Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
|
|
- Svend Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Skolens navn: Titel på profil: Vibeholmskolen International profil SAMMENHÆNG (BAGGRUND, FORUDSÆTNINGER): Begrundelse for valg af profil. Vi ser det som en styrke, at der i Ishøj lever mange forskellige kulturer side om side. Det er essentielt, at vores elever via deres skolegang, bliver i stand til at manøvrere i det multikulturelle lokalsamfund såvel som i den globaliserede verden. Vi mener, at vores elevsammensætning er en ekstra ressource i forhold til arbejdet med den internationale profil. Vi vil gøre vores elever til medborgere, der ikke kun kan begå sig i deres lokale miljø, men også i en globaliseret verden. Vi skal udvikle forståelse og respekt for andre kulturer på tværs af landegrænser. Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion - lokalt og globalt. Skolens faglige forudsætninger for valg af profil. Dygtige engagerede lærere der gerne vil arbejde med den internationale profil. Vi har 10 engelsklærere, 3 tysklærere og 3 fransklærere. Der er skabt kontakt til DIS (Dansk Institut for Study abroad) - se bilag. Der er etableret kontakt til Bad Salzungen. Et dynamisk læringscenter med fokus på at anvende digitale medier og kommunikation i international sammenhæng. Alle skolens lærere har deltaget og deltager kontinuerligt i kursusvirksomhed vedrørende WEB 2.0 og kommunikationsværktøjer. Velorganiseret kompetence- og evalueringscenter. Pædagogerne i SFO en har store musiske og kreative kompetencer, der kan indgå i det internationale sprog - som interkulturelt bindeled. November 2012 Side 1
3 SFOén arbejder med medier, bl.a. pc, video og kamera som kan understøtte kommunikation og dokumentation, også den der bærer ud over skoletiden. Skolens fysiske og materialemæssige forudsætninger. Digitale platforme og læremidler der understøtter kommunikation, sprog og læring (E-twinning, Global School, Intra, mail, m.m.) De sidste tre år er der indkøbt tidssvarende materialer, specielt til samfundsfag, engelsk, tysk og fransk, for at styrke den internationale dimension i undervisningen. Trådløst netværk der dækker hele skolen. Smartboards i alle klasser Flere klassesæt med bærbare PC ere. 2 datalokaler. Mulighed for brug af elevernes egne enheder i undervisningen (Smartphones, tablets, bærbare, m.fl.). SFO en har flere digitale musiske værksteder. MÅL (ØNSKET TILSTAND - HVAD VIL VI?): Beskrivelse af profilen og profilens faglige og didaktiske indhold. Styrkelse af engelskundervisningen ved at indføre ekstra lektioner. Obligatorisk introduktion af tysk og fransk i 6. klasse et halvt år af gangen. Fra 7. klasse kan både tysk og fransk følges. Ved fravalg af tysk/fransk, erstattes en del af lektionerne med engelsk-/dansklektioner. Uddannelse af engelskvejleder. Samarbejde med DIS. Der indføres nye valgfag i udskolingen, hvor der arbejdes med den internationale dimension bl.a. omkring medier og kommunikation, højniveauhold, materiel-designhold m.m. Etablere kontakt til venskabsklasser evt. fra Ishøj kommunes venskabsbyer. Obligatoriske udflugter til f.eks. Svedala i indskolingen (0.-3. klasse). Obligatoriske lejrskoler til lande i Europa. En på mellemtrinet og en i udskolingen. Muligheder for udveksling af lærere og elever. November 2012 Side 2
4 Samarbejde med DIS. Mulighed for at deltage i projekter under Commenius f.eks. e- Twinning. Arbejde med forskelligartede kommunikationsplatforme, f.eks. Skype, e-twinning, m.fl. Samarbejde med Den Internationale Linje på CPH-WEST. Samarbejde med Ishøjs lokale erhvervsliv og deres internationale kontaktflader. Temadage omkring internationalisering. Udvidet koncert-/festivalarbejde med international lyd, stemme og sang i SFO/skole. Beskrivelse af formål, mål og resultatkrav. At alle elever opnår større kompetence i sprogfagene, og derved har bedre muligheder for at opnå succes i en international, globaliseret verden. Alle elever får øget mulighed for at forbedre sig uanset fagligt udgangspunkt, ved at alle elever udfordres maksimalt. Med mere tidssvarende valgfag forventer vi øget motivation hos eleverne, samtidig med at de forberedes på en verden der fordrer innovation og kommunikation. Valgfag skal forstås bredt, så elever, der f.eks. har en praktikplads, kursus på ungdomsskolen, et fritidsjob eller er sportstræner også tæller. Autentiske læringsmiljøer skabes og udvikles, når eleverne kommunikerer med og møder elever og lærere fra andre lande og kulturer. Det er i høj grad disse møder, der skaber mulighed for, at eleverne forlader skolen som kompetente, internationale medborgere. Desuden vil den øgede fokus på ud-af-huset -tiltag (lejrskoler o. lign.) øge elevernes ansvarlighed for og indflydelse på egen skolegang. Kontakt til DIS med henblik på styrkelse af engelskundervisningen og kendskab til engelsksproget kultur. Lokalt forankret arbejde med internationale profil: Gennem samarbejde med CPH-WEST og det lokale erhvervsliv vil eleverne opleve, at tiltagene på skolen har direkte sammenhæng November 2012 Side 3
5 med det omgivende samfund. Derved skabes øget fokus på uddannelsesforløbet efter folkeskolen. Temadage omkring internationalisering vil skabe fællesskab omkring profilen på Vibeholmskolen. Alle elever skal føle, at de er en ressource og har en værdi for de fælles mål der er på skolen. Beskrivelse af væsentlige milepæle. Uddannelse af engelskvejleder. Mulighed for at modtage størstedelen af undervisningen på fremmedsprog i forbindelse med temadage/uger (engelsk). DIS indgår forpligtende samarbejde med skolen. Nye valgfag udbydes. Uddannelse af medie- og kommunikationsvejleder. Der er skabt minimum 1 kontakt til udlandet. Et link med E-twinning på Intra. Første internationale lejrskole i klasse. Temadage omkring internationalisering og medborgerskab. Udarbejdelse af international læseplan. Alle lærere har været på kursus i Den internationale dimension. Nedsættelse af internationalt udvalg (skaber bl.a. læseplanen). Hvordan der arbejdes med den internationale dimension skal fremgå af årsplanen. At alle pædagoger er opkvalificerede i musisk-didaktisk tilgang til arbejdet med børnene/eleverne. TILTAG (HANDLINGER): Beskrivelse af udviklingens og implementeringens forskellige faser (hvornår gør vi hvad og hvorfor, herunder en beskrivelse af væsentlige milepæle). Skoleåret 2013/2014: Vi implementerer arbejdet i selvstyrende teams. - En del af at være profilskole. Afholdelse af fælles kursus omkring den internationale dimension. Der er lavet aftale med Helle Rodenberg fra UCC. - Skaber et fælles udgangspunkt for arbejdet med den internationale profil. Internationalt udvalg nedsættes. November 2012 Side 4
6 - Udvalget skal kontinuerligt holde fokus på, og videreudvikle den internationale profil. Udarbejdelse af international læseplan påbegyndes. - Sikrer at alle lærere og pædagoger arbejder i samme retning. Afholdelse af temadage. - Sikrer at alle elever, lærere, pædagoger og forældre involveres i det fælles arbejde med den internationale profil. Uddannelse af engelskvejleder påbegyndes. - For styrkelse af engelskundervisningen. Elever uden tysk/fransk modtager engelsk-/danskundervisning i stedet. - Eleverne skal udfordres på det niveau de er i sprogfagene. Skabelse af kontakter til venskabsklasser påbegyndes. - Udveksling og kommunikation. Samarbejde med DIS. - Styrkelse af engelskundervisningen og kendskabet til engelsksprogede kulturer. Skoleåret 2014/2015: Der tildeles en ekstra engelsktime på mellemtrinnet. - For at styrke elevernes engelskkundskaber. Obligatorisk introduktion af tysk/fransk påbegyndes i 6.klasse. - For at eleverne kan foretage et mere kvalificeret valg af andet fremmedsprog i 7. klasse. De nye valgfag udbydes. - Tidssvarende og motiverende valgfag. Udflugter og lejrskoler påbegyndes. - Eleverne oplever autentiske læringsmiljøer. Beskrivelse af nødvendig kompetenceudvikling. Skoleåret 2015/2016: Samarbejde med CPH-WEST påbegyndes. - Eleverne oplever direkte sammenhæng mellem skolelivet og ungdomsuddannelserne. Samarbejde med det lokale erhvervsliv påbegyndes. - Eleverne oplever en direkte sammenhæng mellem skolelivet og det lokale erhvervsliv. - Kursus: Den internationale dimension skal vi komme i gang? Helle Rodenberg. Uddannelse af engelskvejleder. Uddannelse af medie- og kommunikationsvejleder. SFO-personale og Skolepersonale opkvalificeres i musik. November 2012 Side 5
7 Beskrivelse af hvordan skolen vil udvikle og arbejde med selvstyrende teams og fleksible skemaer. Eksterne proceskonsulenter, der bidrager til implementeringen af selvstyrende teams over en 1 årig periode begyndende i efteråret Beskrivelse af anskaffelser som skal underbygge profilen. Vi forudser, at implementeringen af selvstyrende team koster (løbende kr. (5000 kr. ifølge lokalaftalen og Ca kr. til eksterne proceskonsulenter) De ekstra lektioner i sprog og valgfag (1 lærerstilling koster ca kr.) Software/materialer Ekstra ture ud af huset i ca. Samlet i alt kr kr kr kr kr. Dækkes af: Tilskud til profilskole Medfinancierer med Samlet i alt kr kr kr. TEGN (HVAD SKAL VI REGISTRERE?): Hvilke tegn ses på, at skolen er blevet profilskole. Eleverne foretager et mere kvalificeret valg af 2. fremmedsprog efter 6. klasse. Mindre frafald fra 2. fremmedsprog. Elever der følger undervisningen i 2. og 3. fremmedsprog. Øget glæde og motivation blandt eleverne. Øget arbejdsglæde blandt lærerne, der varetager valgfag, de selv skaber og brænder for. Der er etableret kontakt til lande (evt. venskabsbyer) på hvert klassetrin. November 2012 Side 6
8 Tydelig elevindflydelse i planlægningen af ekskursionerne. DIS er synlige på skolen og eleverne ved, hvem de er. Årlige temadage/temauger. Eleverne foretager mere kvalificerede valg i forhold til ungdomsuddannelserne. Hvilke tegn kan ses på at formål, mål og resultatkrav er nået. Der er elever, der forlader Vibeholmskolen med afgangsprøve i engelsk, tysk og fransk. Engelskvejleder der yder vejledning og sparring. Vibeholmskolen udbyder en vifte af nytænkende valgfag på højt niveau. Der afholdes udflugter og lejrskoler med internationalt sigte. Unge i skole/sfo gør brug af medier til kommunikation, der rækker ud over landets grænser. Lærerne arbejder ud fra den internationale læseplan. Der afholdes temadage med relation til den internationale profil. Der skabes et forpligtende samarbejde mellem Vibeholmskolen og CPH-West. Der skabes et forpligtende samarbejde mellem Vibeholmskolen og det lokale erhvervsliv. EVALUERING (både kvalitativ og kvantitativ) angiv hvordan samt hvornår Hvornår og hvad vil vi evaluere på? Der evalueres 3 gange årligt med karakterer, 2 gange årligt via elevevalueringssamtaler, 2 gange årligt via skole/hjemsamtaler, 1 gang årligt via elevplaner, 1 gang årligt via MUS og TEAMsamtaler, 1 gange årligt via læsekonference. Nationale test efter Skolestyrelsens oplæg parallelt med de kommunalt aftalte læsetests. November 2012 Side 7
9 Er der mindre frafald ved valg af tysk og fransk i valgperioden? Hvor mange elever vælger både tysk og fransk? Evalueringen fokuserer på progressionen for den enkelte. Er eleverne mere engagerede/motiverede? mindre skoletrætte? Oplever lærerne øget arbejdsglæde? Løbende evaluering af omfang og indhold i kommunikationen og udvekslingen med venskabsklasserne. Er samarbejdet med CPH-West og det lokale erhvervsliv oprettet? Internationale temadage evalueres. Beskrivelse af hvordan og hvad vi vil evaluere (kvalitativ og kvantitativ). Vi vil rent statistisk optælle antallet af elever, der til- og fravælger tysk og fransk. Fokus på den enkelte elevs progression gennem hele skoleforløbet. Der tilstræbes gennem et målrettet og kontinuerligt arbejde med eleverne, samt de ansattes erfaringsudveksling og videndeling, at skolens elever løbende får et fagligt løft, som gør dem kompetente til at begå sig i et internationalt sammenspil. Dette gøres ved vedholdende at sætte fokus på den enkelte elevs progression frem mod en maksimal udnyttelse af den enkeltes ressourcer. Elevplanerne udbygges med historik som relaterer til den internationale profil, således at målsætninger, evalueringer og kommentarer bevares gennem hele skoletiden. Elev-/lærerundersøgelse der belyser, om det er blevet endnu bedre at gå i skole fokus på motivation og faglige udfordringer. Har alle klasser kommunikation til venskabsklasser via Skype, e- Twinning eller lignende? Den internationale læseplan indgår som en integreret del i årsplanerne. De internationale temadage evalueres via samtaler og spørgeskemaer eksempelvis på November 2012 Side 8
10 Arbejdet med musik og medier implementeres i SFO ens mål- og indholdsbeskrivelser og bliver evalueret en gang årligt. Derudover evalueres barnets individuelle udviklingsplan en gang årligt efter empowerment-begrebet fokus på ansvar og udvikling efter evne. Dato: Underskrift (bestyrelsesformand) Underskrift (skoleleder): Bilag: DIS (Dansk Institut for Study abroad): Practicum: Studerende fra Child Development & Child Diversity programmet kommer i praktik en gang om ugen i en periode i forbindelse med deres uddannelse. Vores skole har således mulighed for, gratis, at få besøg af en amerikansk studerende. Field Studies: på særligt udvalgte onsdage får skolen besøg af studerende. Det aftales med læreren, hvordan det skal forløbe. Ambassadors: en gruppe af studerende fortæller om det amerikanske samfund om den amerikanske våbenlovgivning, om politik, og om forskellen på at vokse op i Danmark versus USA. November 2012 Side 9
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereDET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereStatusrapport 2017: GLOBAL HOUSE
Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE Vision: Børnene i Sønderborg Kommune skal gennem progression og tværfaglighed arbejde med det globale perspektiv i fagene for at kunne agere som globale medborgere. Gennem
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN TER NA T IO NAL
DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN TER NA T IO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKlarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune
Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL
DEN PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL
DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan
Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mere