dm professionshøjskoler
|
|
- Rasmus Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dm professionshøjskoler NR AUGUST 2012 Snærende rammer øger risiko for stress 41 Det psykiske arbejdsmiljø er under pres 42 Lærerstuderende skal ud i virkeligheden 44 KLM: Et reservat for livsfilosofi 46 Underviserne får lige løn 47 Trivslen er under pres Sparerunder, afskedigelser og en øget arbejdsbyrde hos de ansatte betyder ekstra travlhed hos arbejdsmiljørepræsentanterne. Side 42-43
2 40 af Hans Beksgaard, formand for DM s professionshøjskolelærere NY LÆRERUDDANNELSE OG REVISION AF PÆDAGOGUDDANNELSEN Det er svært at v ære uenig i, at undervisningen på læreruddannelsen skal basere sig på den nyeste viden inden for de områder, der undervises i, men hvad er det for en type viden, der er tale om? Det fremgår af den indgåede aftale om en ny læreruddannelse, at uddannelsen skal hvile på den nyeste evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen, samt at der skal opstilles kompetencekrav, der en til en matcher fagene i folkeskolen. Men er det muligt at opstille præcise mål for, hvad der skal til for at undervise i matematik i 7. klasse? Og skal lærerens kompetencer ikke række videre end den konkrete lektion i 7. klasse? Lærernes primære opgave er selvfølgelig at undervise, men lærerne skal også kunne udvikle fagene, deres egen undervisning og skolen, hvis folkeskolen fortsat skal være en dynamisk arbejdsplads. Evidenstankegangen gennemsyrer også det nye fag grundfaglighed. Her er de nuværende fag pædagogik, psykologi og almen didaktik reduceret til tre emner i det nye fag. Inden for disse tre emner skal den lærerstuderende udstyres med kompetencer i, hvad der virker, alt sammen med det formål at bringe uddannelsen tættere på folkeskolens praksis. Politikerne har med forliget erkendt, at læreruddannelsen har været for detailstyret. Derfor er det besynderligt, at man foreskriver en bestemt videnskabsopfattelse evidensbaseret i stedet for at lade uddannelsen være præget af samme forsknings- og metodefrihed som resten af videnssamfundet. Det er ligeledes besynderligt, at man kæder almen dannelse snævert sammen med et enkelt tema i det nye pædagogiske grundfag: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i stedet for at folde det ud i hele det pædagogiske fag og i hele uddannelsen af lærere. Pædagoguddannelsen er blevet evalueret med klare anbefalinger til en opkvalificering af pædagoguddannelsen fra følgegruppen, og regeringen har fremlagt intentioner for en kommende revision på en konference i Aarhus i juni med deltagelse af DM. Følgegruppen anbefaler at afskaffe den forkætrede lønnede praktikuddannelse på pædagoguddannelsen med mulighed for at give de studerende flere men kortere praktikker. Derudover foreslås der både en styrkelse af linjefagene i uddannelsen samt en revision af linjefagsrækkens lidt kunstige faglige sammensætninger med linjefaget værksted, natur og teknik som bærer af de største faglige forskelligheder. Den tidligere fagtrængsel blev med den nye pædagoguddannelse erstattet af en voldsom CKF-trængsel med en forøget centralt styret uddannelse. Følgegruppen lægger op til en mindre centralt styret uddannelse med højere fokus på og løbende revision af pædagogiske kompetencemål og pædagogens kompetenceprofil og en øget frihed til, at de enkelte professionshøjskoler kan fokusere på uddannelsens indhold samt udbyde uddannelsen med en mere fleksibel organisering. Når revisionen skal udmøntes, er det afgørende, at man fra ministeriets side benytter sig af undervisernes professionelle indsigt, samt at man søger dialog med de studerende om det kvalitetsløft, der skal være i undervisningen. Det er altafgørende, at uddannelsen udvikles i et samarbejde mellem underviserne med deres professionskendskab og de studerendes faglige og personlige engagement. DM ser frem til det videre arbejde med uddannelserne i et udviklende samarbejde om at sikre kvalitet i uddannelsen. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-tegning : Klara Swantesson Næste nummer af dm professionshøjskoler udkommer den 30. november 2012
3 TEMA: PSYKISK ARBEJDSMILJØ af Pernille Siegumfeldt 41 Snærende rammer øger risiko for stress En ledelse skal fortolke centrale politiske krav efter de lokale forhold på arbejdspladsen. Ellers betaler medarbejderne prisen i form af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Overordnede kompetencemål, detaljerede læseplaner, udspecificerede studieforløb. De faste rammer, som fra politisk hold i en lind strøm udstikkes for undervisernes arbejde på professionsuddannelserne, kan føles snærende, begrænsende og alt for kontrollerende. Samtidig oplever mange medarbejdere, at kravene til selvledelse også vokser. I det krydsfelt er risikoen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø overhængende. Den advarsel kommer fra professor Helge Søndergaard Hvid, der er projektleder og forsker i arbejdsmiljø på RUC. Presset på den enkelte medarbejder vokser betydeligt, hvis vedkommende oplever at skulle leve op til krav, der trækker i to vidt forskellige retninger. Hvis medarbejdere alligevel prøver at fungere i sammenhænge, som virker uoverskuelige, meningsløse, eller hvor det simpelthen ikke er muligt at få ligningen til at gå op, så giver det et elendigt psykisk arbejdsmiljø og en markant øget risiko for stress, forklarer Helge Hvid. Lokal fortolkning af standarder Den 8. november er professoren første mand på podiet, når DM Professionshøjskoler holder kursus for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Ansatte på Professionshøjskolerne oplever den ekstra dimension, at det kan være svært at føle et nært tilhørsforhold til de nye mastodontorganisationer, og at det kan være sværere at komme igennem med forslag til at forandre arbejdsvilkår, der virker usammenhængende. De arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet har det bedst, er de steder, hvor ledelsen ikke bare defensivt lægger ansvaret over på de centrale myndigheder, uddyber Helge Søndergaard Hvid. Bedst for medarbejdertrivslen er det, hvis de centrale standarder bliver oversat til den enkelte professionshøjskole i et samarbejde mellem chefer og ansatte. Standarder kan realiseres på forskellig vis, og arbejdspladsen kan tage imod dem på mange forskellige måder. Enten følger man dem blindt, eller også arbejder man på at udvikle en fortolkning, der passer til de lokale forhold. I det sidste tilfælde får medarbejderne nemmere ved at finde deres egen rolle i junglen af regler og strukturer, siger RUC-professoren. DM Professionshøjskolers kursusdag om arbejdsmiljø finder sted 8. november på Hotel Comwell i Kolding. Deltagerne er DM s tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter ved professionshøjskolerne. Ud over professor Helge Søndergaard Hvid kommer politiker Pernille Rosenkrantz-Theil og fortæller om sin egen oplevelse med stress. Temaet fortsætter på næste side
4 42 TEMA: PSYKISK ARBEJDSMILJØ af Pernille Siegumfeldt tegning: Klara Swantesson ANMELDELSER OM PSYKISKE ERHVERVSSKADER kilde: Arbejdsskadestyrelsen Det psykiske arbejdsmiljø Antallet af anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme er på fem år steget med 15 procent, viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Også på professionshøjskolerne melder arbejdsmiljørepræsentanterne om øget utryghed og mere kompleksitet i arbejdsopgaverne, men også om et stigende fokus på trivsel. Det kom som noget af en overraskelse for både arbejdsmiljørepræsentant Lars H. Jørgensen fra læreruddannelsen i Haderslev og Klaus Bruun, arbejdsmiljørepræsentant på læreruddannelsen Zahle, UCC i København, at den seneste APV arbejdspladsvurdering viste, at et stigende antal kolleger tilkendegav, at de havde følt sig mobbet. Det er første gang, at det emne er blevet adresseret i en APV. Hos os er folk nok blevet lidt mere nærtagende og følsomme, i takt med at de føler sig mere pressede i hverdagen, og det er blevet sværere at overskue kompleksiteten i arbejdet. I den situation bliver man lettere i tvivl om, hvorvidt man gør det godt nok, vurderer Lars H. Jørgensen, der er arbejdsmiljørepræsentant for alle godt 110 magistre ved UC Syddanmark i Haderslev. Her valgte man, oven på APV en i 2009, at ansætte en ekstern konsulent til, sammen med et udvalg af medarbejdere og ledere, at finde måder at tackle problemet på, før det vokser sig stort. Det arbejde er fortsat i gang. På Zahles tør Klaus Bruun kun give et forsigtigt bud på, hvorfor der også blandt hans kolleger i APVen fra 2009 er forekommet tilfælde af mobning. Ligesom det er individuelt, hvornår folk føler sig overbelastede, og hvornår de bare har meget travlt, er det også individuelt, hvornår vi på en arbejdsplads oplever, at kollegerne bider ad en, eller at venskabeligt dril eller ironi kammer over i noget ubehageligt, siger Klaus Bruun. Øget fokus på trivsel Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at danskernes psykiske arbejdsmiljø har fået det dårligere. På bare fem år er antallet af anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme steget med 15 procent. Sidste år modtog
5 43 Ligesom det er individuelt, hvornår folk føler sig overbelastede og hvornår de bare har meget travlt, er det også individuelt, hvornår vi på en arbejdsplads oplever, at kollegerne bider af en, eller at venskabeligt dril eller ironi kammer over i noget ubehageligt Klaus Bruun, arbejdsmiljørepræsentant på læreruddannelsen Zahle, UCC i København ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTERNES TIPS TIL, HVORDAN MAN FORBEDRER ARBEJDSMILJØET: styrelsen, indberetninger fra folk, der I buddy-grupperne diskuterer folk fx vilkårene i forbindelse med reduktioner i persona- håber på erstatning, mens tallet i 2006 kun var let. De diskuterer, hvilke faktorer der kan være Ligesom det øvrige arbejdsmarked er professionshøjskolerne påvirkede af sparerun- stressproblemer i opløbet. De formulerer sam- stressfremkaldende, og hvordan man tager der, afskedigelser og en øget arbejdsbyrde men eventuelle spørgsmål til mig eller til ledelsen, hvis der opstår tvivl om noget, og de fast- blandt underviserne. Men arbejdsmiljørepræsentanterne beretter også om et øget fokus holder i fællesskab de budskaber, der kommer på trivsel hos både ledelse og hos medarbejderne selv samt forskellige forsøg på at tage og får spurgt, og det er lidt nemmere at vise sin tilbage. Fordi det er mindre grupper, er alle med nogle af problemerne i opløbet. usikkerhed over for kolleger, man i forvejen er Det psykiske arbejdsmiljø får særlig opmærksomhed, og jeg synes, ledelsen viser en anbefale, forklarer Jonna Larni Nøttrup. fortrolig med, så det er en model, jeg varmt kan er under pres forståelse for, at der kan være nogle særlige udfordringer forbundet med at undervise på læreruddannelsen. Ikke mindst, at arbejdsbyrden ved studiestart og på visse andre tidspunkter af året er meget tung, og at det kræver virkelig god planlægning, hvis underviserne skal undgå stress og dårlig trivsel, forklarer Klaus Bruun. Snærende økonomi Jonna Larni Nøttrup er lektor ved pædagoguddannelsen i Kolding og arbejdsmiljørepræsentant for godt 30 magistre. Med Også blandt pædagoguddannelsens magistre er der en stigende bekymring på kun 100 timer om året til møder, forhandlinger, kurser osv. har Jonna Larni Nøttrup grund af den snærende økonomi. I første måttet parkere ambitionerne om at lave omgang klarede Kolding sig uden om regulære fyringer med naturlig afgang, men: opsøgende arbejdsmiljøarbejde blandt kollegerne. Til gengæld har hun medvirket til Nervøsiteten popper op med jævne mellemrum og påvirker også trivslen blandt os, at organisere magistrene på pædagoguddannelsen i såkaldte buddy-grupper, mindre grupper bestående af fire til seks kolle- med ledelsen om at adressere folks bekym- der er blevet tilbage. Heldigvis er vi fælles ger, der i forvejen har et arbejdsfællesskab ringer, og vi har en meget åben dialog, siger Jonna Larni med hinanden. Nøttrup. Gør alle ansvarlige for at passe på arbejdsmiljøet. Udform en trivselspolitik, og bliv bevidst om rutiner og andre faktorer, der fremmer trivslen. Etabler buddy-grupper, som holder øje med og støtter den enkelte, både før stressen rammer, og hvis man udvikler stress-symptomer. Inviter videnspersoner udefra, hvis APV en viser særligt belastende arbejdsmiljøfaktorer. Prøv at lægge så meget efter-/videreuddannelse i foråret, hvor den øvrige arbejdsbyrde er mindre. Overlad skemalægning til ledelsen. Beslut jer for én kommunikationskanal, så medarbejderne ikke både skal forholde sig til mails, beskeder på intranet og black boards. Ryd en uge sidst på skoleåret og en uge i august, hvor man kun skal koncentrere sig om at planlægge året. Lav en mentorordning, så nyansatte fra starten får tæt kontakt med en erfaren medarbejder. Bliv bedre til at rose kolleger og medarbejdere, når de har gjort et godt stykke arbejde.
6 44 TEMA: DEN NYE LÆRERUDDANNELSE af Pernille Siegumfeldt Lærerstuderende skal ud i virkelig ELSEBETH JENSEN, FORMAND FOR LÆRERUDDANNELSENS LEDERNETVÆRK HANS KRAB KOED, CENSORFORMAND FOR LÆRERUDDANNELSEN OG LEKTOR VED UC SYDDANMARK Vi skal have nogle kompetencemål, der er ambitiøse, men også realistiske. Sammenhængen skal sikres mellem kompetencemålene og målene for de enkelte folkeskolefag. Det er også vigtigt, at det enkelte uddannelsessted får et stort råderum. Det kommer selvfølgelig til at stille store krav til tilrettelæggelsen rundt omkring, fordi det kun er den afsluttende prøve, der bliver besluttet fra centralt sted. Til gengæld kan vi præge og påvirke og tænke i muligheder på vores egne uddannelser på en helt anden måde end før. Det har høj prioritet, at den almene dannelse kommer til at gennemsyre alle fag på uddannelsen, og at læreruddannelsen bliver langt mere praksisrettet. Hvorfor skal de studerende bruge en masse energi på at skrive synopsis og gå til prøver ved eksamensbordet, når de kan få langt mere ud af at organisere en skolekoncert eller tilrettelægge et undervisningsforløb? Jeg er stor tilhænger af, at læreruddannelsen orienterer sig langt mere imod den virkelighed, vores studerende skal arbejde i bagefter. Overordnet er jeg ikke så bekymret for kompetencemålene. Jeg tror, at de giver underviserne på læreruddannelsen en større fleksibilitet til at tilrettelægge deres arbejde, end de hidtil har haft. Kompetencemålene skal afspejle, at verden er omskiftelig. Jeg er begejstret for de tanker om internationalisering, som ligger i forliget. Et fastlagt klassisk pensum er i dag sekundært i forhold til at kunne reflektere og sætte sig ind i nye ting, der vedrører ens fag. Der har været en del skepsis på det felt, som nok ikke er så udbredt længere. Især er det vigtigt, at vores unge får en større bevægelsesfrihed i uddannelsessystemet. For 25 år siden skulle man til eksamen skrive 10 linjer om, hvordan den viden, man havde tilegnet sig, kunne bruges i folkeskolen. I dag har man heldigvis større fokus på formidlingen, og endnu mere i oplægget til en ny læreruddannelseslov. Jeg er optaget af, at de fine intentioner får nogle vilkår, så de kan realiseres.
7 45 heden Kompetencemålene bliver omdrejningspunktet, når flere end 100 mennesker efter sommerferien skal i gang med at skabe rammerne for en helt ny læreruddannelse. Men hvad er vigtigst for at gøre den nye uddannelse bedre og hvorfor? DM Professionshøjskoler har spurgt nogle af dem, som formodes at være blandt nøglepersonerne i det forestående arbejde. ULLA KOCH, REKTOR FOR UC SJÆLLAND OG FORMAND FOR PÆDAGOGISK UDVALG UNDER PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORKOLLEGIUM HANS BEKSGAARD, FORMAND FOR DM PROFESSIONSHØJSKOLER KAREN MARIE HEDEGAARD, FORMAND FOR LÆRERUDDANNELSENS PÆDAGOGISKE FAG (LUPF) Det vigtigste overhovedet i arbejdet med kompetencemålene er, at de sikrer en sammenhæng mellem det, de studerende lærer under uddannelsen, og det, de møder, når de træder ud i virkeligheden på skolerne bagefter. Man kan være nok så dygtig til sit fag og alligevel få et praksischok, når man bliver mødt med de krav, der ligger ud over det rent faglige, og som kommer fra både forældre, kolleger og børnene selv. Derfor er det vigtigt, at kompetencemålene dækker både det relationelle, didaktikken, de nye undervisningsformer og ikke mindst digitaliseringen. Børns måde at arbejde og tænke på er stærkt påvirket af computere, det skal vi have inkorporeret bedre i læreruddannelsen. Vi skal også sikre en større forståelse af, at børnegrupper er forskellige, og at der stadig er markante regionale udsving og forskel på at undervise store hold på en storbyskole og et lille hold uden for byerne. Hidtil har vi nok stolet for meget på, at praktikpladsen kunne dække mange af de behov, og derved forsømt at forberede vores studerende til den del af deres arbejde, som ligger ud over det faglige, men som er mindst lige så væsentlig for at kunne fungere i jobbet og trives med det. Praktikerne skal inddrages i arbejdet med kompetencemålene, så underviserne føler et ægte ejerskab til den nye uddannelse. Som udgangspunkt ser jeg kompetencemålene som et løft. De må ikke åbne for en ny stram styring, men tværtimod skabe et friere albuerum på de enkelte uddannelser. Hvorvidt de bliver en succes, afhænger også af, om de er udviklingsorienterede eller alene tilpasser sig de eksisterende forhold i folkeskolen. Den forskningsbaserede undervisning skal meget gerne være med til at sikre, at fremtidens folkeskolelærere ikke bare kan slå op i bøger og implementere kendt viden. De skal have en indsigt, der rækker videre end til den konkrete undervisning her og nu. Det er vigtigt, at de faglige foreninger for læreruddannelsens fag får stor indflydelse på beskrivelsen af kompetencemålene. Gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde (FoU), undervisning og praktik har underviserne indsigt både i det umistelige, det velfungerende og det, som trænger sig på i mødet med skolen og behøver udvikling i læreruddannelsen. Kompetencemålene skal beskrive den overordnede hensigt med uddannelsens fag og områder på en måde, hvor både skolefagenes mål og skolens samlede formål medtænkes, ligesom fagenes mål gør det i den nuværende læreruddannelse. De kommende lærere skal kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til udvikling af undervisningen i en skole, der skal være for alle børn. Det indebærer bl.a. overvejelser om skolens udvikling i en samfundsmæssig kontekst, diskussion om skolens formål og at forholde sig til etiske udfordringer både i skolens lovgrundlag og i skolens hverdag. Temaet fortsætter på næste side
8 46 TEMA: DEN NYE LÆRERUDDANNELSE af Pernille Siegumfeldt Arbejdet med kompetencemålene Det er ikke bare en revision, men en helt ny læreruddannelse, som skal skabes inden for en stram tidsramme i løbet af det tidlige efterår. Den gamle lov skal simpelthen ophæves, før man kan lave en ny bekendtgørelse for uddannelsen. Allerede til oktober forventes et lovforslag klar til fremsættelse, så mulige studerende, allerede når de skal ansøge om optagelse, kender indholdet af den læreruddannelse, som bliver udbudt fra sommeren Afhængig af planlægningen kan op mod 100 personer fra hele interessentkredsen eksperter, repræsentanter fra folkeskolerne, undervisere på professionsuddannelserne og fagfolk blive involveret i arbejdet med at få det politiske forligs krav og modeller omsat til konkrete kompetencemål. Det er Uddannelsesministeriet, der står for projektorganisationen. Herfra tør man godt love, at også underviserne på professionshøjskolerne får en nøglerolle i arbejdet. Kompetencemålene bliver omdrejningspunktet. Og vi tror på, at vi sikrer den bedste kvalitet i arbejdet, hvis både forskere og praktikere er repræsenteret, siger Troels Breindal, der er kontorchef i Styrelsen for Videregående Uddannelser. KLM: Et reservat for livsfilosofi Stor skuffelse i Læreruddannelsens Pædagogiske Fag (LUPF) over, at begrebet almen dannelse er pillet ud af deres fag i den kommende lærerlov. Den nye læreruddannelseslov lægger op til, at de pædagogiske fag reduceres til kun at handle om metode og ikke behandler lærerfaget i et mere samfundsmæssigt og filosofisk perspektiv. Det er et kæmpe problem, mener formand for Læreruddannelses Pædagogiske Fag (LUPF) Karen Marie Hedegaard. Hun er dybt skuffet over, at den del af læreruddannelsen, der beskæftiger sig med almen dannelse, nu alene bliver placeret under fællesfaget KLM, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. For mere end nogensinde har vi brug for lærere, der kan reflektere over deres egen rolle i samfundet samt forholde sig kritisk til tidens strømninger. Hvis fremtidens lærere skal kunne stå distancen og blive i stand til at navigere kritisk i havet af forskelligrettede krav, færdigpakkede pædagogiske koncepter og tilfældige politiske kastevinde, så duer det ikke, at KLM bliver et reservat for livsfilosofi og almen dannelse i læreruddannelsen. Så bør muligheder og betingelser for almen dannelse gennemsyre alle studiets fire år og være en del af alle læreruddannelsens fag. Det var også det, der blev givet udtryk for i forligsteksten. Vi havde sat næsen op efter en styrkelse af det pædagogiske fagområde, men har fået det modsatte, siger Karen Marie Hedegaard. Egen eksamen, egne kompetencemål Regeringen gik til forhandlinger om den nye læreruddannelseslov med et ønske om at nedlægge KLM-faget og optage de religionsfaglige, idéhistoriske og etiske dimensioner i det store fællesfag, pædagogik og lærerfaglighed. I det forlig, som regeringen indgik med oppositionen 1. juni, optræder almen dannelse som et område, der alene varetages af KLMfaget, og det er synd og skam, mener Karen Marie Hedegaard. KLM kan på ingen måde udgøre en erstatning for fag som skolen i samfundet og pædagogik. Hvis pædagogikfaget bliver reduceret til alene at være et fag om metoder og ikke et fag, der beskæftiger sig med pædagogikkens historie, dannelsesteori, skolen i samfundet og etik i lærerprofessionen, så virker det stik imod hensigten om at klæde de studerende bedre på til praksis. Og det vil næppe heller tiltrække de dygtigste studerende, at man fx giver kristendom en central placering i beskrivelsen af en lærerstuderendes almene dannelse. Vi lever i et demokratisk og sekulariseret samfund, forklarer Karen Marie Hedegaard. KLM får ifølge forliget sin egen eksamen og sine egne kompetencemål. LUPF s formand håber derfor, at de pædagogiske fag bliver inddraget i arbejdet med at beskrive kompetencemålene for almen dannelse. KLM alene er på for lang afstand fra skolens virkelighed, pointerer Karen Marie Hedegaard.
9 af Pernille Siegumfeldt 47 Underviserne får lige løn Stærke klubtraditioner og et tæt netværk af tillidsrepræsentanter får en stor del af æren for, at mandlige og kvindelige undervisere på professionsuddannelserne har samme købekraft. FAKTA OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er foretaget elektronisk blandt undervisere på professionshøjskolerne. 466 personer har svaret, svarende til 35 procent. I DM s analyse er også medtaget beregninger fra Moderniseringsstyrelsens Lønoverblik. 2/3 af besvarelserne i undersøgelsen kommer fra kvinder. 1/3 fra mænd. Det svarer til medlemssammensætningen i sektoren. Det er glædeligt, men også forventeligt. Sådan lyder den umiddelbare kommentar til DM s lønundersøgelse blandt underviserne på professionsuddannelserne fra Helle Waagner. Ud over at være næstformand i DM Professionshøjskoler er Helle Waagner lektor på UC Lillebælts pædagoguddannelse og desuden tillidsrepræsentant for sine kolleger gennem en længere årrække. Undersøgelsen, som DM foretog i januar måned i år, har hentet svar hos 466 personer. Svarene dokumenterer den fornemmelse, som Waagner havde i forvejen, nemlig at der ikke blandt underviserne på professionsuddannelserne eksisterer en lønforskel, som kan begrundes i køn. Den største forskel på 2,5 procent ses blandt mellemledere. Her tjener mændene i gennemsnit kroner om måneden, mens kvindernes gennemsnitsløn er på kroner, inklusive pension. En del af forklaringen på de relativt små lønforskelle ligger efter min mening i de centrale DMløn- og ligestillingspolitikker, i stærke klubtraditioner og i det tætte netværk af tillidsrepræsentanter, som altid har haft en central plads i arbejdet for gode løn- og ansættelsesvilkår på professionshøjskolerne. Hvis man er tæt på de mennesker, man forhandler løn for, så kender man også deres opgaver, og man anerkender kompleksiteten i det arbejde, de udfører, hvad enten de er mellemledere, koordinatorer eller almindelige undervisere. Det er derfor ikke kun skalaer og faste tillæg, der er forklaringen, men også på mange niveauer et dybt solidarisk fællesskab med fokus på ret, rimelighed og objektive kriterier. Heldigvis er der mange ledere, der anerkender dette i lønforhandlingssituationen, forklarer Helle Waagner. Betydning for det psykiske arbejdsmiljø Tallene i DM s undersøgelse viser også, at kvinderne går mere op i de faglige udfordringer i jobbet, end de går op i løn. Det giver anledning til en nærmere undersøgelse af, hvad kompetenceudvikling betyder for lønudviklingen på uddannelsesstederne, mener næstformanden i DM Professionshøjskoler. Det er de færreste uddannelsessteder, der tydeligt har formuleret, hvornår uddannelse og kompetenceudvikling kan forventes at give et ekstra kontant afkast, og man bør derfor overveje at definere en mere præcis politik på, hvad der boner ud og hvorfor. Hvis man ved det og i øvrigt kan være nogenlunde sikker på, at kollegaen, der har de samme funktioner og kvalifikationer, ikke tjener hverken mere eller mindre, så har det en meget positiv betydning for det psykiske arbejdsmiljø på professionshøjskolerne, understreger Helle Waagner. En enkelt dråbe malurt i bægeret vil hun godt hælde i til sidst: På de fleste, hvis ikke alle, professionshøjskoler er der flest mænd i ledelsen, og det er i toppen, at de store, tunge lønninger er, så tog man ledelsesniveauet med, ville lønstatistikkerne være knap så lige, pointerer Helle Waagner.
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSkolebaseret læreruddannelse
Skolebaseret læreruddannelse Kombinationen af teori og praksis på skolen - hver uge under den 4-årige læreruddannelse. phabsalon.dk/skolebaseret Hvad er skolebaseret læreruddannelse? En skolebaseret læreruddannelse
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereEfteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82
Læs mereSkolebaseret læreruddannelse
Skolebaseret læreruddannelse Kombinationen af teori og praksis på skolen - hver uge under den 4-årige læreruddannelse. phabsalon.dk/skolebaseret Hvad er skolebaseret læreruddannelse? En skolebaseret læreruddannelse
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mere7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling
6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereLærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession
årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereFagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!
www.bupl.dk/fyn Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem! Et fagligt fællesskab for pædagoger BUPL Fyn tilbyder dig at være en del af et fællesskab. Et fællesskab sammen med andre
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereNYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner
NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater)
Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013
Læs merekom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007
LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereINSTRUKTION TIL ORDSTYRER
INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereTrivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
Læs mereKommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund
Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereUndersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.
HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereMedbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereMTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010
MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mere