Klage over manglende udførelse af en KAG-undersøgelse
|
|
- Ingrid Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KEN nr af 25/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, j. nr Senere ændringer til afgørelsen Ingen Klage over manglende udførelse af en KAG-undersøgelse Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> på medicinsk afdeling, Sygehus X, i perioden fra den 4. til den 7. september 2004, jf. lægelovens 6. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> i kardiologisk ambulatorium og i afdelingen, Sygehus Y, i perioden fra den 12. december 2002 til den 18. september 2003, jf. lægelovens 6. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af <****> på kardiologisk afdeling, Sygehus Y, i perioden fra den 7. til den 28. september 2004, jf. lægelovens 6. Hændelsesforløb I perioden fra den 12. december 2002 blev <****> undersøgt i kardiologisk ambulatorium, Sygehus Y, på grund af uvarslede besvimelser. Undersøgelse viste, at han tidligere havde haft en blodprop i hjertet, og at hjertets pumpefunktion var nedsat. <****> blev behandlet med medicin (Selozok og Magnyl), samt blev anbefalet vægttab, rygeophør samt nedsættelse af alkoholforbrug. Ved konsultation den 19. juni 2003 var tilstanden tilfredsstillende. <****> cyklede dagligt og gik til 2. sal uden problemer, og han blev afsluttet den 18. september Den 4. september 2004 blev <****> indlagt på Sygehus X efter et ildebefindende med besvimelse, hvor <****> angiveligt havde været væk i ca. 1½ minut. Op til dette havde <****> i løbet af dagen følt sig træt og utilpas. Under indlæggelsen blev det vurderet, at ildebefindendet var forårsaget af hurtig hjerterytme (ventrikulær takykardi) Den 7. september 2004 blev <****> overflyttet til Sygehus Y, hvor behandlingen blev suppleret med blodfortyndende medicin (Plavix og Heparin). Under denne indlæggelse blev det vurderet, at <****>s tilstand skyldtes en mindre blodprop i hjertet. Der blev bestilt en kranspulsåreundersøgelse (KAG) samt eventuelt undersøgelse af de elektriske impulser i hjertet til udførelse på Sygehus Z den 15. september Denne dag fik <****> dog feber, hvorfor overflytning til Sygehus Z blev udskudt. Den 16. september 2004 viste en blodprøve, at <****> havde en infektion med stafylokokker (Stafylococcus Aureus), og der blev startet behandling med antibiotika. Samtidig klagede <****> over smerter i højre håndled. Den 20. september 2004 var der atter temperaturstigning, og efter konference med mikrobiologisk afdeling blev den antibiotiske behandling suppleret med tabletter (Rimactan). Herefter bedredes tilstanden, også ledmæssigt. Den 24. september 2004 var temperaturen 37,4, og bloddyrkningen viste ingen vækst af bakterier. <****> fik herefter forstyrrelse af hjerterytmen (atrieflimren), der blev behandlet med medicin. Den 27. september 2004 blev den antibiotiske behandling ændret til tabletter (Dicillin). Hjerterytmen var blevet normal (sinusrytme) efter ovennævnte behandling, og <****> var velbefindende. 1
2 Om aftenen og natten til den 28. september 2004 fik <****> brystsmerter, og han blev efter konference med hjertelægerne på Sygehus Z overflyttet dertil. <****> døde på Sygehus Z den 28. september 2004 kl. ca. 4. Der er klaget over følgende: Klagen 1. At <****> ikke blev behandlet korrekt på Sygehus X. Det er herved anført, at han havde haft et lille hjertestop i akutmodtagelsen, men ikke blev indstillet til akut KAG-undersøgelse. 2. At <****> ikke blev behandlet korrekt på Sygehus Y i perioden fra december 2002 til september Det er herved anført, at han havde pådraget sig en blodprop i efteråret 2002, og at undersøgelser havde vist, at han havde mistet ca. 40 % af sit hjertes normale kapacitet, når arvelige aspekter, alder rygning og vægt tages i betragtning, men at han i den forbindelse ikke blev indstillet til KAG-undersøgelse. 3. At <****> ikke blev behandlet korrekt på Sygehus Y i perioden fra den 7. til den 28. september Det er herved anført, at han under indlæggelsen blev smittet med stafylokokker i blodet, selvom han ingen sår havde, og at behandling med antibiotika først blev iværksat 1½ døgn efter opdagelsen heraf. Det er videre anført, at da infektionen var slået næsten ned, fik han høj puls med forstyrrelse i sinusrytmerne, og at man startede medicinsk behandling heraf, men at der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser for at finde årsagen hertil, og at den medicinske behandling ikke løste problemet, hvor han tværtimod resten af tiden på Sygehus Y blev mere og mere stakåndet. Endelig er det anført, at han fik udleveret nikotinplaster, selvom det af indlægssedlerne hertil fremgår, at brugen heraf frarådes, hvis man har et svagt hjerte og/eller har haft en blodprop for nyligt. Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt De læger, der var involverede i behandlingen af <****> på medicinsk afdeling, Sygehus X i perioden fra den 4. til den 7. september 2004, har ikke overtrådt lægelovens 6. Begrundelse <****> blev den 4. september 2004 akut indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus X. Han havde ifølge journalen været ude at sejle hele dagen sammen med en kammerat og havde i hele forløbet følt sig lidt træt og utilpas. Han havde kun fået et beskedent kalorieindtag inklusive 4 øl. Det fremgår, at <****> fik et ildebefindende, hvor han blev klamt- og koldtsvedende samt besvimede. Samlet varighed af sidstnævnte var ifølge vidner ca. 1½ minut. Det fremgår videre, at <****> ved ankomsten til Sygehus X var vågen, klar og orienteret. Han var tør og varm, og blodtrykket var 139/62 mmhg, hvilket var markant højere end det blodtryk ambulancepersonalet havde registreret, da de så <****> på skadestedet (70/40 mmhg). Af journalen fremgår det videre, at status vedrørende <****>s tidligere sygehistorie blev resumeret, hvor det fremgår, at det drejede sig om en 63-årig mand med tidligere blodprop i hjertet (AMI), der blev fulgt ambulant på Sygehus Y med kontroller af blodtrykket (BT) og kolesteroltallet. Det fremgår videre, at <****>s var i medicinsk behandling med en række hjertemedikamenter: Odrik (hjertestyrkende/blodtryksænkende), Centyl med KaCL (vanddrivende/blodtryksænkende), Zocor (kolesterolsænkende), Hjertemagnyl (blodfortyndende), Nitromex (mod hjertekramper) samt Dimitone (hjertestyrkende, blodtrykssænkende). Den 4. september 2004 blev der taget hjertekardiogram (EKG), der viste sinusrytme (normalt) med Q- takker i II, III og avf. Disse forandringer var forenelige med, at <****> tidligere havde haft en blodprop i hjertet. Der blev endvidere taget relevante blodprøver, som den 5. september 2004 viste let forhøjede 2
3 markører for henfald af hjertemuskelvæv (troponin). Der blev endvidere ordineret konstant overvågning af hjerterytmen (telemetri). Nævnet kan oplyse, at dette typisk ses ved mindre blodpropper i hjertet, men kan også ses ved andre hjertepåvirkninger, herunder visse tilfælde af meget hurtig hjerterytme (ventrikulær takykardi). I sidstnævnte tilfælde vil der ofte være ledsagende besvimelsestilfælde. Man kan også se sygdomsforløb, hvor patienten har såvel en mindre blodprop i hjertet som en ledsagende ventrikulær takykardi. Rent praktisk kan det være vanskeligt med 100 % sikkerhed at afgøre, om det er det ene eller det andet forløb, der er det rigtige. Det fremgår af journalen den 5. september 2004, at lægerne på medicinsk afdeling, Sygehus X skønnede, at den beskedne stigning i troponin-værdier i <****>s tilfælde var forårsaget af en kortvarig hurtig hjerterytme (VT). Det fremgår videre af journalen, at der herefter blev ordineret telemetri i 3 døgn. Nævnet kan oplyse, at den vigtigste handling i en sådan situation er at sikre en konstant overvågning af hjerterytmen i de følgende 2-3 døgn (telemetri). Det fremgår af journalen den 6. september 2004, at <****> fik foretaget skanning af hjertet (ekkokardiografi). Undersøgelsen viste en moderat nedsat hjertepumpefunktion (EF 45 %), hvilket stemte godt overens med, at <****> tidligere havde haft en større blodprop i hjertet. Den 7. september 2004 blev <****> overflyttet til Sygehus Y med henblik på videre behandling og udredning. Det fremgår af journalen denne dag, at <****> under indlæggelsen ikke vist nogen tilfælde af hurtig hjerterytme. Sammenfattende skønnede lægerne, at <****>s primære akutte sygdom den 4. september 2004 var hurtig hjerterytme (ventrikulær takykardi) med efterfølgende kortvarig besvimelse og minimalt troponin-udslip. På den baggrund finder nævnet, at de læger, der var involverede i behandlingen af <****> på medicinsk afdeling, Sygehus X i perioden fra den 4. til den 7. september 2004, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt De læger, der var involverede i behandlingen af <****> i kardiologisk ambulatorium og i afdelingen, Sygehus Y, i perioden fra den 12. december 2002 til den 18. september 2003, har ikke overtrådt lægelovens 6. Begrundelse Det fremgår af journalen fra kardiologisk ambulatorium, Sygehus Y, at <****> blev set første gang den 12. december <****> var af egen læge blevet henvist på mistanke om forkalkninger i kranspulsårerne (iskæmisk hjertesygdom). Der havde ikke været forudgående tilfælde med hjertekramper (angina pectoris), men siden april 2002 havde <****> haft 3 uvarslede besvimelser. På daværende tidspunkt havde egen læge iværksat behandling med to hjertemedikamenter (Selozok og Magnyl). Af journalen fremgår det, at <****> røg cigaretter dagligt og havde et gennemsnitligt alkoholforbrug på 6 genstande pr. dag. Ved objektiv undersøgelse fandtes et forhøjet blodtryk (170/100 mmhg), moderat overvægt (173 cm/83 kg) samt en ikke nærmere defineret mislyd ved stetoskopi af hjertet. Der blev herefter planlagt et undersøgelsesprogram omfattende arbejdstest (kondicykelbelastning med samtidig registrering af symptomer, hjerterytme og blodtryk), såkaldt Holter monitorering (bærbar båndoptager, der kan registrere hjerterytmen i 24-timer eller mere, medens patienten færdes i sit daglige miljø), samt ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet, med hvilken man udover hjertets pumpeevne kan vurdere hjerteklappernes funktion). Herudover blev dosis af Selozok øget fra 50 mg til 50 mg x 2 dagligt (virker blandt andet blodtrykssænkende). <****> blev tilrådet rygeophør, vægttab, reduktion i alkoholindtag samt opfordret til daglig motion. Når resultaterne af de 3 undersøgelser forelå, skulle <****> atter til kontrol i kardiologisk ambulatorium. 3
4 Den 6. december 2002 var <****> til ekkokardiografi. Undersøgelsen viste et forstørret (dilateret) hjertekammer (venstre ventrikel) med let nedsat systolisk funktion (EF 45 %). Nævnet kan oplyse, at dette betyder, at hjertets pumpefunktion var let reduceret. En EF på 60 % er det, man ser hos normale, ikke hjertesyge personer. I <****>s tilfælde var der yderligere en helt ubetydelig utæthed ved aortaklappen (hjerteklap). Sidstnævnte fund fordrede ingen behandling eller yderligere udredning. Den 6. januar 2003 fik <****> foretaget en arbejdstest. Ved testen klarede <****> en maksimal belastning på knapt 140 Watt. Der var en fin øgning af såvel pulsen som blodtrykket. <****> fik ingen brystsmerter, og der kom ikke nogen forstyrrelser i hjerterytmen. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke var nogen tendens til ekstraslag under testen. Endelig kom der ikke forandringer i hjertekardiogrammet tydende på nedsat blodtilførsel til hjertemuskulaturen. Arbejdstestresultatet var således at betragte som normalt. Den 23. januar 2003 kom <****> til ny ambulant kontrol. Resultatet af Holter monitoreringen forelå. Undersøgelsen viste ifølge journalen sinusrytme (normalt) samt en del ekstraslag (ventrikulære ekstrasystoler), overvejende som enkelte. Der var ingen løb af ekstrasystoler. Nævnet kan oplyse, at <****> vis havde en normal hjerterytme, med en række ekstraslag ind imellem, men ikke nogen længerevarende hjerterytmeforstyrrelser. Nævnet kan oplyse, at dette fund er relativt hyppigt optrædende hos patienter der - som <****> - tidligere har haft blodprop i hjertet. Under Holter monitoreringen havde <****> ikke haft nogen symptomer, der indicerede ændringer i den medicinske behandling. Nævnet kan oplyse, at ud over at reducere blodtrykket har Selozok også den effekt, at en eventuel tendens til ekstraslag helt eller delvist undertrykkes. I forbindelse med denne ambulante kontrol blev der påbegyndt behandling med Zocor (kolesterolsænkende). <****> var til fornyet ambulant kontrol inklusive klinisk status den 12. maj Ifølge journalen var hans funktionsniveau nær normalt (NYHA I-II). Blodtrykket lå højt (165/85mmHg), og med udgangspunkt heri samt med kendskab til den let nedsatte hjertepumpefunktion (EF 45 %) blev der ordineret behandling med Odrik 0,5 mg 2 gange dagligt (ACE-hæmmer, styrker hjertets pumpefunktion). Nævnet finder, at denne behandlingsændring var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. <****> blev herefter afsluttet fra det almindelige ambulatorium og i stedet henvist til afdelingen, Sygehus Y, der skulle foretage den videre justering af den medicinske behandling. Nævnet kan oplyse, at flere og flere danske hjerteafdelinger har specielle ambulatorier, hvor man gennem den derigennem opnåede erfaring bliver eksperter i at finjustere behandlingen af patienter med påvirket hjertepumpefunktion. Det fremgår af journalen fra afdelingen, Sygehus Y, at <****> til den første kontrol den 19. juni 2003, hvor <****>s åndenød var aftaget og var i stand til at gå på trapper til 2. sal samt foretage daglige cykelture uden problemer. Der var ingen brystsmerter, og <****> havde ikke brugt nitroglycerin i månedsvis. Fra den 22. august til den 18. september 2003 var <****> ifølge journalen til yderligere 3 kontroller i afdelingen. I det ambulante forløb blev Odrik dosis opjusteret til 4 mg dagligt, og grundet fortsat forhøjet blodtryk blev Selozok udskiftet med Dimitone 25 mg x 2 dagligt. Nævnet kan oplyse, at Dimitone er et mere potent blodtrykssænkende præparat end Selozok. I epikrisen ( udskrivningsbrevet ) fra den 18. september 2003 er der anført et blodtryk på 130/75 mmhg. Denne værdi er efter nævnets opfattelse tilfredsstillende. I gældende internationale retningslinier anbefaler man, at blodtrykket kommer ned på 140/90 mmhg eller lavere. Den 18. september 2003 blev <****> afsluttet fra afdelingen, Sygehus Y. 4
5 Det er nævnets opfattelse, at der ikke i <****>s sygehistorie eller i de forskellige undersøgelsesresultater, var oplysninger, som burde have medført henvisning til KAG-undersøgelse på dette eller på et tidligere tidspunkt. Nævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involverede i behandlingen af <****> i kardiologisk ambulatorium og i afdelingen, Sygehus Y, i perioden fra den 12. december 2002 til den 18. september 2003, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt De læger, der var involverede i behandlingen af <****> på kardiologisk afdeling, Sygehus Y i perioden fra den 7. til den 28. september 2004, har ikke overtrådt lægelovens 6. Begrundelse Det fremgår af journalen den 7. september 2004, at <****> blev overflyttet fra Sygehus X til kardiologisk afdeling, Sygehus Y. Den journalskrivende læge vurderede ud fra oplysningerne i journalen fra Sygehus X, at <****> den 4. september 2004 havde haft mindre blodprop i hjertet (non-st-elvationsinfarkt), hvilket således var forskelligt fra den konklusion, som lægerne på Sygehus X var nået frem til. Ud fra den forudsætning, at <****> den 4. september 2004 havde haft et non-st-elevationsinfarkt, blev der påbegyndt tablet-behandling med Plavix. Der blev endvidere sendt henvisning til subakut KAG på Sygehus Z. Patientklagenævnet kan oplyse, at Plavix er et blodfortyndende medikament, som ifølge internationale anbefalinger bør gives til patienter med akut non-st-elevationsinfarkt for en periode af op til 12 måneder. Plavix gives således som supplement til Magnyl behandling. Det kan videre oplyses, at patienter med non-st-elevationsinfarkt bør have foretaget KAG indenfor 1-2 uger efter sygdomsdebut. Henvisningen til Sygehus Z - hvor man har laboratoriefaciliteter til at foretage KAG - var således i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det fremgår af journalen for de følgende døgn, at <****>s tilstand var stabil. Det blev aftalt, at <****> kunne overflyttes til Sygehus Z den 15. september Det fremgår af journalen den 15. september 2004, at <****> imidlertid følte sig utilpas med ringe appetit og ømhed i halsen. Der var feber med temperatur på 38,5, men ved objektiv undersøgelse fandtes intet umiddelbart infektionsfokus. Leucocyttallet, der typisk vil være forhøjet ved bakterielle infektioner, var normalt (3,6). Lægerne vurderede, at <****>s symptomer mest af alt lød som influenza, hvorfor man valgte at observere ( se an ) uden dække af antibiotika. Med udgangspunkt i den forhøjede temperatur blev overflyttelsen af <****> til Sygehus Z stillet i bero. Det er nævnets opfattelse, at denne beslutning var i overensstemmelse med generelt gældende praksis, idet en KAG ikke bør foretages på patienter med feber, med mindre patientens samlede situation fordrer dette. På det tidspunkt, hvor det blev bestemt at udsætte overflyttelsen til Sygehus Z, var <****>s hjertestatus stabil, hvorfor det vigtigste var at få årsagen til temperaturforhøjelsen afdækket og efterfølgende få påbegyndt den relevante behandling. Det fremgår af journalen den 16. september 2004 kl , at der var kommet telefonisk meddelelse fra mikrobiologerne om, at der var fundet vækst af gram positive kokker i <****>s blod. Man vurderede, at det formentlig drejede sig om en infektion med stafylokokker med ukendt fokus. Nævnet kan oplyse, at sidstnævnte betyder, at der var stafylokokker i blodet, men at man ikke vidste, hvorfra disse bakterier oprindeligt var kommet. Det fremgår videre, at der herefter blev påbegyndt omgående antibiotisk behandling med Zinacef 1,5 g 3 gange dagligt intravenøst (direkte i blodåren). <****> havde endvidere nedsat bevægelighed, varme og rødmen på højre håndled. Man fjernede derfor samtidig den venflon (kanyle til indgift af væske og/eller 5
6 medicin direkte i blodåren), som <****> indtil da havde haft anlagt. På mistanke om egentlig infektion i håndleddet blev der den 16. september 2004 kl. 14 bestilt tilsyn fra ortopædkirurgerne. Disse vurderede ifølge journalen samme dag, at det kunne dreje sig om en infektion i selve leddet (septisk artrit), og at den umiddelbart bedste behandling var fortsat intravenøs antibiotikabehandling i 1-2 uger. I de følgende døgn var der ifølge journalen til stadighed temperaturforhøjelse og stigende infektionstal. Ortopædkirurgerne revurderede behandlingen af <****> den 17. september 2004 og mente ifølge journalen fortsat, at en konservativ behandling med antibiotika og smertestillende medikamenter var den optimale strategi. Det fremgår dog af klagers partshøringssvar af 21. marts 2006, at beskrivelsen i journalen er direkte misvisende, idet <****>s arm var stærkt hævet og smerterne var store, og at det hele udsprang fra området omkring droppet i højre hånd. Det er videre anført, at <****> under indlæggelsen blev dårligere og dårligere, hvilket efter klagers opfattelse skyldtes, at der blev reageret meget langsomt, når der skete ændringer i en patients tilstand. Ifølge journalen den 20. september 2004 blev <****>s sygehistorie drøftet på fælleskonference mellem hjertelæger og mikrobiologer. Man valgte at supplere den igangværende Zinacef behandling med yderligere et antibiotikum (Rimactan tabletter). Over de følgende dage faldt temperaturen ifølge journalen, og hævelsen af <****>s højre håndled var i aftagen. Infektionstallene viste også en let faldende tendens. Imidlertid nåede temperaturen ikke at normaliseres definitivt, førend <****> den 24. september 2004 kl. 9 pludseligt slog over i en hurtig, uregelmæssig hjerterytme (takykardi) med frekvens på Det blev vurderet, at det drejede sig om atrieflimmer, og hvor der umiddelbart blev startet behandling med Digoxin, der den 25. september 2004 blev suppleret med Selozok tabletter. Det fremgår videre af journalen, at det havde været overvejet at give elektrisk stød (DC-konvertering), men at man havde fravalgt dette og i stedet fortsatte den medicinske behandling. Nævnet kan oplyse, at både Digoxin og Selozok virker således, at en for hurtig hjertefrekvens bliver mere langsom, og at hjertets pumpefunktion derved bliver mere effektiv. I optimale tilfælde lykkes det at genetablere normalrytme indenfor timer til få dage. Nævnet kan videre oplyse, at i tilfælde, hvor man er sikker på, at rytmeforstyrrelsen var opstået indenfor de seneste 48 timer, vil en DC-konverting være et alternativt behandlingsvalg. Er man imidlertid - som i det konkrete tilfælde - det mindste i tvivl om, hvorvidt en atrieflimren er debuteret for mere end 48 timer siden, skal man afstå fra DC-konvertering, idet risikoen for blodpropper i bland andet hjernen i forbindelse med det elektriske stød i så fald er forøget. Den 27. september 2004 var <****>s temperatur ifølge journalen normaliseret. Smerterne og hævelsen ved højre håndled var svundet. Infektionstallene viste let faldende værdier, og den antibiotiske behandling blev forenklet. <****>s hjerterytme var normaliseret, idet der nu var sinusrytme med en frekvens på 86. Det fremgår af journalen den 28. september 2004 k. 1.30, at <****> i løbet af aftenen havde fået tiltagende åndenød (dyspnø) og brystsmerter (thorakale smerter). Hjertekardiogram taget den 27. september 2004 kl viste normale forhold, medens hjertekardiogram taget den 28. september 2004 kl viste patologisk ST-segment elevation i de inferiore afledninger (III og avf) samt patologisk ST-depression i V2-V4. <****> var på dette tidspunkt ifølge journalen smerteforpint, men tryk og puls var stabilt med et blodtryk på 160/80 mmhg og puls på 100, og der var mistanke om en stor blodprop i hjertet (ST-elevationsinfarkt). Nævnet kan oplyse, at behandlingen heraf består i, at der snarest muligt foretages akut KAG med henblik på mulig ballonbehandling af en typisk forsnævret eller helt tillukket kranspulsåre. Ifølge journalen var der konfereret med hjertelægerne på Sygehus Z og aftalte akut overflyttelse. Inden <****> forlod kardiologisk afdeling, Sygehus Y blev hans medicinske behandling skærpet med intensi- 6
7 vering af specielle blodfortyndende medikamenter (Magnyl, Plavix, Innohep). Der blev også givet Metropolol 5 mg intravenøst (en akut virkende variant af Selozok). Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at behandlingen af <****> natten mellem den 27. og 28. september 2004 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Under den knapt 3 ugers lange indlæggelse på Sygehus Y blev <****> tilbudt og fik udleveret nikotinplaster. Af journalen fremgår det, at <****> i dagligdagen forud for den aktuelle sygdom havde røget 30 cigaretter pr. dag. Nævnet kan oplyse, at personer med et så massivt dagligt tobaksforbrug ofte får abstinenssymptomer, hvis vedkommende fra den ene til den anden dag mister det nikotinindhold, der nu engang er i det nævnte antal cigaretter. I den forbindelse er nikotinplaster - eller et andet nikotin erstatningsprodukt som for eksempel nikotintyggegummi - en relecant løsning. Den hjerterisiko, der måtte være ved brug af nikotin erstatningsprodukter, vurderes i sådanne tilfælde at være mindre end den belastning, som nikotinabstinens måtte påføre hjertet. Fortsat tobaksrygning under indlæggelse er af mange årsager, inklusive sikkerhedshensyn, udelukket. Samlet finder nævnet, at de læger, der var involverede i behandlingen af <****> på kardiologisk afdeling, Sygehus Y i perioden fra den 7. til den 28. september 2004, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. 7
HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs merePatientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere
Læs merePacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereKAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereBallonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)
Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk nefrologisk - endokrinologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Sygeplejerske
Læs mereOperation for forsnævring i halspulsåren
Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Glycerylnitrat SAD, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml. glyceryltrinitrat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Glycerylnitrat SAD, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel,
Læs mereAnkenævnet for Patienterstatningen
Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267
1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nitroglycerin DAK 0,25 mg og 0,5 mg sublinguale resoribletter Glyceryltrinitrat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitroglycerin DAK 0,25 mg og 0,5 mg sublinguale resoribletter Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merePCI (ballonudvidelse)
PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereNår hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren
Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs mereVIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME
VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME FAKTA OM SYGDOMMENE Hjerte-karsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs merePå de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".
Oplysningsskema På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste". Venlig hilsen Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 4 mg tabletter Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereStatus på hjerteområdet i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Mange mennesker i Danmark rammes hvert år af en hjerterelateret sygdom. Hjertekarsygdomme
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereIndsættelse af hjertestøder (ICD Implantation)
Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation) (Implantérbar Cardioverter Defibrillator) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereSidst revideret d. 13-06-2012
Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereSAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER
SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse
Læs mereImplantation af pacemaker
Implantation af pacemaker 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 5 3. Hvorfor pacemaker?... 6 4. Generel information... 6 4.1 Forberedelse hjemmefra... 6 4.2
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereRFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereStatus Kræft- og hjertepakker
Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mere