Bachelorprojekt i sygepleje

Transkript

1

2 Resume Bachelorprojekt i sygepleje Formålet med dette projekt er, at undersøge hvordan sygeplejersker der arbejder med korttidssygepleje på et gynækologisk ambulatorium oplever relationsdannelsen til patienten, og hvilken betydning denne relation har for at varetage patientens blufærdighed. Dette er undersøgt gennem et kvalitativt studie, hvor der er foretaget et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker ansat på gynækologisk ambulatorium. Resultaterne af projektet viser, at sygeplejerskerne oplever, at have kort tid til patienten og til at danne en relation. De ser kommunikation som et vigtigt redskab til denne at danne relation og dermed til at kunne varetage patientens blufærdighed, som dagligt opleves i gynækologisk ambulatorium. Fundende er diskuteret ud fra Kari Martinsens teori om omsorg og relation, Jocalyn Lawlers teori om blufærdighed samt Hilde Eide & Tom Eides kommunikationsteori.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Problembeskrivelse Afgrænsning af problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Korttidssygepleje Relation Blufærdighed Metode Litteratursøgning Indledende søgning Systematisk søgning Kædesøgning Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi og hermeneutik Design Fokusgruppeinterview Interviewguide Etiske og juridiske overvejelser Antal Informanter Tid Sted Komfort Roller Transskription Analyse Analyse af data Korttidssygepleje Relation Kommunikation Blufærdighed Diskussion Præsentation af teoretikere til teoretisk fortolkning Diskussion af korttidssygepleje Delkonklusion... 26

4 4.3 Diskussion af relation Delkonklusion Diskussion af kommunikation Delkonklusion Diskussion af blufærdighed Delkonklusion Metodediskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 44

5 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Bachelorprojekt i sygepleje Vi har i vores klinik på henholdsvis urologisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium (herefter forkortet GA) oplevet, at skulle gøre en patient klar til undersøgelse. Dette indebærer at tage imod patienten i venteværelset, for efter få minutter på undersøgelsesstuen, at bede patienten om at tage sine benklæder af og lægge sig op på lejet. I GA er der afsat kort tid til hver enkelt patient, så sygeplejersken når sjældent at tale meget med patienterne, før de beder dem tage tøjet af. Vi ser det som en udfordring, at man har så kort tid til at danne en relation til den enkelte patient, da det kan virke grænseoverskridende for patienten, at en næsten fremmed beder dem om at tage tøjet af. 1.2 Problembeskrivelse Det danske sundhedsvæsen har indenfor de sidste år stået overfor markante udfordringer for at sikre mere og bedre behandling, for de samme penge og med begrænsede personaleressourcer til rådighed. Udfordringerne nødvendiggør et større fokus på ambulant behandling af patienter (Danske regioner, 2007a, s. 5). Ambulant behandling defineres som behandling, der ikke kræver indlæggelse (Bundgaard, Delmar & Sørensen, 2011a, s. 19). I 2006 udarbejdede Danske Regioner et debatoplæg om fremtidens samlede strategi for ambulant behandling, som indeholder en række forslag til, og forbedringer af det danske sundhedssystem. Forslagene lægger vægt på en udbygning, som har til mål, at patienter kan få en mindre indgribende og mere sammenhængende behandling, samtidig med at det er samfundsøkonomisk billigere (Danske regioner, 2007b, s. 5). Dette stiller krav til Den Danske Kvalitetsmodel som bliver et af de dominerende redskaber i kvalitetsarbejdet, da Den Danske Kvalitetsmodel skal sikre kvaliteten på det ambulante område (Danske Regioner, 2007a, s. 20; IKAS, 2013, s. 8,104). Flere patienter bliver behandlet ambulant og på danske somatiske sygehuse er ambulante besøg steget fra ca. 3,8 mio. i 1997 til ca. 9,6 mio. i 2010 (Bundgaard et al., 2011a, s. 18; Danske regioner, u.å). I Danske Regioners Rammer og vilkår for ambulant behandling, stilles der krav til den nye sygehusstruktur, som danner nye rammer til flere ambulante modtagelser og afsnit, mere specialiseret personale for at fremme og sikre kvaliteten af tilbuddet til 1

6 borgere og patienter. Ønsket er at personalet undergår en kompetenceudvikling i forbindelse med kommunikation og betydningen af ambulant behandling. Strukturen stiller et patientkrav om, at personlige ressourcer spiller en central rolle i behandlingen, og at de selv har et større ansvar for behandling, samt inddragelse af patienten og pårørende og egenomsorg spiller en rolle i ambulant behandling (Danske Regioner, 2007a, s ). I 2001 definerede Sundhedsstyrelsen korttidsafsnit som en samlet betegnelse for ambulatorier, undersøgelse- og behandlingsafsnit samt skadestuer. Denne definition kan dog ikke længere findes i senere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen (Bundgaard et al., 2011a, s. 19). Vi vil i afsnittet om begrebsafklaring komme ind på vores definition på korttidssygepleje. I litteraturstudiet Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje af Bundgaard et al. beskrives, at flere undersøgelser og behandlinger, der tidligere krævede indlæggelser i dag foregår ambulant, og patientens kontakt med sundhedspersonalet som følge heraf er blevet kortere (Bundgaard et al., 2011a, s. 19). Der stilles krav til sygeplejen i korttidsafsnit, som skal betragtes som en ressource og sundhedsydelse og det forventes, at der i sygeplejen arbejdes for høj produktivitet, professionalitet og kvalitet hvilket, som også er beskrevet i Danske Regioners rammer og vilkår, vil medføre øgede krav til sygeplejerskens relationsdannelse samt kommunikative evner (Bundgaard et al., 2011a, s. 23). Sygeplejerskerne i litteraturstudiet finder det problematisk, at få tid og rum til at lære patienten at kende i et korttidsafsnit, så sygeplejen kan tilpasses den enkelte patients forventninger og behov. De føler, at de ikke formår at udøve en tilstrækkelig sygepleje med fokus på relationen, medmenneskelighed og omsorg, da det realistisk set ofte bliver tilsidesat med teknisk-instrumentelle opgaver, som findes på de højteknologiske kortidsafsnit i dag (Bundgaard et al., 2011a, s.23). Et kvalitativt studie fra Irland viser endvidere ti sygeplejerskers oplevelser af dagshospitaler. De føler sig under konstant pres og føler ikke, at de kan udføre en holistisk sygepleje. Der er ikke tid til at lære patienten at kende, og i de tilfælde hvor de udvikler et godt sygeplejerske-patient forhold rejser der sig spørgsmål omkring hvor intens denne relation i grunden er (Mcilfatrick, 2006, s. 1174). Dansk Sygeplejeråds formand Grethe Christensen fastslår, at sygeplejersker i dag løber stærkere end nogensinde, for at øge landets produktivitet. Sygeplejersker arbejder allerede mere effektivt og behandler flere patienter, men grundet store 2

7 produktionsstigninger uden tilsvarende flere midler, mener formanden, at dette vil hæmme kvaliteten i arbejdet og ramme patienterne (DSR, 2012, s. 1). I observationsstudiet: What to know and how to know it? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay beskrives, at sygeplejersker oplever, at have begrænset tid til at læse om patienten inden konsultationens start, og skal derfor gøre brug af deres kommunikative evner, for at få basisinformation om patienten inden undersøgelsen. Endvidere føler de det stressende, at næste patient allerede venter i venteværelset. Patienterne giver i studiet udtryk for, at det vigtigste for dem, er at sygeplejersken har tid til at lytte til dem, samt forklare proceduren i behandlingen på en forståelig måde. Der gives udtryk for at, det værste for patienten er oplevelsen af, at sygeplejersken er for travlt optaget af dokumentation og andre gøremål, så patienten ikke føler lyst til at kommunikere (Bundgaard, Delmar & Sørensen, 2011b, s. 2280). Ifølge Eide & Eides kommunikationsteori er sygeplejerskens evne til at danne en god relation vigtig for behandlingsresultatet. Endvidere er evnen til at lytte, forstå den anden og skabe en god alliance afgørende for, at yde en god hjælp og motivere samt bidrage til forandring og udvikling (Eide & Eide, 2007, s. 126). På Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet har 60 sygeplejersker netop haft fokus på evnen til at kommunikere, lytte og forstå den anden. Dette har gjort sygeplejerskerne mere rustede og de føler, at deres kommunikative kompetencer er øgede i mødet med patienten (Munk, Simonsen & Strømberg, 2010, s. 2-3). Som tidligere nævnt er der øget krav til sygeplejerskens relationsdannelse for netop at skabe den gode kommunikation. Ifølge Kari Martinsen er samtalen truet i nutidens sundhedsvæsen. Det domineres af tænkemåden om uret og klokkeslæt dvs. tiden (Martinsen, 2006, s ). I enhver samtale er tillid elementært og skal bidrage til at patienten kan føle, at hun kan udlevere sig selv. Dette gør, at sygeplejersken skal fordre udleveretheden, sensitiviteten, sårbarheden samt en emotionel involvering for at kunne sætte sig i den andens situation og derved danne den gode relation og blive den andens tillid værdig (Martinsen, 2006, s ). Da det fremgår, at en god relation er vigtig for både patienter og sygeplejersker stiller vi spørgsmålstegn, ved hvorvidt dannelsen af denne relation er mulig på et korttidsafsnit. Her er hverdagen præget af kort tid til den enkelte patient, og sygeplejersker har som tidligere skrevet, givet udtryk for, ikke at have meget tid til at lære patienten at kende og dermed kunne tilpasse den enkelte patients forventninger 3

8 og behov. Vi tænker derfor, om det kan blive problematisk i forhold til undersøgelser i ambulatorier, hvor patienten skal vise sine mest intime områder af kroppen. Sygeplejersken skal ifølge den sygeplejeetiske retningslinje 2.4 arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (Sygeplejeetisk råd, 2004). At undergå undersøgelser, hvor man er nødsaget til at fremvise sine mest intime områder på kroppen, er for mange patienter grænseoverskridende og de kan føle krænkelse af værdighed. I et svensk, kvalitativt studie bliver ni kvinder mellem 18 og 25 år interviewet omkring deres oplevelse med gynækologisk undersøgelse. Det påvises, at kvinderne har følelsen af, at de mister kontrollen når undersøgeren rører private områder af deres krop (Grundström, Wallin & Bertero, 2011, s ). Kvinderne føler det, som en meget intim situation, hvor det er flovt at klæde sig af foran undersøgeren og de føler sig udstillet, når de skal ligge på lejet og blotte kønsdelene (Grundström et al., 2011, s. 62). I et engelsk kvalitativt studie omhandlende urodynamiske undersøgelser interviewes 21 patienter omkring deres oplevelser af disse. Resultaterne viser, at patienterne føler sig angst og forlegne over, at få foretaget disse undersøgelser. Angst fremkommer pga. patienterne ikke er klar over, hvad der kommer til at ske og forlegenhed opstår, da patienterne føler krænkelse af privatliv ved, at de skal urinere foran sygeplejersken og lægen. Endvidere føler patienterne det svært, at skulle undersøges foran andre (Shaw, Assassa & Jackson, 2000, s ). Ifølge Lawler skal sygeplejersken hjælpe patienten til at overvinde denne forlegenhed og værne om patientens privatliv. For at kunne dette skal sygeplejersken overvinde sin egen forlegenhed og give det indtryk, at hun ikke føler ubehag (Lawler, 2003, s ). I begge førnævnte studier omhandlende forlegenhed påpeger patienterne, at relationen er vigtig. En venlig, afslappet og uformel tone giver et jævnbyrdig forhold og en god relation. Samtidig kan et tillidsfuldt forhold mellem patienten og undersøgeren reducere følelsen af at være udstillet (Grundström et al., 2011, s. 62; Shaw et al., 2000, s. 1359). 4

9 1.3 Afgrænsning af problemstilling Der synes at mangle viden om hvordan sygeplejersker håndterer mødet med patienten, som de efter kort tids bekendtskab skal bede om at blotte sine private kropsdele. Derfor finder vi det interessant og relevant at undersøge dette perspektiv på et GA. Vi ved, at en af værdierne på et GA er, at skabe en hurtig kontakt til patienterne (Bilag 1). Formålet med vores projekt er på baggrund af dette, at finde ud af hvordan sygeplejersken i en hverdag præget af kort tid til hver enkelt patient, oplever at skabe kontakt til patienten, som kort tid efter bliver bedt om at blotte sine private kropsdele. Vi vil undersøge dette, ved at foretage en empirisk undersøgelse på et GA. Dataindsamlingen vil være på baggrund af et semistruktureret fokusgruppeinterview, hvor vi har fokus på at indsamle data fra sygeplejerskernes daglige livsverden. Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende problemformulering: 1.4 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning tager dette bachelorprojekt afsæt i følgende problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed 5

10 1.5 Begrebsafklaring Korttidssygepleje Korttidsygepleje er ifølge Bundgaard et. al (2011a, s. 19) den sygepleje der udføres på et korttidsafsnit og dette kan variere fra et 10 minutters forløb i en skadestue til et forløb der strækker sig over uger på aflastningspladser i et plejecenter. Vi definerer i denne opgave korttidssygepleje som den korte tid sygeplejersken, på GA, har til hver enkelt patient og i vores tilfælde vil det være max. 3o min Relation Ifølge Sygepleje Leksikon beskrives relation som et forhold, en kontakt eller forbindelse, hvor der mindst indgår to parter som gensidigt påvirker hinanden gennem verbal og nonverbal kommunikation. Inden for sygeplejen anvendes begrebet relation ofte om det gensidige forhold, der er mellem patienten og sygeplejersken (Lyngaa & Jørgensen, 2012, ). Vores opgave afspejler relationen mellem patient og sygeplejerske på GA og der lægges vægt på Kari Martinens teori om relationsdannelse Blufærdighed Den danske ordbog definerer ordet blufærdig som det at være tilbageholdende eller genert, især med hensyn til sex og nøgenhed eller blottelse af intime følelser (Det Danske Sprog- og litteraturselskab). I vores opgave omhandler blufærdighed, det at skulle blotte sig foran fagpersoner på GA, og vi lægger vægt på Jocalyn Lawlers teori om blufærdighed. 6

11 2.0 Metode Bachelorprojekt i sygepleje I følgende afsnit redegøres for vores litteratursøgning og den videnskabelige tilgang beskrives. Dernæst redegøres for design af vores interview, herunder fokusgruppeinterview, interviewguide, etiske og juridiske overvejelser, antal informanter, tid, sted, komfort, roller og transskription. Sidst i afsnittet beskrives meningskondensering, som bruges i opgavens videre analyseafsnit. 2.1 Litteratursøgning I dette afsnit vil vi redegøre for vores litteratursøgning i relation til den sygeplejefaglige problemstilling Indledende søgning Indledningsvis har vi foretaget en usystematisk bred søgning på VIA bibliotekerne, bibliotek.dk samt Hobro bibliotek, med henblik på at finde litteratur om videnskabsteori og mulige teoretikere til videre analysebearbejdning. Vi har vidst vi ville beskæftige os med korttidssygepleje, relation og blufærdighed på enten gynækologisk eller urologisk ambulatorium, og derfor har vores første søgninger fokuseret på empiri indenfor dette felt. Med henblik på indkredsning af problemet, har vi søgt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søgemaskinerne Google og Google Scholar samt Danske Regioner med søgeordene: korttidssygepleje, korttidsafsnit, ambulatorium og ambulant behandling. Der fremkom brugbart litteratur til at begrunde vores problembeskrivelse, fx det sygeplejevidenskabelige kandidatspeciale: Kort men godt! - om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit (Mikkelsen, 2008), samt Rammer og vilkår for ambulant behandling i Danmark, (Danske Regioner, 2007a). Endvidere fandt vi på Google Scholar den sygeplejefaglige artikel, der bygger på en kvalitativ undersøgelse: Patient satisfaction with urodynamics: a qualitative study (Shaw et al., 2000). Vi fandt senere artiklen i Cinahl og fik herved bekræftet at artiklen er sygeplejefaglig relevant. Vi har endvidere søgt i fagbladene Ugeskrift For Læger, Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje. Disse er danske databaser som indeholder relevant og validt sygeplejefaglig og lægefaglig litteratur. Her anvendte vi søgeord som: korttidssygepleje, ambulatorium, korttidsafsnit, sygeplejersker, kommunikation, 7

12 relation, blufærdighed, gynækologiske patienter, urologiske patienter. Ud fra disse søgninger fandt vi relevant litteratur, bl.a. den sygeplejevidenskabelige artikel: Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje (Bundgaard et al., 2011a), samt artiklen: Sygeplejersker løber stærkere end nogensinde. (DSR, 2012) omhandlende sygeplejerskers travlhed og artiklen: Lær at kommunikere. Mens du arbejder (Munk et al., 2010), om sygeplejerskens kommunikative evner. Til bearbejdning af vores diskussion har vi søgt efter ny empiri og har i fagbladet Sygeplejersken fundet den sygeplejefaglige artikel: Humor et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse, som er en kvalitativ undersøgelse der beskriver effekten af humor anvendt i sygeplejen (Sønder et al. 2006). Endvidere er der ved søgning i Google Scholar fremkommet kandidatspecialet: Sygeplejerskens fortælling om patienten til kolleger- Fra indlæggelsessamtale til sygeplejedokumentation, som omhandler sygeplejerskers dokumentation og måden hvorpå de etablerer deres fortællinger om patienten på egne subjektive forforståelser af patienten (Højskov, 2009) Systematisk søgning De systematiske søgninger har vi primært foretaget på CINAHL og PubMed. CINAHL betyder Cumulative Index to Nursing and Allied Health og indeholder primært engelske tidsskrifter inden for sygepleje og beslægtede emner. CINAHL er god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer og oplevelser, og det sygeplejefaglige indhold er vurderet i forhold til den faglige relevans og niveau (Hørmann, 2011, s. 42). Her anvendte vi søgeordene short term stay, outpatient, short-term, ambulatory care, communication, nursing, embarrassment og modesty. Disse blev søgt på enten individuelt eller med AND. Endvidere benyttede vi os af MeSH-systemet, der er udbygget med emneord som gør det lettere at søge. Vi anvendte emneordene outpatients, communication, ambulatory care og urodynamics. Ud fra disse søgninger har vi ved gennemlæsning af overskrifter og abstracts fundet frem til én relevant artikel som er et sygeplejefagligt observationsstudie og bygger på semistruktureret interview: What to know and how to know it? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. (Bundgaard et. al, 2011b). 8

13 PubMed hører under MEDLINE som er verdens første og største medicinske database. PubMed indeholder artikler og tidsskrifter med hovedvægt på amerikansk og engelsksproget materiale. Artiklerne er peer-reviewed og vi ser den derfor som yderst brugbar (Hørmann, 2011, s. 41). Vi har anvendt søgeordene: Short term, communication, nursing, gynaecology, intimate examination og modesty. Ordene er søgt på enten individuelt eller med AND. Endvidere er der søgt på emneordene outpatients og ambulatory care facilities. Søgeproces kan ses i bilag 2. Ud fra disse søgninger fremkom en del litteratur. Dog forekom ikke alle relevante for vores problemformulering og ved hjælp af gennemlæsning af overskrifter og abstracts har vi valgt at udvælge artiklen der er sygeplejefaglig og bygger på kvalitative interviews: You expose yourself in so many ways: young women s experiences of pelvic examination (Grundström et al., 2011) Kædesøgning Via kædesøgning har vi benyttet os af artiklers bibliografiske referencer til at tilføre mere empiri. Vi fandt på denne måde frem til den sygeplejefaglige artikel, der indeholder interviews som bygger på sygeplejerskers oplevelser i et ambulatorium: Nursing the clinic vs. nursing the patient: Nurses experiences of a day hospital chemotherapy service (Mcilfatrick et al., 2006), via kandidatspecialet Kort men godt! - om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit (Mikkelsen, 2008). 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har i forbindelse med udførelsen af vores interview valgt at anvende en fænomenologisk tilgang, da fænomenologien lægger op til åbne spørgsmål som giver indblik i sygeplejerskens daglige livsverden. I vores analyse af data anvender vi meningskondensering, som ifølge Kvale og Brinkmann (2009, s ) er udviklet på grundlag af fænomenologisk filosofi. Vores fortolkning af temaer vil være ud fra en hermeneutisk tilgang. I det følgende afsnit præsenteres hvordan vi har arbejdet med disse videnskabsteoretiske tilgange. 9

14 2.2.1 Fænomenologi og hermeneutik Fænomenologien blev grundlagt af Edmund Husserl omkring år 1900 og omhandler at forstå menneskets livsverden. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview bliver fænomenologien brugt som et begreb, der peger på at forstå sociale fænomener ud fra vores egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Vi beskæftiger os med fænomenerne korttidssygepleje, relation, og blufærdighed for at forstå sygeplejerskernes daglige livsverden på et GA (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 44). Under interviewet sætter vi, så godt som muligt, vores egne bevidsthedsfænomener i baggrunden, for at kunne opnå forståelse for sygeplejerskernes bevidsthedsfænomener. Husserl anvender begrebet epoche, som betyder holden tilbage, og hermed holder vi vores egne bevidsthedsfænomener, forudbestemte meninger og holdninger tilbage, så vi efter interviewet, som forskere kan gå til undersøgelsesmaterialet og se de naturlige meningsenheder som sygeplejerskerne har udtrykt dem (Birkler, 2009, s ). For at få organiseret materialet i meningsbærende enheder, har vi fokus på hvad teksten siger og stiller ikke spørgsmålstegn ved eller forsøger, at finde en dybere mening med udsagnene. I det transskriberede materiale udvælger vi udsagn der har relevans for vores problemformulering. Vi inddeler herefter de meningsbærende enheder i temaer, hvilket indbefatter, at vi reducerer og strukturerer de enheder interviewpersonerne har fortalt (Dahlager og Fredslund, 2013, s. 176). Dette har vi gjort ved at klippe informanternes udsagn ud og delt dem ind i emner. Herefter har vi inddelt emnerne i temaer og undertemaer. For videre tolkning af vores meningsbærende enheder, anvender vi hermeneutikken. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Hermeneuein fortolke, udlægge, forkynde). Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid tilstede, men også en nødvendig betingelse for forståelse. Forforståelsen sætter betingelserne for forståelse, og omfatter alt hvad vi i forvejen ved eller tror om den anden (Dahlager og Fredslund, 2013, s. 161). Vi har inden opgavens start, en forforståelse som indebærer, at der er kort tid til patienterne på GA og at denne korte tid gør det svært for sygeplejersken, at danne en god relation til patienten og værne om dennes blufærdighed. I sidste del af vores meningskondensering sætter vi vores forforståelse på hold, og formulerer i kondenseret form hvad sygeplejerskerne har fortalt. Således bliver det 10

15 sygeplejerskernes egne synspunkter, men ud fra den måde vi har forstået det på (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 237). Til fortolkning af sygeplejerskernes udsagn anvender vi en teoretisk forståelse og vil bruge udvalgte teoretikere og sygeplejefaglig litteratur, til at opnå en ny forståelse af udsagnene (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 239). Vi sætter vores forforståelse i spil for at besvare vores problemformulering og vil med de udvalgte teoretikere og sygeplejefaglig litteratur diskutere de tematikker, vi har fundet frem til i vores meningskondenseringsanalyse og efter hvert diskuteret begreb, udarbejde en delkonklusion. 2.3 Design Fokusgruppeinterview Til besvarelse af vores problemformulering har vi valgt fokusgruppeinterview som metode, idet vi ønsker at opnå større indsigt i, samt forståelse for hvordan sygeplejersker oplever relationsdannelsen i korttidssygeplejen samtidig med, at de skal varetage patientens blufærdighed. Vores tilgang i interviewet vil være fænomenologisk, idet vi holder vores egne bevidsthedsfænomener, forudbestemte meninger og holdninger tilbage. Fokusgruppeinterview er karakteriseret ved en diskuterende samtale mellem flere mennesker. I samtalen, er et af formålene, at stimulere gruppens deltagere til at afdække så bred en vifte af synspunkter, meninger og erfaringer som muligt. Interviewet blev styret af en moderator der satte dagsordenen for diskussionens emne, tidsramme mm. (Præstegaard, 2011, s. 109). Fokusgruppeinterviews er karakteriseret ved, at de har en forholdsvis åben interviewstil, og et sådant interview har ikke som mål at fremkomme med løsninger på en given problemstilling, men derimod at frembringe forskellige meninger og perspektiver på det givne tema (Præstegaard, 2011, s. 110). Endvidere er fokusgruppeinterview velegnet til at afdække tabubelagte og vanskelige italesatte emner (Præstegaard, 2011, s. 113), og vi ser det derfor som en styrke når vi bl.a. skal behandle emnet blufærdighed. For at sikre os et bredt og nuanceret svar på problemformuleringen, og da formålet med undersøgelsen tager udgangspunkt i et curologisk perspektiv har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker på GA. Selve interviewet, som blev optaget på diktafon, blev gennemført på en undersøgelsesstue, hvor de tre informanter har deres daglige virke. Interviewet 11

16 startede med en kort briefing hvor vi beskrev formålet med interviewet, hvilke roller vi som interviewere havde og informanterne underskrev samtykkeerklæringer. Det gennemførte interview formede sig ud fra spørgsmålene i vores udarbejdede interviewguide til en samtale, hvor emnerne relation, korttidssygepleje og blufærdighed blev belyst. Interviewet blev afsluttet med en debriefing og dermed en naturlig afslutning. I interviewet har vi gjort os overvejelser omkring det asymmetriske magtforhold og er klar over, at vi som interviewer har magten i forhold til hvilke spørgsmål der stilles og igangsætter interviewsituationen. Vi er dog bevidste om, at vi som studerende, i forhold til det hierarkiske perspektiv, må vise en vis ydmyghed overfor sygeplejerskerne (Kvale og Brinkmann, 2009, s ) Interviewguide Vi har forberedt vores interview ud fra en interviewguide, der strukturerer interviewforløbet og indeholder de emner vi gerne vil have dækket. (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 151). Interviewguide er udarbejdet ud fra det, vi gerne vil vide noget om og spørgsmålene prøver at indkredse vores problemformulering. De er formuleret således, at de lægger op til diskussion og ikke til af- eller bekræftelse (Præstegaard, 2011, s. 112). Et interviewspørgsmål kan vurderes både ud fra en tematisk og en dynamisk dimension: En tematisk med hensyn til produktion af viden og dynamisk med hensyn til relationen i interviewet. Et godt interviewspørgsmål bør bidrage tematisk til produktion af viden og dynamisk til at fremme et godt interviewsamspil. I vores fokusgruppeinterview tænker vi derfor, at den dynamiske del skal bidrage blandt alle informanter samt interviewer. Vi har valgt at udarbejde en interviewguide (Bilag 3) med projektets tematiske forskningsspørgsmål og de interviewspørgsmål der skal stilles, og som både tager hensyn til de tematiske og dynamiske dimensioner (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 152). 12

17 2.3.3 Etiske og juridiske overvejelser I forbindelse med vores undersøgelse, har vi gjort os nogle etiske og juridiske overvejelser. I forhold til vores dataindsamling med sundhedsfagligt personale som informanter, har vi kontaktet afdelingssygeplejersken pr. telefon og aftalt et personligt møde for at få lavet videre aftale omkring interviewets tid, sted, valg af informanter. Til mødet har vi argumenteret med vores problemformulering, hvorfor vi finder det interessant at undersøge dette emne nærmere, med hjælp fra et sygeplejefagligt gynækologisk indblik (Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling, 2009, s. 1-3),(Bilag 4). Deltagelsen i selve undersøgelsen, foregår ud fra de juridiske retningslinjer, at sygeplejerskernes deltagelse er frivillig og uden konsekvenser. Informanterne har til enhver tid ret til at trække sig fra undersøgelsen eller vælge og få fjernet deres udsagn fra indsamlet data. Vores hensigt var, at informanterne skulle informeres via. deres arbejdsmail, hvor de ville få tilsendt et informationsbrev, (Bilag 5) sammen med vores interviewguide. I mailen kan informanterne se hvad interviewet vil omhandle, og få mulighed for at overveje spørgsmålene inden interviewets start. Informanterne skulle medbringe den underskrevne samtykkeerklæring (Bilag 6) på interviewdagen. Vi havde lavet en aftale med afdelingssygeplejersken, som havde fået tilsendt informationerne, om at videresende disse, men på interviewdagen blev vi opmærksomme på, at dette ikke var gjort. I stedet blev informanterne informeret før interviewet og underskrev samtykkeerklæring som vi havde med. Vi har anonymiseret hospitalets og afdelingens navn i vores opgave og ved transskribering er sygeplejerskerne anonymiseret som spl.1, spl.2 og spl.3. Ifølge Præstegaard (2011, s. 118) kan man alternativt til diktafonen bruge et videokamera til at få bedre lyd og et billede på de forskellige stemmer og for at lette transskribering. Vi har i vores undersøgelse valgt kun at benytte os af diktafon, da vi mener at der kan være etiske overvejelser ved at sygeplejerskerne bliver optaget på film, og derved måske ikke vil være åben og sandfærdig omkring deres oplevelser, og evt. føle det ubehagelig at blive filmet. Vi har inden interviewets start, budt informanterne velkomne og der er startet ud med en præsentationsrunde. Endvidere er der i gruppen indgået aftale om intern tavshedspligt (Præstegaard, 2011, s ). Vi har gjort informanterne 13

18 opmærksomme på, at alt der optages på diktafonen, samt alle juridiske papirer bliver slettet og destrueret efter opgavens bedømmelse Antal Informanter Som tidligere skrevet har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker. Det valgte antal sygeplejersker bunder i, at der skal skabes en god gruppedynamik og plads til en forholdsvis bred vifte af synspunkter og perspektiver. Præstegaard anbefaler til et bachelorprojekt at have mellem tre og seks deltagere for dynamikken og overskuelighedens skyld (Præstegaard, 2011, s. 112). På GA har sygeplejerskerne forskellige specialer og vi har valgt tre sygeplejersker der arbejder med gynækologi. Vi havde drøftet hvorvidt sygeplejerskerne skulle komme fra forskellige gynækologiske afsnit, men da emnerne bl.a. omhandler blufærdighed finder vi det vigtigt, at sygeplejerskerne kender hinanden, da de på den måde måske er mere åbne i interviewet Tid Fokusgruppeinterviewet varede 40 minutter. Vi havde set det som optimalt med en time til halvanden, men afdelingssygeplejersken kunne give os 50 min, som så blev afkortet til 40 min, fordi afdelingen ikke var forberedte. Vi har diskuteret muligheden for at afholde interviewet efter arbejdstid, men kan være bange for om nogle vil blive frivilligt en time til halvanden efter kl. 15, og derfor så vi det som en styrke i interviewet at informanterne blev interviewet i deres arbejdstid og dermed får løn for det. Herved opstår der heller ikke den risiko, at en eller flere sygeplejersker pludselig bliver forhindret efter arbejdstid Sted Interviewet foregik på en undersøgelsesstue på GA hvor sygeplejerskerne arbejder til daglig. Ifølge Præstegaard (2011, s. 113) understøtter miljøet i og omkring gruppen ærlige svar. Vi ville egentlig have foretaget interviewet i en personalestue, men afdelingssygeplejersken udvalgte en undersøgelsesstue som ramme for interviewet. Efter interviewet er vi dog blevet bevidst om, at valg af undersøgelsesstue giver et mere fagligt miljø, frem for at afholde interview i et rum, hvor sygeplejerskerne til daglig snakker privat i deres pauser, og der her kunne opstå for meget useriøs samtale. 14

19 2.3.7 Komfort Ifølge Præstegaard (2011, s ) er det vores opgave, at sikre en positiv atmosfære, hvor alle gruppedeltagere trygt kan udtrykke sig og sætte sine synspunkter på spil. Endvidere beskrives det at snacks osv., kan have en tendens til at fremme samtalen og det kan overvejes, om det skal tilbydes inden interviewet går i gang og/eller under interviewet. Vi havde derfor valgt at sørge for kaffe, vand og chokolade som blev budt inden interviewets start, så sygeplejerskerne kunne føle sig mere afslappede i omgivelserne, miljøet og derved være mere åbne overfor debat Roller Vi har under udførelse af vores fokusgruppeinterview valgt en moderator og en aktiv observatør. Moderator sørger for at byde velkommen, fastsætte den tidsmæssige ramme, informere om selve interviewmetoden og om at interviewet optages på bånd. Under interviewet skal moderator fremme diskussionen og sikre alle taletid og det er vigtigt, aktivt at stimulere gruppens medlemmer til at interagere med hinanden i diskussionen. Moderator har endvidere den opgave, at sikre en positiv atmosfære, hvor alle gruppemedlemmer trygt kan udtrykke sig. (Præstegaard, 2011, s ). Observatøren sørger for kaffe, vand og chokolade og er den teknikansvarlige, som optager interviewet på diktafon samtidig med, at hun skriver feltnoter der relaterer sig til interviewets indhold. Endvidere støtter hun moderator med uddybende spørgsmål og laver en opsamling sidst i interviewet (Præstegaard, 2009, s ). I vores valg af moderator og aktiv observatør har vi gjort os overvejelser omkring, at en af os har været i klinik på afdelingen, og derfor har en relation til de sygeplejersker der skal interviewes. Personen er blevet aktiv observatør, da vi tænker, det kan give problematiske forhold, at hun er moderator, fx at nogle af svarene kan komme til at bygge på nogle oplevelser, de har haft sammen i klinikken eller at der bliver for meget udenomssnak og derved tager vi forbehold for vores forforståelse omkring arbejdet i ambulatoriet Transskription Ved transskription som betyder at transformere, at skifte fra én form til en anden, klargøres interviewmaterialet til videre analyse. I en transskription bliver en samtale mellem mennesker der er fysisk tilstede, fikseret i en skriftlig form. Stemmeleje og 15

20 kropsudtryk fremtræder umiddelbart for deltagerne, men ikke for den, der uden for denne kontekst læser udskriften (Kvale og Brinkmann, 2009, s ). Vi foretog selv transskription af interviewet, det foregik umiddelbart efter, at interviewet havde fundet sted, så vi på den måde stadig havde det i frisk erindring. Vi valgte at dele interviewet op, så vi hver især transskriberede halvdelen. Vi var forud blevet enige om skriveprocedure så det blev gjort ens, og dermed transskriberede vi interviewene ordret med gentagelser, pauser og følelsesudtryk som latter og suk. På denne måde forsøgte vi at fastholde interviewets mening og stemning. Efterfølgende lyttede vi interviewene igennem sammen og hver for sig for at sikre, at det transskriberede stemte overens med det sagte i interviewet. Dette gøres for at sikre den fænomenologiske tilgang hvor vi bibeholder interviewpersonernes oplevede verden og dagligdagssprog og dermed sikrer, at vi som interviewere ikke har fortolket udtalelserne forskelligt (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228). 3.0 Analyse I dette afsnit vil vi redegøre for vores meningsbærende enheder som er blevet tildelt temaer og undertemaer. Dette er ud fra en fænomenologisk tilgang hvor vi undgår at stille spørgsmålstegn ved udsagnene og derved sætte vores forforståelse på hold, så vi får den vigtige virkelighed som den sygeplejerskerne oplever. 3.1 Analyse af data Efter at have organiseret materialet fra interviewet i meningsbærende enheder (Bilag 7) er disse blevet tildelt et tema, som hver især dækker over begreberne relation, blufærdighed og korttidssygepleje, som vi har fokus på i vores problemformulering (Dahlager & Fredslund, 2013, s. 176). Vi fandt igennem interviewet ud af, at kommunikation spiller en større rolle på GA, mht. at få dannet en relation til patienten, end vi havde forventet. Vi ser kommunikation som relevant i forhold til relationsdannelsen og har derfor valgt at medtage begrebet i vores analyse samt diskussion for at få nuanceret begreberne i vores problemformulering. Der er til alle fire begreber blevet koblet tema og undertemaer på og de fordeler sig således: 16

21 Korttidssygepleje: Nogle gange er den der halve time ikke nok Relation: Man får ikke langtidsrelationen Man får ikke den fulde sandhed Det betyder noget, at vi tager imod dem i venteværelset Kommunikation: Vi skal møde patienterne hvor de er, med det sprog de kommer med Vi skal prøve at spotte dem Sådan er der mange der har det Man kan altid sige det man ser Blufærdighed: Specialet lægger jo op til blufærdighed At man ikke negligerer det Vejen om bag forhænget er svær Der sidder nogen og kigger ind i en forneden Disse temaer og undertemaer vil i det følgende afsnit blive formuleret ud fra hvordan sygeplejerskerne har udtrykt dem og vi bruger sygeplejerskernes begreber, til at få den mening frem, som vi er nået frem til i de næste afsnit om korttidssyge, relation, kommunikation og blufærdighed. MSL Korttidssygepleje Nogle gange er den der halve time ikke nok Interviewet startede ud med, at spørge sygeplejerskerne ind til det, at arbejde med korttidssygepleje. En sygeplejerske giver udtryk for et ønske om mere tid: Ind imellem kunne jeg ønske jeg havde mere tid, men det er jo igen en økonomisk ramme (Spl.3) Dette er de to andre sygeplejersker enige i, der fortælles videre: Altså at vi skal have kørt en masse patienter igennem indenfor de rammer vi har, der må man bruge tiden bedst muligt (Spl.3) De udtaler, at i og med tiden er blevet så presset i GA, er man nødt til at have erfaring, og gerne fra sengeafdelinger, hvor der er en langtidssygepleje, da man i GA er nødt til at være meget målrettet i sin sygepleje: Man skal være meget målrettet i forhold til den sygepleje, man skal varetage (Spl.3) 17

22 Her menes, at man i GA har kort tid til at spotte sig ind på patienten. En sygeplejerske siger: Du har en halv time og du skal sørge for så godt som muligt at komme omkring de ting som vi skal, og gøre det så godt for hende (patienten) som muligt (Spl.1) De fortæller endvidere, at da de kun har max 30 minutter pr. patient, er de ofte nødsaget til at hjælpe hinanden på stuerne, og de har en uskrevet regel om dette på GA, da de kan opleve, at stå med patienter som fx har fået en dårlig nyhed om, at der er observeret cancer eller kvinder som har aborteret. Sygeplejerskerne fortæller, at i disse situationer er det svært, kun at have en halv time til rådighed. En sygeplejerske udtaler: Nogle gange oplever vi så bare, at den der halve time ikke er nok, og giver noget tidsskred og så kommer man de der 20 min, en halv time bagefter (Spl.3) Sygeplejersken fortæller, at de hjælper hinanden på den måde, at en anden kollega kan overtage stuen og den næste patient, så sygeplejerskeren kan sætte sig et andet sted med patienten der har brug for det. Der udtales dog, at det kun er i særlige situationer, og at det ikke er noget de kan tillade sig at gøre hver dag, da de altid er presset i tidsrammen. GSH Relation Man får ikke langtidsrelationen En sygeplejerske i interviewet giver udtrykker glæden ved, at have arbejdet på en sengeafdeling tidligere, hvor man oplever at have en langtidsrelation til patienten. Hun mener ikke, at man får en langtidsrelation når man er i et GA. Den der langtidsrelation, den får man jo ikke her. Man får sådan lige det, det handler om her og nu, men hvor man ikke når så dybt ned (Spl. 3) Hun påpeger også, at man på kort tid skal danne en relation og at man kort efter det første møde med patienten, skal bede hende om at tage bukserne af, så hun kan blive klar til undersøgelse. Altså vi har jo meget kort tid til at kunne nå at skabe noget relation inden de bliver bedt om at smide bukserne (Spl. 3). GSH Man får ikke den fulde sandhed Der hersker enighed blandt sygeplejerskerne om, at man med den korte tid til relationdannelse ikke altid kommer til at se det hele menneske hos patienten. Man kommer ikke til at kende mennesket som den er, udover dens sygdom (Spl. 3) og 18

23 Man danner jo en relation, men man når ikke at vide så meget om personen (Spl. 3) Man har i stedet fokus på hvorfor patienten er kommet. En af sygeplejerskerne siger dog, at man ikke altid kan være sikker på, at man får det fulde indtryk af patienten, da man kun ser dem i GA, i en halv time. Man skal ikke tro, at man får den fulde sandhed, fordi at hun har sådan en gusten hud (Spl. 1). Med dette mener hun, at bare fordi en patient umiddelbart giver sygeplejersken et indtryk af, at hun har nogle problematikker i forhold til sin livsituation, har sygeplejersken ikke tid til at varetage disse i den konkrete situation, og får derfor ikke altid den fulde sandhed om patienten. En anden sygeplejerske siger: Nogle gange kan man godt have en forforståelse for hvad det er for en patient man får ind (Spl. 3) Fx ved at have læst nogle data om patienten i journalen og forholdt sig til disse. GSH Det betyder noget, at vi tager imod dem i venteværelset I interviewet fremkommer det, at sygeplejerskerne prioriterer, at tage imod patienterne i venteværelset. De mener, at dette er med til at skabe en god relation til patienten, på den korte tid de har til det. Jeg synes det er vigtigt at det er os der henter dem i venteværelset (Spl. 2) og Selvom det kun er kort tid vi er herinde, så betyder det noget, at vi har taget imod dem og vi sidder ved siden af dem og skal hjælpe dem mens de får lavet undersøgelsen (Spl. 2). Ifølge en sygeplejerske er det ikke nok, kun at tage imod dem i venteværelset, men også vigtigt, at man er ved deres side under undersøgelsen og på den måde får sig placeret rigtigt i rummet; Det at være nærværende, og også placere sig rigtigt i rummet så de også føler man er nærværende (Spl. 2) Sygeplejerskerne tænker over hvordan de tager imod patienterne i venteværelset og hvordan de optræder på stuen: Prøve at virke imødekommende (Spl. 3). Ikke nok med at sygeplejerskerne tager imod patienterne i venteværelset og prøver at virke imødekommende, har de også en stor opgave i at stå ved siden af patienten under undersøgelsen: Der har vi jo en stor opgave i og stå med dem ansigt til ansigt [ved lejet] (Spl. 2). Med dette menes, at sygeplejersken her kan observere patienten og se hvordan hun har det under selve undersøgelsen. 19

24 MSL Kommunikation Vi skal møde patienterne hvor de er, med det sprog de kommer med Sygeplejerskerne i interviewet, giver udtryk for at kommunikation er en vigtig del i arbejdet med specialet og i mødet med de mange forskellige patienter. En sygeplejerske udtaler, at det er vigtigt, at forme sin kommunikation til hver enkelt patient, så den er enkel og forståelig, så patienten hele tiden er indforstået med de informationer der bliver givet og om hvad der skal ske i en evt. behandling. Det er vigtigt, at vi former vores kommunikation meget enkel til dem og ikke bruger for mange ord, men gør det meget enkelt (Spl. 3) Samtidig lægger de vægt på, at for at kunne forenkle kommunikationen til hver enkelt patient, må man møde patienten, der hvor patienten er. Vi skal jo møde patienterne hvor de er, med det sprog de nu kommer med (Spl. 2) MSL Vi skal prøve at spotte dem En af sygeplejerskerne fortæller, at det er med at have hovedet med sig, når man skal møde så mange patienter i løbet af en dag og udtaler, at der her også kræves en vis form for erfaring som sygeplejerske, og at man ikke kan gøre andet end at prøve og spotte de signaler og indtryk patienten giver dem: Jeg synes det er hovedet med, og prøve at spotte dem. Man prøver at fange de signaler som de sender både verbalt og non-verbalt (Spl.3) Disse signaler bliver allerede opfanget af sygeplejersken i venteværelset, hvor hun får de første og vigtige verbale og nonverbale udtryk fra patienten: Og allerede i venteværelset se hvordan de er og agere efter det (Spl.2) og Man fornemmer hurtig en stemning ud fra hvordan de bevæger sig og hvad de siger (Spl.3) Der fortælles endvidere at: Det er jo også meget forskelligt hvordan folk træder ind af døren. Det der med, nogle de kommer bare, og andre kryber langs væggen (Spl.3) Herved pointerer sygeplejerskerne, at de hurtigt spotter patientens kropssprog og ved at fange patientens signaler, giver dette større mulighed for at forme deres kommunikation i sygeplejen, så patienten oplever tryghed, selvom de giver udtryk for ikke at bryde sig om at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. 20

25 MSL Sådan er der mange der har det Sygeplejerskerne fortæller, at da mange patienter ikke bryder sig om at få foretaget en gynækologisk undersøgelse, prøver de derfor til tider i kommunikationen, og på de rigtige tidspunkter at bringe humor ind i sygeplejen: Hvis man er bange for undersøgelsen, kan det hurtigt løse op at man bruger det [humor] ( Spl.2). De mener, at ved at bringe humor ind i sygeplejen, kan man på denne måde få patienten til at slappe mere af, og give en følelse af, at undersøgelsen ikke er så farlig som nogle patienter har en forestilling om, at den er: Der er nogle der i hvert fald har det på den måde der kan vende det sådan lidt sjovt og hvis man selv kører lidt med på det, så kan det godt være hun synes, nåh de er også selv afslappet, så går det nok (Spl.2) De pointerer dog, at humor kun skal benyttes i de rigtige situationer og at man skal afveje, om det er det rigtige tidspunkt og til gavn for patienten. En sygeplejerske fortæller videre, at de oplever at mange patienter er pinlig berørte over det problem de kommer med, og at der her bliver lagt stor vægt på at få fortalt patienterne: At vi kan pointere at vi har stået i det mange gange. Og at vi har tavshedspligt og sådan (Spl.2) Og: At de skal vide, at det ikke er noget der er svært for os, selvom det kan være svært for dem (Spl.3) Dette mener sygeplejerskerne, er med til at få skabt ro og tryghed i mødet med det gynækologiske regi. MSL Man kan altid sige det man ser Sygeplejerskerne er enige om, at kommunikation til så mange forskellige patienter kan være svært, men at man er nødt til at kaste sig ud i tingene: Man er bare nødt til at kaste sig ud i det, fordi det er her og nu de er her og det kan ikke hjælpe at holde sig tilbage hvis det har betydning for hele forløbet (Spl.1) De mener, det er deres fornemmeste opgave, at kunne læse patienten, så de er opmærksomme på hvad patienten fortæller dem eller giver udtryk for, så de kan spørge ind til patienten og det de ser: Hvis en patient ser ked ud af det, eller bange så kan man jo starte med at sige det i hvert fald (Spl.2) og: Jeg synes du får lidt mange rynker i panden nu (Spl.3) Det samme gør de under undersøgelsen, da det er dem der står ved patienten, imens hun er på lejet, og her har de det formål at fortælle lægen hvad patienten giver udtryk for: 21

26 Og også nogle gange os der skal fortælle lægen, at nu er patienten altså rigtig ked (Spl.2). Sygeplejerskerne giver samlet udtryk for, at de ikke altid formår at ramme plet i kommunikationen til patienten; Det er svært at vide om jeg altid rammer plet (Spl.3). Dog er det vigtig man ikke lader sig skræmme men i stedet tør tage nogle chancer, og at turde være i det, med patienten, og reagere på sin intuition; Så må man nogle gange tage en chance og tåle et afslag, men så har man reageret på den intuition man havde (Spl.2) GSH Blufærdighed Specialet lægger jo op til blufærdighed Ifølge en af sygeplejerskerne på GA lægger det at arbejde med gynækologi op til blufærdighed. Det kommer til udtryk i følgende citat: Specialet lægger jo op til blufærdighed det er en stor del af det (Spl. 2) GSH At man ikke negligerer det Sygeplejerskerne fastslår, at de dagligt arbejder med blufærdighed. De gør dog hvad de kan, for at patienten kommer til at føle sig godt tilpas ved situationen, selvom de bliver blufærdige, blandt andet ved at gøre patienterne opmærksomme på, at det er helt i orden at føle som de gør: Jamen det er noget med at gøre det legalt de har det som de har det, at det er okay at de er blufærdige og syntes det er svært det her. At man ikke negligerer det (Spl. 3) Endvidere gør de hvad de kan, for at patienterne kommer igennem undersøgelsen på en måde der er til at holde ud. Man kan se de sådan spænder i inderlårene, og siger prøv lige og slap af, og der kan jeg da godt lige prøve at lægge en hånd på dem og sige, prøv lige og slappe af i dine ben, fordi så bliver undersøgelsen også nemmere for dig (Spl. 3). Her kan vi se at sygeplejersken prøver at gøre det mere behageligt for patienten, at skulle have foretaget denne undersøgelse. 22

27 GSH Vejen om bag forhænget er svær Allerede når patienten skal tage tøjet af, oplever sygeplejerskerne at nogle patienter ikke føler sig godt tilpas ved situationen. De spotter dog ret hurtigt, hvem der er blufærdige og hvem der ikke giver udtryk for at være det: Man beder dem om at gå over og klæde sig af, og der fornemmer man jo hurtigt lidt hvordan har de det. Nogle giver man det hvide stykke til at tage omkring sig, og nogle siger hvad skal de dog bruge det til og jeg havde fx en pige i går som skulle have 3 næsten, for at hun følte det kunne dække (Spl.3) Et andet udsagn der bakker op omkring blufærdighed er: Man siger, du må gerne gå om bag forhænget og lægge dine bukser og trusser, at man kan næsten mærke, at vejen derom er svær (Spl. 3). GSH Der sidder nogen og kigger ind i en forneden Sygeplejerskerne er bevidste om at patienterne kan føle ubehag ved at være nøgen over for dem og lægen. Det kan godt virke voldsomt, at der er 3 mennesker et sted hvor man skal smide bukserne (Spl. 3) og Det er også det, at man sidder der og der sidder nogen og kigger ind i en forneden. Hvor jeg siger, når først man går over til scanningen der bare er et apparat, at der synes jeg tit de slapper lidt mere af (Spl. 3). Sygeplejerskerne har altså den opfattelse, at patienterne synes det er sværest når det er mennesker der undersøger dem, fremfor en scanner. Når patienterne føler sig blufærdig gør sygeplejerskerne hvad de kan for at patienten ikke skal føle sig nøgen: Så det der med at prøve og få dem dækket af (Spl. 3) Dog er det ofte at patienterne stadig føler det ubehageligt: Næsten dagligt syntes jeg, jeg hører nogle der siger, det bryder jeg mig slet ikke om (Spl. 2) 4.0 Diskussion I dette afsnit vil vi først præsentere teoretikere, som er udvalgt til at diskutere de udvalgte temaer med. Vi vil i diskussionen endvidere anvende anden relevant empiri til at besvare vores problemformulering. Diskussion af temaerne vil være på baggrund af en hermeneutisk fortolkning, hvor vi sætter vores forforståelse i spil. Vores forforståelse bygger på den opfattelse vi havde 23

28 inden opgavens start, at den korte tid påvirker relationsdannelsen til patienten og varetagelsen af dennes blufærdighed. Vi er dog opmærksomme på, ikke kun at diskutere ud fra denne forforståelse, men også inddrage ny teori og empiri i diskussionen. For overskuelighedens skyld har vi valgt, ikke at diskutere enkeltvis på alle vores temaer og undertemaer, men i stedet valgt at kæde temaer sammen med undertemaer og diskutere disse ud fra begreberne korttidssygepleje, relation, kommunikation og blufærdighed. Sidst i afsnittet vil vi kritisk vurdere vores valg af metode. 4.1 Præsentation af teoretikere til teoretisk fortolkning Til at diskutere nøglebegreberne korttidssygepleje, relation, kommunikation og blufærdighed har vi udvalgt relevante teorier. Ifølge Kari Martinsen er omsorg at knytte bånd og indgå i relationer, så vi har derfor valgt at anvende hendes teori om omsorg i sygeplejen til at diskutere begrebet relation. Kari Martinsen (1943-) er uddannet sygeplejerske i Norge og har studeret filosofi ved Oslo Universitet. Hun har præget omsorgstænkningen i Norge og Danmark siden midten af 1970 erne ved et kritisk syn på sygeplejen, da hun mener at den videnskabelige professionstænkning ikke giver plads til den omsorg patienterne behøver (Lyngaa & Jørgensen, 2012, s. 204). Endvidere har vi anvendt hendes teori om det faglige skøn og tillid. Til diskussion af begrebet korttidssygepleje har vi anvendt hendes teori om samtalen og tiden. Til at diskutere begrebet blufærdighed har vi valgt at anvende Jocalyn Lawler (1949-) som er uddannet sygeplejerske i Australien og har en doktor i filosofi på baggrund af sociologiske studier og forskning. Lawler er i Danmark bedst kendt for sit forskningsprojekt omkring sygeplejerskers omgang med patientens krop, kropspleje og hvordan sygeplejersker håndterer forlegenhed og blufærdighed i intime plejesituationer (Lyngaa & Jørgensen, 2012, s. 185). Vi ser derfor Lawlers teori om blufærdig, værnereglen og minifismer yderst relevant til diskussion og dermed besvarelse af vores problemformulering. Minifismer er også anvendt til at diskutere begrebet kommunikation. Da vi i interviewet har fundet ud af, at kommunikation er et væsentligt emne i forbindelse med relationsdannelse, ser vi det som brugbart at anvende Eide & Eides kommunikationsteori om verbal og nonverbal kommunikation. Hilde Eide (1953-) er uddannet sygeplejerske i 1979 og har endvidere en master i psykologi. Hun fik sin Ph.d sammen med sin mand Tom Eide i Hilde Eide har 24

29 arbejdet siden 2011 som lektor på Oslo University College, hvor hun underviser i klinisk kommunikation. Tom Eide og Hilde Eide har skrevet flere bøger sammen, som omhandler forskellige kommunikationsteorier (Each, 2014) MSL 4.2 Diskussion af korttidssygepleje Vi havde inden interviewet haft en forforståelse om, at tiden ville spille en større rolle end den gjorde, og at var et større problem end sygeplejerskerne gav udtryk for. Sygeplejerskerne fortæller dog, at de er meget presset i tid på GA, da de kun har 30 min. til hver patient. En af sygeplejerskerne udtaler: Du har en halv time og du skal sørge for så godt som muligt at komme omkring de ting som vi skal, og gøre det så godt for hende (patienten) som muligt (Spl. 1). Bundgaard et al. beskriver, at nutidens sundhedsvæsen er præget af langt færre behandlinger på stationære afsnit, men i stedet øget på ambulatorier (Bundgaard et al., 2011a, s. 18). Patienternes kontakt med sundhedspersonalet er blevet kortere, og da kortidsafsnit betragtes som en ressource, forventes det, at der i sygeplejen arbejdes med høj produktivitet, professionalitet og kvalitet. Dette gør, at der stilles øget krav til sygeplejerskens relationelle og kommunikative kompetencer (Bundgaard et al., 2011a, s ). Selvom der er kommet højere produktivitet i sygeplejen, udtaler sygeplejerskerne fra interviewet, at de ofte oplever at være meget presset i tid i forhold til den pleje de skal nå at udføre, de udtaler: Altså at vi skal have kørt en masse patienter igennem indenfor de rammer vi har, der må man bruge tiden bedst muligt (Spl. 3) og Nogle gange oplever vi så bare, at den der halve time ikke er nok, og giver noget tidsskred og så kommer man de der 20 min en halv time bagefter (Spl. 3). DSR s formand Grete Christensen påpeger at hun er bekymret over regeringens øgede produktivitet i sundhedsvæsenet, uden tilsvarende flere midler, rent økonomisk, da det øger presset på sygeplejersker, om at skulle løbe stærkere og at man ikke kan blive ved med at presse citronen, da det vil gå ud over kvaliteten i arbejdet og ramme patienterne (DSR 2012, s. 1) Kari Martinsen (2006 s ) mener, at sundhedsvæsenet i dag er truet, da denne har en dominerende tankemåde om tid. Hun beskriver, at der er problematikker i forbindelse med at kunne varetage patienten i omsorgstænkningen. Faren heraf er, at patienten bliver set som subjekt og urørlighedszonen ikke respekteres, da den sygeplejersken vil fremstår som den der ved bedst, og ikke har tid til at lytte og forstå patientens situation 25

30 og problemer, som patienten oplever dem. På denne måde er der mulighed for, at sygeplejersken ikke opnår omtanke og interesse for patienten, som kan medvirke at man krænger sig ind på patienten i stedet. MSL Delkonklusion Vi var før interviewet meget overbeviste om, at de gynækologiske sygeplejersker oplevede tidsperspektivet, som et stort problem. Vi kan nu se, at de ikke oplever det så stort som vi umiddelbart forventede. Dog pointerer sygeplejerskerne, at de er meget presset i tid og i mødet med patienterne, og kan hurtigt komme bagud hvis en patient har brug for yderligere omsorg, forklaring eller støtte. Man kan her sætte spørgsmålstegn ved, om sygeplejerskerne fortsat kan blive ved med at udøve den nødvendige og krævende sygepleje, så patienterne føler tryghed, og føler sig set og hørt, eller om mange patienter føler en form for krænkelse, da oplevelsen af forløbet bliver for overfladisk og præget af tid? GSH 4.3 Diskussion af relation Da der er begrænset tid i mødet med patienterne på GA, er det vigtigt at få dannet en god relation. Ifølge Kari Martinsen ligger relationsdannelse og omsorg tæt op af hinanden og omsorg er at knytte bånd og indgå i relationer. Sygeplejersken i GA har kort tid, til at drage omsorg for patienten og derfor er det altafgørende, at hun får gjort det korrekt. Den enkelte patient kommer med nogle livsytringer, som sygeplejersken skal forsøge at fordre, på den korte tid hun har til det. Hvordan sygeplejersken så bedst handler i den enkelte situation i forhold til livsytringerne, må læres og vurderes ud fra erfaring, forståelse, indsigt og klogskab. (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejersken kan stå i et dilemma i forhold til patienten og det er derfor nødvendigt at overveje situationen, ud fra det faglige skøn for at finde ud af, hvordan hun bør varetage patientens livsytringer (Martinsen, 2006, s. 147). En af sygeplejerskerne i interviewet udtrykker; Man får sådan lige det det handler om her og nu, men hvor man ikke når så dybt ned. (Spl 3). Ud fra dette udsagn kan man stille spørgsmålstegn ved om sygeplejersken får dannet en god relation til patienten og får mulighed for at tage hånd om alle patientens livsytringer, eller om hun kun når at tage hånd om dem, der har relevans for patientens besøg. Tillid må være en af de livsytringer hun bliver nødt til at varetage som noget af det første, da samme sygeplejerske i interviewet udtrykker: Altså vi har jo meget kort 26

31 tid, til at kunne nå at skabe noget relation inden de bliver bedt om at smide bukserne. (Spl 3). Det formodes, at der skal være en form for tillid til stede, før patienten tager bukserne af foran sygeplejersken. Ifølge Kari Martinsen (2006, s. 150) møder vi normalt hinanden med tillid, og står vi overfor hinanden med mistillid, er det ud fra visse omstændigheder, ud fra særlige grunde. Der er en risiko for patienten pga. tidligere oplevelser møder sygeplejersken med mistillid. I forhold til relationsdannelsen giver sygeplejerskerne i interviewet udtryk for, at de ikke kommer til at kende patienten som den er, udover dens sygdom, og at de ikke når at vide så meget om patienten. Man kan ud fra disse udsagn spekulere på, om de formår at yde en holistisk sygepleje, når de ikke selv føler, at de kommer til at kende patienten. Ifølge Bundgaard et al. (2011a, s. 24) ønsker sygeplejersker grundlæggende at udføre en holistisk sygepleje. Hun understreger dog, at sygeplejersken ikke altid føler, at hun kan udføre denne, hvilket også ses på GA. For at tilegne sig viden om patienten som muligt, læser sygeplejersken i journalen inden patienten ankommer. Dette kan der både være fordele og ulemper ved. I et kandidatspeciale påvises det, at sygeplejersker i deres dokumentation i journalen ofte etablerer deres egne fortællinger om patienten på baggrund af deres egne subjektive forforståelser af patienten (Højskov, 2009, s. 76). Man kan kæde dette sammen med en udtalelse fra en sygeplejerske i interviewet, der siger: Nogle gange kan man godt have en forforståelse for hvad det er for en patient man får ind, og tolke på hvorvidt det er pga. noget, der tidligere er blevet skrevet i journalen af en anden sygeplejerske, eller noget der måske står i henvisningen fra lægen, at sygeplejersken har denne forforståelse om patienten. Man kan endvidere spekulere på hvor meget denne forforståelse har betydning for relationsdannelsen. For at få en god relation til patienten prioriterer sygeplejerskerne på GA, at det er dem der tager imod patienten i venteværelset. Dette kan igen ses i forhold til Kari Martinsens teori om tillid, hvor hun taler om at blive tillid værdig. Sygeplejersken skal vise sig værdig til at modtage patientens tillid og dette forsøger de på i GA ved, at det er sygeplejersken der tager imod patienten i venteværelset, samt ved at prøve at virke imødekommende. På den måde er der en chance for, at patienten vil vove sig frem og lægge nogle af sine problemer i sygeplejerskens hånd (Martinsen, 2006, s. 153). Sygeplejerskerne på GA vægter det at være nærværende højt, hvilket kan tolkes som en måde at opnå patientens tillid på. Det at sygeplejersken er til stede og at hun står med patienten ansigt til ansigt, når denne ligger på lejet, så patienten kan føle sig tryg og 27

32 turde vove sig frem og lægge nogle af sine bekymringer for undersøgelsen i sygeplejerskens hånd (Martinsen, 2006, s. 153). GSH Delkonklusion Sygeplejersken forsøger at danne en relation til patienten ved at opbygge et tillidsbånd, så hun kan fordre de livsytringer patienten kommer med. Dette gøres bl.a. ved at tage imod patienten i venteværelset og være nærværende på undersøgelsesstuen. Det kan dog være svært at udøve en holistisk sygepleje til patienten, når tiden er knap, og man ikke når at vide meget om patienten. Endvidere spiller forforståelsen en rolle og dette kan muligvis have betydning for relationsdannelsen mellem sygeplejerske og patient. MSL 4.4 Diskussion af kommunikation Da vi i interviewet har været inde omkring emnet relation og hvad sygeplejerskerne mener der skal til, for at danne en god relation til patienterne i det korte møde, påpeger sygeplejerskerne, at kommunikation er et yderst vigtigt perspektiv i sygeplejen til patienterne. Dette giver os en ny viden, samt et helt nyt perspektiv. En sygeplejerske udtaler, at det handler om at gøre sin kommunikation enkel og forståelig: Det er vigtigt, at vi former vores kommunikation meget enkel til dem og ikke bruger for mange ord, men gør det meget enkelt (Spl. 3) og Vi skal jo møde patienterne hvor de er, med det sprog de nu kommer med (Spl. 2). Ifølge Eide & Eide er god kommunikation hjælpende og en forudsætning for, at sygeplejersken har evnen til at se den anden og til at styre samtalen ud fra det, som den anden har behov for. Samtidig at kunne forholde sig til det centrale i det, som den anden udtrykker, og gøre dette på måder så den anden føler sig set, forstået og varetaget. Gode kommunikationsfærdigheder fremmer god kontakt, og bidrager til at løse problemer (Eide & Eide, 2007, s ). Endvidere har en sygeplejerske pligt til at arbejde ud fra den sygeplejeetiske retningslinje 2.2: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk Råd 2014). En sygeplejerske udtaler endvidere i interviewet at: Jeg synes det er hovedet med, og prøve at spotte dem. Man prøver at fange de signaler som de sender både verbalt og 28

33 non-verbalt (Spl. 3) og Og allerede i venteværelset se hvordan de er og agere efter det (Spl. 2). Sygeplejerskerne lægger her op til verbal og nonverbal kommunikation, som ifølge Eide & Eide følges ad. Dette kan give udfordringer til en sygeplejerske, hvis hun ikke erfaren eller ikke har nok faglige redskaber i sine kommunikative evner til patienten. Verbal kommunikation bygger på, at have verbalt bekræftende færdigheder i at melde tilbage, at man hører, ser og forstår. I dette ligger anerkendelse af patienten og indlevelse i hvad patienten tænker. Bekræftende kommunikation skaber tryghed og tillid og er afgørende for at opbygge en god relation og et godt samarbejde mellem sygeplejerske og patient (Eide & Eide, 2007, s ). En sygeplejerske udtaler: Man fornemmer hurtig en stemning ud fra hvordan de bevæger sig og hvad de siger (Spl. 3). Martinsen beskriver, at sygeplejersken får et indtryk af patienten, som hun må handle efter til den andens bedste, samt det er hendes opgave at handle ud fra patientens bedste, og dennes udtrykte livsytringer (Martinsen, 2006, s ). Den fagligt dygtige sygeplejerske handler ud fra sin intuition og opfatter med alle sine sanser i mødet med patienten. Ved at hun er åben i mødet og med sine sanser, vil hun også intuitivt opfatte, hvad en situation handler om, og stille spørgsmål for at få situationen bedre belyst. Samt spørge ind hvis hun har en fornemmelse af, at der er noget der skal uddybes, tyde indtrykket og handle derefter (Martinsen 2005, s ). I en artikel fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet har 60 sygeplejersker haft fokus på udvikling af kommunikation. Dette har været med til at sygeplejerskerne opnår en kompetenceudvikling. Sygeplejerskerne har igennem denne proces udviklet mange flere kommunikative redskaber, til at varetage den daglige samtale, samt svære samtaler med patienter og pårørende (Munk et al., 2010, s. 1-3). I interviewet fortæller sygeplejerskerne, at mange patienter bryder sig om at få fortaget de gynækologiske undersøgelser, og sygeplejerskerne prøver derfor at bringe humor ind i sygeplejen, og derved prøve at mindske alvorlighedsgraden af situationen. En udtaler: Hvis man er bange for undersøgelsen, kan det hurtigt løse op at man bruger det [humor] (Spl. 2). Eide & Eide beskriver, at humor kan være en god kommunikationsstrategi, og at humor i forskellige former vil kunne bidrage til at løsne stemningen og reducere trykket af vanskelige følelser og tanker. Det kan hjælpe sygeplejersken til at styrke kontakten i patient- sygeplejerske rollen, da man kan opnå en fælles glæde i en spøg. Sygeplejerskerne i interviewet tænker over hvornår de benytter sig af humor, hvor Eide & Eide beskriver, at humor ikke skal overdrives, da det 29

34 kan skabe en kunstig munterhed som kommer til at virke fremmedgørende (Eide & Eide, 2007, s ). Sønder et al. beskriver, at humor har stor betydning for patienters mestring og den måde sygeplejersken kan møde patienten. Humor kan skabe en venlig atmosfære og opmuntre til venlig kommunikation og løsne op for vanskelige samtaler på en distancerende måde. Humor kan være hensigtsmæssig til at skabe rum for samtaler og reducere spændinger hos patienten, som sygeplejerskerne på gynækologisk ofte oplever deres patienter er inden undersøgelse (Sønder et al., 2006, s ). En sygeplejerske i interviewet udtaler; Der er nogle der i hvert fald har det på den måde der kan vende det sådan lidt sjovt og hvis man selv kører lidt med på det, så kan det godt være hun synes, nåh de er også selv afslappet, så går det nok (Spl 2). I Lawlers begreb om minifismer beskrives, at humor ofte anvendes af sygeplejersken, så hun har mulighed for at hjælpe patienten til at mestre situationer, samtidig med at hun værner om patientens følelser, og særligt kan hjælpe patienten til at mestre sin blufærdighed som ofte opstår på GA. Dette bringes videre i en sygeplejerskes udtalelse om; De skal vide, at det ikke er noget der er svært for os, selvom det kan være svært for dem (Spl.3). Minifismer kan mindske potentielle problematiske situationer, ved at mindske størrelsen, betydningen eller alvorlighedsgraden af den hændelse der angår patienten og være en metode til at få en situation under kontrol. Sygeplejersken kan hjælpe patienten til at genvinde kontrol over den angst eller følelse af manglende kontrol, de oplever i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse (Lawler 2003, s ). Sygeplejerskerne gav udtryk for, at de er meget opmærksomme på, at læse deres patienters udtryk inden undersøgelsen, en udtaler; Hvis en patient ser ked ud af det, eller bange så kan man jo starte med at sige det i hvert fald (Spl. 2). og Jeg synes du får lidt mange rynker i panden nu (Spl.3). Ifølge Eide & Eide s teori om at spejle følelser beskrives, at ved at spejle eller reflektere følelser, indebærer at gengive patientens følelser på en måde, så de bliver synlige eller genkendt af patienten. Her viser man, at man ser, hvad den anden føler, og sætter ord på de følelser, som man kan se patienten har, men som patienten måske ikke selv er bevidst om eller ikke siger noget om (Eide & Eide, 2007, s ). MSL Delkonklusion Vi har ud fra diskussion opnået ny viden om hvor vigtig kommunikation er i relationsdannelsen til patienten. Der påvises, at det kræver faglige kundskaber at kommunikere verbalt med sine patienter og samt at kunne spejle patientens følelser så 30

35 de føler sig set og hørt. Minifismer som humor og det at mindske alvorlighedsgraden af undersøgelsen, er vigtige faktorer i forbindelse med at varetage relationsdannelsen samt patientens blufærdighed. Endvidere kræver det en vis erfaring som sygeplejersker at kunne anvende sin intuition og sine sanser i mødet med patienten. Man kan sætte spørgsmålstegn ved om det kræver udvikling af sygeplejen og sygeplejerskens kompetencer, og om hun skal undergå en form af videreuddannelse eller kurser, for at kunne øge sine kommunikative kompetencer? GSH 4.5 Diskussion af blufærdighed Relationsdannelsen i GA har som tidligere skrevet stor betydning og når tiden er knap stiller det krav til hvordan sygeplejersken varetager patientens blufærdighed. Ifølge sygeplejerskerne på GA lægger specialet gynækologi op til blufærdighed og de ser det som en naturlig del af hverdagen. De oplever dagligt, at patienter føler sig blufærdige omkring at skulle have foretaget gynækologisk undersøgelse. Dette er også resultatet i en svensk undersøgelse, hvor patienter er blufærdige, idet at skulle klæde sig af foran fagpersoner (Grundström et al., 2011, s. 62). Ifølge Lawler (2003, s. 155) er det vigtigt, at patienten hverken er for forlegen eller for tilbøjelig til at blotte sig. Dette kan sikre, et godt samarbejde mellem sygeplejerske og patient og det er derfor vigtigt, at patienten som ventet gør som sygeplejersken vil og ikke protesterer eller hindrer sygeplejersken i arbejdet fx ved at være for blufærdig, da dette kan hindre samarbejdet (Lawler, 2003, s. 154). På GA oplever sygeplejerskerne både at patienterne er blufærdige og at de ikke er det. Når de f.eks. beder patienten om at gå om bag forhænget for at tage tøjet af, kan de næsten fornemme at vejen derom er svær, for de patienter der er blufærdige. Sygeplejersken gør derfor hvad hun kan, for at hjælpe patienten til at blive dækket til. Nogle patienter kan dog ikke se hvad de skal bruge klædet til og går derefter bare med blottet underliv over til lejet. Dette kan give nogle akavede situationer, fordi man ifølge Lawler regner med, at patienten udviser en vis blufærdighed. Dog kan det være lettere for sygeplejerskerne, at håndtere at patienter ikke er forlegne, fordi de derved muligvis virker mere afslappet omkring situationen (Lawler, 2003, s. 157). En anden situation sygeplejerskerne oplever som svær for patienterne, er når lægen sidder og kigger ind i dem nedefra. Ekstra slemt er det, når der er flere læger med til undersøgelsen. Dette udtrykker patienterne også i en engelsk sygeplejefaglig artikel 31

36 omhandlende urodynamiske undersøgelser, hvor patienterne fortæller, at de oplever flovhed når der er flere læger tilstede på stuen (Shaw et al., 2000, s. 1359). Ifølge Lawler skal sygeplejersken værne om patientens privatliv og dette kan være svært, når der er så mange fagfolk tilstede; Det kan godt virke voldsomt, at der er 3 mennesker et sted hvor man skal smide bukserne (Spl. 3). Sygeplejersken kan dog sørge for at få afdækket patienten, så hun ikke er blottet (Lawler, 2003, s ). Dette er også noget sygeplejerskerne på GA er opmærksomme på; Så det der med at prøve og få dem dækket af (Spl. 3). En sygeplejerske i interviewet finder det vigtigt, at man ikke negligerer at en patient er blufærdig og synes at det er svært at skulle undersøges. Man skal ifølge hende være med til at gøre det legalt, at de har det sådan. Ifølge Lawler har sygeplejerskens væremåde stor betydning og hun skal opføre sig, som om hun ved hvad hun gør og som om, hun har gjort det mange gange før. Endvidere beskrives det, at hvis sygeplejersken ikke virker forlegen, kan det have en effekt på patienten, så hun heller ikke kommer til at virke forlegen (Lawler, 2003, s. 160). Vi ser, at sygeplejerskerne på GA igen anvender minifismer ved at en af sygeplejerskerne udtaler: Man kan se de sådan spænder i inderlårene, og siger prøv liiiige og slap af, og der kan jeg da godt lige prøve at lægge en hånd på dem og sige, prøv lige og slappe af i dine ben, fordi så bliver undersøgelsen også nemmere for dig (Spl. 3) Sygeplejersken forsøger at mindske patientens angst, for at skulle gennem en gynækologisk undersøgelse (Lawler 2003, s ). Dette kommer også til udtryk i den svenske undersøgelse, hvor det beskrives, at sygeplejersken kan få situationen til at føles mindre ubehagelig, hvis hun hjælper patienten til at føle kontrol over situationen, ved at give hende informationer og opløftende bemærkninger (Grundström et al., 2011, s. 59). GSH Delkonklusion Dagligt oplever sygeplejerskerne på GA at patienter er blufærdige. De gør dog hvad de kan, for at afhjælpe denne blufærdighed fx ved afdækning og ved at sørge for at der ikke er flere personer end nødvendigt tilstede på stuen. Samtidig forsøger 32

37 sygeplejerskerne at gøre det legalt, at patienten er blufærdig og anvender minifismer for at dæmpe patientens blufærdighed eller for at få situationen under kontrol. 4.6 Metodediskussion Vores valg af undersøgelsesmetode har vist sig at være relevant til besvarelse af vores problemformulering. Vi har fået sygeplejerskernes udsagn til vores emner, men kan kun gisne om, hvorvidt de er troværdige i deres udtalelser. Resultatet kunne have vist sig anderledes, hvis det var blevet suppleret med et observationsstudie af sygeplejersken og patienten på GA. Vi kunne muligvis have fået mere viden ud af sygeplejerskerne, hvis de, som først aftalt, havde modtaget vores interviewguide forinden interviewet. Dette var dog ikke tilfældet, men vi mener alligevel at vores interviewguide fungerede som et godt redskab til at besvare vores problemformulering. Moderator har muligvis stillet nogle ledende spørgsmål, men ifølge Kvale og Brinkmann (2009, s ) er det ikke altafgørende, hvorvidt der bliver stillet ledende spørgsmål, men mere hvor de leder hen og om de leder til troværdig og værdifuld viden. Grundet det relativt korte tidsperspektiv, var fokusgruppeinterviewet en måde, hvorpå vi kunne indhente mange empiriske data på kort tid. Vi havde håbet på 50 minutter, men pga. at afdelingssygeplejersken ikke havde overholdt sin aftale, brugte vi noget tid på praktiske ting og interviewet blev kun 40 minutter. Da vi følte os pressede i tid, gik vi muligvis for hurtigt igennem spørgsmålene til korttidssygepleje. Ingen ved om 10 minutter mere vil have ført til mere interessant og brugbar empiri, men kunne have brugt disse til at spørge mere ind til begrebet korttidssygepleje. Alle informanter fik taletid, men gruppedynamikken kunne have været bedre og moderator skulle i højere grad have forsøgt, at henvende sig direkte til de lidt mere tilbageholdende informanter for at bringe deres udsagn i spil. Da vores projekt er et pilotstudie og der kun er interviewet tre informanter, er det derfor ikke relevant at diskutere validitet, som dækker over om interviewundersøgelsen undersøger det, den har til formål, at undersøge og om den henvender sig til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Ej heller reliabilitet som vedrører konsistensen og troværdigheden af undersøgelsesresultatet samt om projektet er generaliserbart (Kvale og Brinkmann, 2009, s , ). 33

38 5.0 Konklusion Bachelorprojekt i sygepleje Formålet med dette projekt var, ud fra et curologisk perspektiv, at undersøge hvordan sygeplejerskerne oplever, at arbejde med korttidssygepleje og relationsdannelse i et gynækologisk ambulatorium, og hvordan de samtidig varetager patientens blufærdighed. Dette resulterede i følgende problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed? Som følge af, at patientkontakten i nutidens sundhedsvæsen er blevet kortere, havde vi før interviewet den forforståelse, at de gynækologiske sygeplejersker oplevede tidsperspektivet i mødet med patienten, som et stort problem. Vi kan dog se, at problemet ikke fremkommer så stort, som vi umiddelbart forventede, men spekulerer på, om dette kunne have set anderledes ud, hvis vi havde haft den aftalte tid til interviewet. Dog pointerer sygeplejerskerne, at de er meget presset i tid og i mødet med patienterne, og kan hurtigt komme bagud hvis en patient har brug for yderligere omsorg, forklaring eller støtte. Vi ser derfor muligheden for, at sygeplejersken kan komme til at fremstå overfladisk, og ikke kan nå at udøve den nødvendige og krævende sygepleje, så patienten føler tryghed, og føler sig set og hørt. Sygeplejersken ønsker grundlæggende at udføre en holistisk sygepleje, men grundet det korte møde med patienten, er hun nødt til kun, at tage hånd om de ting der har relevans for besøget, og kommer derfor ikke til at kende patienten som den er. Et vigtigt aspekt i relationsdannelsen er derfor, at sygeplejersken har erfaring, og dermed kan vurdere ud fra sit faglige skøn, hvilke af patientens livsytringer der skal varetages her og nu. Sygeplejersken skal endvidere møde patienten der hvor patienten er, uden at være præget af en forforståelse fra patientens journal. I forhold til den nye viden om kommunikation, kan vi konkludere at kommunikation spiller en central rolle i relationsdannelsen til patienten. Det kræves i dag, at sygeplejersken har en del faglige kundskaber i, at kommunikere verbalt med sine patienter, samt at kunne spejle patientens følelser og hermed observere det nonverbale sprog med sin intuition og sine sanser. Man kan her overveje om sygeplejersken, skal have udviklet sine kommunikative kompetencer, for at kunne varetage relationsdannelsen i korttidssygeplejen. Ved at øge de kommunikative kompetencer, vil sygeplejersken have mere indblik i, hvordan hun anvender de kommunikative 34

39 redskaber, fx begrebet om minifismer, herved humor for at løsne patientens angst og spænding, samt at kunne mindske alvorlighedsgraden af undersøgelsen, da dette er vigtige faktorer, for at kunne varetage patientens blufærdighed. Sygeplejerskerne oplever dagligt, at patienter der kommer på gynækologisk ambulatorium er blufærdige i forbindelse med undersøgelsen og tillid i relationen er derfor vigtig, for at kunne varetage patientens blufærdighed. Udover brugen af minifismer og legalisering af blufærdigheden forsøger sygeplejersken, at værne om patientens privatliv fx ved at sørge for, at patienten er afdækket, og at der kun er det antal fagpersoner på stuen, som er højst nødvendig til at kunne varetage patientens situation. Vi kan derfor konkludere, at relationen mellem sygeplejerske og patient har betydning for, at kunne varetage patientens blufærdighed. 6.0 Perspektivering Hvis vi henholder vores opgave til sygeplejerskens virksomhedsområde skal sygeplejersken give en professionel omsorg som tager udgangspunkt i patientens opfattelse af sin situation og identificere patientens behov her og nu, samt kommunikere og samarbejde med patienten på en måde, der er præget af tillid og engagement. Samtidig skal sygeplejersken tage ansvaret for kvaliteten af den udførte sygepleje i gynækologisk ambulatorium der er præget af korttidssygepleje. Dette skal gøres ud fra de tidsmæssige og økonomiske ressourcer der er til rådighed, hvilket er beskrevet som meget begrænset i nutidens sundhedsvæsen (Bundgaard et al., 2011a, s. 22; DSR, 2012). Da det er sygeplejerskens ansvar, at kunne formidle og udvikle sygepleje, ser vi ud fra vores opgave kommunikation som et vigtigt aspekt. Det blev påvist at kommunikative kompetencer øger værdien af formidling til patienterne og vi tænker, at der mangler viden om emnet fra et patientologisk perspektiv. Vi finder det derfor interessant, at der fremkommer kvalitativt og kvantitativt forskningsmateriale i form af interviews og spørgeskemaer, hvor patientens oplevelse af, at være patient i GA belyses. På denne måde kan man finde frem til, hvor sygeplejersken muligvis mangler kompetencer ifølge patienten, og udvikle på disse. Endvidere kan der foretages lignende undersøgelse på andre gynækologiske ambulatorier, ud fra et curologisk perspektiv for at undersøge, om andre sygeplejersker har samme oplevelser som vores informanter. 35

40 Vi ser en mulighed for at udvikle sygeplejerskens kommunikative færdigheder, så sygeplejersker i et gynækologisk ambulatorium, kan tilbydes en specialeuddannelse indenfor kommunikation, som vil gøre det muligt for hende, at øge sin professionalisme og derved også kvaliteten i sygeplejen til patienten, da hun får flere redskaber til handle kommunikativt og skabe en relation i det korte møde. Sygeplejersken vil herved kunne skabe en tillid og tryghed, og værne om patientens blufærdighed og livsytringer. 36

41 7.0 Referenceliste Birkler, J. (2009). Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark. pp (24 sider). Bundgaard K, Nielsen KB, Delmar C, Sørensen EE (2011a). Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. In: Klinisk Sygepleje. 25. årgang nr. 3. s (12 sider) Bundgaard, K., Nielsen, KB., Delmar, C., Sørensen, EE. (2011b). What to know and how to know it? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. Journal of advanced nursing 68 (10), Doi: /j x (9 sider) Dahlager, L., Fredsund, H. (2013). Hermeneutisk analyse. In: S. Vallgårda, L. Koch (Ed.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udgave., pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (25 sider) Danske regioner u.å., Antal ambulante besøg og ydelser. Se bilag 8 (1 side) Danske regioner (2007a). Rammer og vilkår for ambulant behandling i Danmark. (pp. 2-42) Lokaliseret d. 25. marts 2014 på: nter+2008/~/media/migration%20folder/upload/filer/sundhed/konferencerapport_am bulant%20behandling2008.pdf.ashx (41 sider) Danske regioner (2007b). Kvalitet i regionerne - Danske regioner mener. En samlet strategi for ambulant behandling. (pp. 2-11). Lokaliseret d. 25. marts 2014 på: 37

42 eform/sammenhaeng/ambulant%20behandling%20-%20pjece.pdf.ashx (10 sider) Det Danske Sprog- og litteraturselskab (u.å). Lokaliseret d. 3 april 2014 på: (1 side) DSR (2012). Sygeplejersker løber stærkere end nogensinde. Nyhedsbrev 23. oktober Lokaliseret d. 25. marts 2014 på: (1 side) Each (2014) Hilde Eide. Lokaliseret d. 8. Maj 2014 på: (1 side) Eide, T., Eide, H. (2007). Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. (pp , 126, , , , ). Århus: Forlaget Klim. (76 sider) Grundström, H., Wallin, K., Bertero, C. (2011). You expose yourself in so many ways : young women s experiences of pelvic examination. Journal of psychosomatic Obstetrics & Gynecology, 32(2), Doi: / X (6 sider) Hørmann, J. (2011). Litteratursøgning. In: S. Glasdam (Ed.)Bachelorprojektor inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (pp ). Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck (11 sider) 38

43 Højskov I E, (2009), Sygeplejerskens fortælling om patienten til kolleger Fra indlæggelsessamtale til sygeplejedokumentation (pp.1-85). Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, nr. 194/2009. Lokaliseret d. 2. maj 2014 på: pdf (86 sider) IKAS (2013), Akkrediteringsstandarder for sygehuse (pp. 8, 104). Lokaliseret d. 25. marts 2014 på: file:///c:/users/ghita%20hansen/desktop/ddkm- Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse-2-version_-2-udgave.pdf (2 side) Kvale, S., Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk. (2. udgave). Kbh.: Hans Reitzels forlag. (366 sider) Lawler, J. (2003). Bak skjermbrettene, sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Oslo: Notam Gyldendal AS. (230 sider) Lyngaa, J., Jørgensen, BB. (2012). Sygepleje Leksikon. (2. udgave., pp , ). Kbh.: Munksgaard. (5 sider) Martinsen, K. (2005). Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen. (pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (4 sider) Martinsen, K. (2006). Samtalen, skønnet og evidensen. Gads forlag. (157 sider) 39

44 Mcilfatrick, S., Sullivan, K., McKenna, H. (2006). Nursing the clinic vs. nursing the patient: nurse s experience of a day hospital chemotherapy service. Journal of clinical nursing, 15, Doi: /j x (9 sider) Mikkelsen, KB. (2008). Kort men godt! - om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit. (pp. 1-99) Afdeling for sygeplejevidenskab, Institut for folkesundhed Aarhus Universitet. Lokaliseret d. 21. marts 2014 på: (99 sider) Munk, LS., Simonsen, SM., Strømberg, C. (2010). Lær at kommunikere. Mens du arbejder (pp ) Sygeplejersken (20). (4 sider) Præstegaard, J. (2011). Fokusgruppeinterview. In: S. Glasdam (Ed.), Bachelorprojektor inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (pp ). Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck. (11 sider) Shaw, C., Williams, K., Assassa, PR., Jackson, C. (2000). Patient satisfaction with urodynamics: a qualitative study. Journal of advanced nursing, 32 (6), (8 sider) Sygeplejeetisk råd (2004), De sygeplejeetiske retningslinjer. (3 sider) Sygeplejerskernes lederforsamling (2013). Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. UCN Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg og Hjørring. (4 sider) 40

45 Sønder, H., Bøje, T., Delmar, C., Dylmer, D., Forup, L., Jakobsen, C., Møller, M., Pedersen, B. (2006). Humor et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse. Sygeplejersken 2006 (11), (11 sider) Litteratur i alt: 1217 Baggrundslitteratur: Bundgaard, K., Sørensen, EE., Nielsen, KB. (2011c). The Art of Holding Hand: A Fieldwork Study Outlining the Significance of Physical Touch in Facilities for Short- Term Stay. International Journal for Human Caring, 15 (3), (8 sider) Bundgaard, K. (2012). Making it short? A fieldwork study outlining patients expectations and needs for nursing in facilities for short term stay. Klinisk Sygepleje 26 (3) (2 sider) Christensen U, Schmidt L, Dyhr. (2013). Det kvalitative forskningsinterview. In: S. Vallgårda, L. Koch (Ed.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udgave., pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (26 sider) Danske regioner (2011), Notat: Sammenhæng i sundhedsvæsenet. Lokaliseret d. 19. marts 2014 på: hedsv%c3%a6senet_2011.ashx (6 sider) Elgaard, R., Jepsen, TT. (2011). Sygepleje til patienter med kirurgiske lidelser i urinvejene. In: BK. Nielsen (Ed.) Sygeplejebogen 4 Klinisk sygepleje (3. udgave., pp ). Gads forlag. (34 sider) 41

46 Glasdam, S. (2011). Semistruktureret interviews af enkeltpersoner. In: S. Glasdam (Ed.), Bachelorprojektor inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (pp ). Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck (13 sider) Glasdam, S. (2011). Bachelorprojektor inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (pp.17-20, 24-29). Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck (10 sider) Nielsby U, Skov CH (2011) Sygepleje til patienter med gynækologiske lidelser. In: BK. Nielsen (Ed.) Sygeplejebogen 4 Klinisk sygepleje. (3. udgave., pp ). Gads forlag. (28 sider) Norly, A., Martinsen, B. (2008) Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken (13), (4 sider) Rath, U. (2009). Virksomhed som sygeplejerske. In: S. Pedersen (Ed.), Sygeplejebogen 1-1. del Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt (3. udgave., pp ). Gads Forlag. (18 sider) Rienecker, L., Jørgensen, PS. (2012). Den gode opgave- håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. udgave., pp , , , , ). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. (142 sider) Storaker, J. (2009). Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende. In: S. Pedersen (Ed.), Sygeplejebogen 1-1. del Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt (3. udgave., pp ). Gads Forlag. (30 sider) 42

47 Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (17 sider) Baggrundslitteratur i alt: 338 sider Opgivet litteratur i alt: 1555 sider 43

48 7.1 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Anonymisering af afdeling s. 45 Bilag 2: Dokumentation af søgeproces i CINAHL og PubMed s. 46 Bilag 3: Interviewguide s. 48 Bilag 4: Ansøgning til klinisk uddannelsessted s. 49 Bilag 5: Information om deltagelse s. 51 Bilag 6: Samtykkeerklæring s. 53 Bilag 7: Meningskondensering s. 54 Bilag 8: Antal ambulante besøg og ydelser s

49 Bilag 1: Anonymisering af afdeling Bachelorprojekt i sygepleje 45

50 Bilag 2: Dokumentation af søgeprocessen i Cinahl og PubMed Database Søgeord Afgrænsninger Hits CINAHL S1 S2 Short term stay Short-term stay AND communication Fælles for alle søgninger : Peer-Reviewed Sprog: Dansk, engelsk, Norwegian År: (1 relevant: What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay, Bundgaard et al. 2011b) 0 S3 Short term AND communication 61 hits S4 Short term AND communication AND nursing 13 hits S5 Short term AND communication AND hospital 8 hits S6 Outpatient nursing AND 1658 hits S7 S6 AND communication 25 hits S8 S7 AND embarrassment 1 hits S9 Outpatients (MeSh) hits S10 Communication (MeSh) hits S11 Communication (MeSh) AND (S9) 760 hits S12 Modesty 130 hits 46

51 S13 Modesty AND (S11) 0 hits S14 Ambulatory care hits S15 (S12) communication AND 335 hits S16 (S15) AND nurse 43 hits S17 Ambulatory AND modesty care 0 hits S18 S19 PubMed S1 S2 S3 Urodynamics (MeSh) S18 AND Nursing Short term AND communication AND nursing Short term stay AND communication AND nursing Outpatient AND nursing AND communication hits 1 relevant: Patient satisfaction with urodynamics: a qualitative study (Shaw et al. 2000) 118 hits 13 hits 55 hits S4 Gynaecology modesty AND 1 hits S5 S6 S7 Gynaecology intimate examination And Outpatient (Mesh) AND ambulatory care facilities (Mesh) Outpatient (Mesh) AND ambulatory care facilities (Mesh) AND nursing 20 hits 1 relevant: you expose yourself in so many ways: young women s experience of pelvic examination (Grundström et al 2011) 288 hits 16 hits 47

52 Bilag 3: Interviewguide Bachelorprojekt i sygepleje Forskningsspørgsmål/temaer Demografiske spørgsmål Interviewspørgsmål Alder? Hvor længe har I været færdiguddannet? Hvor længe har I arbejdet på Kvindeambulatoriet? Indledende spørgsmål Hvor lang tid er der fastlagt til hver patient i Kvindeambulatoriet? Hvilke fordele og ulemper er der ved at arbejde med korttidssygepleje i et kvindeambulatorium. Hvordan oplever I at arbejde med korttidssygepleje? Relation Hvordan danner sygeplejersken en god relation i korttidssygeplejen og hvad finder hun vigtigt i relationsdannelsen? Hvilken betydning har korttidssygepleje i forbindelse med at danne relation til patienten? Hvordan opnår I en god relation til patienten? Hvad er vigtigt for at danne en relation til patienten? Hvad tænker I, at relationen betyder for den gynækologiske undersøgelse? Blufærdighed Hvordan værner sygeplejersken om patientens blufærdighed i et gynækologisk ambulatorium? Har I oplevet at en patient har været blufærdig? Hvad gør i hvis I oplever, at patienten føler sig blufærdig? Har i oplevet selv at føle jer forlegne? Hvilken betydning har relationen for at varetage patientens blufærdighed. Spiller tiden en rolle i den måde I tænker over at varetage patientens blufærdighed på? 48

53 Bilag 4: Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på: I perioden: 17. marts til 28. maj Projekt: Bachelorprojekt på sygeplejeuddannelsen Formål: At undersøge hvordan man i en hverdag med begrænset tid til hver enkelt patient på et gynækologisk ambulatorium, kan opnå en relation og værne om patientens blufærdighed. Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed Dataindsamlingsmetode: (sæt x) Interview af enkelt personer: Gruppeinterview: X Spørgeskema: Observation: Andet: Deltagere: Beskriv typer og antal Hvilken gruppe? Hvor mange? Fagpersonale Sygeplejersker 3 Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre 49

54 Information til deltagerne Hvornår? Hvem informerer? Der gives mundtlig information Inden interviewets start Studerende Hvornår udleveres det? Hvem udleverer det? Der gives skriftlig information En uge inden interviewet. Sendes efter aftale, til afd.spl. Studerende Med venlig hilsen Navn og Studienummer: Maria Sejer Linnemann, Ghita Skjødt Hansen, Uddannelsessted: Sygeplejeuddannelsen i Viborg, VIA adresse og telefon: Ovenstående er godkendt af Vejleder: (underviser) Uddannelsessted: adresse og telefon: Vejleders underskrift: Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning: Dato: Navn: Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: Navn: VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen 50

55 Bilag 5: Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Dato: 23. april 2014 Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. I forbindelse med vores uddannelse er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der omhandler relationsdannelsen i korttidssygepleje. Vores formål er at undersøge, om det er muligt i en hverdag med begrænset tid til hver enkelt patient, at opnå en relation samtidig med at man varetager patientens blufærdighed. Vores problemformulering lyder: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed Vi har til dette formål brug for at få kontakt med 3 sygeplejersker som vi vil interviewe i et gruppeinterview, der ligger op til debat om emnerne i vores problemformulering. Interviewet vil blive optaget på diktafon. Vi vil spørge om du vil deltage i projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. Optagelser vil derfor blive slettet! Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: 51

56 Ghita Skjødt Hansen, Mob: xxxxxxxx Maria Sejer Linnemann, Mob: xxxxxxxx Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring og medbringe denne på interviewdagen. Med venlig hilsen Maria Sejer Linnemann og Ghita Skjødt Hansen Vejleder er: Anne Bolt Larsen Navn: Ghita Skjødt Hansen, Maria Sejer Linnemann Underskrift: Telefonnummer: xxxxxxxx, xxxxxxxx 52

57 Bilag 6: Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende projekt: Relationsdannelse i korttidssygepleje Udarbejdet af: Maria Sejer Linnemann og Ghita Skjødt Hansen Formålet med projektet: At undersøge hvordan man i en hverdag med begrænset tid til hver enkelt patient på et gynækologisk ambulatorium, kan opnå en relation og værne om blufærdighed. Projektets problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: 53

58 Bilag 7: Meningskondensering Bachelorprojekt i sygepleje 1. Man får ikke langtidsrelationen 2. Specialet lægger jo op til blufærdighed 3. Vi skal møde patienterne hvor de er 4. Nogle gange er den der halve time ikke nok Den der langtidsrelation, den får man jo ikke her. Man får sådan lige det, det handler om her og nu, men hvor man ikke når så dybt ned spl. 3 Altså vi har jo meget kort tid til at kunne nå at skabe noget relation inden de bliver bedt om at smide bukserne spl Den fulde sandhed Man kommer ikke til at kende mennesket som den er, udover dens sygdom Spl. 3 Man danner jo en relation, men man når ikke at vide så meget om personen spl. 3 Man skal ikke tro, at man får den fulde sandhed, fordi at hun har sådan en gusten hud spl. 1 Nogle gange kan man godt have en for-forståelse for hvad det er for en Specialet lægger jo op til blufærdighed det er en stor del af det Spl At man ikke negligerer det Jamen det er noget med at gøre det legalt de har det som de har det ikk, at det er okay at de er blufærdige og syntes det er svært det her. At man ikke negligerer det Spl. 3 Man kan se de sådan spænder i inderlårene, og siger prøv liiiige og slap af, og der kan jeg da godt lige prøve at lægge en hånd på dem og sige, prøv lige og slappe af i dine ben, fordi så bliver undersøgelsen også nemmere for dig Spl Vejen derom er svær Man siger, du må gerne gå om bag forhænget og lægge dine bukser og Det er vigtigt, at vi former vores kommunikation meget enkel til dem og ikke bruger for mange ord, men gør det meget enkelt spl. 3 Vi skal jo møde patienterne hvor de er, med det sprog de nu kommer med spl Prøve at spotte dem Og allerede i venteværelset se hvordan de er og agere efter det spl. 2 Man fornemmer hurtig en stemning ud fra hvordan de bevæger sig og hvad de siger. Spl. 3 Favne de der små signaler hun [patienten] giver spl. 3 Det er jo også meget forskelligt hvordan folk træder ind af døren. Det der med, nogle de kommer bare, og andre kryber langs Man skal være meget målrettet i forhold til den sygepleje, man skal varetage spl. 3 Du har en halv time og du skal sørge for så godt som muligt at komme omkring de ting som vi skal, og gøre det så godt for hende (patienten) som muligt spl. 1 Nogle gange oplever vi så bare, at den der halve time ikke er nok, og giver noget tidsskred og så kommer man de der 20 min en halv time bagefter spl. 3 Altså at vi skal have kørt en masse patienter igennem indenfor de rammer vi har, der må man bruge tiden bedst muligt spl. 3 Ind imellem kunne jeg ønske jeg havde mere tid, men det er jo 54

59 patient man får ind Spl Det betyder noget at vi tager imod dem Jeg synes det er vigtigt at det er os der henter dem i venteværelset spl. 2 Det at være nærværende, og også placere sig rigtigt i rummet så de også føler man er nærværende spl. 2 Prøve at virke imødekommende spl. 3 Der har vi jo en stor opgave i og stå med dem ansigt til ansigt [ved lejet] spl. 2 Selvom det kun er kort tid vi er herinde, så betyder det noget at vi har taget imod dem og vi sidder ved siden af dem og så skal hjælpe dem mens de får lavet undersøgelsen spl. 2 trusser, at man kan næsten mærke, at vejen derom er svær Spl. 3. Man beder dem om at gå over og klæde sig af, og der fornemmer man jo hurtigt lidt hvordan har de det. Nogle giver man det hvide stykke til at tage omkring sig, og nogle siger hvad skal de dog bruge det til og jeg havde fx en pige i går som skulle have 3 næsten, for at hun følte det kunne dække Spl Der sidder nogen og kigger ind i en forneden. Det kan godt virke voldsomt, at der er 3 mennesker et sted hvor man skal smide bukserne Spl. 3 Så det der med at prøve og få dem dækket af Spl. 3 Det er også det, at man sidder der og der sidder nogen og kigger ind i en forneden. Hvor jeg siger, når først man går over til scanningen der bare er et apparat, at der synes jeg tit de slapper lidt mere af Spl. 3 væggen spl. 3 Jeg synes det er hovedet med, og prøve at spotte dem. Man prøver at fange de signaler som de sender både verbalt og non-verbalt spl Sådan er der mange der har det At de skal vide, at det ikke er noget der er svært for os, selvom det kan være svært for dem spl. 3 At vi kan pointere at vi har stået i det mange gange. Og at vi har tavshedspligt og sådan spl. 2 Hvis man er bange for undersøgelsen, kan det hurtigt løse op at man bruger det [humor] spl. 2 Der er nogle der i hvert fald har det på den måde der kan vende det sådan lidt sjovt og hvis man selv kører lidt med på det, så kan det godt være hun synes, nåh de er også selv afslappet, så går det nok spl Man kan altid sige det man ser Hvis en patient ser ked ud af det, eller igen en økonomisk ramme spl. 3 55

60 Næsten dagligt syntes jeg hører nogle der siger, det bryder jeg mig slet ikke om (At lægge sig op på lejet) Spl. 2 bange så kan man jo starte med at sige det i hvert fald spl. 2 Jeg synes du får lidt mange rynker i panden nu spl. 3 Og også nogle gange os der skal fortælle lægen, at nu er patienten altså rigtig ked spl. 2 Det er svært at vide om jeg altid rammer plet spl. 3 Man er bare nødt til at kaste sig ud i det, fordi det er her og nu de er her og det kan ikke hjælpe at holde sig tilbage hvis det har betydning for hele forløbet. Spl. 1 Så må man nogle gange tage e chance og tåle et afslag, men så har man reageret på den intuition man havde spl. 2 56

61 Bilag 8: Antal ambulante besøg og ydelser Antal ambulante besøg og ydelser Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele Landet Kilde: esundhed Antal udskrivinger Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele Landet Kilde: esundhed Antal unikke CPR Hele Landet Kilde: Landpatientregistret 57