Generel lærervejledning til iskriv på mellemtrinnet. Tatjana Novovic og Anja Qvist

Transkript

1 Generel lærervejledning til iskriv på mellemtrinnet Tatjana Novovic og Anja Qvist

2 Indhold Indhold... 2 Velkommen til iskriv på mellemtrinnet... 4 Kapitel 1: Teknik og funktionaliteter... 5 Teknik... 6 Adgang... 6 Computere, tablets og IWB... 6 Særligt om ipad... 6 Elementer på siderne... 7 Forløbene... 8 Funktioner og resurser At dele Skuffen Notifikationer At uploade et dokument Basen Funktioner i lærerdelen Det første besøg Forskellen på lærer- og elev-del At udvælge forløb til klassen Åbn relevante dokumenter fra mosaikken Se elevernes arbejde Skriv kommentarer til eleverne Elevevaluering Lærervejledning Kapitel 2: Skrivedidaktik Dialogisk undervisning Genrepædagogik Hvorfor skal eleverne undervises i genrer? Australsk genrepædagogik Genrepædagogikkens didaktik

3 iskrivs genrepædagogik Genrer i iskriv Planlægningsassistenter og skrivekonferencer Hvem skal læse teksten? Tekstens hensigt, struktur, indhold og sprog Skrivekonferencer Læseforståelse Før, mens og efter læsning Strukturerende værktøjer Organisering af undervisningen Undervisningsdifferentiering Evaluering Om Trinmål for faget dansk efter 4. klasse Trinmål for faget dansk efter 6. klasse Kildefortegnelse

4 Velkommen til iskriv på mellemtrinnet iskriv er et digitalt læremiddel til genreskrivning på mellemtrinnet. Materialet indfører eleverne i forskellige genrer og hjælper dem gennem skriveprocessen fra idé til færdig tekst. iskriv er inspireret af den australske genrepædagogik, som har fokus på tekstens formål, kommunikationssituation, tekststruktur og sprog, og hvor elevernes indsigt i genrerne gradvist udbygges, inden de selv planlægger og skriver en tekst. Undervejs i planlægningen er der indbygget skrivekonferencer, hvor den enkelte elev støttes, vejledes og udfordres af læreren ud på baggrund af elevernes refleksioner. iskriv lægger op til dialogisk undervisning ud fra læringssynet Den, der taler, lærer. Med iskriv kan eleverne arbejde online i skolen i grupper eller individuelt, eller de kan tilgå systemet hjemmefra. Hensigten med iskriv er: - at udvikle eleverne til selvstændige skrivere, der planlægger deres skrivning og foretager bevidste valg i skriveprocessen. - at lære eleverne, at alle tekster, der omgiver os i vores hverdag har bestemte formål og anvendes i forskellige kommunikationssituationer. Denne vejledning består af to kapitler: Kapitel 1 har fokus på teknik, opbygning og funktionaliteter i iskriv, dvs. opbygning og hhv. elevernes og lærernes resurser. I kapitel 2 præsenteres de danskfaglige tanker bag iskriv, hvorfor eleverne skal arbejde med genrer, og hvorfor og hvordan computeren understøtter elevernes læring. Foruden denne vejledning findes forløbsvejledninger til de enkelte undervisningsforløb, der beskriver forløb og opgaver samt hensigten med dem. Vejledningerne indeholder desuden forslag til, hvordan læreren kan gribe skrivekonferencerne an. Forløbsvejledningerne ligger under fanen Lærervejledning i iskrivs lærerdel. De kan desuden tilgås direkte fra på forløbet i mosaikken på lærerdelen. 4

5 Kapitel 1: Teknik og funktionaliteter Kapitel 1 har fokus på opbygning og funktionaliteter i iskriv, dvs. forløbenes opbygning og hhv. elevernes og lærernes resurser. I kapitel 2 præsenteres de danskfaglige tanker bag materialet. 5

6 Teknik Adgang Der kræves abonnement via UNI-login for læreren og for hver enkelt elev for at kunne arbejde med iskriv. Lærere og elever får adgang, når der er købt abonnement. Flere lærere kan knyttes til samme klasse. Computere, tablets og IWB iskriv er udviklet til pc, Mac og tablets, fx ipad. Interaktive whiteboards (IWB) kan evt. anvendes til en fælles indledning, til klassesamtaler om elevernes besvarelser undervejs i et forløb, til læreroplæg osv. For at kunne arbejde i iskriv kræves en aktiv internetforbindelse. Minimum 1024 MB RAM. Anbefalet 2048 MB RAM. Skærmopløsning: Minimum 1024x768. Vi anbefaler en opløsning på 1280x1024 eller derover. Bedste brugeroplevelser får man med de nyeste versioner af de mest kendte browsere som Chrome, Firefox, Explorer og Safari. Særligt om ipad Enkelte funktioner i iskriv fungerer forskelligt på ipad og på computer: Tekstbehandling på ipad For at kunne skrive tekster på ipad, skal brugeren købe en app med et tekstbehandlingsprogram, fx Pages eller lign. Upload af tekster ipad en er ikke født med et filhåndteringssystem, dvs. at man i udgangspunktet ikke kan uploade tekster på en ipad. Derfor er der til iskriv udviklet en særlig uploadfunktion til ipad-brugere. Læs, hvordan man uploader på ipad her. Pdf er For at kunne åbne en pdf på ipad, fx en eksempeltekst eller en genreplakat, skal der være installeret en app, der kan håndtere pdf er, fx Adobe Reader eller ibooks. Begge apps er gratis. Zipmapper Fra pc har læreren i iskriv mulighed for at hente tekster ned samlet i en zipmappe, fx alle klassens tekster til et forløb. Denne mulighed understøtter ipad ikke. Læreren er i stedet nødt til at downloade teksterne enkeltvis. Det kan gøres ved at gå ind i hvert forløb, vælge elev og downloade teksten herfra. 6

7 Elementer på siderne Det første man ser, når man kommer ind på sitet, er forsiden med mosaikken af farvede felter. Øverst på siden står elevens navn (1). Nedenunder står der Forløb (2). Det er den side, der er aktiv på billedet, dvs. forsiden. Basen (3) er det sted, hvor eleverne kan hente materiale i iskriv uafhængigt af forløb. Dvs. at alle genreplakater, læreroplæg, planlægningsassistenter og værktøjer findes samlet her. Desuden er samtlige fagbokse med forklaringer af centrale faglige begreber samlet i et Minileksikon. Knappen Aktive forløb viser, hvilke forløb eleven har arbejdet i. Hvis en elev har været aktiv i et forløb, er genren markeret med en stjerne. Undervisningsforløb De farvede felter i mosaikken er undervisningsforløb

8 Undervisningsforløbene har forskellige farver. De er inddelt i seks overgenrer, som hver har sin egen farve. Hver overgenre har flere (under)genrer i samme farve. Man kan sortere genrerne ved at klikke på de små farvede felter oven over mosaikken. Dvs. at hvis man klikker på knappen Fortælle, så er det kun forløb fra overgenren Fortælle, der vises. Ønsker man at se alle forløb igen, kan man klikke på knappen Vis alle ved siden af. Forløbene iskriv indeholder ca. 20 undervisningsforløb. Alle forløb er bygget op på samme måde. Rammen er Faglige mål og Evaluér. Derimellem ligger de fire faser Hvad ved du? Analysér Skriv Planlæg. 8

9 Sådan arbejder eleverne i hvert forløb Faglige mål Hvad ved du? Analysér Her præsenteres eleverne for målet med deres arbejde med forløbet. Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. De taler om, hvad de allerede ved, og laver derefter en umiddelbar læsning af en tekst i genren. Afslutningsvis forsøger de selv at formulere, hvad der gør teksten til fx en fabel. Ud fra den tekst eleverne arbejdede med i sidste fase, underviser læreren nu i de faglige begreber og altså genretræk, der kendetegner genren. Herefter eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de gennem analyse af en eksemplarisk tekst, får indgående kendskab til tekstens genretræk. Planlæg Efter modelanalysen skal eleverne planlægge den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Læs mere om assistenterne her. Undervejs afholdes skrivekonferencer, hvor læreren vejleder og stiller afklarende spørgsmål til eleverne for at sikre sig, at de er på rette vej. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de begynder at planlægge og skrive deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. Skriv Evaluér Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen foregår dels sammen med den enkelte elev og dels i fællesskab i klassen. 9

10 Funktioner og resurser At dele I iskriv lægges der op til, at eleverne arbejder sammen to og to det meste af tiden. Det betyder, at eleverne ofte vil være logget ind med den ene elevs Uni-login og besvarer altså spørgsmålene i den elevs profil. For at makkeren også har de fælles besvarelser, kan besvarelserne deles. Faserne Hvad ved du?, Analysér og Planlæg kan deles. Af hensyn til overskueligheden og antallet af delinger er det kun muligt at dele på fase-niveau, dvs. at eleverne ikke kan dele en enkelt opgave ad gangen. Selve delingen foregår på sidste side i hver fase. Når en elev klikker på knappen Del, får han eller hun mulighed for at vælge den klassekammerat, der skal deles med. Den elev, der modtager besvarelserne, får nu en notifikation på det aktuelle forløb på mosaikken på forsiden og inde i selve forløbet på skuffen til den fase, som bliver delt. Eleven der modtager besvarelserne, skal herefter afslå eller acceptere. Når det er gjort, ligger de delte besvarelser inde i fasen, dvs. inde på siderne ved de opgaver, der er blevet delt. Skuffen For at eleverne på mellemtrinnet nemt kan få adgang til det, de skal bruge på det pågældende tidspunkt i forløbene, indeholder hver fase en skuffe. I skuffen kan eleverne finde: 1. Beskeder fra andre elever, der vil dele svar, eller en kommentar fra læreren. 2. Eksempeltekster, dvs. den tekst de skal læse. Desuden et læreroplæg (fasen Analysér) 3. Opgavebesvarelser, som de har lavet undervejs i fasen i et værktøj, og som evt. skal hentes frem senere i forløbet. 4. Min opsamling, dvs. den rapport med besvarelser fra fasen Planlæg, som er udgangspunkt for elevens egen skrivning (fasen Planlæg). 5. En genreplakat, som kan printes ud og hænges op i klassen. Plakaten indeholder de vigtigste genretræk. 6. Elevernes egne tekster og elevens tekst, hvori læreren har skrevet kommentarer. Skuffen åbnes ved at klikke på skuffeikonet ved hver fase. Den lukkes ved at klikke på samme ikon. 10

11 Notifikationer Når eleverne deler besvarelser, eller når læreren skriver kommentarer, modtager eleverne en notifikation. Dvs. en grafisk angivelse af, at der er nogen, der har skrevet til dem, eller ønsker at dele. Hvis der er notifikationer til en elev, angives det både på mosaikken på forsiden af sitet, når eleven logger sig på iskriv, og på den pågældende fase inde i forløbet. Den sorte firkant med 1-tallet i markerer, at eleven har fået en kommentar fra læreren, eller at en klassekammerat ønsker at dele sine svar med eleven.

12 At uploade et dokument Når eleverne skal skrive deres egen tekst, sker det i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på deres computer eller ipad. Bagefter uploades teksten til iskriv. Når en tekst er uploadet til iskriv, kan eleven få adgang til den online hjemmefra. Det betyder, at eleven hjemme kan arbejde videre på en tekst, som er påbegyndt i skolen eller omvendt. Når eleven er færdig med at skrive, kan vedkommende uploade den ændrede tekst til iskriv, så det hele tiden er den seneste version, der er gemt i sitet. Bemærk, at elevens tekst skal være gemt lokalt, før den kan uploades. Den skal være gemt på den computer, eleven arbejder på eller i en mappe på nettet, fx i Dropbox, Google Drive eller lignende. Upload på computer Sådan uploader man tekster til iskriv via computer 1. Gå ind i fasen Skriv. 2. Klik på Gennemse. Find filnavnet på teksten i biblioteket, dobbeltklik på det, og klik derefter på Gem. 3. Teksten er nu overført til iskriv og ligger i elevens skuffe. Hvis teksten skal rettes og en ny version skal uploades Åbn teksten enten fra det grå felt på Skriv-siden eller fra Skriv-fasens skuffe ved at klikke på Åbn. 1. Lav rettelserne. 1. Gem den rettede tekst på din egen computer. Gem med Gem som, og giv teksten et nyt filnavn og en placering, som du kan huske. 2. Klik på Gennemse på siden Skriv. Find filnavnet på den nye version af teksten. Dobbeltklik på det, og klik derefter på Gem. Svar OK til at erstatte den eksisterende fil. 12

13 Upload på ipad Sådan uploader man tekster til iskriv via ipad På ipad uploader man sin tekst ved at sende den til sin iskriv-adresse. 1. Åbn teksten i Pages. Klik på Værktøjer. 2. Klik på Del og udskriv. 3. Klik på Send med e-post. 4. Vælg Word. 5. Send teksten til din iskriv-adresse, dvs. dit brugernavn fra UNI-login fx ahme0794@iskriv.dk 13

14 6. Åbn beskedfeltet i topmenuen. 7. Vælg det forløb teksten skal gemmes under, og klik Gem. Teksten er nu gemt i Skuffen i fasen Skriv under det forløb, den hører til. Hvis teksten skal rettes, og en ny version skal uploades på ipad 1. Åbn teksten fra Skuffen i Skriv-fasen. 2. Lav rettelserne, og gem dokumentet med et nyt navn på ipad en. 3. Upload teksten igen som beskrevet ovenfor. 14

15 Basen I Basen er der adgang til det meste materiale i iskriv uafhængigt af forløb. Dvs. at alle genreplakater, plakater med faglige mål for hvert forløb, læreroplæg, planlægningsassistenter og værktøjer findes samlet her. Desuden er samtlige fagbokse med forklaringer af centrale faglige begreber samlet i et Minileksikon. Eleverne kan bruge basens minileksikon til at få svar på faglige spørgsmål i forbindelse med arbejdet med forløbene i iskriv. Planlægningsassistenter (læs mere her) og værktøjer (læs mere her) m.m. kan fx bruges i forbindelse med andre skriveopgaver eller projekter. Læreren kan ligeledes printe og anvende værktøjerne i forbindelse med anden danskfaglig undervisning. Planlægningsassistenter og værktøjer, der åbnes fra Basen, kan eleverne arbejde i. Når en elev er færdig med at skrive, skal han eller hun klikke på Gem og derefter på Generér pdf. Pdf en kan nu printes ud eller gemmes lokalt på elevens computer. Er eleven ikke blevet helt færdig med fx en planlægningsassistent, gemmes svarene i den pågældende assistent, så eleverne på et senere tidspunkt kan færdiggøre arbejdet. Hvis eleverne vil bruge assistenter eller værktøjer igen - eller hvis de fortryder deres svar skal de klikke på Slet alt-knappen, der så fjerner alle svar. 15

16 Funktioner i lærerdelen Det første besøg Ligesom eleverne får læreren adgang til sitet med sit Uni-login, men i stedet for at komme til elevdelen, logges læreren direkte ind i lærerdelen. Første gang en lærer logger på sitet efter at have købt abonnement, skal læreren tilknytte den klasse, der er købt abonnement til. Det foregår online, og iskriv guider læreren igennem forløbet. Læreren kan efterfølgende tilknytte andre af sine klasser, hvis der fx senere tilkøbes flere klasseabonnementer, ligesom flere lærere kan tilknyttes samme klasse. 16

17 Forskellen på lærer- og elev-del Lærerdelen er grundlæggende identisk med elevdelen, med undtagelse af at læreren har flere resurser. Læreren kan bl.a.: - Vælge klasser - Udvælge forløb til klassen. - Åbne relevante dokumenter, fx vejledning og eksempeltekster, fra forløbet på mosaikken. - Se den enkelte elevs arbejde. - Skrive kommentarer til eleverne i de enkelte faser. - Downloade elevens tekster. - Skrive kommentarer direkte i elevens tekster. - Uploade elevens tekst med sine egne kommentarer til elevens skuffe. - Få overblik over den enkelte elevs arbejde i elevevalueringen. - Downloade og printe hele klassens tekster til et forløb ud. - Se og downloade vejledninger til de enkelte forløb (forløbsvejledninger) og en generel lærervejledning (denne). Disse muligheder vil blive beskrevet på de følgende sider. 17

18 At udvælge forløb til klassen I iskriv er alle forløb som udgangspunkt tilgængelige for den tilknyttede klasse. Hvis læreren ønsker at give sin klasse adgang til færre forløb, gøres det ved at fjerne fluebenet fra forløbet i mosaikken. Fjerner læreren flueben i et forløb, sættes der hængelås på det pågældende forløb i elevdelen. Låste forløb kan senere vælges til igen ved at sætte flueben ved dem. Forløb, som eleverne har været aktive i, kan ikke låses. Så ønsker læreren, at eleverne skal have adgang til et begrænset antal forløb, fx for at gemme forløb til året efter, er det en god idé at låse de pågældende forløb, inden eleverne slippes løs i sitet. Aktive forløb De forløb, klassen er i gang med eller har arbejdet med, vil ligge under Aktive forløb, således at eleverne nemt kan få overblik over de forløb, de er i gang med eller har arbejdet med. Aktive forløb markeres med en stjerne i mosaikken. Aktivitet er defineret ved, at eleven har svaret et sted i forløbet. Når en elev har været aktiv i et forløb, markeres forløbet med en stjerne. Hvis blot én elev i klassen har været aktiv, vil forløbet i lærerdelen have en stjerne. Så længe klassen har abonnement, har eleverne adgang til alt materiale i iskriv (med undtagelse af det, læreren har valgt at låse). Ved abonnementets udløb kan eleverne evt. hente deres tekster og forløbsopsamlinger som pdf er og gemme dem lokalt. Antallet af forløb vokser løbende i iskriv. Udgivelsestidspunktet for et forløb kan ses ved at klikke på det i mosaikken. Forløb, der er på vej, vil være markeret med en hængelås hos eleven, mens de i lærerdelen vil være markeret med indkørsel forbudtikoner. Læreren kan låse forløb. Forløb, der er på vej, er markeret med indkørsel forbudt-ikon. 18

19 Åbn relevante dokumenter fra mosaikken I forløbene på mosaikken er de pdf er, som læreren skal bruge i sin forberedelse, samlet, så han eller hun ikke behøver at finde dem inde i forløbene. Her ligger vejledning til forløbet, en plakat med faglige mål og en genreplakat til ophængning i klassen samt eksempelteksterne. 19

20 Se elevernes arbejde Som lærer kan man gå ind og se de enkelte elevers arbejde i et forløb. Man vælger blot klasse og forløb. Derefter vælger man den aktuelle elev-profil fra dropdown-listen. Denne funktion er fx relevant, når læreren vil - skrive en kommentar til en elev - læse eller downloade elevens egen tekst - uploade sine egne kommentarer i elevens tekst til sitet - se elevens besvarelser - ønsker at give en elev særlig opmærksomhed i en periode. Find elever, og se deres arbejde ved hjælp af drop down-listen. Elevernes besvarelser til faserne kan naturligvis ses på opgavesiderne i fasen, men hvis læreren ønsker at danne sig et hurtigt overblik over, hvad eleven har lavet, kan læreren åbne skuffen i fasen og åbne Oversigt over elevens arbejde. Denne funktion findes i faserne Hvad ved du? og Analysér og er en service til læreren, som dermed slipper for at klikke sig gennem opgavesiderne i fasen. Det er ikke muligt at printe eller downloade dokumentet, og det er kun læreren, der har adgang til oversigten. Den findes altså ikke i elevens skuffe. I fasen Planlæg har både lærer og elever adgang til en opsamling af elevens besvarelser, da denne tjener som redskab for eleven, når han eller hun skal skrive sin egen tekst i genren. Ved at åbne Oversigt over elevens arbejde, kan læreren hurtigt danne sig et overblik over elevens besvarelser i fasen og arbejdsindsats. 20

21 Skriv kommentarer til eleverne Læreren har mulighed for at skrive kommentarer til eleverne i hhv. den enkelte fase og i den tekst, som eleven selv har skrevet og uploadet til sitet. Kommentarer til den enkelte fase Når læreren har valgt at se en elevs profil, kan han eller hun skrive en kommentar til eleven i en fase ved klikke på den pågældende fase og klikke på knappen Skriv kommentar. Kommentaren gemmes nu i skuffen til den pågældende fase. Eleven modtager derefter en notifikation på hhv. forløbet ude på mosaikken og i skuffen, hvor kommentaren har lagt sig. Læreren kan skrive kommentar til både aktive og ikke-aktive elever og kan løbende redigere kommentaren. Herefter modtager eleven en ny notifikation. Kommentarer i elevens tekst Når eleven har uploadet en tekst, ligger den i vedkommendes skuffe. Herfra kan læreren åbne den, skrive kommentarer i den og gemme den lokalt på sin egen computer. Når det er gjort, skal teksten uploades til sitet. Det foregår gennem elevens skuffe, og man uploader på samme måde, som eleven gør: Læreren trykker på Gennemse og får adgang til sit bibliotek. Derefter dobbeltklikkes på det dokument, som skal uploades. Navnet på dokumentet kommer frem i elevens skuffe, og læreren trykker herefter på Gem. Nu får lærerens dokument navnet Tekst med lærerkommentarer og er tilgængeligt både for lærer og elev. 21

22 Elevevaluering Fra denne side kan læreren få overblik over de enkelte elevers arbejde på tværs af forløb. Læreren vælger klasse og elev fra dropdown-listen. Herefter vælger læreren, hvilke forløb han/hun vil have overblik over. Læreren har nu adgang til: Alle lærerens kommentarer til de valgte forløb Alle elevens tekster fra de valgte forløb Alle elevens tekster med lærerkommentarer til de valgte forløb. Læreren har desuden mulighed for at downloade en zipmappe med alle klassens tekster til et forløb. Dette sker ikke fra Elevevaluering; i stedet skal læreren gå ind på det pågældende forløb og vælge Klassens tekster til forløbet download. 22

23 Lærervejledning Under Lærervejledning kan læreren finde følgende vejledningsmaterialer: 1. Introduktionsvideo, der demonstrerer de forskellige funktioner i iskriv. OBS: Videoen er endnu ikke færdigproduceret. 2. Generel lærervejledning med beskrivelse af hhv. sitets opbygning og funktioner og de fagdidaktiske tanker bag iskriv (dvs. denne vejledning). 3. Forløbsvejledninger til de enkelte undervisningsforløb. 23

24 Kapitel 2: Skrivedidaktik I dette kapitel præsenteres de danskfaglige tanker bag iskriv, hvorfor eleverne skal arbejde med genrer, og hvorfor og hvordan computeren understøtter elevernes læring. Foruden denne vejledning findes forløbsvejledninger til de enkelte undervisningsforløb, der beskriver forløb og opgaver samt hensigten med dem. Vejledningerne indeholder desuden forslag til, hvordan læreren kan gribe skrivekonferencerne an. 24

25 Dialogisk undervisning Et centralt udgangspunkt for iskriv er det nære forhold mellem tænkning og sprog 1. Sproget skaber en ramme for tænkningen og er med til at udvikle tænkningen, og derfor er dialog og handling et fundamentalt element i læring. Jo større og mere udviklet elevernes ordforråd er, desto større mulighed har de for at erkende faglige sammenhænge. Dialog er derfor et centralt element i det teoretiske grundlag for iskriv men ikke hvilken som helst dialog. I det følgende beskrives dette nærmere. Den traditionelle og meget udbredte undervisning i folkeskolen i dag er præget af det, professor Vibeke Hetmar kalder den skolske samtale. Den er karakteriseret ved, at læreren initierer (stiller) et spørgsmål, eleverne responderer, og læreren evaluerer, altså en IRE-struktur. Eksempel på en IRE-struktur Læreren initierer(i): Hvordan vil I karakterisere hovedpersonen i novellen? Elev responderer(r): Jeg synes, hun er modig, fordi hun er ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Læreren evaluerer(e): Modig, ja. Andre? Grafen herunder viser denne klassiske klassesamtale, hvor taletiden overvejende ligger hos læreren, som initierer i lidt over 30 % af tiden og evaluerer i lidt over 20 % af tiden 2. Tilsammen har læreren over 50 % af taletiden i en IRE-struktur, mens eleverne tilsammen har under halvdelen af taletiden. Det vil sige, at fordeler man taletiden ud på en typisk klassekvotient på 24 elever, har den enkelte elev under 2 % af taletiden men det er de færreste klasser, hvor alle elever deltager mundtligt i klassesamtalerne: 1 Vygotsky (1971) 2 Fougt (2011). Denne og de efterfølgende grafer stammer fra denne artikel. 25

26 Denne fordeling af taletiden er bredt dokumenteret, både nationalt og internationalt 3. Det siger sig selv, at denne undervisningsstruktur er utilfredsstillende set i lyset af dialogisk undervisning. Gruppearbejde er et klassisk forsøg på at imødekomme denne dialogform i klasseværelset i håb om, at eleverne udforskende diskuterer deres overvejelser, før de svarer. Med gruppearbejde lægges der op til en IDRE-struktur: initiering, diskussion, respons og evaluering. Man ønsker, at eleverne samtaler om og diskuterer initieringerne, hvad enten de kommer fra læreren eller et læremiddel. Problemet med gruppediskussioner er, at eleverne selv skal strukturere den faglige diskussion, hvilket de sjældent er i stand til. Diskussionsdelen træder yderligere i baggrunden, når eleverne bliver præsenteret for flere opgaver på samme tid, som det oftest er tilfældet i undervisningsmaterialer. For mange elever gælder det her om at løse opgaverne hurtigst muligt, hvilket tit betyder hver for sig. Dermed udebliver formålet med gruppearbejdet, altså diskussionen. Læreren, som eleverne har brug for til at styre og strukturere den faglige snak, har travlt med at gå rundt mellem grupperne, og derfor kommer grupperne ofte til at sludre dvs. tale om alt muligt andet end det fagligt intenderede, hvilket fremgår af denne graf: 3 Fx Hiebert et al. (2003) Hetmar (2004), Fougt (2011), 26

27 Den ideelle interaktion har altså taletiden hos udforskende og diskuterende elever: I erkendelsen af, at læreren ikke kan være til stede hos alle grupper samtidigt for at styre gruppediskussionerne, foreslår to engelske forskere 4 at udnytte computeren til det, den er oplagt til: at strukturere fagligheden og den faglige diskussion for eleverne. Det er et gennemgående element i hele opbygningen af iskriv på mellemtrinnet. Fagligheden bliver præsenteret i små bidder for eleverne og stilladseret af værktøjer, der er brug for i den aktuelle kontekst. Fx: Eleverne har læst en eksempeltekst og skal lave et tankemylder over, hvad de synes om teksten. Opgaven figurerer alene på siden med et tankekort med hjælpespørgsmål og fagbokse med relevante fagbegreber til rådighed. Næste opgaver på næste side bygger videre på den faglighed, eleverne har opnået med igen relevante værktøjer til hjælp. Denne form for struktur og faglig stilladsering, der tydeliggør over for eleverne, hvad de skal og hvorfor, genererer et overskud hos eleverne, som de kan anvende til faglig refleksion og diskussion. Computeren erstatter på ingen måde læreren, men computeren kan kvalificere og støtte elevernes udforskende dialog før mødet med læreren. Computeren giver læreren bedre mulighed for at koncentrere sine kræfter hos de elever, der har brug for særlig støtte hvad enten det er fagligt stærke eller svage elever. Læs mere under Undervisningsdifferentiering. 4 Niel Mercer (1995) og Rupert Wegerif (2004) 27

28 Genrepædagogik Hvorfor skal eleverne undervises i genrer? Der er mange gode grunde til at arbejde eksplicit med genrer i skolen. For det første lever eleverne i en kultur, hvor der stilles høje krav til de kommunikative kompetencer. Der formidles på livet løs og hele tiden kommer der nye genrer og genrehybrider til, som eleverne skal forholde sig til. For det andet er viden om genrer og genrekoder en forudsætning for og hjælp til, at eleverne udvikler gode læse- og skrivefærdigheder. Det kræver nemlig, at eleverne er bevidste om de forskellige teksters formål og kommunikationssituation. Eleverne skal forholde sig til tekstens hensigt: Hvad de skal bruge den til, til hvem den skrives, hvordan den struktureres, og hvordan teksten med sit sprog, ordvalg mv. får formidlet et budskab. Australsk genrepædagogik Som navnet antyder, stammer den australske genrepædagogik fra Australien, hvor den blev udviklet af en gruppe sprogforskere og lærere i Sydney i slutningen af 80 erne på baggrund af den britiske lingvist M.A.K. Hallidays sprogteori. Mange elever forlod grundskolen uden tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, og i et forsøg på nytænkning opstod derfor denne succesfulde sprogpædagogik med eksplicit fokus på, hvad sprog og tekster skal bruges til. Alle tekster er bygget op omkring et formål med skrivningen, dvs. forholdet mellem afsender og modtager af teksten; kompositionen, dvs. tekstens opbygning og struktur; sproget, dvs. ordvalget og sætningsdannelsen samt andre indbyggede genretræk, som er forskellige fra tekst til tekst. Tager man fx udgangspunkt i en velkendt fortællende teksttype som fablen, vil man i den genrepædagogiske undervisning sætte fokus på dette: Formålet med teksten: at underholde, danne og moralisere. Fabler handler om to dyr, der på en eller anden måde driller og udfordrer hinanden. Til sidst leveres en morale i teksten, der skal få læseren til at reflektere og måske lære noget af historien. Tekstens struktur: en tredelt komposition. Begyndelsen hvor dyrene og konflikten præsenteres, midten hvor konflikten optrappes og slutningen, hvor konflikten løses. Tekstens sproglige træk: Fabler fortælles af en 3. persons fortæller i datid. Fablen indeholder mange tids- og stedsangivelser. Andre indbyggede genretræk: Fablens hovedpersoner er to dyr, hvor det ene føler sig overlegen og udfordrer det andet. Overlegenheden bliver gjort til skamme og deraf udledes en morale om, at den svage godt kan vinde over den stærke. 28

29 For at kunne fremstille en tekst, der lever op til et formål, en struktur og et tilpasset sprog samt andre indbyggede genretræk, har eleverne brug for at skrive inden for nogle bestemte rammer, altså genrer. Der er denne indsigt i genrenes konventioner, at de forskellige forløb i iskriv tillader eleverne at udforske, opdage og arbejde med. Det skal understreges, at iskriv i høj grad anerkender, at genrerne er foranderlige og dynamiske størrelser, der konstant udvikles og eksperimenteres med. Men for at eleverne på sigt kan genkende, forholde sig til og eksperimentere med diverse genrehybrider, skal de først lære at genkende genrekoderne. Det vil sige, at rammerne skal kendes, før de kan sprænges. Genrepædagogikkens didaktik Australsk genreundervisning foregår i en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv undervisning. Induktiv undervisning lader eleverne danne deres egne hypoteser og konklusioner gennem en selvstændig analyse af og forholden sig til konkrete eksempler. Lærerens opgave er at understøtte elevernes tænkning. I den induktive undervisning er der ikke rigtige eller forkerte svar, men en række hypoteser som venter at blive afprøvet i den deduktive undervisning. Den deduktive undervisning tager derimod udgangspunkt i lærerens præsentation af stoffet, hvorefter eleverne skal anvende denne viden i en række øvelser. Her kan nogle svar være mere rigtige end andre. Pædagogikken er bygget op om fire faser: Fase 1: Vidensopbygning Formålet er, at eleverne opbygger en umiddelbar viden om den pågældende genre med udgangspunkt i en eksempeltekst. De skal forholde sig til, hvad de allerede ved om genren, dens formål og afsender-modtager-forholdet. Undervisningen er tilrettelagt induktivt, dvs. opgaverne er formuleret på sådan en måde, at der lægges op til mange forskellige svarmuligheder. Eleverne sætter deres egne ord på og danner hypoteser og foreløbige konklusioner om genren. Lærerens opgave er at forholde sig åbent til elevernes svar og støtte eleverne i deres tænkning. 29

30 Fase 2: Modelanalyse Formålet er, at eleverne arbejder tekstnært, dvs. analyserer en eksempeltekst og får be- eller afkræftet deres hypoteser og konklusioner fra fase 1. Undervisningen er tilrettelagt deduktivt, dvs. opgaverne er af mere lukket karakter, som skal få eleverne til bedre at få øje på genretrækkene. Fasen indledes med, at læreren giver et kort oplæg om, hvad der kendetegner den pågældende genre, og hvordan man kan benævne de enkelte genrekoder. Læreren skal være opmærksom på at knytte fagsproget til elevernes egne benævnelser fra fase 1. Herefter arbejder eleverne med en ny eksempeltekst, som de skal analysere med udgangspunkt i fagsproget. Fase 3: Fælles tekstkonstruktion Eleverne har i fase 1 og 2 undersøgt, udforsket og analyseret eksempeltekster. I fase 3 skal de bruge deres viden om genren til i fællesskab at skrive en tekst. Eleverne kommer med forslag til tekstens indhold og formuleringer, mens læreren stilladserer processen ved at understøtte eleverne netop så meget som nødvendigt, og når de er klar lader dem overtage og styre selv, skriver på interaktivt whiteboard/tavlen og hjælper ved blokeringer. Fase 4: Selvstændig tekstkonstruktion Efter at have undersøgt, analyseret og skrevet en tekst i fællesskab er eleverne nu godt klædt på til selv at skrive en tekst inden for den pågældende genre. iskriv på mellemtrinnet følger denne faseopdelte tilgang til skrivningen med enkelte undtagelser, som beskrives i det følgende afsnit. 30

31 iskrivs genrepædagogik iskriv er på samme måde bygget op med fire faser, hvor de to første læner sig kraftigt op ad australsk genrepædagogik. Fase 3 og 4 i iskriv er slået sammen til fase 4, hvor eleverne enten selvstændigt eller i en gruppe sammen med læreren skriver en tekst inden for genren. Den store tilpasning er derfor fase 3, hvor eleverne skal planlægge deres tekstskrivning, inden de går i gang med selve skrivningen. Planlægningen sker ved hjælp af en planlægningsassistent (læs mere her), der stiller eleven nogle centrale spørgsmål til den tekst, eleven skal skrive. I skemaet herunder ses de fire faser, hvordan og med hvad der arbejdes med i faserne, og hvad henholdsvis elevens og lærerens opgave er: Fase 1: Hvad ved du? Eleven Læreren Undervisningsform: mest induktiv Eleverne undersøger, hvad de allerede ved om genren med udgangspunkt i en eksempeltekst, der er repræsentativ for genren. I og med at eleverne er vokset op i en kultur med tekster, vil de i en eller anden udstrækning allerede, inden de går i gang med at arbejde med den pågældende eksempeltekst, have fornemmelser for genren. Dette vil i særlig grad komme til udtryk i arbejdet med de typiske børnegenrer som fx eventyr eller fabler. Opgaverne er mest induktive og har til formål at få eleverne til at reflektere over den pågældende genre og hente det frem, de allerede ved eller tror, de ved om genren. Eleverne skal sætte deres egne ord på genren, fremlægge hypoteser og drage foreløbige konklusioner. Læreren støtter eleverne i undersøgelserne og hypoteserne. Hun/han forholder sig åbent til elevernes arbejde, det vil sige uden at vurdere. Ved at være spørgende og nysgerrig støtter hun elevernes refleksioner. Undervejs samler læreren op på elevernes besvarelser i klassen, så eleverne får mulighed for at fremlægge deres hypoteser for hinanden og diskutere dem. 31

32 Fase 2: Analysér Eleven Læreren Undervisningsform: mest deduktiv Eleverne skal med udgangspunkt i eksempeltekst 2 primært arbejde deduktivt og analyserende. Formålet er at dekonstruere teksten for at få øje på dens bestanddele. Med udgangspunkt i eksempeltekst 1 underviser læreren i den pågældende genre og modellerer en analyse for eleverne. I oplægget fortæller læreren om tekstens formål, struktur, sproglige træk og andre kendetegn. Læreren skal være opmærksom på at koble de fagtermer på som knytter sig til genren. Undervejs samler læreren op på elevernes besvarelser i klassen, så eleverne får mulighed for at fremlægge deres analyser for hinanden og diskutere dem. Fase 3: Planlæg Eleven Læreren Undervisningsform: planlægning af tekst med planlægningsassistent. Eleverne planlægger deres tekst ved hjælp af en planlægningsassistent. Læreren kan med sit kendskab til eleverne organisere planlægningsdelen på forskellige måder: De dygtigste elever kan planlægge deres tekst alene, andre kan planlægge i par eller mindre grupper, mens de svageste elever vil have gavn af at planlægge i fællesskab med læreren. Læreren vejleder under planlægningen. Hun undersøger elevernes valg ved at være spørgende og nysgerrig. Hun undersøger, hvor eleven er fagligt, og hvor hun skal sætte ind med undervisningsdifferentiering. Fase 4: Skriv Eleven Læreren Undervisningsform: selvstændig skrivning Her skal eleven arbejde i et selvvalgt skriveprogram. Eleven skal nu skrive sin tekst og inddrage de valg, som han eller hun har truffet i planlægningsfasen. Når teksten er skrevet, kan eleven uploade den i iskriv-sitet. Læreren holder sig ude af skriveprocessen og hjælper kun på elevens opfordring. Hvis læreren i planlægningen har planlagt en tekst med en gruppe svage elever, vil det være en fordel også at skrive teksten sammen med den pågældende gruppe. 32

33 Genrer i iskriv Der er flere måder at kategorisere og benævne genrer. iskriv arbejder med følgende overordnede genrer 5, som sætter fokus på teksternes overordnede kommunikative formål: Fortælle Fortællende tekster har til formål at underholde og danne ved at videregive almenmenneskelig visdom og skabe ny erkendelse. Berette Berettende tekster har til formål at berette om noget, der er sket. I skolemæssig sammenhæng fylder genren især i de mindste klasser, hvor eleverne gerne fortæller om alt, hvad de har oplevet. Informere Informerende tekster har til formål at formidle faktuel viden om et emne og er derfor en essentiel genre i dagens videnssamfund. Instruere Instruerende tekster har til formål at beskrive, hvordan man gør noget. Instruerende tekster er uhyre almindelige i vores hverdag fra madopskrifter til brugsanvisninger. Argumentere Argumenterende tekster har til formål at overbevise modtageren om ét eller flere synspunkter, hvad enten det er i en arbejdsmæssig, privat eller politisk sammenhæng. Genren udgør fundamentet for demokratisk dannelse. Referere Refererende tekster har til formål at støtte hukommelse eller forståelse. Genren spiller en vigtig rolle i uddannelsesmæssig sammenhæng og i mange jobfunktioner, og derfor er den afgørende at mestre. Det er vigtigt i undervisningen at betone teksternes kommunikative formål over for eleverne, så de får en klar idé om, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med de enkelte tekster, og i hvilke kommunikative sammenhænge de indgår. Under de overordnede genrer finder man de genrer, som eleverne skal arbejde med. Fx novelle, opskrift, nyhedsartikel osv. genrerne er valgt ud fra, hvad eleverne typisk møder i deres hverdag, og hvad det ifølge Fælles Mål forventes, at de skal kende til, inden de kommer i overbygningen. 5 Mailand (2009) 33

34 Alle forløb henvender sig til mellemtrinnet (3. 6. klasse), men fordi det faglige spænd over mellemtrinnet er stort, er nogle forløb mere hensigtsmæssige at bruge i begyndelsen af mellemtrinnet, mens andre egner sig bedre til senere. Herunder er opstillet en vejledende inddeling: klasse klasse Fabel Folkeeventyr Myte Madopskrift Forfatterportræt Digt Boganmeldelse Realistisk novelle Reportage Nyhedsartikel Naturfaglig tekst Læserbrev Instruktion Mødereferat Handlingsreferat Filmanmeldelse Flere forløb på vej Flere forløb på vej 34

35 Planlægningsassistenter og skrivekonferencer Et centralt element i iskriv er planlægningsassistenterne, som skal hjælpe eleverne med at planlægge skrivningen 6. En planlægningsassistent er computerstruktureret hjælp, dvs. et værktøj der strukturer elevernes tanker og idéer om den tekst, de skal skrive. For at kunne skrive en tekst, der skal opfylde et bestemt formål, kræver det, at eleverne grundigt har overvejet, hvad de vil med deres tekst altså har planlagt deres skrivning. Det vil sige, at eleverne skal have en klar forestilling om tekstens idé og indhold, inden de går i gang med at skrive. Planlægningen skal give eleverne et fundament at arbejde ud fra, men samtidigt er det vigtigt at understrege over for eleverne, at skrivning er en proces, som hele tiden er under udvikling, og derfor kan der opstå nye idéer undervejs. Hvem skal læse teksten? Planlægningsassistenterne i iskriv består af en række spørgsmål, der skal få eleverne til at fokusere den tekst, de skal skrive. Først bliver eleverne spurgt, hvilken tekst de skal til at skrive, og hvad der karakteriserer den, dvs. hvilke genretræk den har. Dette skal hjælpe eleverne på sporet og sætte genrerammen for den tekst, de skal skrive. Dernæst skal eleverne formulere deres umiddelbare idé til tekstens indhold og forholde sig til spørgsmålet om læseren: Hvem skal læse din tekst? I forløbsvejledningerne er der forslag til, hvem eleverne kan skrive til. Det giver sig selv, at motivationen for at skrive naturligvis er størst, hvis teksten henvender sig til en reel læser. En reel læser skaber en autentisk og meningsgivende skrivesituation for eleverne og motiverer dem til at gøre sig ekstra umage. Derudover sætter udsigten til en reel læser gang i refleksionerne vedrørende kommunikationssituationen hos eleverne: Mon læseren vil forstå idéen med min tekst? Mon læseren vil få noget ud af at læse min tekst? osv. Derfor er det vigtigt, at læreren sammen med eleverne bestræber sig på at finde en reel læser. Der er mange muligheder: Hvis eleverne skriver skønlitterære tekster, er det oplagt at læse deres tekster op for andre klasser eller samle teksterne og udgive dem til bibliotekssamlingen. Man kan også i klassen oprette en litteraturblog på Elevintra eller nettet og gøre teksterne tilgængelige for hele skolen eller verden. Hvis klassen arbejder med nyhedsartikler er det oplagt at lave en vægavis på skolen eller få artiklerne trykt i skolebladet. Det er at foretrække, at eleverne skriver til reelle læsere, men i erkendelsen af, at undervisningen i folkeskolen oftest baseres på tænkte situationer, er der i planlægningsassistenterne også givet den mulighed, at eleverne Interaktive assistenter er beskrevet af Jeppe Bundsgaard (2005, 2009) 35

36 bare skriver for at øve sig. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at eleverne er afklarede med skrivningens formål, hvad enten det er det ene eller det andet. Tekstens hensigt, struktur, indhold og sprog Når eleverne har idéen og kommunikationssituationen på plads kommer der i planlægningsassistenten en række spørgsmål, som spørger ind til tekstens indhold, struktur og sprog. Her er spørgsmålene naturligvis tilpasset, så de kommer ind på den pågældende genres karakteristika, dvs. de genretræk som eleverne har arbejdet med i faserne Hvad ved du? og Analysér. I planlægningsassistenten i fabelforløbet skal eleverne fx overveje og tage stilling til, hvilken morale de gerne vil have frem i teksten, hvilke to dyr der skal være hovedpersoner, og hvordan de har tænkt sig at implementere de mange tids- og stedsangivelser, der typisk er i en fabel. Skrivekonferencer I hver planlægningsassistent er der indlagt tre skrivekonferencer. Skrivekonferencer er det forum, hvor lærer og elev har en dialog omkring den tekst, eleven er ved at planlægge, eller om en færdigproduceret tekst, om selve arbejdet med teksten og om de strategier skriveren benytter sig af. Formålet med skrivekonferencerne er at støtte den enkelte elevs skriveudvikling. Dette formål er til enhver tid overordnet produktionen af den enkelte tekst. Det betyder, at læreren er vejleder, og målet med skrivekonferencerne er at undersøge, hvordan arbejdet med den enkelte tekst bedst kan støtte elevens udvikling som skriver. Læreren skal lytte aktivt og være nysgerrig på de valg, eleven har truffet i forhold til sin tekst og de begrundelser, der ligger til grund for valgene. For at kunne vejlede skal læreren præcist vide, hvilke tanker eleven har gjort sig, ellers kan man som lærer risikere at vejlede i forkert retning. I forløbsvejledningerne står der, at læreren skal undersøge, om eleven har styr på de faglige begreber inden for genren. Det skal ikke opfattes som om, læreren skal kontrollere elevens færdigheder og derefter rette elevens forsøg, men snarere som en mulighed for at undersøge elevens vækstpunkter, dvs. hvor der er et potentiale for elevens videre skriveudvikling (Læs mere her). For at gøre tekstproduktionen overskuelig for en elev på mellemtrinnet, er opgaverne i planlægningsassistenterne formuleret så enkelt som muligt, og de gennemgår de typiske genretræk. Dette kan selvfølgelig medføre, at den tekst eleven ender med at skrive, kan forekomme meget stereotyp. Nogle elever har måske det faglige overskud til at sprænge rammerne og eksperimentere med genrehybrider. Det skal der naturligvis være plads til, men derfor er det vigtigt, at læreren for at kunne vejlede optimalt er med på, at det er formålet. Skrivekonferencerne kan organiseres på flere måder: 36

37 Vejledning med den enkelte elev: Læreren og den enkelte elev mødes enten ved computeren, eleven arbejder ved, eller også har eleven printet sin planlægning og medbragt til skrivekonferencen. Mens læreren og eleven afholder skrivekonferencen, arbejder resten af klassen videre med planlægningen, skrivningen eller med noget helt andet. Vejledningen skal max. tage 5 min. pr. elev. Vejledning med flere på samme tid: Læreren kan vælge at afholde skrivekonference med flere elever på en gang, hvad enten gruppen planlægger sammen eller hver for sig. Denne form etablerer et forum med det relevante fagsprog - initieret og stilladseret af læreren. Netop anvendelsen af de faglige begreber er et centralt element i læring. Online: Læreren kan vælge at kommentere på elevernes overvejelser i forhold til planlægningen i sitet, dvs. under fasen Planlæg. Denne form egner sig bedst til middelgruppen samt de fagligt stærkeste elever, der lige har brug for noget feedback, der både støtter og udfordrer dem, før de kan arbejde videre. (Læs mere her). Læseforståelse Før, mens og efter læsning Arbejdet i faserne Hvad ved du? og Analysér er tilrettelagt med Før du læser-opgaver og Når du har læst-opgaver med henblik på at støtte elevernes læseforståelse. Før du læser-opgaverne skal spore eleverne ind på, hvad de skal lære; hvilken slags tekst, de skal til at læse, og hvad formålet med den er; hvad den mon handler om, og hvad de i forvejen ved om genren. Når du har læst-opgaverne skal få eleverne til både at forholde sig til den læste tekst ud fra egne meninger og holdninger og føre eleverne dybere ind i tekstens kendetegn. Mens eleverne læser teksten enten sammen i klassen, i grupper eller individuelt, er det også vigtigt at have fokus på Mens du læser, som ikke direkte er implementeret i iskriv, da det er lærerens opgave at have føling med eleverne i denne sammenhæng. Forstår eleverne teksten? Kan der være svære ord, der kan blokere for forståelsen? Hvilken læsestrategi er mest hensigtsmæssig at bruge? Osv. Strukturerende værktøjer iskriv indeholder en række skemaer, som er med til at understøtte elevernes læseforståelse, fordi de hjælper dem med at strukturere deres tænkning, mens de arbejder. Skemaerne kaldes værktøjer her i vejledningen, i elevernes skuffe og i Basen. Værktøjerne optræder dels på opgavesiderne, hvor de er integrerede i elevernes 37

38 besvarelser, og dels i Basen (læs mere her), hvor der ligger en række tomme værktøjer, som eleverne kan bruge i andre sammenhænge. Skrivepladsen er i de fleste værktøjer begrænset. Det skyldes, dels at de skal kunne printes ud, og dels at eleverne skal lære at fatte sig i korthed for at få det optimale ud af et værktøj. Værktøjerne skal altså ikke opfattes som det sted, hvor eleverne udfolder sig skriftligt, men i højere grad som det sted, hvor de strukturerer deres tanker og formulerer sig præcist. I iskriv har eleverne følgende værktøjer til rådighed: VØL-skema Et VØL-skema bruges til at aktivere elevernes forhåndsviden i relation til et emne eller tema og i det hele taget de undervisningsforløb, eleverne skal i gang med ved at skrive det, de allerede ved under V. Ø står for ønsker at lære, hvor eleverne formulerer nogle konkrete spørgsmål og forventninger til det, de skal i gang med. Når aktiviteten eller forløbet er færdigt, vender eleverne tilbage til VØL-skemaet for at skrive, hvad de har lært under L. Tidslinje En tidslinje er en visuel model, der skaber overblik for eleverne. I fortællende tekster kan den være god til at få styr på rækkefølgen af begivenhederne, også når eleverne selv skal planlægge deres skrivning. Felterne oprettes ét for ét, når man trykker i det farvede felt nederst. Der kan max. oprettes seks felter. 38

39 Ordbetydningskort Ordbetydningskortet eller ordkortet hjælper eleverne med at udvide betydningen af et ord eller begreb og sætte det i relation til andre begreber. Eleverne skriver selve ordet, kategoriserer det, beskriver egenskaberne og giver eksempler på ordet/begrebet. Ordbetydningskortet er især anvendeligt i forbindelse med fagtekster, hvor et enkelt ord eller begreb kan blokere for læseforståelsen. Tankekort Et tankekort er en enkel strukturmodel, hvor et centralt spørgsmål, emne eller ord skrives i midten med forskellige grene ud til alle sider. Her skriver eleverne de ord, de associerer til emnet/ordet eller sætninger, der besvarer spørgsmålet. Tankekortet strukturer elevernes tanker og besvarelser og støtter hukommelsen, når eleverne skal diskutere disse med resten af klassen. Felternes oprettes når man trykker på + og kan fjernes igen, når man trykker på x. Der kan max. oprettes seks felter i niveau to og fem i niveau tre. I niveau to kan eleverne skrive tre linjer; i niveau tre kan de skrive to linjer. 39

40 Kolonnenotat Et kolonnenotat er en model bestående af to eller flere kolonner. Det kan bruges til fx at sammenligne to eller flere ting eller holde styr flere ting, fx forskellige udsagn i forbindelse med interviews eller de tre prøver i eventyret. Kolonnenotatet strukturerer elevernes tænkning og gør det nemmere for eleverne at holde styr på flere ting på en gang. Fortællingskort Et fortællingskort anvendes i forbindelse med fortællende tekster. Kortet trækker de nøgleområder frem, der har med fortællende tekster at gøre: personer, tid, sted, konflikt og handlingsforløb. Denne visuelle struktur hjælper eleverne med at se og forstå, hvordan fortællinger er bygget op, og hvad de som minimum består af. 7 Sammenligningskort Sammenligningskortet er godt at bruge, når man skal sammenligne to begreber (tekster, personer, dyr, ord osv.), fordi det visualiserer og strukturerer sammenligningen for eleverne. Sammenligningskortet består af to cirkler, der overlapper hinanden. I den fælles del skrives det, som begreberne har til fælles altså lighederne, mens forskellene skrives i hver sin cirkel. 7 Brudholm (2011) 40

41 Organisering af undervisningen Man kan arbejde med iskriv på flere måder: A) Hele klassen arbejder med et forløb samtidigt, og man arbejder med alle faserne. Et sådant forløb vil typisk tage ca dansklektioner eller færre, hvis man lader eleverne arbejde med planlægningen og skrivningen derhjemme. B) Hvis eleverne allerede er bekendt med genren, de skal skrive inden for, kan eleverne nøjes med planlægningsdelen til at støtte deres skrivning. Dette kan enten gøres i undervisningstiden eller derhjemme. I de to første faser Hvad ved du? og Analysér - er det mest optimalt at organisere arbejdet i par. Det vil sige, at to elever arbejder sammen. Dette for at tilgodese den dialogiske undervisning, hvor eleverne diskuterer opgaverne, inden de besvarer spørgsmålene. Læs mere her. Undervejs i de to første faser er der indlagt klassespørgsmål. På proceslinjen nederst på siden er det angivet med lysegrå cirkler, at der lægges op til opsamlinger i klassen. Klassespørgsmålene er vigtige at diskutere i fællesskab, fordi de giver eleverne mulighed for at inspirere og lære af hinanden og dermed opbygge en fælles viden om genren i klassen. Det kan dog virke tungt, hvis læreren hele tiden afbryder pararbejdet for at samle op i klassen også fordi eleverne arbejder i forskellige tempi. Derfor er det oplagt at aftale med eleverne, hvornår man samler op på opgaverne, fx midt i fasen. Ved hjælp af bogstaverne i proceslinjen nederst på siderne er det nemt for eleverne at klikke sig rundt mellem siderne, når der skal samles op. Planlæg-fasen kan man organisere på flere måder under hensyntagen til elevernes faglige niveau. Middelgruppen og de stærke elever kan man med fordel sætte til at arbejde individuelt, mens læreren følger deres arbejde i skrivekonferencerne og online. Elever som har brug for faglig støtte kan planlægge skrivningen sammen med læreren, evt. på interaktivt whiteboard. Herefter vurderer læreren, hvem der selv kan skrive teksten, og hvem der stadig har behov for lærerstyring i skriveprocessen. 41