Unges sociale. mediekultur

Transkript

1 Unges sociale mediekultur

2 Om mig Adjunkt, ph.d. og cand.mag., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Forsker i sociale medier og digital ungdomskultur Speciale om Arto (2005) Ph.d.-afhandling om åriges brug af sociale netværkssider ( ) Foredragsholder om unge og sociale medier

3 Om oplægget Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvad kendetegner unges sociale mediekultur lige pt.? Hvordan praktiserer børn og unge venskab på nettet? Hvordan konstruerer børn og unge identitet på nettet? Hvordan kan man som fagperson forholde sig til unges sociale mediekultur?

4 Om det empiriske grundlag Otte års kvalitative feltstudier Ø Ø Ø Virtuel etnografi Feltnoter og screenshots Deltagende observationer Passive observationer Interviews Fokusgrupper Individuelle, uformelle samtaler 2400 svar fra årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål

5 Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?

6 Hvad er sociale medier? Godt spørgsmål! Mange medier er da sociale Et populært begreb (kan I huske, da internettet hed cyberspace?) Paraply-betegnelse for en række nye teknologier og praksisformer Det særligt sociale er evnen til at skabe løbende kontakt og samhørighed samt at producere indhold i fællesskab (Lomborg, 2011) Web 2.0 og brugergenereret indhold

7 Sociale netværkssider Egocentriske mødesteder på internettet Ø Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) Venskabs- frem for interessedrevne praksisser Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.

8 Sociale netværkssider Er blevet hvermandseje 125 % af årige er på Facebook...! Ny undersøgelse fra Medierådet m.fl. (2013): årige: - 98 % på sociale medier - 94 % på Facebook - 21 % på Instagram - 20 % på Twitter - 8 % på Formspring (Danmarks Statistik (2011): "Befolkningens brug af internet ",

9 Sociale netværkssider Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og vennelister kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009)

10 Unges motiver for brug af sociale netværkssider (Larsen, 2010)

11 Hvad kendetegner unges sociale mediekultur lige pt.?

12 Facebook er altdominerende Der hvor man skal være (fordi de fleste andre er) En database og oversigt over alle dem, man kender Der hvor eksisterende sociale relationer og venskaber vedligeholdes Stedet hvor aftaler indgås, og hvor man kan holde sig opdateret En del af hverdagen for de fleste (også selvom ikke alle poster lige aktivt) I dag (også) en tilknytning til skole- og uddannelsessted

13 Formspring er det nye sort Bygget op om spørgsmålet Ask me anything Kan anonymt stille hinanden spørgsmål En legende, eksperimenterende og grænsesøgende tilgang At lægge sig selv ud på nettet og se, hvad der sker Kendt som en mobbeside (ifølge unge selv) Lig fortidens selskabslege Sandhed eller Konsekvens (SPK) Nogle går med på præmisserne; andre tager klart afstand Artikel fra Kristeligt Dagblad: :Medieetik--Nyt-socialtmedie-er-som-skabt-til-mobning

14 Twitter som niche og der hvor man kan være i fred for voksne og den gennemsnitlige ungdom Bruges af få unge, som dog tweeter rigtig meget En interessant form for offentlig privathed Der snakkes om, hvad der sker på Facebook og andre sociale medier à andres private kommunikation gengives til tider

15 Instagram og Snapchat som små indblik i hverdagen Populære fotodelingsapps Instagram feedes typisk ind på Facebook Snapchat holdes typisk privat

16 Tumblr og blogging som den personlige identitet Hvilken historie vil jeg fortælle om mig selv? Korte opdateringer og billeder Langt fra så udbredt blandt danske unge som Facebook

17 Hvordan praktiserer unge venskab og konstruerer identitet på nettet?

18 Fatisk kommunikation Uden indhold, vedligeholde kontakt Ø Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige) Ø Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked? Men det viser da at der er nogle der tænker på en? :D (Der er MANGE der tænker på mig) (14-årig pige)

19 Selskabelighed Sociale medier er selskabelige teknologier } } Ø Et socialt rum i sig selv En måde at være sammen på uden at være det ansigt-tilansigt Og samværet fastholdes: } Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. [ ] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er. [15-årig pige i fokusgruppeinterview]

20 Konstant tilstedeværelse } Statusopdateringer og mikroblogging giver en følelse af konstant tilstedeværelse

21 Venskabsbegrebet En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner

22 Venskabsbegrebet Andre midler må tages i brug

23 Tagging som venskabspraksis

24 Tagging som venskabspraksis

25 Stadig nære relationer Både online og offline: Ø Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. [ ] de to har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har. Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden. (17-årig pige)

26 De store følelser i centrum

27 En decideret kærlighedsdiskurs

28 Den bedste besked: Jeg elsker dig Ø Jeg savner dig & jeg elsker dig. Det var sødt, og det gør en glad. (15-årig pige) Ø Elsker dig. At vide man er elsket, er rart. (16-årig dreng) Ø ELSKER ELSKER ELSKER min sødeste skat. - Jeg håber du ved jeg altid vil være her for dig hvis du kommer i problemer. Du er min verden <33 hugs fordi den viser min veninde holder af mig. (14-årig pige)

29 Den bedste besked: Jeg elsker dig Ø jeg elsker dig. (L) fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved at de mener det. (15-årig pige) Ø Jeg elsker dig brow <3 Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt. (15-årig dreng) Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs Understreger, at de ved, at deres venner mener det

30 Vigtigt at beskederne er offentlige Ø det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D (15-årig pige) Online- og offline-praksisser smelter sammen:

31 En open source -netværksidentitet Er med-konstruktører af hinandens identitet Bruger strategisk hinanden i selvfremstillingen Ros som gangbar valuta

32 Identitetsbegrebet To modpoler Den psykodynamiske Den socialkonstruktionistiske - Fast kerne - Fragmenteret En dikotomi mellem opfattelsen af identitet som noget fast, noget biologisk og indre psykologisk, eller som noget samfundsmæssigt og socialt konstrueret

33 Identitetsbegrebet To modpoler Den psykodynamiske Den socialkonstruktionistiske - Fast kerne - Fragmenteret Forskellige mellempositioner inden for denne dikotomi Vi er altid os selv, men opfører os forskelligt og har bestemte roller i forskellige sociale situationer Identiteten er fast, man kan påvirkes/udvikles over tid

34 Fragmenteret identitet på www? Den tidlige forskning pegede på, at man på internettet kan sammensætte forskellige identiteter som et puslespil Internettet er blevet et betydningsfuldt socialt laboratorium til at eksperimentere med konstruktioner og rekonstruktioner af selvet (Turkle, 1995: p. 180) Der er dog langt fra 1990 ernes online-fora eller nyhedsgrupper til hverdagspraksisser på internettet i dag Vi optræder ofte som os selv fx med fulde navn på Facebook og Google er gået fra avatarer og brugernavne til et online/offlineblend

35 Identitet 2.0 Hvordan kan vi forstå identitetsbegrebet i dag, hvor onlineog offline-aktiviteter ofte smelter sammen? Et bud på en differentiering (inspireret af Lemke (2007)): Ø Ø Identitet i praksis De dele af identiteten, man opfører i de konkrete situationer, hvor man handler Identitet over tid Konstitueret gennem mange handlinger på tværs af tid, forskellige situationer og situationstyper

36 Identitet 2.0 (Larsen, 2012)

37 Identitet 2.0 En opførsel af identitet i praksis Situationel/kontekstafhængig Selviscenesættelse Men bruger andre som med-konstruktører

38 Identitet 2.0 En forståelse af identitet over tid Konstrueret gennem mange handlinger Men på nettet stadig et udvalgt udsnit/redigeret indblik i den enkeltes identitet!

39 Hvordan kan man som fagperson forholde sig til unges sociale mediekultur?

40 Hvad kan I som fagfolk gøre? Forholde jer til, hvorfor sociale medier er vigtige for unge Sætte jer ind i deres sociale mediekultur Selv besøge de sider/apps, de unge benytter Klikke fordomsfrit rundt blandt profilerne og siderne Snakke med unge om deres kommunikation på nettet Overveje, om I vil bruge sociale medier og kommunikere med unge - som fagpersoner (og ikke privatpersoner) Gøre jeres formål med at være til stede klart Respektere de unges private rum selvom de måske er offentlige

41 At kommunikere med unge på sociale medier For unge er sociale medier primært knyttet til fritid og venner (ikke fagpersoner) Men hvis fagfolk poster (fx på FB), ser de det med det samme Og de vil ty til sociale medier for at søge information (om svære valg, problemer mv.) De bruger hinanden som sparringspartnere (og udveksler erfaringer på sociale medier) Det socialpædagogiske arbejde kan gøres synligt og de unge får følelsen af ikke at være alene med problemer Der vil være utilfredse ryster som er offentlige Men der vil også være ros og taknemmelighed (for at blive hørt/mødt)

42 Et par gode råd Forsøg ikke at være ung med de unge Kommunikationen skal virke naturlig Som voksen vil man altid være bagefter med smileys og slangudtryk :-P Gør informationerne lettilgængelige Giv hurtig respons/feedback Der er ikke åbningstider på sociale medier Vær i løbende dialog Overvej, hvor meget I vil engagere jer (og jeres fag-/privatperson på fx FB)

43 Etiske udfordringer i det pædagogiske arbejde Privat og offentligt smelter sammen Forholdet mellem ung og fagperson ændrer sig på sociale medier Som fagperson er man givetvis en del af et usynligt publikum Kan oplysninger på FB og andre sociale medier bruges uden for kontekst? Hvornår blander man sig? Hvor meget skal man give af sig selv?

44 Alt i alt hjælper sociale netværkssider unge med at være unge De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen (venner, interesser osv.) En forlængelse af hverdagen/offline-liv (på godt og ondt) Online og offline smelter sammen Mulighed for at følge med i og vedligeholde venskaber En database over venner og (mulige) kontakter Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet Lokale konflikter og mobning flytter med på nettet Unge har brug for, at deres oplevelser bliver forstået og taget seriøst

45 Tak for opmærksomheden! AAU-profil med publikationer

46 Referencer Adams, R. G., & Allan, G. (1998). Placing Friendship in Context. Structural analysis in the social sciences. Cambridge: Cambridge University Press. Allan, G. (1996). Kinship and Friendship in Modern Britain. Oxford modern Britain. Oxford: Oxford University Press. Anderson, D. C. (2001). Losing Friends. London: Social Affairs Unit. Beer, D. (2008). Social network(ing) sites revisiting the story so far: A response to danah boyd & Nicole Ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), boyd, d. (2006). Identity Production in a Networked Culture: Why Youth Heart MySpace. American Association for the Advancement of Science. Retrieved from boyd, d. (2007) Why Youth (Heart) Social Network Sites: The Role of Networked Publics in Teenage Social Life. MacArthur Foundation Series on Digital Learning Youth, Identity, and Digital Media Volume (ed. David Buckingham). Cambridge, MA: MIT Press. boyd, d, & Ellison, N. B. (2007). Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), Chayko, M. (2002). Connecting: how we form social bonds and communities in the Internet age. Albany, N.Y.: State University of New York Press. Cormode, G., & Krishnamurthy, B. (2008). Key differences between Web 1.0 and Web 2.0. First Monday; Volume 13 Number 6-2 June Retrieved from index.php/fm/article/view/2125/1972 Danmarks Statistik. (2011). Befolkningens brug af internet Danmarks Statistik. Retrieved from

47 Referencer Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0 (Vol. 1. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Doyle, M. E., & Smith, M. K. (2002). Friendship: theory and experience. the encyclopaedia of informal education. Retrieved from Illeris, K.; Katznelson, N. (et.al.) (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Roskilde Universitetsforlag Kaplan, A. M., & Haenlein, M. (2009). Users of the world, unite! The challenges and opportunities of Social Media. Business Horizons, 53(1), Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Larsen, M. C. (2009). Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet. MedieKultur, 47, Larsen, M. C. (2010). Unge og online sociale netværk - En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser (Ph.d.-afhandling). Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation. Larsen, M.C. (2011). Ungdommelige følelser i offentlige rum. Tidsskriftet Barn. Nr. 3-4: Digitale medier i barn og unges hverdag, Norsk Senter for Barneforskning Larsen, M. C. (2012). Når dataindsamlingen går online: Udfordringer for den kvalitative internetforsker. In Hviid Jacobsen, Michael & Qvotrup Jensen, Sune (Eds.), Kvalitative udfordringer. Hans Reitzels Forlag. Larsen, M. C. (2012). Børn, unge og sociale netværkssider. Hvad ved vi? I Sociale netværkssider som tekst og kontekst, Systime, 2012 Lemke, J. L. (2007). Identity, Development and Desire: Critical Questions. Identity Trouble: Critical Discourse and Contested Identities. Basingstoke: Palgrave Macmillan.

48 Referencer Lomborg, S. (2011). Social media as communicative genres. MedieKultur. Journal of media and communication research, 27(51), 17 p. Michael, M. (1996). Constructing identities - The Social, the Nonhuman and Change, Sage Publications Pahl, R. (2000). On friendship. Cambridge: Polity Press. Pahl, R., & Spencer, L. (2004). Personal Communities: Not Simply Families of Fate or Choice. Current Sociology, 52(2), Spencer, L., & Pahl, R. (2006). Rethinking Friendship: Hidden Solidarities Today. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Turkle, S. (1995). Life on the Screen. Identity in the Age of the Internet, Phoenix