Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema"

Transkript

1

2 Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Skolens navn: Titel på profil: Vibeholmskolen International profil SAMMENHÆNG (BAGGRUND, FORUDSÆTNINGER): Begrundelse for valg af profil. Vi ser det som en styrke, at der i Ishøj lever mange forskellige kulturer side om side. Det er essentielt, at vores elever via deres skolegang, bliver i stand til at manøvrere i det multikulturelle lokalsamfund såvel som i den globaliserede verden. Vi mener, at vores elevsammensætning er en ekstra ressource i forhold til arbejdet med den internationale profil. Vi vil gøre vores elever til medborgere, der ikke kun kan begå sig i deres lokale miljø, men også i en globaliseret verden. Vi skal udvikle forståelse og respekt for andre kulturer på tværs af landegrænser. Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion - lokalt og globalt. Skolens faglige forudsætninger for valg af profil. Dygtige engagerede lærere der gerne vil arbejde med den internationale profil. Vi har 10 engelsklærere, 3 tysklærere og 3 fransklærere. Der er skabt kontakt til DIS (Dansk Institut for Study abroad) - se bilag. Der er etableret kontakt til Bad Salzungen. Et dynamisk læringscenter med fokus på at anvende digitale medier og kommunikation i international sammenhæng. Alle skolens lærere har deltaget og deltager kontinuerligt i kursusvirksomhed vedrørende WEB 2.0 og kommunikationsværktøjer. Velorganiseret kompetence- og evalueringscenter. Pædagogerne i SFO en har store musiske og kreative kompetencer, der kan indgå i det internationale sprog - som interkulturelt bindeled. November 2012 Side 1

3 SFOén arbejder med medier, bl.a. pc, video og kamera som kan understøtte kommunikation og dokumentation, også den der bærer ud over skoletiden. Skolens fysiske og materialemæssige forudsætninger. Digitale platforme og læremidler der understøtter kommunikation, sprog og læring (E-twinning, Global School, Intra, mail, m.m.) De sidste tre år er der indkøbt tidssvarende materialer, specielt til samfundsfag, engelsk, tysk og fransk, for at styrke den internationale dimension i undervisningen. Trådløst netværk der dækker hele skolen. Smartboards i alle klasser Flere klassesæt med bærbare PC ere. 2 datalokaler. Mulighed for brug af elevernes egne enheder i undervisningen (Smartphones, tablets, bærbare, m.fl.). SFO en har flere digitale musiske værksteder. MÅL (ØNSKET TILSTAND - HVAD VIL VI?): Beskrivelse af profilen og profilens faglige og didaktiske indhold. Styrkelse af engelskundervisningen ved at indføre ekstra lektioner. Obligatorisk introduktion af tysk og fransk i 6. klasse et halvt år af gangen. Fra 7. klasse kan både tysk og fransk følges. Ved fravalg af tysk/fransk, erstattes en del af lektionerne med engelsk-/dansklektioner. Uddannelse af engelskvejleder. Samarbejde med DIS. Der indføres nye valgfag i udskolingen, hvor der arbejdes med den internationale dimension bl.a. omkring medier og kommunikation, højniveauhold, materiel-designhold m.m. Etablere kontakt til venskabsklasser evt. fra Ishøj kommunes venskabsbyer. Obligatoriske udflugter til f.eks. Svedala i indskolingen (0.-3. klasse). Obligatoriske lejrskoler til lande i Europa. En på mellemtrinet og en i udskolingen. Muligheder for udveksling af lærere og elever. November 2012 Side 2

4 Samarbejde med DIS. Mulighed for at deltage i projekter under Commenius f.eks. e- Twinning. Arbejde med forskelligartede kommunikationsplatforme, f.eks. Skype, e-twinning, m.fl. Samarbejde med Den Internationale Linje på CPH-WEST. Samarbejde med Ishøjs lokale erhvervsliv og deres internationale kontaktflader. Temadage omkring internationalisering. Udvidet koncert-/festivalarbejde med international lyd, stemme og sang i SFO/skole. Beskrivelse af formål, mål og resultatkrav. At alle elever opnår større kompetence i sprogfagene, og derved har bedre muligheder for at opnå succes i en international, globaliseret verden. Alle elever får øget mulighed for at forbedre sig uanset fagligt udgangspunkt, ved at alle elever udfordres maksimalt. Med mere tidssvarende valgfag forventer vi øget motivation hos eleverne, samtidig med at de forberedes på en verden der fordrer innovation og kommunikation. Valgfag skal forstås bredt, så elever, der f.eks. har en praktikplads, kursus på ungdomsskolen, et fritidsjob eller er sportstræner også tæller. Autentiske læringsmiljøer skabes og udvikles, når eleverne kommunikerer med og møder elever og lærere fra andre lande og kulturer. Det er i høj grad disse møder, der skaber mulighed for, at eleverne forlader skolen som kompetente, internationale medborgere. Desuden vil den øgede fokus på ud-af-huset -tiltag (lejrskoler o. lign.) øge elevernes ansvarlighed for og indflydelse på egen skolegang. Kontakt til DIS med henblik på styrkelse af engelskundervisningen og kendskab til engelsksproget kultur. Lokalt forankret arbejde med internationale profil: Gennem samarbejde med CPH-WEST og det lokale erhvervsliv vil eleverne opleve, at tiltagene på skolen har direkte sammenhæng November 2012 Side 3

5 med det omgivende samfund. Derved skabes øget fokus på uddannelsesforløbet efter folkeskolen. Temadage omkring internationalisering vil skabe fællesskab omkring profilen på Vibeholmskolen. Alle elever skal føle, at de er en ressource og har en værdi for de fælles mål der er på skolen. Beskrivelse af væsentlige milepæle. Uddannelse af engelskvejleder. Mulighed for at modtage størstedelen af undervisningen på fremmedsprog i forbindelse med temadage/uger (engelsk). DIS indgår forpligtende samarbejde med skolen. Nye valgfag udbydes. Uddannelse af medie- og kommunikationsvejleder. Der er skabt minimum 1 kontakt til udlandet. Et link med E-twinning på Intra. Første internationale lejrskole i klasse. Temadage omkring internationalisering og medborgerskab. Udarbejdelse af international læseplan. Alle lærere har været på kursus i Den internationale dimension. Nedsættelse af internationalt udvalg (skaber bl.a. læseplanen). Hvordan der arbejdes med den internationale dimension skal fremgå af årsplanen. At alle pædagoger er opkvalificerede i musisk-didaktisk tilgang til arbejdet med børnene/eleverne. TILTAG (HANDLINGER): Beskrivelse af udviklingens og implementeringens forskellige faser (hvornår gør vi hvad og hvorfor, herunder en beskrivelse af væsentlige milepæle). Skoleåret 2013/2014: Vi implementerer arbejdet i selvstyrende teams. - En del af at være profilskole. Afholdelse af fælles kursus omkring den internationale dimension. Der er lavet aftale med Helle Rodenberg fra UCC. - Skaber et fælles udgangspunkt for arbejdet med den internationale profil. Internationalt udvalg nedsættes. November 2012 Side 4

6 - Udvalget skal kontinuerligt holde fokus på, og videreudvikle den internationale profil. Udarbejdelse af international læseplan påbegyndes. - Sikrer at alle lærere og pædagoger arbejder i samme retning. Afholdelse af temadage. - Sikrer at alle elever, lærere, pædagoger og forældre involveres i det fælles arbejde med den internationale profil. Uddannelse af engelskvejleder påbegyndes. - For styrkelse af engelskundervisningen. Elever uden tysk/fransk modtager engelsk-/danskundervisning i stedet. - Eleverne skal udfordres på det niveau de er i sprogfagene. Skabelse af kontakter til venskabsklasser påbegyndes. - Udveksling og kommunikation. Samarbejde med DIS. - Styrkelse af engelskundervisningen og kendskabet til engelsksprogede kulturer. Skoleåret 2014/2015: Der tildeles en ekstra engelsktime på mellemtrinnet. - For at styrke elevernes engelskkundskaber. Obligatorisk introduktion af tysk/fransk påbegyndes i 6.klasse. - For at eleverne kan foretage et mere kvalificeret valg af andet fremmedsprog i 7. klasse. De nye valgfag udbydes. - Tidssvarende og motiverende valgfag. Udflugter og lejrskoler påbegyndes. - Eleverne oplever autentiske læringsmiljøer. Beskrivelse af nødvendig kompetenceudvikling. Skoleåret 2015/2016: Samarbejde med CPH-WEST påbegyndes. - Eleverne oplever direkte sammenhæng mellem skolelivet og ungdomsuddannelserne. Samarbejde med det lokale erhvervsliv påbegyndes. - Eleverne oplever en direkte sammenhæng mellem skolelivet og det lokale erhvervsliv. - Kursus: Den internationale dimension skal vi komme i gang? Helle Rodenberg. Uddannelse af engelskvejleder. Uddannelse af medie- og kommunikationsvejleder. SFO-personale og Skolepersonale opkvalificeres i musik. November 2012 Side 5

7 Beskrivelse af hvordan skolen vil udvikle og arbejde med selvstyrende teams og fleksible skemaer. Eksterne proceskonsulenter, der bidrager til implementeringen af selvstyrende teams over en 1 årig periode begyndende i efteråret Beskrivelse af anskaffelser som skal underbygge profilen. Vi forudser, at implementeringen af selvstyrende team koster (løbende kr. (5000 kr. ifølge lokalaftalen og Ca kr. til eksterne proceskonsulenter) De ekstra lektioner i sprog og valgfag (1 lærerstilling koster ca kr.) Software/materialer Ekstra ture ud af huset i ca. Samlet i alt kr kr kr kr kr. Dækkes af: Tilskud til profilskole Medfinancierer med Samlet i alt kr kr kr. TEGN (HVAD SKAL VI REGISTRERE?): Hvilke tegn ses på, at skolen er blevet profilskole. Eleverne foretager et mere kvalificeret valg af 2. fremmedsprog efter 6. klasse. Mindre frafald fra 2. fremmedsprog. Elever der følger undervisningen i 2. og 3. fremmedsprog. Øget glæde og motivation blandt eleverne. Øget arbejdsglæde blandt lærerne, der varetager valgfag, de selv skaber og brænder for. Der er etableret kontakt til lande (evt. venskabsbyer) på hvert klassetrin. November 2012 Side 6

8 Tydelig elevindflydelse i planlægningen af ekskursionerne. DIS er synlige på skolen og eleverne ved, hvem de er. Årlige temadage/temauger. Eleverne foretager mere kvalificerede valg i forhold til ungdomsuddannelserne. Hvilke tegn kan ses på at formål, mål og resultatkrav er nået. Der er elever, der forlader Vibeholmskolen med afgangsprøve i engelsk, tysk og fransk. Engelskvejleder der yder vejledning og sparring. Vibeholmskolen udbyder en vifte af nytænkende valgfag på højt niveau. Der afholdes udflugter og lejrskoler med internationalt sigte. Unge i skole/sfo gør brug af medier til kommunikation, der rækker ud over landets grænser. Lærerne arbejder ud fra den internationale læseplan. Der afholdes temadage med relation til den internationale profil. Der skabes et forpligtende samarbejde mellem Vibeholmskolen og CPH-West. Der skabes et forpligtende samarbejde mellem Vibeholmskolen og det lokale erhvervsliv. EVALUERING (både kvalitativ og kvantitativ) angiv hvordan samt hvornår Hvornår og hvad vil vi evaluere på? Der evalueres 3 gange årligt med karakterer, 2 gange årligt via elevevalueringssamtaler, 2 gange årligt via skole/hjemsamtaler, 1 gang årligt via elevplaner, 1 gang årligt via MUS og TEAMsamtaler, 1 gange årligt via læsekonference. Nationale test efter Skolestyrelsens oplæg parallelt med de kommunalt aftalte læsetests. November 2012 Side 7

9 Er der mindre frafald ved valg af tysk og fransk i valgperioden? Hvor mange elever vælger både tysk og fransk? Evalueringen fokuserer på progressionen for den enkelte. Er eleverne mere engagerede/motiverede? mindre skoletrætte? Oplever lærerne øget arbejdsglæde? Løbende evaluering af omfang og indhold i kommunikationen og udvekslingen med venskabsklasserne. Er samarbejdet med CPH-West og det lokale erhvervsliv oprettet? Internationale temadage evalueres. Beskrivelse af hvordan og hvad vi vil evaluere (kvalitativ og kvantitativ). Vi vil rent statistisk optælle antallet af elever, der til- og fravælger tysk og fransk. Fokus på den enkelte elevs progression gennem hele skoleforløbet. Der tilstræbes gennem et målrettet og kontinuerligt arbejde med eleverne, samt de ansattes erfaringsudveksling og videndeling, at skolens elever løbende får et fagligt løft, som gør dem kompetente til at begå sig i et internationalt sammenspil. Dette gøres ved vedholdende at sætte fokus på den enkelte elevs progression frem mod en maksimal udnyttelse af den enkeltes ressourcer. Elevplanerne udbygges med historik som relaterer til den internationale profil, således at målsætninger, evalueringer og kommentarer bevares gennem hele skoletiden. Elev-/lærerundersøgelse der belyser, om det er blevet endnu bedre at gå i skole fokus på motivation og faglige udfordringer. Har alle klasser kommunikation til venskabsklasser via Skype, e- Twinning eller lignende? Den internationale læseplan indgår som en integreret del i årsplanerne. De internationale temadage evalueres via samtaler og spørgeskemaer eksempelvis på November 2012 Side 8

10 Arbejdet med musik og medier implementeres i SFO ens mål- og indholdsbeskrivelser og bliver evalueret en gang årligt. Derudover evalueres barnets individuelle udviklingsplan en gang årligt efter empowerment-begrebet fokus på ansvar og udvikling efter evne. Dato: Underskrift (bestyrelsesformand) Underskrift (skoleleder): Bilag: DIS (Dansk Institut for Study abroad): Practicum: Studerende fra Child Development & Child Diversity programmet kommer i praktik en gang om ugen i en periode i forbindelse med deres uddannelse. Vores skole har således mulighed for, gratis, at få besøg af en amerikansk studerende. Field Studies: på særligt udvalgte onsdage får skolen besøg af studerende. Det aftales med læreren, hvordan det skal forløbe. Ambassadors: en gruppe af studerende fortæller om det amerikanske samfund om den amerikanske våbenlovgivning, om politik, og om forskellen på at vokse op i Danmark versus USA. November 2012 Side 9

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL DEN PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Orientering om implementering af Meebook

Orientering om implementering af Meebook Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL

DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 [email protected]

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere