendegiver, at studieaktivitetsmodellen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har været inddraget som grundlag for dialogen med underviserne om tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne i modulet Formativ evaluering/feedback De studerende tilkendegiver at de i vidt omfang modtager feedback i forbindelse med evalueringen af deres studieprodukter, -opgaver og fremlæggelser. De mest fremherskende evalueringsformer er tydeligvis feedback, i mundtlig eller skriftlig form på mundtlige og skriftlige fremlæggelser. 84 % (86 %) af de studerende tilkendegiver da også, at de oplever at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan bruge evalueringerne i deres videre studie. Samtidigt tilkendegiver 78 % (84 %) af de studerende at evalueringen i modulet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til en afklaring af, hvorvidt den studerende opfyldte kompetencemålene for modulet. Studieplanen 86 % (86 %) af de studerende tilkendegiver, at studieplanens indholdsbeskrivelse, krav og mål i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fungeret som en tydelig og anvendelig ramme for studiet af modulet. Side 14 af 18

15 Organisatoriske opmærksomhedspunkter på baggrund af de studerendes evaluering af undervisningen 1) Vejledning og formativ evaluering/feedback Dels affødt af studieaktivitetsmodellens rammesætning af studieaktiviteterne og dels grundet de uddannelsesdidaktiske pointer i de studerendes undersøgende og videnproducerende studieformer, understreges betydningen af undervisernes rolle som vejledere. I LU-2013 er behovet for vejledning skærpet, dels affødt af moduliseringen og de afledte krav til studieprodukter som kriterium for modulgennemførelse, dels grundet de øgede krav i forbindelse med bachelorprojektet. Svarmønstret, som betegner et fald i vurderingen af vejledningsdimensionen af underviserrelationen (89 % 82 %), indikerer et behov for et særligt fokus på opgavefaglig vejledning i uddannelsen et kompetenceudviklingsbehov underviserne også selv har udtrykt. HANDLING: Opgavefaglig vejledning er temaet på undervisermødet i november Desuden udarbejdes efterfølgende et rammenotat om overordnede procedurer, relation og forventninger i forbindelse med opgavefaglig vejledning ved uddannelsesenheden. 2) Formativ evaluering/feedback Fordelingen i svarmønstret med en klar overvægt af I nogen grad indikerer, at feedback og anden løbende/formativ evaluering med fordel eksplicit kan knyttes tættere til den studerendes grad af opfyldelse af kompetencemål/videns- og færdighedsmål i modulet. HANDLING: Behovet for eksplicitering af sammenhængen mellem formativ evaluering/feedback og de studerendes opfyldelse af modulernes/fagenes kompetencemål pointeres i den pædagogiske leders gennemgang af undervisningsevalueringens hovedresultater, august ) Studieplanen Fordelingen i svarmønstret med 45 % (48 %) der svarer I nogen grad eller dårligere indikerer, at studieplansformatet i nogle moduler skal udvikles i retning af større tydelighed og anvendelighed. HANDLING: Behovet for dialog med de studerende om informationsniveau, struktur, detaljeringsgrad og anvendelighed i undervisernes konkrete studieplansformat pointeres i den pædagogiske leders gennemgang af undervisningsevalueringens hovedresultater med underviserne, august Uddannelseslederen og den pædagogiske leder drøfter desuden konkrete studieplansformater med et udsnit af underviserne. Uddannelsesformater (matrikel/net) i relation til evaluering af undervisningen Nedenfor er foretaget en synoptisk opstilling af de henholdsvis de matrikelstuderendes og de netstuderendes evaluering af undervisningen. Eksemplet er repræsentativt for svarmønstrene hos de studerende der er studerer inden for rammerne af de to studieformater. Side 15 af 18

16 Svarmønstre Kendetegnende for svarmønstrene er, at de netstuderende i forhold til de matrikelstuderende - vurderer studieudbyttet som værende højere vurderer studiestøtten og vejledningsudbyttet som højere vurderer deres egen studieindsats lige så høj som eller højere end de matrikelstuderendes Side 16 af 18

17 Appendiks: Evaluering af undervisningen Sammenligning: Matrikelbaseret/Netbaseret Matrikelbaseret Pl Udbytte af undervisningen 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? Netbaseret Pl Udbytte af undervisningen 1.1 Vurderer du, at undervisningen i modulerne har været befordrende for udviklingen af dine kompetencer i relation til modulernes kompetencemål? 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? 1.2 Undervisningen skal støtte den studerendes videns- og færdighedstilegnelse og dermed den studerendes opfyldelse af modulets/fagets kompetencemål. I dette perspektiv: Hvorledes har undervisningen efter din vurdering fungeret? 1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen? 1.3 I forbindelse med undervisningen fungerer underviserne også som vejledere i forbindelse med gruppearbejde, projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Hvorledes har du oplevet dette aspekt af undervisningen? Side 0 af 18

18 1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? 1.4 I hvor høj grad vurderer du, at undervisningen i modulet har givet dig mulighed for at erhverve kompetencer, som kvalificerer din varetagelse af lærerens praksis i skolen? 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? 1.5 Hvordan vil du vurdere din egen studieindsats i tilknytning til undervisningen i modulet? Side 1 af 18