Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse
|
|
- Karen Paulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Hvad skal være Danmarks ambition for elite- og talentpleje? Er det tid til en gennemgående bred national satsning på talentfremme, selvom det koster i bredden? Hvordan udvikles og udfordres de allerdygtigste studerende? Og skal alle danske universiteter eller kun udvalgte have særlige eliteforløb? Hvad kræver det, hvis de danske videregående uddannelser skal være de bedste i verden til at ruste studerende til fremtiden? Skal Danmark satse på at blive internationalt ledende, og er vi klar på at uddanne til en ny tidsalder? Hvor skal vi sætte ind, og hvad skal det være på bekostning af? Regeringen tror på, at teknologi og talent er nøgleord i den fremtid, vi står overfor. Derfor skal alle danske studerende have kendskab til teknologi, og vi skal turde satse på talenterne. Det vil gavne både den enkelte og samfundet. Det er svært at forudsige, hvor store ændringer den teknologiske udvikling vil medføre, og hvor hurtigt de vil indtræffe. Men uanset hvad vil udviklingen påvirke, hvad de studerende skal lære, og hvordan vi bedst ruster de allerdygtigste til at være med til at drive udviklingen. Hvis Danmark skal stå som vinder i en fremtid præget af digitalisering og disruption, skal vi hæve ambitionsniveauet og prioritere indsatsen på de videregående uddannelser. Regeringen vil med dette oplæg starte en diskussion af, hvilket ambitionsniveau Danmark skal have, når det kommer til digitale kompetencer, omstilling til et arbejdsmarked i forandring og dansk talentpleje. På baggrund af diskussionen i Rådet vil regeringen udarbejde nye politiske oplæg, herunder en digital strategi for de videregående uddannelser.
2 Udfordring 1: Hvordan får Danmark verdens dygtigste studerende? I de kommende år vil den internationale konkurrence om de største talenter blive endnu skarpere. Hvis Danmark skal være klar til den øgede konkurrence og kunne tiltrække og fastholde talenter, skal vi turde prioritere talenterne. Videregående uddannelse er gået fra at være et privilegium for de få til et gode for de mange. Det øgede optag på de videregående uddannelser har ført til, at befolkningens uddannelsesniveau er steget stabilt over de seneste 30 år. Det er en klar styrke ved det danske uddannelsessystem, at mange får en videregående uddannelse på et højt fagligt niveau på tværs af uddannelser, men det må ikke betyde, at vi ikke også dyrker talent- og eliteniveauet. På flere danske universiteter er elitestuderende blevet en prioritet. Men mangler der en overordnet markant satsning på at fremme talentet på alle de videregående uddannelser i Danmark? En sådan stor national satsning på talent kræver prioritering og vil koste på andre områder. Og skal satsningen favne alle grene af det videregående, således også f.eks. lærere og pædagoger? Der er både brug for talenter, som kan drive den digitale udvikling, og for talenter inden for andre fagområder som f.eks. økonomi, sundhed og finansiering. Mange af fremtidens udfordringer skal løses på tværs af fagligheder, og der er behov for, at studerende trænes i at indgå i stærke samarbejder på tværs af fag som en del af deres uddannelse. De dygtigste studerende skal udfordres til at blive så dygtige som muligt inden for deres felt, og de skal udfordres til perspektivrige samarbejder af høj kvalitet med studerende inden for andre fagområder. Det kan f.eks. overvejes, om der kan skabes et tværgående elitemiljø inden for digitalisering, hvor studerende med forskellige grundfagligheder og karriereambitioner kan mødes. Skal vi således oprette tværfaglige talenthold med de allerbedste fra forskellige studieretninger eller skal fag-fagligheden plejes? Er det acceptabelt at prioritere de bedste så højt? Alle danske studerende skal have en uddannelse af høj kvalitet, men samtidig vil vi understøtte, at de absolut dygtigste bliver udfordret til det yderste, så de kan udvikle sig fagligt og blive endnu bedre, så flere bliver blandt de absolut dygtigste i verden. Det er nødvendigt at tage stilling til, hvordan vi skaber en balance mellem på den ene side ønsket om at få alle med og på den anden side samtidigt at turde prioritere talenterne. Fokus på lighed i uddannelse er værd at fastholde, samtidig med at vi har brug for at kunne tilbyde et eliteniveau både til vores egne talenter, og hvis 2
3 vi vil tiltrække de dygtigste talenter udefra. Det er nødvendigt, hvis Danmark vil vinde talentkapløbet. Udfordring 2: Hvordan får vi videregående uddannelser, der matcher fremtidens kompetencebehov De videregående uddannelser skal klæde nye generationer på til et arbejdsmarked, der i alle sektorer og på alle niveauer er præget af en hurtig teknologisk udvikling. Mange arbejdsopgaver vil i de kommende år kunne automatiseres, og nye arbejdsområder og kompetencebehov vil opstå undervejs. I nogle tilfælde går udviklingen så hurtigt, at dele af de studerendes viden så at sige bliver overhalet, allerede før de er færdiguddannede. Det er den virkelighed, vi skal uddanne og efteruddanne til. Et arbejdsmarked og en virkelighed i konstant forandring stiller nye krav til de videregående uddannelser, som både forventes at uddanne til en konkret kompetenceefterspørgsel her og nu og til et mere ukendt fremtidigt arbejdsmarked. Hvis Danmark skal være med længst fremme i udviklingen, kræver det høje ambitioner og en vilje til at prioritere uddannelsesområdet, så de videregående uddannelser, og dermed de studerende rustes bedst til fremtiden. Der vil samtidig være behov for fokus på et kompetenceløft til personer, der er beskæftiget på områder, hvor der forventes en omfattende automatisering af arbejdsopgaverne. Hvordan understøtter vi, at denne uddannelse og omskoling vil tage fart på det videregående uddannelsesområde? Digitale kompetencer og teknologiforståelse På kort sigt peger meget på, at behovet for it-specialister og andre med stærke digitale kompetencer vil stige i de kommende år. Det vurderer bl.a. McKinsey & Co i en rapport fra 2017 lavet for Disruptionrådet, hvor behovet for flere med digitale kompetencer på højt niveau er en af de ting, der fremhæves. Mange danske virksomheder giver også udtryk for, at de oplever et stigende behov for medarbejdere med stærke kompetencer inden for it og teknologi, og en stor andel tilkendegiver desuden at have svært ved at tiltrække dygtige ansøgere til de it-stillinger, der opslås. I 2016 tilkendegav omkring halvdelen af de virksomheder, der havde forsøgt at rekruttere itspecialister således, at de ikke havde succes med rekrutteringen. Vi skal finde konkrete løsninger på, hvordan vi får flere it-specialister, programmører, softwareudviklere og andre, som kan være med til at drive den digitale dagsorden i Danmark. Udviklingen er godt i gang med bl.a. stigende optag på it-uddannelserne, og regeringen vil sætte sig i spidsen for en Teknologipagt, der skal fremme, at flere uddanner sig og arbejder inden for det teknologiske og digitale område (STEM). Men hvad der skal til for, at Dan- 3
4 mark bliver et af verdens bedste lande til at uddanne dygtige itspecialister? Udover it-specialister peger McKinsey på, at der vil være brug for, at alle studerende på de videregående uddannelser i højere grad end i dag opnår grundlæggende digitale kompetencer og forståelse for nye teknologier. Det er vigtigt for at kunne navigere i et samfund og på et arbejdsmarked, hvor de digitale teknologier fylder mere og mere, og hvor det kun vil være de allerfærreste, der ikke på den ene eller anden måde vil skulle forholde sig til dette i deres hverdag og på deres arbejde. På de videregående uddannelser vil en grundlæggende forståelse for teknologi være oplagt at udvikle i relation til den faglighed, de studerende i øvrigt har, og den virkelighed, de vil møde som færdiguddannede. Det kan derfor være, at den måde nye teknologier og digitale kompetencer skal indgå i læge- og sygeplejerskeuddannelsen skal være anderledes end på læreruddannelsen. Der peges altså både på stigende behov for flere it-specialister, og på samme tid skal alle have en grundlæggende forståelse af it. Det medfører en overvejelse om, hvad den grundlæggende forståelse dækker over. Skal samtlige danske studerende kunne programmere eller i hvert fald forstå maskinrummet bag digitale løsninger ved at have det obligatorisk ind i deres uddannelse uanset fagområde? Eller er en mere basal grundlæggende teknologisk dannelse nok for de fleste? Hvad skal der til for, at de danske uddannelser bliver førende i at kombinere stærk faglighed med en bred teknologisk dannelse? Tværgående kompetencer til fremtiden Digitale kompetencer og teknologiforståelse er den ene side af det, man bredt kan betegne som "fremtidens kompetencer". På den anden side er nogle mere tværgående kompetencer som samarbejde, kreativitet, problemløsning, social forståelse, omstillingsevne og evnen til at lære nyt, og disse fremhæves mange steder som mindst lige så vigtige som itkompetencer og teknologiforståelse. Fælles for dem er, at der typisk er tale om kompetencer, der ikke er rutineprægede, og som dermed er svære at automatisere og erstatte af en maskine. VIVE har i et litteraturreview identificeret otte undersøgelser, som skønner over kompetencebehovet på fremtidens arbejdsmarked 1. Ifølge VIVE forventer syv af undersøgelserne en øget efterspørgsel efter kognitive færdigheder, sociale færdigheder og problemløsning. Kommunikative færdighe- 1 VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd har lavet et litteraturreview for Uddannelses- og Forskningsministeriet til brug for Disruptionrådets 6. møde. 4
5 der er nævnt særskilt i fire studier, mens øget behov for it-færdigheder nævnes i tre ud af otte studier. VIVE peger desuden på, at de kompetencer, som anvendes og er efterspurgte i dag, også vil være det i fremtiden, men hvilke kompetencer, der vil være de højest prioriterede på fremtidens arbejdsmarked, forventes at ændre sig. I takt med den stigende andel af ikke-rutineprægede arbejdsfunktioner kan f.eks. betydningen af samarbejde på arbejdspladserne blive større, og dermed også betydningen af sociale færdigheder, som f.eks. at kunne interagere produktivt og skabe nye løsninger sammen med kolleger. På den baggrund er det oplagt, at uddannelserne i fremtiden skal give færdigheder, som komplementer ny teknologi. Til gengæld skal uddannelserne i mindre grad give færdigheder, som forventes at kunne blive erstattet af ny teknologi. Hvordan skal uddannelserne følge med den hastige udvikling, der sker i samfundet og til stadighed understøtte, at de studerende bliver gode til at samarbejde, tænke kreativt og tilegne sig ny viden? Hvad er de danske ambitioner for fremtidens kompetencer og digital læring? Forventningerne til fremtidens kompetencer spænder bredt, og løsningerne er tilsvarende mange og forskelligartede. Flere skal læse en ituddannelse, alle skal have en grundlæggende teknologiforståelse, og studerende inden for alle områder skal rustes til et arbejdsmarked, som konstant forandrer sig, og hvor bl.a. samarbejde, sociale kompetencer og evnen til at lære nyt er centrale egenskaber. Samtidig skal de fortsat opnå en stærk faglighed inden for deres uddannelsesområde. Ideelt set skal vi gøre det hele, men det er nødvendigt at tage stilling til, om det er realistisk og hvad det i så fald kræver af politiske ambitioner og vilje til at identificere udfordringer og løsninger i fællesskab og på tværs af sektorer og ikke mindst, hvad det vil kræve af finansiering. Nye teknologier og digitalt understøttet læring giver nye muligheder for at tilrettelægge og gennemføre undervisning, feedback, eksaminer mv. Digitale værktøjer og øget brug af teknologi kan ikke være et mål i sig selv og kan ikke erstatte traditionel tilstedeværelsesbaseret undervisning. Det har derimod potentiale til at øge undervisningskvaliteten og læringsudbyttet ved f.eks. at styrke dialog og feedback mellem studerende og undervisere, ligesom det kan understøtte en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 5
6 Hvad er digital læring? Digitalt understøttet undervisning dækker over en bred vifte af forskellige teknologier og didaktiske tilgange. Det kan være relativt enkle værktøjer som afstemninger undervejs i forelæsningen, det kan være simuleret laboratorieundervisning, som giver studerende mulighed for at øve sig på laboratorieforsøg hjemmefra, eller det kan være uddannelser tilrettelagt helt eller delvist som e-læring og muligheden for løbende individuelt at teste færdigheder og tilrettelægge individuelle læringsforløb. Digitale værktøjer kan bl.a. gøre det lettere at tilpasse undervisningen til den enkelte studerendes niveau. Brug af videoforelæsninger eller online øvelser giver f.eks. mulighed for, at studerende kan tilgå undervisningen fleksibelt og så mange gange, de har behov for. Om end der er gode erfaringer med virkningen af specifikke læringsteknologier og -værktøjer, f.eks. digital peer-feedback, peger meget på, at teknologi isoleret set ikke har en selvstændig positiv effekt på de studerendes læringsudbytte, f.eks. hvis traditionelle forelæsninger erstattes af videobaserede forelæsninger 2. Det kan til gengæld have en god effekt, hvis teknologi anvendes som en del af god undervisnings- og uddannelsestilrettelæggelse 3, for eksempel ved flipped classroom, hvor de studerende ser en digital forelæsning hjemmefra og bruger tiden i klasselokalet til at diskutere og reflektere over materialet med underviseren og hinanden. Det er ikke til at sige hvilken rolle, de nye former for uddannelse og læring og brug af teknologi i undervisningen vil komme til at spille i Danmark i fremtiden. Tendenser blandt uddannelsesudbydere i USA tyder på, at udbuddet af uddannelse med afsæt i digitale platforme kun vil udvikle sig og blive tilgængelig for flere. Hvordan kan Danmark bedst drage nytte af de nye læringsteknologier og uddannelses-it? Skal vi formulere en ambition om at blive ledende i Europa, når det kommer til at tage de nye digitale lærings-teknologier i brug, så de indlejres på alle uddannelser også selvom det f.eks. koster på andre ting? 2 Hattie, J., Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-analyses related to achievement Schneider, M. and F. Preckel, Variables Associated With Achievement in Higher Education: A Systematic Review of Meta-Analyses. Psychological Bulletin,
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereOverligger: Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked og efterspørgslen efter specifikke kompetencer
Bilag 1 Overligger: Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked og efterspørgslen efter specifikke kompetencer Disruptionrådets sekretariat November 2017 McKinsey & Company har udarbejdet en
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs mereUddannelse og ansættelse 2007
Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereLæringsteknologi Learn smarter
Til: Fra: Uddannelses- og Forskningsudvalget Notat 29. januar 2018 Læringsteknologi Learn smarter Læringsteknologi giver nye muligheder. Ting, der ikke tidligere har været mulige i undervisningssammenhæng,
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereFremtidens professionelle Indflyvning til fusion
Fremtidens professionelle 27. Jun.. 17 Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion Lars Goldschmidt Fremtidens professionelle har: Professionsidentitet som afløser for klasseidentitet Fokus på at
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereHvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18
Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereDisruptionrådet Disruption, teknologisk udvikling og arbejdsmarkedet Kontorchef Lasse Bank Analyseenheden - Beskæftigelsesministeriet
Disruptionrådet Disruption, teknologisk udvikling og arbejdsmarkedet Kontorchef Lasse Bank Analyseenheden - Beskæftigelsesministeriet Hvad er disruption? Modeord, mange (uklare) definitioner af disruption
Læs mereNyt FoU program - fra Metropol miljøer til KP programmer. Lars Holm Rasmussen ph.d. Docent Institut for Teknologiske Uddannelser
Nyt FoU program - fra Metropol miljøer til KP programmer Lars Holm Rasmussen ph.d. Docent Institut for Teknologiske Uddannelser Opgaven Analysere professionens aktuelle og fremtidige udfordringer. Beskrive
Læs mereAnalyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.
Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereAf Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf
ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde
Læs mereAnalyse: Videregående VEU og erhvervsakademierne
Analyse: Videregående VEU og erhvervsakademierne Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereKvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS
Kvalitet i uddannelserne Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har besluttet at arbejde for at fremme en række kvalitetsmål - og har sat arbejdet i gang De lokale
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereUddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl
Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 13. marts 2018 kl. 15.00-16.30 Mødelokale CS-6.29 Mødeleder: JLS Mødesekretær: CAPA Deltagere: Irina, Anja, Margrethe, Marianne, Annette, Jørgen,
Læs mereBaseret på Digitaliseringsstrategi Det digitale UCL
Det digitale UCL Digitale indsatser på fem forskellige områder bidrager til at stadfæste UCL's relevans og kompetencer som uddannelses- og vidensinstitution. Baseret på Digitaliseringsstrategi 2018-2022
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNotat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland
Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage
Læs mereBilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer
:\Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2015\Bestyrelsesmøde marts\bilag 4.2 20150325 Kapacitetsopbygning for grunduddannelser.docx Bilag 4.2 20150325 Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereVedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt
Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereProfessionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning
Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereMAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017
MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER Derfor kombinerer altid faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereFREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN
FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes
Læs mereKONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereForeløbige drøftelser og output fra Disruptionrådet
Foreløbige drøftelser og output fra Disruptionrådet TEMA 1 Nye teknologier og forretningsmodeller Politisk aftale om dele- og platformsøkonomi Rådet drøftede på 3. og 6. møde bl.a. virksomhedernes vækstmuligheder
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereDigitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet. Per Christensen, formand for 3F
Digitaliseringens betydning for arbejdsmarkedet Per Christensen, formand for 3F Kort om 3F 3F har 277.538 medlemmer Af 3F's 277.538 medlemmer er 74.057 kvinder. Grupper: Industri, Bygge og anlæg, Transport,
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereUge 11 Rektorkollegiets 10 ambitioner for fremtidens læreruddannelse udkommer. 20. marts Del-evalueringen af LU13 udkommer
Uge 11 Rektorkollegiets 10 ambitioner for fremtidens læreruddannelse udkommer 20. marts Del-evalueringen af LU13 udkommer 4. april Aalborg og 5. april Hjørring: Fyraftensmøde for medarbejdere og studerende
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereHandlingsplan for teknologi i undervisningen
Handlingsplan for teknologi i undervisningen Handlingsplan for teknologi i undervisningen Fotos: Jens Hasse, chilifoto Ulrik Jentzen, Das büro Design og layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereUdviklingen i kompetenceefterspørgslen på Djøf-arbejdsmarkedet - hovedresultater
August 2018 Udviklingen i kompetenceefterspørgslen på Djøf-arbejdsmarkedet - hovedresultater Fremtidens arbejdsmarked vil byde på stigende omskiftelighed i takt med digitaliseringen. I en Djøf-analyse
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereEfter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
Læs mereDigitalisering og disruption fremtidens kompetencer
Webinar 8. feb. 17 Digitalisering og disruption fremtidens kompetencer Christian Hannibal Fagleder DI s digitale taskforce Fremtiden bliver vild 2 Ja den gør 3 4 Digitalisering redder en virksomhed 5 Hvad
Læs mereFolkeskolens Fremtidsfond
Folkeskolens Fremtidsfond Vi ønsker os en skole, som sprudler og hele tiden udvikler sig, så den er spændende og inspirerende, og så den klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem også når
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereDe vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling Kommunalbestyrelsens Introseminar Ystad
BALLERUP KOMMUNE Dato: 5. april 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mroh@balk.dk Kontakt: Mette-Louise Rohde Sagsid: 84.03.00-G01-11-17 De vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling
Læs mere