Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Hørsholm Kommunes delvise afslag på aktindsigt

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: Henvendelse vedrørende Hørsholm Kommunes delvise afslag på aktindsigt Hørsholm Kommune har den 16. marts 2015 fremsendt en række henvendelser fra dig for perioden fra den 26. januar til den 10. marts 2015 til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne. Dine henvendelser vedrører Hørsholm Kommunes afgørelser om delvist afslag på aktindsigt i kommunens kontrakter med X om levering af el samt oplysninger om udbud af de seneste to el-kontrakter. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at ikke alle de oplysninger, som Hørsholm Kommune har undtaget fra aktindsigt, er omfattet af offentlighedslovens 30, nr. 2, idet oplysninger om blandt andet navne på kommunens medarbejdere, de pågældende medarbejderes kontaktoplysninger samt klokkeslæt ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Gitte Gerløv Telefon: EAN- Nr skriv til os via borger.dk EKSPEDITIONS- OG TELEFONTIDER findes på Det er videre Statsforvaltningens opfattelse, at oplysninger om for eksempel Xs indkøbsstrategier er oplysninger om forretningsforhold, der som udgangspunkt er omfattet af offentlighedslovens 30, stk. 2. Den af Hørsholm Kommune foretagne risikovurdering for økonomisk skade og dermed begrundelsen for at undtage de omhandlede oplysninger for aktindsigt har været holdt i for generelle og abstrakte vendinger og kommunen har således ikke med rette kunnet meddele afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens 30, nr. 2, idet kommunen ikke nærmere har underbygget, sandsynliggjort eller redegjort for hvilke økonomiske tab af betydning aktindsigten vil kunne påføre X. Hørsholm Kommune anmodes på den baggrund om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til 1

2 anmodningen om aktindsigt i kontrakterne mellem Hørsholm Kommune og X efter offentlighedslovens regler. Statsforvaltningen har herved ikke taget stilling til, om Hørsholm Kommune med en anden og mere udførlig begrundelse vil kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt. I det omfang Hørsholm Kommune efter fornyet stillingtagen til anmodningen om aktindsigt fortsat finder, at oplysningerne skal undtages efter reglerne i offentlighedsloven skal kommunen på ny overveje, om der skal foretages ekstrahering, jf. offentlighedslovens 34, eller om der kan meddeles aktindsigt efter reglerne om meroffentlighed, der fremgår af offentlighedslovens 14, stk. 1. Statsforvaltningen skal i øvrigt bemærke, at forvaltningslovens regler om begrundelse ikke ses at være iagttaget ved Hørsholm Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt den 5. februar Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagen, at du ved af 26. januar 2015 forespurgte Hørsholm Kommune, om kommunen var interesseret i at købe el af Y. Den 27. januar 2015 oplyste Hørsholm Kommune, at man allerede havde en aftale på området. Du henvendte dig ved af 5. februar 2015 på ny til Hørsholm Kommune, og oplyste, at du var uforstående overfor, at du under en telefonsamtale med en af kommunens medarbejdere var blevet oplyst, at kommunen ikke havde gennemført udbud vedrørende indkøb af el. Du anmodede om en kopi af de sidste to gennemførte udbud vedrørende kommunens el-indkøb samt en kopi af de kontrakter, som Hørsholm Kommune havde indgået med X. Samme dag meddelte Hørsholm Kommune dig afslag med den begrundelse, at kontrakterne var fortrolige. Du gjorde ved af 6. februar 2015 Hørsholm Kommune opmærksom på, at du var af den opfattelse, at kommunen ifølge offentlighedsloven ikke kunne undlade at give aktindsigt i de ønskede dokumenter, og du opfordrede kommunen til at fremsende dokumenterne samme dag samt bekræfte, om der var eller ikke var gennemført udbud af de kontrakter vedrørende el-køb, der var underskrevet de seneste to-tre gange vedrørende perioden fra I en af 6. februar 2015 oplyste Hørsholm Kommune, at kommunen havde forstået din mail som en anmodning om aktindsigt i de to seneste udbud samt aktindsigt i kommunens kontrakter med X om levering af el. Kommunen meddelte, at de oplysninger, du anmodede om, ifølge kommunens opfattelse var omfattet af offentlighedslovens 30, nr. 2, og at kommunen derfor ville foretage en høring af X. Høringsfristen var i slutningen af uge 8, hvorefter du ville høre nærmere. Kommunen ville endvidere i sin afgørelse vurdere, om oplysningerne kunne undtages efter bestemmelsen i offentlighedslovens 33, nr. 3. Den 20. februar 2015 meddelte Hørsholm Kommune dig delvis aktindsigt, idet kommunen fremsendte følgende: 2

3 Vedhæftede er følgende dokumenter: Konkurrence og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse om ordregivende myndigheders køb af elektricitet af 14. juni 2011 Elaftale om Fastpris Optimering for år Rammeaftale om levering af el i perioden Elaftale om Mixpris inklusive risikostyring og prisoptimering for leveringsår Rammeaftale om levering af Elektricitet og Porteføljeforvaltning i leveringsperioden Strategidokument el køb El leveringsbetingelser april 2011 Leveringsbetingelser for salg af el erhverv Vi har modtaget Xs høringsvar. Der er foretaget sletning af tal og informationer som i henhold til X er af kommerciel og forretningsfølsom karakter. De slettede oplysninger, som i henhold til X som minimum er forretningsfølsomme, er: Alle priser både lofterne og prisen for PM-ydelserne Indkøbsstrategien som beskrevet i kontrakterne herunder hele Strategi-dokumentet da begge dele afspejler den måde som DONG Energys tradere ser på markedet, og hvordan dette udmønter sig i indkøbsstrategi for en given kunde. Det er oplysninger, som DONG tager penge for, og som vil kunne anvendes direkte til andre kunder. Endvidere kan kontrakten og strategidokumentet, hvis videregivet uden sletninger afsløre DONG Energys interne processer og forretningsgange. Personnavne (videregives ikke) Vi har vurderet Xs udstregninger og begrundelserne for disse, umiddelbart er enige i. som vi Vi vil derfor træffe afgørelse i overensstemmelse hermed, medmindre du fremsender bemærkninger, som giver anledning til en anden vurdering. Jeg vedhæfter på den baggrund den version af dokumenterne, hvor der er foretaget en overstregning af de følsomme oplysninger og skal bede om dine eventuelle bemærkninger hertil inden for 7 arbejdsdage fra i dag. Jeg skal understrege, at den endelige afgørelse først træffes, når vi har modtaget dine eventuelle bemærkninger, eller den nævnte frist er udløbet. Samtidig med den endelige afgørelse vil vi give klagevejledning, hvis vi ikke giver fuld aktindsigt. Den 25. februar 2015 meddelte du Hørsholm Kommune, at du var uenig i overstregningerne, og at du ønskede aktindsigt i dokumenterne i deres helhed. Du anmodede samtidig også om kopi af Hørsholm Kommunes kontrakter om levering af el tilbage fra 2011 samt oplysning om, hvorvidt el-kontrakterne fra 2011 omfattede andre/flere ydelser end levering af el. Du rykkede endvidere for svar på dit spørgsmål om kommunens udbud for leveringsårene 2011 og frem. Ved af 3. marts 2015 oplyste Hørsholm Kommune, at kommunen havde forstået din af 25. februar 2015 som en anmodning om yderligere aktindsigt, hvorfor man ville foretage endnu en høring af X, og at du ville høre nærmere efter 3

4 slutningen af uge 10. Du påpegede ved af samme dag, at du fortsat afventede svar på dine forespørgsler af 5. og 6. februar 2015 om, hvorvidt der havde været foretaget udbud, og at kommunen ikke havde overholdt 10 dages fristen for aktindsigt. Du rettede den 3. marts 2015 endvidere henvendelse til Folketingets Ombudsmand. Den 6. marts 2015 traf Hørsholm Kommune afgørelse om at give delvis aktindsigt i kommunens indgåede kontrakter med X i overensstemmelse med høringsbrevet af 20. februar 2015 med følgende begrundelse: Vi har modtaget dine bemærkninger vedrørende din anmodning om aktindsigt af 5. februar Nedenstående dokumenter fremsendes i deres fulde ordlyd: Leveringsbetingelser for salg af el erhverv B2B El leveringsbetingelser april 2011 For så vidt angår de øvrige dokumenter, giver dine fremsendte bemærkninger ved mail af 25. februar 2015 ikke anledning til en anden vurdering end den, som jeg har udtrykt ved min mail af 20. februar Vi lægger således vægt på Xs argumenter for de foretagne overstregninger og meddeler delvis aktindsigt i overensstemmelse hermed. Afgørelsen er truffet med hjemmel i offentlighedslovens 30, nr. 2, som jeg har citeret i min mail af 6. februar 2015, men som også for god ordens skyld vedhæftes denne mail. Jeg bemærker i den forbindelse, at der efter bestemmelsens forarbejder gælder en klar formodning for, at udlevering af de pågældende oplysninger (om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.) vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Denne formodning ses ikke afkræftet ved dine bemærkninger. Det følger af offentlighedslovens 34 (vedhæftet), at hvis de hensyn, der er nævnt i blandt andet 30 kun gør sig gældende for en del af det dokument, der søges aktindsigt i, skal der som udgangspunkt meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det er baggrunden for, at de oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, er fjernet fra de fremsendte dokumenter, således at du kan få aktindsigt i resten af dokumenternes indhold. Som svar på din anmodning af 25. februar 2015 om aktindsigt i kontrakter tilbage fra 2011 uden overstregninger, meddelte Hørsholm Kommune følgende i afgørelsen af 6. marts 2015: Svar på din henvendelse af 25. februar 2015 vedrørende supplerende ansøgning om aktindsigt i yderligere dokumenter for så vidt angår elkontrakter fra Vedhæftet er følgende dokumenter: Elaftale om fastpris for perioden 1. februar december 2010 iht. SKI rammeaftale

5 Fastprisaftale for perioden 1. august december 2011 B2B El leveringsbetingelser april 2011 Leveringsbetingelser for salg af el erhverv Elaftale mixpris 2012 Ændring af elaftale om mixpris 2012 Som tidligere oplyst har vi foretaget partshøring af X, og vi har i forlængelse heraf modtaget Xs høringsvar. Der er foretaget sletning af tal og informationer som i henhold til X er af kommerciel og forretningsfølsom karakter. For disse kontrakters vedkommende er der i højere grad tale om standardkontrakter, hvorfor omfanget af sletningen ikke er det samme, som ved de tidligere fremsendte specialkontrakter indgået for 2013 til og med De tidligere fremsendte kontrakter er ikke standardkontrakter. Slettede oplysninger: Alle priser Indkøbsstrategien som beskrevet i kontrakterne, da denne afspejler den måde som Xs tradere ser på markedet, og hvordan dette udmønter sig i indkøbsstrategi for en given kunde. Det er oplysninger, som X tager penge for, og som vil kunne anvendes direkte til andre kunder. Endvidere kan kontrakterne, hvis videregivet uden sletninger afsløre Xs interne processer og forretningsgange. Personnavne Vi har vurderet Xs udstregninger og begrundelserne for disse, som vi er enige i. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse hermed og meddeler delvis aktindsigt i overensstemmelse med det fremsendte. Også denne afgørelse er truffet med hjemmel i offentlighedslovens 30 og 34, som er vedhæftet, jf. også bemærkningerne ovenfor. Hvis du er uenig i de foretagne overstregninger, kan du fremsende din begrundelse herfor, hvorefter vi vil genvurdere afgørelsen på grundlag heraf.. Udbud af elektricitet: For perioden SKI rammeaftale For perioden Forsyningspligt (ikke udbud - ingen kontrakt) For perioden Fastprisaftale med X, under tærskelværdien, ikke udbudt For perioden Kommissionsvilkår. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse om ordregivende myndigheders køb af elektricitet). Den 9. marts 2015 oversendte ombudsmanden din henvendelse til Hørsholm Kommune med anmodning om, at kommunen besvarede din henvendelse. 5

6 Den 10. marts 2015 klagede du til Hørsholm Kommune og oplyste, at du ønskede kommunens afgørelse om delvist afslag på aktindsigt indbragt for Statsforvaltningen. Hørsholm Kommune genvurderede herefter sagen den 16. marts 2015, hvor kommunen fastholdt sin afgørelse. Hørsholm Kommune oplyste i forbindelse med sagens fremsendelse til Statsforvaltningen, at kommunen i forbindelse med afgørelsen tillige havde overvejet meraktindsigt i de ønskede dokumenter, men at kommunen ikke havde fundet grundlag herfor ud fra de samme hensyn, som begrundede det delvise afslag på aktindsigt, jf. offentlighedslovens 30, nr. 2. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver overfor en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves indenfor de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Formelle regler Begrundelseskravet i forvaltningslovens 24 indebærer, at en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, og ved skønsmæssige afgørelser en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende ved skønsudøvelsen. Om fornødent skal begrundelsen desuden indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning for afgørelsen. Statsforvaltningen bemærker, at Hørsholm Kommune ved sit afslag på aktindsigt den 5. februar 2015 ikke ses at have opfyldt forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse. Materielle regler Retten til aktindsigt følger af offentlighedsloven 7, som har følgende ordlyd: 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. 6

7 Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Det fremgår videre af offentlighedslovens 30, nr. 2: 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. Bestemmelsen i offentlighedslovens 30, nr. 2, er identisk med bestemmelsen i 12, stk. 1, nr. 1 i offentlighedsloven af Om denne bestemmelse er det i Justitsministeriets betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 706, anført: Bestemmelsen i den gældende lovs 12, stk. 1, nr. 2, tilsigter at undtage oplysninger om konkurrencerelaterede erhvervsforhold fra retten til aktindsigt. Beskyttelsesinteressen er således erhvervsmæssige interesser. I de specielle bemærkninger til 30, nr. 2, i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om offentlighed i forvaltningen fremgår det endvidere: [ ] Bestemmelsen forudsætter - i modsætning til nr. 1 - at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering, der falder i to led. Myndigheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold m.v. Er det tilfældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der - typisk af konkurrencemæssige grunde - påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning. Der vil i forhold til oplysninger, der er omfattet af nr. 2, gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Forvaltningsmyndighederne bør dog - som hidtil - indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold m.v. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade. Det fremgår af Justitsministeriets ovennævnte betænkning, side 653, at med hensyn til vurderingen af, om aktindsigt i oplysningerne vil have væsentlig økonomisk betydning, er det i forarbejderne til 12, stk. 1, nr. 2, anført, at aktindsigt skal nægtes, hvis det må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der typisk 7

8 af konkurrencemæssige grunde påføres den pågældende person eller virksomhed skade, navnlig økonomisk skade af nogen betydning. Kravet om, at risikoen for skade skal være nærliggende, indebærer, at myndigheden må foretage en konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, der er tale om. Det skal fremgå, hvorledes det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en følgevirkning af, at begæringen om aktindsigt imødekommes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til undtagelsesbestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige grunde eller tilsvarende abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet. Justitsministeriet har i en konkret sag L.A , udtalt følgende: Oplysninger om den offentlige forvaltnings dispositioner må antages særligt at have pressens og offentlighedens interesser, og der er efter 1985-lovens 12, stk. 1, nr. 2, kun hjemmel til at undtage oplysninger af denne karakter fra aktindsigt for at beskytte private virksomheders interesser, når oplysninger om virksomhedens tilbud og almindelige forretningsbetingelser viser så meget om virksomhedens generelle drifts- eller forretningsforhold, at der må antages at være en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden økonomisk skade. Oplysninger om enkelte kontraktforhold, hvor kun det aftalte vederlag og ikke de øvrige kontraktvilkår, herunder arbejdets omfang, fremgår, vil ikke i almindelighed kunne undtages efter denne bestemmelse. I Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, side 530, er det om ovennævnte formodningsregel anført, at formodningsreglen ikke ændrer ved, at myndigheden (ud fra en principiel betragtning) fortsat skal foretage en konkret vurdering af, om udleveringen vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden navnlig et økonomisk tab af nogen betydning. Statsforvaltningen kan for eksempel henvise til FOB 1993, side 294 (302) om afslag på aktindsigt i en sag om DSB s leje af to færger, FOB 2006, side 158, om aktindsigt i fakturaer og ombudsmandens udtalelse nr Sidstnævnte udtalelse vedrører en kommunes afslag på aktindsigt i oplysninger om beløb i et teleselskabs prisoplæg på leje af bygninger og arealer til digital teleinfrastruktur. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at oplysningerne i prisoplægget var omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Derimod mente ombudsmanden ikke, at kommunen havde sandsynliggjort, at indrømmelse af aktindsigt i prisoplægget ville være af væsentlig økonomisk betydning for teleselskabet, hvorfor ombudsmanden henstillede til sagens genoptagelse. Ombudsmanden udtalte blandt andet: I (X) Kommunes oprindelige afslag på aktindsigt af 20. december 2011 var der helt generelt henvist til, at der var risiko for, at teleselskabets forhandlingsposition kunne blive væsentligt forringet i fremtiden, hvis oplægget blev almindeligt kendt. Kommunen henviste også til risikoen for, at den kunne blive mødt med et erstatningskrav, hvis kommunen gav den ønskede aktindsigt. Frygten for at blive mødt med et erstatningskrav og en generel henvisning til teleselskabets forhandlingsposition er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at 8

9 undtage prisoplægget fra aktindsigt efter offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 2. [ ] Prisoplægget er således efter sit indhold rettet til (X) Kommune og tager udgangspunkt i den prisstruktur, som kommunen vedtog i 2008, som havde ført til en fordobling af det hidtidige lejeniveau, og som teleselskabet derfor med prisoplægget tog afstand fra. Det er efter min opfattelse ikke på det foreliggende oplysningsgrundlag sandsynliggjort, at prisoplægget f.eks. skulle blive opfattet og brugt som et landsdækkende niveau med den virkning, at teleselskabet ikke ville kunne overleve. Jeg bemærker i den forbindelse også, at teleselskabets opfattelse af spørgsmålet kun er indhentet telefonisk, og at opfattelsen efter de foreliggende oplysninger på ingen måde er nærmere begrundet eller konkretiseret. FOB 2006, side 158, vedrører en kommunes afslag på aktindsigt i oplysninger om kommunens udgifter til en graffiti-konsulent. Kommunen havde givet afslag på aktindsigt i de fakturaer, konsulenten havde fremsendt til kommunen, jf. offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 2, med den begrundelse, at de indeholdt oplysninger om dennes særlige forretningskoncept med opbygningen af et særligt netværk med bl.a. ansatte i kommunen og andre samarbejdspartnere. Aktindsigt i fakturaerne kunne bevirke, at konsulenten ville lide et økonomisk tab, idet konkurrenter kunne kopiere konceptet, samarbejdspartnerne ville muligvis opsige samarbejdet og andre kunder kunne kræve samme særrabat, som den pågældende kommune havde fået. Ombudsmanden udtalte blandt andet: At oplysningerne efter deres karakter er omfattet af de omtalte oplysningstyper i offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 2, er ikke tilstrækkeligt for at undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. Som nævnt, kræves det yderligere at det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Efter min gennemgang af sagen mener jeg ikke det kan anses for sandsynligt at aktindsigt i oplysningerne i fakturaerne i almindelighed vil have væsentlig økonomisk betydning for konsulentfirmaet. Jeg henviser navnlig til at eventuelle konkurrenter også uden indsigt i fakturaerne herunder i timeprisen til enhver tid vil kunne give Københavns Kommune (eller andre af firmaets kunder) attraktive tilbud på udførelsen af de omhandlede opgaver. Se hertil de sager der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1979, s. 294, og for 1987, s Heller ikke indsigt i navne på de myndigheder eller myndighedspersoner som har deltaget i møder med konsulentfirmaet, kan efter min mening afslås. Jeg henviser i den forbindelse til at enhver normalt har ret til indsigt i oplysninger om offentligt ansattes arbejdsopgaver, f.eks. hvilke ansatte i Københavns Kommune eller i Københavns Politi der arbejder med graffitibekæmpelse, jf. offentlighedslovens 2, stk. 3. Endelig henviser jeg til at det som konsulentfirmaet har anført i sin seneste udtalelse af 23. august 2005 om tidligere erfaringer i forbindelse med at kommunen gav Dem indsigt i hvilke ruter der blev optalt graffiti i, ikke er relevant i forhold til oplysningerne i den aktuelle sag. Oplysninger af denne karakter indgår ikke i de omhandlede fakturaer. Formålet med Deres aktindsigtsanmodning har i øvrigt ikke i sig selv betydning for om oplysningerne skal udleveres. Offentlighedslovens regler tager alene sigte på at regulere offentlighedens adgang til aktindsigt og ikke hvilken brug offentligheden vil gøre heraf. 9

10 Udgangspunktet er således at de dokumenter der er undergivet aktindsigt, kan offentliggøres, medmindre anden lovgivning er til hinder herfor. Jeg henviser til John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 39. Myndighedernes synspunkt om at eventuelle konkurrenter ud fra indholdet af fakturaerne skulle få mulighed for at kopiere det særlige koncept som konsulentfirmaet har udviklet, forekommer mig i øvrigt ikke overbevisende. Jeg henviser navnlig til at fakturaernes indhold er af summarisk karakter og f.eks. ikke nærmere angiver indholdet af den præsterede rådgivning. Samlet set er det således min opfattelse at myndighederne ikke med hjemmel i offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 2, kunne afslå at give Dem indsigt i fakturaernes oplysninger om (B) s netværk og timesats i forhold til Københavns Kommune. Det er herefter Statsforvaltningens opfattelse, at ikke alle de oplysninger, som Hørsholm Kommune har undtaget fra aktindsigt, er omfattet af offentlighedslovens 30, nr. 2, idet oplysninger om blandt andet navne på kommunens medarbejdere, de pågældende medarbejderes kontaktoplysninger samt klokkeslæt ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det er videre Statsforvaltningens opfattelse, at oplysninger om for eksempel Xs indkøbsstrategier er oplysninger om forretningsforhold, der som udgangspunkt er omfattet af offentlighedslovens 30, stk. 2. Det fremgår af Hørsholm Kommunes afgørelse af 6. marts 2015, at kommunen som begrundelse for afslaget har henvist til Xs oplysninger til kommunen om, at der er tale om oplysninger, som virksomheden tager penge for, og som vil kunne anvendes direkte til andre kunder, ligesom kontrakterne, hvis de videregives uden sletninger, vil kunne afsløre Xs interne processer og forretningsgange. Kommunen har desuden henvist til den ovenfor nævnte formodningsregel, hvorefter der efter forarbejderne til 30, nr. 2, gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysninger omfattet af bestemmelsen vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden vil lide skade af nogen betydning. Det er herefter Statsforvaltningens opfattelse, at den af Hørsholm Kommune foretagne risikovurdering for økonomisk skade og dermed begrundelsen for at undtage de omhandlede oplysninger for aktindsigt har været holdt i for generelle og abstrakte vendinger, og at kommunen derfor ikke med rette har kunnet meddele afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens 30, nr. 2. Kommunen har således ikke nærmere underbygget, sandsynliggjort eller redegjort for hvilke økonomiske tab af betydning aktindsigten vil kunne påføre X. Hørsholm Kommune anmodes på den baggrund om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til anmodningen om aktindsigt i kontrakterne mellem Hørsholm Kommune og X efter offentlighedslovens regler. I det omfang Hørsholm Kommune efter fornyet stillingtagen til anmodningen om aktindsigt fortsat finder, at oplysningerne skal undtages efter reglerne i offentlighedsloven skal kommunen på ny overveje, om der skal foretages ekstrahering, jf. offentlighedslovens 34, eller om der kan meddeles aktindsigt efter reglerne om meroffentlighed, der fremgår af offentlighedslovens 14, stk

11 Statsforvaltningen har således ved denne udtalelse ikke taget stilling til, om Hørsholm Kommune med en anden og mere udførlig begrundelse kan meddele afslag i aktindsigt i de pågældende oplysninger. Statsforvaltningen beklager afslutningsvis den lange sagsbehandlingstid. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Hørsholm Kommune og Folketingets Ombudsmand. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Gitte Gerløv 11