Sallie Andersen Bachelorprojekt juni 2014

Transkript

1 Implementering af tværfagligt samarbejde Et undersøgelsesprojekt omhandlende implementering af tværfagligt samarbejde i Sverigesprojektet i Herning Kommune. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Sallie Andersen Eksamensnummer: RA Hold 11I C Juni 2014 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse i henhold tilgældende lov om ophavsret. 0

2 Resumé: Bacheloropgaven er en selvstændig udarbejdet rapport omhandlende et udviklingsprojekt i Herning Kommunes børne- og familieafdeling. Projektet er navngivet Sverigesprojektet og er søsat i januar 2013 og forventes at løbe over fire år. Formålet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Projektet bygger på tre overordnede tiltag; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. Der er i Sverigesprojektet iværksat en række forskellige tiltag i forhold til den almene praksis. Et af de tiltag er øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Problemformuleringen for dette bachelorprojekt lyder derfor: Hvordan er Sverigesprojektet i Herning kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? Det har været mit formål med bachelorprojektet at undersøge, hvordan det øgede tværfaglige samarbejde er blevet implementeret i Sverigesprojektet, og hvad det vil sige at arbejde øget i forhold til den almene praksis, men også især i forhold til lovgivningen, som i forvejen ligger op til at der skal være et tværfagligt samarbejde. God fornøjelse Sallie Andersen Jeg vil hermed rette en stor tak til Sverigesprojektets team i Herning Kommune for deltagelse i interviews og besvarelse af generelle spørgsmål. Derudover ønsker jeg at rette en speciel tak til min kontaktperson; Stinne Højer Mathiasen for sin store hjælp gennem hele bachelorprojektet. Uden Stinne og teamets hjælp ville det ikke have været muligt at udforme dette bachelorprojekt. 1

3 Indhold 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Opgavens struktur Sverigesprojektet Historien bag Sverigesprojektet Sverigesprojektet i Herning Kommune Målgruppe Kompetenceudvikling Metode Valg af videnskabsteori Kritisk realisme Undersøgelsesmetode Reliabilitet og validitet Kvalitativ metode Konstruktion af interviewguide Informanter Transskribering Teoretiske perspektiver Tværfaglighed Juridiske rammer

4 4.3 Helhedssyn Den udviklingsøkologiske model Den integrerede implementeringsmodel Analyse Analyse af underspørgsmål Delkonklusion underspørgsmål Implementering Analyse af underspørgsmål Delkonklusion underspørgsmål Konklusion Handleanvisninger Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

5 1.0 Indledning 1.1 Problemfelt Vi har i Danmark de seneste år haft stor på fokus på børne- og ungeområdet blandt andet med de seneste reformer 1 (Barnets reform, Anbringelsesreformen og senest Tilsynsreformen). Der har været bred konsensus om spørgsmålene; Hvad kan gøres anderledes for udsatte børn og unge, og hvordan kan vi mindske udgifterne? Der er ingen tvivl om, at de danske kommuner er pressede rent økonomisk, og medierne er venlige til at holde den danske befolkning opdaterede om, både hvor mange økonomiske midler, der bliver brugt på anbringelser årligt, men også på kommunernes håndtering af sager som eksempelvis Brønderslev og Tønder-sagen. Denne udvikling har ikke just gjort arbejdet for de danske socialrådgivere nemmere. For alle implicerede parter har det derfor været nødvendigt at tænke anderledes, og oftest kan små ændringer gøre en stor forskel. Denne forskel kan oftest være svær at definere helt konkret, og man har derfor hentet inspiration udefra. Studier af Sveriges måde at arbejde på har vist gode resultater, og Danmark har derfor i flere tilfælde hentet ideer fra vores naboland. Resultaterne konkluderer blandt andet, at kommunerne kvalitetsmæssigt kan opnå bedre resultater med særligt udsatte børn og unge og samtidig spare store beløb. Det er to vigtige faktorer, som Danmark har søgt at finde en løsning på i mange år. Hvad gør de anderledes i Sverige? Der er selvfølgelig flere forhold, der spiller ind i sådan et spørgsmål, og det kan ikke besvares med en enkelt problemformulering i et bachelorprojekt. Helt fundamentalt så har Sverige et andet mindset, end vi har i Danmark. Der en anden tradition for at arbejde vidensbaseret, og der er tæt samspil mellem forskning og praksis. De indsatser, som sårbare børn og unge tilbydes i Sverige, er baseret på dokumenterede effekter og fælles viden modsat i Danmark, hvor indsatserne ofte er baseret på plejer, erfaringer, den gode fornemmelse og skøn Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet - 4

6 Kort fortalt er tænkningen på det specialiserede socialområde for børn og unge anderledes i Sverige end i Danmark. De tænker i Sverige langsigtet. De tænker, at de skal finde muligheder for at børn og unge skal varetage sig selv resten af livet og leve i et fællesskab, samtidig med at barndommen er tryg og god. I Danmark har vi desværre tradition for at have fokus på, at skulle give børn og unge en tryg og god barndom, men glemmer dem, efter det 18. år. At skulle ændre et mindset, eller doxa om man vil, i et land på én gang i en forholdsvis kort periode, kan være en meget stor udfordring og nærmest tættere det umulige. Derfor har man undersøgt og evalueret på, hvorvidt den svenske model overhovedet har en chance for at blive succesfuld i Danmark, og skabe større ressourcer kvalitetsmæssigt og ikke mindst økonomisk. Herning Kommune har valgt at deltage i en undersøgelse omkring dette. I Sverigesprojektet i Herning Kommune er man gået realistisk til værks og holdt fokus på tre overordnede områder, som ønskes implementeret; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. Derved kan doxa på sigt måske ændres. Inden for ovennævnte områder er der opstillet en række mål 3, hvor flere af disse ligger vægt på et øget tværfagligt samarbejde. Specielt denne faktor finder jeg interessant ved Sverigesprojektet. Efter at have læst og hørt om Sverigesprojektet, blev jeg nysgerrig på forskellen på at arbejde tværfagligt og arbejde øget tværfagligt, og hvordan en øget tværfaglighed implementeres med succes. Jeg har en forforståelse om, at ordet tværfaglighed er blevet et moderne ord at bruge, da ordklangen lyder positiv. I overvejene modstrid mod dette siger min forforståelse yderligere, at jeg ikke betvivler det tværfaglige samarbejde, som en fornuftig måde at arbejde på, hvis vi formår at bruge den rigtig og holde fast i hver vores kernefaglighed. Vi siger ofte ordet tværfaglighed og agerer derefter på forskellig vis. Carsten Yndigegn Hansen giver mig umiddelbart ret i min forforståelse, da han ofte er mødt på sætninger 3 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet - 5

7 som: Tværfagligt samarbejde jamen, jamen det er der da intet nyt i, vi har jo altid samarbejdet eller Tværfagligt samarbejde Er det ikke bare et nyt modeflip, som spilder en masse tid og ingen vegne fører hen? 4 Jeg undrer mig over, de forskellige udtalelser jeg har mødt gennem mit studie, om hvad tværfaglighed i virkeligheden er, og hvordan vi bruger den. Jeg har i eget praktikforløb oplevet tværfagligt samarbejde, men om det styrkede sagsbehandlingen, kvaliteten og den helhedsorienterede indsats i arbejdet for barnet/den unge med særlige behov, eller blot var en faglig magtdiskussion eller ansvarsfralæggelse har jeg reflekteret over flere gange. Derudover har mine tanker kræset om opfyldelse af den lovgivende del omkring en tværfaglig og helhedsorienterede indsats 5. Jeg er derfor optaget af, hvilke metoder der findes inden for tværfaglighed, og hvad der skal til for at samarbejdet bliver en ressource og ikke en barriere. Når vi arbejder tværfagligt, så er det min forforståelse, at vi med andre ord siger, at vi arbejder helhedsorienteret og forsøger at afdække alle aspekter i barnet/den unges liv. Jeg vurderer, at det i nogle tilfælde kræver en omstilling i måden at udføre sagsbehandling på, hvis det tværfaglige skal udnyttes på den optimale måde. Jeg er bevidst om, at det kræver en omstilling hos de enkelte faggrupper/professioner impliceret i Sverigesprojektet, men også i hele organisationen. Her vurderer jeg, at implementeringen af Sverigesprojektet er interessant, da denne inddrager alle relevante parter i forhold til at lave en omstilling, i blandt andet måden at arbejde tværfagligt på i forhold til børn og unge med særlige behov. 4 Yndigegn Hansen (1999), s Barnets Reform, Servicelovens 49a samt Retssikkerhedslovens 5 6

8 1.2 Problemformulering I forlængelse af problemfeltet ønsker jeg at undersøge følgende: Hovedspørgsmål: Hvordan er Sverigesprojektet i Herning Kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? For at kunne besvare mit hovedspørgsmål så fyldestgørende som muligt, har jeg valgt at undersøge følgende to underspørgsmål: Hvorledes arbejder socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet anderledes med borgeren, end socialrådgiverne ansat i almen praksis med fokus på det tværfaglige? Hvilken betydning har den øgede tværfaglighed i Sverigesprojektet for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af modellen fremadrettet? Jeg har i løbet af processen tilføjet med fokus på det tværfaglige i underspørgsmål 1, da jeg vurderede, at det gav en bedre mulighed for at lave en afgrænse samt bedre sammenhæng med mit hovedspørgsmål. Jeg har i underspørgsmål 2 tilføjet fremadrettet, da det i analysesammenhængen gav en bedre forståelse og bedre mulighed for besvarelse af problemformuleringen. 1.3 Afgrænsning Jeg har i denne opgave valgt at afgrænse mig betydeligt, for at kunne fordybe mig bedst muligt og gennembelyse min valgte problemstilling. Opgaven afgrænses således, at fokus ligger på implementeringen af den tværfaglige del i Sverigesprojektet. Jeg er bevidst om, at der er flere elementer i Sverigesprojektet, der skal implementeres og tages hensyn til, blandt andet økonomi, organisering, inklusion med 7

9 mere, men det vil være en vanskelig proces, at undersøge alle aspekter indenfor opgavens rammer, selvom elementerne alle er afhængige af hinanden for at kunne lykkedes og samtidig spændende at undersøge. Selvom tværfagligt samarbejde indeholder flere faggrupper/professioner har jeg valgt, at afgrænse min opgave yderligere til at omhandle socialrådgiverens perspektiv. Da PPRpsykologer og sundhedsplejersker også er faggrupper/professioner, der indgår i Sverigesprojektet, har mit tværfaglige fokus været på disse tre faggrupper/professioners samspil. Der vil ydermere være en vinkel på det tværfaglige samarbejde med skoler, daginstitutioner og udføreenheder set fra socialrådgiverens perspektiv. Jeg har mig for øje, at det kunne være interessant også at have analyseret på andre faggrupper/professioners perspektiver, men grundet egen faglighed og opgavens rammer, er det afgrænset til socialrådgiverens perspektiv på det tværfaglige samarbejde. Jeg har i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgeren og dennes familie også afgrænset mig, da jeg vurderer, det mest hensigtsmæssigts at fastholde opgavens indhold til socialrådgiverens eget perspektiv. Det kunne dog have været interessant, at have interviewet borgere som tidligere har haft en sag i almen praksis, og nu har en sag i Sverigesprojektet for at afdække en eventuel forskel sagsbehandlingen. Jeg har i min udvælgelse af teori været meget bevidst om, at også andre teorier har kunnet være relevante for belysning af min problemstilling. Jeg har udvalgt få teorier for at kunne gå i dybden med min analyse, men jeg finder disse teorier tilstrækkeligt afdækkende. Disse teorier præsenteres i teoriafsnittet. Jeg vil i min analyse anvende den introducerede teori, men også kort inddrage andet relevant teori, som ikke er præsenteret i mit teoriafsnit, da det ikke er primær teori. Derudover vil jeg gøre brug af min indhentede empiri samt yderligere relevante dokumenter omkring Sverigesprojektet. 8

10 1.4 Begrebsafklaring Opgaven vil anvende flere nøglebegreber, som jeg i dette afsnit vil uddybe for at undgå tvivl om begrebernes indhold. Socialrådgiver: En socialrådgiver arbejder professionelt med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng. Socialrådgivere er uddannet til at løse og forebygge sociale problemer mennesker kan støde på i livet 6. PPR psykolog: PPR psykolog en betegnelse for ansættelse som uddannet psykolog i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed 7. Sundhedsplejerske: Sundhedsplejerske er en videreuddannelse for sygeplejersker, hvor man beskæftiger sig med sundhedspleje i forhold til børn og unge og deres forældre. Man undersøger og følger børn, fra de er under et år, til de går ud af folkeskolen samt rådgiver og vejleder forældre 8. Implementering: Implementering er udførelsen af en idé, en plan eller en strategi i praksis. Begrebet anvendes om den proces, som en beslutning gennemløber fra vedtagelsen til gennemførelsen 9. Tværfaglighed: Tværfagligt samarbejde er interaktion mellem repræsentanter fra forskellige fag med et dobbelt formål: Sikring af kvalitet i arbejde ved, at den samlede faglige kompetence bliver udnyttet maksimalt, og Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inde for bidragende fag 10 6 Uddannelsesguidens definition af en socialrådgiver Undervisningsministeriets definition af en PPR psykolog 8 Uddannelsesguidens definition af en sundhedsplejerske 9 Wikipedias definition af implementering 10 Lauvås og Lauvås (2009), s. 54 9

11 1.5 Opgavens struktur Dette afsnit vil indeholde opgavens opbygning, så det for læseren er nemmere at skabe et overblik over indholdet. Opgaven påbegyndes med en indledning, som indeholder problemfelt, problemformulering, afgrænsning, begrebsforklaring og til slut opgavens struktur. I afgrænsningen argumenteres for til og fravalg, og i begrebsafklaringen defineres de begreber, der ofte anvendes i opgaven, og har behov for en definition. Dernæst vil Sverigesprojektet introduceres. Denne indeholder en kort præsentation af forløbet før igangsættelsen af Sverigesprojektet samt en beskrivelse af Sverigesprojektet og yderligere relevant information. Herefter vil opgavens metodeafsnit præsenteres, hvor jeg vil klarlægge hvilken videnskabsteoretisk position, jeg i opgaven har valgt at anvende. Derudover vil jeg redegøre for valg af undersøgelsesmetode, kommentere på validiteten og reliabiliteten af det undersøgte samt forklare valg af kvalitativ metode. Dette afsnit afsluttes med en beskrivelse af metodiske overvejelser i forhold til mine interviews. Det teoretiske grundlag for opgaven vil dernæst præsenteres. Præsentationen inddrager relevant teori i forhold til problemformuleringen om tværfaglighed, juridiske rammer, helhedssyn, den udviklingsøkologiske model samt den integrerede implementeringsmodel. Efter den teoretiske præsentation, vil jeg gennemgå min analyse. Jeg vil indlede med en analyse af underspørgsmål 1 og derefter underspørgsmål 2. Forud for analyse af underspørgsmål 2, vil jeg gennemgå den integrerede implementeringsmodel med inddragelse af de svar, jeg har analyseret mig frem til via underspørgsmål 1. Dette vil give en dybere forståelse i analysen af underspørgsmål 2. Der vil efter hvert underspørgsmål være en delkonklusion. Som afslutning på analysen vil konklusionen være, som besvarer opgavens problemformulering. Herefter vil jeg angive, hvilke handleanvisninger der er i forhold til det under- 10

12 søgte i opgaven. Dette indeholder blandt andet forslag til yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Afslutningsvis vil der foreligge en perspektivering. Bagerst i opgaven findes litteraturliste og bilagsliste med tilhørende bilag. 2.0 Sverigesprojektet Dette afsnit omhandler en kort introduktion af processen før igangsættelsen af Sverigesprojektet, en beskrivelse af Sverigesprojektets indhold samt konteksten det udspiller sig i og hvilken målgruppe, der tages afsæt i. Jeg finder det relevant, at dette afsnit er en del af opgaven, da det giver læseren en god introduktion til analysen senere i opgaven. 2.1 Historien bag Sverigesprojektet Det er ikke en tilfældighed, at Sverigesprojektet er blevet opkaldt efter vores naboland Sverige. Den korte historie bag Sverigesprojektets opstart er, at KREVI (nu KORA) 11 i 2010 udgav rapporten: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge 12. Formålet med rapporten var at finde en løsning på, hvorledes de børn og unge der bliver svigtet af deres forældre, kan hjælpes bedst muligt. Derudover var en vigtig faktor også at undersøge, hvordan kommunernes tårnhøje udgifter på børne- og ungeområdet kunne mindskes. Der blev gennemført analyser; en skandinavisk sammenligning og et nationalt studie af, hvordan der arbejdes socialfagligt i Sverige. Det viste sig, at Sverige var meget interessant, og der kunne være noget at lære både fagligt og økonomisk 13. Der blev herefter lavet endnu et studie af Sverige; Den svenske model 14, som kort kan beskrives som et nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. Der blev derudover undersøgt forskelle på Danmark og Sverige, samt forskningens resultater om kvaliteten i den svenske model. 11 Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning 12 Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge Danmark i forhold til Sverige og Norge Bilag 6 14 Den svenske model et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. 11

13 Efter udformningen af disse to rapporter, stod det klart, at der var noget at hente i Sverige både økonomisk og fagligt. Projektleder i forskningsstudierne i Sverige og nu projektleder i Sverigesprojektet i Herning Kommune udtaler i den forbindelse: det er fint nok, nu har vi lavet to rapporter, men derfra til også at kunne give noget viden, som kommunerne sådan helt konkret lavpraktisk kan bruge til noget, så syntes jeg, det var vigtigt at få lavet et; hvordan-studie af en svensk kommune." I KORA-regi benchmarkede man en række svenske kommuner på en lang række parametre og udvalgte derefter Borås Kommune, da denne klarede sig fornuftigt, både økonomisk og fagligt, men også en realistisk kommune, som kunne sammenlignes med danske kommuner 15. Under disse studier af Sverige var der opmærksomhed på, at der var behov for medforskere i form af praktikere, således at det ikke kun var forskere uden socialfaglig viden der undersøgte svensker modellen. Her kom Herning Kommune ind i billedet, da de i fællesskab med Kolding Kommune viste interesse for Sverigesprojektet. Forskere fra KORA og medforskere i form af praktikere fra Herning og Kolding kommuner drog derfor til Borås i Sverige og med fælles indsats, blev der udformet rapporten: Tæt på en svensk kommune 16, hvor man lavpraktisk gik tæt på Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge, og resultaterne stod klare i rapporten 17. Efter studierne i Sverige gav Herning Kommune grønt lys til at søsætte Sverigesprojektet. 2.2 Sverigesprojektet i Herning Kommune Efter alle forberedende akter blev Sverigesprojektet i Herning Kommune søsat i januar 2013 og forventes afsluttet i december Projektet tager udgangspunkt i Byrådets børne- og familiesyn, som lyder: 15 Bilag 6 16 Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommune praksis på området for udsatte børn og unge 17 Bilag 6 12

14 Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Alle familier og alle børn/unge besidder ressourcer, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. 18 I forlængelse af ovenstående er formålet med Sverigesprojektet at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette skal gerne bidrage til øget inklusion samt en højere gennemførelsesprocent af en ungdomsuddannelse. Dette giver flere forskellige perspektiver som eksempelvis: økonomisk -, sundhedsfremmende -, normaliserings - og ikke mindst et tværfagligt perspektiv. Det tværfaglige perspektiv indeholder: at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet 19 Ibid 13

15 Herning Kommune har i forbindelse med formålet med projektet samtidig opstillet en række mål. I en komprimeret udgave lyder disse mål, at udsatte børn og unge skal bevare deres tilknytning til nærmiljøet og familien. Der skal henligges fokus på færre institutionsanbringelser og flere i slægts-/netværkspleje og plejefamilier. Dette øger blandt andet fokus på tidsbegrænsede anbringelser på institutioner, som samtidig også er en prioritering af det forebyggende arbejde. Der arbejdes således ud fra en såkaldt indsatstrappe, inspireret af Borås Kommune. Denne er illustreret herunder: Figur 1 20 : Indsatstrappen (se bilag 7 for detaljeret indsatstrappe med Herning-tilbud) Indsatstrappen illustrerer de forskellige indsatstyper, og så vidt muligt, holder man sig på så lavt et trin, som lader sig gøre. Da øget inklusion er et yderligere mål, skal der udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, sundhedsplejen og børne- og familieafdelingen. Yderligere skal dagtilbud og skoler og ikke mindst institutionerne naturligvis inddrages i projektet. Sidst men ikke mindst er målet, at der skal ske en besparelse på 4,5 millioner kroner i 2016 ved implementeringen af Sverigesprojektet Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommune praksis på området for udsatte børn og unge Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet 14

16 Selvom Herning Kommune har tradition for at være innovative, er der ingen garanti for at Sverigesprojektet bliver en succes 22, og med økonomien i mente, er det derfor besluttet, at dette vidensbaserede udviklingsprojekt skal løbe over fire år i tre nøje udvalgte projektdistrikter; Sønder Felding/Skarrild, Gjellerup og Brændgård. Visionen er, at hvis projektet bliver velimplementeret i disse tre distrikter, så vil det formentlig fungere i hele Herning Kommune, da disse tre distrikter afspejler den variation der her er 23. Under studierne i Borås Kommune observerede man en vigtig faktor; hver sagsbehandler har i gennemsnit 15 sager modsat Herning Kommune, hvor hver sagsbehandler sidder med gennemsnitlig sager. Det lave sagsantal i Borås Kommune skyldes, at der er langt mere opfølgning på hver enkel sag, som er en del af forebyggelsestrategien. Dette lave sagsantal er også indført i Sverigesprojektet, dog ikke helt så lavt som i Borås. Hver rådgiver sidder med gennemsnitlig 25 sager 24, som dermed giver mere tid til opfølgninger af barnet/den unge, og bidrager til at samarbejdet med samarbejdspartnere og ikke mindst forældre, kan øges. Dette betyder at de tre distrikter, der tidligere var dækket af 4 socialrådgivere, nu er blevet opnormeret med yderligere 4 socialrådgivere, således at sagsantallet kan holdes nede. Udover socialrådgivere indeholder Sverigesteamet også tre PPR psykologer, tre sundhedsplejersker og en teamleder. Fysisk har man fra Sverigesprojektets start valgt at placere Sverigestemaet i samme bygning. Det vil sige, at socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker sidder placeret i samme hus side om side. For at inddrage de implicerede parter i Sverigesteamet bedst muligt, blev der i maj 2013 arrangeret en studietur til Borås, så praktikerne kunne se, hvad Sverigesprojektet er inspireret af. Derudover blev teamet inddraget i Sverigesprojektets forandringsteoriproces således, at de i fællesskab med Metodecenteret i Aarhus udviklede en forandringsteori. Projektleder for Sverigesprojektet udtaler: vi har fået hældt viden ind i vores hoveder, vi har været af sted på studietur, vi har fået en masse forskning og tal præsenteret. Hvad tror vi så på? Hvis vi skal rykke det her område, hvad 22 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet 23 Bilag 6 24 Bilag 3 15

17 er det så for nogen indsatser, vi tror der vil gøre en forskel, hvis vi skal ud at nå nogen af de mål her, som er opstillet i projektet 25. For at nå de omtalte mål, er der i projektet opstillet en række pilotprojekter 26, som er en del af implementeringen af Sverigesprojektet. Disse pilotprojekter har man valgt ikke at igangsætte på en gang, da det ikke er holdbart, at implementere så mange nye tiltag på én gang. Fokus i dette projekt er overordnet; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. 2.3 Målgruppe Målgruppen for Sverigesprojektet udgøres af børn og unge under 18 år med særlige behov 27. Indkredset vil det sige, at børn med fysiske handicaps tilhører handicapafdelingen. I Sverigesprojektet arbejder man med børn og unge, som har så store vanskeligheder, at det ikke kan løses i almen regi som eksempelvis skole, dagtilbud eller egen læge 28. Et af hovedpunkterne i implementeringen er den forebyggende indsats. Derfor gribes der Sverigesprojektet i flere tilfælde hurtigere ind end man normalt ville gøre i almen regi. Hvordan jeg vil definere særlige behov uddybes senere i opgaven. 2.4 Kompetenceudvikling Dette afsnit omhandler en komprimeret version af den kompetenceudvikling de implicerede parter har modtaget for blandt andet at forstærke implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde, for dermed at kunne sikre kvalitet i arbejdet med børn og unge med særlige behov. De implicerede aktører i Sverigesteamet (teamleder, socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker) har alle inden Sverigesprojektets start orienteret sig grundigt om indholdet. Derefter søgte de opslåede stillinger i projektet, grundet egne personlige inte- 25 Bilag 6 26 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet 27 Servicelovens Bilag 3 16

18 resser. Socialrådgiver X udtaler: Jeg syntes, vi trængte til at tænke anderledes. Jeg syntes egentlig, ikke at vi gjorde det helt godt nok, så jeg syntes vi trængte til noget udvikling og noget nytænkning 29. Socialrådgiver Y udtaler:.. at der var fokus på det her med ikke så mange anbringelser og gøre tingene anderledes. Og så var der fokus på det tværfaglige samarbejde, og det går jeg meget ind for 30. Efter ansættelse i projektet tog de implicerede parter og Sverigesprojektets projektleder af sted på en studietur til Borås Kommune, hvor der som nævnt var lavet tidligere rapporter og evalueringer ud fra. Her mødte de fagfæller, og fik dermed en anden forståelse af måden at tænke svensk på 31. Efter hjemkomsten var de implicerede parter i Sverigesteamet med til at udvikle en forandringsteori og deltog herudover i forskellige kurser som Det vanskelige forældresamarbejde, om inddragende netværksmøder og så videre. Der har derudover været holdt en række foredrag med eksempelvis Morten Ejrnæs og Tore Andreassen Metode Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke metodiske overvejelser jeg har haft igennem opgaven. Opgaven omhandler som tidligere nævnt tværfaglighed, som er indbegrebet af flere faggrupper/professioners samarbejde. Jeg har i min afgrænsning uddybet, at jeg har valgt at ligge mit perspektiv ud fra socialrådgiverens, hvilket mine underspørgsmål også ligger op til. Jeg har i opgaven anvendt kvalitative interviews, da jeg ved denne undersøgelsesform ligger vægt på at gå i dybden og forsøger at få tilkendegivet meninger 33. Jeg har grundet mit udvalgte perspektiv valgt at interviewe tre socialrådgivere, der har været ansat i Sve- 29 Bilag 3 30 Bilag 4 31 Bilag 6 32 Bilag 3 33 Thagaard (2004), s

19 rigesprojektet fra start. Disse tre socialrådgivere har tidligere været ansat i den almene børne- og familieafdeling. Det er meget bevidst, at jeg har valgt erfarne rådgivere, da jeg vurderer, det giver en bedre mulighed for blandt andet at kunne få besvaret underspørgsmål 1, end hvis det var en nyuddannet socialrådgiver. Jeg har derudover fået mulighed for at interviewe Sverigesprojektets projektleder. Udover kvalitative interviews har jeg fået adgang til Herning Kommunes dokumenter om Sverigesprojektet, samt anskaffet mig yderligere viden fra allerede udformede rapporter og evalueringer, som har samme interessefelt for både Sverigesprojektet og denne opgave. Derudover vil jeg naturligvis anvende relevant teori til at uddybe svar og skabe forståelse for min problemstilling. Jeg vil indlede med at beskrive mit valg af videnskabsteoretisk perspektiv, da videnskabsteori altid inddrages enten implicit eller eksplicit 34. Jeg vurderer derfor stor vigtighed i at klarligge, hvilket videnskabsteoretisk perspektiv der i opgaven er anvendt, så der ikke bliver brugt kræfter på modsigelsesfyldte antagelser i min senere analyse. Derefter vil jeg beskrive min undersøgelsesmetode dybere og præsentere det empiriske grundlag. Der vil herefter følge en beskrivelse af mine metodiske overvejelser i forhold til mine interviews samt projektets reliabilitet og validitet. 3.1 Valg af videnskabsteori Af videnskabsteoretisk perspektiv for denne opgave, har jeg anvendt kritisk realisme. Mine første overvejelser var at anvende det hermeneutiske perspektiv, da det umiddelbart ville give mest mening under fortolkningen af mine kvalitative interviews. Efter nærmere overvejelser og studier af det kritisk realistiske perspektiv, valgte jeg dette, da min problemformulering omhandler sondringen mellem ontologi og epistemologi 35 (disse to begreber omtales også som intransitive og transitive 36 ). Endnu nærmere beskrevet, betyder det at jeg i min opgave har pendlet mellem teori og empiri og stadigvæk anvendt fortolkning i forhold til mine interviews. 34 Bitsch Olsen og Pedersen (1999), s Andersen (2007), s Ibid s

20 3.2 Kritisk realisme Kritisk realisme er et forholdsvis nyt videnskabsteoretisk perspektiv, der opstod i 1970 erne i England. Grundlæggeren bag var primært den engelske filosof Roy Bashkar 37 dog med bidrag fra øvrige kollegaer. Kritisk realisme er i opposition til positivistiske positioner på den ene side, som stræber efter sikker viden opnået gennem objektiv erkendelse og relativistiske positioner på den anden side, som ikke tror på en specifik sandhed, men har sit fokus på den fortolkende og forståelsesorienterede tilgang. Men kan dermed udnævne kritisk realisme til et alternativ til positivismen og hermeneutikken, som oftest bliver skildret som de dominerende udgangspunkter i samfundsvidenskaben 38. Dette illustreres endnu tydeligere ved, at kritisk realisme betegnes som et både-og perspektiv, hvilket kort sagt betyder, at den ikke tager udgangspunkt i enten teori eller empiri, men anvender begge dele, også betegnet som abduktion. Abduktion fremhæver det dialektiske mellem teori og data. Nærmere forstået betyder det også, at kunne forstå noget på en ny måde ved at betragte dette noget i en ny idésammenhæng 39. Kritisk realisme tager således afstand fra positivismens tro på, at alt hvad der er virkeligt er empirisk iagttaget og relativismens subjektive opfattelse af, at der ikke er en virkelighed uden vores perspektiver, fortolkninger og overbevisninger 40. Kritiske realister mener i stedet, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores viden om den, og at erkendelsen af den eksisterende virkelighed altid er formidlet i begreber 41. Det kritisk realistiske perspektiv anerkender det hermeneutiske perspektiv og anser tolkning som en nødvendighed for frembringelse af ny viden. Især sociale fænomener kan ikke måles, tælles eller vejes, men skal derimod forstås, hvilket stemmer overens med hermeneutikken Andersen (2007) s Ibid, s Ibid, s Ibid s Ibid s Ibid s

21 En af de mest grundlæggende opgaver inden for den kritisk realistiske videnskab, er at finde de iboende mekanismer, der genererer hændelser 43 også kaldet kausale kræfter eller generative mekanismer. Det drejer sig altså om, mekanismer der genererer, producerer, frembringer eller forårsager bestemte udfald (effekter). Her antager man, at objekter i virkeligheden (både objekter i naturen, men også mennesker) besidder kausale kræfter. Man er således optaget af at finde en ikke direkte observerbar kendsgerning, men et resultat vi kan komme frem til via abduktion 44. Virkeligheden sondres mellem tre overlappende områder i det kritisk realistiske perspektiv. Her tages der udgangspunkt i empiriens domæne (observerende begivenheder), det faktiske domæne (sekvenser af begivenheder som bliver observeret eller ej) og det reale domæne. Det grundlæggende domæne er her det reale domæne, da denne omfatter både det empiriske og faktiske; med andre ord, er det altså her mekanismerne findes, som eksisterer uanset, om der er produceret en hændelse eller ej 45. Mellem de tre domæner eksisterer der en såkaldt kløft, og det er derfor videnskabens opgave, at afdække sammenhængen mellem 1. det, vi erfarer, 2. det, der faktisk sker, og 3. det, som får tingene til at ske 46. Kritisk realisme ser virkeligheden som stratificeret (lagdelt). Men selvom de forskellige strata (lag) står adskilte, så mener kritiske realister ikke, at objekter kan eksistere i vakuum uden kontakt til andre objekter, altså står de forskellige objekter i relation til hinanden 47. Dermed ligger den kritiske realisme op til, at de tre niveauer 48 (individuelle, gruppe/institution og samfundsmæssige) der er inkorporeret i samfundsvirkeligheden alle står i relation til hinanden. 43 Andersen (2007), s Thagaard (2004), s Andersen (2007), s Ibid s Ibid s Ibid s

22 3.3 Undersøgelsesmetode Inden for det kritisk realistiske perspektiv er der flere oplagte muligheder i forhold til forskningsmetoder. Modsat hermeneutikken og positivismen kan der anvendes metoder af kvalitativ, kvantitativ og etnografisk karakter. Valget afhænger af undersøgelsesmetode af studieobjektets art, og hvad man ønsker at vide om det 49. Der bør dog være en vis sammenhæng mellem brugen af forskningsmetode og det videnskabsteoretiske perspektiv 50. Jeg har i min opgave valgt, at ligge fokus på den kvalitative forskningsmetode, hvorved den kritisk realistiske tilgang vil have betydning herfor. Den kvalitative forskningsmetode vil primært tage sit afsæt i interviews. Jeg interviewet tre socialrådgivere, som er ansat i Sverigesprojektet samt en projektleder. Fordelen ved inddrage flere kvalitative interviews er at højne bekræftbarheden (validiteten) 51. Et yderligere mål ved interviews, er at opnå informanternes subjektive perspektiv på min problemstilling, så den på fornuftig vis kan inddrages i min analyse. Jeg vil derudover tage udgangspunkt i allerede udformede rapporter og evalueringer udformet af KORA (tidligere KREVI). Disse omhandler såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser af Sverige, hvor forskere og medforskere i form af praktikere, har undersøgt dele af Sveriges børne- og ungeområde. Derudover har Herning Kommune været medvirkende til at udlevere dokumenter omkring Sverigesprojektet, og jeg har haft informationssamtaler med projektlederen. Derudover vil jeg anvende relevant teori. 3.4 Reliabilitet og validitet To vigtige parametre når der anvendes kvantitative og kvalitative metoder er validitet og reliabilitet. Dette er for at kvalitetssikre sine data. Reliabilitet kan beskrives som pålidelighed/troværdighed. Det vil sige, at kunne måle samme resultater ved en ny måling, og læseren skal kunne have tillid til forskningens udførelse Andersen (2007), s Thagaard (2004), s Ibid s Ibid s

23 I forhold til reliabiliteten i Sverigesprojektet finder jeg det svært at opnå konkret samme svar, hvis der blev iværksat nye interviews med selvsamme informanter. Hvis interviewenes tidsrum lå med forholdsvis kort interval, ville svarerne formentlig ligge sig op af hinanden, men hvis tidsrummet var forholdsvist stort, vurderer jeg, at svarene ville ændre sig. Dette begrundes med, at Sverigesprojektet er i en dynamisk proces, hvor der ofte sker ændringer og tiltag. Jeg mener derfor, at svarene vil afhænge af hvornår interviewene i implementeringen gennemføres. Validitet kan beskrives som gyldighed/bekræftbarhed 53. Dette forstås således, at undersøgelsen skal være gyldig, og at de spørgsmål der besvares i undersøgelsen, skal være relevante. Der skal altså med andre ord findes svar på dét, som vi egentlig ønsker at undersøge. Tre af mine informanter er socialrådgivere og har alle været med siden Sverigesprojektets start. Den fjerde informant er projektleder og har derudover været forsker i de allerede nævnte rapporter fra KORA. Jeg vurderer derfor, at alle informanter har et godt kendskab til Sverigesprojektet og anser derved undersøgelserne som valide. Min kritiske holdning til validiteten og mine egne tolkninger af projektet, er min positionering i forhold til Sverigesprojektet. Jeg har en bekendt, der tidligere har været ansat i projektet, og jeg har dermed haft en forbindelse til Sverigesprojektet inden påbegyndelsen af opgaven. Dermed er jeg bevidst om, at mine tolkninger kan bære præg af tidligere informationer, og i sidste ende den forståelse jeg når frem til i løbet af opgaven. 3.5 Kvalitativ metode Jeg har i min opgave anvendt den kvalitative metode og herunder det kvalitative forskningsinterview. Karakteristisk for den kvalitative metode er, at gå i dybden med undersøgelsen og hovedvægten ligges på informantens meninger og oplevelser. Da der oftest ligger en målsætning om, at der skal skabes forståelse for det undersøgte, er fortolkning 53 Thagaard (2004), s

24 dermed et vigtigt begreb, og man kan i denne sammenhæng hurtigt kombinere den kvalitative metode med blandt andet hermeneutikken 54. Da jeg i mine underspørgsmål har valgt, at ligge mit perspektiv på socialrådgivernes arbejde, finder jeg det nærliggende, at tolke på netop informanternes forståelser, meninger og oplevelser. Her adskiller det kvalitative interview sig i forhold til andre undersøgelsesmetoder, da denne gør det muligt at opnå dybdegående informationer om informanternes egne tanker og følelser. Jeg vurderer, at den kvantitative metode vil være uegnet at anvende, da den ikke går i dybden på samme måde som den kvalitative metode, og jeg har, i forhold til mit perspektiv, behov for viden om informanternes oplevelser. I forhold til de kvalitative interviews er der ydermere en fordel i, at intervieweren kan hjælpe informanten med forståelse af spørgsmålene, hvis der er udfordringer heri. På denne måde vil jeg vurdere, at man samtidig højner validiteten, da man herved får svar på det man ønsker. I forhold til de kvalitative metoders etiske retningslinjer mener jeg, det er vigtigt at forholde sig hertil. Nævneværdigt er blandt andet informanternes samtykke til deltagelse i projektet samt fortrolighed. Jeg har i dette projekt givet hver informant information om formålet med undersøgelsen, kort skitseret interviewforløbet samt givet information om, at de i opgaven vil optræde anonymt Konstruktion af interviewguide Jeg har som tidligere skrevet i opgaven valgt at inddrage fire informanter; tre socialrådgivere ansat i Sverigesprojektet og en projektleder. Af den grund har jeg valgt at lave to forskellige interviewguides 56. Interviewguiderne tager afsæt i Steiner Kvales begreb om halvstrukturerede interviews 57. Spørgsmålene i interviewguiderne har jeg delvist indordnet i temaer, med mulighed for justeringer under interviewet. Spørgsmålene er præcist 54 Thagaard (2004), s Ibid s Bilag 2 og 3 57 Kvale (1997), s

25 formuleret, og består primært af åbne spørgsmål, så informanterne får mulighed for at uddybe svarene og komme ind på punkter, som jeg eventuelt har stirret mig blind på i forberedelsesprocessen, men er relevante i forhold til problemstillingen. Der er derved plads til opfølgende spørgsmål på svar, og dette indebærer, at jeg som interviewer er bevidst om aktiv lytning 58 og hurtigt kan træffe beslutning om hvilke interviewtemaer, der skal følges op på i forhold til min problemformulering. Jeg har som nævnt valgt, at dele min interviewguide delvist op i temaer og udformet en rækkefølge således at spørgsmålene kommer i naturlig rækkefølge. Hvert interview blev indledt med en kort introduktion af projektets formål som nævnt under de etiske retningslinjer for kvalitative interviews. Under interviewene har jeg været opmærksom på den interaktion, der er imellem informant og jeg som interviewer. Dette i kraft af, at jeg har fokus på, at jeg som interviewer har indflydelse på udfaldet af situationen i form af samtaleemner og styring af interviewforløbet. 3.7 Informanter Dette afsnit omhandler en kort præsentation af mine informanter fra Sverigesprojektet, som har medvirket i de kvalitative interviews. Som tidligere beskrevet har jeg bevidst udvalgt tre socialrådgivere, som alle har været ansat i Sverigesprojektet fra start, og som tidligere har fungeret i den almene børne- og familiepraksis, da jeg derved har større mulighed for at få besvaret mine underspørgsmål. Derudover har det været muligt for mig at interviewe Sverigesprojektets projektleder. Socialrådgiver X 59 er kvinde og har været ansat i Hernings børne- og familieafdeling i cirka fem år, hvoraf lidt over et af år er blevet tilbragt i Sverigesprojektet. Socialrådgiver X har primært sit fokus på Brændgårds distriktet og arbejder med unge i alderen år. Socialrådgiver Y 60 er ligeledes kvinde og har været ansat i Herning Kommune i fem år, både som socialrådgiver i børne- og familieafdelingen, men også i familieplejen. Social- 58 Kvale og Brinkmann (2009), s Bilag 3 24

26 rådgiver Y har ligeledes været i Sverigesprojektet i lidt over et år. Hendes primære fokus ligger på Sønder Felding/Skarrild distriktet og hun arbejder med børn fra 0-12 år. Socialrådgiver Z 61 er mand og har været ansat i Herning Kommune i de sidste 3 år, hvoraf de to af årene er tilbragt i den almene børne- og familieafdeling og det sidste år er tilbragt i Sverigesprojektet. Hans primære fokus ligger ligesom socialrådgiver X i Brændgårds distriktet og han arbejder ligeledes med unge mennesker i alderen år. Projektleder 62 for Sverigesprojektet er kvinde og har i flere år været forsker for KORA (offentligt analyse og evalueringsinstitut), været evaluator for Aarhus amt på social området og har derudover en Ph.d. i statskundskab. Hun har som tidligere nævnt været projektleder i forskningsstudierne af Sverige, som danner grundlag for de rapporter og evalueringer, der har givet anledning til Sverigesprojektets iværksættelse. 3.8 Transskribering Som tidligere skrevet er der i den kvalitative metode, taget udgangspunkt i fire kvalitative interviews. Hvert enkelt interview tog cirka en time, og jeg har derefter transskriberet hvert enkelt af interviewene fuldt ud, alt imens jeg har været opmærksom på Kvales og Brinkmanns teori om transskription 63. Min baggrund for at transskribere alle interviews i fuld længde, er at den skriftlige form strukturerer interviewsamtalerne i en form, der egner sig til en dybere analyse 64, samt at interviewene er anvendt meget i min analyse. Selvom de forskellige interviews havde en varighed af samme karakter, var der forskel på antallet af sider der blev transskriberet, da der var stor variation i hvilket tempo informanterne talte. Jeg må derfor erkende, at det var en længere og stressende proces end først antaget. 60 Bilag 4 61 Bilag 5 62 Bilag 6 63 Kvale og Brinkmann (2009), s Ibid s

27 4.0 Teoretiske perspektiver Jeg vil i dette afsnit præsentere, hvilke teoretiske perspektiver jeg vurderer, kan bidrage til at besvare min problemformulering i samarbejde med min indhentede empiri. Jeg har i teoriafsnittet bevidst inddraget udtalelser fra praksis, for at påvise hvordan dette kan anvendes i forhold til Sverigesprojektet. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at gennemgå den udvalgte teori og placere mit analyseafsnit herefter. Jeg er bevidst om, at det er muligt at anlægge andre teoretiske vinkler på besvarelsen af min problemformulering, men de udvalgte perspektiver, har jeg vurderet passer til min afgrænsning samt min egen personlige interesse for netop denne teori. Jeg vil med tanke for anden relevant litteratur derfor inddrage andre teoretikere, der deler samme synspunkt som de udvalgte i mit analyseafsnit. Dette afsnit skal derfor læses som en introduktion til det udvalg af teorier jeg har valgt som styringsredskab for min senere analyse. Jeg vil for en god ordens skyld nævne, at jeg er bevidst om, at afsnittet omkring de juridiske rammer naturligvis ikke er et teoretisk perspektiv, men jeg har vurderet, at det for forståelsens skyld var det mest optimale afsnit, at placere dette. 4.1 Tværfaglighed I min indledning insinuerede jeg, en undren over forskellige definitioner af begrebet tværfagligt samarbejde. Jeg vil derfor forsøge at konkretisere, hvad et tværfagligt samarbejde består af, og hvordan det i denne opgave skal opfattes. Jeg vil herefter argumentere for, hvilke vigtige aspekter der skal tages hensyn til i forhold til det tværfaglige samarbejde, specielt med fokus på de juridiske rammer. Jeg er bevidst om, at tværfaglighed er et bredt perspektiv, og jeg har i dette afsnit afgrænset mig, så jeg inddrager det mest relevante i forhold til min problemstilling. 26

28 Der er flere forskellige måder at definere, hvad et tværfagligt samarbejde omhandler. En af de definitioner jeg vurderer, beskriver det med akkurathed er Lauvås og Lauvås 65 : Tværfagligt samarbejde er interaktion mellem repræsentanter fra forskellige fag med et dobbelt formål: Sikring af kvalitet i arbejde ved, at den samlede faglige kompetence bliver udnyttet maksimalt, og Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inde for bidragende fag Jeg vil tage udgangspunkt i denne definition igennem min opgave. Under gennemgang af relevant teori undrede jeg mig over Morten Ejrnæs fokus på at omtale socialrådgiveres kvalifikationer som fag i stedet for profession 66. Jeg undrede mig først negativt over dette, da Ejrnæs beskriver, professionsbegrebet som tilhørende akademikere med en lang universitetsuddannelse bag sig og at have specialiseret sig i dybden. Modsat kan en socialrådgiver karakteriseres som ekspert i bredden, da de benytter sig af kombineret viden fra forskellige fag (socialt arbejde, psykologi, jura og samfundsvidenskab). Efter nærlæsning af Ejrnæs begrundelse for valget af begrebet fag, følger jeg denne forklaring, da dette tilmed giver en nærmere sammenhæng med ordet tværfaglighed modsat tværprofessionelt. Gennem opgaveforløbet er ordet tværsektorielt blevet anvendt, og jeg har været optaget af at finde ud af forskellen, da jeg personligt vurderer, at ordet tværfagligt optræder oftere. Carsten Yndigegn Hansen laver et skel, hvor han identificerer det tværsektorielle arbejde som sigende noget bestemt om, hvor de samarbejdende kommer fra, hvorimod tværfagligt samarbejde omhandler selve samarbejdet mellem forskellige fagpersoner 67, som modsvar til det monofaglige arbejde. Det tværsektorielle samarbejde kan blandt andet omhandle organisationer i forskellige sektorer som eksempelvis et SSP eller SSD samarbejde Lauvås og Lauvås (2009), s Ejrnæs (2004), s Yndigegn Hansen (1999), s Barnets Reform (2011), s 71 27

29 Primært bliver der i Sverigesprojektet udført tværfagligt samarbejde, da der er fokus på det tværfaglige inden for samme forvaltning (samarbejdet mellem socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker). Derudover bliver der udført tværsektorielt arbejde i forbindelse med samarbejdet med skoler, dagtilbud, politi med mere. Jeg vil i opgaven anvende ordet tværfagligt som et overordnet begreb. Jeg har de i kvalitative interviews undersøgt, hvordan tre af de ansatte socialrådgivere i Sverigesprojektet vil definere tværfagligt samarbejde. Socialrådgiver X definerer tværfagligt samarbejde således:..det er jo, at man bruger sine tværfaglige kompetencer til at løse en problemstilling, at man er god til ikke bare at se monofagligt på det, men at man får de andre faggruppers vinkel ind over en problemstilling og at man så fælles finder en løsning for, hvad kan vi hver især gøre fra vores stol for at nå hen mod samme mål 69. Socialrådgiver Y inddrager således en yderligere vinkel omkring definitionen af et tværfagligt samarbejde:..altså et tværfagligt samarbejde det fordrer jo ikke nødvendigvis at man er enig, men man får belyst sagen Dette perspektiv er meget relevant i forhold til de forskellige faggrupper/professioners bevidsthed om egen kernefaglighed og i forhold til min senere analyse. Jeg har i min undersøgelse været nysgerrig på, om tværfagligt samarbejde er noget man bare gør eller om de implicerede parter i samarbejdet i Sverigesprojektet har fået en form for uddannelse/undervisning i det tværfaglige samarbejde. Ud fra de kvalitative interviews kan det erfares, at der ikke har været undervisning i forhold til at øge det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet. Derimod har det faktum, at man fysisk har omrokeret i børne- og familieafdelingen, så de tre forskellige faggrupper/professioner (socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker) sidder i samme hus, modnet det tværfaglige samarbejde betydeligt 71. Derudover har de ansatte i Sverigesprojektet, som tidligere nævnt været på forskellige kurser i metoder, der anvendes inden for det tværfaglige samarbejde. 69 Bilag 3 70 Bilag 4 71 Bilag 3,4,5 28

30 Eva Just og Helle Merete Nordentoft beskriver i deres bog Tværfaglig Praksis 72 at, der i en del litteratur omkring uddannelse af tværfaglighed ligges vægt på: - Viden om egen og andre faggruppers faglige kompetencer og roller - Gode evner til kommunikation og forhandling - Tillid og respekt over for andre fagpersoners bidrag til den faglige indsats Disse faktorer vurderes derfor, at være kriterier for et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Carsten Yndigegn Hansen pointerer derudover, at der skal fastligges klare mål og rammer, at de samarbejdende parters magt og indflydelse er nogenlunde lige stor og at konflikter i teamet er saglige/faglige og ikke personlige 73. Jeg vil i min analyse analysere på betydningen af et øget tværfagligt samarbejde i Sverigesprojektet ud fra de opstillede kriterier for et godt tværfagligt samarbejde. 4.2 Juridiske rammer Når begrebet helhedsorienteret bliver anvendt ifølge med en sagsbehandling, så vil det reflektere over i gældende lovgivning, alt afhængig af hvilket område der berøres, da det er socialrådgiverens pligt at arbejde ud fra et helhedssyn. Retssikkerhedsloven, som træder i kraft når sociale myndigheder behandler en borgers sag, fastsætter dette i 1, stk. 3, at: formålet med denne lov er at fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig og helhedsorienteret hjælp 74. Udover at den helhedsorienterede indsats bliver omtalt i Retssikkerhedslovens formålsparagraf, så beskrives helhedssynet også i Retssikkerhedslovens 5: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 72 Just og Nordentoft (2012), s Yndigegn Hansen (1999), s Retssikkerhedslovens 1 29

31 Med andre ord er det altså pålagt enhver socialrådgiver at anlægge et helhedsorienteret perspektiv, uanset hvilket område en sagsbehandling berører. Et eksempel på en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværfaglige samarbejde kan omhandle sager om ressourceforløb, fleks og førtidspension. Disse sager er siden 1. januar 2013 blevet behandlet af et rehabiliteringsteam, der varetager at sikre en tværfaglig indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet 75. Med fokus rettet på børn og unge blev der med Barnets Reform i 2011, sat fokus på den tidlige indsats, på rettigheder og på kvaliteten af indsatsen 76. Servicelovens 46 beskriver formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov. For at kunne anvende lovgivningen korrekt, vurderer jeg, at det meningsfuldt at uddybe hvordan denne målgruppe præcist defineres. Hvad er børn og unge med særlige behov? I vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til Serviceloven) opstilles følgende definition: I Servicelovens 46 opstilles målsætningen for indsatsen for de børn og unge, som har et særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier, jf. lovens kapitel 7 og 8 om f.eks. dagtilbud m.v. til børn og klubtilbud m.v. til større børn og unge 77. Det er i dette henseende, især i forhold til et godt tværfagligt samarbejde, vigtigt, at varetage egne arbejdsopgaver inden de sociale myndigheder indblandes, så et barn eller en ung ikke pludseligt anses som havende et særligt behov. Er der modsat belæg for at de sociale myndigheder skal indblandes i en sag, er der en række forhold, der skal tages hensyn til. Fokuseret på det tværfaglige arbejde kan som eksempel fremhæves den børnefaglige undersøgelse 78. Denne undersøgelse er en grundig undersøgelse som sætter fokus på at anlægge en helhedsbetragtning af barnet/den unges 75 Beskæftigelsesministeriets information om rehabiliteringsteam og 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 76 Barnets Reform (2011), s Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (nr. 3 til serviceloven) 78 Servicelovens 50 30

32 forhold. I denne undersøgelse er der lagt vægt på en helhedsorienteret indsats, hvor alle relevante aspekter inddrages. Dette danner grobund for et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med udarbejdelsen. Udover den børnefaglige undersøgelse er der mulighed for et yderligere tværfagligt samarbejde med indførelsen af 49 a 79 : Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Denne paragraf giver forskellige faggrupper/professioner muligheder for at udveksle informationer på tværs af forskellige myndigheder, uden nødvendigvis at involvere forældrene inden. Dette med formålet i mente om en forebyggende, tidlig indsats der ikke skal svækkes af mulighederne for at indhente samtykke med videre. Yderlige skal de samarbejde parter være bevidste om deres tavshedspligt 80 når de udveksler oplysninger med hinanden. Dette gælder for alle ansatte i den offentlige forvaltning. Da denne opgave tager udgangspunkt i Sverigesprojektets interne relationer (socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker) og eksterne relationer i form af offentlige skoler og dagtilbud, er det er denne forbindelse forvaltningsloven der danner rammerne omkring tavshedspligten. Nærmere specificeret vil det sige, at det tværfaglige samarbejde fordrer et samtykke fra forældrene (undtagen 49 a). Gives der ikke samtykke til udveksling af oplysninger, inddrages andre procedurer og paragraffer. Er der tale om en tværfaglig sparringsgruppe, kan barnet/den unge drøftes, hvis det forbliver ananymt. Jeg er bevidst om, at der er andre forhold der skal tages hensyn til i forhold til sagsbehandling af børn og unge med særlige behov, men jeg har i dette afsnit valgt at fokusere 79 Servicelovens 49 a 80 Forvaltningslovens 27 31

33 på den del af sagsbehandlingen der har primær forbindelse til det tværfaglige samarbejde. 4.3 Helhedssyn Ifølge med lovgivningens krav til at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats finder jeg det relevant at inddrage teori herom. Derudover indeholder et helhedsorienteret perspektiv ofte et tværfagligt aspekt. Der er udformet flere forskellige modeller og teorier om, hvordan man sikrer et helhedssyn i borgerens sagsbehandling. Jens Guldager mener, at udgangspunktet for at anvende modeller og teori om helhedssyn ligger i: at børn, unge og familier lever i helheder, det vil sige i komplekse sammenhænge, hvor individuelle forhold, medmenneskelige relationer, institutionelle, organisatoriske og bredere samfundsmæssige forhold har indflydelse på deres livsmuligheder og livsudfoldelse 81. Guldager fremhæver med andre ord, at det helhedsorienterede sociale arbejde bygger på, at forhold og faktorer i barnets/den unges samlede livssituation har sammenhæng med deres problemer, ressourcer og behov. Som tidligere angivet har socialrådgiveren et bredere helhedssyn end en specialist grundet de kombinerede vidensområder. Ifølge Guldager giver det socialrådgiveren en mere kvalificeret forståelse af borgerens komplekse problemer, ressourcer og behov end den smalle specialiserede ekspertviden, således at der tidligt kan sættes ind med en forebyggende indsats eller afhjælpe de udfordringer der allerede måtte være opstået. Guldager fordrer altså i sit udgangspunkt om helhedssyn, at der inddrages en niveautankegang, men samtidig også en perspektivtankegang. Dette betyder, at socialrådgivere ikke kan nøjes med at arbejde med én årsagsanalyse, der udelukkende foregår på et niveau eksempelvis det samfundsmæssige. De skal med baggrund i problemernes kompleksitet altid overveje, om der findes forstærkende eller modvirkende mekanismer på andre 81 Bo, Guldager og Zeebeerg (2011), s

34 niveauer, og om der eventuelt findes andre perspektiver, der kan inddrages for at belyse problemet Den udviklingsøkologiske model Som omtalt findes der flere forskellige modeller og teorier om helhedssynet. Jeg har valgt at inddrage Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model, da denne fremhæver forskellige niveauer og deres samspil i forhold til menneskers udvikling. Derudover er modellen også anvendt i ICS 83, som benyttes i Herning Kommune og i Sverigesprojektet. Herunder findes en illustration af modellen: Figur 2 84 : Den udviklingsøkologiske model Bronfenbrenner fremlagde i 1979 en anderledes teori, som en reaktion til den gængse udviklingspsykologi, hvor det enkelte individ dengang var i fokus. Som noget nyt ville Bronfenbrenner påvise at udvikling foregår i en sammenhæng, i et samspil og i en interaktion med forskellige faktorer i omgivelserne, og at udviklingen lader sig studere i det hverdagsmiljø, hvor den udspiller sig Ejrnæs og Guldager (2008), s Socialstyrelsens information om ICS 84 Illustration af den udviklingsøkologiske model Meeuwisse og Swärd (2004), s

35 Betragter man modellen, vil man hurtigt gennemskue fire cirkler. Disse cirkler indikerer fire analyseniveauer, som ikke ligger hierarkisk over hinanden, men nærmere omslutter hinanden 86 og dermed påvirker hinanden. Modellens niveauer er kort beskrevet: I den inderste cirkel, som kaldes for mikroniveauet findes individet (barnet/den unge) og dennes interaktion med sit nærmiljø. Dette kan eksempelvis være familie, skole og venner. På mesoniveau sker interaktionen mellem forskellige nærmiljøer. Denne interaktion kan være meget betydningsfuld for individet, sammenlignet med hvad der foregår indenfor forskellige nærmiljøer. Et eksempel herpå kan være forældrenes samarbejde med en skole. Exoniveauet indeholder forhold der ligger udenfor individets hverdagsvirkelighed, men spiller alligevel sammen med mesoniveauet. Dette kan eksempelvis være forældrenes arbejdsplads, skolens organisation eller kommunale ressourcer. Disse forhold spiller samen med makroniveauet, som indeholder samfundsforhold, normer og holdninger på et overordnet niveau. Modellen forklarer i al sin enkelthed, hvordan den opererer med samspillet af faktorer på de forskellige analyseniveauer, og hvordan drivkræfter på et samfundslag kan påvirke et andet. I forhold til valg af kritisk realisme som videnskabsteoretisk perspektiv, er jeg bevidst om, at Bronfenbrenners udviklingsøkologiske teori hører ind under systemteorien, og at der er nogle definerbare forskelle mellem kritisk realisme og systemteori. Eksempelvis kan der påpeges en forskel ved videnskabsteoriens ontologi og epistemologi. Det kritisk realistiske perspektiv har en realisme ontologi der holder fokus på den sociale verdens eksistens, teorien om hvad der sker i verden og erkendelsen af, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores viden om den. Samtidig har kritiske realister også en relativistisk epistemologi, der hævder, at hvad der eksisterer, er, hvad vi kan vide gennem 86 Meeuwisse og Swärd (2004), s

36 vores perspektiv 87. Den kritisk realistiske formulering indikerer altså, at den virkelighed, som forklares, antages at eksistere forud for tanker og begreber, der findes om den. Systemteorien anses derimod som værende en teori, der holder fokus på, hvordan samfundet iagttages, og hvad der anses som virkelighed, er bestemt af erkendelse heraf 88. Jeg vurderer, at den udviklingsøkologiske systemteori alligevel er relevant at inddrage, da forskellene mellem de to tilgange ikke er større end, at de kan kombineres og supplere hinanden. 4.5 Den integrerede implementeringsmodel Min problemformulering omhandler implementeringen af det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet, og jeg finder det derfor relevant at inddrage en teori, som egner sig til at kunne analysere på implementeringsprocessen, og på de problemer der eventuelt måtte opstå heri. Jeg har udvalgt Søren Winters integrerede implementeringsmodel 89, hvor første udgave kom i 1985, men siden er udkommet i redigeret udgave senest i Figur 3 90 : Den integrerede implementeringsmodel 87 Andersen (2007), s Strand Hutchinson og Oltedal (2006), s Winter og Lehmann Nielsen (2008), s Ibid s

37 Modellen har sit fokus på implementeringsresultater bestående af 1) præstationer i form af forvaltningsapparatets adfærd (output) og 2) effekter på målgruppens adfærd (outcome) 91. I forhold til implementeringen af det tværfaglige samarbejde vil jeg rette mit fokus på output, men samtidig have effekterne (outcome) i mente, da disse unægtelig hænger sammen. For at indkredse begrebet præstationer og effekter nærmere, kan dette beskrives som værende en offentlig politik -retning, der fokuserer på indholdet af politiske beslutninger, årsager til disse og konsekvenser heraf. Der er med andre ord fokus på samspillet mellem nævnte processer. Når der tales output rettes blikket først og fremmest mod implementeringsapparatets adfærd og præstationer i forhold til borgerne, samtidig med at man søger at finde årsagerne til disse præstationer ved at forklare karakteren af det såkaldte output. Endeligt forsøger man således at fokusere på effekterne af output i forhold til borgerens tilværelse, og som nærmere kan beskrives som en konsekvens af den offentlige politik. Hele implementeringsmodellen hænger unægtelig sammen, men i forhold til problemformuleringen har jeg valgt at afgrænse mig i min senere analyse, således at mit primære fokus afgrænses til implementeringsprocessen og implementeringsresultater. Jeg er bevidst om at politikformulering og politikdesign er afgørende faktorer, som spiller ind på både processen og resultaterne, og de inddrages i analysen, men har ikke det umiddelbare fokus. I forhold til præstationerne har jeg valgt at holde fokus på den adfærd der retter sig mod borgerne, og som udføres af frontpersonalet også kaldet markarbejdere som blandt andet indeholder evner og vilje/interesser 92. Dette anses som relevant i forhold til mit valg af perspektiv. 91 Winter og Lehmann Nielsen (2008), s Ibid s

38 En implementering kan både lykkes og mislykkes og i forlængelse af dette kan årsagerne til variation i implementeringsresultaterne undersøges. Den integrerede implementeringsmodel fokuserer på, at der er en række forklarende og uafhængige variable, der kan have indflydelse på variation af resultaterne. For forståelsens skyld har jeg vurderet det mest overskueligt, at lave en kort afgrænset introduktion af hver del i implementeringsmodellen. Modellen indeholder seks uafhængige variable; politikformuleringen, organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd, markarbejderadfærd, målgruppeadfærd, ledelse samt de socioøkonomiske omgivelser. Derudover indeholder modellen et politikdesign, som egentlig er et resultat af politikformuleringen. Politikdesign 93 er det første sted man skal fokusere, da dette har stor betydning for implementeringsprocessen og resultaterne. Implementeringen er meget afhængig af, hvilke mål der er opstillet, og hvilke politiske instrumenter der stilles til rådighed for at nå disse mål. Derudover kan organiseringen og bevillingerne naturligvis også være altafgørende samt aktørernes indsats. Et politikdesign kan være meget uoverskueligt, så i nogle tilfælde er det fordelagtigt at kigge tilbage på den politikformulering, der egentlig førte til det endelige politikdesign. Kort fortalt betegner politikdesignet sammenhængen mellem mål og midler (kausalteori). I selve implementeringsprocessen findes fire forskellige variable. Den første er organisatorisk og interorganisatorisk adfærd 94. Denne kan påvirke implementeringsresultaterne i forhold til lovgivningen og målene. Dette forklares med at der i en implementering normalt deltager flere forskellige myndigheder og organisationer med hver deres interesser, og der er dermed mulighed for en forvridning af lovgivningens intentioner når implementeringen skal udføres. Derudover kan det komplekse samspil mellem forskellige organisationer også have betydning for implementeringsprocessen. En anden vigtig faktor i processen er ledelse 95. Ledelsen er groft sagt bindeleddet mellem den målsætning, der bliver dannet på organisationsniveau, som skal omsættes til 93 Winter og Lehmann Nielsen (2008), s Ibid s Ibid s

39 handling blandt frontpersonalet. Denne udførelse kan blive påvirket af flere forskellige faktorer, blandt andet kommunikationen til frontpersonalet samt de midler den administrative ledelse tager i brug. Som tidligere nævnt har markarbejderne 96 (frontpersonalet) ofte en meget selvstændig rolle i forhold til de præstationer, der bliver leveret til borgerne. I den direkte kontakt med borgerne udfører frontpersonalet ofte et individuelt skøn, der påvirkes af deres viden og vilje, som igen påvirkes af egne interesser og holdninger. Derfor har frontpersonalet meget stor indflydelse på implementeringsprocessen. Sidst men ikke mindst spiller målgruppen 97 også en rolle i processen. Målgruppens adfærd er ikke kun af afgørende betydning for effekten (outcome), men også målgruppens samspil med frontpersonalet, kan påvirke den offentlige sektors præstationer. Udover disse fem faktorer spiller de socioøkonomiske omgivelser 98 også en rolle. Dette har ikke højeste prioritet i den senere analyse, da Sverigesprojektet har fået afsat midler til gennemførelse af projektet. Det kan naturligvis påvirke det tværfaglige samarbejde med andre organisationer, hvis der mod forventning sker ændringer i dansk økonomi, som fordrer lav beskæftigelse på eksempelvis skoleområdet. Implementeringen afhænger kort fortalt af rammebetingelser, sammenhæng mellem mål og midler, samspillet mellem aktørerne, viden, færdigheder, holdninger og adfærd, ledelsesstil og organisationsforhold samt inddragelse af aktører på alle niveauer. For at inddrage min videnskabsteoretiske vinkel i forhold til den integrerede implementeringsproces, vil jeg her holde fokus på de generative mekanismer, som tidligere er beskrevet. Disse mekanismer er som nævnt med til at frembringe eller producere bestemte udfald (outcome). Mekanismerne kan være svære at udvikle eller opdage ved almindelig induktion eller deduktion, og der anvendes i stedet ofte abduktion 99, som i denne opgave. 96 Winter og Lehmann Nielsen (2008), s Ibid s Ibid s Ejrnæs og Guldager (2008), s

40 5.0 Analyse I dette afsnit vil jeg analysere mig frem til et fyldestgørende svar på min problemformulering. Analysen opdeles i to overordnede dele, hvor jeg først svarer på underspørgsmål 1 og derefter underspørgsmål 2. Forud for besvarelse af underspørgsmål 2, vil jeg analysere på den integrerede implementeringsmodel i forhold til implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet. Dette vil give en dybere forståelse for besvarelsen af underspørgsmål 2. Analysen tager afsæt i ovenstående teori samt indhentet empiri. Derudover vil jeg gøre brug af dokumenter fra Herning Kommune samt baggrundsviden fra rapporter og evalueringer udarbejdet af KORA. 5.1 Analyse af underspørgsmål 1 Underspørgsmål 1: Hvorledes arbejder socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet anderledes med borgeren, end socialrådgiverne ansat i almen praksis med fokus på det tværfaglige? I denne analyse vil jeg ligge vægt på at finde de forskelle, hvori socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet arbejder anderledes tværfagligt med borgeren end socialrådgivere ansat i den almene praksis. Jeg er bevidst om, at en socialrådgiver ikke kan arbejde tværfagligt alene med borgeren, men at der ligger andre mekanismer bag. Dette finder jeg relevant at uddybe, for at kunne analysere på mit underspørgsmål. Jeg vil ligge mit fokus på det øgede tværfaglige samarbejde mellem de tre faggrupper/professioner ansat i Sverigesprojektet, men også inddrage en vinkel på det øgede tværfaglige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Jeg er bevidst om, at der er mange forskellige, bevidste såvel som ubevidste, faktorer, der spiller ind på et godt tværfagligt samarbejde, men jeg har afgrænset mig og valgt at sætte fokus på de direkte faktorer, som mine informanter i mine kvalitative interviews har gjort mig bevidste om og analysere ud fra disse. 39

41 Et af formålene, med implementeringen af Sverigesprojektet, er at anlægge et tværfagligt perspektiv således at de målspor, der er anlagt kan opfyldes bedst muligt. For at kunne besvare underspørgsmål 1, finder jeg det hensigtsmæssigt at undersøge, om der overhovedet arbejdes anderledes tværfagligt i Sverigesprojektet i forhold til almen praksis, da jeg antager, at begge afdelinger arbejder ud fra de juridiske krav om inddragelse af tværfaglighed, som blandt andet indeholder et helhedsorienteret perspektiv, Servicelovens bestemmelser med videre. Yderligere er jeg interesseret i at undersøge om socialrådgiverne, der er ansat i Sverigesprojektet, deler min mening om begrebet tværfaglighed, så vi har samme forståelse, og jeg derved kan analysere dybere på min problemstilling. Som beskrevet i teoriafsnittet har jeg været nysgerrig på at undersøge forskellige definitioner af tværfaglighed, da min forforståelse er, at mange faggrupper anvender tværfaglighed, men at der er forskellige forståelser af begrebet. Som skrevet tidligere definerer socialrådgiver X tværfagligt samarbejde således:..det er jo, at man bruger sine tværfaglige kompetencer til at løse en problemstilling, at man er god til ikke bare at se monofagligt på det, men at man får de andre faggruppers vinkel ind over en problemstilling og at man så fælles finder en løsning for, hvad kan vi hver især gøre fra vores stol for at nå hen mod samme mål 100. Denne definition læner sig meget op af Lauvås og Lauvås definition omkring tværfagligt samarbejde, som er beskrevet i teoriafsnittet. De øvrige to socialrådgivere har lignende definitioner af begrebet 101. Det vurderes herudfra, at de interviewede socialrådgivere har en anvendelig forståelse i forhold til min egen af begrebet tværfaglighed. I mine kvalitative interviews 102 spurgte jeg de tre socialrådgivere, hvordan de arbejdede anderledes tværfagligt end i den almene praksis. Socialrådgiver X og Y kom herefter med flere eksempler herpå, hvorimod socialrådgiver Z svarede: Jamen som sådan tror jeg ikke 100 Bilag Bilag 4 og Bilag 3,4,5 40

42 vi gør noget anderledes. Igen, vi er underlagt den samme lovgivning og vi er underlagt de samme sektorer. Jeg tror bare mange ting gør vi i højere grad 103. Grundet uenighed i svarene blandt mine informanter, vurderer jeg det relevant, at jeg i min analyse går lavpraktisk til værks og analyserer på, hvad der præcist er anderledes i forhold til den almene praksis og videre analyserer på, hvad det i sidste ende gør for arbejdet med borgeren. Selvom det tværfaglige samarbejde øges, er min forforståelse at det ikke behøver være en anderledes måde at arbejde på. Rent organisatorisk er der opstillet nogle kriterier (aktiviteter) for at det tværfaglige samarbejde mellem interne og eksterne parter skal øges i forhold til almen praksis. Disse kriterer (aktiviteter) arbejdes der ikke ud fra i den almene praksis og jeg vurderer herved, at påvise forskelle mellem den almene praksis og Sverigesprojektet. Jeg afgrænser igen til det, der er i direkte berøring med de tre faggrupper/professioner, da der eksempelvis i Sverigesprojektets styregruppe også er fokus på det tværfaglige samarbejde. Første kriterium er, at Sverigesprojektet er igangsat i tre distrikter med henholdsvis otte socialrådgivere, tre PPR psykologer og tre sundhedsplejersker. Sdr. Felding har to socialrådgivere, en PPR psykolog og en sundhedsplejerske tilknyttet. Således har de to andre distrikter, Gjellerup og Brændgaard, tre socialrådgivere, en PPR psykolog og en sundhedsplejerske tilgængelig. Andet kriterium er den fysiske placering af Sverigesteamet. De tre faggrupper/professioner; socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker sidder placeret i samme bygning og side om side. Ifølge de tre interviewede socialrådgivere har dette kriterium en stor betydning. Socialrådgiver Z udtaler om den fysiske placering: Man kan sige, at det giver god mening, at vi sidder tæt på hinanden distiktvis ( ) vi har jo mange fælles bekendte ( ) man har hinanden tilgængelig på en anden måde, i stedet for at man skal ringe og booke møder og så videre. Så i forhold til det tværfaglige giver det rigtig god mening Bilag Ibid 41

43 Tredje kriterium er oprettelsen af internater. Internatet indeholder mødefora, hvor skole og dagtilbud, der er omfattet af Sverigesprojektet, mødes med de respektive socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker der tilknyttet de forskellige distrikter. Under disse internater informeres de forskellige samarbejdspartnere om Sverigesprojektet, hvordan samarbejdet foregår og generelt danne relationer. Fjerde kriterium er interne og eksterne distriktsmøder. De interne distriktsmøder foregår i Sverigesteamet med de implicerede parter, hvorimod de eksterne distriksmøder foregår sammen med skoler og dagtilbud. Disse kriterier (aktiviteter) samt tværfaglige metoder, antager jeg, har betydning for den måde socialrådgiveren arbejder anderledes tværfagligt på, da de nævnte kriterier ikke er procedure i den almene børne- og familieafdeling. Jeg vil analysere på hvorfor/hvordan disse kriterier (aktiviteter) er en måde at arbejde anderledes på i forhold til den almene praksis samt analysere på, hvilken betydning et anderledes tværfagligt samarbejde i sidste ende har af betydning for arbejdet med borgeren. Det første kriterium omkring faste fagpersoner/professioner i samme distrikt medvirker, at skoler og dagtilbud ser samme ansigter og opbygger dermed en stærkere relation, som også er særdeles anvendeligt under eksempelvis eksterne distriksmøder. De implicerede i Sverigesprojekterne i distrikterne har ifølge mine informanter respekt og bedre kendskab til hinanden samt anerkender hinandens fagligheder. Resultatet af dette er en voksende tillid mellem de samarbejdende, fordi ressourcerne (tiden) er til det. Socialrådgiver Y udtaler i forbindelse med samarbejdet på en skole: Hvis jeg lige har en pause mellem to samtaler, så kan jeg godt spankulere lidt rundt på lærerværelset, sådan at de også ser mig. Så er jeg mere synlig, men jeg er også lettere at få fat i og lettere tilgængelig 105. Jeg har erfaret gennem egen praktik og de kvalitative interviews, at ansatte i den almene praksis ikke har tid til dette, og måske heller ikke har interesse, da relationerne på skolerne ofte ikke er nævneværdige. Der skildres herfor en stor forskel i måden at arbejde med skolerne/dagtilbud på, som, jeg vurderer, er en anderledes måde at arbejde på. 105 Bilag 4 42

44 I forhold til andet kriterium omkring den fysiske placering af Sverigesteamet, så er det af stor betydning for socialrådgiverens tværfaglige samarbejdsmuligheder. De forskellige faggrupper/professioner sidder i samme bygning side om side, og har dermed mulighed for at anvende hinandens ressourcer på en mere tidsbesparende og effektiv måde. Socialrådgiverne i de respektive distrikter har hver deres sundhedsplejerske og PPR psykolog tilknyttet distriktet. Det er derfor den samme samarbejdspartner, der anvendes hver gang, der foregår tværfagligt samarbejde, og der opbygges dermed en bedre relation og større tillid blandt de implicerede parter i Sverigesprojektet. Socialrådgiver X udtaler i forbindelse om det tværfaglige samarbejde: Jamen jeg tror helt lavpraktisk, så er man nede i det der med, at vi sidder ved siden af hinanden, og vi holder møder sammen. Vi kender hinanden, vi drikker kaffe sammen i pauserne ( ) det er faktisk det, der gør det nogle gange 106. Socialrådgiver Y udtaler i forbindelse med tilgængeligheden af samarbejdspartnerne: Før når vi sad derovre på gangen (den almene børne- og familieafdeling) så var det der med, at rende ned at snakke eller rende over til sundhedsplejen, jamen det var ikke noget vi praktiserede ( ) men nu er der bare så meget samarbejde omkring de her børn og familier, så det bliver en naturlig del ( ) førhen kunne man tænke; hvem er det lige der er sundhedsplejerske herude, og nu, jamen nu er jeg slet ikke i tvivl og hun ved ligeledes hun kan gå til mig 107. Socialrådgiverne er enige om, at den fysiske placering med tilgængelighed og relationer i fokus er af stor betydning for det tværfaglige samarbejde. I forhold til den almene praksis, udtaler socialrådgiverne, at man ikke benytter sig nævneværdigt meget af samarbejdet med sundhedsplejerskerne og PPR psykologerne. Disse faggrupper/professioner er i den almene praksis ikke placeret sammen. I forbindelse med det tætte tværfaglige samarbejde, er det vigtigt, at de interne parter i Sverigesteamet overholder deres tavshedspligt. Er der givet samtykke fra borgeren om udveksling af oplysninger, kan parterne drøfte personlige sager. Er der derimod ikke afgivet samtykke fra borgeren, kan drøftelserne gøres anonymt så der således er tale om generel sparring. 106 Bilag Bilag 4 43

45 Som med eksterne samarbejdspartnere er respekt og anerkendelse internt i Sverigesteamet ligeledes grobund for tillid. De tre socialrådgivere ligger i interviewene vægt på, at de har fokus på at lære af deres samarbejdspartnere. Et eksempel er læring om sundhedsfremme som sundhedsplejerskerne især praktiserer, men som også er en del af formålene med implementeringen af Sverigesprojektet. I ovenstående konkrete bud på hvordan/hvorfor socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet arbejder anderledes tværfagligt med deres samarbejdspartnere end almen praksis, har jeg vægtet at fremhæve relationer, anerkendelse, respekt og tillid som vigtige elementer for, at det øgede tværfaglige samarbejde lykkes. Derudover kan eksempelvis elementer som kommunikation og etik også være af stor betydning. Ud fra ovenstående vil jeg analysere på, om det anderledes tværfaglige arbejde gør en forskel i arbejdet med borgeren, og om socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet arbejder anderledes med borgeren med fokus på det tværfaglige. Jeg vil fremhæve vigtigheden i respekt og anerkendelse, for med disse elementer involveret vil tilliden formentlig i de fleste tilfælde opstå. Yndigegn Hansen siger i denne forbindelse: Uden en gensidig respekt teammedlemmerne i mellem, risikerer samarbejdet let at løbe ind i vanskeligheder 108. Yndigegn Hansen fremhæver Tine Egelund og Therese Halskovs overvejelser omkring anerkendelsen af kernefagligheder: For at samarbejdet skal lykkes er det derfor nødvendigt at (aner)kende andre faggruppers ekspertise 109. Dette indebærer, at hver aktør skal være bevidst om sine egne kerneværdier. Socialrådgiver Y udtaler i forhold til sin egen faglighed og det vigtige i forholdet til samarbejdet med andre faggrupper/professioner: Det handler også om, at jeg er faldet til ro i min egen faglighed ( ) da jeg var ny havde jeg ikke så godt et tværfagligt samarbejde som jeg har nu, men det handlede meget om, at jeg var meget usikker på min egen position 110. Yndigegn Hansen har i sin bog fremhævet Kari Killéns syn på, hvad respekt og anerkendelse af hinandens fagligheder kan gøre for et vellykket tværfagligt samarbejde med borgeren: man kan mindske risikoen for subjektive fejlskøn, som følge af, at man måske lader 108 Yndigegn Hansen (1999), s Ibid, s Bilag 4 44

46 sig styre af følelser, ved at være kommet for tæt på familien og man imødekommer lettere forældrenes manglende motivation 111. Derudover peger Killén på, at man mere professionelt kan tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang af barnet/den unges situation. Helhedssynet og den helhedsorienterede indsats danner blandt andet rammerne for borgerens retssikkerhed. Det er derfor vigtigt, at proceduren for den helhedsorienterede tilgang forløber som formålet tilsigter. I teoriafsnittet omkring helhedssyn udtrykker Guldager sin definition af begrebet. Han understreger, at socialrådgivere ofte er nødsaget til at kigge på flere niveauer for at finde årsagssammenhæng for dermed at kunne lave en kvalificeret helhedsorienteret indsats. Jeg vil inddrage Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model til at analysere, hvordan socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet kan gøre brug af den øgede tværfaglighed i forhold til barnets/den unges systemer, som gerne skulle forudsætte en bedre og tidlige indsats. Fokus vil i den forbindelse være på mikro- og mesoniveau, da disse niveauer direkte har påvirkning på barnet/den unge (borgeren). Jeg er bevidst om at alle niveauer i modellen er en del af et stort system. Mikroniveauet indeholder individets nærmiljøer. Disse er forskellige alt efter konteksten, men oftest indeholder det familie, skole, daginstitution, fritidsmiljø og lignende. Mesoniveaet indeholder interaktionen mellem de forskellige nærmiljøer. For socialrådgiverne er det derfor vigtigt at klarligge hvem individets nærmiljø er, for derefter at kunne opbygge en relation til disse og samarbejde om individets udfordringer. Et klassisk eksempel på et samarbejde kan være mellem forældre, PPR psykolog, socialrådgiver og en skole. I og med at Sverigesteamet har relationer til de respektive skoleledere/lærere og internt kender hinandens ressourcer samt anerkender og respekterer hinanden fagligheder/professioner øges det tværfaglige samarbejde i forhold til samarbejdet med borgeren og det kan antages at borgeren mærker, at der bliver talt samme sprog. 111 Yndigegn Hansen (1999), s

47 Som metode kan der iværksættes det inddragende netværksmøde 112, som er en ny måde at arbejde tværfagligt på, som ikke anvendes i den almene praksis. Denne metode fungerer kort fortalt som et almindeligt netværksmøde, men har nogle andre forcer, hvor alle deltagere bliver hørt. Fokus er på ressourcerne og mindre på barriererne og frem til næste opfølgende møde, har hver deltager en opgave at arbejde med. Socialrådgiver X udtaler i forbindelse om, hvad det øgede tværfaglige samarbejde gør for borgeren: For mange af dem tror jeg, de synes det er rart, at der ligesom er samling omkring dem ( ) de oplever ikke at bolden bliver smidt rundt, at kommunen det er faktisk én enhed og der er ikke tusind forskellige meninger om tingene 113. Sammenlignet med den almene praksis, så kender socialrådgiverne oftest ikke deres samarbejdspartnere, og der kan derfor ifølge Yndigegn Hansen opstå mistro og utryghed i samarbejdet med ukendte samarbejdspartnere 114. Denne uligevægt i samarbejdet kan det antages at borgerne mærker og dermed føler, at de forskellige samarbejdspartnere ikke samarbejder om sagsbehandlingen. Dette kan skabe forvirring for borgeren samt mistillid til forvaltningen. Jeg vil herudfra vurdere, at effekten er, at jo mere borgerne kan mærke, at der bliver samarbejdet om deres sag, og at selve sagsbehandlingen går hurtigere og mere gnidningsfrit, jo mere tillid 115 får de til forvaltningen og derved en tættere relation til de implicerede parter i sagen. Dette øger samarbejdet i alle barnets nærmiljøer og fremmer den helhedsorienterede indsats for barnet/den unge. Denne analyse bærer præg af, at det øgede tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet er meget positivt, og jeg har gennem analysen reflekteret over, hvilke forhold der har kunnet berøre det tværfaglige samarbejde negativt. Ifølge de tre interviewede socialrådgivere er der umiddelbart ingen negative sider, der fortjener et fokus og dog. Socialrådgiver Y har i sit interview 116 berettet om en skole, som ikke ønsker at danne stærkere relationer end højst nødvendigt. Dette kan skabe mistillid blandt parterne, mangel på respekt og 112 Bilag 3,4,5 113 Bilag Yndigegn Hansen (1999), s Ibid Bilag 4 46

48 anerkendelse og derudover kan manglen på et fælles sprog skabe forvirring og en dårligere sagsbehandling for borgeren. Jeg vil derfor vurdere, at dette samarbejde kan minde om et almindeligt tværfagligt samarbejde i den almene praksis. 5.2 Delkonklusion underspørgsmål 1 For at kunne svare på underspørgsmål 1, har jeg fundet det nødvendigt, at analysere på om det øgede tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere er anderledes, for dermed at kunne påvise at socialrådgiverne i Sverigesprojektet arbejder anderledes tværfagligt med borgerne. For at illustrere dette, har jeg vurderet det relevant at opstille Sverigesprojektets organisatoriske tværfaglige rammer. Disse indeholder fire forskellige kriterier/aktiviteter, som skal øge tværfagligheden og dermed give et anderledes tværfagligt samarbejde end i den almene børne- og familieafdeling. Blandt andet relationer, respekt, anerkendelse og tillid er vigtige faktorer, for at ethvert samarbejde kan fungere, også selvom det ikke er tværfagligt og uden for kontekst. Kriterierne/aktiviteterne i Sverigesprojektet har øget chancerne for at de førnævnte faktorer kan udføres i praksis og dermed er muligheden for blandt andet en mere kvalificeret og kortere sagsbehandling tilmed øget. Jeg vurderer, at jeg via min analysere kan konkludere, at det øgede tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet er anderledes end i den almene praksis. Om arbejdet med borgeren i forhold til almen praksis er anderledes, kan være svært at komme med et konkret svar på. På den ene side kan man udlede af analysen, at hvis det øgede tværfaglige samarbejde er anderledes i Sverigesprojektet, så må borgerne der er bosat i de respektive distrikter i Sverigesprojektet også mærke anderledes tværfaglig sagsbehandling end i almen praksis. På den anden side kan analysen også udlede, at selvom det tværfaglige samarbejde mellem de implicerede samarbejdspartnere ansat i Sverigesprojektet er anderledes, så behøver det tværfaglige i sagsbehandlingen i forhold til borgeren nødvendigvis ikke at være anderledes den kan blot være øget, som socialrådgiver Z udmeldte tidligere. 47

49 Ud fra min analyse vil jeg konkludere, at det øgede tværfaglige samarbejde med borgeren er en måde at arbejde anderledes på, og at borgerne mærker en anderledes sagsbehandling i forhold til den almene praksis. De forskellige faggrupper/professioners måde at arbejde øget tværfagligt på gør en forskel i sagsbehandlingen, som både kan skildres ved at sagsbehandlingen er hurtigere, men også at de implicerede snakker samme sprog og har en anden tilgang til at lave en helhedsorienteret indsats, som i sidste ende gør forskellen for borgeren. Sagsbehandlingen i Sverigesprojektet er herfor anderledes end i almen praksis med fokus på det tværfaglige perspektiv. 5.3 Implementering Dette afsnit vil indeholde en analyse af Winters integrerede implementeringsmodel, hvor fokus vil være på implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde. Jeg vil i analysen blandt andet anvende de svar, jeg har udledt af delanalyse 1 og derefter bruge analysen af Sverigesprojektet i implementeringsmodellen i forhold til besvarelse af underspørgsmål 2. Første led i kæden er politikformuleringen. I Herning Kommune har man forud for implementeringen af Sverigesprojektet påbudt børne- og familieområdet at skulle spare X antal millioner og samtidig højne kvaliteten. For at opfylde disse krav, har man erkendt, at man har måttet investere i Sverigesprojektet for langsigtet at opnå økonomiske resultater samt øge kvaliteten i arbejdet med borgeren. Ud fra politikformuleringen har man udformet et politikdesign. Politikdesignet indeholder de mål og midler, der er afsat til Sverigesprojektet. Et af formålene er, at anvende et øget tværfagligt perspektiv, for at nå de mål der er sat for Sverigesprojektet. Politikdesignet er dermed vigtigt for om Sverigesprojektet kan implementeres, da der skal være sammenhæng mellem de mål, der er lavet, og med de midler der er afsat til Sverigesprojektet i form af politikinstrumenter, organisering og ressourcetildeling. Jeg er bevidst om, at den øgede tværfaglighed ikke har sin egen individuelle politikformulering og politikdesign, men at dette er udformet for hele Sverigesprojektet, og at implementeringen af den øgede tværfaglighed er en del af implementeringen af hele Sveri- 48

50 gesprojektet. Jeg finder herfor implementeringsprocessen og implementeringsresultaterne anvendelige i forhold til implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde. Efter udformningen af politikdesignet og igangsættelsen af Sverigesprojektet vurderer jeg, at næste fase, implementeringsprocessen, er den vigtigste faktor i implementeringen af den øgede tværfaglighed. I forhold til implementeringsprocessen, kan generative mekanismer inddrages på flere forskellige niveauer for at belyse problemerne og afdække årsagerne hertil. Jeg har igennem opgaven afgrænset mig til socialrådgiverens perspektiv, og vil derfor så vidt muligt holde mig til et niveau; socialrådgiverens. Jeg er bevidst om, at der ligeså vel er generative mekanismer på politisk og organisatorisk niveau og at samspillet mellem disse niveauer er essentielle. Fælles for de processer der foregår i implementeringsprocessen er en antagelse om, at implementeringens succes afhænger af aktørernes interesse. Derved kan man ofte skildre, at ved opstand af implementeringsproblemer, så er der ofte en af aktørerne, der har et incitament til at handle så det hæmmer implementeringen. I forhold til implementeringen af det tværfaglige samarbejde har man inddraget forskellige organisationer, der hver især tager del i implementeringen. Dette drejer sig blandt andet om familieafdelingen, PPR psykologerne, sundhedsplejerskerne, skolerne, dagtilbuddene, plejefamilierne, anbringelsesstederne og så videre. Flere organisationer er inddraget i det øgede tværfaglige samarbejde, men jeg har valgt at holde fokus på implementeringen af det tværfaglige mellem de tre faggrupper/professioner i Sverigesprojektet og skoler og dagtilbud, da jeg hermed kan referere til min analyse, hvor udgangspunktet ligger i de samme aktører. De fire forskellige elementer, der tager del i implementeringsprocessen er alle afhængige og i samspil med hinanden for en succesfuld implementering. Jeg vil analysere på hver af de fire faktorer i forhold til implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde og hvilke udfordringer der kan være for en succesfuld implementering. Da mit perspektiv er ud fra socialrådgiverens, finder jeg det hensigtsmæssigt at indlede med at analyse på markarbejdernes evner og vilje/interesse. Det er en forudsætning for en succesfuld implementering, at socialrådgiverne i Sverigesprojektet finder det øgede 49

51 tværfaglige samarbejde interessant og kan se formålet med anlæggelsen af dette perspektiv i forhold til at realisere målene i Sverigesprojektet. Socialrådgiverne har været med fra Sverigesprojektets start, og de har været med til at udvikle forandringsteori og været en stor del af udformningen af pilotprojekterne. Dette har ifølge projektlederen i Sverigesprojektet givet socialrådgiverne ejerskab 117. Havde interessen/viljen for at arbejde øget tværfagligt fra socialrådgiverens side ikke eksisteret, havde implementeringen været udfordrende og givet dårlige præstationer (output). Denne manglende interesse/vilje kunne for eksempel stamme fra tidligere dårligere erfaringer med tværfagligt samarbejde, personlige konflikter med de implicerede parter, at det personlige interessefelt lå et andet sted i implementeringen eller at informationen og incitamenterne om et øget tværfagligt samarbejde var dårlige eller ikke-eksisterende. I forhold til mine adspurgte informanter er interessen og viljen for at arbejde øget tværfagligt høj, og ingen af disse har haft negative forforståelser af implementeringen af et øget tværfagligt samarbejde. Når flere forskellige organisationer og aktører er indblandet i en implementeringsproces kan det ofte give konflikt- og koordinationsproblematikker grundet forskellige interesser og forskellige ressourcer. Det er derfor vigtigt, at ledelsen og organisationsniveauet finder ligevægt mellem de mål og midler, der er fastlagt, og derefter omsætter det til handling via markarbejderne. For at det øgede tværfaglige samarbejde implementeres bedst muligt, er ledelsen derfor en vigtig brik i implementeringsprocessen. Fra socialrådgivernes perspektiv kan en udfordring i Sverigesprojektet være ligevægten mellem de mål og midler der er afsat. Med midler menes i denne for eksempel sammenhæng tiden. Socialrådgiverne i Borås Kommune sidder med gennemsnitlig 15 sager hver, og i Sverigesprojektet sidder hver rådgiver med cirka 25 sager. Disse sager var i opstartsfasen alle nye, og socialrådgiverne har skullet bruge ressourcer på at danne kendskab med de nye sager. Derudover har socialrådgiverne været med til at udvikle på pilotprojekterne samt udforme en forandringsteori. Der har dermed været mange nye tiltag, som tager mange tidsmæssige ressourcer, som ledelsen ikke har taget hensyn til i forhold til implementeringsprocessen. 117 Bilag 6 50

52 Disse tiltag kan have indflydelse på, om der tidsmæssigt er sat tilfredsstillende ressourcer af, til at implementere det øgede tværfaglige samarbejde som ønsket. Jeg har tidligere konkluderet, at det øgede tværfaglige samarbejde er implementeret, men om det er styrket så meget som ønsket, er umiddelbart svært at svare på. I forhold til de andre organisationer, som også er en del af det øgede tværfaglige samarbejde, vil jeg i denne forbindelse inddrage skoler og dagtilbud igen med reference til delanalyse 1. Der kan fra de inddragede organisationers side være forskellige incitamenter til at medvirke i et øget tværfagligt samarbejde med Sverigesprojektet. I forhold til Sverigesprojektet er der opbygget et øget tværfagligt samarbejde med de fleste respektive skoler og dagtilbud i distriktet. Socialrådgiver Y nævnte i sit interview 118, at hun og hovedsageligt PPR psykologen tilknyttet deres distrikt, ikke havde formået at øge tværfagligheden på én skole. Dette kan have flere forskellige grunde, men socialrådgiver Y udtrykte at skolelederen ikke var interesseret i at samarbejde end højst nødvendigt. Dette kan antages at skyldes dårlige erfaringer med myndighederne tidligere, eller troen på at skolens eget regi selv kan håndtere problemerne. Jeg vurderer, at sådant et samarbejde kan få konsekvenser for borgerne, hvis de ikke får den rette tidlige helhedsorienterede indsats. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at danne et øget tværfagligt samarbejde med eksempelvis dagtilbuddene tilknyttet distriktet. Sidst men ikke mindst har målgruppen en indflydelse på implementeringen af den øgede tværfaglighed. Målgruppens adfærd har en afgørende betydning i forhold til effekten, men også fordi at målgruppen ofte indgår i et direkte samspil med markarbejderne, så kan det påvirke præstationerne. I forhold til Sverigesprojektet er borgerne fra første møde informerede om, at deres sagsbehandling er en del af Sverigesprojektet. Konkluderet ud fra delanalyse 1, kan det antages at borgerne mærker, at der bliver arbejdet anderledes tværfagligt omkring deres sag. Dette kan medvirke positivt til, at adfærden og relatio- 118 Bilag 4 51

53 nerne ændres, så sagsbehandlingen for socialrådgiveren lettes og at den helhedsorienterede indsats styrkes for borgeren. Modsat kan det have den effekt, at borgeren mener der er for meget fokus på egen sag og ikke vil indgå i et samarbejde. Her er det blandt andet socialrådgiverens arbejde, at fremlægge sagen og holde positivt fokus på det øgede tværfaglige samarbejde. Ud fra denne analyse vil jeg konkludere, at der er elementer i det offentlige apparat, der skal tages forbehold for, for at opnå en succesfuld implementering af det øgede tværfaglige samarbejde. Med henblik på præstationer, som er direkte påvirket af implementeringsprocessen, kan der være udfordringer i den sagsbehandling socialrådgiverne giver borgerne, hvis implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde ikke er tilfredsstillende i processen. Det kan for eksempel være beslutninger, der er truffet på ledelses niveau eller konflikt- og/eller koordinationsvanskeligheder på organisationsniveau. I forhold til effekterne af implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde kan politikformuleringen i samspil med præstationerne og socioøkonomiske omgivelser gå ind og påvirke borgerens adfærd. I Sverigesprojektets tilfælde hvor politikformuleringen omhandler besparelser, men samtidig at højne kvaliteten, kan dette eksempelvis betyde at et barn/ung ikke bliver anbragt (høj udgift), men i stedet træder skridt ned af indsatstrappen, for at bevare relationen til sit nærmiljø, som ifølge undersøgelser har vist er bedre for individet (højne kvaliteten). Effekterne kan dog være svære at måle på, da Sverigesprojektet kun er halvandet år gammelt. Med forbehold for udfordringer med elementerne på forskellige niveauer, vil jeg konkludere, at overordnet set er implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde set fra socialrådgiverens perspektiv i forhold til implementeringsmodellens processer overvejende succesfuld. 5.4 Analyse af underspørgsmål 2 Underspørgsmål 2: Hvilken betydning har den øgede tværfaglighed i Sverigesprojektet for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af modellen fremadrettet? 52

54 Jeg har i delanalyse 1 analyseret mig frem til flere anvendelige svar i forhold til betydningen af det øgede tværfaglige samarbejde i forhold til socialrådgiverens arbejde og borgeren, og for at undgå gentagelser vil jeg i stedet henvise til delanalyse 1 og i delanalyse 2, holde mit fokus på, hvilken betydning den øgede tværfaglighed har på socialrådgiverens arbejde fremadrettet i implementeringen af Sverigesprojektet. Dertil vil jeg referere resultater fra implementeringsmodellens analyse af Sverigesprojektet. Som skrevet tidligere har de ansatte i Sverigesprojektet fået halveret deres sagsstamme, så opfølgningerne i sagsbehandlingen er oftere og tættere. Dette er inspireret ud fra den indhentede viden i Borås Kommune, hvor hver socialrådgiver sidder med gennemsnitlig 15 sager. Det har ikke været muligt, at gøre sagsantallet lige så lavt i Herning Kommune, så hver socialrådgiver i Sverigesprojektet med cirka 25 sager. Som nævnt giver det mindre sagsantal mulighed for tættere og oftere opfølgning, men da Sverigesprojektet er et igangværende vidensbaseret udviklingsprojekt, er der også andre forhold der skal indregnes i den ekstra tid end blot tættere og oftere opfølgning. De implicerede parter i Sverigesprojektet har som tidligere skrevet været med i processen fra dag et. De har blandt andet været med til at udforme en forandringsteori og generelt været med til en stor del af udviklingen. Dette har indebåret, at de har været med til at udvikle på de pilotprojekter, der er iværksat i forbindelse med Sverigesprojektet. Et af de tiltag der er iværksat for at kunne gennemføre pilotprojekterne er den øgede fokus på det tværfaglige samarbejde. Disse projekter er ikke iværksat på en gang, men følger en udarbejdet tidsplan 119. Projektlederen udtaler i forbindelse med udarbejdelse af pilotprojekterne: Jeg tror, der har været meget udviklingstid, at folk oplever at de har skullet bruge meget tid på at udvikle også, og det giver jo noget fedt, men det er også hårdt 120. Derudover udtaler socialrådgiver Y omkring opstarten af projektet og udfordringerne heri:.. man havde ikke tænkt, at det med at få en helt ny sagsstamme, det tager tid at arbejde ind Procesbeskrivelse af Sverigesprojektet Bilag 6 53

55 Jeg har igennem opgaven haft fokus på socialrådgiverens perspektiv på det tværfaglige samarbejde, men socialrådgiveren er en del af en helhed, og for at implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde kan lykkes, er der forhold på andre niveauer, der skal fungere. Socialrådgiver X udtaler i denne forbindelse: altså sådan nogle organisatoriske ting, og det er blandt andet sådan noget med visitationsprocedurer, altså at vi gerne skulle gå hurtigt op og ned i indsatstrappen ( ) der sidder ledelsen og beslutter hvad der skal ske, og de har ikke helt samme mindset som os altid 122. Derudover skal samarbejdspartnerne have den fornødne kompetence og være villige til samarbejde. Socialrådgiver X udtaler: Vi har mødt udfordringer i, at vores foranstaltninger, de ikke har været gearet på samme måde som os ( ) alt sådan noget der hedder familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte, dem der skal finde plejefamilier og aflastningsfamilier og sådan noget, de har jo ikke mere tid end de havde før 123. Opstartsprocessen har ud fra informanternes udtalelser været en større udfordring end først antaget, da der var forhold og udfordringer, der ikke var taget hensyn til. En faktor, der har spillet en stor rolle i implementeringen, var tiden, som i dette henseende kan forstås på to måder: 1) Det har været mange nye opgaver at løse, og socialrådgiverne i Sverigesprojektet har løbet stærkt for at nå deres opgaver. 2) Ting tager tid. Dette har for socialrådgiverne betydet, at implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde foregår over en periode. Som nævnt i delanalyse 1 er flere elementer iværksat for at implementere en øget tværfaglighed. Dette kan ikke gøres på en forholdsvis kort periode, da det er en dynamisk proces, de implicerede parter skal samarbejde om. På trods af at Sverigesprojektet løber over fire år, lægger informanterne stor vægt på det øgede tværfaglige samarbejde, som har haft en naturlig fokus fra projektets start og en del af det ændrede mindset. Efter næsten halvandet år i Sverigesprojektet fremlægger alle informanterne i de kvalitative interviews, det tværfaglige samarbejde som en positiv faktor i Sverigesprojektet. Jeg vurderer det herfor interesseret at undersøge, om og hvad 121 Bilag Bilag Ibid 54

56 det øgede tværfaglige samarbejde betyder for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af Sverigesprojektet fremadrettet i resten af implementeringsperioden. Dette kan formentlig besvares på forskellig vis afhængigt af hvilket perspektiv der anlægges. Jeg har igennem opgaven anvendt socialrådgiverens perspektiv, og vil ligeledes gøre det i denne delanalyse. Med tiden i mente vil jeg henvise til de påviste resultater i delanalyse 1. Denne viste at det øgede tværfaglige samarbejde blandt andet medvirker til at danne relationer via respekt og anerkendelse samt forståelse for andre faggrupper/professioner og ikke mindst læring om nye felter. Samarbejdet med skoler og dagtilbud har, sammen med andre tiltag i første fase af implementeringen, været i fokus, og det tværfaglige samarbejde har med de indforståede parter som oftest været en succes ifølge informanterne. Næste fase i implementeringen af Sverigesprojektet har blandt andet sit fokus på delprojektet inklusion, samt at få integreret dagplejerne i Sverigesprojektet i de respektive distrikter. Der er naturligvis andre tiltag/pilotprojekter, hvor det tværfaglige samarbejde har indflydelse, men jeg har afgrænset mig til at analysere på, hvad det tværfaglige samarbejde gør for disse udvalgte projekter. Inklusionsfasen er allerede påbegyndt opstartsfasen med studiegrupper, studieture og supervision af lærere 124 med videre, men selve gennemførelsen er fastsat til at opstartes primo august Delprojekt inklusion er en del af Sverigesprojektet, da man i forhold til KORAs rapporter og evalueringer er blevet bevidst om, at udsatte børn og unge profiterer mest af at bevare kontakten til sit nærmiljø inklusive den lokale folkeskole. På baggrund af den viden er dette delprojekt etableret som en del af Sverigesprojektet for at udvikle nye samarbejdsformer, som kan målrette en bevægelse hen mod øget inklusion for udsatte børn og unge. Dette er blandt andet også beskrevet under Sverigesprojektets målsætning 125. I forhold til gennemførelsen af dette delprojekt, vurderer jeg, at det øgede tværfaglige samarbejde, der i forvejen er opbygget med de respektive skoler inddraget i Sverigespro- 124 Procesbeskrivelse af Sverigesprojektet Beskrivelse af delprojekt inklusion 55

57 jektet, har øget chancerne for et succesfuldt forløb. Med reference til underspørgsmål 1, kender de samarbejdende parter hinanden i forvejen, og der skal ikke bruges unødvendig tid på opbygning af relationer. PPR psykologerne har deres fokus på børn i skolealderen, og vil dermed have en stor betydning for implementeringen af delprojektet. Det faktum, at socialrådgiverne i Sverigesprojektet er bevidste om PPR psykologernes arbejdsopgaver, samt respekterer og har tillid til udførelsen af disse, betyder, at der både tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt er meget at hente, som i sidste ende giver borgeren en tidligere og optimeret sagsbehandling. Som nævnt er formålet med inklusion netop at bevare barnet/den unge i sit nærmiljø og samtidig sikre en opvækst så tæt på normalen som muligt. I denne henseende kan Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model igen anvendes, hvor mikro- og mesoniveauet er i fokus. Inklusion har fokus på de interaktioner, der foregår i barnet/den unges nærmiljø og på at sikre at netværket har en rolle i barnet/den unges liv. Netop her kommer det øgede tværfaglige samarbejde i fokus for at samarbejde om, at barnet/den unges nærmiljø danner de bedste rammer som muligt. På skoler hvor det øgede tværfaglige samarbejde ikke er blevet implementeret optimalt, kan det antages, at implementeringen af inklusion blandt andet vil være præget af at være en længerevarende proces og kvalitetsmæssigt vil den helhedsorienterede og tidlige indsats være af lavere karakter. Med hensyn til dagplejen skal denne også inkluderes i Sverigesprojektet. Den har hidtil ikke været en del af Sverigesprojektet, men fra primo august skal denne del af kommunen tage del Sverigesprojektet i de udvalgte distrikter. Det tværfaglige samarbejde med dagplejerne kan for socialrådgiverne være et såkaldt uudforsket område, da der ud fra informanternes udsagn samt egen erfaring fra almen praksis ikke tidligere har været meget direkte tværfagligt samarbejde med dagplejerne. I denne sammenhæng vurderer jeg, at specielt sundhedsplejerskerne kan inddrages i forhold til deres ekspertviden om børn ned til under et år. Socialrådgiverne kan i denne forbindelse drage nytte af sundhedsplejerskernes viden, og samtidig inddrage dem i det tværfaglige samarbejde med dagplejerne. 56

58 I og med at socialrådgiverne i de tidligere pilotprojekter har erfaret, hvordan man mest effektivt får opbygget relationer til en samarbejdspartner, kan inddragelse af denne erfaring gøre, at det tværfaglige arbejde mellem disse parter er en hurtigere proces end tidligere relationsopbygninger. Formålet med at inddrage dagplejerne i Sverigesprojektet er at imødekomme de målsætninger, der er sat op omkring forebyggelse og en tidlig helhedsorienteret indsats. En rapport 126 udarbejdet af Ekspertpanelet 127, omhandlende overgreb på børn, understreger, at specielt underretninger fra dagplejen er meget mangelfulde og næsten ikke eksisterende. Begrundelsen for dette er i rapporten udtrykt som blandt andet en mangel på viden omkring tegn på omsorgssvigt, usikkerhed omkring underretningspligten samt et eventuelt skadende forældresamarbejde 128. I sådanne tilfælde vurderer jeg, at det øgede tværfaglige samarbejde mellem de implicerede parter er nødvendigt for i fællesskab at kunne gribe tidligere ind og udføre et tværfagligt samarbejde, der helt fra start inkluderer familien, så samarbejdet mellem dagplejer, forvaltning og familie forstærkes og ikke forringes. 5.5 Delkonklusion underspørgsmål 2 I delkonklusionen af underspørgsmål 1, blev det vurderet, at socialrådgiverne i Sverigesprojektet arbejder øget tværfagligt. Dette berører socialrådgiverens arbejde på flere punkter. I forhold til det øgede tværfaglige samarbejdes betydning for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af Sverigesprojektet fremover, vil jeg ud fra analysen konkludere, at det øgede tværfaglige samarbejde er af stor betydning for implementeringens resultater. Med udgangspunkt i delprojekt Inklusion og inddragelse af dagplejen i Sverigesprojektet, vil jeg ud fra min analyse af underspørgsmål 2 konkludere, at forudsætningerne for at disse to pilotprojekter lykkes er forøget, blandt andet på grund af det øgede tværfaglige samarbejde. 126 Rapport fra Ekspertpanal om overgreb mod børn Ekspertpanelet er sammensat af juridiske eksperter samt fagfolk med relevant praksiserfaring på området. 128 Servicelovens 153 skærpet underretningspligt 57

59 I delprojekt inklusion er der i forvejen etableret et velfungerende samarbejde med skolerne, som gør at de forskellige samarbejdspartnere i forvejen har et kendskab til hinanden og har et velfungerende øget tværfagligt samarbejde. Dette gør, at delprojektet med fordel er hurtigere implementeret, da der ikke skal anvendes tid på at opbygge relationer og samarbejdsformer. Dette er vigtigt, da tiden generelt er en vigtig faktor i en implementeringsproces. Derudover er de samarbejdende partnere lettere tilgængelige for hinanden, som gør at arbejdsmetoderne forbedres, så der ikke skal bruges unødvendige ressourcer på bookning af møder med videre. I forhold til implementeringen af dagplejerne i Sverigesprojektet, konkluderer jeg, at det øgede tværfaglige samarbejde mellem de tre faggrupper/professioner i Sverigesprojektet forøger chancerne for et øget tværfagligt samarbejde med dagplejen. Specielt sundhedsplejerskernes viden er gavnligt og i fællesskab med socialrådgiveren kan de vejlede dagplejerne om information omkring tegn på omsorgssvigt og om vejledningspligten. Det faktum, at der bliver talt samme sprog, kommer i denne sammenhæng det tværfaglige samarbejde til gode. Derudover kan et forstærket tværfagligt samarbejde mellem dagplejer og forvaltning skabe tryggere rammer for de enkelte familier, og samarbejdet med familien kan antages at forøges. 6.0 Konklusion Opgavens udgangspunkt har været implementering af tværfagligt samarbejde i Sverigesprojektet i Herning Kommune. Baggrunden for iværksættelsen af Sverigesprojektet er udledt af manglende kvalitet i sagsbehandlingen samt krav om besparelser. For at højne sagsbehandlingen og reducere udgifterne på børne- og familieområdet, er der opstillet mål og formål med Sverigesprojektet. Et af formålene beskriver et øget tværfagligt perspektiv, som indeholder anvendelse af en helhedsorienteret tilgang både internt og eksternt. I forlængelse af dette blev jeg nysgerrig på, om socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet arbejder anderledes med borgerne end i den almene praksis med fokus på det tværfagli- 58

60 ge, da de juridiske rammer fordrer, at der altid arbejdes helhedsorienteret for at sikre borgerens retssikkerhed. Ud fra underspørgsmål 1 analyserede jeg mig frem til, at borgerne formentlig oplever en anderledes helhedsorienteret sagsbehandling i forhold til det tværfaglige samarbejde. Dette skyldes, at de interne og eksterne samarbejdspartnere arbejder anderledes tværfagligt end i den almene praksis. Det anderledes tværfaglige samarbejde består i, at der organisatorisk er opstillet rammer, som fordrer et øget og anderledes tværfagligt samarbejde. Dette udgør blandt andet faste samarbejdspartnere i det interne Sverigesteam (socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker), egne distrikter med mulighed for bedre relationsdannelse med de eksterne samarbejdspartnere samt anvendelse af internater med videre. Ud fra delanalyse 1 kunne jeg derfor konkludere, at for borgeren betyder det anderledes tværfaglige samarbejde formentlig, at der kvalitetsmæssigt er en bedre sagsbehandling i form af en tidligere helhedsorienteret indsats, hvor de samarbejdende parter taler samme sprog, at kommunen fungerer som en helhed og samarbejder hen mod de bedste resultater for borgeren frem for at kaste bolden videre. Efter konklusionen af hvordan der i Sverigesprojektet lavpraktisk arbejdes øget tværfagligt, fandt jeg det naturligt at undersøge, hvordan man har implementeret det øgede tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet ud fra Søren Winters implementeringsmodel, da jeg vurderer, at denne model kan skabe et godt overblik over processen samt hvilke ressourcer og barrierer, der kan tages hensyn til i fremtidig implementering af delprojekter i Sverigesprojektet. På trods af udfordringer med fokus på politikdesign og ledelse (sammenhæng og koordination mellem mål og midler), vil jeg konkludere, at implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet ud fra socialrådgiverens perspektiv i forhold til implementeringsmodellens processer er lykkedes. Dette kan måles på de præstationer (output) implementeringsprocessen fordrer. Effekten (outcome) af implementeringen kan være svære at måle på allerede nu, da Sverigesprojektet kun er halvandet år gammelt. 59

61 Analysen af det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet i forhold til implementeringsmodellen medvirker til, at kunne give en dybere forståelse for besvarelsen af underspørgsmål 2, der omhandler hvilken betydning den øgede tværfaglighed har for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af modellen fremadrettet. I denne analyse valgte jeg at afgrænse mig og analysere på, hvad den øgede tværfaglighed ville gøre i implementeringen af to delprojekter; Inklusion og implementering af dagplejen. Hertil kunne jeg konkludere, at det øgede tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere overvejende ville forbedre implementeringen af disse delprojekter og i sidste ende højne kvaliteten i borgerens sagsbehandling. Dette bygger på allerede opbyggede relationsdannelser, erfaringer omkring tværfagligt samarbejde samt vidensdeling mellem samarbejdspartnerne. Efter at have besvaret mine to underspørgsmål, vurderer jeg, at jeg kan besvare og konkludere på mit hovedspørgsmål, som lyder: - Hvordan er Sverigesprojektet i Herning Kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? Jeg kan konkludere, at det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet i Herning Kommune er velimplementeret, men med udfordringer i mente. Jeg vurderer i denne forbindelse, at succesen først og fremmest skyldes socialrådgivernes egen interesse/vilje i Sverigesprojektet og for det tværfaglige samarbejde. Egen interesse/vilje og motivation giver grobund for et godt udgangspunkt. Dernæst vil jeg ligge vægt på de kriterier (aktiviteter) der er iværksat for at optimere det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, som omfatter blandt andet fysisk placering, distriktsopdeling med tildeling af faste samarbejdspartnere, internater med videre. Disse kriterier (aktiviteter) har gjort det muligt for de implicerede parter at danne relationer, hvor respekt, anerkendelse og tillid er alfa og omega for et godt samarbejde. Dette samarbejde er i sidste ende en optimering af kvaliteten i sagsbehandlingen, som sikrer en tidlig og helhedsorienteret indsats for borgeren. 60

62 Derudover kan jeg konkludere, at den velimplementerede tværfaglighed, øger den fremadrettede implementering af øvrige delprojekter. Havde implementeringen ikke været succesfuld, kan det antages at implementeringen af de øvrige delprojekter havde været en længerevarende problematisk proces. Med udfordringerne i mente i den ellers velimplementerede proces, mener jeg, at det er afgørende, at der bliver taget hensyn til mål og midler (tiden), så det tværfaglige arbejde udføres så korrekt som muligt. Dette mener jeg er relevant i fremtidige implementeringer af delprojekterne. Jeg er bevidst om, at mine informanter i de kvalitative interviews tager udgangspunkt erfaringer og oplevelser fra Sverigesprojektet første leveår, hvor mange nye tiltag og procedurer skulle gennemføres. Jeg vil derfor antage, at der formentlig, er blevet mere tid til det tværfaglige segment, nu hvor udvikling af delprojekter og relationsdannelse med en komplet ny sagsstamme for så vidt muligt er overstået. Der skal dog alligevel tages hensyn til tiden i implementeringen af kommende delprojekter. I forhold til min forforståelse om, at man siger ordet tværfaglighed, men handler forskelligt, må jeg i forhold til Sverigesprojektet, erkende at denne forforståelse er forkert. De implicerede parter ved alle, hvad det vil sige at arbejde tværfagligt, og har overvejende samme definition af begrebet. Jeg må derfor erkende, at tværfaglighed ikke bliver brugt fordi ordklangen lyder godt, men fordi det rent faktisk har en vigtig og stor betydning i den tidligere, helhedsorienterede indsats for borgeren. Min abduktive tilgang til forståelsen af et tværfagligt samarbejde, har gjort mig bevidst om, at det er umuligt ikke at inddrage et tværfagligt perspektiv enten bevidst eller ubevidst for at arbejde helhedsorienteret 129. Dette leder mig frem til at konkludere, at et tværfagligt samarbejde er uundværligt i enhver god sagsbehandling. I forhold til denne udtalelse peger Ejrnæs på, at der i komplekse sager er brug for koordination og tværfag- 129 Lauvås og Lauvås (2009), s. 23, Bo, Guldager og Zeeberg (2011), s. 19 og bilag 3,4,5 61

63 ligt samarbejde. Selvom der ikke er noget korrekt svar, så er sagen alligevel blevet belyst fra flere forskellige vinkler som netop er inddragelse af helhedssynet 130. Sammen løfter vi i flok 7.0 Handleanvisninger I forhold til min analyse og konklusion er Sverigesprojektets tværfaglige samarbejde øget betydeligt i forhold til den almene praksis, og det kan umiddelbart være svært at udpege, hvordan det tværfaglige samarbejde kan fremmes med de ressourcer, der er tilgængelige. Jeg har i mine refleksioner om at styrke det tværfaglige samarbejde yderligere, gemt tankerne om begrænsede ressourcer og eventuelle barrierer væk og tænkt ud af boksen. Mine første refleksioner omkring en styrkelse af det tværfaglige samarbejde er at ansætte skolesocialrådgivere. Selvom det tværfaglige samarbejde mellem skole og forvaltning er godt, er jeg af den overbevisning, at alt kan forbedres. En skolesocialrådgivers arbejdsopgaver ville blandt andet være at rådgive og vejlede børn/unge og deres forældre samt sparre med lærere, når der er bekymringer om barnet/den unges trivsel. Skolesocialrådgiveren ville derudover i fællesskab med lærerne hurtigere kunne spotte udsatte børn og unge og dermed fremme den tidlige indsats og øge forebyggelsen i forhold til målgruppen. En anden refleksion omkring en yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde, kunne være et øget tværfagligt samarbejde med sundhedssystemet. Her er mine tanker specielt på både de psykiatriske afdelinger og egen læge, men ligeledes med jordmødre, fødegangen og børneafdelingen. Med henblik på et styrket tværfagligt samarbejde med den psykiatriske afdeling, vurderer jeg, det kunne være fordelagtigt, da flere og flere børn og unge får stillet en diagnose, og borgeren vil i sådant et tilfælde få en bedre sagsbehandling ved et styrket tværfagligt samarbejde. Flere borgere oplever at få tvetydige svar alt af- 130 Ejrnæs (2004), s

64 hængigt om de henvender sig om hjælp ved forvaltningen eller sundhedsvæsnet, hvilket kan skabe store frustrationer og en manglende samarbejdsvilje fra borgeren. I forhold til jordmødre og fødegangen mener jeg, det ville være fordelagtigt, at sætte ind med et styrket tværfagligt samarbejde. På denne måde er der en forøget mulighed for at gribe ind allerede inden fødslen og i stedet opbygge et samarbejde med de vordende forældre. Dette er også iværksat nu, men min forforståelse er, at samarbejdet ikke fungerer optimalt, og at flere borgere kan undgå anbringelser, hvis der sættes en tidligere og helhedsorienteret indsats ind. Her vil specielt sundhedsplejerskerne blive inddraget med deres ekspertviden på området, og kan dermed yde råd og vejledning til forældrene. Jeg har i flere tilfælde oplevet at psykiatere, læger med videre ikke taler samme sprog som socialrådgivere, og der kan opstå en ubalance i, hvem der har ansvaret for konkrete tiltag i sagsbehandlingen, da det oftest er det nemmeste at kaste bolden videre. Derudover har jeg i flere tilfælde oplevet en manglende anerkendelse af de forskellige faggrupper/professioner, som gør at magtbalancen er uligevægtig. Dette fordrer ikke til et godt tværfagligt samarbejde. Jeg mener herfor, at en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, hvor der udarbejdes nogle fælles referencerammer, og der tales samme sprog vil hjælpe borgeren til en bedre og hurtigere helhedsorienteret sagsbehandling. 8.0 Perspektivering Som perspektivering til min opgave, mener jeg, det er relevant at inddrage de refleksioner jeg har haft over, hvordan jeg på anden vis kunne have benyttet andre teorier og metoder til besvarelse af min problemformulering. Af teori vurderer jeg, det ville have været interessant at analysere på magtperspektivet blandt samarbejdspartnerne. Teorimæssigt ville jeg her anvende Michel Foucault, som var en fransk filosof og idéhistoriker. Uden at gå nærmere i dybden af denne teoretiker, så søger Foucault ikke at finde ud af hvem der har magten, men en forståelse af hvad magt er. Mere præcist undersøger han konkrete magtrelationer. Der kunne i denne forbindelse udarbejdes en magtanalyse, der tager udgangspunkt i konkrete relationer mellem aktø- 63

65 rerne i det tværfaglige samarbejde og derefter analyseres på, hvad denne magtrelation gør for implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde. Jeg har i min opgave valgt at anvende kvalitative interviews, hvor jeg har interviewet tre socialrådgivere og en projektleder ansat i Sverigesprojektet og deres optik på implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde. For at anlægge et andet perspektiv på analysen, kunne jeg have anvendt et borgerperspektiv. I denne forbindelse kunne det have været interessant at lave en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskemaer, for hermed at have undersøgt borgerens mening til implementeringen af den øgede tværfaglighed i deres sagsbehandling. Ved anvendelse af denne metode kunne jeg måske have fået et bredere billede af effekter og præstationer i forhold til implementeringsmodellen. En anden vinkel der også har min interesse, er de forskellige niveauer i indsatstrappen og hvordan de er gearet til et øget tværfagligt samarbejde. Da jeg har valgt at holde mit fokus på interne samarbejdspartnere samt skole og dagtilbud, vurderer jeg derfor, det kunne være interessant at undersøge anbringelsesstederne og ikke mindst plejefamiliernes vilje/interesser og evne til et øget tværfagligt samarbejde med forvaltningen samt hvordan dette udføres i praksis. Dette må blive en anden god gang... 64

66 9. Litteraturliste Litteratur: Andersen, Svend Aage (2007): Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt. Den Sociale Højskole i Aarhus. Barnets Reform (2011). Servicestyrelsen. Bitsch Olsen, Poul og Pedersen, Kaare (1999): Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. 2. udgave. Frederiksberg C. Roskilde Universitetsforlag. Bo, Karen-Asta, Guldager, Jens og Zeeberg, Birgitte (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv. 2. udgave. København K. Akademisk Forlag. Ejrnæs, Morten (2004): Helhedssyn i socialt arbejde. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. Ejrnæs, Morten og Guldager, Jens (2008): Helhedssyn og forklaring. København K. Akademisk forlag. Just, Eva og Nordentoft, Helle Merete (2012): Tværfaglig praksis. København K. Hans Reitzels Forlag Kvale, Steinar (1997): InterView. København K. Hans Reitzels Forlag Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København K. Hans Reitzels Forlag. Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per(2004): Tverfaglig samarbeid perspektiv og strategi. Universitetsforlaget. Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2004): Perspektiver på sociale problemer. København K. Hans Reitzels Forlag. Strand Hutchinson, Gunn og Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 2. udgave. København K. Hans Reitzels Forlag. Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse En indføring i Kvalitativ metode. København K, Akademisk Forlag. Winter, Søren C. og Lehmann Nielsen, Vibeke (2008): Implementering af politik. København K. Hans Reitzels Forlag. 65

67 Yndigegn Hansen, Carsten (1999): Nu trækker vi på samme hammel! Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i kommunerne. Socialministeriet. Internet og artikler: Socialstyrelsens information om Barnets Reform. Fundet den 24. april 2014 fra: Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet. Fundet den 24. april 2014 fra: Sverigesprogrammet-august-2013.pdf Procesbeskrivelse af Sverigesprojektet. Fundet den 24. april fra: Sverigesprogrammet pdf Beskrivelse af delprojekt inklusion. Fundet den 24. april fra: Delprojekt-Inklusion-februar-2014.pdf Uddannelsesguidens definition af en socialrådgiver. Fundet den 26. april fra: nomiskeuddannelser/socialraadgiver.aspx Undervisningsministeriets definition af en PPR psykolog. Fundet den 26. april fra: Uddannelsesguidens definition af en sundhedsplejerske. Fundet den 26. april fra: dhed/sundhedsplejerske.aspx Wikipedias definition af implementering. Fundet den 26. april fra: Information om KORA. Fundet den 12. april fra: 66

68 Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge Danmark i forhold til Sverige og Norge Fundet den 12. april fra Den svenske model et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. Fundet den 12. april fra: Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommune praksis på området for udsatte børn og unge. Fundet den 12. april fra: Beskæftigelsesministeriets information om rehabiliteringsteam. Fundet den 3. maj fra: biliteringsteam.aspx Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (nr. 3 til serviceloven) Socialstyrelsens information om ICS. Fundet den 6. maj fra: Illustration af den udviklingsøkologiske model. Fundet den 6. maj fra: Rapport fra Ekspertpanal om overgreb mod børn. Fundet den 7. maj fra: pdf Lovgivninger: - Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 983 af 8/ Lov om social service, nr. 254 af 20/

69 - Lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, nr. 731 af 15/ Forvaltningsloven nr. 433 af 22/04/

70 10.0 Bilagsliste - Bilag 1: Interviewguide til socialrådgiver i Sverigesprojektet - Bilag 2: Interviewguide til projektleder i Sverigesprojektet - Bilag 3: Interview med socialrådgiver X - Bilag 4: Interview med socialrådgiver Y - Bilag 5: Interview med socialrådgiver Z - Bilag 6: Interview med Team- og projektleder - Bilag 7: Godkendelse af bachelorprojektets problemstilling - Bilag 8: Godkendelsesskrivelsen 69

71 Bilag 1: Interviewguide til socialrådgiver i Sverigesprojektet 26. marts Interviewguide - socialrådgiver Inden interviewet påbegyndes informerer intervieweren om relevante forhold i forbindelse med bachelorprojektet til informanten. Generelt: Vil du fortælle om din baggrund? - Hvor har du tidligere været ansat? - Hvad har været din motivation for at søge en stilling, som socialrådgiver i Sverigesprojektet? - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆRLIGT udsatte børn og unge i din optik?). Implementering af Sverigesprojekt: - Vil du fortælle historien bag Sverigesprojektet? - (Hvad er din opfattelse af, hvorfor Sverigesprojektet er søsat? Hvad tror du formålet har været?) - (Hvordan har du oplevet opstarten af dette projekt?) - Hvordan er I som ansatte i Sverigesprojektet blevet inddraget fra start og til nu? Kan du fortælle lidt om jeres forandringsteori? - Hvad har været udfordrende indtil videre? - Hvad ser du som fordele i forhold til implementeringen af dette projekt? - Hvordan mener du, at I arbejder anderledes i Sverigesprojektet end i den almene praksis? Markante forskelle? - (Hvorfor mener du, at denne model er interessant?) - Hvordan er din hverdag anderledes i forhold til, da du var i den almene praksis? Hvad betyder det for dig? Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil du kort definere tværfaglighed? Har I anvendt metoder? - Kan du beskrive, hvad der ligger i, at I arbejder med en øget tværfaglighed? - Vil du give nogle eksempler på hvordan I har øget tværfagligheden praksis eksempler. 70

72 - Kan du fortælle, hvordan I (i Sverigesprojektet) arbejder anderledes med hensyn til det tværfaglige, i forhold til den almene praksis? - Hvad gør man anderledes i forhold til det, der i lovgivningen i forvejen er lagt op til mht. at arbejde tværfagligt (RSL 5, kapitel 11 i SL samt barnets reform)? Lovgivningen ligger op til en helhedsorienteret indsats men hvad mener du er forskellen fra Sverigesprojektet og almen praksis? - Hvordan arbejder I anderledes tværfagligt med skoler/børnehaver/daginstitutioner i forhold til almen praksis? Udfordringer/fordele? - Hvad mener du, er markante forskelle i forhold til det tværfaglige arbejde i forhold til almen praksis? - Hvad mener du, vi kan hente ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? - (Hvad er din holdning til, at de forskellige professioner nu sidder i samme hus? Hvad er fordele og ulemper?) - Hvordan oplever du samarbejdet med de andre professioner i projektet? - Føler du der er en form for magtkamp mellem de forskellige professioner? Det er jo jer der sidder med myndigheden i sidste ende? - Hvad betyder den nye måde at arbejde på for dig? Og for gruppen? - (Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere?) Arbejdet med borgeren: - Mener du, at du kan mærke en forskel, i den måde I arbejder med borgeren på i Sverigesprojektet? Må gerne uddybes. - Hvilken forskel gør det for borgeren at I arbejder anderledes tværfagligt? - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? - Hvad mener du der skal til for at Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Tak for din deltagelse 71

73 Bilag 2: Interviewguide til projektleder 31. marts Interviewguide - Lederinterview Inden interviewet påbegyndes informerer intervieweren om relevante forhold i forbindelse med bachelorprojektet til informanten. Generelt: Vil I fortælle kort om Jeres baggrund før ansættelse i projektet? - Hvor har I tidligere været ansat? - Hvad har været Jeres motivation for at søge en stilling i Sverigesprojektet? - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆRLIGT udsatte børn og unge i Jeres optik?). Implementering af Sverigesprojekt: - Vil I fortælle historien bag Sverigesprojektet? - Hvad er Jeres opfattelse af, hvorfor Sverigesprojektet er søsat? Hvad mener I formålet har været? - Hvordan har du oplevet opstarten af dette projekt? - Hvordan har I inddraget de ansatte professioner i Sverigesprojektet fra start? - Kan I fortælle lidt om jeres forandringsteori og hvad den indeholder? - Hvad har været udfordrende indtil videre? - Hvad ser I som fordele i forhold til implementeringen af dette projekt? - Hvordan mener I, at I arbejder anderledes i Sverigesprojektet end i den almene praksis? Markante forskelle? - Hvorfor mener I, at denne model er interessant? Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil I kort definere tværfaglighed (kerneværdier)? Anvendes der metoder hvilke? - Kan I beskrive, hvad der ligger i, at I arbejder med en ØGET tværfaglighed? - Kan I fortælle, hvordan I (i Sverigesprojektet) arbejder anderledes med hensyn til det tværfaglige, i forhold til den almene praksis? 72

74 - Hvad finder I interessant ved at arbejde med en øget tværfaglighed i forhold til blot at arbejde tværfagligt? - Hvordan har I klædt jeres ansatte i projektet på, til at arbejde med netop en øget tværfaglighed? - Har I implementeret ØGET tværfaglighed? Hvordan? - Arbejder I organisatorisk med en øget tværfaglighed? Hvordan? - Langsigtet mål metodeudvikling ift. at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog. Kan I fortælle lidt om denne metodeudvikling? - I procesbeskrivelsen ligges der op til konsensus mellem alle der arbejder med børnene hvordan gør I det i praksis, men henblik på at tværfagligheden skal øges? - Hvad gør I anderledes i forhold til det, der i lovgivningen i forvejen er lagt op til mht. at arbejde tværfagligt (RSL 5, kapitel 11 i SL samt barnets reform)? Lovgivningen ligger op til en helhedsorienteret indsats men hvad mener du er forskellen fra Sverigesprojektet og almen praksis? - Hvordan arbejder I anderledes tværfagligt med skoler/børnehaver/daginstitutioner i forhold til almen praksis? Udfordringer/fordele? - Hvad mener I, er markante forskelle i forhold til det tværfaglige arbejde i forhold til almen praksis? - Kan vi hente noget ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? Hvad? - Hvad er Jeres holdning til, at de forskellige professioner nu sidder i samme hus? Hvad er fordele og ulemper? - Hvordan oplever I samarbejdet mellem de forskellige professioner i projektet? - Mærker I en form for magtkamp mellem de forskellige professioner? - Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere? Hvad kan gøres anderledes? - Hvilken betydning har den øgede tværfaglighed for socialrådgiverens arbejde? Arbejdet med borgeren: - Hvilken forskel gør det for borgeren at I arbejder anderledes tværfagligt? - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? - Hvad mener I der skal til for at Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Tak for din deltagelse 73

75 74

76 Bilag 3: Interview med socialrådgiver X Generelt: Vil du fortælle om din baggrund? - Hvor har du tidligere været ansat? Som socialrådgiver har jeg ikke været ansat andre steder, men jeg har været i den almindelige familieafdeling her. - Hvor længe har du været der? I alt har jeg været her i 5 år nu, hvor jeg har været i Sverigesprojektet i lidt over et år, så knap 4 år i almindelig familieafdeling. - Hvad har været din motivation for at søge en stilling, som socialrådgiver i Sverigesprojektet? Jamen det var, at jeg syntes vi trængte til at arbejde lidt anderledes. Jeg syntes egentlig ikke at vi gjorde det helt godt nok, så jeg syntes vi trængte til noget udvikling og noget nytænkning, for jeg syntes at jeg kunne se, at det ikke altid var godt nok, det vi gjorde. - Hvad var det der ikke var godt nok? Jamen jeg syntes ikke vi nåede resultaterne og jeg syntes vi anbragte for sent. Nu har jeg siddet meget med de unge mennesker og så stikker de af og så vil de ikke være der og så ved vi ikke hvad vi skal gøre ved dem og der kan man bare se at der er vi kommet for sent i gang, og at det måske var nogen hvor der skulle have været sat massivt ind da de var små børn i stedet for at man opdager dem når de er en år og det er gået helt galt. Og så synes jeg også at vi var fuldstændig overbebyrdede med sager som gjorde at man ikke kunne gøre det ordentligt, når man havde de der sager og så syntes jeg det var meget tiltalende at kunne komme lidt mere i dybden med den enkelte sag og komme lidt tættere på borgeren måske også og lære dem bedre at kende så man ikke har en helt masse mennesker stående på sin liste, som man ikke ved hvem er. - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Jamen det er egentlig bare tre distrikter der er udvalgt i kommunen, så det er bare alle dem der har særlige behov kan man sige. - Hvad er særlige behov? Ja, og der går vi lidt tidligere ind end den almindelige afdeling her gør. Det er faktisk svært at definere, hvornår det er særlige behov, men det er jo når, man tænker at det ikke kan løses i almen regi, det kan ikke løses ved brug af det skoler og børnehaver kan gøre. De kan jo nogen gange selv sætte nogen ekstra ting ind, eller det som sundhedsplejersken kan gøre, eller det egen læge kan gøre eller hvad familien selv kan gøre. Hvis man så siger der stadigvæk er problemer og vi har forsøgt i den her børnehave eller den her skole, at gøre sådan og sådan. Så er det jo tit hvis det er nogen hjemlige forhold også, der gør det også, for det kan skoler og børnehaver jo ikke så godt gå ind og arbejde med. Så det er hvis man ser sådan 75

77 nogen tegn på forkert udvikling, mistrivsel og det ikke lige umiddelbart kan løses i almene regier, så kommer vi ind over. - Så forskellen fra Sverigesprojektet til almen praksis er at I griber ind tidligere? Vi gør det lidt tidligere. Jeg tror nogen af dem, hvor man i den almene vil sige: det er ikke så alvorligt, så den lukker vi ned igen, for det har vi ikke ressourcer til, der går vi måske ind og siger: Ahhh vi skal lige være helt sikre på, at det går som det skal, og vi prøver lige at forebygge lidt mere, for vi ved jo godt, at nogen af dem vi lukker ned, de dukker op igen måske to år senere og man kan se, at så er der sket noget alligevel, så det håber vi lidt at vi kan undgå ved at gå lidt mere massivt ind i det. Implementering af Sverigesprojekt: - Vil du fortælle historien bag Sverigesprojektet kort? Det var nogen her fra afdelingen, ledere og medarbejderrepræsentanter der var i Sverige allerede for en 4 år siden tror jeg, sammen med Krevi som det hed dengang, nu hedder det Kora, fordi man havde fundet ud af, at det kunne være man skulle kigge til Sverige, og der var vi åbenbart blevet inviteret til at deltage sammen med en eller to andre kommuner i Danmark og da de så kom hjem deroppe fra, så synes de jo egentlig at det var vældig spændende, og så har man åbenbart valgt at arbejde videre med den ide og Krevi/Kora har så undersøgt yderligere hvad der var af fordele i det både økonomisk og kvalitetsmæssigt og sådan nogen ting og så har man simpelthen bare valgt at sige, at det skal vi da prøve. Vi har fået at vide vi skulle spare fra byrådet og at vi brugte for mange penge på anbringelser og på hele området i det hele taget, og så har man simpelthen valgt, og foreslå byrådet: Kan I ikke i stedet for give os nogen penge over en periode og så regner vi med at vi sparer de her penge over 4 år, og det valgte de så heldigvis at sige ja til for at forebygge lidt mere. Vi har jo prøvet over flere år at skære lidt mere ind og lidt mere ind og så anbringer vi lidt færre og alle skal i plejefamilier og det bliver bare ikke ved med at gå. - Hvordan er I som ansatte i Sverigesprojektet blevet inddraget fra start og til nu? Jamen vi er faktisk blevet inddraget ekstremt meget synes jeg, fordi da vi startede i projektet omkring januar/februar 2013, der var der egentlig ikke særlig mange ting der var på plads og det var meget overordnede retningslinjer og så skulle vi selv være med til at udvikle på processen, så vi har haft sådan nogle forskellige proces-folk til at hjælpe med at liste op; jamen hvad er det vi gerne vil, hvor vil vi gerne hen af. Vi fik 5 klare målsætninger fra start, så det er egentlig dem vi har arbejdet ud fra, men så skulle vi lige som sige; okay hvordan skal vi nå dertil med den viden vi har, både psykologer, sundhedsplejersker og socialrådgivere? Hvordan tror vi at vi kan bidrage i vores faggruppe til at nå de mål her nu her for eksempel om mere inklusion, flere skal have en ungdomsuddannelse, hvad kan vi gøre der? Så vi har selv været med til at sige hvad for nogle små delprojekter, skal på vejen hen til at nå de fem store mål. - Kan du fortælle lidt om jeres forandringsteori? 76

78 Jamen det er faktisk det vi har været i gang med at lave, det er den der forandringsteori, det er det med mål og delmål og barrierer for det, hvad er det for nogen ting specielt i organisationen der kan være en barriere for at vi gerne vil nå de her ting. Jamen ja, det er det jeg forstår ved forandringsteorien, det er den proces og alle de mål og delmål vi har sat op og sige: Jamen vi skal have de her pilotprojekter i gang, for at nå det her inklusionsmål for eksempel, så har vi det og det og det vi kan gøre hver især og som gruppe. Det ved jeg ikke om det er rigtig forstået. - Hvad har været udfordrende indtil videre? Det er jo altid udfordrende at starte i et projekt som jo er et projekt, så man skal selv være med til at udvikle det og der kommer jo nogle frustrationer engang i mellem. Jeg synes det er de barrierer vi møder i forhold til øhh.. Selvfølgelig er der meget positiv fokus på det og man har investeret meget i det, men der er også ting som man ikke har fået ændret, fordi der måske er nogen ting der tager længere tid at ændre, altså det er sådan nogen organisatoriske ting og det er blandt andet sådan noget med visitisationsprocedurer, altså at vi skulle gerne kunne gå hurtigt op og ned i indsatser i trappen, men vi har som procedure for at man skal aflevere et helt skriveværk hver gang og det skal ind på et visitationsudvalg, hvor der sidder ledelsen og beslutter hvad der så skal ske, og de har ikke helt samme mindset som os altid, så der kan man godt komme ud i noget engang i mellem hvor man tænker: det her hænger ikke sammen med at vi skal være i Sverigesprojektet og skal forebygge og skal gøre sådan og sådan. Og så har vi også, altså det hjælper på det vil jeg sige, men vi har mødt udfordringer i, at vores foranstaltninger, de ikke har været gearet på samme måde som os. Vi har haft nogen anbringelsessteder der har været godt gearet, for de var nærmest foran os i forhold til at lave korttidsanbringelser. Men alt sådan noget der hedder familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte, dem der skal finde plejefamilier og aflastningsfamilier og sådan noget, de har jo ikke mere tid end de havde før, og lige pludselig kommer vi bare med bunker af arbejde til dem og siger; vi skal have familiebehandling ind her og kan I komme hver dag og jamen det har vi slet ikke ressourcer til. Altså så derfor bliver det svært at nå de mål man gerne vil fordi man faktisk ikke altid har folk til det eller at der nogen lidt rigide procedurer for: Nå man det skal visiteres igen og det og det skal helst passe ind i den her pakke fordi, for eksempel vores familiebehandling kører meget evidensbaserede tilbud, men det tror jeg vi er ved at bløde op på. Det synes jeg har været en stor udfordring, det synes jeg har været en af de største. - Hvad ser du som fordele i forhold til implementeringen af dette projekt? Øhhh altså om hele projektet? Jamen jeg synes klart det er en fordel at vi har de færre sager og jeg synes klart det er en fordel at vi skal følge op så tit som vi skal, for jeg tror og synes jeg kan erfare allerede, at vi fanger mange flere ting i opløbet. Og jeg synes vi kan træffe mere kvalificerede beslutninger fordi før i tiden, der kunne man godt komme til en opfølgning og så sidder man med en familie du stort set ikke kender og så er du nødt til bare at læne dig op af hvad enten plejefamilien eller familiekonsulenten eller hvad det nu kan være, hvad de siger fordi du har ikke selv noget begreb om det, altså du kan godt have læst noget akter selvfølgelig men du har jo ikke det der kendskab og det, det synes jeg var svært og jeg synes 77

79 ikke altid at jeg følte at jeg tog de rigtige beslutninger fordi på hvilken baggrund skulle jeg gøre det? Og der er jeg meget bedre klædt på nu og der er jo ikke en familie eller sag på min liste, som jeg ikke kender altså på en eller anden måde. - Men holder I jer på de her 15 sager? Nej det er i hvert fald ikke 15. Amen det er hele tiden omkring og nej det holder vi os ikke på, jeg tror jeg har sager og det er der mange der har. Og det skyldes til dels at vi har fået alle sådan front/modtagelses opgaver oveni, det har vi først fået undervejs, men det var fordi vi kunne se at, det gav ikke mening at vores modtagelse, de kom til at holde på sagerne for lang tid eller de arbejdede på den måde de nu plejede, når vi nu gerne skulle have sagerne direkte ind. - Så dem der hører til I jeres distrikter? Ja. Der får vi dem helt fra starten af. Og det har givet mange flere sager og så kan man sige at nogen af dem er meget lette opgaver som ikke kræver det store men stadigvæk tæller for en sag, men der er jo også stadigvæk dem, hvor det udvikler sig til at man skal lave en undersøgelse eller man skal sætte nogen tin gi gang og det kan blive lidt akut og sådan noget. Så der er der ikke lige helt taget højde for det. Så det er også en barriere, det er at der er for mange der sider med for mange sager. Og nok også at vi har stillet for mange mål op til i forhold til hvad vi skal deltage i, sådan rent ressourcemæssigt, for der også er de her for eksempel tværfaglige møder, distriktsmøder og sådan nogen ting, som vi bruger tid på. Og det har man lige glemt nogen gange at tage lidt højde for at projektudvikling, det tager faktisk også tid. - Nu du nævner at alle de her distriktsmøder og netværksmøder tager så meget tid, bliver tingene så gjort tilfredsstillende? Jeg synes vi har et godt tværfagligt samarbejde og vi har været nødt til at skulle lære hinanden at kende jo, og ved det at vi også sidder så tæt sammen, jamen så er det blevet nemmere bare lige at gå ind og banke på eller lige at sige; Jeg skal lige snakke med dig om den her sag og det gjorde man jo ikke så meget før. Jeg synes stadigvæk vi er lidt under opbygning af hvad vores tværfaglige distriktsmøder de skal bruges til. Også fordi at vi i en periode brugte meget tid på pilotprojekt udvikling. For eksempel sådan noget med at sætte i søen at vi skulle sidde noget mere ude på skolerne eller et eller andet. Men det har vi så fået at vide at vi skulle stoppe igen, netop på grund af ressourcer. Det vigtigste for os rådgivere det er, at køre vores opfølgninger. Og det kunne vi godt se, at det kunne vi ikke nå, med alle de andre ting vi kom til at sætte i søen, så derfor blev den bremset lidt igen, så nu er jeg faktisk lidt i tvivl om hvor vi er med de distriktsmøder. Og så har vi et fælles Sveriges teammøde, simpelthen for at koordinere, men det er så også nødbendigt, det synes jeg er godt, for man er nødt til ligesom at sige hvor vi hver især er på vej hen, hvis vi også skal være et team, for ellers bliver vi bare tre teams der sidder i samme hus. - Kan du nævne nogen helt markante forskelle på Sverigesprojektet og den almene praksis? Jamen vi tænker meget normalitetsprincip, altså at man hele tiden skal så tæt på det normale som muligt. Altså både skolemæssigt i forhold til at kunne blive sin 78

80 klasse men også i forhold til at kunne blive i hjemmet og kunne være normal og sådan nogen ting. Jeg tror vi er mere villige til at sætte en masse støtte in di hjemmet og sige; Jamen det kan godt være der skal rigtig meget til og det kan egentlig godt være at det i den sidste ende bliver rigtig omkostningsfuldt i forhold til hvad det ville koste og sende børnene i en plejefamilie, men at vi tror på at, fordi forskningen viser at det er tit bedre at de bliver hjemme og så bare får massiv støtte end at de bare bliver taget væk i en plejefamilie. Og vi har også været mere risikovillige tror jeg i forhold til nogen hjemgivelser af nogen børn hvor vi har sagt; jamen det er simpelthen nødt til at blive prøvet af, selvfølgelig på baggrund af faglige vurderinger, at det er nogen ting der indikerer at der her det kunne godt gå hen og lykkes, så har vi faktisk valgt at gøre det i en del sager og sige; jamen det skal prøves og det har vi faktisk, jeg har i hvert fald nogen gode erfaringer med hjemgivelser, hvor jeg ikke er sikker på man ville have den samme risikovillighed i almen området Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil du kort definere tværfaglighed? Ja, jamen øhh det er jo at man bruger sine tværfaglige kompetencer til at løse en problemstilling, at man er god til ikke bare at se monofagligt på det, men at man får de andre faggruppers vinkel ind over en problemstilling og at man så fælles finder en løsning for, hvad kan vi hver især gøre fra vores stol for at nå hen mod samme mål, altså at man arbejder samme vej, selvom man har måske hver sit syn på hvordan tingene, så kan man måske nå til en eller anden enighed om at, jamen det er den her vej vi går. Altså det er i hvert fald godt tværfagligt arbejde når man kan blive enige om målsætninger og så bruge sine kompetencer. Det synes jeg, jeg har lært meget af at man ligesom, især med de der sundhedsplejersker som man ikke har haft så meget samarbejde med før, og den der sundhedsfremmende vinkel de har på mange ting, det er nok en der ligger lidt langt væk for mange socialrådgivere, at der tænker man ikke så meget sundhedsfagligt, så det er lidt spændende at få den ind, at de begynder at tale om søvn og kost og alt mulig andet. - Har I anvendt metoder? Det kan jeg ikke sætte noget specifikt på tror jeg, der er ikke nogen speciel metode vi bruger udover distriktsmøder og hvor vi bruger hinanden i inddragende netværksmøder. - Det undrer mig, at man snakker meget tværfaglighed, men fra at snakke det og til at gøre det, der mangler jeg en mellemregning? Men vi gør det, og det fungerer faktisk. Jamen jeg tror faktisk helt lavpraktisk, så er man nede i det der med at vi sidder ved siden af hinanden og vi holder møder sammen. Vi kender hinanden, vi drikker kaffe sammen i pauserne, altså det er faktisk, jeg tror nogen gange man er nede på det plan, for at sige, det er faktisk det der gør nogen gange, at det er lidt nemmere at gå ind og bruge hinanden og jeg kender den og den psykolog og den og den sundhedsplejerske, jeg ved hvad de står for og jeg ved hvad de kan og så ved jeg også, at det vil ikke se mærkeligt ud, 79

81 at jeg kommer ind og spørger vedkommende; Ved du hvad, kunne du ikke hjælpe mig med at læse den her psykologiske rapport, for der er simpelthen nogen ting jeg ikke tror jeg har helt nok styr på, så kunne du ikke prøve at oversætte den til almindelig sprog for mig eller hvis du lige gider læse den, kunne vi så lige sætte os sammen en halv time, og hvis du så lige kunne komme ud med de vigtigste ting eller et eller andet. Altså sådan noget ville jeg aldrig have gjort før. - Kan du beskrive, hvad der ligger i, at I arbejder med en øget tværfaglighed? Det er sådan noget med at bruge hinanden, og det er også sådan noget med i forhold til at vores sundhedsplejersker, de er meget ude i hjemmene og de ser jo mange ting og de er også blevet rigtig gode til sådan hele tiden lige at komme måske anonymt og sige; Jeg har sådan en familie og jeg har set det og det, jeg har oplevet det og det, vil du mene at det sådan er skal vi lave et netværksmøde her, bliver du bekymret når du hører det er, er det noget du skal ind over, eller skulle I lige prøve at gøre noget mere selv først? Skulle jeg bare lige prøve at holde en i mit eget regi, måske lige lave et par besøg mere eller skulle jeg lige prøve at inddrage egen læge eller der kunne være nogen andre ting, som de kan gøre ude i normal systemet. Der oplever vi meget at de bare kommer og spørger, ligesom vi jo gør den anden vej rundt. Hvis vi for eksempel får en underretning eller der kommer et netværksmøde i en sag, så bruger vi jo tit, ved mindre børn sundhedsplejerskerne, til at gå ind og sige; kunne I så komme på nogen hyppigere besøg i en periode hvor jeg er i gang med for eksempel at lave 50 undersøgelse og indtil jeg har fundet ud af, at nå men det er måske familiebehandling eller praktisk pædagogisk støtte der i hjemmet og de skal have noget aflastning eller et eller andet, jamen så ved jeg ligesom at der kommer en der giver noget vejledning og som også ligesom kan holde øje med, okay det er ikke gået helt galt, altså vedligeholde lidt indtil vi så får sat ind. Det synes jeg vi bruger dem meget til. Og psykologerne det kan være alt mulig. Selvom det er PPR-psykologer så bruger vi dem jo til meget andet end bare skoleplaceringer og testninger i den retning, fordi de har den viden de har. Så står vi med en eller anden problemstilling, hvor man tænker; jeg kan ikke finde ud af hvad det her det handler om, så kan man godt lige sparre lidt med en af dem og få lidt ekstra viden der, nogen baner man ikke lige selv havde tænkt i, fordi man ikke selv har helt samme viden som de har. - Og det er den fysiske placering der gør det? Ja det synes jeg og ja tæt samarbejde og personlige kendskaber, relationer synes jeg faktisk gør rigtig meget i sådan noget samarbejde. - Men tror det er fordi I er så lille en gruppe i forhold til hvis I sad på tre store gange? Jeg tror i hvert fald det ville være nødvendigt med sådan noget som distriktsmøder, hvor man så havde nogen stykker af dem man kendte bedre, for så ville det nok være dem man gik til først, fordi ellers så tror jeg igen afstanden ville komme lidt, hvis man sad rigtig mange sammen. - Kan du fortælle, hvordan I (i Sverigesprojektet) arbejder anderledes med hensyn til det tværfaglige, i forhold til den almene praksis? 80

82 Jamen de bruger ikke sundhedsplejersker og psykologer på samme måde som vi gør, det gør de ikke, altså det gjorde jeg i hvert fald ikke før, da jeg sad her. Der kunne være en enkelt sundhedsplejerske eller psykolog man lige fik et godt samarbejde op at køre med. Men jeg synes man har fået en øget forståelse for hinandens faglighed og de gør også at hvis der kommer en af sundhedsplejerskerne til mig og siger; Jeg vurderer at her er der brug for at du kommer med på et hjemmebesøg, så respekterer jeg det og stoler på at det har hun nok dømmekræft til, at det kan hun godt vide, hvor før i tiden der ville jeg nok tænke; aaah en sundhedsplejerske, ved hun det? Altså det kunne man godt have tendens til. Fordi at vi har lært så meget om hinanden område, at de også ved hvornår er det jeg skal hive en socialrådgiver med, hvornår er det at min vurdering skal være sådan. Så det gjorde man ikke før og der ville man måske gerne holde på sin egen vurdering og sige; jamen det skal jeg nu nok selv finde ud af, det er jo min kompetence at finde ud af om der er en bekymring her, det skal du slet ikke bekymre dig om. Altså det blev sådan mere: Det her gør du, det her gør jeg, Sådan synes jeg det blev. - Så den der magtkamp, er den der? Nej, den er der slet ikke ved os. Og det var den heller ikke altid før, men den kunne godt opstå engang i mellem, eller den der med; Jamen det er da hans opgave, det er da ikke min. Hvor man nu, så er man lidt mere; hvordan løser vi det lige bedst, hvad er bedst for den her familie, nå okay jeg tager noget der ikke var mit, men du tager jo nok noget for mig en anden gang. - Men er der nogen der kunne tænke at det jo er jer som socialrådgivere der sidder med myndigheden? Nej der er ikke noget forskel i hierarkiet synes jeg ikke. Altså vi har jo hver vores opgaver og det ved vi jo godt, så de ved jo også godt at vi er myndigheden på nogen punkter, men jeg ved jo også godt at det er PPR-psykologerne, jeg kan godt have en ide om hvilken specialklasse et barn skal i eller at det ikke skal i specialklasse eller have støttetimer, men det ved jeg godt, at det er deres kompetence at få fundet ud af det og det er i deres system. - Så I har en respekt for hinanden? Ja det synes jeg. Der er respekt for det men ikke sådan en hierarkisk, at der er nogen der er over andre eller nogen bestemmer mere end andre. - Hvad gør man anderledes i forhold til det, der i lovgivningen i forvejen er lagt op til mht. at arbejde tværfagligt (RSL 5, kapitel 11 i SL samt barnets reform)? Lovgivningen ligger op til en helhedsorienteret indsats men hvad mener du er forskellen fra Sverigesprojektet og almen praksis? Altså når vi er mere tilgængelige, altså har færre sager, så er det nemmere for skoler og børnehaver, altså pædagogerne, lærer og skolelederne rundt omkring at få fat i os, så den vej rundt synes jeg også der er mere tværfaglighed, at vi måske e lidt bedre til at, simpelthen også på grund af tid, det er ikke på grund af ond vilje, men hvis du har alt for mange sager, så kan du ikke nå at melde tilbage til en lærer hele tiden. Det tror jeg gør at vi er kommet lidt tættere på hinanden og kan bruge hinanden også den vej. 81

83 Derudover bruger vi meget de indragende nerværksmøder meget, hvor man ligesom også går hjem med opgaver hver især og siger; Jamen hvad kan i som skole gøre for at gøre lille Emils dag bedre, okay mormor hvad kan du gøre, mor og far hvad kan I gøre, hvad kan vi gøre fra forvaltningens side, skal vi have gang i noget undersøgelse, noget støtteforanstaltninger et eller andet, altså så man egentlig tager hele vejen rundt, og prøver også med de inddragende netværksmøder og sige; hvem kunne overhovedet være relevant at få med her? Så det er jo både privat netværk men også professionel tværfagligt nerværk. - Benytter man ikke inddragende netværksmøder i den almene praksis? Vi gør det mere. Ej de bruger ikke inddragende netværksmøder på samme måde. De bruger almindelige netværksmøder, men meget i den klassiske form, mor og far, skolelærer, sagsbehandler og psykolog. Altså dem der lige normalvis er med. Der synes jeg vi er gode til også at få inddraget tværfagligheden ude på institutionerne og skoler og hvad der nu ellers kan være. Og også tænke lidt mere ind for eksempel: hvor var det man kunne have en sundhedsplejerske med? Også hvor det ikke bare er små børn måske, måske også ved større børn, hvor er det de kunne have en viden, der kunne give noget her. Det tror jeg vi er blevet mere åbne overfor. - Hvordan arbejder I anderledes tværfagligt med skoler/børnehaver/daginstitutioner i forhold til almen praksis? Udfordringer/fordele? Vi har nok overtaget lidt det her med inddragende netværksmøder og gået ud og solgt den her ide og sagt; det her det kunne vi godt tænke os at gøre mere, for vi synes det er en god metode, vi synes den er ressourcefokuseret, den får familien mere på banen, vi tror vi får mere ud af vores netværksmøder. For jeg tror egentlig rigtig mange, både forældre og professionelle, de sad før og tænkte; argh endnu sådan et netværksmøde, der kommer jo ikke noget ud af det og måske lidt ubehageligt for forældrene, de har bare siddet og fået at vide, jamen det er det og det og det I ikke kan barn han kan sådan og sådan og sådan. Lidt fordømmende blev det og lidt dem mod os nogen gange. Og der er de i hvert fald rigtig glade for, det er det de siger i hvert fald, at vi vil tage teten mere på netværksmøder, fordi de har synes det har været svært. De skal nok komme med alt den information som vi beder dem om, men de synes egentlig det er rart, at der er nogen der kommer som måske også ved lidt om det som, prøvet at styre de her netværksmøder på en god måde. Fordi de kan også mærke at vi får nogen flere konkrete aftaler ud af det og ikke så meget sludder for en sladder. - Så et eksempel på mødedeltagere kunne være? Jamen det er meget det private netværk, altså forældre og der skal man jo prøve at spørge dem; Har I nogen bedsteforældre, har I en nabo, har I et eller andet. Vi er overhovedet ikke i mål, med at få det private netværk med, altså det skal vi blive bedre til, fordi det er stadigvæk en øvelse for os, men også for forældrene, der er tit sådan meget; Jamen det er der jo ikke andre der skal blande sig i. Hvis det er et skolebarn, så ville der være en skoleleder og en klasselærer med. Og så hvis der er en SFO også, så vil der være en pædagog derfra jo også tit være med, og så vil vi vurdere, skal der være psykolog med, sundhedsplejerske eller sagsbehandler, 82

84 hvem er der brug for der er med i forhold til hvad problemstillingen er. Så skal man jo gerne kunne tænke lidt ud af boksen og sige; Jamen er der en eller anden professionel et sted, er der en læge der er meget ind over, har der været en psykolog der har været inde over, ja eller en diatist. Det vi primært gør anderledes, eller vi skal gøre anderledes, det er at gøre det private netværk større. For de professionelle dem skulle vi jo nok huske at få inviteret før. - Men selve akten på hvordan man afholder mødet er der nogen forskel fra det klassiske netværksmøde? Ja rigtig meget. Vi bruger jo signs of safety, altså det er udgangspunktet for det. Det er sådan et skema hvor der er noget der hedder bekymringer, ressourcer/fungerer, vi vil gerne se der her ske og et felt der hedder aftaler. Så interviewer man, man står som mødeleder op og har mødelederrollen sådan meget formelt og starter med at byde velkommen og sige hvordan skal det foregå og så interviewer man hver enkel person, og så er det kun den person der må sige noget mens man interviewer og så interviewer man færdig og barnet kan også sagtens være med til mødet, det kommer lidt an på hvad det er for et møde, men det er meget tanken at børnene skal være med, også selvom de ikke er så gamle. Men s man så interviewer, for eksempel mor, så taler hun til mig, hun taler ikke til de andre, hun taler til mig, og de andre må ikke bryde ind. De kan så skrive ned, hvis de kommer i tanke om nogen ting de gerne vil sige. Så tager man simpelthen hele runden med fungerer og fungerer ikke, og hvad kunne du godt tænke dig se ske, det er sådan meget; Nå man han har meget ondt i maven og er tit ikke i skole, hvad kunne du godt tænke dig der skulle være anderledes? Jamen jeg kunne godt tænke mig han kom i skole hver dag og jeg kunne godt tænke mig han siger han ikke har ondt i maven, fordi jeg tror det er fordi han er ked af det. Så skriver vi det over på se ske. Så til sidst så laver man aftaler, hvor man siger; okay, mor hvad gør du for at det her det skal blive bedre? Jamen jeg kunne lave en mere struktureret morgen for ham, jeg kunne et eller andet. Nå men skole hvad gør I? Jamen vi kunne tage godt imod ham om morgenen, vi kunne sørge for han kom til at sidde ved siden af en han godt kan lide i klassen eller amen det kan være tusind ting, det kan også være noget fagligt. Og det kan være at vi som forvaltning går ind og siger at vi tænker det handler også om at han får ikke så mange sociale oplevelser og han har brug for noget, det kan være det er en kontaktperson der skal til, det vil jeg gerne gå hjem at arbejde på, og så man ligesom pensler det ud og så holder man et møde to-tre måneder efter, det er lidt forskelligt hvad man vurderer, afhængigt af hvor hurtigt man skal se nogen resultater og så siger man simpelthen; Den aftale vi lavede om, at du skulle lave dine morgener mere strukturerede for ham, har det virket og har du gjort det? Okay nej hvorfor ikke. Okay hvorfor? Hvad skete der? Hvordan gik det? Og så laver man nye aftaler igen. Så det er sådan meget struktureret og alle sammen har det der skema, det bliver skrevet op på en tavle, så alle kan se hvad det er, også kan vi tage et billede af det bagefter. Så det er ikke sådan noget med at den der råber højest får ordet, så der bliver virkelig mere plads til alle. - Føler I det virker? 83

85 Ja det gør vi. Jeg har ikke gjort det vildt mange gange, men dem der har gjort det meget, de synes det er super godt og jeg har gjort det nogen få gange hvor jeg også synes at det fungerer, og jeg synes også at når man tager den der mødelederrolle mere højtidelig og mere signalerer hvad vil jeg gerne have i det her møde, så får du også et mere struktureret møde og du får mere ud af det. - Udfordringer/fordele i det tværfaglige samarbejde med skoler, daginstitutioner og børnehaver? Jamen vi sidder jo på hver vores stol, både det der med at man har hver sin faglighed, men det synes jeg nu nødvendigvis ikke er det der spiller ind, men også at man har hver sine rammer. Altså en skole sidder nu engang med de ressourcer de har og så kan jeg godt sidde og sige; Det vil være skide godt med noget støtte i timerne og kan han da ikke lige komme til AKT samtaler, og de sidder bare og tænker; jo vi har bare 19 andre børn der også har det sådan her og hvad gør vi. Skolelederen sidder og hiver sig selv i håret og tænker; hvordan søren skal jeg få det til at hænge sammen? Og den anden vej rundt siger de; hvis da bare den forvaltning kunne tage over, eller hvis da bare PPR de gad at henvise dem til børnepsyk, fordi der er da noget helt galt med hende her. Så det er stadigvæk den gode gamle med at det kunne også være rart nok lige at skubbe den over på nogen andre en gang i mellem. Og den er selvfølgelig ikke væk. - Men i forhold til at arbejde tværfagligt med skoler og børnehaver i sverigesprojektet og før, er der ingen forskel på det? Jo der er mindre af det her skub aben videre og sige; jamen det kan jeg ikke og det er ikke mit bord og det er ikke noget for mig. Så synes jeg vi har et meget bedre samarbejde og så bliver det bare meget mere gelinde sådan som; Vi kan jo godt prøve at gøre det her. - Hvordan er I blevet klædt på til det her? Jamen jeg var faktisk på mange kurser i foråret 13. Blandt andet inddragende netværksmøder var vi på kursus i. Så var vi på kursus i det vanskelige forældresamarbejde. Jeg synes så ikke tværfagligt, der har vi ikke fået noget specielt kursusrelateret, men der synes jeg bare, at opsætningen i det gør at det bare bliver mere naturligt. Vi var så for nyligt på, ikke noget specifikt for Sverige, men på sådan et forebyggelsesmøde. Der var Morten Ejrnæs ude at tale om tværfaglighed, hvor han havde lavet en undersøgelse engang om hvordan det viser at indbyrdes i en faggruppe, er man egentlig ligeså forskellig som man er, altså os socialrådgivere vi kan være ligeså uenige som jeg kan være med en lærer, så det er ikke fordi han er lærer jeg er uenig med ham, det kan også være fordi vi har forskellige værdier med os og personligheder og alt muligt. Men sådan i Sverige har vi ikke tværfagligt, men vi har fået en del andre kurser i noget ting og vi har haft flere oplægsholdere ude fra både Norge og Sverige som er foran i forhold til det her med inklusion og der er en nordmand der hedder Tore Andreassen der arbejder meget med risikovurderinger af unge og der er en der arbejder meget i beskyttelsesfaktorer i forhold til uddannelse, så vi har fået et kompetenceløft sådan generelt og et boost i forhold til forskning, fået en masse viden ind som det er det hr der virker og I kan læse de her rapporter. - Kunne du have brugt et kursus omkring tværfaglighed? 84

86 Jeg synes egentlig at det går godt. Jeg synes med de rammer vi har, der er det noget nemmere at lave et godt tværfagligt samarbejde. Og jeg synes hele tiden man bliver klogere. Det vi har gjort det er, at vi har holdt eksterne distriktsmøder som vi kalder det, men det betyder at os der er i samme distrikt, der har vi sat alle de skoleledere og institutionsledere der var i distriktet og alle os rådgivere, ppr psykologen og sundhedsplejersken, vi har sat os sammen og så sagt; Okay vi vil gerne fortælle om hvad vi laver, jeg vil gerne fortælle hvordan en uge ser ud for mig. Og det har vi så faktisk gjort; jeg har tlf tid der og der, så har jeg noget visitationsmøde og hver gang jeg har taget tlf. så tager jeg et notat og sådan lige som sagt at de her faste møder går jeg til. Så har jeg måske et hjemmebesøg her, så bruger jeg denne her dag på at lave en undersøgelse, for ligesom at forklare, at det er det her vi har travlt med når I ikke kan få fat i os, og det samme gjorde sundhedsplejerske og ppr psykolog. Og det håber jeg da gav noget til dem. Så der har vi selv gjort en lille smule. Og vi har været på sådan et internat, hvor vi blev blandet på kryds og tværs, bare sådan noget get togheter lær hinanden at kende, få lidt ansigt på hinanden og se hvem der sider i jeres distrikt. Og så skulle vi arbejde med hvordan vi synes, hvad forventer vi til Sverigesprojektet, det var sådan lige i den spæde start, hvad kunne vi godt tænke os at få ud af det, hvad har vi af ideer til hvordan vi kunne gøre det, så der har været meget relationsdannende aktiviteter, hvor man kan sige at mange at de oplæg vi har været til, dem har alle institutionsleder og skole leder også været inviteret til, både så de fik samme viden, men også så man får sat ansigter på. - Så det er de samme skoler i er tilknyttet? Ja, og det har de andre rådgivere i den almene egentlig også, sådan som udgangspunkt, det svinger lidt, nogen har flere skoler og jeg vil også sige, jeg har flest unge, så det vil jo sige mange af dem har gået i folkeskolen og nogen er anbragt, og de går jo ikke lige på distriktsskolen. Så det er jo ikke alle ens sager der har tilknytning til distriktet, men ja man har jo flere sager på samme skole eller institution. Det hjælper. - Hvad mener du, vi kan hente ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? Jeg tror vi får skabt nogen bedre løsninger for borgerne. Jeg tror og håber at borgerne de vil opleve at vi mere snakker sammen og at de ikke kan ringe til mig og sige; jamen ppr psykologen hun har da sagt noget helt andet, hun synes da vi skulle gøre sådan her eller nede i skolen der sagde de da at det var dig der skulle gøre det eller et eller andet. Der håber jeg at vi ved det øgede samarbejde kan vise borgeren, jamen vi er faktisk enige om her at vi går den her vej og vi har mulighed for at holde e her opfølgninger og sætte os sammen lidt oftere så derfor kan vi hele tiden blive ved med at blive nogenlunde enige om hvad vej vil vi gerne gå. Selvfølgelig må der være plads til forskelligheder men, jeg håber det signalerer mere til borgerne at vi vil alle sammen hjælpe dit barn og det værste der kan ske, det er jo det der med borgere de rent faktisk oplever det der med at man smider bolden videre hele tiden. - Hvad er din holdning til, at de forskellige professioner nu sidder i samme hus? Du har nævnt fordelene men ser du nogle ulemper også? 85

87 Nej altså det eneste der er lidt kompliceret og som er blevet undersøgt juridisk, det er omkring tavshedspligt. Den skal man jo huske at den har man jo stadigvæk selvom man nu sidder ved siden af hinanden og egentlig så er der mange ting man bør drøfte anonymt og det tror jeg også at vi gør, men det skal vi jo stadigvæk huske, at anonyme drøftelser er jo altid i orden, så længe man ikke kan genkende hvem det kunne være, men den bliver jo sådan mere løs i det fordi det bliver mere naturligt lige at sige; Amen så var jeg for resten på et hjemmebesøg i går, og nu skal du lige høre hvordan det så ud derude, og det ville man aldrig have fået at vide før, og så kan man godt ende med informationer, som ikke står nogen steder, men jeg løb lige ind i sundhedsplejersken da jeg var derud i går og hun sagde det så ret beskidt ud og at de var snavsede i tøjet eller og det er måske ellers ikke lige noget jeg ellers ville have vidst og er det så okay og skulle hun så egentlig skrive det ned i et notat til mig og sende det til mig og skrive jeg synes du skal vide det her, det var jo sådan den helt formelle vej at gå og sige; jeg har sagt til forældrene at.. Men samtidig så gør vi jo meget ud af at sige til forældrene; jamen altså vi vil gerne samarbejde og kan vi få jeres samtykke til samarbejde og så kan man sige, så er det jo også mere okay, men det skal jo stadig kun være det relevante. - Er der nogen ulemper i det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet? Det synes jeg faktisk ikke. Overhovedet ikke. I forhold til det tværfaglige der synes jeg, der synes jeg der er mange ting der fungerer. Altså man kan selvfølgelig sige, nej jeg synes vi lærer af hinanden, men selvfølgelig så, ja der har været mange psykologer der har været gode til at gå i gang og gå ind og bruge de her inddragende netværksmøder, hvor vi som socialrådgivere; jamen det vil vi egentlig også gerne, men vi er ikke kommet helt så godt i gang med det og sundhedsplejerskerne er heller ikke. Og så har vi snakket lidt om, at vi skal også lige blive opmærksom på at vi skal jo have vores egen dagsorden for inddragende netværksmøde hvis det er os der holder det, fordi vi har forskellige perspektiver, psykologer de går ind i nogle helt andre processor, måske detaljer og nogen andre veje og ligeledes sundhedsplejersker kan også gå en helt anden vej end vi gør og der skal man jo holde sig for øje at bare fordi psykologerne har været gode til at udvikle det her, så bliver det også, så kan det blive med øje for deres faglighed, det er jo det de går ud fra. Så skal vi bare lige huske at vi os har, for eksempel så har vi snakket om, det er fint nok at man bliver indkaldt til netværksmøde på en skole, vi vil gerne have du kommer, har du lyst til at være mødeleder også, og der kunne vi måske godt bruge den der, jamen jeg vil egentlig gerne på et hjemmebesøg først og så finde ud af hvad de havde af netværk og så kunne vi få inviteret dem med til mødet og jeg kunne lige få forberedt barnet på hvis han skal med, hvordan er det så det kommer til at foregå for ham og der kan man lige blive hægtet lidt af engang i mellem. - Tager psykologer og sundhedsplejersker også ud og afholder inddragende netværksmøde? Ja, for hvis det kun er en skoleproblematik, for eksempel om; hvordan kan vi give støtte i skolen, skal han i specialklasse, der er ingen problemer derhjemme, så er det ikke relevant at vi er med. Sundhedsplejerskerne de kunne også godt gøre det selv, men det er bare ikke så tit. Jeg kan ikke lige se hvad det kunne være for en 86

88 problematik skulle være. Men psykologerne kan sagtens have netværksmøder selv. - Hvad betyder den nye måde at arbejde på for dig? Jamen jeg synes det er rigtig rart, at kunne opleve at man gør det lidt bedre, at man ikke halser bagefter hele tiden. Det har man så alligevel gjort i perioder, fordi vores sager de vælter jo også ind i mellem, så kommer der en tvangssag eller tre sager bliver akutte på en gang fordi der sker et eller andet som man ikke har kunnet forebygge eller forudse, det kan man jo ikke med alt. Så det sker også, men jeg har i længere perioder oplevet meget større tilfredsstillelse i forhold til at kunne nå mit arbejde, jeg kunne føle jeg får meldt tilbage til folk, at jeg overholder de aftaler vi laver, jeg får lavet de undersøgelser jeg skal, men det er meget afhængig af hvem du er, fordi jeg ved også at nogen af mine kollegaer har været ekstremt pressede fordi de bare blev ved med at få nye ting ind der væltede og nye tvangssager. Men jeg synes i længere perioder at jeg har oplevet, at det er gået godt. - Hvad betyder det for gruppen? Vi er samme størrelse gruppe som før. Vi sidder 9 rådgivere nu og før var vi en 9-10 stykker. Men der er måske lidt mere sparring fordi man har lidt mere tid. Altså før i tiden og hvis man har meget travlt i det hele taget så kan man godt have lidt tendens til at man bare galoperer ud af med sin egen sager, og man har ikke rigtig overskud til at hjælpe nogen andre med noget som helst. Der forsøger vi at køre i noget makkerpar med noget parløb i nogen sager, hvilket jo også kan være svært at få tid til, hvis man har 45 sager selv, der har vi måske lige lidt mere tid nu. Overskuddet er lidt større i perioder og for nogen. - Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere? Det er et svært spørgsmål. Jo jeg synes faktisk at noget man kunne gøre det er, og det er jo nok urealistisk, men derfor kan man jo godt ønske, at det er altid skole og institutionsleder der er inviteret med når vi har nogen ting, og det er klart at det når jo ikke helt ned på gulvet til den enkelte, hvis man skal tænke tværfaglighed ud til pædagoger og lærere, så når vi jo aldrig helt ud til dem og der er det jo afhængigt af den enkelte leder, hvor gode de er til at formidle videre, hvad det er de gerne vil have, og de enkelte lærere og pædagoger de har ikke ansigt på os som rådgivere eller psykologer eller hvad det er. Det er ligesom ledelsen der tager den og sådan tror jeg det er nødt til at være, men der kunne det da være i nogen situationer rigtig fint, at man var lidt mere dus med de der lærere også, for så kunne man få et endnu tættere samarbejde. Men på skoler der prioriterer man også meget, at så er det lederen der har kontakten til rådgiveren hele tiden fordi, måske også for at beskytte læreren lidt og det er jo ikke lærerens primære opgave at sidde og ringe til socialforvaltningen, men ellers kan jeg faktisk ikke sådan komme i tanke om det helt vilde. - Daginstitutioner hvordan er jeres tværfaglige samarbejde med dem? Ja det er det samme som skolerne. De er også med. Det eneste vi mangler at få med, det er dagplejen. Og det er på vej, har vi lige fået at vide, at de skal også med. Og jeg ved ikke helt hvorfor de ikke kom med i første omgang. Fordi det er jo sådan noget som sundhedsplejerskerne jo er lidt bekymrede for hvad de siger, for der er jo ekstremt mange børn, som ikke trives så godt i dagplejen, og dagplejen 87

89 er jo ikke så gearet til at spotte det, for de er jo ikke uddannede og de får ikke ret meget supervision fra dagplejepædagogerne længere, for det er skåret så meget ned. Arbejdet med borgeren: - Mener du, at du kan mærke en forskel, i den måde I arbejder med borgeren på i Sverigesprojektet? Må gerne uddybes. Ja det synes jeg faktisk. Jeg synes i en del familier, der kan jeg mærke større tillid. Det er klart at når jeg overholder mine aftaler. Altså hvis jeg har sagt; jamen jeg laver det her færdigt til det og det tidspunkt, og så vil jeg gerne indstille til det her eller bare sådan noget som; jeg ringer i næste uge og hører hvordan det går. Hvor før i tiden, det kunne nemt smutte, fordi der kom noget andet i vejen og du kan jo bare ikke nå det hele og jeg kunne i hvert fald godt have en tendens til at have lovet for meget fordi med sidder med intentioner om alt mulig. Og det tror jeg og håber at mine borgere de oplever at jeg ringer sgu tilbage. Så har vi jo også det her med at vi har mobiltelefoner i vores projekt. Det er vi faktisk de eneste der har, det har den almindelige afdeling ikke fået endnu. - Hvad går det ud på? Jamen det er bare at vi kan træffes på mobiltelefon. Så det betyder også at jeg kan sms e med folk. Folk kan skrive en sms; gider du ringe mig op engang i dag, der er lige sket det og det. Fordi før i tiden på vores telefonsvarer, der kunne man ikke indtale beskeder, eller det kan man ikke på vores stationere. Så jeg tror også de føler det er blevet lettere, og hvis ikke lige de fanger mig i telefontiden, så gør det ikke så meget, for så skriver man bare en sms; gider du ringe eller mail. - Så I har telefontid på jeres mobiltelefoner også? Vi har både en stationær og en mobil. Vi har stadig telefontid for ligesom at sige, at det er her vi er lettest at træffe. Også fordi, de kan jo ikke forvente at kunne træffe os hele dagen, men man kan altid prøve at ringe på den. Så tror jeg også vi er meget forskellige som personer hvor tilgængelige vi er, for der er også nogen der er mere strukturerede end andre. Der er også nogen der siger; jeg har altså kun telefontid om morgenen, for ellers kan jeg ikke nå at få lavet det jeg gerne vil, så jeg ligger lidt min mobiltelefon væk og tjekke den måske kun en gang om dagen. Så det er sådan frit slag, men jeg bruger den meget, også i forhold til de unge, lige og sende en sms og sige; hvordan går det? Husk vi har møde i morgen eller er du kommet i skole de sidste par dage eller sådan at de måske føler; nå ja men hun er da ikke helt ligeglad, hun mener det hun sidder og siger til møderne. - Så I er kommet tættere på borgerne? Ja det synes, på mange af dem. Så har man jo stadigvæk familier der ikke ønsker det vilde samarbejde eller har rigtige dårlige oplevelser med sig som stadig er sådan lidt påpasselige, men jeg tror giver nogen bedre løsninger for børnene også på sigt at forældrene stoler mere på; jamen hun er egentlig okay hende der. - Hvilken forskel gør det for borgeren at I arbejder anderledes tværfagligt? 88

90 Jamen for mange af dem, tror jeg de synes det er rart, at der ligesom er en samling omkring. At de kan høre; jamen jeg har lige snakket med psykologen om det eller sundhedsplejersken om det. Så det håber jeg, også som jeg sagde tidligere, at de ikke oplever at bolden bliver smidt rundt, at kommunen det er faktisk en enhed, at det ikke er tusind forskellige meninger om ting. - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Jamen det skulle jo gerne få en kæmpe betydning. Det skulle jo gerne betyde at vi får hjulpet nogen børn og familier noget bedre. Altså at vi lykkes med det vi gør, vi kommer tidligere ind og vi kan holde nogen flere børn i normalmiljø, fordi de kan få tilstrækkelig meget støtte fordi vi også som rådgivere har tid til at følge mere op altså ligesom hele tiden kan sige; jamen jeg er også tryg ved at lade det her barn blive hjemme fordi at jeg kommer faktisk en gang i måneden og har møde med familiebehandling eller hvad der nu kan være inde og er sikker på at det går som det skal, eller at jeg snakker faktisk med barnet hver anden måned eller.. Så de vil måske også opleve en større en større tillid til at vi tør at prøve af om; kunne I lære det her kunne I gøre det selv uden at vi for eksempel skal anbringe et barn. Og før var det jo sådan, at var man først anbragt på en institution eller i en plejefamilie, så skulle du sgu være der i mange år, hvis ellers det gik sådan nogen lunde, og sådan var det bare de næste 5-7 år, så var barnet der. Nu prøver vi at sige til forældrene; ja nu skal han godt nok på en institution, men vi håber virkelig vi kan flytte ham enten hjem til dig eller i en plejefamilie om et år eller et halvt år, fordi han skal bare lige lære nogen ting, og så håber vi virkelig, og hvis det går godt i den her plejefamilie og han bliver ved med at udvikle sig så meget, så vil vi også gerne hjælpe dig til at blive en bedre mor og så håber vi på at vi kan få ham hjem. Så der skulle også gerne blive noget mere håb for dem i forhold til at det er ikke sådan, at når man en gang har fået anbragt sit barn, så er det bare anbragt. Altså det er der jo stadig nogen forældre hvor det er sådan fordi de aldrig kommer til at lære det, så de er jo ikke væk. Men der er alligevel mange af dem der ind i mellem hvor jeg tænker tidligere har man ikke rigtig turde at hjemgive dem, også fordi man ikke har haft massiv nok støtte at sætte ind, så det var lidt hjem til ingenting. - Så er der mere parløb med familierne nu end at man kæmper imod hinanden? Ja, altså det undgår vi ikke, men det er mit håb, at de vil opleve at vi rent faktisk arbejder for samme sag som dem. - Hvad mener du der skal til for at Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Det var det store spørgsmål. Jamen som jeg tidligere sagde så synes jeg der er mange organisatoriske rammer, som vi lige mangler lidt endnu for at få på plads. Og det er nogen af de ting jeg nævnte før med at alle vores foranstaltninger de er fuldstændig gearet til det og hoppe på, altså alt det vi beder om et eller andet sted og at det ikke er så svært at visitere fra det ene til det andet og flytte fra den ene foranstaltning til den anden. Altså for eksempel fra aflastning til familiebehandling til kontaktperson, altså jeg synes der er mange flere ting hvor vi burde have større kompetence til sammen med vores teamleder eventuelt som jo så har ansvaret i sidste ende til bare at kunne mingelere lidt rundt, fordi så blev det den rigtige Sverigestankegang vi kunne køre, hvis vi bare kunne sige; jamen vi skulle selvfølgelig 89

91 kunne lave en vurdering, vores skriftlige arbejde skal jo være i orden, man skal jo kunne se hvad vi har lavet, så det skal jo ikke være sådan noget, sidehånds et eller andet, men at det ikke skulle igennem helt så mange tunge procedurer, det tror jeg virkelig er en barriere for at lykkes sådan 100 %. - Men med institutioner er jo også at arbejde tværfagligt? Ja, der skal også blive ved med at være tillid. For det synes jeg det virker som om der er nu, at skoler og institutioner de har tillid til, at det her skal sgu nok gå; at vi vil gerne køre med på den og vi vil også gerne inkludere noget mere. Og den tillid er også vigtig at den bliver ved med at være der, at de også oplever at de ting vi siger vi vil gøre, de også sker. Så tror jeg det er meget vigtig med meget stor politisk opbakning, og det fornemmer jeg så også at vi har. Altså både politisk som i byrådet men også som i vores organisations ledere. Også det der med at der er forståelse for; jamen det bliver altså dyrere i en periode at sætte så massivt ind med støtte som vi gør, men det kan altså også være at det er om fem-syv år otte-ti år, at vi ser de børn der er små nu her, jamen der bliver forhåbentlig ikke anbragt så mange af dem eller der kommer ikke så meget kriminalitet. Jeg håber bare sådan at man kunne kigge på den lange bane nogen gange også, for jeg synes socialt arbejde det er virkelig på den lange bane. Det kan være et håb. Og det synes jeg da også at det virker til at de har forståelse for nu, at der er nogen ting der skal gøres, men det bliver vi simpelthen nødt til at bruge flere penge i en periode, for så et komme ud med et bedre resultat til sidst. Og det der med sagsantal, det tror jeg også er rigtig vigtigt, at vi kan holde det lidt nede, for ellers så kan vi alligevel ikke gøre de mål vi har sat op, med opfølgninger og tæt samarbejde og tværfagligt samarbejde og projektudvikling. - Ja for I har jo jeres pilotprojekter? Ja, de kører lige lidt på stanby lige nu, men de er der stadigvæk. Hvis ikke vi ligesom får sagsantallet ned, så kan vi jo ikke opfylde vores målsætninger, så det er jo en stor del af det. - Hvad gør man for at holde det nede? Jamen det ved jeg ikke. Vi gør opmærksom på det tit. Håbe på flere ansatte eller få afklaret den der modtagelses/front funktion; skal vi have den eller skal vi have en ekstra mand til det, og sige; jamen så er der en der sidder med alle vores modtagelsesopgaver og så sidder vi andre med opfølgninger på sager som er i gang. Det kunne stadigvæk godt lette noget af sagspresset. Her i den almindelige afdeling, der har de sådan nogen familiekonsulenter, som man sådan ad hoc kan bruge, det kræver ikke undersøgelse, det er en forebyggende 11 indsats, og de kan sådan gøre lidt hvad du beder dem om. Altså beder du dem om at gå ud at være praktisk, pædagogisk støtte så gør de det, beder du dem om at lave familiebehandling eller afklarende; hvad er det for en familie, hvad kan de hvad kan de ikke. Sådan nogen kunne vi godt bruge at vi havde nogen der var. Dem har vi ikke tilgængelige. De er jo pædagogisk uddannede, så de har jo den tilgang til det. Og det har været lidt tanken tror jeg, at vi selv kunne gøre det som rådgivere, men det kan vi bare godt mærke, at det er tiden bare ikke til, altså det kommer ikke til at ske. Det har man håbet lidt tror jeg i starten, at det kunne 90

92 være ved familier hvor man kom engang i ugen eller hver anden uge, men med de opfølgningsfrister vi har, og der stadigvæk sker akutte ting og sager, der kommer det bare ikke til at ske. - Tror du det lykkes inden for de fire år? Jamen det synes jeg er svært, for som sagt, det eneste jeg frygter det er at det tager længere tid at se effekterne af det. Det er tiden hvor jeg tænker. Men jo jeg tror på nogen parametre når vi i mål og så vil der være nogen hvor det kommer til at tage længere tid. Jeg tror også at sådan en som inklusion, bliver svær lige at måle over de her fire år, fordi det er en holdningsændring, ved hele Danmark, altså det kan man jo se i medierne hvordan det kører nu, så det kommer vi bare ikke til at gøre for vores lille projekt her. Jeg tor vi når i mål med noget af det. Man kan også se allerede nu, at vi tænker lidt anderledes med anbringelser, vi har flere hjemgivelser, vi har lidt kortere institutionsanbringelser, vi tænker ikke så meget institutioner, vi tænker mest i plejefamilier, så jeg tror på nogen punkter vil vi nå i mål. Men om det allerede nu vil kunne ses økonomisk med de besparelser der er sagt at det vil kunne gøre i løbet af de her fire år, det kan jeg være i tvivl om, men det har jeg ikke nok indblik i. Men jeg tror vi når i mål med at vi får nogen borgere der er mere tilfredse og vi får hjulpet nogen flere børn, det tror jeg. Tak for din deltagelse 91

93 Bilag 4: Interview med socialrådgiver Y Generelt: Vil du fortælle om din baggrund? - Hvor har du tidligere været ansat? Jeg blev uddannet for omkring 5 år siden i januar faktisk, og så startede jeg op her i børne-familie afdelingen. Så har jeg haft et vikariat i familieplejen også her i Herning kommune og så da jeg kom tilbage derfra, så røg jeg i Sverigesprojektet. - Hvad har været din motivation for at søge en stilling, som socialrådgiver i Sverigesprojektet? Jamen det er at der var fokus på det her med ikke så mange anbringelser og gøre tingene anderledes. Og så var det fokus på det tværfaglige samarbejde og det går jeg meget ind for. Det gjorde jeg også inden jeg kom i Sverigesprojektet, og havde faktisk også et godt tværfagligt samarbejde, det var især den ppr psykolog som jeg havde, og skolerne har prøvet virkelig meget på at få, fordi jamen det giver bare et bedre resultat. - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆR- LIGT udsatte børn og unge i din optik?). Jamen vi ser jo ikke normalen, dem arbejder vi jo ikke med. Vi arbejder med de børn der har nogen særlige problemstillinger. - Kan du uddybe særlige? Ja men altså de børn som vi møder, det er jo dem, hvor der er en eller anden ting omkring dem. Mange gange noget adfærdsmæssigt. Og så er det jo for mit vedkommende, jeg arbejder med børn op til 14 år, og det er jo mange gange med henvendelser fra skole eller fra daginstitution eller fra sundhedsplejen, der møder nogen familier hvor det ikke fungerer. Altså der er mange børn, der bonner ud på adfærd, hvor man tænker at de har en speciel adfærd. Og dog så er det heller ikke altid, for jeg har også nogen børn, hvor det er moren der har nogen psykiske vanskeligheder, og så kan det være der i stedet for, fordi hun ikke magter den forældrerolle og udfylde den. Implementering af Sverigesprojekt: - Vil du fortælle historien bag Sverigesprojektet? Hvad er din opfattelse af, hvorfor Sverigesprojektet er søsat? Jamen jeg tror det handler om at man har skævet op til Sverige og set at de kan faktisk gøre nogen ting billigere, men det er ikke sådan, at de ikke gør det ligeså godt og måske endda et bedre stykke arbejde for de her børn og unge mennesker. Den tænkning i forhold til at.. Det har bare fyldt for meget at holde børnene i lokalmiljøet og ikke så mange anbringelser og kortere anbringelser og så arbejde 92

94 mere intensivt. Så jeg tror man har tænkt at det byder på et godt fagligt og økonomisk Fordi økonomi er jo også et aspekt i det her. Men det er ikke sådan at når du sidder som rådgiver at du skal hele tiden sparre, overhovedet ikke. Det er ikke noget med at man er gået ned på fagligheden, overhovedet ikke, men vi tænker nok anderledes, og man tænker i andre muligheder og man tænker mere i netværk end vi har gjort tidligere. - Så I har skullet ændre jeres mindset? Ja, meget synes jeg. Du skal kunne tåle at prøve noget af. Hvor før har vi haft de har tilbud, og det er det vi forholder os til og bruger. Men nu kan det være vi skal opfinde noget og det kan være vi skal gå en helt anden vej og vi skal turde at tro på noget af det netværk. Hvor før hen så ville vi have forkastet det; jamen de er da også lidt tørstige ind i mellem eller de er da godt nok også selv nogen skæve eksistenser. Men det kan være det barnet har mere brug for end at komme ud til en professionel plejefamilie. - Hvordan har du oplevet opstarten af dette projekt? Starten har været hård. Og det har den været fordi at når man skal starte sådan et projekt op, så skal man jo først blive enige om, hvad er det at køre svensk? Fordi det har vi nok forskellige forståelser af alt efter hvor vi har været mest ivrige efter at komme ind i Sverigesprojektet, på grund af en eller anden ting, så har vi haft vores fokus der, men Sverigesprojektet er jo mange ting. Vi har skullet lære mange ting og vi har skullet arbejde sammen om en eller anden; hvordan gør vi så? Hvordan vil vi have det? Så jeg synes det har været hårdt at være med i opstarten af projektet. Det har også været skide spændende, vi har haft mange kurser, hvor vi skulle lære noget. Og det er jo samtidig med at man fik nye sager. Da vi blev flyttet over i Sverigesprojektet, der fik vi alle en ny sagsstamme. Og der går jo noget di, inden man lærer sine borgere at kende, og det var rigtig hårdt synes jeg. Det var spændende men hårdt. - Er I blevet klædt på til projektet? Ja det synes jeg da til dels. Altså der er jo altid nogen ting man kan gøre bedre, men altså det finder man jo ud af, når man er i processen. Så ja, jeg tænker da nok der var nogen ting vi kunne have gjort anderledes, men overordnet, så tænker jeg at med den viden vi havde, så gjorde vi det bedste vi kunne og det har alle omkring os også gjort. Altså ledelsen de har jo ikke bevidst valgt at vi skulle være så pressede som vi blev der. Fordi man havde ikke tænkt at det med at få en hel ny sagsstamme, det tager tid at arbejde ind. Man skulle jo arbejde i det samtidig med at man skulle alt mulig andet, så der var rigtig lidt tid til arbejde, altså de vil jo gøre det så godt for os og klæde os på med alverdens ting og kurser og alt mulig og forandringsteori vi skulle have lavet og alt det her og det var rigtig interessant at være med til, men det kræver rigtig mange ressourcer, fordi vi skulle også tænke anderledes i den periode, samtidig med at du skulle lære dine borgere at kende og de her børn. Det var rigtig hårdt. Man skulle noklige have taget det i et lidt andet tempo. - Nu nævnte du lige selv forandringsteori. Kan du fortælle lidt mere om det? Jamen forandringsteori.. Vi skulle jo have lavet den her, for hvad er det vi gør anderledes herovre? For der er nogen ting vi skal måles på. Hvad er det vi skal måles 93

95 på? Det skulle vi ha fundet ud af. Hvor tit skal vi følge op? For nu siger vi at vi arbejder svensk, men vi kan jo ikke bare overføre svensk lovgivning og alt den her måde de arbejder på. Så vi skal have fordansket det lidt. Hvilke elementer skal vi tage fra Sverige af? Vi var jo på en studietur op til Sverige i en uge og man kan sige der så vi jo rigtig meget, men ikke alt kan man bare overføre til dansk, og vi måtte også sige, jamen noget kan vi overføre nu, og der er også noget der ligger længere hen og det er også skrevet ind i forløbet, altså noget kommer længere henne, altså der holder vi fokus på det. Fordi at det var simpelthen ikke realistisk, men jeg tror da, da vi kom hjem oppe fra Sverige der var armene jo over hovedet og vi kan bare det hele og så måtte vi sande at det blev for voldsomt og at det kunne vi ikke på en gang. Nu har man så lagt vægt på de her inddragende netværksmøder som en ting og vi bliver målt på vores opfølgninger. Det er især der, at vi har lagt fokus nu. - Hvad har været udfordrende indtil videre? Man skal udfordre sig selv hele tiden i at tænke anderledes, fordi vi kender jo de tilbud vi har i Herning Kommune, så man kommer meget let; jamen det er jo sådan vi altid har tænkt, så det der med at turde at tænke anderledes ind i mellem, det er en udfordring. Og det er en udfordring at få det gjort og ikke bare tage det vi kender. - Hvad ser du som fordele i forhold til implementeringen af dette projekt? Jamen jeg synes det er en fordel at vi har det tætte samarbejde som vi har, fordi nu sidder vi jo sammen med psykologerne og sundhedsplejerskerne og det giver bare noget. Det giver noget helt andet dynamik. Altså vi har sådan noget distriktsmøder, hvor vi kan drøfte børn fra vores område af, som vi alle tre er inde over, og der er nogen af dem hvor vi drøfter ved navn og det kan også være anonymt, vi taler om. Fordi vi kender.. Jeg sidder i et landdistrikt, og de gør nogen gange tingene lidt anderledes derude. Det er ikke ligesom hvis du sidder herinde i Herning midtby og har sager. Det er en anden måde det skal tackles derude, fordi vi har rigtig mange der er dårligt begavede, hvor herinde der er en del af forældrene psykisk syge. Så det er nogen andre forældre og en anden måde at arbejde på. - Nu nævner du selv distrikter, hvordan er I opdelt? Vi er opdelt i tre distrikter: et forstadsdistrikt, et bydistrikt og et landdistrikt, og jeg sidder i et landdistrikt. Der sidder jeg sammen med en sundhedsplejerske og en psykolog og der er en anden rådgiver i det område, for vi er både en børne og en ungerådgiver. Så vi sidder fire i det distrikt. I den der er i Herning midtby, der sidder de nogen flere, for der er rigtig mange borgere. - Hvordan mener du, at I arbejder anderledes i Sverigesprojektet end i den almene praksis? Jamen jeg tænker vi kommer tættere på sagerne, fordi vi har hyppigere opfølgninger og det gør jo at du får et større kendskab til dine familier alt andet lige og de unge mennesker. Jeg snakker altid familier, men det er fordi jeg jo ikke arbejder så meget med unge mennesker. Men jeg har hørt at især ungerådgiverne mærker en stor forskel, i den måde de arbejder i forhold til før, fordi at de har den her tætte kontakt og kan hurtigere sadle om, hvis de ikke er på rette spor. Men den tætte kontakt gør noget, og det at vi har lagt fokus på inddragende netværksmøder, det 94

96 synes jeg også er godt. Det kommer en helt anden dynamik ind i det at afholde et netværksmøde og giver andre løsninger synes jeg. Og det der med at man skulle tåle at turde se noget. Fordi man ved jo ikke helt om det der nye man prøver af; virker det nu. Så skulle kunne tåle at være i det der med at vi skal se det her i seks uger, om det har en effekt, det synes jeg kan være lidt krævende ind i mellem. Det er også det der er det spændende, Men det er også der man aaahh; går det nu det her? - Hvordan er din hverdag anderledes i forhold til, da du var i den almene praksis? Jeg ved ikke om jeg synes hverdagen er anderledes som sådan. Altså vi har jo stadig telefontid som før og tager ud. Jeg tror, altså det er jo anderledes i og med at vi jo sidder ovre i den satellit derovre vi kalder RIO bygningen, og vi sidder meget tæt på kontorerne og det har en effekt i hvert fald for sådan en som mig som er så nysgerrig. Men ellers, der er en arbejdsglæde i at have mere kendskab til sine familier. Det er en tilfredsstillelse synes jeg bestemt. Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil du kort definere tværfaglighed? Jamen det er jo at man sidder en gruppe fra forskellige fagområder og byder ind på en sag. Altså et tværfagligt samarbejde det fordrer jo ikke nødvendigvis at man er enig, Men man får belystnsagen og heldigvis synes jeg, skal vi ikke altid være enige. Men det hndler om at få belyst et barn fra flere vinkler og få det løftet lidt op. Når man sidder med en sag, i hvert fald som rådgiver, er du jo mange gange tæt inde i familien og så kan man nogen gange miste det her helikopterblik, og så er det rigtig godt at få det op på et tværfagligt niveau fordi, at se får man løftet det lidt igen, man kommer lige lidt op af suppedasen og kigger ned og; når ja okay det kan jeg egentlig godt se eller det er den her vinkel jeg har. Men det gør jo at du mange gange kan sætte en bredere hjælp ind. Hvis man nu tør lytte til de her andre faggrupper og ikke bare sider og kæmper for at få ret i en eller anden ting, så får du jo mange ting at vide om det her barn og den her familie. - Anvender i metoder udover inddragende netværksmøder når I arbejder tværfagligt? Det har jeg ikke tænkt over om vi gør. Altså de inddragende netværksmøder er jo ikke bare et tværfagligt møde, jeg tænker for familien er det et bedre møde. - Kan du fortælle lidt om de inddragende netværksmøder? Altså jeg kan fortælle, at til forskel fra møder jeg før har deltaget i, som er almindelige netværksmøder, så interviewer du jo nogen folk, og det gør du sådan på skift. Man sidder sammen ligesom til et møde, du står oppe ved en tavle, dig der interviewer, og skriver ned undervejs. Det giver en anden dynamik. Det giver også noget andet, at alle bliver hørt og inden vi går ud fra det rum, så har vi lavet nogen aftaler. Og vi er alle sammen enige om, hvad vi vil se ske. Jeg synes der er meget mere plads til forældrene. Mange gange har netværksmøder jo før været, at så får 95

97 de at vide alt hvad man er utilfreds med, hvor vi nu har et ressourceorienteret, altså hvad er det der fungerer, der er også nogen ting der ikke fungerer, det skal vi også have op, men vi skal også; hvad er det der fungerer? Det er det vi vil se mere af, så hvordan får vi gjort, så vi ser mere af det? Så det er interviewform simpelthen, men det gør jo at man ikke bliver afbrudt og sådan hele tiden og taber tråden. Man kan sidde og skrive ned undervejs, hvis der er noget man gerne vil have med og sådan noget. Jeg oplever i hvert fald at familierne føler sig bedre hørt, og det med at de ikke bliver haglet ned med alt det der ikke fungerer omkring det her barn, fordi så har man jo allerede lukket lidt af ikke. Altså hvis du ikke hører andet end; han gør ikke, du gør ikke og han gør ikke, jamen så sidder man jo næsten helt tilbageskudt som forælder, og kommer egentlig meget let i forsvarsposition. Og det oplever jeg ikke at det er det man gør her. Så er det noget med at få noget mere netværk med, og det er noget vi skal øve os lidt i, for det er vi faktisk ikke for gode til stadigvæk. Og det der med at få snakket med dem; hvem kunne være relevant at tage med? Altså er der en nabo der måske, mormor.. Fordi herhjemme ikke, der er man meget til at man; jamen vi vil kun med som forældre, det rager ikke andre, hvad der er af problematikker og sådan. Så det der med at få nogen med, andre end bare forældrene, der skal vi øve os lidt, men vi er på vej, vi er opmærksomme på det. Og det gælder jo både os og skolerne, for de skoler vi arbejder sammen med, for nogen gange har de også et kendskab til, der er nogen andre voksne inde omkring det her, som kunne være relevant at have med. - Har I været på nogen kurser i forhold til det tværfaglige samarbejde? Ja i de inddragende netværksmøder. Det har vi sammen med ppr og vores sundhedspleje. Vi var af sted sammen. Og jeg tror da nok at ppr var hurtigere i gang efter vi havde været på kursus end vi var for; aaahhh kan vi nu også det og ja selvfølgelig kan vi det, men hvor vi havde sådan lidt sceneskræk for at gå i gang med det. Der hoppede de bare ud og startede op i det. - Kan du beskrive, hvad der ligger i, at I arbejder med en øget tværfaglighed? Og hvad mener du med det? - Hvad gør man anderledes i forhold til det, der i lovgivningen i forvejen er lagt op til mht. at arbejde tværfagligt (RSL 5, kapitel 11 i SL samt barnets reform)? Jamen jeg tænker ikke engang over det mere, fordi det er så naturlig en ting efterhånden, at man hele tiden har den her; der er nogen familier vi er fælles om og tager lige.. Jeg har været ude ved dem nu her og starte undersøgelse op, efter ppr for eksempel har været inde over. Altså, vi har ikke hele tiden den her; hvor er vi henne af i sagen og sådan noget. Jeg kan fortælle, at lige nu har jeg en sag og den er faktisk vældig tværfaglig. Det er ppr der har indkaldt til den som opstart, fordi den her dreng har det vældig svært i skolen, og han kan se at der er noget i hjemmet, der heller ikke er så godt. Så har vi haft sundhedsplejen med også og hun er kommet ud og har nogen ekstra besøg derude og lidt mere rådgivning, hun har en familieterapeutisk videreuddannelse også. Så hun går ud og laver nogen observationer i det; hvordan er det når familien alle sammen er samlet? Jeg er taget ud og startet op med undersøgelse og der er de jo, der sidder jeg jo sammen med forældrene og så har jeg jo en enkelt børnesamtale på et tidspunkt, men jeg får en meget bredere indsigt i det her barn, end jeg ville gøre, hvis jeg bare var ude at have 96

98 en børnesamtale, snakkede med forældrene og henter skoleudtalelse. Så jeg har meget bedre grundlag og lave min vurdering på, når jeg kommer dertil. Så alle tre professioner og skolen og SFO delen kommer jo også ind, så man kan sige at der bliver arbejdet på rigtig mange punkter samtidig, så forhåbentlig kan vi rykke det her, så de får noget glæde ud af at have os rendende i familien. - Så det er den øgede tværfaglig, at I arbejder tættere sammen? Vi arbejder tættere sammen og fordi, at vi jo ikke har de samme sagsantal, så kan man sige, at så har vi også muligheden for at ligge lidt mere tid af til der hvor vi ellers mange gange ville køre lidt solo før, så kører jeg min del med familien og kigger ikke så meget på skoledelen, hvor der oplever jeg at vi er meget mere obs på hinandens områder. Altså jeg er også meget mere obs på skoledelen, fordi jeg får mange flere informationer omkring; hvordan går det ham i skolen, hvornår er det han ryger i konflikt? Jeg bliver meget bedre klædt på til at lave en vurdering. - Arbejder i anderledes med skoler og børnehaver? Ja altså vi kommer jo også mere. Jeg kommer jo langt mere på skolen, og det gør jo selvfølgelig at du får et andet samarbejde med dem. Altså det er jo lidt skræmmende, men jeg synes at have erfaret at det at man kender folk tværfagligt også. Det gør det bare lidt lettere, og det går lidt hurtigere det hele, når man har ansigt på. - Så skoler og børnehaver har taget godt imod at skulle være en del af projektet? Det synes jeg de har været i det område jeg er i, altså det synes jeg virkelig. Og så dog. Fordi jeg har jo to skoler og jeg må sige at ved den ene der nærmer det sig det ultimative samarbejde man kan have, hvor jeg så må sige at den anden, den ligger fuldstændig i den anden ende a skalaen. Jamen de lukker os ikke sådan ind som system, og de dukker ikke op til mange af de der fællesting vi har. Så man kan jo undre sig over at det kan lade sig gøre i sådan et projekt, men kan det. Det kan det og de er.. Altså de fanger slet ikke essensen i det, og nogen gange så tænker jeg; hvordan kom I dertil? Altså når man så har noget med dem. For eksempel havde de indkaldt mig til et møde for kort tid siden, og så vil de gerne have vejledning i, hvor vidt de må ransage børns skoletasker, hvor jeg så siger; jeg er simpelthen ikke den rette I har fået fat i her, jeg kan slet ikke hjælpe jer her eller; hvad kan vi give af straf når hun nu stjæler hende her pigen? Hvor jeg tænker, vi har virkelig prøvet; hvad står jeg for, hvad kan jeg hjælpe jer med, hvad kan ppr hjælpe jer med, hvad kan sundhedsplejen, hvor kan hun være gavnlig at få fat i. Jeg tror gang på gang jeg har fortalt; når I indkalder mig, så går der jo en periode fordi, hvis jeg skal have gang i en undersøgelse, det tager jo noget tid. Så siger de så; jamen vi vil gerne have hjælp nu, og ja det kan jeg faktisk godt forstå for I sidder jo i det, men jeg er nødt til at undersøge hvad mulighederne er, hvad der er godt for det her barn. Og det er lige nyt for dem hver gang og det kan undre mig. - Så det kan forringe det tværfaglige samarbejde, hvis der er en part der ikke vil bidrage til samarbejde? Ja og jeg synes virkelig vi har prøvet. Jeg har især været ude sammen med vores ppr psykolog. Og vi har prøvet næsten at stå på hænder og sådan noget og man sidder næsten og bidder sig lidt i tungen når man sidder derude fordi, man kan simpelthen blive rigtig vred på dem, man bliver rigtig irriteret på dem, og det er 97

99 man nødt til at skjule, for de føler sig mindre værd og de tror hele tiden vi er ude på at lukke deres skole og det handler det overhovedet ikke om, altså det er der jo ikke nogen af os der har kompetence til overhovedet. Man kan godt have en holdning til det, men det er bestem tikke en jeg sidder og ytrer mig om derude. Men de er sådan i forsvar hele tiden. - Kan det have noget at gøre med at det er et landdistrikt? Jeg ved det ikke, for den anden er jo også et landdistrikt, men jeg tror at den skoleleder der, er noget mere visionær og har også et socialt blik for de her familier. Men det tror jeg sådan set også den anden han har. Det jeg kan huske det var at han på et tidspunkt sagde; jamen der er ingen børn her, der ikke skal have noget at spise og sådan noget, så må vi bare smøre en mad til dem, for det skal ikke være sådan.. Men de har det meget med at vi holder det ude i området og vi lukker os sammen og så kommer vi når det er væltet. Og det er klart at så vil de gerne have hjælp nu og her for så har de forsøgt i en periode. Hvor havde de nu fået os ind noget før så kunne det være vi kunne have hjulpet inden det vælter. Jeg ved simpelthen ikke hvordan man skal.. jeg synes vi har prøvet mange ting, men de bliver ved med at køre i sådan en bobbel for sig selv. - Kan du fortælle, hvordan I (i Sverigesprojektet) arbejder anderledes med hensyn til det tværfaglige, i forhold til den almene praksis og lovens krav om helhedsorienteret indsats? Jamen vi er bare hele tiden obs på det. Det er blevet sådan en naturlig ting, at man hele tiden har de tværfaglige briller på; hvem kan vi have med til at belyse det her, hvem kan være med her, hvem giver det mening. Jeg synes hele tiden at med det vi sidder så tæt derovre, så bliver det meget en naturlig del, at man tænker slet ikke over det.. Før når vi sad herovre på gangen, så det der med at rende ned at snakke eller rende over til sundhedsplejen, jamen det var ikke noget vi praktiserede sådan vildt, måske lidt, men bestemt ikke, hvor nu så er der bare så meget samarbejde omkring de her børn og familier ikke, så det bliver sådan en naturlig del. Men det er en stor omvæltning i forhold til før, nu når jeg sådan lige tænker tilbage, fordi nogen gange så kunne man sidde; aaahh hvem er det lige der er sundhedsplejerske herude og sådan noget, jamen jeg er jo slet ikke i tvivl nu hvem det er jeg skal gå til og hun går til mig ikke. Vi skal starte sådan en mine familie central op ude i det område, sundhedsplejersken og mig, hvor vi har e samarbejde omkring tidlig opsporing og sådan noget, jamen det bliver bare så naturligt fordi at det er så spændende det vi skal være sammen om og man tænker slet ikke som før; gad vide hvem det er der er sundhedsplejerske, jeg kører bare mit løb eller.. Nu er jeg meget obs på at få beskrivelser fra e andre faggrupper i forhold til at belyse det her barn og langt mere end tidligere. - Hvordan arbejder I anderledes tværfagligt med skoler/børnehaver/daginstitutioner i forhold til almen praksis? Jeg er langt mere tilgængelig end jeg var før og jeg tænker stadigvæk at selvom vi sidder i det her sverigesprojekt, så gør vi det også forskelligt. Men jeg tager gerne ad hoc møder, hvis de har noget. Jeg prioriterer det, jeg har også taget ud til skolefest på den her skole. Det er fordi der har de sådan et skuespil de her børn og jeg 98

100 bliver der ikke til kaffe og sådan noget bagefter, men der går jeg så ind på lærerværelset og er synlig der, så de forskellige lærere bliver også langt mere trygge ved mig. Her i april har jeg aftalt en dag hvor jeg skal med på et lærermøde, hvor jeg skal fortælle om; hvad er det egentlig jeg gerne vil have de skriver om i deres statusudtalelser. Jeg vil gerne have det beskrivende og de skal ikke kun udfylde skoledelen, de skal rundt om barnet. Så det har vi så aftalt, at det kommer jeg ud og holder et lille oplæg om og fortæller dem lidt om, hvorfor det er så vigtigt for mig at få deres bidrag. Altså ved den anerkendende del. Altså jeg ser dem jo så kort de her børn og har nogen enkelte samtaler, men de har et langt større blik for, hvad det er for nogen børn og den viden har jeg jo brug for, så det er anerkendende. Og jeg må sige omvendt så får jeg også nogen tilbagemeldinger fra lærere, der synes; ej hvor er det en dejlig måde vi gør det på det her. Så anerkendelsen går retur. Og det er jo ikke sådan noget med at man bare skal slikke røv på hinanden, overhovedet ikke, men jeg må sige.. Altså jeg har haft noget med en AKT lærer ude på skolen hvor vi havde noget nogen dage, fordi det gik helt galt med et barn. Så siger jeg også til skolelederen bagefter; Jeg vil gerne have at du siger til hende her, at hun gjorde et rigtig godt stykke arbejde, sådan at det når ud til den pågældende. Det er jeg i hvert fald obs på. Og hvis jeg lige har en pause mellem to samtaler derude, så kan jeg godt spankulere lidt rundt på lærerværelset, sådan at de også ser mig. Så jeg er mere synlig, men jeg er også lettere at få fat i og lettere tilgængelig. - Hvordan fungerer det på den skole, som ikke er interesseret i samarbejde? Der fungerer det ikke. Jeg er næsten aldrig i det område og jeg kommer heller ikke bare uanmeldt derud. Altså jeg skal derud i dag men det er timet og tilrettelagt og det er skrevet om og alt det her, vi har aftalt hvornår jeg kan komme til det her børnesamtaler som skal afholdes derude. Men der er ikke noget ping pong i det. Jeg kender en lille skarre af lærerne fra ressourcecentermøderne, der kommer de ind på skift, men det er slet ikke det samme. Jeg tænker også at de ikke altid er opmærksomme på hvad de kan bruge mig til. Men i det at i har så få børn der, så kan man sige, at så er det heller ikke ret tit at jeg har brug for noget fra dem. Jeg tror faktisk der er flere børn i det område hvor vi skulle være. Altså hvis jeg stiller mig i skolegården, så kan jeg jo sådan tænke; nå det er da underligt at der ikke er noget mere her, fordi man kan jo se børn der skejer ud. Men det er sådan det er, og de har jo fået at vide at de har en skærpet underretningspligt. Jeg tænker jo ikke det er af ond vilje, jeg tænker bare at de tænker; vi klarer os selv i det her område, og der er ikke nogen der skal komme ud og blande sig alt for meget. Man kunne ønske sig for nogen af deres familier at de ikke tænkte sådan. Jeg tænker man skal ind lidt længere oppe i systemet end mig, for at påvirke det, og jeg dem der kommer ude i området, de har gentagne gange gjort opmærksom på det, altså at det er svært. Der sad engang en lære og sagde; jeg laver ingen underretninger, så det kan du glemme alt om, det har jeg gjort engang og det gør jeg ikke igen, for det kom der ikke noget godt ud af. Nja, sådan kan du jo ikke bare sige. Og lederen derude er meget usynlig. Man kan sige hvis de havde en der gik forrest, men han er ligeså berøringsangst. Det har jo en afsmittende effekt. Det er bekymrende. 99

101 - Hvad mener du, vi kan hente ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? Jamen det at vi har færre sager har en betydning for at man har mere tid til det tværfaglige. Jamen jeg tænker, altså vi sidder tæt derovre, altså og vi sidder på samme gang og alt det her og det tænker jeg er skide godt. Fordi det man kommer til at kende hinanden så meget og sidder så tæt, det gør at det bliver let og hurtigt at have en tværfaglig drøftelse. - Hvad er din holdning til, at de forskellige professioner nu sidder i samme hus? Hvad er fordele og ulemper? Jamen jeg var sådan lidt hmm til at starte med, fordi jeg tænkte; det er os rådgiveres projekt, altså I kan være lidt med på siden. - Så du havde en forforståelse af det? Ja det havde jeg i hvert fald. Altså at det var vores og det blev målt på vores forandring, og de troede bare at de skulle have en helvedes masse at sige (med grin) og vi tænkte; hvad bilder I jer ind Men det må jeg sige, der har jeg ændret holdning og mener bestemt at det er godt at vi sidder så tæt som vi gør. - Hvordan oplever du samarbejdet med de andre professioner i projektet? Jamen jeg synes det er så gnidningsfrit, det er så let, det er så let, at jeg ikke tænker over, at det er helt unikt, at man kan have det så godt, som vi har det og have et så tæt tværfagligt samarbejde. Men jeg har altid været glad for at have andre faggrupper ind over, fordi jeg synes at det løfter det lidt. Men glemmer helt hvor anderledes det er, for herovre der har de jo mange flere sager og det gør jo at man kommer til at skulle prioritere nogen ting fra engang i mellem, selvom man jo nok egentlig gerne ville det. - Føler du der er en form for magtkamp mellem de forskellige professioner? Nej det føler jeg ikke, men det tror jeg nogen gange hænger sammen med, at for mig der handler det ikke om at få ret. Men det handler også om, at jeg er faldet til ro i min faglighed, jeg ved godt hvad jeg står for, jeg ved godt hvad jeg repræsenterer. For da jeg var ny, der havde jeg ikke et så godt tværfagligt samarbejde som jeg har nu, men det handlede meget om, at jeg var usikker på min egen position og tænkte; her skal jeg fandme have pisset noget territorium af, for de skal ikke tro.., men sådan har jeg det ikke mere, så jeg tænker det handler mere om mig selv egentlig og at jeg var usikker og tænkte; de skal fandme ikke bestemme over mig og de skal bare ikke komme her og tro at de skal have nogen holdning omkring mit arbejde. - Og det var jo lidt det jeg gerne ville ind at grave i, om man har den der stadigvæk, fordi I jo er myndigheden der sidder med det sidste ord? Nej den har jeg ikke mere. - Der er en respekt for hinanden? Ja, og fordi det jo giver mig så meget mere viden nu, end da jeg sad der og bare kæmpede for min faglighed og jeg ville have ret, og de skulle ikke begynde og byde ind med at de tro at de kunne tænke noget om nogen foranstaltninger, for det skulle jeg sandelig nok finde ud af, hvad jeg mente der var det rigtige. Sådan har jeg det ikke mere og det gør jo at du har et langt mere gnidningsfrit samarbejde 100

102 fordi for mig handler det ikke om at få ret, for mig handler det mere om at vi får gjort noget godt for en familie eller for et barn. Så der er jeg langt mere lydhør. Det er ikke ensbetydende med at jeg altid er enig i hvad de siger, fordi jeg jo har en anden vinkel på og en anden hat på. - Men du anerkender stadig det de kommer med? Ja ja og de har jo deres faglighed at byde ind med og det er fint. Jeg kan da stadigvæk, hvis jeg sidder ude til et møde et sted hvor jeg ikke har så meget samarbejde med og de begynder at byde ind med at så Jeg var til et møde på sygehuset for ikke så lang tid siden, og så begynder de; amen kontaktperson og sådan noget, ja siger jeg, men det er jeg jo nødt til at undersøge først. Jeg kan godt blive irriteret hvis folk begynder at gribe ind og sætte foranstaltninger i gang på min bekostning. Det bryder jeg mig ikke om. Men det jeg gør anderledes nu, det er, at så går jeg til dem og siger det, at det samarbejde finder jeg ikke særlig givtigt og det er det heller ikke for familien. Jeg tror jeg går ind i konflikten nu, hvor før der stak jeg halen mellem benene og gik hjem og skældte ud. Jamen så tager jeg den nu, fordi i vores familiecenter der har jeg kæmpet mange kampe nede i det tværfaglige samarbejde. Men det er for at få de forskellige roller og det er jo mig der har bestilt opgaven, så det er jo mig der bestemmer (grin). - Hvad betyder den nye måde at arbejde på for dig? Jeg er blevet langt langt mere bevidst om, hvis jeg har bestilt et arbejde om de så også udfører det eller de begynder med deres vinkel og gerne vil nogen ting, nej det er ikke det jeg har bestilt. Og det at jeg bliver rigtig tydelig i det, det er i hvert fald det jeg får at vide, det gør så også at de er ikke så meget i tvivl om hvad jeg mener. - Så der foregår det tværfaglige sådan set også bedre, med at du bliver mere tydelig? Ja, det har i hvert fald en effekt - Generelt for gruppen, har det ændret noget der? Jamen det tror jeg det har, men det er egentlig ikke noget jeg har tænkt over, om det har. Jamen det har det da helt sikkert. Altså jeg tænker alle er mere, arbejder på kryds og tværs og nu har vi fået en nyansat ind, men ellers så er vi jo nogen der har været her igennem flere år, der er samlet derovre. - Så I kendte hinanden inden? Ja altså jeg kendte ikke alle, men vidste hvem de var af udseende, men ikke sådan at jeg kendte dem, men det at vi ikke er nye, vi kender jo godt til Herning Kommune og hvad er det vi står for her og jeg tror bare det her - Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke om der er behov for yderligere. Jamen jeg sætter faktisk meget værdi i det her tværfaglige samarbejde, så jeg kan ikke se, hvis jeg for eget vedkommende skulle sige; hvordan jeg skal jeg blive mere tværfaglig, det kan jeg ikke svare på, for jeg synes, at det at man er åben overfor det, altså det betyder jo også at jeg skal byde ind med noget, jeg kan jo ikke bare sidde og være lurepasser og lade de andre sidde og snakke. Det kan jeg ikke svare dig på, jeg ville ønske jeg kunne, men det kan jeg ikke. 101

103 - Der er ikke nogen faggrupper du kunne tænke dig at arbejde mere sammen med? Hvis der var nogen, hvor jeg tænker nogen gange; hmm det er ikke let det samarbejde, så er det i forhold til sygehuset. Det er især i forhold til neonatalafdelingen, hvor jeg tænker at det kunne godt blive bedre. Det samarbejde, er de ikke bevidste om, hvorfor noget skade man kan være med til at gøre hvis man ikke tør at komme ud med sin viden. Det er svært at danse med og nogen gange er min oplevelse af nogen læger, at de føler sig lige lidt hævet over det her tværfaglige samarbejde, altså at deres ord er på en eller anden måde lov. Så hvis nu at de var lidt mere, fordi at den viden vi skal have fra jer er jo meget meget vigtig viden, så lad nu være med at sætte jer op på den der piedestal, kom ned og arbejde sammen med os andre omkring, i stedet for gerne at ville hæve sig op og så sidde op på sådan en piedestal. Det synes jeg, det klæder dem ikke. Arbejdet med borgeren: - Mener du, at du kan mærke en forskel, i den måde I arbejder med borgeren på i Sverigesprojektet? Absolut. Det gør, at det vi har færre sager og hyppigere opfølgninger, gør jo, at vi kender vores borgere bedre og de kender også os bedre, så det har bestemt en øhh Altså det at de møder os oftere, det har altså en betydning. Altså det har bare en betydning synes jeg. - I har mobiltelefoner også? Nårh ja, jeg er ikke så god til det med mobiltelefoner, jeg synes den er lidt tilovers ind i mellem for mit vedkommende. Det er fordi at, det der med at man hele tiden kan få fat i mig og ligge beskeder, det er bare en ekstra ting jeg skal tjekke og være opmærksom på så jeg synes det er noget bøvl. Jeg synes det er dejligt at vi kan sidde med vores kalendere og fylde møder ind, men for mig er den lidt tilovers. Så der er vi forskellige, jeg er lidt ældre, end så mange af de andre og jeg tænker det er langt mere naturligt for dem og jeg ved de er rigtig glade for dem, og de sms er meget med de unge mennesker. Jeg har en enkelt borger eller to, hvor jeg skriver sms er om; nu skal du huske det er i dag vi har møde og sådan noget. Jeg er ikke så god til at bruge den som de er. - Hvilken forskel gør det for borgeren at I arbejder anderledes tværfagligt? Jamen det, at de kan høre at jeg kender den sundhedspleje, den skolelærer det gør dem mere trygge, at jeg for eksempel kan benævne dem ved navn og sådan noget, det gør at de tænker at, jamen det ved jeg alt om, det gør noget bestemt for dem. For det første at jeg ved hvad det er for nogen tværfaglige der er omkring dem og jeg kender navn og dem har jeg også talt med og sådan, det giver dem en ro tror jeg. Det med at de ligesom er et samlet, det her helhedsorienteret, at det ikke bare er sådan forskellige bobler der kører rundt omkring hinanden. - De føler der bliver gjort en fælles indsats? Det er min oplevelse at de føler det, og igen så er der jo selvfølgelig, altså der er jo også nogen sager jeg er langt mere ind i end nogen sager, men jeg tror sådan overordnet, hvis man spurgte dem, så tror jeg de ville føle at 102

104 - Føler du at du har mere tilfredse borgere end da du var i den almene? Jeg har i hvert fald nogen telefoner der ikke ringer, en telefon der ikke ringer så meget som den gjorde før. Så det gør jo at der er nogen ting de ved for de har ikke behov for at ringe til mig på samme måde. Det kan gå dage i mellem min telefon ringer, og det kunne der ikke før i tiden. Så jeg tænker at det er en pejling på at vi er i den rigtige retning. - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Jeg tror at det er en lang større service, og så tror jeg det er nogen bedre foranstaltninger, der kommer på. Det tror jeg. Jeg tror man vil føle sig langt mere.. Også fordi når man har færre sager, så kan du jo sætte mere tid af til den enkelte borger til et møde og sådan noget. Så det tror jeg da har en stor effekt. - Hvad mener du der skal til for at Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Altså jeg synes jo, at noget af det der fungerer rigtig godt, det er at vi sidder sammen med sundhedsplejen og ppr. Fordi man kan jo sagtens sige; nu kører vi Sverigeprojekt hele gangen her, Men det at vi sidder som vi gør, tænker jeg har en stor effekt, at vi har det her tætte tætte samarbejde. Det vil kræve noget, at man skulle rokere noget rundt, hvis det var og hvordan det, det har jeg slet ingen forestilling om. Men jeg tror for borgerne ville det være rigtig godt. Det ville være godt for dem. Og det der med at turde at tænke anderledes, Det kunne jeg ønske for alle mine kollegaer at de skulle ud at prøve kræfter med, og ikke bare være så firkantede. - Og der tænker jeg jo også uddannelsesmæssigt med tværfaglig, der er jo ikke rigtig noget næsten på uddannelsen, der omhandler tværfaglighed? Ja, det kan jeg faktisk også huske at vi havde den gang, og det var faktisk ikke et særlig godt forløb, for os i hvert fald. Det var sådan noget med, at så kunne vi sidde og skyde på de rådgivere om med underretninger og sådan og jeg tænkte; det var dog en anderledes måde at behandle sådan et projekt på fra skolens side. Jeg tænkte dengang; hvorfor var de ikke bedre til at styre det? Det var rigtig ærgerligt, fordi jeg gik de i hvert fald derfra dengang med en.. at lærere og pædagoger, de er da godt nok ikke de bedste folk at komme i klinch med. Jamen sådan kom jeg med en forestilling ud i mit arbejdeliv, og den havde jeg faktisk ikke forinden vi havde haft den her tværfaglige sekvens. Det synes jeg da var ærgerligt. Den var dårlig tilrettelagt på den måde vi havde det. Det håber jeg da det har ændret sig. Men jeg synes det handler meget om, at når man bliver sikker på sig selv og sin faglighed, så har du langt lettere ved at indgå i et tværfagligt samarbejde og nogen gange, så har alderen også noget at sige, fordi jeg har kollegaer som startede samme tid som mig, som var yngre, hvor de oplevede at de blev set ned på eller ikke blev hørt ordentligt, hvor der kan fagligheden være ligeså god, den følger jo ikke nødvendigvis med alderen. Sådan at man ikke tænker det der med; de skal overhovedet ikke bestemme over mig, det gør bare noget for det. Og så skal man jo hele tiden tænke på, at man jo ikke er speciel vigtig i de her familier. Altså vi er jo inde i en kort.. man skal jo ikke tro at man har en kæmpe plads i deres hjerte og man skal passe på ikke at få gjort sig selv til hovedperson og vil en masse, fordi vi er jo 103

105 bare et arbejdsredskab der er inde i en periode. Fordi vi kan jo godt have en tildens til at tænke vi er vældig vældig vigtige. Og hvis man går ind med den og tænker; at nu skal jeg ud fordi jeg vil ud at gøre en forskel, jeg vil hjælpe nogen familier, jeg skal ud at.. Så tænker jeg man går ind med en forkert forudsætning. Hvis du går ind og tænker; jeg vil gerne stå for et godt samarbejde med de her familier, fordi du kan ikke altid hjælpe dem, du kan ikke altid frelse dem, og det er sådan set heller ikke det du skal, men du skal arbejde ordentlig med dem, i den tid du har dem. Tak for din deltagelse 104

106 Bilag 5: Interview med socialrådgiver Z Generelt: Vil du fortælle om din baggrund? - Hvor har du tidligere været ansat? Jamen jeg blev færdig i 2011 og jeg er i Herning på mit 3. år, og jeg læste i Aarhus, så det her det er mit første rigtige arbejde. Så har jeg lavet små ting ved siden af, hvor jeg har været på Herberg for hjemløse og så videre i den dur. - Men du har været i den almene praksis tidligere? Jeg har været som ungerådgiver i almen. - Hvad har været din motivation for at søge en stilling, som socialrådgiver i Sverigesprojektet? Øhh ja hvad var min motivation.. jo jo jeg havde masser af motivation. Men det er fordi jeg sidder bare og tænker at dengang jeg blev ansat her, da jeg blev socialrådgiver, der var jeg en af dem der tænkte; jeg skal bare arbejde med voksne, jeg gider ikke arbejde med børn. Men så kom jeg herover og startede, og så synes jeg faktisk det var rigtig fint og der var egentlig meget motivationsarbejde i det at arbejde med familier og børn og unge. Det er noget af det jeg sætter stor pris på. Og det med de hyppigere opfølgninger og at man kommer tættere i familien og nu skal jeg passe på hvad jeg siger, men i nogen sager så kan man blive lidt en familiebehandler i stedet for, så mine fordomme har holdt stik om med at man kommer tættere på familien og man skal bruge sig selv mere og på en anden måde. Det har været nogen af de ting, der har gjort jeg har søgt herover. - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆR- LIGT udsatte børn og unge i din optik?). Jamen det er jo børn og unge hvor der er sociale problemer sjovt nok, hvor forældrene har svært ved at.. forældrene har typisk nogen udfordringer, det kan være der er alkohol inde, det kan være der er nogen psykiatriske diagnoser hvad ved jeg, men i hvert fald at de ikke kan magte børnene og de unge. Jeg synes typisk man ser forældre der kæmper med næb og klør når de har små børn, for at beholde dem derhjemme for eksempel, men de formår ikke at sætte de fornødne rammer og struktur for de her børn. Men når de så bliver teenagere så magter de dem ikke mere, det ser man tit. Men man kan sige, der er ligesom, jeg tænker med den målgruppe her, så ser jeg det ligesom at der er to, hvor vi på den ene side har forældre der står og ikke kan sætte rammer og struktur for børnene og det kan give nogen voldsomme konsekvenser og på den anden side, jamen så er der forældre der er for voldsomme og det er jo der hvor børnene for eksempel bliver slået eller bliver straffet på anden måde, hvor man kan betegne begge dele som omsorgssvigt. - Så det er de særligt udsatte? Giver det mening det jeg siger? Vil du stille spørgsmålet igen? 105

107 - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆR- LIGT udsatte børn og unge i din optik?). Jamen det er jo hvor forældrene ikke slår til. Man kan sige indtil de blive år, så er det ikke børnenes skyld, så kan man bebrejde forældrene stort set alt, sådan ser jeg på det, men når de bliver teeanagere, så begynder vi at sige; okay nu skal I også til at have et ansvar, det er sgu jeres liv og det kan godt være I har nogen dårlige forudsætninger for jeres ungdom og jeres voksenliv, men sådan er det og det skal I lære at leve med, det skal I acceptere. Så ja, altid forældrene. Implementering af Sverigesprojekt: - Vil du fortælle historien bag Sverigesprojektet? Skal det være fra projektets spæde start eller fra jeg kom med? - Har du ikke været med helt fra start? Jo, jeg har været med fra start, men man kan sige, der har været en lang politisk proces inden. - Ja okay, fra din start. Jamen hvordan fanden startede det.. Jamen pludselig så stod vi der og skulle flytte lokaler, så det var jo helt.. Der skulle flyttes borde og stole, men altså hvor man jo startede op fra scratch med at alting skal flyttes og ja så fik vi jo nye sager og ny sagsstamme som det hedder, og det har der været en masse udfordringer i. Det første halve år, det gik jo meget med, at vi skulle være med til at metodeudvikle og socialrådgiverne skulle selv være med til at sætte deres præg på projektet; hvad skal der vægtes og hvor skal vi ligge fokus. Det var enormt spændende og det gør jo at man får ejerfornemmelse. Så både at det var spændende at være med i, så tog det også meget tid. Man satte en dag af om ugen til at nørkle med nogen ting og udvikle på; hvad vil vi med det her projekt. Og så har det jo været øhh.. Når man sådan skulle ud at fortælle om projektet til forældre og plejeforældre og.. Jeg havde for eksempel en plejemor, hvor jeg fortalte om det her Sverigesprojekt og hvordan overskrifterne lige var, og vi arbejder jo med korttidsanbringelser og vi arbejder jo med øhh.. Altså at det er korttidsanbringelser, hvor man så arbejder med forældrene og så kan børnene komme hjem igen ikke. Og så var der en biologisk mor der har haft sit barn anbragt i mange år der siger; jamen så regnede hun med at hun kunne få sit barn hjem efter 9 måneder, for det var en del af programmet. Og det er, der er sket sådan nogen små misforståelser. Man har i hvert fald skulle være skarp på at fortælle, hvad det er det går ud på. - Hvad er din opfattelse af, hvorfor Sverigesprojektet er søsat? Hvad tror du formålet har været? Jeg kan i hvert fald sammenligne med da jeg sad i almen, hvor man til tider har 50 sager nogen gange. Og så er der bål og brand i et eller andet dagligt stort set, som man skal forholde sig til. Man kan jo i hvert fald se, som det foregår i almen, jeg tænker ikke.. Der er i hvert fald noget der ikke fungerer og der er jo rigtig mange, som man ikke formår at støtte og hjælpe tilstrækkeligt. Så jeg tænker at man i Herning Kommune har tænkt at man skal prøve noget andet og hvordan kan vi gø- 106

108 re noget andet i den virkelighed vi har. Man kan jo sige lovgivningen er jo den samme og vi gør jo mere eller mindre det samme, vi gør det bare oftere. Så det kan man sige, når man har halvt sagstal af hvad man har i almen, det giver nogen muligheder. - Hvordan har du oplevet opstarten af dette projekt? Jamen jeg synes det har været en rigtig spændende proces at være med i opstarten. Og så det at man jo i ledelsen har truffet den beslutning at socialrådgiverne skal være med til at sætte deres præg på det. Det synes jeg har været vildt spændende. - Så i er blevet anerkendt? Ja vi er blevet anerkendt og jeg føler mig også hørt i det. Jeg synes jeg har meget ejerskab over det her projekt. Det synes jeg har været spændende, men der har også været meget frustration. Det er der til dels også nu og vi har rigtig mange opfølgninger. Jeg har fandme aldrig haft så travlt som jeg har nu, på det administrative arbejde kan jeg ikke følge med, det er ikke klynk, det er bare facts. Og det kan jo være frustrerende ind i mellem når man ikke kan få enderne til at hænge sammen, men det kommer fra tid til anden. - Hvad har været udfordrende indtil videre? I Herning kommune er det indrettet sådan at så har vi Sverigesteamet, og så er der en almen, et børneteam og et ungeteam og så er der også et modtagelsesteam som tager nye sager ind. Og den modtagelsesfunktion, den har vi jo fået i Sverigesprojektet. Så 1, det er jo at man skal rende til en filans mange møder i nye sager, hvor man skal prøve at være forebyggende og gribe ind hurtigt. Men samtidig så har vi rigtig mange opfølgningsmøder. Og den konstellation med mange opfølgningsmøder og en forebyggende funktion, det harmonerer sgu ikke, for tiden er der simpelthen ikke til det. - Hvad ser du som fordele ved projektet? Jamen fordelene er de mange opfølgninger, for eksempel at vi kommer ud i familierne oftere, vi tror på at det går godt og det gør det med de fleste og der tænker jeg går godt i forhold til relationen og det giver en større tillid i familierne. - Hvordan mener du, at I arbejder anderledes i Sverigesprojektet end i den almene praksis? Jamen gør vi det? - Ja gør I det? Ja vi gør jo i høj grad de samme ting, men som sagt så gør vi et oftere. Man kan sige, at nogen af de ting jeg har tid til nu, det er jo for eksempel ved.. Jeg har en ung der skal på efterskole næste år og vi har haft muligheden for at komme ud at se på par forskellige efterskoler. Så jeg har taget ham med og vi har været ude at se to forskellige og han har ligesom kunnet få lov til at vælge og det giver jo også, at så får han ejerfornemmelser, den har han selv valgt og det synes han er skønt. Den tid mener jeg ikke jeg havde før. Og så kan man sige måden hvorpå jeg finder tid til det, fordi jeg sidder lige og siger jeg har aldrig haft så travlt, så det harmonerer ikke helt det jeg siger, men i og med at vi følger op i anbringelser, der følger vi op hver 6. uge i ambulant ca. hver tredje måned, det her det er så en anbringelses- 107

109 sag, jamen så går vi simpelthen ind og siger, at så bruger jeg en opfølgning på at tage ham med til en efterskole. - Hvorfor mener du, at denne model er interessant? Det er sjovt at være med til at lave noget andet og prøve noget andet og prøve at tænke anderledes end man plejer. Og så tænker jeg at det giver rigtig god mening, jeg tænker at der er hyppigere kontakt. Jeg synes, at når man ser unge der udtaler sig, hvis man lige læser SFI rapporter og så videre, de går meget på, at de unge brokker sig i høj grad over stort skift af socialrådgivere og de samme de savner en gennemgående person i systemet. Og det kan man sige er jo ens for almen praksis og Sverige, men får hurtigere et forhold når vi ses oftere. I almen der ses man hver halve år for eksempel, så relationen er hurtigere intakt. Hvad fanden var spørgsmålet igen? - Hvorfor mener du, at denne model er interessant? Jamen igen.. Det jeg prøver at spore mig ind på igen, det er at man kommer oftere hjem til familierne og har mulighed for at følge op. Vi har mulighed for at tænke mere kreativt. Jeg synes, at hvis der er brud, det sker også her, der er også ting der går skævt i Sverigesprojektet, så har vi også mulighed for at; hvad fanden skal vi gøre anderledes? I stedet for bare at sige; Han har boet i en plejefamilie, okay ny plejefamilie, jamen det fungerer måske ikke. Jeg ved ikke hvordan vi får det ind, jeg ved ikke om os der er med i Sverigesprojektet har denne der; kan vi arbejde med forældrene. Den bliver i højere grad implementeret. Det fordrer at vi skal arbejde med forældrene, de forældre de skal være resten af livet. At vi i høj grad inddrager dem også tror jeg. Og jeg ved ikke, jeg tror også jeg har fået mere is i maven efter jeg er kommet i det her, hvor jeg tør at lave en hjemgivelse jeg måske ikke ville lave før. Et konkret eksempel er en ung der var i en plejefamilie de sagde op. Det havde egentlig været et godt forløb, men han havde været lidt ud af reagerende og han strittede lidt imod det hele. Nå men de sagde op og så tænkte jeg; pis hvad fanden gør vi. For et år siden så tænker jeg, at der havde vi fundet en ny plejefamilie til ham, men i den her, der tænkte jeg; det holder ikke i en plejefamilie, det går skævt og så får man lavet det man kalder svingdørsbarn, hvor de bare går fra nyt til nyt til nyt. Og så hjemgav vi ham og satte familiebehandling på, massiv familiebehandling på, hvor man kan sige at i forhold til Sverigesmodellen gik vi et trin ned af trappen, men familiebehandling er faktisk dyrere end anbringelsen på månedsbasis, men lige nu der har det her været i gang i et par måneder og indtil videre går det rigtig godt. Så honeymoon-fasen må snart være overstået. Men det er ligesom hvor vi har haft tid til at være ude og se; hvad kan vi gøre næste skoleår, skal de være efterskole eller kan han være ved moren. Så der er jeg ikke sikker på, at jeg før ville have haft modet til at hjemgive ham. - Er din hverdag anderledes i forhold til, da du var i den almene praksis? Ja det ved jeg sgu ikke Jamen jeg synes jeg render til en frygtelig masse møder, opfølgningsmøder, netværksmøder, forældre man er bekymrede for. Jeg tror jeg er mere ude i marken end før. Og det er egentlig også det jeg godt kan lide, men til det hører der også en masse administrativt arbejde man skal hjem at lave. Jeg tror forskellen er, at det er de samme sager jeg kommer ud i. Hvor tidligere jamen så er de fordelt på hver halve år de 50 sager jeg havde hvis det og nu er det de 108

110 samme sager jeg løbende er ude i hele tiden og det kan man sige det er forskellen, men det er også sjovere at man genkender og at der er en genkendelsesglæde. Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil du kort definere tværfaglighed? Det værste jeg ser ved tværfaglighed det er, at man kan godt sidde til et netværksmøde nogen gange og så har man en fornemmelse af, at der ikke er nogen der tager det der heder sektoransvarlighed, men vi kan sige, jeg er der, der er en uddannelsesvejleder, der er psykiatri og som sagt mig fra børnefamilierådgivningen, der er nogen forældre, men alle sidder ligesom og.. tværfaglighed det er; vi skal have givet aben til en af de andre instanser. Hvor jeg hørte en der brugte ordet; flerfaglighed i stedet for tværfaglighed, hvor hans holdning det var at når vi arbejder flerfagligt så tager man sektoransvarlighed på sig og bliver det; hvad kan jeg byde ind med i den her situation. Det kan jeg godt lide at man ikke bare siger; nå men det er dit bord, så nu skrider jeg. - Så din definition er? Nårh ja det var spørgsmålet; hvordan definerer jeg det tværfaglige. Jamen det gør jeg ved at man mødes.. Tværfagligt det er at man mødes forskellige professioner, nogen mennesker der kan noget forskelligt og vi har en problemstilling omkring et barn for eksempel og så kan vi hver især byde ind med; hvad kan vi og hvad er min jobbeskrivelse? Hvad har jeg mandat til at gøre og hvad kan jeg ikke gøre? Så man kan sige en god ting, det er at starte til et tværfagligt netværksmøde med at forventningsafstemme og sige; jeg kan det og det og det, og det og det og det kan jeg ikke, men det kan du forhåbentlig. - Har I anvendt metoder? Det har vi sikkert Vi laver jo de her inddragende netværksmøder, startede lidt trægt ud for mit vedkommende, men jeg ved nogen steder der bliver de brugt flittigt. - Kan du fortælle lidt om dem i forhold til den almene hvor I anvender netværksmøder? Ja, i et almindeligt netværksmøde så sidder vi jo for eksempel 5 professioner og nogen forældre og et barn og så sidder vi og snakker på kryds og tværs og hvor får vi placeret aben og hvem skal have arbejdet med hjem. Det er typisk socialrådgivere der gør det Men ved det inddragende netværksmøde, hvor man kan sige, hvis man skulle hole mødet i sin fineste form og mest idealistisk, jamen så vil det typisk være skolen der indkalder til et netværksmøde. Så er der en skolelærer, en skoleleder, ppr psykolog, socialrådgiver og en ung i det her tilfælde og en mor og en far. Så er vi en 7-8 mennesker. Og det kan også være at barnet gerne vil have en eller anden moster med, så hende får vi også lige med, fordi man har nået at tjekke op på det og snakke med barnet inden. Og så går metoden ud på, at man har en bekymring, fungerer, se ske og aftaler. Og så er metoden jo at man interviewer en efter en; Hvad er bekymringen, hvorfor er vi her jamen vi er her fordi at en ung har højt fravær og går til mange fester i weekenden og når han en- 109

111 delig kommer, så er han fuldstændig ikke mentalt eksisterende på skolen. Okay, det er bekymringen. Nå man hvor højt er hans fravær så? Jamen det er 25 % svarer skolelederen. Okay, fedt nok, han kommer 75 % af tiden, det er da skide godt Så metoden går jo på at vi kredser om det der fungerer og ressourcerne er i centrum i stedet for.. Vi oplever tit at man til de her netværksmøder kommer til at dvæle om alt det der ikke fungerer og det forældrene gør forkert og det hele er bare noget lort. Og så kan jeg godt forstå at forældrene bliver trætte og det gør fagpersonerne også og de vil gerne hjem, men det er egentlig meget opløftende at vi har udgangspunk i ressourcerne. Jamen så går man en runde hvor man interviewer en efter en og så når man nærmer sig afslutningen, så skal man så sige; hvad vil man gerne se ske? Jamen jeg vil gerne se at den unge her har 90 % fremmøde og vil gerne se at han laver sine afleveringer i stedet når han ikke er i skole. - Har I andre metoder I anvender? Jamen så er vi begyndt at lave netværkskort. Så har du her, så kan man lave det med forældrene for eksempel eller man kan lave det med den unge også. Det kan være vi har lavet netværksanbringelser i højere grad her. Jeg har lavet det på nogen stykker efter jeg kom med i Sverigesprojektet, det har jeg aldrig lavet i almen. Om det er tilfældigt eller fordi vi er i projektet, det ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald lavet et par stykker og det har vi gjort med udgangspunkt i at lave et netværkskort. Så man har en masse cirkler her og så sidder jeg og snakker med en ung; okay du har en mor og en far, de er skilt, hvor vil du placere mor? Og mor hun er super duper, så hende placerer vi lige helt tæt på midten. Det her er den inderste, det er drengen der er herinde. Og far; jamen de er skilt og han er sgu lidt træls og han har engang slået mig og det er lidt besværligt, men han er alligevel min far, så han kommer alligevel relativt tæt på. Så er der en moster og hun er bare fantastisk. Så hende sætter vi der. Okay, så er der onkel og han er sgu aaahh. Så er der nogen gode venner. Imens så sidder man; nå men hvem er han og hvad laver han og hvorfor er han sød/dum. Og på et netværkskort så fik vi altså en moster der var herinde og en mor der var herude og så lavede vi den løsning. Man kan bruge den på mange måder. Hvis en pige skal have en støtte/kontaktperson, og når vi laver støttepersoner, så er det tit forholdsvis milde problemstillinger, men kunne det være en i netværket der træder til, en moster en faster hvad ved jeg? En som pigen har en god relation til, som laver nogen ting med pigen og som retter op på nogen ting, går til fritidsinteresser med hende. - Kan du beskrive, hvad der ligger i, at I arbejder med en øget tværfaglighed? Vores øgede tværfaglighed? Hvad sagde de andre Jamen man kan sige i hvert fald i forhold til de inddragende netværksmøder, i og med at de er hyppigere, så tænker jeg at vi har en øget tværfaglighed. Vi sidder side om side med ppr psykologerne, så på den måde, så går det helt af sig selv, at vi ser mere til dem. Man kan sige inklusion i skolerne og som, nu ved jeg ikke, nu bliver det spændende at se hvordan det kommer til at gå til august når det skal implementeres. Men jeg går som sagt til rigtig mange møder og netværksmøder på skoler, så jeg har mere med skoleleder og skolelærere at gøre. Og den øgede tværfaglighed, jamen jeg tænker også i forhold til den modtagelsesfunktion vi har, hvor vi tager de nye sager. 110

112 - Kan du fortælle, hvordan I (i Sverigesprojektet) arbejder anderledes med hensyn til det tværfaglige, i forhold til den almene praksis? Ja hvad fanden gør vi anderledes? Jamen som sådan så tror jeg ikke vi gør noget anderledes. Igen så er vi underlagt den samme lovgivning og vi er underlagt de samme sektorer. Jeg tror bare mange ting gør vi i højere grad. Jeg ved at den almene også har været på møde omkring inddragende netværksmøder, så de har jo forudsætninger.. - Og det er lidt det jeg graver efter, fordi i forhold til lovgivningen, ligger man op til at der skal være tværfaglighed, men nu står der jo i jeres projektbeskrivelse at I arbejde med en øget tværfaglighed, så det er lidt den der; hvad er forskellen? Og er der en forskel? Ja godt spørgsmål. Man kan sige at hvis jeg får en ny sag og skal lave en 50 undersøgelse, så mener jeg egentlig ikke at.. Det kommer an på hvordan man definerer øget tværfaglighed. Det tror jeg ikke jeg kan svare dig på. Fordi tværfagligt mener jeg at det er det samme. Vi gør de samme ting; jeg henter en skoleudtalelse, er der noget fra psykiatrien jeg skal vide, så henter jeg det, og jeg snakker med forældre. Jeg synes det er svært i de rammer vi har. Det er egentlig et godt spørgsmål du stiller der. For rammerne er jo de samme, vi har bare færre sager og gør nogen ting hyppigere. Så det er jo ikke rocket science det her, men det er jo en relativt simpel måde og i højere grad at høre familierne og de unge, og jeg synes for dem, at få dem inddraget i sin egen sag og give dem ejerfornemmelser i deres egen sag. Men nej jeg mener tværfagligheden den må være den samme. Øget det skal være at jeg se de samme lærere, lederne, jeg ser psykiatrien, jeg ser en psykolog oftere. Det er deri det kan være. Men jeg bruger ikke tværfagligheden mere eller mindre. Loven er den samme. - Arbejder I anderledes tværfagligt med skoler/børnehaver/daginstitutioner i forhold til almen praksis? Udfordringer/fordele? Jamen der bruger vi for eksempel de her inddragende netværksmøder sammen med skolerne. Og det er jo typisk der vi starter en sag. Der er kommet en underretning og så har jeg eller en ppr psykolog været ude at snakke med den unge; hvad går det her ud på, hvad er vi bekymrede for. Og så holder vi inddragende netværksmøde. Så det er noget vi er begyndt på i Sverigesprojektet. Men som sagt, jeg ved ikke om det gør det i almen. - Nu er jeg blevet bekendt med at I har de her distrikter; hvilket distrikt sidder du i? Jeg sidder i Brandgaarddistriktet, så jeg er down town - Så de markante forskelle i det tværfaglige arbejde forhold til almen praksis, dem mener du ikke er store? Jeg kunne forestille mig, at de markante forskelle i højere grad er at finde ved dem der sidder med børnefamilier. Fordi projektet er bygget op omkring socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker. Og jeg har ikke så meget med sundhedsplejersken at gøre. Jeg ved ikke om Vibeke du har snakket med, hun har sikkert en større fornemmelse af det tværfaglige. Vi er enige om at det tværfaglige et skide vigtigt og få pågældendes eksperters besyv med i det der nu skal undersøges. Men 111

113 jeg er også så ung kan man sige, at jeg er ligesom blevet opdraget med at det tværfaglige det er vigtigt og altså barnets reform var i hvert fald ved at blive implementeret, da jeg blev ansat, hvor jeg tror for nogen af dem der er ældre socialrådgivere, de kæmper sgu stadig med barnets reform, hvor jeg ligesom har fra forenet mig med, hvad kan man sige, fra mine spæde skridt som socialrådgiver at barnets reform; jamen man skal høre barnet og der skal afholdes børnesamtaler og vi skal arbejde tværfagligt og hvem er det vigtigt at spørge til råds. Jeg tænker vi arbejder enormt meget tværfagligt, men det synes jeg også jeg gjorde før. - Hvad mener du, vi kan hente ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? Jamen jeg synes tværfaglighed er et positivt ord, men jeg tænker det signalerer en positiv tilgang til de mennesker vi arbejder med, at man vil det bedste for familien og for barnet, og derfor har vi de eksperter kan vi kalde det fra de forskellige sektorer til at svare på noget, så det er muligt det er blevet lidt smart og hipt at arbejde tværfagligt, men jeg tror også det er nødvendigt, for at afdække et barns behov og ressourcer. Man kan sige i forhold til den systemiske tankegang, nu må du rette mig hvis jeg tager fejl, men så skal vi jo hele vejen rundt og det er jo sådan, når vi arbejder med ICS for eksempel, Integratet Children System hedder det, den er implementeret. Så vi bliver nødt til at se, hvordan agerer barnet i de forskellige arenaer og systemer for prøve på at sætte det sammen. Og man kan sige et barn der måske diagnosticeres med ADHD, det er ikke mit bord men igen så bliver vi nødt til at gå ind at se på de enkelte systemer for det kan godt være at barnet går amok hjemme på moren, og så mener hun at det har ADHD men i skolen og til fodbold, så er det stille og roligt, okay så skal man måske sætte ind hjemme ved mor. - Hvad er det ekstra? Hvad er det der er øget? Jamen er der noget jeg har glemt at sige - Nej det er bare fordi jeg bliver nysgerrig på at man har lagt vægt på øget tværfaglighed. Er der noget ekstra at hente ved den her implementering i forhold til det tværfaglige? Øhh jamen det ved jeg sgu ikke om der er. Det er der måske ikke. Eller det kan være jeg ikke kan se det, det ved jeg ikke. Men som sagt, jeg synes.. Jeg tror man skal anskue det på en anden måde, og det er når man sidder i almen, så har man.. Altså de færre sager, det giver rigtig meget, at man kan tilgodese de enkelte unge i højere grad, ja jeg ved ikke hvad jeg vil sige, jeg prøver lige forfra.. Kan du klippe i det der Det var fordi jeg troede lige jeg skulle til at sige noget godt. Jo man kan sige barnets reform, hvornår var det 2011, jeg tænker den er svær at leve op til når man sidder med 50 sager. Er det ikke rigtigt at der står i den at man skal ligge vægt på tværfagligheden? Det tænker jeg, når man har så mange sager, det bliver meget brandslukning i starten, hvor man hele tiden så er det; fuck det er noget lort det her, det her det er.. Der er hele tiden noget der ramler som jeg husker det og der er hele tiden et eller andet med at vi skulle ud at slukke brande. Og tingene ramler stadigvæk, men jeg synes med færre sager, så har man en større forudsætning for at arbejde efter barnets reform. Det gør det lettere, for eksempel står der 112

114 man skal lave smarte mål i barnets reform, det prøver vi også at gøre i Sverigesprojektet. Nu har jeg i høj grad mulighed for at inddrage den unge i at lave en handleplan for eksempel, hvorefter jeg kom med i Sverigesprojektet så er jeg begyndt at lave handleplan sammen med den unge. I modsætning til tidligere så var det bare om at få liret en handleplan af, fordi der var en helvedes masse andet jeg skulle. Men nu får jeg ligesom den unge med ind og holder møde med dem og tager os tid til at lave den sammen og på den måde oplever jeg også at den unge får ejerfornemmelser over handleplanen. Jamen det er jo også en metode og have dem med inde og lave handleplan sammen med de unge. Jamen man får mere tid til den enkelte. - Hvad er din holdning til, at de forskellige professioner nu sidder i samme hus? Hvad er fordele og ulemper? Man kan sige at bortset fra at vi sidder lidt trængt og tæt, så er det meget godt. Man kan sige at det giver god mening at vi sidder tæt på hinanden distriktsvis og man kan sige; hey jeg skal lige spørge dig om noget, vi skal lige have holdt et møde sammen. Og vi har jo mange fælles bekendte. Med psykologerne der sidder i brændgaardsdistriktet, vi har jo mange fælles bekendte, og det font. Man har hinanden tilgængelig på en anden måde, i stedet for at man skal ringe og booke møder og så videre. Så i forhold til det tværfaglige så giver det rigtig god mening. - Hvordan oplever du samarbejdet med de andre professioner i projektet? Nu har jeg nok mest samarbejde med en profession. Jamen igen, jeg synes det er en fordel at jeg har mulighed for at.. Et eksempel er at vi skulle lave en.. Der var en ung hvor jeg tænkte at det gav rigtig god mening at der blev lavet en psykologisk undersøgelse af ham og hvor tidligere så har jeg booket møde hvor vi har drøftet det og giver det mening og så videre. Og hvis psykologen så sagde nej, så ville jeg bare sige; nå okay, det var noget lort. Men nu har jeg ligesom, når man ser hinanden dagligt mere eller mindre, så har jeg mulighed for at sige; okay prøv ar hør, der sker sådan og sådan og sådan, det går helt amok i den sag eller vi bliver nødt til at få afdækket og vi ved ikke hvad det er der rigtigt.. Så jeg kan ikke helt få øje på nogen ulemper. - Kan der være noget med tavshedspligt? Ikke i forhold til ppr. Men i forhold til sundhedsplejersken, dem har jeg ikke noget med, så der bryder jeg i hvert fald ikke min tavshedspligt, jeg snakker ikke med noget af dem - Så alt er bare godt? Ja det er bare fryd og gammen. Ej det er jo en spændende og sidde sammen, vi drøfter jo mange sager også, og man kan sige, at så længe det er anonymt så er der jo ikke noget i vejen for det, det er jo ikke sådan at man går og lirer cpr numre af hele tiden Det er lettere at få et andet besyv med og ja det kan være vi sidder i køkkenet og spiser frokost og drøfter et eller andet og så er der en sundhedsplejerske der siger; det kan være han har D-vitamin mangel. - Føler du der er en form for magtkamp mellem de forskellige professioner? Det er jo jer der sidder med myndigheden i sidste ende? 113

115 Hmm det var jeg selv meget optaget af da jeg læste, det der med at myndigheden har en magt og er magt personer, men.. Jeg ser ikke mig selv som en magtperson, og jeg mener at jeg prøver efter bedste evne at det at jeg har en magt, at skjule det. For at vi kan være så ligeværdige som mulig, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt, når man skal lave socialt arbejde med en familie, at man er samarbejdspartner med forældrene for eksempel. En god indgang til et første møde med en familie det kan være at sige; jamen det er jer der kender Oliver bedst, så derfor så er det også jer der er eksperter på hans liv, og det skal I fortælle mig om for at vi kan hjælpe jer bedst muligt. Så det tror jeg er en åben indgang, hvor vi ligesom bliver medspillere. Hvor magten kan træde til, det er jo nok når man er uenig. - I forhold til hinanden tværfagligt? Nej tvært imod. Det ved jeg ikke om du har været igennem den frustration hvor man ved lidt om det hele. Vi ved lidt om psykologi, vi ved lidt om socialt arbejde og jura, men det bliver aldrig sådan noget der vildt rykker og der kan psykologerne og sundhedsplejersken, der er de mere.. Vi er generalister når vi bliver færdige og der er de mere specialiserede. - Men føler du I arbejder mod samme mål? Kan der være nogen gnidninger i det tværfaglige? Jamen jeg synes der er stor lydhørhed overfor hvad man kan og hvad man vurderer. Jeg oplever ikke, at der er nogen der går ind og overruoler. Jeg synes der er stor respekt omkring vores faglighed. - Hvad betyder den nye måde at arbejde på for dig? I forhold til det tværfaglige? Jamen jeg tror det betyder at jeg synes mit arbejde er blevet sjovere efter jeg er kommet med i sverigesprojektet, og som jeg har sagt fem gange nu, at der er mere opfølgning, der er flere møder. Måden jeg følger op på, det behøver ikke at være et formelt møde. Jeg kan godt lide at man gør tingene lidt frie engang i mellem. Nogen gange går jeg en tur men en ung, altså så har vi en børnesamtale og så er der opfølgninger. Jamen så går man en tur, så får vi en cheeseburger på mc d, og går tilbage igen. Det er et godt rum at snakke i, nogen gange kører vi en tur og snakker, det er også godt, så behøver vi ikke have øjenkontakt. Ja mange opfølgninger, det gør det sjovere og det bliver ikke så formelt og det tror jeg egentlig også godt at de unge kan lide at man kan gå ud at få en sodavand i solskin og sidde og snakke. - Og for gruppen? Jamen jeg tror der er mange der har haft en frustration over projektet, hvor der er flere der har oplevet; jamen jeg synes jeg gør det samme og vi gør ikke noget anderledes i forhold til almen i forhold til; jamen skulle vi ikke gøre en masse nyt? Men 1 tænker jeg, små skridt, men jeg synes også, at det vi gør anderledes, nu tror jeg jeg er ved at have den, at vi har mulighed for at tænke anderledes, vi har mulighed for, for eksempel når der er brud i en anbringelse i en plejefamilie, synes jeg vi har mulighed, jamen nu modsiger jeg mig selv, for jeg har lige sagt vi ikke har haft mere travlt, jamen jeg synes også at vi har tid, vi har mulighed for at have tiden til, fordi der ikke er helt så mange sager vi skal forholde os til, og tænke anderledes og ikke bare sige; vi gør det samme igen, det der ikke har fungeret det gør vi igen, men vi har tid til at tænke anderledes og en del af det, det er også i flere i 114

116 mine sager er jeg begyndt at implementere lange planer, som at skulle tænke langsigtet. Det har jeg læst i projektets beskrivelse. Det er jeg begyndt at gøre. Det er jo også en metode at lave lange planer, hvor man ligesom siger; godt du skal gøre dit skoleår færdig og så skal du på efterskole i 9. og 10. klasse. Og det oplever jeg giver de unge en enorm stor ro. Det er der mange der hviler i. Der er en anden hvor vi har sagt; fint du gør dit skoleår færdig her i specialklassen og til august skal du på produktionsskole. Han har nogen ting han går og bøvler lidt med; så går du på produktionsskolen og så får du en psykolog og så til næste år, så skal du til sådan noget guide på teknisk skole. Så har vi lavet her en halvandet års lang plan, og det oplever jeg også at det giver en enorm ro. Så det er egentlig en god metode. Ja det jeg gør med dem det er at vi laver en streg på en planche, du skal gå på produktionsskole og det skal du fra august og du skal se en psykolog, det her er så i januar og her skal du så på teknisk skole. Bare den streg der, så har du ligesom, den kan give dem en enorm ro. - Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere? En ting det kunne være at man kunne placere en socialrådgiver på skolerne fordi så ved man, socialrådgiverne kender serviceloven som vi arbejder efter, det gør skolerne ikke. Man kan sige at nogen af de underretninger vi modtager fra skolerne, det er noget makværk, hvor der står at en pige har fået 00 i diktat for eksempel. Nå jamen det kan jeg ikke gøre så meget ved. Men kunne man få en socialrådgiver derud som ligesom kan hjælpe med at belyse de socialfaglige problematikker og det er heller ikke altid at en psykolog er skarp på det. I psykiatrien der har man også socialrådgivere, men man kan sige det jeg ved de også arbejder på, det er, kan man lave et eller andet system hvor vi kan snakke samme sprog. For eksempel en udfordring jeg har stået overfor det er, hvis en skole sender en underretning og de mener at det her barn skal fjernes og det skal bare være akut, hvor jeg så får underretningen og tænker at det faktisk ikke er særlig bekymrende og det skal vi nok tage stille og roligt og det er formentlig en mild foranstaltning der kan klare det her. Og der kunne det være fint hvis man kunne få et system hvor vi kunne tale samme sprog og.. Hvis vi har en eller anden overordnet tankegang, at når vi tænker de samme ting, hvad er det vi skal være obs på. Arbejdet med borgeren: - Mener du, at du kan mærke en forskel, i den måde I arbejder med borgeren på i Sverigesprojektet? Må gerne uddybes. Ja, helt vild. Jamen jeg synes vi er mere til stede, vi er tydeligere. Altså man kan sige i de sager hvor, det er hvis man sidder i almen, i de sager der går godt, jamen så ser man engang hver halve år og der er ikke nogen korrespondance. Det giver jo ikke nogen tryghedsfornemmelse, man kommer heller ikke tættere på hinanden på nogen måde, men så bliver det bare sådan en kontrol instans. Og de dygtige fagfolk der er på dem i almen, jamen så klarer de de problemer der måtte være, hvor nu, jamen jeg tænker ja vi kommer tættere på borgeren fordi vi ses oftere. 115

117 Jeg kan kun sige godt om det at man ses hyppigere. Vi er mere tilgængelige, der kommer en større fortrolighed også og dermed også en større tryghed - Hvilken forskel gør det for borgeren at I arbejder øget tværfagligt? Altså det skulle helst ikke gøre nogen forskel i forhold til. Jamen igen et kan være jeg får skældud for at sige det her, jamen den øgede tværfaglighed, jeg ved sgu ikke om den er øget. Men jeg synes der er det tværfaglige som der skal være. Jamen jeg mener det gør ikke noget i forhold til almen, men igen hyppigere opfølgning, jeg mener ikke at de får en bedre behandling. Og jeg synes heller ikke at jeg gør ting jeg ikke gjorde før, men noget jeg har gjort nogen gange når vi holder opfølgningsmøder, det jeg lige kan se der kan være i det, det kan være at forældre ser at socialrådgiver og skole snakker sammen og det kan måske være dejligt at de snakker sammen, det kan måske give en tryghed og fokus på barnet. Jeg tror de færreste er bevidste om det og forholder sig til det, jeg tror de systemer, nu når vi arbejder systemisk ikke med udgangspunkt i Bronfenbrenner, så de systemer der krydser hinanden. Min oplevelse af borgerne er at jeg ikke tror de formår at forholde sig til det. Størstedelen af dem er socialklasse 5, borgere der er på overførselsindkomster af den ene eller anden art, og jeg tror de har svært ved at forholde sig til det tværfaglige. Det har jeg også selv - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Hvis man kunne måle før og efter, det kunne egentlig være fedt hvis jeg havde de samme sager før og efter, for så kunne man i højere grad se forskel, men det har vi ikke. Men jeg tror, dem man spørger de ville sige; jamen højere tilgængelighed og dermed er vi oftere i kontakt sammen. Jeg tror de føler sig inddraget i højere grad. Der er mulighed for at spørge dem til råds, nu når vi ses så tit; hvad tænker du og hvordan kunne vi tackle det og det gør det muligt at gøre dem til samarbejdspartnere også. Hvor når man sidder i almen med dobbelt så mange sager; Okay det her det skal bare lige læses igennem, det skal igennem en visitation og så videre, og det skal det stadigvæk, men der bliver ligesom.. Nu har jeg større mulighed for at være på forkant med tingene og det er en enorm fordel for borgerne at det ikke bliver i sidste øjeblik at man også siger; hov for helvede vi skal også have det der med. Vi forebygger i høj grad, vi prøver i hvert fald, men det kan godt være svært at nå det hele. Man kan sige i anbringelsessager der arbejder vi jo med korttidsanbringelser også på institutioner og hvor vi arbejder med forældrene og det er jeg først begyndt at gøre i Sverigesprojektet at lave korttidsanbringelser på en institution og det er egentlig en super spændende måde at arbejde på, hvor vi mødes engang om måneden eller hver 6. uge og så er der opfølgningsmøde hvor forældrene er med og samtidig med at barnet er anbragt, jamen så arbejder man med forældrene. Så fra den dag barnet bliver anbragt, så arbejder man egentlig på at få det hjem igen og styrke forældreansvaret og styrke forældreevnen og det jo, jeg synes det giver enormt meget mening og det gør man jo i kølvandet på en undersøgelse der viser at de her lange anbringelser på en institution - Hvad mener du der skal til for at Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Man kan sige at lige nu har vi nogen udfordringer med at vi har en front funktion og vi har mange opfølgninger og vi har mange sager. Jeg tror i Sverige der har de 116

118 15-20 sager og jeg sidder med 25 sager lige nu. Det harmonerer ikke, så man må ligesom.. Jeg tror opfølgning der er en stor del af projektet og det er ligesom en af kerneinstanserne i det så det kan man ikke fjerne, men man må gøre op.. Jamen enten så skal man lave færre opfølgninger, stadigvæk flere i forhold til almen praksis og lovgivningen, men færre end vi gør nu. Og det synes jeg ikke man skal rykke ved. Eller også skal man ændre i den her modtagelsesfunktion. Altså det kunne være fedt at have begge dele, eller helt tredje så skulle vi have færre sager, 15 sager kunne være meget fedt. Men så skal man have flere mand ind. Så jeg tror hvis man skal være realistisk, så bliver man nødt til at beslutte sig for; skal det her gå godt så skal vi have lavet en anden modtagelsesfunktion, fordi det harmonerer ikke at man både skal lave forebyggende arbejde og skal følge op i eksisterende sager, eller jo det harmonerer godt, men tiden er ikke til det når man har 25 sager. Vi skal have mulighed for mere tid Jamen så er det jo heller ikke nogen hemmelighed at det skal rykke på økonomien. Det skal kunne betale sig, det skal være billigere og bedre og det tror jeg også sagtens vi kan, for man har gjort nogen ting i mange år, som ikke har fungeret. For eksempel dyre institutionsanbringelser i flere år, hvor vi nu begynder t sige; hvorfor fanden arbejder vi ikke med forældrene og det er jo forældrene der er deres primære personer og de vil altid være der. Det vil en eller anden pædagog ikke. Tak for din deltagelse 117

119 Bilag 6: Interview med Team- og projektleder Generelt: Vil I fortælle kort om Jeres baggrund før ansættelse i projektet? - Hvor har I tidligere været ansat? Altså jeg har jo været forsker i nogen år i noget der hedder Cora som er et offentligt analyse og evalueringsinstitut, der forsker i problemstillinger der er relevante for kommuner og regioner. Og så har jeg været evaluator i Aarhus amt også, også på social området. Ja og så har jeg en ph d og jeg er oprindeligt statskundskaber, men er sådan tonet meget over i kvalitativ metode ovenpå og så med meget fokus på social området. - Og du er ansat i projektet som? Som programleder og det betyder at jeg er projektleder for det samlede Sverigesprogram, fordi der er Sverigesteamet jo bare en pind, men der er også en række delprojekter i gang på udførerniveau, omkring tidsbegrænsede anbringelser, og under den hat der hedder Sverigesteamet, der er også et delprojekt inklusion, sundhedsfremme som en vinkel i det og så har vi styrket sagsbehandling. Så jeg er tovholder på delprojekterne og sørger for at vi får koordineret og vidensdelt i mellem de forskellige delprojekter. - Hvilke børn og unge er det I specifikt arbejder med? Uddybning (Hvad er SÆR- LIGT udsatte børn og unge i Jeres optik?). Altså det er jo socialt udsatte børn og unge, det er ikke fysisk handicap. Her i Herning der operer vi med almen og handicap, og der er det almen vi opererer på. Implementering af Sverigesprojekt: - Vil I fortælle historien bag Sverigesprojektet? Ja den relative korte historie bag Sverigesprojektet er egentlig den, at Herning og Kora tilbage i 2010 tror jeg det er beslutter sig for at tage til Borås kommune sammen, fordi jeg har lavet nogen analyser forinden, en skandinavisk sammenligning og så et nationalt studie af den svenske model, som viser at det ser sgu meget interessant ud, det de gør i Sverige både økonomisk og fagligt ser det ud til at der måske er noget at lære og så beslutter jeg ig for at sige; det er fint nok, nu har jeg lavet to rapporter, men derfra til også at kunne give noget viden som kommunerne sådan helt konkret lavpraktisk kan bruge til noget, så synes jeg det var vigtigt at få lavet et; hvordan-studie af en svensk kommune. I Kora regi så benchmarkede vi de svenske kommuner på en lang række parametre og valgte Borås ud som en af de kommuner der så ud til at klare sig godt fagligt og økonomisk. Vi gad ikke have sådan en eller anden paradisisk situation hvor de fyrede den maks af økonomisk fordi det er ikke noget vi kan gå hjem og implementere alligevel, for på det tidspunkt vi laver vores undersøgelse, der er kommuner også under et øko- 118

120 nomisk pres så fra vores vinkel i Kora, det var også at finde en case som var fornuftig kvalitetsmæssigt og økonomisk for at den ligesom ville være brugbar i en dansk sammenhæng. Men samtidig finder jeg jo også ud af, jeg er jo forsker, og sidder noget langt fra den daglige praksis, og tænkte det kunne være rigtig fint at få nogen medforskere med og der er Herning en af de kommuner der viser interesse for mit arbejde og jeg spørger om de har lyst til at være med som medforskere. Og Kolding er så den anden kommune der også er med og det er lidt interessant fordi Herning på det tidspunkt har relativt høj grad af institutionsanbringelser og Kolding ligger relativt anderledes og har flere plejefamilie anbringelser. Men så allierer vi os med dem og så tager vi af sted i en uge, hvor jeg og to kollegaer agerer klassisk forsker ved at lave interviews, samle dokumenter eller hente tal og samtidig så sætter jeg så de her praktikere fra Herning i praktik i den svenske kommune og jeg havde matchet dem med fagfæller i Sverige og sætter dem i praktik og så interviewer jeg dem to gange i løbet af vores tur derop. Altså guider dem selvfølgelig i; hvad skal I holde øje med og opdraget til dem var; gå ud og find ud af hvordan de kan praktisere den svenske model, hvordan kan de have relativt mange i plejefamilier og hvordan kan de have relativt kort anbringelsesforløb på institutionsophold. Det beder jeg dem gå ud at finde ud af, og så spørger jeg ind til; hvad er det de gør anderledes. Og fordelen ved at sende dem ud, det er jo at de ved præcis hvad de går og gør i det daglige, så de der forskelle vil kunne blive spottet meget mere effektivt, end hvis jeg skulle gøre det. Sender dem i praktik og siger også til dem; I skal finde ud af om det noget I synes der giver mening eller I bare løber skrigende bort. Så de to ting går jeg egentlig ind og spørger til bagefter; hvad var anderledes og er det noget vi kan lade os inspirere af eller skal vi holde os langt væk? Og vi bliver alle sammen i den uge ret Der får vi identificeret nogen af de forskelle der så er afrapporteret i den rapport jeg så lavede efterfølgende. Der kom der; tæt på en svensk kommune, som er et studie af Borås og hvor resultaterne egentlig er i. Det der er fordele ved at have haft medforskere med, det er at praktikerne kan gå hjem og snakke med deres chefer om hvad de har set og de har oplevet og hvad de tænker er interessant. Så det der egentlig sker i Herning, det er at de har jo en fordel i at de pludselig plus for det første har deres chefer jo, Preben og Henrik sendt dem af sted og sagt det er en god ide at tage med, og så kommer de hjem det vil også sige at de er interesserede i at høre hvad de har at sige. Så jeg tænker egentlig at der er noget interesse nedefra i organisationen fra de her medforskere som har været af sted, som kommer hjem og siger; uhh det er altså interessant det her fra Borås. Og så laver man faktisk i forlængelse af det, så ved jeg ikke lige alle mellemregningerne i Herning, for der var jeg jo ikke ansat, men i hvert fald så er der nogen medarbejdere der kommer hjem fra Borås og taler for den her model og Preben og Henrik har læst mine to første rapporter og så kommer deres praktikere hjem. Så tror jeg de tænker; det er sgu interessant og så laver de et projekt og får politikkerne med på ideen, altså vores børn og familie udvalg har jo sagt go for det og man får også grønt lys til at investere i sagsbehandling eller flere sagsbehandlere så de får sagstallet ned, men altså klart med en forventning om, at det så også vil give nogen besparelser i den anden ende. Altså at vi om 4 år efter projektet har kørt, så skal vi helst også kunne vise at det betaler 119

121 sig, altså at vi får forebygget og undgået nogen anbringelser fordi vi forebygger og vi får gjort vores anbringelsespraksis billigere uden den er dårligere. Så det er ligesom det der er hele forsøget, og man siger at man vil gøre det i tre skoledistrikter, fordi stadigvæk det er jo ikke bare at sige copy paste og så kører det, Så det er et udviklingsprojekt som vi kalder det, et vidensbaseret udviklingsprojekt, som vi så følger og så siger man det prøver man i tre skoledistrikter i første omgang. Tanken har været at vi tager nogen forskellige distrikter fordi hvis vi kan få det til at spille og fungere godt i de her tre distrikter, så vil vi formentlig også kunne gøre det i de andre, fordi det repræsenterer meget godt den variation der er i Herning. - Men hvad så hvis det kun fungerer i et distrikt? Ja det er jo interessant. Det er ret spændende. Ja hvad gør man så, ja det er et godt spørgsmål. Men ja så langt er vi ikke endnu. Jeg er sikker på at Preben har gjort sig nogen overvejelser, men det er lidt tidligt endnu, fordi man kan sige vi har en midtvejs evaluering i primo 15 og der vil vi jo blive noget klogere. Indtil nu er det meget indikationer og vi monitorere jo løbende men vi begynder ikke at agere hårdt på det endnu. Altså der har vi en benhård aftale om at.. Altså det gør vi meget ud af også overfor politikerne og sige; jamen vi gør ikke noget som helst udrulning eller ikke udrulning før vi ligesom er klogere efter midtvejsevalueringen. - Hvordan har I inddraget de ansatte professioner i Sverigesprojektet fra start? Altså der kan man sige at en af dem der er ansat har faktisk været med i den første undersøgelse i Borås, som udkom i En af rådgiverne i teamet var med tilbage der i Så skete der det at så lavede man projektet i Herning og ansatte jo folk 1. januar 2013 og folk skulle jo søge stillingerne, selvom de var ansat i Herning Kommune i forvejen, så skulle man søge stillingerne alligevel, så man kunne også komme udefra. Trine blev for eksempel ansat, og hun kom jo udefra. Trine kommer fra en anden kommune. Så hun har ikke været ansat i den gamle praksis. Så Trine kommer udefra og blev ansat der, Hun må også være kommet ind første januar, og så slår man stillingerne op og siger; I skal søge de her, altså hvis I er interesserede i at være med i Sverige så skal i søge. Og så sker der selvfølgelig det at ingen af dem, bortset fra den ene af dem der ender i Sverigesteamet har været med i Sverige, men de havde selvfølgelig orienteret sig i de rapporter der var kommet og projektbeskrivelsen der blev lavet fra Herning. Så de har selvfølgelig vidst hvad det handlede om, men på det tidspunkt ligger der ikke en forandringsteori, den forandringsteori der er i vores projektbeskrivelse. Der lå dengang kun meget overfladiske beskrivelser af projektet da de blev ansat og så går foråret egentlig med at de bliver kompetenceudviklede på forskellige led og kanter, de flytter sammen, alt mulig praktisk. De flytter herover og samtidig så engagerer de så mig til at lave en studietur til Sverige fordi man tænker; aahh vi bliver nødt til at have dem op at se den virkelighed vi lidt prøver at lade os inspirere af. Og så tager vi en tur derop i maj, og i hvert fald ifølge Trine, jeg er ret sikker på hun ville sige at det virkelig var noget af det der sparkede røv, fordi der så man i hvert fald Altså en ting er at læse rapporter og høre oplæg fra forskere og høre om nogen tal, det er fint nok og det er bestemt vigtigt, men vi må bare sige, at det der med at når folk ser det i virkeligheden og møder fagfæller, som de kan gå i dialog med, det betyder ret meget. Så jeg tror det har haft en væsentlig betydning. Det er i hvert 120

122 fald også Trines vurdering, at det gør noget, også at vi var af sted som team ikke, eller at de var af sted som team og jeg på det tidspunkt var med som konsulent. - Men var det også PPR psykologer og sundhedsplejersker? Ja de var så også med, og der kan man sige at det der var udfordrende der, det var mine rapporter og også det første Borås besøg havde jo været meget fokus på anbringelsesområdet og de forebyggende foranstaltninger og meget ind i den, så det der med ppr og sundhedsplejersker det var meget i periferien. Og i Borås er de ikke organiseret som vi er her, altså der er vi i virkeligheden mere visionære end de er i Borås og det er jo sådan set meget fint. Men her er de virkelig sat sammen og det er de ikke i Borås, så på den måde så går vi egentlig skridtet videre kan man sige. Så man kan sige at turen derop var rigtig fint også for sundhedsplejerske og psykologer men det var helt klart rådgiverne hvor det sad lige i skabet. Altså det var meget tydeligt for dem hvad det var de skulle hjem og arbejde videre med. Hvor psykologerne og sundhedsplejerskerne var sådan lidt mere; øøhhh bliver det lige med det her, men kunne selvfølgelig godt se sig.. og det man kan sige der er interessant ved det, det er at fællesnævneren for de her tre grupper det er, at de alle sammen skal prøve at finde ud af; hvordan kan vi forbedre indsatsen overfor de socialt udsatte børn og unge. Vores sundhedsplejersker har jo masser af andre opgaver og det samme med ppr psykologer, de er også ude at lave ting som retter sig til den brede.. Det man kan sige der binder alle de her mennesker sammen, det er jo de her særlig udsatte som jo er, folk der enten er lige ved at få en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse eller er i risikozonen for det. Det er det felt vi er inde og.. - Man griber måske lidt før ind i forhold til den almene? Ja, netop. Og det er også det der med at sige, jamen her er nogen ppr psykologer der bliver trænet i at arbejde ind i det felt og det samme med sundhedsplejerskerne og sige, at alt det de har fællesnævner her, det er de her børn og få dem spottet tidligere og også få gjort en indsats der er bedre for dem, så vi får nogen bedre effekter af vores indsatser. Så alle var egentlig med, men klart det var rådgiverne der nemmest kunne se sig selv, fordi ganske enkelt det var det vores undersøgelse hidtil havde kigget på. - Kan I fortælle lidt om jeres forandringsteori og hvad den indeholder? Altså man kan sige det der sker efter sverigesturen, jeg tror faktisk de havde haft den første forandringsteoriproces, der var to forandringsprocessor hvor vi kørte forandringsteori. Metodecenteret som sidder i Aarhus og ham gutten der står for det der er blevet lavet her, det er i øvrigt mig og ham der lavede den første rapport sammen, den der skandinaviske benchmarking, den lavede vi sammen og så har han så siden hen blevet ansat i noget der hedder metodecenteret. Metodecenteret er et center der laver analyser og anvendelsesorienterede opgave som Herning blandt andet finansierer altså sammen med nogen andre kommuner. Så ham havde de trukket ind for at hjælpe dem med at lave noget forandringsteori. Og han laver så en part 1 inden vi tager til Sverige, men hans forandringsteori arbejde peger også på, at det måske er en meget god ide at komme til Sverige og ligger op til at det var en god ide. Så tager vi af sted og så kommer vi hjem efter Sverige og så laver vi part 2 i den der forandringsteoriproces, men begge steder er 121

123 medarbejderne involverede. Og det det går ud på, det er jo sådan set at sige; jamen vi har fået hældt viden ind i vores hoveder, vi har været af sted på studietur, vi har fået en masse forskning og tal præsenteret. Hvad tror vi så på? Hvis vi skal rykke det her område, hvad er det så for nogen indsatser, vi tror der vil gøre en forskel, hvis vi skal ud at nå nogen af de mål her som er opstillet i projektet. Så er de med til at definere på baggrund af den viden de har fået nogen kasser, og det er de kasser du kan se på forandringsteorien. Her tror de på at der er et potentiale for forandring. Og det er jo for eksempel opfølgningspraksis for rådgivernes vedkommende. Jamen de tror på efter det vi har set og hørt og læst, der tror vi på at det der med at ændre i sin opfølgningspraksis og ikke bare lade det være noget man gør to gange om året, det tror vi faktisk på vil gøre en forskel. Så det er en af de kasser der står på. Så det er forskellige greb, det er forskellige nye praksisser, det er nye tiltag, som vi gerne vil prøve at beskrive og prøve at arbejde med og så evaluere på; jamen giver det mening? Fordi det kan jo godt være vi finder ud af; uhhh det går ikke en bjælde, så det handler om, at det du ser ved forandringsteorien det er egentlig nogen faktorer vi tror på vil have en positiv effekt og nogen vi vil give os i kast med, men også godt kan finde på at afvikle, hvis vi kan se at det her bliver for meget eller det holdte ikke helt vand, så er det noget vi prøver at stoppe op på løbende og sige, altså evaluere på, ikke ved at inddrage et stort evalueringsfirma, men at vi selv går ind og laver løbende refleksion over; går det i den retning vi vil, og der er opfølgning jo en del af det og en meget central del af det og inddragende netværksmøder er den anden del der fylder meget eller skal fylde meget. Så det er eksempler på faktorer vi tror på, at hvis vi begynder at arbejde med det på en ny måde, så sker der en forandring i den rigtige retning. - Hvad har været udfordrende indtil videre? Altså det jeg i hvert fald tænker fra min stol og jeg sådan kan se, jamen det er at det er fedt at udvikle, men det er også hårdt. Så man kan sige det er jo et stort hus der på sin vis udvikler, fordi alt er faktisk nyt. Det kan godt være at man nogen gange tænker; hvad fanden er det nye jeg gør, men det er ret nyt, at du begynder at gå ind i familierne så ofte for eksempel. Det er jo ikke fordi man nødvendigvis gør noget meget anderledes, men det at man pludselig roder rundt og begynder at forholde sig til; giver vi den rette indsats så ofte, det er nyt. Så jeg tror også det har været udfordrende det der med at man har haft et forår og et efterår som har været præget af det her; wow nu skal vi også til at gøre alt mulig anderledes. Og jeg tror der har været meget udviklingstid, at folk oplever at de har skullet bruge meget tid på at udvikle også, og det giver jo både noget fedt, men det er også hårdt. Vi har lige holdt nogen stop-op dage lige inden jul, hvor det også var helt tydeligt at, der er blevet åbnet mange kasser, og det er jo sådan set fint nok, men det der egentlig er vores opgave lige nu, det er at sige; opfølgninger, den nye opfølgningspraksis skal vi have til at spille, og så skal vi have vores inddragende netværksmøder til at være meget.. blive gode til det. Og det er egentlig noget af det vi fandt ud af.. Og så skal den enkelte rådgiver ikke sidde så meget og lave projektbeskrivelser og udtænke nye ideer og så videre. Det er egentlig lidt at sige; nu ligger vi lige låg på det og så skal vi egentlig prøve at få nogen af de her nye ting vi har tænkt, dem skal vi have i drift, og jeg kalder det så nydrift, fordi igen, det er jo 122

124 ikke drift på den gamle måde men drift på den nye måde, og det i sig selv er jo stort. Men det er klart at nogen vil også opleve at der bliver sådan lidt mere fokus og ikke så meget wii wii wii, altså der har været meget udviking og alle skulle høre alt, og det er jo fint nok, men på et tidspunkt skal man også begynde at få fokus på de ting vi så skal følge til dørs, og det er nu. Og det er egentlig også en del af planen, men det er klart at det også kan.. for nogen tror jeg det er en lettelse og for andre tror jeg det er pisse irriterende. Der er nogen, de synes det er skide sjovt, men der er vi nok inde at sige; der bliver vi nødt til at få det i nydrift, for at vi også kan vurdere om det rent faktisk har den effekt vi regner med. Implementering af Sverigesprojekt med hensyn til det tværfaglige: - Hvordan vil I kort definere tværfaglighed (kerneværdier)? Anvendes der metoder hvilke? Jamen der vil jeg nok sige at der er to akser i, fordi en ene det er det der med at sige at vi har et forvaltningsniveau hvor vi har nogen faggrupper, som har en fælles mængde, der hedder særligt udsatte børn og unge. Og der kan man sige at på forvaltningsniveau, der har vi de her sundhedsplejersker og ppr psykologer og rådgivere, der på en eller anden måde har en opmærksomhed mod dem, og det det hele handler om, det er at få de her faggrupper til ligesom at i retning af, at de her børn kan få det bedre og bliver spottet tidligere og får den rette indsats. Så har du et udførerled, som er skoler og dagtilbud for almen området. Men vi har også vores special institutioner, så der hvor de faktisk bliver anbragt, der hvor de har nogen foranstaltninger til de her unge, og det er jo foranstaltnings/udførerniveauet, og det tænker jeg, det er jo også tværfagligt. Det kan man også sige er tværfagligt, så jeg tænker egentlig der er de to akser i det, og det er også det jeg godt kan lide ved det her projekt, altså det er, at det er tænkt.. Sverigesprogrammet i Herning Kommune det er hele tiden tænkt som at; det kan ikke nytte noget at vi kun piller på myndighedsniveauet eller vi kun piller på udførerniveauet, fordi tingene hænger jo virkelig sammen. Så det er det jeg godt kan lide ved det, at det fra start af er tænkt som; vi bliver nødt til at gøre noget både på udførerniveau og vi bliver nødt til at gøre noget på forvaltningsniveau. For det kan ikke nytte noget at du har rådgivere der ikke er gearet, altså det skal ligesom spille sammen. - Hvad har I gjort for at få udførerdelen involveret i projektet? Ja der kan man sige at på de institutioner som.. altså vi har jo to delprojekter der går på tidsbegrænsede anbringelser, kan man sige hvor det decideret er projekt projekter, der har vi en organisering der gør, at de sidder med i vores styregruppe, det vil sige at vi hele tiden kan koordinere og aftale nærmere og de har også fået formuleret forandringsteorier, de har haft metodecenteret inde også og og kigge forskning, gennemgået noget forskning for at finde ud af; okay hvis vi gerne vil lave tidsbegrænsede anbringelser, hvad skal vi så være opmærksomme på og få pakket anbringelsen ind af. Og der har metodecentret igen været inde og hjælpe dem, så har de lavet forandringsteori lidt ligesom vi har gjort og så har vi det her styregruppe hvor vi mødes jævnligt og egentlig holder sådan lidt møde med; hvor- 123

125 dan går det de forskellige. Jeg ved så ikke helt historikken oprindeligt, jeg ved at de der projekter med tidsbegrænsede anbringelser de bliver søsat i forlængelse af de der rapporter der kommer, men det er nok de to første rapporter i virkeligheden. De har ikke været med i Borås for eksempel, jo det har de så senere, men de går faktisk lidt i gang før, de går i gang i 2012 mener jeg med at formulere forandringsteori og så videre. Men allerede på det tidspunkt kan man godt se at der er noget med varigheden af de her institution anbringelser som er interessant. Dem engagerer vi egentlig ved at sige, at de er en del af projektet og vi har nogen mødefora hvor vi jævnligt mødes med dem. Man kan også sige at det jo er Herning Kommunes egne udfører, og det ligger endda under den samme chef som myndighedsdelen, altså det er jo Preben der er deres chef i sidste ende. Så dem arbejder vi med, og det fungerer egentlig rigtig fint synes jeg. Det er ikke problematisk. Så har vi jo så haft skoler og dagtilbud som hører under en anden forvaltning, og der har vi gjort det.. Eller der har Herning en historie med at være relativt.. vi har haft noget der hedder knæk kurven projektet, som bredt forstået handler om inklusion, hvor man ikke har fokus specifikt på de udsatte, men der har man historik med knæk kurven projektet, som gør at man har øvet sig lidt i at have et samarbejde med skoler. Og i det her projekt, der bliver det jo endnu mere vigtigere at have et godt samarbejde og der sidder blandt andet folk med fra skoleområdet til de her styregruppe møder, hvor vi mødes engang om måneden, hvor vi sørger for hele tiden at være enige om, hvad gør vi nu og er der nogen informationer de skal sørge for at bringe ud til skoler og dagtilbud for at vi får skabt noget god vind omkring det, men derudover der så er vi så i, i takt med at Sverigesteamet blev oprettet, der har vi også lavet det der hedder internater, 1212-internater, sådan så at man mødtes, man har mødtes en gang, det må have været i foråret 13 engang, hvor man simpelthen møder hinanden, hvor skoler og dagtilbud i de her sverigesdistrikter, de mødes med rådgiver, ppr og sundhedsplejersker fra det her team, og hvor de så allerede der begynder at være lidt mere i dialog; hvad er det det her går ud på, og vi skal samarbejde og bla bla. Det tror jeg også på gør en forskel at de bare begynder at lære hinanden at kende. Og så har vi samtidig også ved jeg at distriksteamene også har holdt eksterne distriktsmøder, hvor de mødes med skoler, altså ledelsen fra skolerne plus de laver de her inddragende netværksmøder, hvor de jo også er begyndt at interagere lidt mere med de her aktører. Derudover har vi i efteråret lavet et delprojekt, inklusion, og der er skolernes ledere direkte en del af projektgruppen. Vi lavede en studietur til Helsingborg sammen og vi har lavet forandringsteoriproces sammen med dem, altså kørt en stor workshop hvor de var med til at definere igen lidt samme logik, hvis vi vil blive bedre til at inkludere de her særligt udsatte børn i almen skolemiljø og almene dagtilbud. Der har vi igen hældt viden ned i hovedet på dem, taget dem på studietur til Helsingborg også er vi vendt tilbage og så er vi kørt en forandringsteoriproces og så er der kommet en projektbeskrivelse ud af det, hvor vores forandringsteori også er i. - Så alle skoleledere fra alle distrikter har siddet sammen? Ja, og sammen med ppr psykologer og repræsentanter for rådgivere og sup. Så der er meget medarbejder involvering, så der er sådan tre ting i det: Der er forskning og viden, forskellige typer af forskning vi trækker på, så er der løbende 124

126 monitorering og evaluering og så er der medarbejderinddragelse og peer learning, altså vi tror på, at man ved at trække medarbejdere ind i formuleringen af projekterne og også det der med at tage dem ud at møde nogen fagfæller et andet sted, for at se; wow kan man tænke anderledes. Altså den der med at ændre et mindset og skabe ejerskab. Der er flere ting der skal være på plads. Det er fint med forskning og viden, så er der medarbejderinvolvering og se peer learning og studieture. - Ja jeg kan høre der er meget ejerskab omkring projektet? Ja, er der ikke det? Det er nemlig det der er lidt interessant og jeg kunne også forestille mig at de er frustrerede over nogen ting, men jeg tror i hvert fald de fleste de vil have det sådan; det er mit projekt! Og der er vi jo meget spændte på de nye der kommer ind, for hvordan tackler man lige det? Fordi vi tror så meget på det der.. Altså projektgruppen som er Trine, som er rådgiver og teamleder, så er der Hans Peter som er ppr psykolog og så er der Vibeke som er sundhedsplejerske. De mødes jævnligt i projektgruppen og har selvfølgelig en særlig rolle i at få det til at glide. Og de gør jo noget når der starter en ny. Og det er virkeligt vigtigt. Noget vi lige har fundet på vi skal prøve, det er at vi får ind i mellem nogen kommune besøg fordi de synes det er et interessant projekt og vil gerne høre hvordan det går og hvad vi har gang i i det hele taget. Og der fortæller vi jo den lange historie; jamen Stinne lavede nogen rapporter og bla bla bla og så giver vi lidt historien, den lnge version. Og der har vi så besluttet denne her gang faktisk at sige, der kommer nemlig nogen kommuner den 19. maj og så sige, jamen der inviterer vi alle de nye med, og så sige; I skal sidde med den dag og bare være med på en lytter og prøve at få den der lidt sammenhængende historie, fordi det er noget, at det kan måske godt drukne i en hverdag, fordi vi drifter jo også. Det er jo udvikling kombineret med drift. Så det er også det der med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Men der prøver vi nu at sige, at de skal faktisk med ind i det rum, for så kan de få den der historie som siger lidt; hvad var det der skete og hvordan nåede vi egentlig hertil. Fordi de har jo ikke været med i alle mellemregningerne. Så det er i hvert fald et forsøg på at øge deres ejerskab, så må vi se om det er nok. Ikke fordi de virker sådan, men det er klart det er noget vi skal være opmærksomme på, for vi tror så meget på det andet der, at vi gang på gang siger; JA forandringsteori, medarbejderinddragelse det er pisse vigtigt! - Kan du beskrive, hvad der ligger i, at i arbejder med en øget tværfaglighed? Det man kan sige er, igen projektet er jo relativt ungt, at det at sætte folk under samme tag, pludseligt lave nogen mødefora, få nogen organiseringer, interne distriktsmøder har de, eksterne distriktsmøder, Sverigesteam møder, der er nogen organisatoriske greb som er taget nu, som gør at de sidder i nogen tværfaglige rum. Det tror jeg i sig selv påvirker noget. Og samtidig det der med at sige; jamen de har nogen drøftelser på tværs af faggrupper pludseligt og beriger hinanden. Sundhedsplejerskerne giver rådgiverne noget indsigt og det samme med ppr psykologerne, altså de videns deler på kryds og tværs. Det tror jeg på gør en forskel. Vi skal sikkert blive endnu bedre til at strukturere de møder og arbejde med det, men bare det at der er et forum nu, altså fast forum hvor de faktisk bliver sat sammen, det ser du jo ikke ovre i den anden afdeling, det har vi ikke. Og samtidig er de i samme hus, de spiser frokost sammen tit, de har Sverigesteam møder, de 125

127 render ind i hinanden og kan løbe ind til hinanden sådan her, og jeg ved flere af dem siger; jamen så går jeg lige ind til Vibeke og så går jeg lige ind til ham der og spørger lige, så der sker noget i det øjeblik du skaber nogen rum hvor de faktisk mødes og snakker sammen. Så den fysiske placering tror jeg faktisk på gør en forskel, og hvis man ikke kan det, så tænker jeg også at man kan komme langt med mødeorganiseringer. Man kan sagtens sige; okay hvad skete der nu hvis de blev splittet op, og der tror jeg at hvis man tænker i mødestruktur, så kan du også godt komme omkring det. Det er ikke sådan jeg tænker, at hvis vi nu engang vil det her i hele Herning, det er jeg faktisk ikke så nervøs for. Så det tænker jeg er forudsætningerne for øget tværfaglighed og jeg synes også allerede at jeg fornemmer at der sker ting, at de begynder at snakke.. jeg ved også at hende der er personale leder for vores sundhedsplejersker hun siger at hendes sundhedsplejersker, der er med i projektet, er begyndt at tale på en helt anden måde end de andre gør og det er jo lidt tankevækkende. - Hvordan arbejder i øget med udførerdelen? Altså der vil jeg sige igen, de der eksterne distriksmøder de har haft, det er i hvert fald også nyt, det gør de heller ikke ovre på den anden gang. Inddragende netværksmøder kan de godt gøre det på den anden gang (almen), men jeg tror bare de fungerer bedre her og min fornemmelse er at rådgiveren, at hvis de først har sagt jo til at komme til et inddragende her så kommer de. Derovre der tror jeg godt de kan finde på at aflyse i sidste øjeblik. I forbindelse med projektet har jeg været ude at lave en kvalitativ baseline på skolernes oplevelse af rådgiverne inden sverigesprogrammet gik i gang, for at have en før-måling og der sagde de i hvert fald at de ofte oplevede at rådgiverne godt kunne finde på at aflyse i sidste øjeblik og de var ikke særlig deltagende og aktive når de så endelig kom. Så der var rimelig kritisk perspektiv på dem, hvor jeg tror, at det vil du ikke opleve i samme grad her. Der er sikkert stadig potentiale til forbedringer, men der er en helt anden holdning til det. De føler at de kender deres rådgivere. Altså de sagde jo alle sammen; det er så fedt, jeg ved jo det er den og den jeg skal have kontakt med, de har fået ansigter på og det er ikke helt det billede man får i den klassiske praksis. Der virker det som om at skoler og dagtilbud har oplevet dem meget distancerede, hvor jeg tror her er der ved at ske det.. altså der er gode toner og de har fået ansigter på. Bare det at få ansigter på og det der med at vide at der er faktisk hul igennem, det gør en forskel og det er jo afledt af vores internater, det er afledt af de her eksterne distriktsmøder som vi nogen gange holder med dem og det er afledt af at vi har lavet det her delprojekt inklusion, hvor de bliver koblet endnu tættere til os, og vi får ligesom et fælles projekt ind i projektet her. - Hvordan har I klædt jeres ansatte på til at skulle arbejde med en øget tværfaglighed? Jeg tror ikke de har haft et fag i tværfaglighed, det kan jeg ikke forestille mig. Jeg ved ikke hvad de har fået af kompetenceudvikling, men jeg ved at for eksempel inddragende netværksmøder var noget de alle sammen deltog i og som vi alle sammen jo tror på vil have en positiv effekt hvis og når vi får det til at spille. Det ved jeg de alle sammen har gjort og det er jo en helt konkret metode kan man sige til at øge fagligheden. Men så har de også været til fællesmøde med Tore Andre- 126

128 assen der er forsker der er meget optaget af det med risiko og beskyttelse og hvor vigtigt det er ikke at blande målgrupper for eksempel når du anbringer, så må du fandme ikke begynde at blande gud og hver mand med hinanden, det er skide farligt. Og de har hørt mange af de samme input fra forskere. Vi har også holdt vidensdag her i efteråret, hvor Bo Vinderløv og Bengt Persson har været her, hvor de har været inviteret alle sammen, så vi udvælger noget relevant viden ind i programmet og så siger vi så at det er en fælles referenceramme. Så på vores seneste Sverigesteam møde for en uges tid siden, så fylder det her med skole enorm meget fordi vi har lige haft Bo nede og han har lige fortalt at hvor fucking vigtigt skolegang er, og så at høre det der med at de sidder i fællesrum; Gud ja, er vi egentlig opmærksomme nok på det når vi kommer ud og laver opfølgninger på om vores plejefamilieanbragte faktisk klarer sig godt nok i skolen eller glemmer vi nogen gange det fordi vi er så optagede af at de bare skal have det godt. Så jeg tænker at det der med at have fælles vidensdage har været væsentlig og så har de haft inddragende netværksmøde og så det at vi har formuleret projektet sammen, det tror jeg også gør en forskel, og de der mødefora de er jo ikke kommet ud af den blå luft, det er jo noget der er blevet født her fra de her folk der sidder i det her hus. Så det organisatoriske skal man heller ikke underkende, så er jeg helt sikker på at vi kan blive endnu bedre og at vi kan få fokuseret de her møder fordi det er også klart at de er ikke vant til at sidde de der, så det er også noget med at finde; okay hvad er det nu lige vi skal tale om så det er også lidt en working progress. - Arbejder I organisatorisk med en øget tværfaglighed? Hvordan? Det gør vi ved at inddrage de forskellige faggrupper i de ting vi definerer. Alle de ting vi sætter i gang, der prøver vi at have de tre perspektiver med på forvaltningsniveau. Og alt afhængig af hvad det er vi går ind i, så skal der også være repræsentanter fra udførerniveauet. Så det er noget med rent organisatorisk at prøve at tænke i; jamen i de mødefora vi etablerer, der skal vi sørge for at der er rum for tværfaglighed, både hvad angår på forvaltningsniveauet og udførerniveau. - Fordi nogen gange man jo sidde heroppe som øverste led og måske ikke har blik for sundhedsplejerske, rådgiver og psykolog perspektivet? Ja lige præcis og der kan man jo sige at der er lidt en speciel konstruktion herovre, fordi vi har tre faggrupper med tre forskellige personaleledere, der har vi et implementeringsteam som jeg sidder med i, men hvor jeg egentlig mere faciliterer kan man sige, for jeg skal sørge for at vi holder fokus og så videre, og så sidder der de tre personaleledere der og det er ret vigtigt. Fordi det er klart at de er bindeleddet ned i de her faggrupper. - Kan vi hente noget ekstra ved implementeringen af Sverigesprojektet i forhold til det tværfaglige arbejde sammenlignet med almen praksis? Ja det tror jeg helt sikkert man kan. Altså at styrke sagsbehandlingen, gøre den bedre er sindssyg vigtig. Og så ved vi at skole og sundhed har kæmpe stor betydning i forhold til de her børn og unge. - Hvordan har I fået det ind i jeres hverdag? For det er som om at det fylder meget mere herovre? 127

129 Jamen det er Bo Vinnerløws forskning der har været medvirkende til det, der er hans forskning ret afgørende i den sammenhæng, fordi han peger meget overbevisende på at sundhed og skole, hvis vi kan få det til at spille for de her unge, så er det faktisk et sted vi kan påvirke, for en ting er alle de faktorer med social arv og så videre og det skal vi selvfølgelig ikke glemme, men det er bare så svært, hvor man kan sige skole og sundhed det er noget der er påvirkelig og man kan faktisk se af hans forskning at hvis man går ind og arbejder med de faktorer, så kan du begynde at øge deres beskyttelsesfaktorer og dermed øge chancen for at de får et godt liv. Så det er helt klart en ret væsentlig ting. Og så er det det med at sige: jamen forebyggelse, vi skal fandme bllive bedre til at forebygge og der er vores sundhedsplejersker med, de er med tidligt, de er ude hos alle familier, de ser dem rigtig tidligt, og så er der det her med skolegangen, at vi tror på, og det er her ppr psykologerne jo har en rigtig god vinkel ind i skolen og nogen redskaber og ting vi kan bygge oven på, hvor man kan sige at rådgiverne er jo gode til en ting, eller misforstå mig ikke, men de er gode til det her med sagsbehandling og rådgivning og myndighedsrådgivning, men det er klart at de sidder jo ikke ude på skolerne, de ser ikke familierne før det går rimeligt galt, men det gør sundhedsplejerskerne og ppr har en fangearm ude i skolerne, hvor de også vil kunne spottes og også kunne begynde at agere på dem. Og det er klart at kan man få de her tre faggrupper til at tale endnu mere sammen end vi gør i klassisk praksis så må man kunne hente noget tidligere og handle mere kvalificeret når det så går galt også, altså man må kunne gå ind tidligere og man må også kunne lave bedre indsatser undervejs. Så jeg tænker det er det der med at man kan styrke forebyggelsesindsatsen og så kan man faktisk også forbedre tror jeg anbringelsesindsatsen, for det er jo klart at vi kommer ikke udenom at vi skal anbringe, men at forbedre kvalitet på både forebyggelse og anbringelse og så også øge kvantitativt på forebyggelsesdelen, altså det er jo ikke noget man gør over night, men begynder at tænke i; kunne vi ikke godt forebygge nogen af dem vi får i dag? - Hvordan oplever I samarbejdet mellem de forskellige professioner i projektet set udefra? Altså det er jo tre meget forskellige faggrupper og har hver deres komparative fordele og det skal de jo også have, men at få dem til at spille sammen er en udfordring, men jeg fornemmer at det går okay på den del, at de har respekt for hinanden, altså faggrupperne i mellem har respekt for hinanden, og at de kan se nogen fordele ved at arbejde sammen, men det må tiden jo også vise om det holder vand, men det tænker jeg egentlig at det ser meget fornuftigt ud. Altså jeg tror også stadigvæk at Altså vi havde overvejet engang at sætte dem sammen på tværfaglige kontorer, og det lyder jo appellerende, men hvor vi også var sådan lidt; det er også en stor mundfuld, fordi vi skal også respektere at det bare er udvikling, udvikling, udvikling. Altså det er en ny praksis, og bare det at flytte i samme hus er jo en stor ting og der valgte jeg i hvert fald at anbefale at; måske skal vi lige klappe en altså fordi vi alle de der mødefora, vi har projektgruppen herovre, som mødes og den er tværfaglig. Og så har vi de der interne distriktsmøder, som også er tværfaglige og så har vi ud på udførerniveauet der har vi de eksterne hvor igen de kommer de tre faggrupper herfra eller i hvert fald har aftalt hvem der tager ud, 128

130 det er også tværfagligt. Og så har vi jo selvfølgelig inddragende netværksmøder som også tit vil være tværfaglige. Og så har vi det der hedder Sverigesteam møde engang om måneden det er tværfaglige fora inde i huset her bare. Så har vi implementeringsteamet og personalelederne og så har vi styregruppen heroppe, som også er tværfaglig. Og en ting er at have skabt nogen rum og nogen mødefora hvor man mødes, det tror jeg egentlig gør en forskel, så det der med at sige; nu skal I sgu også på kontor sammen, meget vigtig; aaahh er det egentlig så vigtigt? Altså er det ikke fint nok at man lige siger vi har også brug for at være monofaglig. Jeg tror også på at hvis man skal være god tværfaglig, så skal du også være god monofagligt, ellers så er der jo ikke tværfaglighed, så det der med at sige at vi skal huske at have respekt for det monofaglige og så skal vi skabe nogen rum hvor man så mødes og udnytter hinandens komparative fordele. Og det synes jeg egentlig vi har nogen fora for nu og så skal vi have dem til at spille optimalt, men de er der! - Er der nogen udfordringer ved det øgede tværfaglige samarbejde? Nej altså jeg tænker mere at det er projektet som sådan, at det der er med et udviklingsprojekt som vores, det er det der med at du ser mængden af nye initiativer og nydrift, og så få de ting man har fået etableret til at gå godt, det synes jeg er det mest udfordrende lige nu. Jeg hører ikke at der er fight imellem faglighederne. - Mærker I en form for magtkamp mellem de forskellige professioner? Nej jeg tror ikke rigtig de når derud. Det har jeg simpelthen ikke fornemmelsen af, så det tror jeg ikke. Jeg har siddet med i den der projektgruppe det sidste halve år, og jeg hører ikke at der er problemer på den kant. Jeg tror det er andre ting der er udfordrende. Jeg tror egentlig der er ret høj og gensidig respekt faggrupperne i mellem. Jo måske har der været noget med sundhedsplejerskerne, men det er igen den der dosering, altså mere et spørgsmål om hvor meget kan man nå, fordi vi kan jo heller ikke nå alt hvad man vil i verden, hvor jeg ved at sådan noget med at.. der var vist en sag omkring det her med cafe Brændgaard, en af de initiativer der sådan lidt ligger forandret hos vores sundhedsplejerske men som trækker på nogen af rådgiverne, at der tror jeg nok Trine var inde at sige; Jamen det skal vi altså, selvom rådgiverne var sådan lidt; jamen det kan vi ikke nå eller hvor der lige var sådan lidt muren omkring det, men jeg tror nok hun endte med at sige; jamen det skal vi altså, og så må vi skære ned på noget andet. Der tror jeg nok der lige var et eller andet, men igen det var ikke sådan en modvilje mod projektet, det var mere det der; har vi tid til at nå det hele, så jeg synes virkeligheden det mere handler om lige nu doseringen og så finde de rette for eksempel; er det de rigtige ting vi diskuterer, bruger vi tiden rigtig. Det synes jeg faktisk er mest udfordrende. - Hvordan kan den øgede tværfaglighed fremmes yderligere? I den ideelle verden så havde vi jo også voksne med, fordi vi har nogen af de rigtige vigtige aktører med som skole, men i virkeligheden så burde man måske have vores voksenafdeling med, for det kunne jo være interessant, men så er vi virkelig vilde ikke Så hvis man kunne gå ind og trække lidt af den del ind.. Men det er nok ikke lige det her. - Men hvis man skal øge tværfagligheden her? Jeg synes egentlig vi er godt i gang. Altså dagplejen får vi jo integreret nu, de har ikke været med hidtil af en eller anden underlig grund, det er noget politik tror jeg, 129

131 men dagplejen har ikke været med i vores projekt hidtil, men det kommer de nu. Der skal vi til at definere et projekt ind i det; hvordan kan vi i regi af Sverigesprogrammet arbejde med dagplejen, det er jo også rigtig interessant.. Fordi jeg synes egentlig at vi har formået at få skoler og dagtilbud med og vi har fået lavet nogen gode arenaer, de der eksterne distriktsmøder og delprojekt inklusion, internat 1212 som vi næste gang skal have i september. For en ting er de eksterne distriktsmøder, men derudover så har vi sagt at en gang om året der skal der være et internat hvor vi mødes alle sammen i programmet, både skoler og dagtilbud altså repræsentanter fra alle parter i projektet, og hvor vi arbejder og orienterer hinanden og igen har noget fælles oplæg. Og igen her i efteråret, de der vidensdage vi har holdt, der var skoler og dagtilbud også inviteret og mødte også talstærkt op og de var virkelig positive. Altså jeg kan se, at i forhold til det delprojekt inklusion vi har lavet nu, hvor det er psykologerne der er tovholder på det, igen der er repræsentanter med fra de andre, men der kan jeg da godt se, der bevæger vi os meget i det felt der hedder samarbejdet mellem forvaltningen og skolen/dagtilbud. Og det giver nogen handlemuligheder og er spændende i sig selv og rigtig rigtig vigtigt. Det jeg godt kunne tænke mig, det var at der skete noget på udførerledet, ligesom vi har de her tidsbegrænsede anbringelser, der er de jo simpelthen helt ude på udførerniveau og gør noget helt anderledes end de plejer. Det vil jo være mega fedt. Men igen der skal der nogen andre ressourcer ind eller skolen skal vælge at putte penge i fordi det er ikke noget det her projekt kan finansiere. Altså vi har ikke en masse midler hvor vi lige som kan sige; Det kunne være fedt, men det kan vi ikke. Det kunne være spændende hvis man lavede noget som man har gjort med tidsbegrænsede anbringelser på specialområdet at man så på skoleområdet kunne se at der bliver driblet med en bestemt ide, det kunne være skide spændende, men så skal vi i hvert fald ud at finde nogen penge. Og så kunne jeg godt forestille mig at vores interne distriksmøder kunne blive bedre. Altså jeg kender ikke helt detaljerne, men jeg er spændt på om de kører, sådan er det med nye mødefora, altså kører det optimalt? Kunne vi være endnu mere tværfaglige i de regier der er eller er det fint nok? Men at man hele tiden skal være opmærksomme på at de ting vi gør er de rigtige, eller er vi kommet lidt ud af en tangent, at man hele tiden reflekterer over om det er det rigtige. - Hvilken betydning vil det få for borgerne, hvis Sverigesprojektet bliver velimplementeret? Vi håber på at det bliver en bedre indsats at vi får givet, at vi får grebet tidligere ind og når vi griber ind med voldsomme foranstaltninger at det så også er de rette og at vi giver folk de rette forløb. At det er en bedre og billigere praksis, altså at vi kan bruge pengene bedre men også lave bedre ydelser for borgeren. Men at vi kan gøre det bedre og så oveni købet så også gøre det billigere, altså få brugt pengene bedre. - Hvad mener du at der skal til for at Sverigesprojektet bliver implementeret? Det jeg har sagt før, det er det der med medarbejderinddragelse, det er vigtig, men jeg tror også det handler om at.. Altså en ting er medarbejderinddragelse og det her med at være meget involverende tror jeg er enormt vigtigt, og at folk kan se sig selv i projektet. Men jeg tror også det der er vigtigt, det er at vi er gode til at 130

132 få fulgt tingene til dørs. Der er ekstremt mange følelser og ideer knyttet til det her projekt fordi det er så visionær på en eller anden måde, men det bliver også en kunst synes jeg lidt, og det er der vi er lige nu, det er at gå fra det der; wow hvor er det fedt, fuck det er en god ide, til at man så rent faktisk begynder at nydrifte, altså det er vigtigt at vi får gjort det at vi kommer i drift, men på en ny måde, så vi også viser at vi kan følge det til dørs. - Tror I i når det inden for projektet? Altså jeg tror vi når et stykke, men om vi lige når helt til måls det ved jeg sgu ikke. Men jeg tænker at vi kan gøre så meget at det ser overbevisende ud, så er det også godt nok. Men det ved jeg ikke om andre er enige i, men nu må vi se. Tak for din deltagelse 131

133 Bilag 7: Godkendelse af bachelorprojektets problemstilling: Formular til godkendelse af bachelorprojektets problemstilling Studerendes navn: Gruppe 25. Sallie Oggesen Andersen Projektets emne/ titel: Projektet mangler foreløbigt en titel. Problemformulering: Hvordan er Sverigesprojektet i Herning kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? Underproblemformuleringer: - Hvorledes arbejder socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet anderledes med borgeren, end socialrådgiverne ansat i almen praksis? - Hvilken betydning har den øgede tværfaglighed i Sverigesprojektet for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af modellen Problemstilling: Som du har beskrevet i projektbeskrivelse af Problemstillingen godkendes X Begrundelse for godkendelse (Kort begrundelse med udgangspunkt i kravene i Bekendtgørelsen 7 stk. 2: Den studerende skal erhverve sig kvalifikationer inden for socialrådgivning og socialt arbejde projektet inddrager praksis projektet gennemføres med anvendelse af videnskabelig metode - projektets teoretiske forankring/teoretiske kvalifikation og ved krav om nationale/internationale perspektiveringer, at der er taget højde herfor i problemstillingen): 132

134 Emnevalget er både aktuelt og relevant og rummer muligheder for et godt og interessant projekt med et særligt fokus på tværfaglighed i sagsbehandlingen med gode muligheder for refleksioner ift. anvisning af handlemuligheder i det sociale arbejde. Anbefalinger og kommentarer: Vær skarp på, hvordan du vil afgrænse dit projekt ift., hvad det er, du vil undersøge, herunder også ift. valg af relevant videnskabsteori. Søg evt. vejledning ved Gordon Vincenti herom. Kritisk realisme kan du evt. også overveje, og måske kan du i denne sammenhæng få glæde af at læse bogen Helhedssyn og Forklaring, når man skal undersøge noget ud fra denne tilgang. Husk, at dit projekt også skal have en endelig titel. Følgende litteratur kan endvidere anbefales: Håndbogen Barnets Reform, som har fokus på opsporing, tidlig indsats, det tværfaglige arbejde og forebyggelse. Bogen er god til at søge efter relevant litteratur efter de forskellige afsnit, bl.a. forskning. Vær opmærksom på, at bogen dog ikke er opdateret med den nyeste retlig regulering, siden den udkom, som du derfor må supplere med, med afsæt i den nyeste opdaterede Servicelov og de relevante opdaterede vejledninger hertil. Endvidere kan du overveje at anvende Urie Bronfenbrenner og den udviklingsøkologiske model til teoretisk at beskrive og forstå det samarbejde, der foregår mellem de forskellige niveauer. Villumsen, Anne Marie - Red. (2011): Ude af sammenhæng. Om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner, udgivet af VIA Systeme. Bogen handler bl.a. netop om det tværprofessionelle samarbejde. Bo, Karen Asta m.fl. (2008): Udsatte børn Et helhedsperspektiv. Akademisk forlag. Bogen har et afsnit af Jens Guldager, som omhandler helhedssynet på børn- og familieområdet. Killén, Kari (2010): Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag. 4 udgave. Hans Reitzel. Aarhus, den Hovedvejleder: Christina S. H. Lebel Bivejleder: Gordon Vincenti OBS Vedlægges som bilag til bachelorprojektet sammen med problemstillingen og kræver ikke derudover vejledernes fysiske underskrifter. 133

135 Bilag 8: Godkendelsesskrivelsen Sallie Andersen Hold 11Ic Seminargruppe 2 v/ Kirsten Henriksen Bachelorprojekt - februar 2014 Projektbeskrivelse 1. Indledning (Introduktion til valg af emne): Vi har i Danmark de seneste år haft stor på fokus på børn- og ungeområdet, blandt andet med de seneste reformer (Barnets reform, Anbringelsesreformen og senest Tilsynsreformen). Der har været bred konsensus om spørgsmålene; Hvad kan gøres anderledes for udsatte børn og unge og hvordan kan vi mindske udgifterne? Med de nævnte reformer bliver der taget et spadestik til at området for udsatte børn og unge skal tænke anderledes. Grundet gode resultater i Sverige, er det derfor fordelagtigt at kigge over Østersøen og hente inspiration. Dette har Herning Kommune gjort og har oprettet Sverigesprojektet. Projektet er søsat i januar 2013 og har derfor været i gang i godt et år. Hovedpunkterne i projektet, som er inddraget fra Sverige, er: - Lavere udgifter til foranstaltninger - Foranstaltningerne til udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt - Plejefamilier skal altid vælges frem for institutionsanbringelser, hvis det er muligt - Ved anbringelse på institution skal forløbet være så kort og intensivt som muligt, med hensigt på at barnet/den unge skal tilbage til plejefamilie/egen familie eller andet mindre indgribende tilbud - Hyppigere opfølgning i sagerne dette medvirker at hver rådgiver ca. har 15 sager hver rådgiverne i Herning Kommune har i gennemsnit sager hver - Ansættelse af enhedschef, som følger op på lovgivningsdelen. Dette giver tydelighed omkring lovgivning og bevillingskompetence - Øget tværfaglighed. Blandt andet større inddragelse af PPR psykologer og sundhedsplejersker Formålet med Sverigesprojektet er at sikre en målrettet helhedsorienteret langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Derudover er der i projektet taget hensyn til en række 134

136 perspektiver; normaliseringsperspektiv, vidensperspektiv, økonomisk perspektiv, tværfaglig perspektiv, sundhedsfremmende perspektiv, inkluderende perspektiv og beskæftigelsesfremmende perspektiv. Disse perspektiver skal blandt andet være med til at nå målet: - Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie - Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter - Ændret fordeling af anbragte flere i slægts-/netværkspleje og færre på institution - Nye samarbejdsformer mellem PPR, sundhedsplejersker og børn og unge afdeling - Flere af de unge der er anbragt uden for eget hjem eller får massiv støtte, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte. - Tænkningen i den nye indsatstrappe skal være gøres bekendt med alle aktører i projektet (sagsbehandlere, lærere, psykologer osv.) - Udvikling af måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats. - Udvikling af metoder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykologer på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i projektet. - Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet. I Herning Kommune er det besluttet, at projektet skal køre over en 4-årig periode. Der er ansat X antal socialrådgivere og X antal psykologer og sundhedsplejersker i projektet. Socialrådgiverne arbejder med distrikter. Der er nøje udvalgt forskellige skoledistrikter som er en del af projektet; Gjellerup, Sdr. Felding og Brændgårdsskolen. I disse tre områder vil socialrådgiverne få langt færre sager og dermed bedre tid til opfølgning og tættere samarbejde med skoler, sundhedsplejersker, psykologer og forældre. Hvorfor lige Sverigesprojektet? Jeg har valgt at kigge nærmere på dette projekt, da jeg er fanget af måden, at gøre ting anderledes på. Igennem min praktik i en børn- og ungeforvaltning, undrede/bekymrede jeg mig ofte over de store sagsstammer og at borgerkontakten var så lav som den var. Min forforståelse er, at det er svært at lave et ordentlig stykke arbejde og opnå en god relation til borgeren, med den minimale borgerkontakt der er i forvaltningerne i dag. I Sverigesprojektet er sagsstammerne som nævnt meget mindre end normalt og opfølgningerne er hyppigere. Derudover er jeg af den opfattelse, at jo mere det tværfaglige arbejde er i fokus, jo bedre kan man lave en helhedsorienteret indsats overfor borgeren og jo bedre kan de forskellige faggrupper sammen lave forebyggende arbejde overfor udsatte børn og unge. Netop Sverigesprojektet beskæftiger sig med hyppigere sagsopfølgning, forebyggelse og tværfaglighed, som alle er mine interessepunkter. Det er selvfølgelig ikke gratis at søsætte sådant et projekt, men i det lange løb er prognoserne, at Herning Kommune kommer til at spare mange millioner, HVIS projektet bliver velimplementeret. I forlængelse af ovenstående, er mit formål med dette bachelorprojekt, at undersøge og evaluere på, hvorledes implementeringen af Sverigesprojektet er gået foreløbigt. Er der forskel på hvilke distrikter der arbejdes med? Er der den ønskede tid til borgeren, som ønsket fra start? Hvad er gået godt og hvad er gået skidt? Er der lovgivningsmæssigt 135

137 samme vilkår i Danmark som i Sverige? Ligger der nogle skjulte fælder som gør at implementeringen ikke er succesfuld? Hvad kan gøres anderledes for at projektet bliver velimplementeret? Derudover har jeg valgt, at inddrage to underspørgsmål, hvor jeg ønsker at analysere på, hvordan socialrådgiverne arbejder anderledes i forhold til socialrådgivere ansat i almen praksis og hvordan den øgede tværfaglighed påvirker Sverigesprojektet. Disse to underspørgsmål skal være med til at redegøre for, om implementeringen foreløbigt er foregået som ønsket. 2. Problemformulering (undersøgelsesspørgsmål) eller målsætning - Hvordan er Sverigesprojektet i Herning Kommune foreløbigt implementeret? o Hvorledes arbejder socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet anderledes med borgeren, end socialrådgiverne ansat i almen praksis? o Hvordan påvirker den øgede tværfaglighed Sverigesprojektet? Jeg har mange andre underspørgsmål, men har indskrænket mig til at det er her jeg vil holde fokus, da borgerrelation og tværfaglighed optager mig personligt. Jeg mangler dog nogle ideer til, hvordan man ellers kunne gribe det an. Jeg er især også optaget af, at man forsøger at pakke ind i vat, at dette tiltag bunder i en økonomisk interesse. 3. Teori - Anvendelse af Søren Winthers implementeringmodel for at analysere på implementeringen - Anerkendelsesteori Honneth og Højlund og Juul. I forhold til socialrådgiverens arbejde med borgeren - Systemteori og interaktionistisk perspektiv i forhold til arbejdet med borgeren - Lovgivning Svensk og dansk lovgivning - Etisk aspekt? Etikvejledning - Tværfaglighed Morten Ejrnæs Hvilken betydning har det tværfaglige aspekt for implementeringen? - Videnskabsteori Hermeneutisk tilgang tolkende - Fælleselementerne eksempelvis udvælge et par af elementerne i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgeren - Magt I forhold til borgeren men også samarbejdspartnere Med hensyn til valg af teori, er der stadig mange løse ender og jeg mangler stadig at finde ud af hvilken teori, jeg helst vil binde mig fast på, for at kunne besvare min problemformulering bedst mulig. 136

138 4. Empiri - Interview af socialrådgivere ansat i Sverigesprojektet, projektleder samt af sundhedsplejerske og PPR psykolog. - Evt. interview med borgere? - Undersøgelser/rapporter I forhold til kontakten til Herning kommune er jeg i forbindelse med Stinne Højer Mathiasen, som har haft kontakten til Sverige og en stor del af Kora undersøgelsen og teamleder Trine Nanfeldt. Jeg er pt. i tvivl om jeg skal inddrage borgerne og lave interviews med dem har det relevans nok? 5. Metode Kvalitative interviews reliabilitet og validitet, konstruktion af interviewguide, overvejelser ved brug af blot kvalitativ metode, hvordan bearbejder jeg data, kritisk vurdering af datakvalitet 6. Praktiske overvejelser Jeg har indgået et samarbejde med Annika Vestergaard, hvor vi undervejs i forløbet vil sparre med hinanden i forhold til vores projekter. Derudover ønsker jeg vejledning i forhold til at få klarhed over, hvilken vej jeg helt konkret skal gå. 7. Tidsplan Marts måned: Indsamling af empiri: læse rapporter, lave aftaler om interviews, gennemføre interviews, transskribere, læse op på teori Først i april måned: Klarlægge om alt empiri er indsamlet, hvis ikke, så finde manglerne, begynde at lave et skelet til opgavens udformning Midt april: Begynde at skrive på projektet med en klar målsætning om hvad indholdet præcist skal være. Slut april: Skrive på projekt Maj: Skrive på projekt 21. maj: Aflevering af projekt 137

139 Bøger: 8. Foreløbig litteraturliste. Barnets Reform (2012). Servicestyrelsen. Bitsch Olsen, P. & Pedersen, K. (2009): Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. 3. udgave, 5. oplæg. Roskilde Universitetsforlag. Ejrnæs, M. (2006). Faglighed og tværfaglighed. 2. udgave, 1. oplag. Akademisk forlag. Hansen, C. (1999). Nu trækker vi på samme hammel! Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i kommunerne. Socialministeriet. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Lauvås, K. & P.(2004). Tverfaglig samarbeid perspektiv og strategi. 1. udgave. Universitetsforlaget. Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv Modeller i socialt arbejde Winther, Søren og Nielsen, Vibeke (2008): Implementering af politik. Forlaget Academia Rapporter: Tæt på en svensk kommune. Inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet. Fundet d. 19. maj 2013, fra %5CDagsorden(ID360)/Bilag/Punkt_6_Bilag_1_Projektbeskrivelse_Sverigesprojek tet_ pdf 138