Statsforvaltningens skrivelse af 10. oktober 2007 til en borger:

Transkript

1 Statsforvaltningens skrivelse af 10. oktober 2007 til en borger: De har den 10. juni 2002 klaget til det daværende tilsynsråd for Fyns Amt over den tidligere Gudme Kommunes (nu sammenlagt med Svendborg og Egebjerg Kommuner til Svendborg Kommune) opkrævning af et gebyr på 329 kr. ex. moms for deltagelse i en affaldskonsulentordning De har oplyst, at De ikke ønsker at deltage i ordningen. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Således om sagens foreligger oplyst for statsforvaltningen, var den tidligere Gudme Kommunes erhvervsaffaldskonsulentordning ikke beskrevet i kommunens affaldsregulativ og heller ikke i et selvstændigt regulativ. Det er statsforvaltningens opfattelse, at den tidligere Gudme Kommunes erhvervsaffaldskonsulentordning og opkrævning af gebyr allerede på den baggrund har været i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen finder herudover ikke, at den tidligere Gudme Kommunes opkrævning af et erhvervsaffaldsgebyr i perioden 2002 til 2006 har været hjemlet i miljøbeskyttelseslovens 48, idet kommunen ikke har foretaget den nødvendige differentiering af erhvervsaffaldsgebyret. Da det som ovenfor nævnt er statsforvaltningens opfattelse, at Gudme Kommunes opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret har været i strid med lovgivningen, har opkrævningen af gebyret over ejendomsskatten som konsekvens heraf også været i strid med lovgivningen. På den baggrund er det statsforvaltningens opfattelse, at Svendborg Kommune er forpligtet til at tilbagebetale borgere/virksomheder det erhvervsaffaldsbidrag, der er opkrævet i den tidligere Gudme Kommune i perioden 2002 til Spørgsmålet er herefter, hvorvidt tilbagebetaling skal ske på begæring af en borger/virksomhed eller ex officio (af egen drift). Statsforvaltningen har fundet det rettest at anmode Svendborg Kommune om en udtalelse forinden statsforvaltningen tager stilling til dette spørgsmål, jf. kopi af skrivelse af dags dato til Svendborg Kommune. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /16 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR- NR EAN- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTIDEN ER I PERIODEN FRA DEN TIL DEN (BEGGE DAGE INCL.) ÆNDRET TIL MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG:

2 Statsforvaltningen skal meget beklage den alt for lange sagsbehandlingstid. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Gudme Kommune og Klintholm I/S indgik i 2001 en samarbejdsaftale om at gennemføre en affaldskonsulentordning af mere permanent karakter og med følgende formål: 2. Aftalens formål Aftalen har til formål at sikre, at kommunen får udbygget kontakten til erhvervsvirksomhederne med henblik på at få motiveret virksomhederne til en bedre kvalitet i affaldshåndteringen som opfølgning på gældende affaldsplaner og vedtægter. Endvidere har aftalen til formål, at kommunen får oprettet og opdateret en database over affaldsproducerende virksomheder med mere end en ansat. For at gennemføre dette skulle Klintholm I/S tage kontakt til virksomheder med over 1 ansat (defineret som mere end 0,5 fuldtidsstilling eller ½ årsværk) med henblik på at gennemføre et besøg. Om Klintholm I/S s ydelse fremgår af samarbejdsaftalens pkt. 4: Konsulentens kontakt til virksomhederne er kun af vejledende karakter. Observeres væsentlige afvigelser fra gældende regler/aftaler vil kommunen blive informeret via nedennævnte besøgsrapporter. Virksomheder med mere end en ansat bliver registeret i database Visit Virksomhederne får tilsendt en introduktions brochure i takt med, at der bliver tid til besøg. 1 til 2 uger efter vil de blive kontaktet telefonisk for opdatering af databasen og hvis det skønnes nødvendigt vil der blive aftalt et besøg af affaldskonsulenten. Kommunen vil inden besøget bliver gennemført få tilsendt en besøgsliste. Efter hvert besøg vil der blive udarbejdet en rapport, ( ) Rapporten sendes til virksomheden og kommunen. Besøg på virksomheder der selv henvender sig og besøg efter ønske fra kommunen opprioriteres i forhold til det planlagte. Klintholm gennemfører efter aftale med kommunen besøg ved enkeltvirksomheder eller brancher. SIDE 2

3 Kontaktperson for Klintholm er dennes affaldskonsulent. Om ordningens finansiering fremgik følgende af samarbejdsaftalens pkt. 7: 7. Betaling Kommunen betaler en andel af omkostningerne ved drift af ordningen svarende til antal virksomheder i ordningen. ( ) Budget og regnskab for ordningen vil fremgå som en selvstændig post i regnskabet/budget for Klintholm I/S. ( ) I ordningen indgik yderligere 6 andre østfynske kommuner. 12. december 2001 godkendte Gudme Kommune opkrævningen af et til finansieringen af konsulentordningen nødvendigt gebyr. Gudme Kommune har anført, at gebyret er opkrævet i henhold til 48 i miljøbeskyttelsesloven samt 13.5 i kommunens regulativ for erhvervsaffald. 13 i Regulativ for erhvervsaffald for Klintholmkommunerne lyder således: 13 Gebyrer 13.1 Grundejere og affaldsproducenter skal betale gebyr for deltagelse i kommunens indsamlingsordninger. Gebyrerne skal dække udgifterne til ordningen Kommunalbestyrelsen kan jfr. 48 i Miljøbeskyttelsesloven fastsætte gebyr hos samtlige erhvervsvirksomheder til dækning af kommunens udgifter ved administration af nærværende regulativ og anden affaldsadministration Affaldsproducenten eller affaldsleverandøren betaler de til enhver tid fastsatte takster for behandling på de registrerede modtage anlæg Afregning for affaldstransport og behandling er et mellemværende mellem affaldsproducent, transportør og modtageanlæg Kommunen kan opkræve særgebyr for særlige ydelser Gebyr opkrævet af kommunen kan inddrives ved udpantning og rentetillæg. Regulativet er trådt i kraft 1. januar Tilsynsrådet anmodede den 19. september 2002 Miljøstyrelsen om en vejledende udtalelse om lovligheden af gebyret. SIDE 3

4 Miljøstyrelsen svarede ved skrivelse af 27. august 2003 følgende: For at kunne bedømme lovligheden af et gebyr opkrævet for en konsulentordning e.l. skal det indledningsvist fastslås, om konsulentordningen relaterer sig til en eller flere affaldsordninger [(En affaldsordning forstået som en sammenhængende række af aktiviteter i forbindelse med bortskaffelsen af en affaldstype, herunder aktiviteter som administration, håndtering og behandling)], idet et gebyr til dækning af omkostningerne ved en aktivitet som relaterer sig til flere forskellige affaldsordninger skal behandles som et samlegebyr efter 48, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår ikke klart af samarbejdsaftalen mellem Gudme Kommune og Klintholm I/S hvilke affaldsordninger, som konsulenten skal dække. Aftalen må derfor formodes at dække de op til flere relevante ordninger, fx ordningerne for emballageaffald og farligt affald, som virksomheden måtte være omfattet af. Derfor bør gebyret for konsulentordningen behandles som et samlegebyr. Miljøstyrelsen mener, at miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 2 i lyset af bemærkningerne til loven skal forstås således, at et samlegebyr på affaldsområdet ikke væsentligt må overstige værdien af den ydelse, der stilles til rådighed for den enkelte virksomhed, der udfra en gennemsnitsbetragtning må antages at have gavn af ordningen. Derfor findes gebyrer for så vidt angår erhvervsaffaldsordninger, bortset fra et ensartet og beskedent gebyr til dækning af administrationsudgifter, at måtte differentieres enten efter virksomhedernes konkrete brug af ordningen eller efter virksomhedens art og størrelse. Det skal herefter undersøges, om udgifterne til konsulentordningen kan opkræves som kommunale administrationsudgifter. Miljøstyrelsen mener ikke, at der er tale om en administrationsudgift, idet udgifterne til en konsulent på linje med udgifterne til fx transport og håndtering af affald, men i modsætning til udgifterne til fx fakturering og planlægning, vedrører en direkte serviceydelse for virksomheden. For at en udgift skal kunne karakteriseres som en administrationsudgift, må den ikke vedrøre en konkret ydelse, som direkte stilles til virksomhedens disposition. Det kan dog i forlængelse heraf spørges, om de forhold der gør, at kommunale administrationsbestemmelser kan undtages fra reglerne om gebyrdifferentiering, kan medføre at andre ikke-administrative, men dog lignende omkostninger kan dækkes af et ikke differentieret samlegebyr. Det er vigtigt her at fastholde, at grunden til, at kommunale administrationsudgifter kan samles i et ensartet administrationsgebyr, er, at SIDE 4

5 udgifterne til at udspecificere udgifterne på den enkelte bruger af administrationen langt ville overstige, hvad der kunne spares for den enkelte virksomhed ved en differentiering, hvorfor en sådan differentiering ikke på nogen måde ville gavne virksomhederne. For så vidt angår konsulentordningen, er problemet, at det i langt højere grad er differentieringen imellem de enkelte affaldsordninger, som kan volde problemer. Ved anvendelsen af et samlegebyr er dette dog underordnet for beregningen af gebyret, da det i stedet er vigtigt at fastslå, i hvor høj grad den enkelte virksomhed belaster den aktivitet, som konsulentordningen udgør. Af de ovennævnte grunde mener Miljøstyrelsen ikke, at konsulentordningen kan anses for at være en kommunal administrationsudgift, eller at konsulentordningen kan sidestilles med en sådan i forhold til spørgsmålet om differentiering af samlegebyret. Derfor skal gebyret differentieres efter omkostningstyngde. For så vidt angår differentiering af omkostningerne fremgår det af Gudme Kommunes brev af 10. juli 2002, at udgifterne til konsulentordningen er fordelt lige mellem alle virksomheder i kommunen med minimum 1 ansat. Derimod tages der ikke højde for i hvor høj grad virksomheden belaster konsulentordningen. Der differentieres ikke mellem besøgenes udstrækning og hyppighed, omfanget af det efterfølgende rapporteringsarbejde, eller på baggrund af andre kriterier vedr. affaldstype, -fraktion m.v. Miljøstyrelsen finder ikke, at der foretages den nødvendige differentiering af erhvervsaffaldsgebyret, hvorfor gebyret ikke kan hjemles med henvisning til miljøbeskyttelseslovens 48. Miljøstyrelsen skal yderligere bemærke: Idet konsulentordningen for så vidt angår erhvervsvirksomheder udgør en del af de indsamlings- og anvisningsordninger, som Gudme Kommune har implementeret, gælder der, at konsulentordningen skal være beskrevet i kommunens regulativer, jf. miljøbeskyttelsesloven 45, stk. 3, affaldsbekendtgørelsen 22, stk. 2, nr. 9 og 26 stk. 2, nr. 11, samt pkt. 2.9 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Det er for så vidt underordnet, om beskrivelsen indgår som en del af de berørte affaldsordninger, eller om beskrivelsen findes i et selvstændigt regulativ. På baggrund af de akter som findes på sagen, finder Miljøstyrelsen det meget tvivlsomt, om Gudme Kommune har opfyldt sin regulativpligt. Det bemærkes yderligere til spørgsmålet om regulativer, at også finansiering via gebyr skal være beskrevet i regulativet, jf. affaldsbekendtgørelsen 29 og pkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 1994 om bortskaffelse, planlægning og SIDE 5

6 registrering af affald. Det er også et krav, at det enkelte gebyr i henhold til 48 i miljøbeskyttelsesloven fastsættes af den enkelte kommunalbestyrelse. Dette kan dog opfyldes ved kommunalbestyrelsens godkendelse af et gebyrforslag fra fx et kommunalt affaldsinteressentskab. Det kræves dog stadig, at man ud fra kommunalbestyrelsens beslutning kan identificere hvilke personer, det være sig fysiske eller juridiske, som skal betale et beløb. Udskriften af beslutningsprotokollen for Gudme Kommunalbestyrelses møde den 12. december 2001 kan alene i sammenhæng med brevet fra Klintholm I/S af 23. oktober 2001 ses at indeholde oplysninger om beløbsstørrelse og pligtsubjekter. Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at idet konsulentordningen udgør en del af kommunens indsamlings- og anvisningsordninger, er ordningen underlagt benyttelsespligt indenfor de rammer, som kommunen måtte udstikke for brugen af ordningen, jf. affaldsbekendtgørelsen 39, stk.1 og 44, stk. 1. Endvidere indeholder samarbejdsaftalen om erhvervsaffaldskonsulentordningen mellem Klintholm I/S og Gudme Kommune en bestemmelse om, at konsulentens kontakt til virksomheden kun er af vejledende karakter, men samtidig en bestemmelse om, at Klintholm I/S skal rapportere væsentlige afvigelser fra gældende regler. Sidstnævnte aktivitet kan muligvis opfattes som tilsynsvirksomhed. Tilsynsvirksomhed er en myndighedsopgave og kan modsat faktiske forvaltningsopgaver ikke overdrages fra kommunen til Klintholm I/S, medmindre dette er forudsat eller hjemlet i lov, Dette er ikke tilfældet i miljøbeskyttelsesloven. Tilsynsvirksomhed kan endvidere ikke finansieres efter 48 i miljøbeskyttelsesloven, jf. 88. Under hensyn til Miljøstyrelsens udtalelse om, at gebyret i sin daværende form ikke havde hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48, at det var tvivlsomt om Gudme Kommune havde opfyldt sin regulativpligt, og at afgrænsningen mellem myndighedstilsyn og aktiviteter af vejledende karakter ikke fremstod klart, anmodede Tilsynsrådet Gudme Kommune om at oplyse, hvad kommunen agtede at foretage sig i den anledning. Gudme Kommune besvarede anmodningen således: ( ) Hjemmel. Indledningsvist skal det fastslås, at Klintholm I/S udfører arbejdet for kommunen og ikke for virksomhederne. Det aktuelle gebyr har efter Gudme Kommunes opfattelse hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48. Denne holdning begrundes med følgende: SIDE 6

7 Gebyret er et samlegebyr, fordi omkostningerne ikke kan henføres til en enkelt ordning, men flere forskellige ordninger. Gebyret dækker omkostninger, som kan henføres til kommunens administrative pligter og opgaver på affaldsområdet. Endvidere henvises til aftalens formål, hvoraf fremgår, at opgaven primært er af motiverende og informerende karakter om erhvervsaffaldsregulativet, overfor virksomhederne. Derfor opfattes besøget på virksomhederne som målrettet informationsvirksomhed i lighed med en skrivelse eller brochure. Virksomhederne har mulighed for ikke at modtage besøg af konsulenten. Endelig skal fremhæves, at kommunen arbejder med at oprette og vedligeholde en database over affaldsproducerende virksomheder. Kommunens primære formål er af affaldsplanlægningsmæssig karakter og oplysningerne skal anvendes ved: Vurdering af erhvervsaffaldsordningernes udbygning eller indskrænkning i forbindelse med revision af affaldsplanerne. Fremtidig afgrænsning og beskrivelse af brugergrupper, således at betalingen kan differentieres efter den enkeltes virksomheds eller gruppes brug af ordningen, samt virksomhedens art og størrelse. Den nuværende aftale mellem Gudme Kommune og Klintholm I/S om affaldskonsulentydelsen er begrundet i, at Gudme Kommune ikke selv har kapacitet til at udføre opgaven, og kommunen har besluttet at købe den samlede ydelse vedrørende indhentning af oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder og oprettelse af et register, samt information om erhvervsaffaldsregulativet ved Klintholm I/S. Udgifter: Til belysning af omkostningerne kan det oplyses at: Lønninger udgør den største omkostning, 75 % af gebyret, hvilket underbygger ordningens karakter af administration. I aftalen med Klintholm indgår, at konsulenten besøger virksomheden, hvis virksomheden ønsker det. Det er udtryk for, at kommunernes har den opfattelse, at den største motivation fås ved information på stedet. Kørslen er ikke differentieret på virksomhederne, da kommunen har vurderet, at der vil være for store omkostninger ved at opkræve forskellige gebyrer afhængig af køreafstande. Det vil medføre alt for store administrative omkostninger, som ikke på nogen måde står i forhold til det beskedne beløb, kørslen udgør. Kørslen udgør 4,5 % af gebyret. SIDE 7

8 Administration til Klintholm dækker over personale administration, lokaler, orientering, formularer. Desuden er Affaldshåndbog, information om erhvervsaffald, samt diverse indberetningsskemaer for virksomhederne lagt på Klintholms hjemmeside ( ) samt vedligeholdelse af databasen over virksomhederne. Administrationen udgør 12 % af gebyret. Afdrag på gæld i forbindelse med udarbejdelsen og trykningen af erhvervsaffaldsregulativet, indkøb af oplysninger samt EDB udstyr for ordningen udgør 8,5 % af gebyret. Regulativ. Gudme Kommune vil i forbindelse med en kommende revision af erhvervsaffaldsregulativet, på baggrund af de indhøstede erfaringer fra erhvervsaffaldskonsulentordningens første år, medtage en beskrivelse af brugergruppen, jf. bemærkning under afsnittet Hjemmel. Det bemærkes, at denne præcisering af brugergruppen havde været vanskelig at foretage ved ordningens etablering, hvorfor vi anser den nuværende brede formulering af bl.a som nødvendig for at kunne dække ordningen i dennes første periode, hvor kommunen ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for en opdeling af brugergrupperne. Der er således tale om, at kommunen indsamler grundmateriale, som skal danne baggrund for den/de fremtidige ordninger. Erhvervsaffaldskonsulentordningen og andre affaldsordninger er p.t under vurdering i forbindelse med arbejdet med den kommende affaldsplan, der skal gælde for perioden Affaldsplanen vil være i høring i efteråret 2004, og i den periode vil det være passende at udarbejde forslag til revision af regulativerne for at tilpasse disse til kommende initiativer. Herunder en nærmere beskrivelse af erhvervsaffaldskonsulentordningens brugergruppe. De nye regulativer kan på den baggrund forventes at træde i kraft i forbindelse med vedtagelsen af affaldsplanen primo Tilsyn. Miljøstyrelsen har udtalt, at ordningen kunne have karakter af tilsynsvirksomhed på grund af en formulering i aftalen med Gudme Kommune om, at væsentlige afvigelser fra gældende regler skulle rapporteres til kommunen. I praksis har konsulenten over for virksomheden altid lagt vægt på, at kontakten ikke var et tilsyn, men havde det egentlige formål at motivere og informere virksomheden til en bedre affaldshåndtering. Formelt er den direkte oplysningspligt over for kommunen senere afløst af et notat i databasen knyttet til den enkelte virksomhed. Kommunen kan efterfølgende orientere sig forud for eller i forbindelse med et miljøtilsyn. SIDE 8

9 Med henvisning hertil er det Gudme Kommunes opfattelse, at ordningen ikke hverken hel eller delvist kan henføres til kommunens tilsynsopgave i medfør af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Det skal yderligere oplyses, at virksomheden kan sige nej til et besøg. Der er således ikke tale om, at Gudme Kommune har overdraget en myndighedsopgave til Klintholm I/S. Udtalelsen gav den 19. september 2006 Statsamtet Sønderjylland anledning til anmode Gudme Kommune om at oplyse, i hvilket omfang kommunen havde implementeret Miljøstyrelsens anbefalinger om affaldsordningernes tilrettelæggelse i de planlagte affaldsplaner for perioden De havde i mellemtiden indsendt kopi af en af kommunen udsendt afregning for forbrugsafgifter, hvoraf fremgik at det i sagen omhandlede gebyr for erhvervsaffaldskonsulentordningen blev opkrævet over ejendomsskattebilletten. Statsamtet anmodede derfor samtidig kommunen om at forholde sig til lovligheden af opkrævning af gebyret over ejendomsskattebilletten. Gudme Kommune oplyste den 28. december 2006, at: På grund af den forestående kommunesammenlægning, hvor det var klart, at Gudme Kommune ikke ville være selvstændig efter 1. januar 2007, blev det imidlertid vurderet, at en omlægning for kun 2 år ville være for byrdefuldt for kommunen set i forhold til det relativt lille gebyr, der opkræves. Desuden fremgik det ikke af Miljøstyrelsens eller Statsforvaltningens udtalelse i sagen, at aktiviteten ikke kunne finansieres ved et samlegebyr. Denne holdning skal endvidere ses på baggrund af de juridiske og politiske drøftelser, som på daværende tidspunkt foregik bl.a. om, hvilken administrativ model, der skulle anvendes for en differentiering af gebyret. Dertil kommer, at det var mest sandsynligt, at Gudme Kommune skulle lægges sammen med Svendborg, som havde en lovlig men meget udskældt ordning for opkrævning ved virksomhederne af et differentieret samlegebyr. I forbindelse med harmoniseringen af affaldsordningerne i den nye Svendborg Kommune har man vedtaget at omlægge Svendborg Kommunes hidtidige ordning for opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr. Med henvisning hertil er det opfattelse, at erhvervsaffaldsregulativerne vil leve op til Miljøstyrelsens anbefalinger fra 1. januar SIDE 9

10 ( ) Kommunen henholder sig fortsat til, at det opkrævede gebyr ikke indeholder nogen form for tilsyn, hvorfor der ikke er tale om dobbeltbetaling, som anføres i skrivelsen første afsnit. Endelig er det fortsat kommunens opfattelse, at omkostningerne ved ordningen skal dækkes ved gebyr med hjemme i Miljølovens 48, og det er der heller ikke rejst tvivl om i statsforvaltningens afgørelse. Statsforvaltningen har forelagt Miljøstyrelsen Gudme Kommunes fornyede udtalelse, og Miljøstyrelsen har den 23. februar 2007 udtalt, at: Miljøstyrelsen vurderer ikke, at de nye oplysninger ændrer ved Miljøstyrelsens udtalelse af 27. august Miljøstyrelsen skal dog særligt henlede opmærksomheden på, at omkostningerne ved at foretage en differentiering af gebyret ikke bør overstige, hvad den enkelte virksomhed kan spare ved en sådan differentiering. Differentieringen af gebyret skal med andre ord gavne virksomhederne. Statsforvaltningen anmoder endvidere om en generel og vejledende udtaielse om, hvorvidt en kommune kan opkræve gebyr for en erhvervsaffaldskonsulentordning, som har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48, som en forbrugsafgift over ejendomsskattebilletten. Miljøstyrelsen vurderer, at gebyrer, som faktisk har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48, kan opkræves over ejendomsskattebilletten. I det konkrete tilfælde er der dog rejst tvivl om, hvorvidt gebyret har hjemmel i 48, og i det konkrete tilfælde kan gebyret derfor heller ikke opkræves over ejendomsskattebilletten. Statsforvaltningen Syddanmark forelagde Miljøstyrelsens bemærkninger for Svendborg Kommune, der den 23. marts 2007 oplyste, at kommunen ikke havde bemærkninger hertil, og at kommunen siden 2004 havde opkrævet virksomhedsgebyr fra erhvervsvirksomheder i Svendborg Kommune. I dag er gebyret ifølge kommunen differentieret i forhold til virksomhedens art og antallet af medarbejdere. Gebyret opkræves ved egen faktura og gennem egen KMD/FAS ordning. Som konsekvens af strukturreformen og de deraf medfølgende kommuneændringer har (ny) Svendborg Kommune vedtaget et nyt regulativ for erhvervsaffald gældende fra 1. januar Af regulativets 13 fremgår følgende: 13.0 Gebyrer SIDE 10

11 13.1 Grundejere og affaldsproducenter skal betale gebyr for deltagelse i de kommunale indsamlingsordninger. Gebyrerne skal dække udgifterne til ved ordningerne Virksomheder i kommunen skal betale et virksomhedsbidrag til finansiering af: - administrative pligter på affaldsområdet, som kan henføres til erhverv. - Erhvervslivets adgang til genbrugsstationen - Beredskab på modtagestationen for farligt affald samt - Finansiering af erhvervsaffaldskonsulentordningen Virksomhedsbidraget er et samlegebyr med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48. Virksomhedsbidragets størrelse fastsættes én gang årligt af Svendborg Byråd i forbindelse med budgettets godkendelse Affaldsproducenten eller affaldsleverandøren betaler de til enhver tid fastsatte takster for behandling på de pågældende modtage anlæg Afregning for affaldstransport og behandling er et mellemværende mellem affaldsproducent, transportør og modtageanlæg Kommunen kan opkræve særgebyr for særlige ydelser, herunder til dækning af de ekstra omkostninger, der er forbundet med indsamlingen. Af regulativets bilag 10 fremgår følgende om affaldskonsulentordningen: 10.1 Formål Affaldskonsulentordningen har til formål at kontrollere, samt give information og vejledning vedrørende virksomhedernes håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald Gyldighedsområde Affaldskonsulenten står til rådighed for alle typer af virksomheder i kommunen, som har behov for information og vejledning om best-practise i forhold til det affald, som forekommer på virksomheden. Endvidere udøver affaldskonsulenten opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne som en del af ordningens myndighedsopgave Affaldsproducentens pligter Affaldsproducenten er pligtig til at kontakte affaldskonsulenten i forhold som omhandler anvisning af affald jfr. Bilag 5 generel anvisning. Endvidere er affaldsproducenten pligtig til at kontakte affaldskonsulenten såfremt der på virksomheden opstår affald som virksomheden ikke selv kan klassificere eller finde korrekt bortskaffelsesmulighed for. SIDE 11

12 Retsgrundlag: 45, stk. 1-3 og 48, stk. 1 og 2 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven dengang lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer, nu lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006) lyder således: 45. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald, jf. dog 45 b. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om 1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald, 2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter, 3) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger og 4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v. 48. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til 1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og affaldsbortskaffelse, jf. dog 50 a, 2) indsamling og registrering af oplysninger, jf. 47, og 3) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog 50 a. Stk. 2. Der kan opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har iværksat. 21, stk. 1 og 2, 22, stk. 1 og 2, 26, stk. 1 og 2 og 29 i bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen dengang bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 med senere ændringer, nu bekendtgørelse nr af 13. december 2006) lyder således: 21. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et eller flere regulativer forskrifter om indsamlingsordningers omfang og tilrettelæggelse samt om anvisning af affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Stk. 2. Det skal af et regulativ fremgå, at affald, der på grund af materialesammensætning mv. ikke er egnet til at blive håndteret i overensstemmelse med en generel anvisningsmulighed i regulativet, håndteres efter en konkret anvisning, der SIDE 12

13 meddeles ved henvendelse til kommunen, herunder at virksomheden selv skal varetage håndteringen af affaldet. 22. I regulativer, der omhandler indsamlingsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om ordningernes omfang. Stk. 2. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler indsamlingsordninger, fastsætte forskrifter om: 1) beholdertype, 2) antal beholdere, 3) anbringelse af beholdere, 4) anvendelse af beholdere, 5) fyldning af beholdere, 6) renholdelse af beholdere, 7) tømning af beholdere, 8) sortering af affald, 9) oplysninger om affald og 10) miljømæssige målsætninger. 26. I regulativer, der omhandler anvisningsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om: 1) ordningernes omfang, 2) håndtering af genanvendeligt affald, 3) håndtering af forbrændingsegnet affald og 4) håndtering af andet affald. Stk. 2. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler anvisningsordninger, fastsætte forskrifter om: 1) anmeldelse af affald, 2) sortering af affald, 3) emballering af affald, 4) mærkning af containere mv., 5) oplagring af affald, 6) forudgående behandling, herunder neddeling af affald med henblik på forbrænding, 7) anvisning af affald til midlertidig oplagring, 8) behandling af affald med henblik på genanvendelse, forbrænding med energiudnyttelse eller bortskaffelse, 9) undtagelse af store og uhåndterlige emner fra kravet om forbrænding, hvis de kræver særlig forbehandling udover forbehandling med kompaktor eller lignende, 10) deklarering af affald, 11) oplysninger om affald og 12) miljømæssige målsætninger. 29. I regulativer kan fastsættes forskrifter om gebyrer for affaldshåndtering, jf. 48 i lov om miljøbeskyttelse Følgende fremgår af punkt 2.9, og i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1994 om Bortskaffelse, planlægning og registrering af affald : 21 SIDE 13

14 Efter Miljøbeskyttelseslovens 45 har kommunalbestyrelserne pligt til at udarbejde regulativer for bortskaffelse af alt affald, herunder genanvendelige materialer og produkter. Regulativer for affaldsfraktioner, som i øvrigt er omfattet af andre bekendtgørelser, udformes efter bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen, såfremt der ikke i særbekendtgørelser er specielle bestemmelser om regulativers udformning. Dette er vigtigt at holde sig for øje ved udformning af nye regulativer for især genanvendelsesordninger. Affaldsbekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om udformning af regulativer for: indsamlingsordninger for dagrenovation andre indsamlingsordninger anvisningsordninger, der kan være konkrete eller generelle. Desuden gives bestemmelser om udformning af regulativbestemmelser om transport af affald. Kommunalbestyrelsens bestemmelser herom kan evt. indarbejdes i kommunens regulativ for affaldsordninger. Specielt affald Affald, der ikke er egnet til at blive bortskaffet i overensstemmelse med den generelle anvisningsmulighed, skal ved henvendelse til kommunen kunne anvises konkret. Såfremt affaldets karakter gør, at det ikke kan behandles på de til rådighed værende anlæg, kan kommunalbestyrelsen opfylde anvisningspligten ved at pålægge virksomheden selv at foranstalte en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse, jf. 21, stk. 2. I kapitel 5 beskrives indholdet i regulativer mere indgående Renovationsgebyr 25 Hjemlen til opkrævning og anvendelse af gebyrer til dækning af kommunale renovationsordninger er indeholdt i miljøbeskyttelseslovens fastslår kommunalbestyrelsens ret til i et regulativ at bestemme, at en affaldsordning gebyrfinansieres. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med 39, der bestemmer, hvem det kan pålægges at betale gebyr. Kommunalbestyrelsen kan herefter fastsætte gebyrer til dækning af samtlige udgifter, der er forbundet med den enkelte kommunes administration, planlægning, håndtering og bortskaffelse af affald samt indsamling og registrering af oplysninger. Det er en forudsætning for opkrævning af gebyrer, at den eller de omfattede affaldsordninger og brugerkredse er udtømmende beskrevet i kommunens regulativ (se nærmere i afsnit 5.12) Renovationsgebyrer Kommunens regulativer kan fastsætte bestemmelser om gebyrer for affaldsbortskaffelse, herunder gebyrstørrelse og opkrævningsmåde. SIDE 14

15 Et gebyr er et vederlag for en modydelse fra det offentlige. I modsætning til miljøafgifter, hvor der stilles særlige krav til lovhjemmelen, kan gebyr ikke benyttes som et generelt styringsinstrument. Det fastsatte gebyr skal således være omkostningsægte, dvs. afspejle de faktiske udgifter forbundet med ydelsen. Dette princip er dog modificeret ved miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 2, der åbner mulighed for fastsættelse af samlegebyrer for affaldsbortskaffelse (se nedenfor) Gebyrstørrelser Ved fastsættelse af gebyrstørrelser kan der medregnes alle driftsomkostninger, hensættelser og kapitalomkostninger, som direkte er knyttet til affaldsbortskaffelsen. Driftsomkostninger omfatter udgifter til administration, indsamling, bemanding, maskineri og anlæg, forskning og udvikling, takster på modtageanlæg, statsafgifter m.v. Hensættelser anvendes til opbygning af tilstrækkelig kapital til investering i nye ordninger og ny teknologi og til at dække omkostninger forbundet med efterbehandling af nedlagte anlæg, eksempelvis kommunale lossepladser. Efterbehandling af lossepladser omfattet af lovgivningen om affaldsdepoter kan ikke finansieres over gebyrerne. Opsparing til fremtidige aktiviteter skal være konkret begrundede og forudsat i den kommunale affaldsplan. Kapitalomkostninger omfatter renteudgifter og afskrivninger. Afskrivninger har hidtil traditionelt været sammenfaldende med afviklingstiden på de lån, der ofte er optaget i forbindelse med etablering af et anlæg til behandling af affald. Afskrivninger bør imidlertid fastlægges individuelt for hver investering på basis af en vurdering af levetiden for de enkelte enheder. Ved vurdering af levetider er det vigtigt at inddrage såvel den fysiske som den teknologiske levetid, hvor der ved den teknologiske levetid forstås den tid der medgår, før enheden ikke længere er tidssvarende hvad angår krav til affaldsbehandling, herunder miljømæssige krav. Indtægter I forbindelse med fastsættelse af gebyrer for indsamlingsordninger for materialer af positiv værdi er det vigtigt at være opmærksom på, at indtægter fra salg af materialerne skal modregnes i gebyrerne. Samlegebyrer For at forenkle gebyradministrationen blev der ved ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 indsat en bestemmelse i 48, stk. 2, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve et samlegebyr til dækning af de samlede omkostninger til flere ordninger for en samlet ensartet brugergruppe. Forudsætningen for bestemmelsen er uddybet i bemærkningerne til loven: "Ved fastsættelsen af et samlet gebyr kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de samlede kommunale omkostninger på affaldsområdet og fordele dem efter gennemsnitsbetragtninger. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af et samlet gebyr for virksomheder, grundejere eller borgere skal dog fortsat inden for rimelige grænser svare til den ydelse, som leveres eller stilles til rådighed SIDE 15

16 for den enkelte bruger, der ud fra en gennemsnitsbetragtning må antages at have gavn af ordnin gen. En forudsætning for anvendelse af ovennævnte fremgangsmåde ved gebyrfastsættelsen er, at kommunalbestyrelsen samtidig udarbejder en detaljeret redegørelse for beregningen af gebyrernes størrelse og forudsætningerne herfor. Endvidere må kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter for det efterfølgende år, revidere beregningsforudsætninger og gebyrernes størrelse." Ved ordninger for erhvervsaffald vil brugergruppen sjældent være tilstrækkelig ensartet til, at samlegebyrer vil kunne anvendes. Normalt afregnes udgifterne til indsamling, transport og behandling af affaldet direkte mellem affaldsproducenten og transportøren/affaldsbehandleren. Er der således tale om et beskedent renovationsgebyr, der alene skal dække kommunens udgifter til administration af en erhvervsindsamlingsordning, og er det uforholdsmæssigt besværligt at differentiere administrationsudgifterne, vil der kunne fastsættes et samlet gebyr. Gebyrdifferentiering I forbindelse med fastlæggelsen af kommunens eller affaldsselskabets gebyrer kan det evt. være hensigtsmæssigt at gennemføre en differentiering af gebyrerne med henblik på at fremme en miljømæssigt hensigtsmæssig adfærd hos affaldsproducenterne. Eksempelvis kan der fastsættes forskellige gebyrer for forsorterede læs og usorterede læs. Særgebyret på de usorterede læs skal dog afspejle en reel ekstraomkostning til yderligere sortering eller behandling af affaldet. Særgebyrer vil også kunne anvendes som et håndhævelsesinstrument i forhold til regulativerne. Eksempelvis vil husstande med dårlige adgangsforhold for afhentning af affaldet kunne pålignes gebyr for eventuelle ekstraomkostninger til personale, specialudstyr ell. lign. Opkrævning og inddrivelse Ofte opkræves renovationsgebyrer sammen med skatter og afgifter m.m. af fast ejendom. Gebyret påhviler den, der har adkomst til ejendommen, og har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbet er der udpantningsret. Udtalelse: Statsforvaltningerne fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr af SIDE 16

17 24. oktober 2006 som senest ændret ved lov nr. 510 af 6. juni 2007). Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver, er et retligt tilsyn. Det falder uden for tilsynsmyndighedernes beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer, lovgivningen sætter. Deres klage har givet anledning til følgende overvejelser: 1. Gudme Kommunes opfyldelse af regulativpligten. 2. Lovligheden af det af den tidligere Gudme Kommune opkrævede erhvervsaffaldskonsulentgebyr. 3. Myndighedsudøvelse. 4. Opkrævning af gebyr, selvom De i forvejen er underlagt tilsyn og miljøkontrol af kommunen. 5. Opkrævning over ejendomsskattebilletten. 6. Erhvervsaffaldskonsulentordningen efter 1. januar Tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb Ad 1. Gudme Kommunes opfyldelse af regulativpligten: Som det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, er det en betingelse for opkrævning af gebyrer, at den eller de omfattede affaldsordninger og brugerkredse er udtømmende beskrevet i kommunens regulativ, jf. 45, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven. Affaldskonsulentordningen skal således være beskrevet i et kommunalt affaldsregulativ og det skal fremgå af regulativet, hvem ordningen dækker og hvad ordningen indebærer, jf. miljøbeskyttelsesloven 45, stk. 3, affaldsbekendtgørelsen 21, stk. 1, 22, stk. 2, nr. 9 og 26 stk. 2, nr. 11, samt pkt. 2.9 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Det skal endvidere beskrives, hvorledes ordningen skal finansieres, jf. miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 1, affaldsbekendtgørelsens 29, samt pkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Ifølge Miljøstyrelsen er det underordnet om beskrivelsen indgår som en del af de berørte affaldsordninger eller om beskrivelsen findes i et selvstændigt regulativ. SIDE 17

18 Det er dog en forudsætning for opkrævning af gebyrer, at den eller de omfattende affaldsordninger og brugerkredse er udtømmende beskrevet i kommunens regulativ. Således om sagens foreligger oplyst for statsforvaltningen var erhvervsaffaldskonsulentordningen ikke beskrevet i den tidligere Gudme Kommunes affaldsregulativ og heller ikke i et selvstændigt regulativ eller tilknyttede bilag. Statsforvaltningen konstaterer, at Gudme Kommunes affaldsregulativ alene indeholdt en generel formuleret bestemmelse ( 13) vedrørende opkrævning af gebyrer, og at der ikke herudover var beskrevet indholdet og omfanget af erhvervsaffaldskonsulentordningen. Det er derfor statsforvaltningens opfattelse, at den tidligere Gudme Kommunes erhvervsaffaldskonsulentordning og opkrævning af gebyr allerede på den baggrund har været i strid med lovgivningen. Vedrørende fastsættelse af gebyrer fremgår af Miljøstyrelsens udtalelser, at det enkelte gebyr ihht. miljøbeskyttelseslovens 48 fastsættes af kommunalbestyrelsen således, at man ud fra kommunalbestyrelsens beslutning kan identificere hvilke personer, det være sig juridiske eller fysiske, som skal betale et beløb. Det kunne fremgå mere klart, at kommunalbestyrelsen på sit møde den 12. december 2001 tog stilling til de af Klintholm I/S fremlagte forslag og oplysninger om beløbsstørrelse og pligtsubjekter. Statsforvaltningen finder dog ikke grundlag for at udtale, at Gudme Kommunalbestyrelse ikke tog stilling hertil under mødet den 12. december Ad 2. Lovligheden af det af den tidligere Gudme Kommune opkrævede erhvervsaffaldskonsulentgebyr. Statsforvaltningen konstaterer, at der med bestemmelsen i 48 i miljøbeskyttelsesloven er udtrykkelig hjemmel til at opkræve gebyrer til dækning af udgifter i forbindelse med administration af affaldsordninger. Kommunalbestyrelsen kan således fastsætte gebyrer til dækning af samtlige de udgifter, der er forbundet med den enkelte kommunes administration, kortlægning, planlægning, håndtering og bortskaffelse af affald for så vidt angår den enkelte affaldsordning, jf. 48, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. 48, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve et samlegebyr til dæk- SIDE 18

19 ning af de samlede omkostninger til flere ordninger for en samlet ensartet brugergruppe. For så vidt angår samlegebyrer kan kommunen tage udgangspunkt i de samlede kommunale omkostninger på affaldsområdet og fordele dem efter gennemsnitsbetragtninger. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af et samlet gebyr skal fortsat inden for rimelige grænser svare til den ydelse, som leveres eller stilles til rådighed for den enkelte bruger, der ud fra en gennemsnitsbetragtning må antages at have gavn af ordningen. Det er en forudsætning for anvendelse af samlegebyrer, at kommunalbestyrelsen samtidig udarbejder en detaljeret redegørelse for beregningen af gebyrernes størrelse og forudsætningerne heri. Endvidere må kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum, eksempelvis i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter for det efterfølgende år, revidere beregningsforudsætninger og gebyrernes størrelse. Det fremgår tillige af vejledningen, at ved ordninger for erhvervsaffald vil brugergruppen sjældent være tilstrækkelig ensartet til, at samlegebyrer vil kunne anvendes. Det er antaget af Miljøstyrelsen, at undtagelse herfra gøres for så vidt angår generelle udgifter ved administration af ordningerne for erhvervsaffald, udarbejdelse af erhvervsaffaldsregulativer og affaldsplaner mv., hvis der er uforholdsmæssigt besværligt at differentiere gebyrerne, hvilket det typisk vil være. Gudme Kommune har den 11. marts 2004 oplyst, at affaldskonsulenten skal dække flere affaldsordninger og ikke kun en enkelt. Ifølge Miljøstyrelsen bør gebyret for konsulentordningen derfor betragtes om et samlegebyr, jf. miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 2, der skal differentieres efter virksomhedernes konkrete brug af ordningen alternativt efter virksomhedernes art og størrelse, medmindre gebyret dækker (beskedne) administrationsudgifter. Miljøstyrelsen mener ikke, at gebyret dækker administrationsudgifter eller, at konsulentordningen kan sidestilles med sådanne i forhold til spørgsmålet om differentiering af samlegebyret. Baggrunden herfor er, at udgifterne til en konsulent på linie med udgifterne til eksempelvis transport og håndtering af affald, men i modsætning til udgifterne til eksempelvis fakturering og planlægning, vedrører en direkte serviceydelse for virksomheden. For at en udgift skal kunne karakteriseres som en administrati- SIDE 19

20 onsudgift, må den ikke vedrøre en konkret ydelse, som direkte stilles til virksomhedens disposition. Gebyret skal derfor differentieres efter omkostningstyngde, dvs. efter i hvor høj grad den enkelte virksomhed belaster den aktivitet, som konsulentordningen udgør. Statsforvaltningen har noteret sig, at udgifterne til konsulentordningen var fordelt lige mellem alle virksomheder i kommunen med minimum 1 ansat, og ikke herudover differentieret. Statsforvaltningen har noteret sig, at Gudme Kommune har anset den brede formulering af bl.a i regulativet som nødvendig for at kunne dække ordningen i dennes første periode, hvor kommunen ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for en opdeling af brugergrupperne, og at der var tale om at indsamle grundmateriale som baggrund for den/de fremtidige ordninger. Statsforvaltningen har lagt vægt på Miljøstyrelsens vurderinger af sagen, hvorefter den tidligere Gudme Kommunes affaldskonsulentordning på grund af manglende differentiering af erhvervsaffaldsgebyret ikke kan hjemles i miljøbeskyttelseslovens 48. Statsforvaltningen finder således, at selv hvis kommunen havde opfyldt sin regulativpligt - jf. ovenfor har den tidligere Gudme Kommune stadig handlet i strid med lovgivningen, idet kommunen ikke har differentieret gebyret. Ad 3. Myndighedsudøvelse: Miljøstyrelsen er i tvivl om, hvorvidt erhvervsaffaldskonsulentens kontakt til virksomheden er af en sådan karakter, at den må opfattes som tilsynsvirksomhed. Kommunen kan normalt uden lovhjemmel indgå i kommunale samarbejder om udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed, medens opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse, dvs. den virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser, normalt ikke kan overlades til andre uden lovhjemmel, jf. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2004, 1. udgave, side 415f. Miljøstyrelsen bemærker, at tilsynsvirksomhed er en myndighedsopgave og modsat faktiske forvaltningsopgaver ikke kan overdrages fra kommunen til Klintholm I/S, medmindre dette er forudsat eller hjemlet i lov, Dette er ikke tilfældet i miljøbeskyttelsesloven. Tilsynsvirksomhed kan SIDE 20

21 endvidere ikke finansieres efter 48 i miljøbeskyttelsesloven, jf. 88. Tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovgivningen skal udføre den faktiske forvaltningsvirksomhed, der består i at påse, at generelle og konkrete normer overholdes samt gennemføre den nødvendige håndhævelse, hvis der konstateres en overtrædelse. Af kravet om forsvarlig administration følger, at tilsynsmyndigheden skal foretage notater om resultater af besigtigelser mv. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at konsulentens kontakt alene er af vejledende karakter, og at besøgsrapporterne vil indeholde observationer af væsentlige afvigelser fra gældende regler. Disse vil blive sendt til kommunen og til virksomheden efter hvert besøg. Kommunen vil således have mulighed for at orienter sig heri forinden eller efter almindelige miljøtilsynsbesøg. Gudme Kommune pointerer, at konsulentens besøg ikke har karakter at tilsynsvirksomhed, og lægger vægt på, at besøgene er baseret på frivillighed. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at konsulentens arbejde er andet en faktisk forvaltningsvirksomhed. Statsforvaltningen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er en almindelig pligt til at lave notat over væsentlige ekspeditioner i den sag, og at der ikke foreligger oplysninger om, at erhvervsaffaldskonsulenten på vegne Klintholm I/S har kompetence til at træffe afgørelse med udgangspunkt i besøgsrapporterne. Statsforvaltninger finder således ikke, at den tidligere Gudme Kommune har handlet i strid med lovgivningen vedrørende denne del af sagen. Ad 4: Opkrævning gebyr, selvom De i forvejen er underlagt tilsyn og miljøkontrol af kommunen: Betaling for disse ydelser er fastsat i medfør af andre bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, og er udtryk for en betaling for en konkret ydelse, som direkte stilles til virksomhedens disposition. Det bemærkes, at opkrævning af betaling for disse ydelser derfor ingen indflydelse har på kommunens adgang til opkrævning af samlegebyr efter 48 i miljøbeskyttelsesloven. SIDE 21

22 At der i kommunens affaldsregulativ er stillet krav om aflevering af affald til andre end kommunen, udelukker heller ikke, at der kan opkræves gebyr i medfør af 48 i miljøbeskyttelsesloven. Det bemærkes generelt, at det ikke er nogen betingelse for opkrævning af gebyrer i medfør af 48 i miljøbeskyttelsesloven, at virksomheden konkret frembringer affald. Det afgørende er således, at ordningen stilles til rådighed og ikke ordningens faktiske anvendelse. Der henvises til dom afsagt af Østre Landsret henholdsvis den 30. januar 2004 og den 5. februar 2004, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, henholdsvis side 1230 og Ad 5. Opkrævning over ejendomsskattebilletten: Det fremgår af miljøstyrelsens vejledning pkt , at renovationsgebyrer ofte opkræves sammen med skatter og afgifter m.m. af fast ejendom. Gebyret påhviler den, der har adkomst til ejendommen, og har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For beløbet er der udpantningsret. Statsforvaltningen finder således ikke, at der er noget til hinder for, at den årlige opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret foregår via fremsendelse af ejendomsskattebilletten. Som påpeget af miljøstyrelsen er det dog en betingelse, at gebyret lovligt kan opkræves. Da det som ovenfor nævnt er statsforvaltningens opfattelse, at Gudme Kommunes opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret har været i strid med lovgivningen, har opkrævningen over ejendomsskatten som konsekvens heraf også været i strid med lovgivningen. Ad 6. Erhvervsaffaldskonsulentordningen efter 1. januar 2007: Statsforvaltningen konstaterer, at erhvervsaffaldsordningerne nu er beskrevet i Svendborg Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, bilag 10, ligesom brugerkredsene er beskrevet, jf. punkt 4.0 i erhvervsaffaldsregulativet. Statsforvaltningen konstaterer ud fra de fremsendte akter, at Svendborg Kommunes virksomhedsbidrag ifølge det, der kaldes Alternativ 1, dækker kommunens samlede administrative omkostninger til erhvervsaffaldsordningerne. SIDE 22

23 Statsforvaltningen konstaterer endvidere, at ingen del af virksomhedsbidraget er afhængig af den faktiske benyttelse af erhvervsaffaldsordningerne, men at bidraget er afhængig af virksomhedens art og størrelse målt i antal ansatte. Eftersom virksomhedsbidraget skal dække omkostningerne ved aktiviteter, som relaterer sig til flere forskellige af affaldsordninger, skal det behandles som et samlegebyr efter 48, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven. Begrundelsen er, at samlegebyret skal dække kommunens generelle omkostninger ved administrationen af de forskellige erhvervsaffaldsordninger. Statsforvaltningen lægger vægt på, at virksomhedsbidragets hovedposter er løn - herunder til erhvervsaffaldskonsulentordningen -, andel i løn til ledelse og sekretariat, samt forretning og afdrag på Klintholm-lån. Statsforvaltningen har noteret sig, at virksomhedsbidraget er delt op i et grundbidrag og et variabelt bidrag, der er afhængig af såvel virksomhedens art som størrelse. I forhold til virksomhedsbidraget i den tidligere Svendborg Kommune foretages der ikke længere en opdeling efter areal. Ellers er principperne for virksomhedsbidraget efter (ny) Svendborg Kommunes oplysninger i overensstemmelse med principperne for virksomhedsbidraget i den tidligere Svendborg Kommune. Statsamtet Sønderjylland har den 21. marts 2006 godkendt den tidligere Svendborg Kommunes fastsættelse af virksomhedsbidraget. Statsforvaltningen er af den opfattelse, at differentieringen af virksomhedsbidraget i forhold til antal ansatte og brancher er i overensstemmelse med lovgivningen. For så vidt angår fordelingen af udgifter brancherne imellem har statsforvaltningen intet belæg for at antage, at kommunen ved fordelingen af omkostninger på brancherne er gået ud over rammerne for skøn, der tilkommer kommunen ved angivelsen af denne fordeling. Statsforvaltningen henholder sig herefter i øvrigt til statsamtets udtalelse af 21. marts Konkluderende er statsforvaltningen af den opfattelse, at Svendborg Kommune har fastsat virksomhedsbidraget gældende fra 1. januar 2007 i overensstemmelse med lovgivningen, og foretager ikke videre i den anledning. SIDE 23