Oversigt over fjerde lektion. lektion. 3. Monopolistisk konkurrence. 2. Introduktion til. Specifikation af markedsmagt.

Transkript

1 Oversigt over fjerde lektion HD 2009: Mikroøkonomi konomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol Esben Sloth Andersen 1. Repetitionsspørgsm rgsmål 2. Introduktion til markedsformerne 3. Monopolistisk konkurrence 4. Oligopol og spilteoretisk analyse 5. Opsummering og næste n lektion Repetitionsspørgsm rgsmål 2. Introduktion til markedsformerne 3 4 Markedsmagt En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved at hæve prisen mister hele sin omsætning En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle!! En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden at miste hele sin omsætning 5 Specifikation af markedsmagt En virksomhed har markedsmagt så længe den har en nedad-hældende efterspørgskurve rgskurve En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgskurve rgskurve Graden af markedsmagt viser sig ved hvor meget virksomheden kan sætte sin pris højere end GROMK (grænseomkostningerne) 6 1

2 To slags konkurrence 1. Fuldkommen konkurrence Virksomhederne har ingen markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspø (fuldkommen priselastisk) Virksomhederne fastsætter tter deres mængder mens de ikke kan påvirke prisen 2. Ufuldkommen konkurrence Virksomhederne har markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspø Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet 7 Efterspør r for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Markedspris Firma under fuldkommen konkurrence E Mængde Pris Firma under ufuldkommen konkurrence E Mængde 8 Ufuldkommen konkurrence Firmaer under ufuldkommen konkurrence Har nogen kontrol over prisen Prisen er normalt større end grænseomkostningerne Langsigtet økonomisk overskud er en mulighed for mange Har forskellige grænseoms nseomsætninger ved forskellige størrelser af dets output Firmaets grænseoms nseomsætning Firmaets grænseoms nseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning tning på grund af en forandring af output med én enhed Ved fuldkommen konkurrence er GROMS = markedsprisen (fordi den næste enhed betales til den samme madkedspris) Ved ufuldkommen konkurrence er GROMS mindre end prisen (fordi den næste enhed medfører en lavere pris) 9 10 GROMS-kurven ved en lineær efterspø Indtegn efterspøn n! Ved mængden på én enhed starter GROMS- kurven sammen med efterspøn n! Men GROMS har den dobbelte hældning! 11 Eksempel på GROMS-kurven ved en lineær efterspø Efterspøn n er P = 16 2M Vi øger M fra 0 til 1 styk M = 1 giver P = 14 Totalomsætning tning = 14 og GROMS = 14 0 = 14 Vi øger M fra 1 til 2 styk M = 2 giver P = 12 Totalomsætning tning = 24 og GROMS = = 10 Vi øger M fra 2 til 3 styk M = 3 giver P = 10 Totalomsætning tning = 30 og GROMS = =

3 Eksempel på GROMS-kurven ved en lineær efterspø GROMS Firma under ufuldkommen konkurrence Udregning af GROMS under ufuldkommen konkurrence 6 GROMS E Mængde Grænseoms nseomsætning og profitmaksimering Grænseoms nseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning tning på grund af en forandring af output med én enhed Grænseomkostning (GROMK) = ændringen i firmaets totalomkostninger på grund af en forandring af output med én enhed Hvis GROMS > GROMK, så kan firmaet øge sin profit ved at øge output med én enhed Profitmaksimering når GROMS = GROMK (samt en yderligere betingelse) Profitmaksimering under fuldkommen konkurrence Markedsprisen påvirkes ikke af en ændring af output GROMS = hvad firmaet får for den næste enhed af output = den faste markedspris Profitmaksimeringsreglen er: Markedsprisen = GROMS = GROMK Profitmaksimering under ufuldkommen konkurrence For at øge firmaets afsatte mængde, må firmaets pris sænkes GROMS påvirkes både af den øgede mængde og af den mindskede pris Det kan betale sig at øge mængden så længe GROMS > GROMK Profitmaksimeringsreglen er igen: GROMS = GROMK MEN her er GROMK < firmaets pris 17 Profitmaksimering under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Markedspris P FK Firmaet under fuldkommen konkurrence M FK GROMK E GROMS Mængde Pris P UK Firmaet under ufuldkommen konkurrence M UK GROMS GROMK E Mængde 18 3

4 Markedsformerne 1. Fuldkommen konkurrence (næste lektion) Ufuldkommen konkurrence 2. Monopolistisk konkurrence (denne lektion) 3. Oligopol (denne lektion) 4. Monopol (næste lektion) 4.a. Simpelt monopol med én markedspris 4.b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere Markedsformerne Fuldkommen konkurrence og monopol er forholdsvis sjældne specialtilfælde lde Men de har stor teoretisk betydning De er nødvendige for at forstå mikrokurset! Monopolistisk konkurrence og oligopol er de normalt forekomne markedsformer Derfor behandler vi dem straks! Monopolistisk konkurrence 3. Monopolistisk konkurrence 21 Begrebet monopolistisk konkurrence rummer en modsigelse, som kan løses! Monopol? Virksomheden har en slags monopol på sine kunder,, der er tilbøjelige til at foretage genkøb Konkurrence? Virksomhederne i branchen producerer substitutter, og troløse kunder overvejer en gang imellem om de skal flytte til an anden virksomhed Andre virksomheder tiltrækkes af eksistensen af et økonomisk overskud 22 Monopolistisk konkurrence Hvad betyder monopolistisk konkurrence? Monopolagtigt på kort sigt Produktdifferentiering sikrer midlertidigt overnormale profitter (økonomisk overskud) Fuldkommen konkurrenceagtigt på langt sigt Trædemøllen for virksomheden: Overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun normal profit (pris = GTO) Problem at konkurrenceformen fører f til samfundsøkonomisk spild Overskydende kapacitet eller kødannelse k mv. Hvor er der monopolistisk konkurrence? Brancher med mindre virksomheder, hvor virksomhederne alligevel har egne nedadhældende efterspør r Når virksomhederne er små i forhold til det samlede branchemarked, så kan vi med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden Herved adskiller monopolistisk konkurrence sig fra oligopol! dannelse mv

5 Uperfekt information og Monopolistisk konkurrence differentierede produkter blandt praktiserende speciallæger ger? Uperfekt information Hver virksomhed har en kundekreds,, der kun med besvær kan flytte til en anden virksomhed pga. uperfekt information om priser og kvaliteter Produktdifferentiering Hver virksomhed har en lokalisering,, der giver forskellige transportomkostninger for dens kunder Hver virksomhed har en særlig produktvariant Begrænsninger Monopolistisk konkurrence har begrænset imperfektion og produkterne er stadig ret nære substitutter Speciallægernes kunder har begrænset information om pris og kvalitet, og de holder fast ved en god læge Speciallægerne har en lokaliseringsfordel i forhold til en del af kundekredsen Speciallægerne prøver i et vist omfang at produktdifferentiere Derfor har speciallægerne en vis markedsmagt mht. pris, og kvalitet (incl. ventetid) substitutter Monopolistisk konkurrence på andre områder der? Monopolistisk konkurrence (små firmaer) Detailhandelsforretninger, håndvh ndværkere, mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, rer, grilbarer (Mikrobogen,, side 153) Skal være v uden væsentlig v markedsindflydelse Oligopol (store firmaer) Biler, mobiltelefoner, cola, cowboybukser Grænsetilf nsetilfælde lde (store og små firmaer) Øl, cowboybukser, skibsfragter Københavnske brancher med monopolistisk konkurrence? Spørgsm rgsmål i tilknytning til monopolistisk konkurrence Hvorfor er læger tilbøjelige til at udskrive recepter på for meget antibiotika (så bakterierne bliver resistente)? Hvorfor holder mange supermarkeder åbent meget længe (også i mindre byer?) Hvorfor kommer juledekorationerne frem i butikkerne meget tidligt? Hvorfor bliver portionerne i fastfood- restauranterne større og større rre? Virksomhedens optimering af mængde og pris påp kort sigt Regel for bestemmelse af optimalt output: GROMS = GROMK Vi kan på virksomhedens efterspø aflæse den hertil hørende pris

6 Virksomhedens optimering af mængde og pris påp kort sigt Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud påp kort sigt Økonomisk Overskud = Totalomsætning tning Totalomkostninger Totalomsætning tning = Pris * Mængde Kortsigtede totalomkostninger = Kortsigtede GTO * Mængde Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud påp kort sigt Økonomisk overskud Begrænsninger for udnyttelsen af den kortsigtede monopolagtige position Virksomhedens kortsigtede prisfastsættelse ttelse kan påvirke dens langsigtede position Hvis prisen er høj vanskeliggøres tiltrækningen af nye kunder Lavere priser for nye kunder kan være en mulighed En høj pris kan tiltrække konkurrenter til lokaliteten og efterlignere af produkttypen Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt Udbudsmængden på lang sigt Firmaernes kapitalapparatet kan udvides Nye firmaer kommer til hvis der er profit at hente Der kan komme for stort udbud i forhold til markedsefterspørgslen rgslen Overudbudet giver uplanlagt ledig kapacitet og tab Udbudskvaliteten på lang sigt Firmaerne presses omkostningsmæssigt ssigt af konkurrence om service, leveringsbetingelser, garantier, markedsføring ring, og lokalisering 35 Normalprofit (dvs. intet økonomisk overskud) på lang sigt Hvis der opnås langsigtet stabilitet, så er den præget af manglende økonomisk overskud GROMK GROMS 36 6

7 Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt Efterspørgselssiden rgselssiden på lang sigt På kort sigt er efterspøn n givet af forbrugernes givne præferencer På lang sigt ændres præferencerne pga. nye behov,, mode, og indkomstændringer ndringer Efterspøn n kan flyttes og drejes Men antagelsen om små enkeltvirksomheder gør at de ikke kan påvirke deres langsigtede skæbne Dette ændres under oligopol,, men faktisk er der en flydende overgang til monopolistisk konkurrence! 37 Den monopolistiske konkurrences trædem demølle De overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun normal profit (pris = GTO) Herefter kan den enkelte virksomhed begynde forfra med ny produktdifferentiering, ny reklameindsats, ny nursing af kunder, osv. Eksempel: Mikrobryggeriernes indsats? Oligopoleksempel: : Storbryggeriernes indsats? 38 Oligopol 4. Oligopol og spilteoretisk analyse Hvad er oligopol? Oligarki betyder fåmandsvf mandsvælde Dvs. to eller flere dominerende virksomheder De kan være v omgivet af en fringe (kødrand) af små virksomheder,, der overlever med højere h omkostninger fordi prisen er sat højth Oligopoler lurer på konkurrenterne når r de sætter s pris og mængde m når n r de differentierer produktet Oligopol er den typiske markedsform i virkeligheden Oligopol Monopol er et marked med et enkelt firma Duopol er marked med af to [duo] firmaer Oligopol er et marked med nogle få firmaer (mindst to) Hvert firmas beslutninger om egen pris og egen mængde påvirker konkurrenternes profitter Dette er I modsætning til monopolistisk konkurrence (og fuldkommen konkurrence) Spilteorien er velegnet til analysen af oligopol (herunder duopol) fordi den handler om firmaernes strategiske samspil Oligopol En lille gruppe firmaer omgivet af væsentlige v adgangsbarrierer Fordi relativt fåf firmaer konkurrerer gælder g at Hvert firma har nedadhældende efterspørgskurve rgskurve Hvert firma sætter s sin pris [P[ P > GROMK] Markedsfejl: inefficient (for lille) konsum Hvert firma influerer sine rivaler Typiske oligopolister differentierer deres produkter, men dette definer ikke oligopol 42 7

8 Oligopol Forklaringer på oligopol Stordriftsfordele Adgangsbarrierer Firmaer med høje faste omkostninger og lave variable omkostninger: Har lave marginalomkostninger De gennemsnitlige totalomkostninger aftager kraftigt når output forøges Der er stigende skalaafkast (stordriftsfordele) Tre slags skalaafkast (lang sigt) K og L øges med samme procent (f.eks. 100%), så vi studerer påp lang sigt.. Der er: Konstant skalaafkast,, hvis Q øges med samme procent som K og L Aftagende skalaafkast,, hvis Q øges med en mindre procent end K og L Stigende skalaafkast (stordriftsfordele), hvis Q øges med en større procent end K og L Hvis der er væsentlige v stordriftsfordele, sås udvikler branchen sig til oligopol eller monopol Omkostningsstruktur ved oligopol? Afhænger af markedsefterspøns ns placering! Der er oligopol, hvis der kun er plads til få med efficient produktionsskala! De største oligopoler i DK? Oligopol og monopol Selv om oligopolisterne opnår en overnormal profit, så kunne denne profit være større hvis de samarbejdede som om de var et monopol Spilteorien kan bruges til at forstå vanskelighederne ved (og mulighederne for) et sådant samarbejde Diskussionen tager ofte udgangspunkt i det spilteoretiske problem of Fangernes Dilemma 47 Forskelle mellem individ og fællesskab? Hvorfor er der skrap kontrol med økologiske producenter? Hvorfor stemte amerikanske ishockeyspillere enstemmigt for krav om hjelme selv om de enkeltvis tager den af? Hvorfor er der en obligatorisk alder for påbegyndelse af skolegang? Hvorfor skal man bære skoleuniform i UK? 48 8

9 Fangernes dilemma Fangernes dilemma for to supermarkeder A og B Supermarked B beslutter at: Oliekartelspillet Samarbejd [cooperate] = producer lille mængde Snyd [defect] = producer stor mængde

10

11 61 62 Oliekartelspillet om mængden Samarbejd [cooperate] = producer lille mængde Snyd [defect] = producer stor mængde Kan et konkurrerende oligopol fastholde en høj j pris? Der er ingen generel teori om oligopoler, kun fragmenter Et fragment er teorien om den knækkede kkede afsætningskurve! Engelsk: The kinky demand curve Empiri: : de fleste priser er stabile og relativt høje h => Hypotese: kan skyldes oligopoler, fordi Den knækkede kkede efterspø Teori: : Man tager højde h for konkurrenternes reaktion før r man ændrer prisen Ensidig prisforhøjelse kan ikke betale sig for den enkelte virksomhed (man mister hurtigt kunder) Ensidig prissænkning kan betale sig for den enkelte virksomhed HVIS de andre holder priserne MEN de andre følger f med ned for at straffe Derfor stabile priser! Der er normalt kun prisændring ved store fælles omkostningsforandringer

12 Den knækkede kkede efterspø Knækket afspejler de andre firmaers reaktion Over knækket kket stort fald i M ved stigende pris Under knækket kket meget lille stigning i M ved faldende pris Den knækkede kkede efterspø Har vi sås forklaret, hvorfor priser ofte er stabile på virkelighedens markeder? Bemærk: Teorien forklarer ikke prisfastsættelsen: ttelsen: Hvordan fastsættes ttes priserne påp oligopolistiske markeder? Ofte antager man mark-up,, fx 40% over GROMK Holder det? Prisførerskabs rerskabs-modellen Hvad er prisførerskab rerskab? Lille lokalt marked for eksempelvis benzin, med én n dominerende virksomhed og 10 små Den dominerende virksomhed har stordriftsfordele = relativt effektiv Hvordan sættes s prisen (og produktionen) påp et sådan s marked? Prisførerskabs rerskabs-modellen Den dominerende virksomhed sætter prisen, men mætter m kun en del af efterspørgslen rgslen Den resterende del af efterspørgslen rgslen dækkes af de små virksomheder,, der accepterer prisen og produceret sås meget som det kan betale sig Hvor højt h kan virksomheden sætte s prisen? Er det her oligopolistisk konkurrence? Kartel Et kartel giver en løsning på problemer som fangernes dilemma Et kartel er en aftale der får de tilsluttede firmaer til at fungere som et monopol på et begrænset aftaleområde Fx mængdekarteller eller priskarteller eller kvalitetskarteller Et kartel kan føre til en firmasammenlægning Karteller og monopolskabende sammenlægninger er ulovlige 71 To benzinselskabers karteldannelse Vi antager at de to selskaber er ens De leverer standardbenzin via tankstationer De har hver især efficient produktionsskala ved at have 10 tankstationer Spilteoretisk problem Med kartel kan de hver få halvdelen af monopolprofitten med få tankstationer Uden kartel kan det betale sig for den enkelte virksomhed at oprette en ekstra tankstation Vi starter med at studere kartellet 72 12

13 GROMK for hver af virksomhederne og for en duopolistisk sammenslutning To ens virksomheder!! Duo-GROMK ved vandret addition af de to virksomheder! Kartellets efterspø Kartellets efterspø findes ved vandret addition af de to virksomheders efterspør r Et styk! p p p Firma 1 Firma 1 Kartellet Karteldannelse for et duopol Kartellets profitmaksimerende mængde hvor dets GROMS = GROMK Duopolets GROMS 75 Sammenligning af kartel og konkurrerende virksomheder Der er flere tankstationer og lavere pris ved konkurrerende duopol end ved kartelliseret duopol! Det konkurrerende duopol har aftalt at opføre sig som et monopol, og en virksomhed antager at den anden vil holde sig til aftalen Men så øger denne virksomhed gennem snyd, nemlig ved at tilføje en ny tankstation Det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at fremme dette snyd: derfor er karteldannelse forbudt ved lov i Danmark og EU 76 Markedsføring ring og innovation for oligopoler Karteller lykkes sjældent, men oligopolkonkurrencen på prisen er ofte begrænset I stedet konkurreres påp markedsføring ring og påp innovation Formålet med begge aktiviteter er at ændre firmaets efterspø og at øge kundeloyaliteten Herved øges markedsmagten og profitten Men det er ofte et våbenkapløb uden ende! Opsummering og næste n lektion 78 13

14 Markedsformerne Fuldkommen konkurrence (næste lektion) Ufuldkommen konkurrence Monopolistisk konkurrence Oligopol Monopol (næste lektion) a. Simpelt monopol med én markedspris b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere 79 14