Kapitel 3: Lundbeck Lundbecks profil... 20

Transkript

1 Kapitel 1: Problemstilling Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsning Kapitelgennemgang... 6 Kapitel 2: Metode Videnskabsteoretisk ramme Valg af case Kritik af case Valg af empiri Metodiske overvejelser angående medieindholdsanalysen Kritik af medieindholdsanalysen Metodiske overvejelser omkring interview Valg af teori Winnie Johansen og Finn Frandsen Timothy W. Coombs Kapitel 3: Lundbeck Lundbecks profil Kapitel 4: Kriser og krisestyring Kriser i et udviklingsperspektiv Definition af kriser Krisetyper Krisestyring Sammenfatning Kapitel 5: Teori Faseopdeling Før Signaldetektion Forebyggelse Forberedelse Under Erkendelse Begrænsning Efter Sammenfatning

2 Kapitel 6: Interviewfremlæggelse Anders Schroll Hovedpunkter fra interview Supplement til Schroll Sammenfatning Dag Holmstad Hovedpunkter fra interview Sammenfatning Kapitel 7: Medieindholdsanalyse Tiden op til krisen Krisen Tidslinje Dag-for-dag beskrivelse af Lundbeck-sagen Kapitel 8: Analyse Analyse, første del Før Under Efter Analyse, anden del Skyldig Uskyldig Kapitel 9: Konklusion Kapitel 10: Perspektivering Litteraturliste

3 Kapitel 1: Problemstilling 1.1. Indledning I sensommeren 2003 udløste en anklage, pålydende at medicinalvirksomheden Lundbeck skulle have begået industrispionage, en meget intensiv mediestorm, som varede flere måneder (jf. Graf 3, s. 47) og satte Lundbeck under stort pres. Efter de første artikler blev bragt i Jyllands-Posten den 9. august 2003 rullede bølgen, og de danske avisers erhvervs-, politik-, og debatsider bragte dagligt artikler med oplysninger, subtile anklager og kritiske vinkler på Lundbecks tilsyneladende amoralske handling. Havde Lundbeck hyret en fransk privatdetektiv til at stjæle dokumenter fra deres tyske konkurrent Alfred E. Tiefenbacher? Journalisterne stillede spørgsmålstegn ved den danske medicinalkoncern, ledelsen samt dennes kompetence og etiske moral. I dette projekt vil vi se på, hvordan Lundbeck kommunikativt håndterede disse beskyldninger og hvordan samspillet - eller modspillet om man vil - mellem Lundbeck og den danske presse kan karakteriseres Problemfelt Erhvervsnyheder er i de seneste årtier blevet en vigtig faktor i virksomhedernes omgivelser og en vigtig del af den offentlige opinionsdannelse (Langer & Kjær i Frankler 2004: 29). Man kan hævde, at der er sket en institutionalisering af erhvervsnyhederne, forstået på den måde at medierne i højere grad end tidligere, opleves som en given del af virksomhedens eksistensvilkår noget man er nødt til at tage hensyn til samtidig med at erhvervspressen er blevet mere autonom og styret af egne relevanskriterier frem for virksomhedernes. Resultatet heraf kan siges at være fremkomsten af en mere konfliktorienteret erhvervspresse end tidligere set (Ibid.: 29). Ikke desto mindre er der stadig mange virksomheder der negligerer vigtigheden af at have et krisestyringsteam (Frandsen & Johansen 2004: 152). Derfor er der stadig et behov for at svare på spørgsmålet hvorfor er det vigtigt med krisestyring?. Timothy Coombs svarer på dette spørgsmål ved at angive, at virksomheder i dag har mere at miste end tidligere (Coombs 2007: 7). En krise kan koste virksomheder dyrt. De kan betyde store finansielle tab og virksomheden kan gå konkurs. 3

4 Informationsteknologien betyder, at historier om virksomheders kriser spredes hurtigt og når ud til mange flere mennesker end tidligere (Walker, s. 2) 1, hvilket skaber et altafgørende behov for, at virksomheden begrænser krisernes udvikling og dermed de mulige negative konsekvenser igennem en god krisestyring. Men hvad er det egentlig der definerer og determinerer en krise? Mennesker har forskellige opfattelser af, hvornår en sag udvikler sig til at være udtryk for en krise, og samtidig er kriser specifikke og forekommer sjældent som entydige fænomener (Coombs 2007: 103). Ikke desto mindre, er det alligevel muligt, at opstille nogle retningslinjer og udtænke strategier, der kan være med til at nedtone krisen, dens udvikling og konsekvenser. Virksomheder i medicinalbranchen er specielt i farezonen for, at blive ramt af kriser af en betydelig størrelse. Det skyldes, at der ligger nogle helt tydelige etiske problemstillinger og paradokser i, at virksomheder i denne branche tjener (mange) penge på at producere medicin til syge mennesker. Det er netop den slags problemstillinger der vedrører Danmarks næststørste medicinalvirksomhed Lundbeck. Da de i august måned 2003 blev beskyldt for industrispionage stod de derfor overfor én af deres hidtil største kriser, som viste sig ikke at stoppe ved blot denne ene anklage. Yderligere blev deres daværende administrerende direktør Erik Sprunk-Jansen, personligt rodet ind i mediestormen og krisen betød endda, at han forlod sin direktørstilling før tid (Bilag 4, s. 6). Vi vil gerne se på denne krises udvikling og Lundbecks kommunikative håndtering af sagen. Hvilken form for krisestyring anvendte de i forhold til Coombs teori om god krisestyring? Disse overvejelser og betragtninger fører til følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering På hvilken måde kan Coombs teori medvirke til at belyse Lundbecks krisestyring under beskyldningerne om industrispionage i 2003? Og hvordan kan spørgsmålet om Lundbecks skyld eller uskyld, ændre vurderingen af Lundbecks krisestyring? 1 Som det også fremgår af litteraturlisten, oplyses der ikke udgivelsesårstal i dette essay. 4

5 Uddybning af problemformulering Som ovenstående problemfelt og problemformulering udtrykker, ønsker vi at analysere Lundbecks håndtering af krisen fra 2003 i forhold til Coombs teori om krisestyring. Vi vil starte med at konkretisere vores definition af kriser og krisestyring, samt kort beskrive samfundsudviklingen i forhold til antallet af kriser og synet på disse. Vi mener desuden, at det er vigtigt kort at introducere Lundbeck som virksomhed samt dens historie, for at give et indblik i, hvilken slags virksomhed vi har med at gøre, for dermed at øge forståelsen af den meget komplekse krise. For at kunne analysere krisen og Lundbecks håndtering af denne, er det dermed nødvendigt for os at kortlægge krisen og dens forløb. Dette har vi valgt at gøre gennem en medieindholdsanalyse (jf. afsnit ). Vi har valgt at supplere vores medieindholdsanalyse med to interviews, med henholdsvis Lundbecks kommunikationschef Anders Schroll samt tidligere journalist på Jyllands- Posten og nu kommunikationschef i LEO Pharma, Dag Holmstad. Ovenstående vil anvendes til en analyse og diskussion af Lundbecks håndtering af krisen i forhold til Coombs teori samt aspektet om hvorvidt de var skyldige eller uskyldige Afgrænsning Vi afgrænser os fra i nærværende projekt at inddrage tv- og radio materiale om Lundbeck krisen i vores medieindholdsanalyse. Indsamling og analyse af tv- og radio materiale ville blive for omfattende og vi har derfor valgt et fokus på de skrevne medier. Vi kunne også have valgt at se på flere af Lundbecks kriser og på hvordan deres krisehåndtering eventuelt over tid har ændret sig. Dette kunne have været relevant i forhold til, om Lundbecks håndtering af denne krise fra 2003 afviger fra deres tidligere måder at håndtere sager på, som stiller dem i et kritisk lys. Vi inddrager kort i vores medieindholdsanalyse det fokus, der var på Lundbeck op til krisen i 2003 på grund af patentudløbet på Cipramil, men afgrænser os fra at gå længere tilbage, da dette ville blive for omfattende. Som også angivet i problemfeltet, er vi opmærksomme på Erik Sprunk-Jansens rolle i krisen. Vi kunne have valgt et yderligere fokus på Sprunk-Jansen og hans person og 5

6 ledelsesmetoder igennem hans karriere. Dette ville dog bringe os alt for langt væk fra vores case og blive meget mere personorienteret end vi ønsker. Derfor vælger vi at fokusere på Sprunk-Jansens håndtering af krisen i 2003, og ser bort fra tidligere sager, hvor han har været i søgelyset. Vi afgrænser os fra at behandle udenlandske medier. Det kunne have været interessant, da der muligvis har været skrevet noget i tysk presse om sagen, men denne søgeproces har vi afskåret os fra da den ville være for omfattende. Et eller flere interviews med interessenterne kunne have været interessant i og med Coombs nævner disse, som den vigtigste faktor til at determinere, hvornår en krise er en krise samt at det kunne have belyst en anden og vigtig vinkel på Lundbecks håndtering af krisen. Vi afgrænser os også fra en dybereliggende analyse af de samfundsforandringer, som har indvirkning på kriser og virksomheder Kapitelgennemgang Kapitel 1 har udlagt projektets problemstilling samt via uddybningen forklaret, hvordan vi vil besvare denne. Det er desuden blevet gjort klart, hvad vi i nærværende projekt har afgrænset os fra. Kapitel 2 beskriver projektets metode. Her fremlægger vi vores valg af teoretikere; Timothy W. Coombs og Winnie Johansen & Finn Frandsen, samt kritik af disse. Vi præsenterer desuden den valgte empiri, herunder vores medieindholdsanalyse og udformningen af denne samt begrundelsen for valg af interviewpersoner. Dette kapitel skal ses som et indblik i de tanker, vi har gjort os omkring udformningen af projektet og de metodiske problematikker, vi undervejs er stødt på. Samtidig er det en indsigt i vores videnskabsteoretiske standpunkt, der netop siger noget om, hvordan vi anskuer problemstillingen, og hvorfor vi arbejder som vi gør. Kapitel 3 fremlægger en kort præsentation af virksomheden Lundbeck og dennes profil. Dette skal ses som en kontekstualisering af krisens udgangspunkt, og optakt til det følgende kapitel. Kapitel 4 skal indføre læser i vores definition af kriser samt hvad vi forbinder med krisestyring. Her præsenteres også en kort beskrivelse af samfundsudviklingen og dens betydning for synet påog omfanget af kriser. 6

7 Kapitel 5 præsenterer Timothy Coombs teori om krisestyring. Dette kapitel skal bidrage til en indsigt i de teoretiske værktøjer, vi i analysen tager i brug for at behandle vores problemstilling. Kapitel 6 fremlægger de to interviews. Her gives en kort introduktion til interviewpersonerne samt hovedpunkterne i deres udtalelser. Interviewene i deres fulde længde samt de medfølgende interviewguides vedlægges i bilag. Kapitel 7 beskriver tiden- og Lundbecks omstændigheder op til krisens udbrud, ud fra medieindholdsanalysen, hvilket også danner baggrund for udlægningen af krisens forløb fra dagfor-dag. Denne udlægning indledes med en tidslinie over hele forløbet før, under og efter. Medieindholdsanalysen i dens fulde længde vedlægges som bilag på cd-rom. Kapitel 8 er vores analyse af krisen og Lundbecks håndtering i forhold til Coombs teori om krisestyring. Her vil vi også inddrage de skyldsaspektet præsenteret i problemformulering, og søge at analysere os frem til, hvorvidt perspektivet på god krisestyring ændrer sig, ved inddragelse af dette. Kapitel 9 udgør projektets konklusion, og samler op på analysernes resultater, for derved at konkludere og besvare vores problemformulering. Kapitel 10 udgør vores perspektivering. Her vil vi reflektere over andre mulige drejninger dette projekt kunne have taget, samt interessante problemstillinger vi i løbet af projektet er blevet opmærksomme på. 7

8 Kapitel 2: Metode I dette kapitel vil vi fremlægge projektets videnskabsteori og grundlæggende metode. Vi vil starte med at præsentere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er den socialkonstruktivistiske retning samt hvordan denne tilgang spiller sammen med Coombs forståelse af kriser. Vi vil argumentere for de valg vi metodemæssigt har foretaget i projektarbejdet herunder valg af teori, empiri samt gyldigheden og reliabiliteten af de valg, der løbende er truffet på den metodiske side. Kapitlet skal medvirke til at skabe et overblik over selve projektets udformning og dets ontologiske udgangspunkt Videnskabsteoretisk ramme I dette afsnit vil vi gerne udlægge en videnskabsteoretisk diskussion, om hvilken tilgang der i dette projekt foreligger til kriser og styring heraf, samt hvordan kommunikation og sprog opfattes. Vi tager i nærværende projekt udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk anskuelse af verden og dermed også en socialkonstruktivistisk forståelse og udformning af dette projekts vidensgrundlag, teoriapparat og problemstilling. Udover at være afgørende for, hvordan man bestemmer arten af en krise, er videnskabsteorien også afgørende for, hvordan en teori om krisekommunikation skal udformes (Johansen og Frandsen 2007: 104). Med socialkonstruktivisme forstås grundlæggende, at virkeligheden bliver til i form af vores erkendelse af den virkeligheden konstrueres i kraft af og i samspil med de mennesker som erkender den. Derfor skal samfundet også forstås som værende blevet til gennem historiske og sociale processer, og ikke som et fænomen der er evigt og uforanderligt (Rasborg 2004: 349). Denne foranderlighed ses også i Coombs Situational Crisis Communication Theory (SCCT, Frandsen og Johansen 2003: 236). Her arbejder Coombs med den opfattelse, at enhver krisestyring bør tage udgangspunkt i den pågældende kontekst. Enhver krisesituation bør kontekstualiseres, forstås og håndteres ud fra den pågældende situation og de gældende omstændigheder. Heri ligger en forståelse af omstændighederne som foranderlige og Coombs kan hermed ses som socialkonstruktivist. Sproget er også et vigtigt element i socialkonstruktivismen idet sproget ses som en form for social handling. Dvs. det at sige noget, er det samme som at gøre noget, og derved bliver sproget afgørende og konstituerende for virkeligheden. Sproget kan altså karakteriseres ved talehandlinger 8

9 (Rasborg 2004: 351). Denne vægtning hænger igen sammen med, at fortolkningen og omstændighederne er i fokus hos Coombs, som dermed også giver sproget, og de begreber der anvendes til at beskrive fænomenerne, relevans. Johansen og Frandsen skelner mellem en substantialistisk og socialkonstruktivistisk tilgang til kriser. Den substantialistiske tilgang henviser til, at en krise altid kan defineres og identificeres ud fra nogle objektive kendetegn, og dermed vil de samme strategier for krisekommunikation kunne anvendes på alle kriser. En socialkonstruktivistisk tilgang siger derimod, at kriser ikke er et objektivt fænomen (Johansen og Frandsen, 2007: 104). Vi anskuer kriser, som det også fremgår af ovenstående, ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, som helt i tråd med Coombs, anerkender at kriser er forskellige og derfor anvendes forskellige strategier til forskellige kriser. Denne bestemte fortolkning, som er årsag til hvordan og hvorvidt man handler, kan også udtrykkes på en anden måde: En socialt konstrueret betydning eller mening, der tilskrives en begivenhed eller situation, og som ikke alene afhænger af mængden og arten af de informationer, man har eller får, og om man befinder sig uden for eller inden for virksomheden, men også af det enkelte menneskes forventningshorisont eller fortolkningsfællesskab. (Johansen og Frandsen 2007: 105). I denne sammenhæng præsenterer Coombs begrebet frame. Dvs. den måde hvorpå et problem præsenteres og tilskrives en bestemt betydning. En frame påvirker fortolkningerne af problemet ved at fremhæve visse træk og udviske eller maskere andre træk (Coombs 2007: 105 og Johansen og Frandsen 2007: 103). Slutningen er også her, at kriser, i dette projekts tilgang, har status som fortolkende fænomener og er dermed socialt konstruerede Valg af case Når man beskæftiger sig med krisestyring, mener vi, at det er en god ide at tage udgangspunkt i praksis. Teorier om krisestyring er ofte meget overordnede og generelle, hvilket skyldes at kriser er meget forskellige og derfor, i tråd med ovenstående, har forskellige kriser brug for forskellig krisestyring. Det afhænger af den enkelte situation og case, hvilken kommunikationsstrategi man bør vælge. Vi mener derfor, at vi ved at sammenholde teori med virkelighed, har den bedste mulighed for at komme frem til brugbare og konstruktive diskussioner og slutninger. 9

10 Vi startede tidligt i projektforløbet med at opstille forskellige kriterier for vores case, og har ud fra disse kriterier valgt Lundbeck og sagen om industrispionage. Vi ønskede et interview med en ansat i virksomheden, som under krisen havde beskæftiget sig på nært hold, med kommunikationsstrategien. Dette var et afgørende kriterium, da det kunne give os et indblik i krisen der ikke er muligt at få, udelukkende igennem en medieindholdsanalyse af offentligt tilgængelige artikler m.m. (jf. Kapitel 7). Det viste sig at være svært at få en kontakt i en virksomhed, og vi fik flere afslag, før muligheden for et interview med Schroll 2 blev en realitet, og vi besluttede os derfor for at slå til. Dette er en sag, som i tråd med kriterierne, ikke allerede er blevet efterrationaliseret og gennemanalyseret med et kommunikativt fokus af andre studerende, forskere, medier etc. Desuden er casen et afsluttet kriseforløb, som gør at vi (jf. Frandsen og Johansen) kan anvende en bred procesorienteret tilgang og se på krisen både før, under og efter (jf. Kapitel 4). Krisen fra 2003 er afsluttet, hvilket giver os mulighed for at analysere hele forløbet fra ende til anden. Dermed mener vi at Lundbeck som case opfylder vores krav, og at krisen fra 2003 er et godt udgangspunkt for at arbejde med krisestyring på et dybdegående og teoretisk plan, samtidig med at den er med til at belyse problematikker, hvad angår krisestyring i praksis i samtiden. En sidste og vigtig ting omkring vores valg af case er, at vi fra start af ledte efter en case, som var præget af en mindre vellykket krisestyring. Ved første øjekast virkede Lundbecks krise som om den opfyldte dette krav, men vi er dog igennem projektforløbet blevet opmærksomme på, at en vurdering af krisestyringen, er mere kompleks end som så. Derfor har vi, som skrevet i kapitel 1, valgt at analysere skyldsaspektet kan ændre ved evalueringen af Lundbecks håndtering af krisen (jf. andet led i problemformuleringen og Kapitel 8) Kritik af case Man kan kritisere vores valg af case ved at påpege at industrispionage er et særligt tilfælde af en virksomhedskrise og nogle vil mene at dette kan negligere diskussionen af krisestyringen i netop denne case, eftersom det ikke vil være muligt at forberede sig på en sådan krise 3. Vi vil dog stille 2 Daværende pressechef og nuværende kommunikationschef i Lundbeck. 3 Schroll kan siges, til dels at være repræsentant for den holdning, at industrispionage er et særtilfælde, og dermed ikke en sag man kunne have forberedt sig på (jf. Kapitel 6). 10

11 os som opposition til denne position, og argumentere for, at casen ikke er et særtilfælde, og at det er muligt at bringe gyldige og relevante diskussioner og drage væsentlige konklusioner. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke ser industrispionage som et særtilfælde, da en medicinalkoncern, som er dybt afhængig af sine patenter og konkurrenternes udvikling, kan forventes at have en sag om industrispionage med i sine overvejelser om potentielt eskalerende kriser Valg af empiri Vores empiriske materiale udgøres af en medieindholdsanalyse (jf. Kapitel 7) samt to interviews med henholdsvis Anders Schroll og Dag Holmstad (jf. Kapitel 6). Vi vil først starte med at udlægge vores overvejelser omkring- og metode for gennemførelsen af medieindholdsanalysen, for derefter at argumentere for vores valg af interviewpersoner og hvordan disse medvirker til at belyse og besvare problemformuleringen. Vi vil, ud fra vores indsamlede empiri, forsøge at fremstille krisen så objektivt som vores videnskabsteoretiske udgangspunkt tillader os. Hermed sagt at vi er opmærksomme på, at det ifølge socialkonstruktivismen ikke er muligt, at være fuldstændig objektiv i forhold til den case og det empiri vi arbejder med og i interviewene er med til at producere 4. Vi vil forsøge at være åbne omkring vores eget ståsted i forhold til den præsenterede empiri og teori, og dermed videnskabelig-gøre og objektivere projektet indenfor de rammer, som socialkonstruktivismen tillader det Metodiske overvejelser angående medieindholdsanalysen Inspirationen til udførelsen af medieindholdsanalysen, har vi fået ved et møde med en PRkonsulent Trine Kromann-Mikkelsen fra Danmarks største PR bureau GCI Mannov. Hun satte os ind i, hvad de på GCI Mannov forbinder med en medieindholdsanalyse og det er denne vejledning vi arbejder ud fra. Vores medieindholdsanalyse af Lundbecks krise udspringer af en undren over, hvorfor Lundbeck har handlet som de gjorde i visse situationer under krisen og det er netop det, denne analyse skal medvirke til at belyse. 4 Vi ser os selv som medvirkende i den forstand, at vi vælger hvilke spørgsmål der skal stilles og befinder os i situationen med interviewpersonen og dermed er med til at skabe de omstændigheder interviewet foregår under. 11

12 Vi har valgt at anvende empiri fra de offentlige medier dvs. de store dagblade og enkelte internetkilder. Dette har vi gjort for at lave en såkaldt medieindholdsanalyse af krisen fra 2003, hvor vi igennem medierne får et overblik over hvad der skete før, under og efter krisen, samt få et indtryk af hvordan Lundbeck håndterede krisen i medierne. Vores primære kilde til indsamling af empiri til medieindholdsanalysen er infomedia 5. Infomedia kan kritiseres som kilde, da søgemaskinen ikke altid finder alle artikler, og nogle gange finder flere af den samme artikel. Vi blev f.eks. opmærksomme på, at vi i vores søgning på infomedia ikke fandt Jyllands-Postens artikler om Erik Sprunk-Jansens privatøkonomi, som havde stor betydning for Lundbecks krise. Vi kontaktede derfor Jyllands-Posten og fik artiklerne sendt pr. mail. På infomedia har vi lavet søgninger på Lundbeck og industrispionage i de tolv landsdækkende dagblade 6. Ikke alle dagblade kan siges at have direkte relevans, men vi har alligevel valgt disse for at få et klart overblik over mængden af artikler om Lundbeck og sagen om beskyldninger for industrispionage. Vi har desuden valgt at søgningen også skulle dække otte online kilder 7 og to magasiner 8. Vi kan dog konstatere ud fra vores søgninger, at det primært er dagblade så som Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken, der skriver mest om krisen samt at vores online kilder ikke bringer meget frem om den pågældende krise. Vi har derfor været inde på de forskellige hjemmesider for dagbladene samt Børsen og Mandag Morgen. Der fandt vi dog ikke nogen nye artikler og de indgår derfor ikke i vores medieindholdsanalyse. Efter at have fundet al materialet til medieindholdsanalysen (Bilag 5), skematiserede vi artiklerne ud fra det oprindelige medie, og derefter i kategorierne positiv, neutral og negativ i forhold til Lundbeck. Vurderingen af hvorledes de indsamlede artikler forholder sig til Lundbeck er vurderet subjektivt, dog har vi søgt at inddele artiklerne i kategorierne så sagligt som muligt. Den positive inddeling defineres som artikler der stiller Lundbeck i et godt lys i forhold til sagen om industrispionage. Den neutrale inddeling bygger på artikler der nævner Lundbecks industrispionagesag som en 5 Infomedia er en søgeportal der giver adgang til artikler og anden information tilbage til Infomedia er Danmarks største søgesystem ( 6 Aktuelt, B.T, Berlingske Tidende, Børsen resumeer, Ekstra Bladet, Erhvervsbladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Licitationen Byggeriets Dagblad, Politiken og Weekendavisen. 7 Berlingske.dk, politiken.dk, information.dk, jp.dk, erhvervsbladet.dk, business.dk, mediawatch.dk og weekendavisen.dk 8 Berlingske Nyhedsmagasin, DI Business og Ugeskrift for læger. 12

13 bibemærkning, i en anden kontekst eller f.eks. i portrætter af henholdsvis Sprunk-Jansen og Bræstrup, der kun omtaler personerne, og ikke tager stilling til industrispionagen. Dertil hører aktienotitser, der udelukkende rapporterer kursændringer uden at kontekstualisere denne ændring til krisen. Til sidst er den negative inddeling sket på baggrund af artikler der direkte bruger negativt ladede ord eller tonefald i relation til Lundbeck, og som er kritiske overfor virksomhedens (u)skyld i sagen, eller på anden måde ikke fremlægger sagen neutralt. Vi har ud over skematiseringen af artiklerne også lavet i alt tre grafer. Den første viser antallet af artikler under krisen, og den anden hvor mange artikler dagbladene hver især har skrevet (se s. 46 og s. 47). Desuden har vi lavet en yderligere søgning i infomedias database på Lundbeck og Patent, som via en graf skal give et billede af mængden af artikler om Lundbeck op til selve krisen (se s. 45). De artikler som denne graf baserer sig på, er ikke inkluderet i den artikelsamling, som er vedlagt i Bilag 5a. Ud fra medieindholdsanalysen har vi kunne fremstille en tidslinie og en dag-for-dag beskrivelse, der giver et overblik over krisens forløb. Disse skal bruges som redskaber til videre analyse af Lundbecks håndtering af krisen i forhold til Coombs teori om krisestyring. Det skal understreges at medieindholdsanalysen kun beskæftiger sig med faserne før og under krisen. Efter-fasen handler overordnet set om at evaluere og lære af krisen og kan derfor ikke på samme måde anskues eller analyseres ud fra de offentlige medier. Desuden er det ikke dette projekts fokus at se på hvordan Lundbeck fremstår i medierne i tiden efter krisens neddæmpning Kritik af medieindholdsanalysen Det er et meget omfattende arbejde, at balancere med 97 artikler i form af, udvælgelse af de relevante citater, for dermed at tegne et gyldigt og repræsentativt billede af mediernes fremstilling af sagen. Vi har dog gjort vores bedste, ud fra nogle metodiske overvejelser som vi ovenfor har præsenteret, og her vil diskutere og stille os kritisk an overfor. Først kan det kritiseres, at vi i løbet af processen har haft forskellige fokus og formål med medieindholdsanalysen, og dette har naturligvis kompliceret at få det endelige resultat til at 13

14 fremstå nøjagtigt, i overensstemmelse med dens funktion, i forhold til den endelige problemformulering. Formålet med- og funktionen af medieindholdsanalysen står dog klart nu, og er først og fremmest med til at skabe et overblik og fungere som empirisk grundlag for analysen (første del). Det vil sige, både at skabe et billede af sagen samt fremstille mediestormen på et så sagligt og objektivt grundlag som muligt (jf. afsnit 2.1.). Til udvælgelsesprocessen er der at sige, at mange artikler kunne have været valgt at hive frem og disse valg og fravalg er foregået ud fra et relevanskriterium i forhold til problemstilling og problemformulering. Det er klart at fordomme og forforståelser også har spillet ind i udvælgelsen af citater, udvælgelse af fremhævelser og højdepunkter i krisens forløb. Vi er opmærksomme på vores egen rolle under dette forløb, og har så vidt muligt prøvet at opveje denne fejlkilde, ved at begrunde vores valg af artikel- og citat inddragelse. Vi har et mål med medieindholdsanalysen, der er at skabe et repræsentativt billede af krisens liv i medierne. Det vil sige efter princippet om, at det der bliver gentaget ofte i de 97 artikler, har vi valgt at hive frem i præsentationen - både positive som negative elementer. Især hvad angår vægtningen af positivt og negativt stemte artikler, har vi været opmærksomme på i højeste grad, at skabe et retvisende billede af den reelle mediedækning. Der er altså flere kritikpunkter at rette mod vores medieindholdsanalyse. Dels er der infomedias tendens til at komme frem med forskellige artikler på de samme søgninger, vores udvælgelsesproces af citater til dag-for-dag beskrivelsen, samt vores subjektive vurdering af artiklernes enten positive, neutrale eller negative indhold i forhold til Lundbeck. På trods af dette, mener vi dog, at vi konstruerer et korrekt billede af sagen, men vi vil dog gerne understrege at vores medieindholdsanalyse ikke er fuldstændigt dækkende på grund af de afgræsninger vi har foretaget i form af f.eks. specifikke søgeord og at den derfor skal ses i lyset af dette Metodiske overvejelser omkring interview Ifølge Kvale er det vigtigt, at man i forbindelse med at lave interview, spørger sig selv hvad, hvorfor og hvordan (Kvale 1999: 102). 14

15 At spørge hvad skal medvirke til, at skabe en forståelse for det emne, der skal undersøges. Vi havde inden vores interview researchet og læst en masse artikler om Lundbeck samt undersøgt fakta om selve krisen og beskyldningerne om industrispionage. Dermed havde vi en god baggrundsviden og kunne derfor spørge meget konkret ind til krisen og dens faser. Hvad er det så, vi gerne vil undersøge med vores interview? Svaret herpå kan selvfølgelig findes i problemformuleringen (jf. Kapitel 1), men de enkelte interviewpersoner kan bidrage med hvert sit blik på- og indblik i casen. Det er to meget forskellige roller de to interviewede spiller i sagen om Lundbeck og industrispionage, men det har vist sig, at det ikke af den grund, er to meget forskellige beskrivelser af casen, der er resultatet (jf. Kapitel 6). At spørge hvorfor vil sige, at man inden interviewet, har gjort sig klart, hvilket formål det har og spørgsmålet hvordan skal belyse den interviewteknik man ønsker at anvende (Kvale 1999: 102). Vores interview er semi-strukturerede, hvilket betyder, at vi på forhånd havde forberedt nogle spørgsmål (jf. Bilag 1 og 2), men at vi samtidig suppleret spørgsmålene, hvis der var behov for dette. Formålene med de to interviews vil blive gennemgået nedenfor. I nedenstående vil vi præsentere vores to interviewpersoner, og angive de metodiske svagheder og kritikpunkter, der er at tilføje i den sammenhæng Anders Schroll, interview den 2. november 2007 Anders Schroll er kommunikationschef i Lundbeck, og var under krisen i 2003 ansat som pressechef. Interviewet med Schroll skal hjælpe til at give os et indblik i Lundbecks håndtering af krisen. Vores medieindholdsanalyse af Lundbecks krise udspringer af en undren over, hvorfor Lundbeck har handlet som de gjorde i givne situationer under krisen. Dette skal Schroll blandt andet hjælpe med at klargøre i interviewet. De specifikke spørgsmål vi har valgt at stille Schroll, kan ses i interviewguiden (Bilag 1). Schrolls interview skal medvirke til at besvare spørgsmålet om, hvordan Lundbeck greb krisestyringen an, og hvad der kunne have været gjort bedre og anderledes. Det er et middel til at komme tættere på en forståelse af håndteringen af krisen, og de overvejelser der i kommunikations-afdelingen er blevet gjort både før, under og efter krisen. Vi valgte at interviewe Schroll, da han kunne give os en anden vinkel på Lundbecks krise og deres håndtering af denne, til forskel fra mediernes billede af sagen. 15

16 Vi er naturligvis bevidste om hans rolle, og at han nødvendigvis må have et farvet billede af sagen, da han selv var med til at håndtere og rådgive Sprunk-Jansen under krisen. Dette betyder at hans udtalelser skal ses i lyset af hans rolle som kommunikations-medarbejder hos Lundbeck, og dermed er han, kan man formode, interesseret i at tegne et positivt billede af krisestyringen. Desuden kan det påpeges, at det er meget nemt for Schroll at tillægge nogle af tendenserne i krisens udvikling Erik Sprunk-Jansens karakteristiske ledelsesprofil, da han ikke længere er hos Lundbeck. Desuden kan nævnes at selvom vi fik besvaret vores spørgsmål, er vi blevet opmærksomme på, at vores interview giver et lidt andet billede af Lundbecks krisestyring, i forhold til en artikel i DJØF 9 fra 2004 om kriseledelse (Bilag 7). Her tegner Schroll et meget klart og tydeligt billede af deres krisestrategi og forberedelse på kriser, der modstrider vores interview. Om dette skyldes vores status som studerende og at Schroll forbereder sig og svarer anderledes når det gælder journalister, eller at interviewet fra 2004 lå meget tæt på den pågældende case, må forblive i det uvisse. Vi har inddraget informationerne fra den nævnte artikel i vores interviewfremlæggelse og gør hermed opmærksom på uoverensstemmelserne. Inddragelsen af DJØF artiklen skal ses som et supplement til Schroll og bliver nærmere præsenteret i interviewfremlægningen (jf. Kapitel 6) Dag Holmstad, interview den 13. november 2007 Dag Holmstad arbejdede som erhvervsjournalist på Jyllands-Posten under krisen i Det var Holmstad der den 9. aug skrev de første artikler om Lundbeck-krisen og som gennem hele forløbet, dækkede krisen meget tæt. Det var også Holmstad der i samarbejde med to andre journalister først begyndte at skrive om Sprunk-Jansens privatøkonomi. Holmstad arbejder nu som kommunikationschef i LEO Pharma, og vi valgte at interviewe ham, da han som del af den enorme mediedækning, kunne give os en anden vinkel på Lundbeck-krisen og deres håndtering af sagen. Det skal understreges, at vi har interviewet Holmstad, ikke som kommunikationsdirektør i LEO Pharma, men som reporter og ud fra hans rolle som journalist i sagen om industrispionage. I hans daværende stilling som reporter på Jyllands-Posten, kan hans 9 Dansk Jurist og Økonom Forbund 16

17 rolle karakteriseres som fjenden, hvorimod han nu sidder i en stilling, der svarer til Schrolls i Lundbeck. Han kan bidrage til at belyse problemformuleringen, ved at give et billede af sagen fra hans synsvinkel. Det vil sige et kritisk blik på hvordan Lundbeck har styret krisen, og hvordan de har håndteret medierne. Desuden har han et dybdegående indblik i selve sagen og anklagerne om industrispionage, så han dermed kan hjælpe med opklarende spørgsmål til krisens faktuelle forløb (jf. Bilag 2). Det viser sig, at det kritiske blik på håndteringen, var svært at frembringe i interviewet da Holmstad, i kraft af hans nuværende stilling som kommunikationschef i LEO Pharma, ikke ønsker at fremstå bedrevidende i forhold til Lundbecks kommunikationsafdeling eller havde behov for, at hælde gylle ud over Lundbeck. (Bilag 4, s. 3) Valg af teori I dette afsnit vil vi præsentere vores valgte teoretikere Frandsen & Johansen og Coombs, samt kritik af selv samme Winnie Johansen og Finn Frandsen Johansen og Frandsen har skrevet bogen Krisekommunikation den kommunikerende virksomhed (2007), som vi anvender i nærværende projekt. Vi vil især anvende bogen til at definere kriser og som inspiration til, hvordan vi anskuer kriserne som socialt konstrueret samt som baggrundsviden om de forskellige teorier inden for krisekommunikation. Johansen og Frandsen fremlægger også relativt kort Coombs teori, men vi finder det dog mere sagligt at bruge Coombs teori som primær litteratur (se nedenfor) Timothy W. Coombs Vi har i nærværende projekt valgt, at anvende amerikaneren Timothy W. Coombs teori om krisestyring. Coombs har med bogen Ongoing Crisis Communication (2007) givet det nyeste bud på en model for krisestyring. Grunden til at vi har valgt Coombs, frem for eksempelvis Finks 17

18 4-trins model og Mitroffs 5-trinsmodel er, at Coombs med hans 9-trinsmodel ikke nøjes med deskriptivt at beskrive de enkelte faser i en krise, men også forsøger at forklare dem (Johansen og Frandsen 2007: 136). Desuden er Coombs model den mest uddybende af de tre modeller, idet han inddeler både før, under og efter i hver især tre underopdelinger. Med dette understreger han også, at der i moderne krisestyring fokuseres, ikke kun på selve krisen, men også forløbet før som efter. De ni trin i krisehåndteringen fremgår dog ikke alle lige klart i vores case om Lundbeck, og vi vil derfor fokusere på nogle mere end andre. Dette stemmer dog også overens med, at Coombs selv vedkender sig, at forskellige kriser skal håndteres forskelligt (Coombs i Johansen og Frandsen, 2007: 236). Coombs teori er meget detaljeret og vi gør opmærksom på, at vi i vores teoriafsnit, kun har inddraget det mest relevante i forhold til nærværende projekt. Dermed har vi eksempelvis set bort fra den meget detaljerede beskrivelser af udformningen af en kriseplan samt hans detaljerede vejledning til hvilke kilder, som kan bruges til scanning af medier for advarselstegn. En kritik af Coombs model, som også Johansen og Frandsen påpeger, er at han sammenlægger de tre underopdelinger i efter-fasen i samme kapitel, hvorfor det kan være svært at argumentere for, hvorfor opdelingen i modellen er nødvendig (Johansen og Frandsen, 2007: 137). Dette hænger sammen med, at vi ser nogle mangler ved Coombs adskillelse af de forskellige faser og at disse ikke fremstår særlig tydeligt. I hans nyeste udgave af Ongoing Crisis Communication (2007) er der endda undladt at fremvise en figur over opdelingen af de forskellige faser, som ellers kunne gøre hans fremstilling mere klar og overskuelig. Samtidig kan dette dog også betyde, at der kan rettes kritik mod Frandsen og Johansens meget firkantede fremstilling af Coombs faseopdeling. Coombs teori beskriver meget detaljeret, hvordan virksomheder via forskellige redskaber kan lave den bedst mulige krisestyring. Coombs brænder for krisestyring og hans holdning til vigtigheden af denne er tydelig. Man kan dog rette kritik mod, at Coombs til tider kan være lidt urealistisk i forhold til hvor mange ressourcer virksomheder har mulighed for at sætte af til f.eks. forberedelsesfasen. En anden kritik kan rettes mod vores brug af Coombs, da han som nævnt bruger mest tid på fasen før krisen. Vi har ikke det samme fokus på denne fase, som Coombs, da tiden op til Lundbecks 18

19 krise ikke har været præget af en ulmende debat om industrispionage eller et særligt fokus på dette. Dette kan dog igen forsvares af Coombs selv og vores erkendelse af, at kriser er ulige og derfor har brug for forskellig håndtering afhængig af omstændighed og situation. 19

20 Kapitel 3: Lundbeck I dette kapitel vil vi kort præsentere Lundbecks historie og profil for at give læseren indsigt i virksomhedens markedsmæssige udfordringer og Sprunk-Jansens betydning. Størstedelen af dette afsnit bygger på information fra Lundbecks hjemmeside: 10 og det vil fremgå tydeligt hvis oplysningerne kommer andet steds fra Lundbecks profil H. Lundbeck A/S er en international medicinalvirksomhed grundlagt i 1915, med hovedsæde i Valby og er Danmarks næststørste medicinalvirksomhed. Lundbecks specialefelt ligger indenfor forskning og udvikling samt produktion og salg af psykofarmaka. De sygdomme som Lundbeck fokuserer på omfatter psykologiske (depression, skizofreni og angsttilstande) og neurologiske (Parkinsons- og Alzheimers sygdom) områder. Lundbecks mission er, at forbedre livskvaliteten for dem der lider af ovenstående psykologiske og neurologiske sygdomme. I tråd med Lundbecks mission skal det her nævnes, at virksomheder og deraf også Lundbeck, har forskellige interessenter, som deltager i- og påvirker virksomheden (Bakka og Fivelsdal, 2004: 19). Vi har i nærværende projekt tænkt os at arbejde ud fra, at Lundbecks vigtigste interessenter er de ansatte, investorerne og medierne samt kunder og leverandører. I 1989 lancerede Lundbeck for første gang deres dengang nye produkt Cipramil i Danmark, til behandling af depression, panikangst og social fobi, og senere fulgte andengenerationen af samme produkt, Cipralex og Lexapro. Disse produkter udgør hovedbestanddelen af Lundbecks omsætning (59 % i 2006), og har gjort virksomheden til en førende ekspert i antidepressiva på det europæiske marked. Lundbecks største marked er Europa, hvor 60 % af deres produkter afsættes, hvortil den næststørste markedsandel er det amerikanske marked, der aftager 21 %. Ovenstående viser, at Lundbeck i høj grad er afhængig af Cipramil. 10 D. 9. December 2007 kl

21 Globalisering (jf. afsnit 4.1.) har skabt en større interdependens mellem landene, og medført færre barrierer for handel og dermed fremkomsten af globale massemarkeder (Child 2005: 29f). Dette gør, at markederne er præget af stor konkurrence ( hypercompetition Child 2005: 40) mellem forskellige og mange globale aktører (Child 2005: 40). Med Lundbecks store afhængighed af Cipramil, og de ovenstående nævnte udfordringer, er det afgørende, at Lundbeck gennem innovation og udvikling (Child 2005: 39) formår at følge med i den globale konkurrence, for derigennem at bevare deres andel af markedet og sikre deres fortsatte eksistens. Lundbeck er især presset i tiden op til krisen i 2003, da deres patent på Cipramil var udløbet (jf. afsnit 7.1.). Stillingen som Lundbecks koncernchef var fra besat af Erik Sprunk-Jansen også kaldet Mr. Lundbeck. Han strømlinede Lundbecks produktion, hvor fokus blev det anti-depressive middel Cipramil, som blev udviklet fra Lundbecks egen forskning i depression. Dette blev grundlaget for voldsom økonomisk vækst for Lundbeck, og i juni 1999 blev Lundbeck børsnoteret på Copenhagen Stock Exchange (KFX). Sprunk-Jansen er kendt for at have skabt Lundbeck og dennes succes, men også for at være en hård leder og en blød familiefar. Som Schroll siger det, var Sprunk-Jansen en person som var elsket og hadet. (Bilag 3, s. 5) og med sine klare udtalelser både i forhold til Lundbeck og ledelsen af denne men også hans privatliv er Sprunk-Jansen, som person, interessant for medierne (Bilag 5a, artikel 28, 29, 41, 43, 56). Da Sprunk-Jansen gik af som koncernchef den 1. november 2003, blev hans efterfølger valgt fra de interne rækker i form af Claus Bræstrup, daværende vicedirektør for Forskning & Udvikling i Lundbeck. 21

22 Kapitel 4: Kriser og krisestyring I det følgende afsnit vil vi definere hvordan vi arbejder med begreberne kriser og krisestyring. Først indledes afsnittet dog med en udlægning af krisers ændrede betydning og effekt for den ramte virksomhed Kriser i et udviklingsperspektiv Som Johansen og Frandsen hentyder til, er der en tendens til at folk tror, at der er flere kriser i dag end tidligere (Frandsen og Johansen 2007: 29). Frandsen og Johansen har selv lavet en undersøgelse 11, hvor de undersøger, om antallet af kriser er steget og her kommer de frem til, at der er sket en stigning i antal kriser samt en stigning i interessen for kriser 12. Begrundelsen for denne stigning, ligger ifølge Frandsen og Johansen i samfundsudviklingen, (Frandsen og Johansen 2007: 42) og de mener at den samfundsmæssige kontekst skal inddrages, for at forklare stigningen i antallet af kriser (Frandsen og Johansen 2007: 44) 13. Vi har valgt kort at diskutere globalisering og herunder informationsteknologi samt begrebet Corporate Social Responsibility (CSR) som tre forandringer der har betydning for kriser, deres omfang og udvikling. Globalisering skal her forstås som en betegnelse for en samfundsudvikling, der er karakteriseret ved nye transport- og informationsteknologier og den medfølgende mindskede geografiske afstand, samt især dennes betydning for forskellige interaktionsmønstrer i samfundsudviklingen (Agergaard og Winther, 2003: 18). Det vil sige vi bruger begrebet til at beskrive den historiske udvikling, der er kendetegnet ved at verden bliver mindre. Dette skal forstås på den måde, at forskellige rumlige barrierer er blevet nedbrudt ved en hastighedsforøgelse af de samfundsmæssige aktiviteter. Både absolut og relativ afstand er blevet forkortet. 11 Frandsen og Johansens undersøgelse har til formål at lave en kvantitativ og kvalitativ analyse af den historiske udvikling i de danske mediers dækning af erhvervskriser fra Undersøgelsen var ikke færdig da Krisekommunikation blev skrevet, men forfatterne understreger, at undersøgelsen på udgivelsestidspunktet viste en markant udvikling (Frandsen og Johansen, 2007:40). 12 Frandsen og Johansen skriver bl.a. om Irvin og Millars undersøgelse. Denne undersøgelse viser, at antallet af kriser i 1990 erne har været konstant (Frandsen og Johansen, 2007: 39). 13 Frandsen og Johansen anvender Patrick Lagadec og Ulrik Beck til at beskrive de samfundsmæssige forandringer. 22

23 Denne udvikling har nødvendigvis sin effekt på krisers spredning og et deraf stigende behov for krisestyring i globale virksomheder. Informationsteknologien medvirker til, at kriser og information om disse, hurtigere og lettere bliver spredt ud til mange mennesker og på tværs af landegrænser (jf. problemfeltet). Hvor man før i tiden havde flere timer, måske endda dage, før en nyhed eller krise kom ud til offentligheden, taler man i dag om the-half-second-news-cycle (Walker: 2). Dette er netop et udtryk for den udvikling, som tvinger virksomhederne til at være meget hurtigere til at reagere på eventuelle kriser. Traditional crisis management approaches developed prior to the advent of digital media -- and the half-second news cycle that exists today must be adapted to manage crises effectively. (Walker: 2). Virksomheden er nødt til at respondere på- og forstå den aktivitet der foregår, på f.eks. internettet, omkring deres brand og virke, og skal kunne reagere ekstremt hurtigt via de samme kanaler som nyhedshistorien spredes ad. Corporate Social Responsibility (CSR) er en bred samlebetegnelse, som dækker over en lang række miljømæssige og sociale aspekter ved virksomhedsdriften. CSR begrebet er ikke er et statisk begreb. Derfor vil de elementer, som virksomhederne fokuserer på, variere over tid, samt mellem brancher og lande ( Danmark i den globale økonomi 2006: 1). Det er almindeligt anerkendt, at det er vigtigere end nogensinde før, at virksomheden tager et socialt ansvar hvis den skal overleve på lang sigt. Det sociale ansvar kan bruges som et aktiv til at opnå større konkurrence- og markedsandele for virksomheden, både på et nationalt og globalt plan. At et begreb som CSR er kommet frem, kan siges at betyde, at der stilles flere krav til virksomheden. Hvis en virksomhed ikke overholder disse krav, vil det i tråd med ovenstående, hurtigt blive spredt ud til en masse mennesker, og kan have store økonomiske konsekvenser. Globalisering, informationsteknologi og CSR er alle begreber der betyder, at en virksomhed i højere grad og hurtigere, kan blive ramt af kriser Definition af kriser Som vi også kom kort ind på i problemfeltet, er det nødvendigt at gøre det fuldstændig klart hvad der menes med kriser, da dette er et bredt anvendt begreb. Vi vil i dette afsnit gøre klart, hvilken tilgang vi har til kriser, samt hvilke definitioner vi finder anvendelige. 23

24 Til denne definition vil vi også komme ind på nogle videnskabsteoretiske overvejelser og tanker angående bl.a. begrebets ontologi og vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt og følgerne heraf, i forhold til hvordan vi anskuer kriser. Frandsen og Johansen beskæftiger sig med at definere og beskrive fænomenet kriser. I forhold til krisens ontologi, eksisterer der ifølge dem to forskellige grundopfattelser. Vi vælger, i tråd med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, at se kriser som menneskeskabte og ikke som en iboende egenskab ved de sociale, kulturelle eller tekniske systemer (Frandsen og Johansen 2007: 72). Vi mener dermed, at kriser er et foranderligt fænomen, som ikke har en iboende karakter, men derimod i høj grad bestemmes ud fra, hvilken kontekst de ses i. Dermed mener vi også, at mennesker opfatter situationer forskelligt og har forskellige holdninger til hvornår noget opfattes som en krise eller ej (Coombs 2007: 103). Coombs definerer kriser som:...an event that is an unpredictable, major threat that can have negative effect on the organization, industry, or stakeholders if handled improperly (Coombs 1999: 2). Coombs understreger, at på trods af at kriser er uforudsigelige, er de ikke uventede (Coombs 2007: 3) samt at ingen virksomheder er immune over for kriser (Coombs 2007: xi). Med denne tilgang til kriser og virksomheders forhold til kriser, udtrykkes også klart, hvor vigtigt det er for virksomheder at beskæftige sig med krisestyring og dermed relevansen af nærværende projekt. Vi synes at Coombs definition på en krise er anvendelig, idet den understreger at en krise ikke kun har negativ effekt på virksomheden, men også dens interessenter. Dette synes også at være interessant i forhold til Lundbecks krisestyring, hvorvidt og i hvilken grad, der bliver taget hensyn til deres interessenter (jf. Kapitel 8). Vi har desuden valgt at anvende Coombs definition sammen med Frandsen og Johansens tanker om dobbeltkrise, som vi anser for særdeles relevant, når man arbejder med krisestyring. En dobbeltkrise er en krise, hvor den oprindelige krise overlejres af en kommunikationskrise, for så vidt virksomheden ikke magter at lede de kommunikationsprocesser, som skulle bidrage til håndteringen af den oprindelige krise (Johansen og Frandsen 2007: 79). 24

25 Denne definition henviser til, at håndteringen af en krise, kan give anledning til en krise, hvilket Schroll faktisk selv henviser til: Det blev ligesom sådan en krise i krisen. Det udviklede sig fra at være et spørgsmål om industrispionage til at være et spørgsmål om Erik Sprunk-Jansens privat økonomi. (Bilag 3, s. 8). Sammenfattende kan vi sige, at vi med kriser forbinder en menneskeskabt og uforudsigelig, men ikke uventet trussel, som kan have negativ betydning for såvel virksomheden, som dens interessenter. Hvis håndteringen af krisen mislykkes, kan dette betyde at den udvikler sig og spredes. Ovenstående definition af kriser og muligheden for dobbeltkrise, henviser til vigtigheden af, at man anvender og forholder sig til krisestyring, som et vigtigt element i en moderne virksomhed Krisetyper Nu har vi defineret meget overordnet hvad vi forbinder med kriser, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige typer af kriser, og Coombs understreger, at selvom kriser er forskellige og har brug for forskellig håndtering, grupperer de sig inden for forskellige identificerbare typer (Coombs 2007: 64f). Vi har fundet tre af Coombs krisetyper relevante i forbindelse med nærværende projekt. Den første type krise, kalder Coombs for rygter ( rumours Coombs 2007: 65) som dækker over, at forkert eller vildledende information, bevidst er blevet spredt for at skade en virksomhed. Dernæst er der krisetypen ondskabsfuldhed ( malevolence, ibid.), som beskriver når en udefrakommende aktør eller modstander forsøger at angribe virksomheden f.eks. ved at forfalske dens produkter eller hacke ind i dens computersystem. Sidste relevante krisetype er udfordringer ( challenges, ibid.) som virksomheden bliver stillet overfor på grund af utilfredse interessenter, som hævder at virksomheden opfører sig upassende. Vi vil i analysen (jf. Kapitel 8) ud fra ovenstående definitioner, argumentere for hvilken krisetype sagen fra 2003 kan siges at være. 25