Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved
|
|
- Ellen Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne. Det er et vilkår for et lille og åbent land. Alligevel kan vi med god grund spørge os selv, hvordan det kan være, at vi i Danmark har klaret os ret godt i sammenligning med mange andre lande. Der er ikke så mange, der har dansk som modersmål, men det er ikke desto mindre lykkedes os at blive et af de rigeste lande i verden. Mange mener også, vi er lykkelige, og at vi har tillid til hinanden. Ugeskriftet Mandag Morgen har nedsat Innovationsrådet, som består af departementschefer og virksomhedsledere. Innovationsrådet har analyseret sig frem til det, der kaldes danske spidskompetencer. Vi kan noget særligt, som andre ikke kan lige så godt, og som fortsat kan give os et relevant grundlag for at klare os godt ved overgang til vidensamfund. Det er social og human innovation, der viser sig ved livslang læring og eliter på alle niveauer; stærk ligheds- og ligeværdighedskultur og en veludviklet social solidaritet; korte magtdistancer og flade hierarkier; optimale samspil mellem samfundets menneskelige ressourcer social kontrakt og gensidig tillid. Vi er særligt gode til: processer, samarbejde, fleksibilitet, kreativitet, relationer og etik. Det viser sig ved evnen til at tage ny teknologi i brug og til at fungere sammen på tværs af alle skel. Det viser evnen til at tilpasse sig nye krav og finde nye løsninger til andres behov. Det viser sig ved evnen til at samarbejde på tværs af sektorer og grænser og ved respekt for alle samfundets interessenter. Vi skal rendyrke vores styrker, der udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesket og samfundet. (Mandag Morgen, august 2007) Det kan forklare, hvorfor fx franske ministre over for mig i 90 erne roste
2 danske soldater i Bosnien-Hercegovina, fordi de var så gode til at involvere lokalbefolkningen i løsning af fælles opgaver som vandforsyning, og de var gode til at forebygge konflikter og til at samle folk på tværs af skel. Hvor kommer de spidskompetencer fra? Både folkehøjskolen og andelsbevægelsen er født i Danmark. Og det var i en tid, hvor demokrati og folkestyre skulle gennemføres, samtidig med at en del af Grundlovens fædre var bekymret for overgang fra formyndersamfund til folkestyre. Derfor satte de stærk fokus på folkelig oplysning og folkelig opdragelse, der indbefattede dannelse af bevidstheden om det fællesskab, der dels var større end det, der kun var til ens eget bedste, dels skabte mulighed for og dermed frihed for den enkelte til at påtage sig ansvar for fællesskabet. Noget som folkeoplysning og folkehøjskole havde værdi i sig selv. Det drejede sig om forhold mellem mennesker, mellem myndige borgere, og det drejede sig om at deltage i udvikling af samfundet. Andelsbevægelsen blev den samfundsforandring, der skabte ny kraft og nye erfaringer om handlekraft i fællesskab og på ligeværdig fod. Myndige borgere kunne selv. Det lagde grunden til foreningsdanmark og konsensussamfundet med brede kredses deltagelse, og til den Danske Model, hvor parterne selv tager hånd om arbejdsmarkedet, og politikerne ikke blander sig med lovgivning om fx mindsteløn, sådan som man ser i andre lande. Vindmøllebevægelsen er et nyere eksempel på en særlig jordnær pragmatisme og værdien ved at trække i fællesskab. Alle disse erfaringer bygger på fire værdier: ligeværd, personlig frihed, frivillig samhørighed og forpligtende fællesskaber på tværs af alle skel og grænser. Hvad gør vi så fremover? Det gode svar ligger ligefor. Vi skal udvikle den almene dannelse af fælles bevidsthed om menneske og samfund, om frihed og ligeværd og ansvar for fællesskab. Vi skal i al uddannelse give hvert eneste barn og ung de optimale vilkår for den enkeltes udvikling fagligt, socialt og personligt. De
3 skal kunne forstå, håndtere og navigere, hvad end verden og fremtiden måtte bringe. De skal erfare og lære af, at der er noget, de kan mestre, at de oplever succes og anerkendelse og respekt for deres bidrag og det, de kan. Hver eneste skal opleve sine styrker. Lærere af alle slags skal finde og udfordre det bedste i hver eneste elev. De skal alle kunne drives af passion og interesse og selv være motiverede, for det skal til, hvis kreativitet er bærende. Vi står som samfund på vej til eller måske midt i et paradigmeskifte fra det relationelle samfund til det instrumentelle samfund, hvor det målelige bliver brugt til at opfylde forestillingen om noget for noget. Hvor markedet opfattes som garanten for og sikringen af kvalitet. Men vi burde vide af erfaring, at markedet ikke nødvendigvis er garanti for kvalitet eller for, at det bedste vinder. Her vil vi smide barnet alle vores styrker ud med badevandet i et kapløb med den asiatiske effektivitet i en smal faglighed. Det skal ikke ske. Der må skabes en fælles bevidsthed om en kerne af fælles værdier, der er centrale for vores opfattelse af, hvordan vi skal leve sammen for fremtiden. Vi må diskutere og finde svar på spørgsmålet: Hvad skal vi leve af om 15 år? Men vi skal også diskutere og finde svar på spørgsmålet: Og hvordan skal vi leve sammen? De to spørgsmål hænger sammen. Vi må konstatere, at i dagens Danmark er samtalen om dannelsen om den overordnede og samlende mening med vores børneinstitutioner, børneskole og ungdomsuddannelser ret tilbagetrukket til fordel for de konkret målbare og markedsegnede konkurrenceparametre. Her kan hele verden være med. Vi Danmark i form af vores børn og deres skoler - måles op imod andre landes børn og skoler på de samme parametre. Det er så de samme parametre, alle lande sætter fokus på uden hensyn til kulturelle traditioner og forskelle. Men hvis det er sådan, det bliver, så taber vi det, der er det særegne og vores styrker, og som vi bærer i vores rygsæk som en tradition, en kultur og en fælles bevidsthed om fællesskabet som grundlag for den enkeltes frihed til at påtage sig ansvar. Det handler om meget mere end kroner og øre. Det handler om fælles
4 forståelse af, hvilket samfund vi vil have, og hvordan vi vil have det med hinanden. Alle børn kan lære meget. Tænk på alt det et barn har lært, inden det kommer i skole. Ja, det gælder alle børn uanset, deres forskellige evner og deres forskellige læringsforudsætninger. Det er skolens opgave at lære børn det, de ikke kan lære i samfundet. Alle børn og unge har ret til at få del i den dannelse, børnetilbuddene, børneskolen og uddannelserne er forpligtet på, og hvor perspektivet er frie selvbestemmende mennesker og ansvarlige medbestemmende borgere, der kan deltage i det offentlige rum på lige fod med alle andre. I stedet for er der udviklet en snæver faglighed som ideal. Det er den faglighed, der kan testes billigst og mest effektivt: en multiple choich test, hvor resultaterne kan sammenlignes og skolerne rangordnes og kontrolleres. Man får som bekendt det, der måles, og det er jo så også meningen. Men den udvikling fjerner opmærksomheden fra den almene dannelse og de menneskelige relationer, der bærer et fællesskab, og hvor arbejdsprocesser og undervisningsprocesser er lige så vigtige som resultaterne, eftersom processerne er resultaternes forudsætninger. Vi må for alvor interessere os for, hvad der vides om læring. Hvad skal der til for, at børn lærer ikke bare for næste test, men for fremtiden? KL, Danmarks Lærerforening, Skole og samfund, Skolelederne, Børne- og kulturchefforeningen og BUPL udgav i august 2009 et fælles skrift: Fælles viden og fælles handling. De havde sat sig sammen og inviteret syv forskere med om bordet. De satte fokus på fire opmærksomhedsfelter: Fællesskabets betydning for læring og læringslyst Læsningens betydning for selvværd og livsmål Det uddannelsesmæssige potentiale blandt indvandrere Aktiv familiekulturs betydning for børns og unges uddannelse De seks organisationer har forpligtet sig på at bruge den fælles viden i
5 fælles handling. Om læringsfællesskaber står der bl.a. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når men bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og uviklingsmuligheder. Børn og unge har brug for tydelige, eksemplariske voksne. Ikke desto mindre sker der en udvikling af både nationale og internationale test, der bygger på og dermed fører til en helt anden maskinel eller instrumentel læringsopfattelse. Dertil kommer, at både de internationale og nationale test er hemmelige, så det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at få en bred faglig diskussion både af, hvad det egentlig er, der måles, og af deres sværhedsgrad samt andre relevante temaer ved testene. Det er i sig selv udtryk for den krise, samfundene er i, når så lukkede instrumenter og resultaterne af dem gøres til de afgørende begrundelser for ændringer af uddannelsesinstitutioner, og påvirker syn på læring. Imod bedre viden endda. Forskning kan ikke levere facit for, hvordan læreren klarer de enkeltsituationer, som opstår hele tiden. Det er en kompliceret opgave at undervise. Det er ikke som for læger, der ved, hvad en blindtarmsoperation indebærer.
6 Der er forskel på at stå over for 24 børn og at stå over for 24 blindtarme. Forskningen viser, at læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for og indflydelse på elevens læring. Derfor ved vi, at det er en fordel, at læreren er fagligt meget velfunderet som underviser i sit fag. Læreren skal være god til at lede undervisningen af mange børn, at kunne klasserumsledelse. Og læreren skal kunne skabe positive og tillidsfulde relationer til eleverne. Det afspejler, at undervisning og uddannelse, læring og udvikling vedrører og berører hele barnet, hele mennesket. Med den indsigt har vi mulighed for at se mere helhedsorienteret på formålet med undervisningen og uddannelserne. Erhvervslivet må formulere sig om dets forestillinger om fremtidens medarbejdere, der skal være medskabere af fremtidens værdier, og uddannelsernes formål må indebære en almen dannelse for alle børn og unge, som børneinstitutionerne, skolerne og ungdomsuddannelserne er forpligtet på. Vores børn og unge lever i en grænseløs verden med uanede valgmuligheder. De er både meget sårbare og forsvarsløse og ganske afhængige af de voksne omkring dem. Derfor har de voksne i erhvervslivet og i uddannelserne en opgave i at overvinde de begrænsninger, der gennem mange forskellige og ofte diffuse kanaler forsimpler formål og mål med uddannelserne. Den fælles forståelse af en fælles historie om, hvordan vi kan leve sammen på en måde, der respekterer den enkeltes integritet og styrker selvværd og troen på at kunne noget selv og sammen med andre, skal hjælpes frem af voksne i netop forpligtende fællesskaber.
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!
Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereFælles viden fælles handling Ja, vi er klar!
Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFælles viden fælles handling Ja, vi er klar!
Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereDaginstitutionen Søhøjlandet
Daginstitutionen Søhøjlandet Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 7 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 9 Kvalitet Dialog Dynamik
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereVELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen
VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereLedelsesværdigrundlag
Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 6 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 8 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 14 Kvalitet -
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereGennemgang af niveauer for beslutninger. Gruppeopgave. Opsummering, evaluering og afslutning
Gennemgang af niveauer for beslutninger - Værdier (JL) - - Principper og retningslinjer (JJ) - - Mål og rammer samt aftaler (NK) - Gruppeopgave - Fra en regel til en aftale - Opsummering, evaluering og
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereHVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse
SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske
Læs mereHverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde.
Hverdagsetik Inspiration og information Respekt dialog krav forventninger behov indsats Samarbejde Værdier tone kultur handling mål Velkommen til arbejdet med hverdagsetik! Indholdet i denne inspirationspjece
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mere