Det danske ERP-marked i hovedtræk

Transkript

1 Det danske ERP-marked i hovedtræk 1/1

2 Af Herbert Nathan, Partner ERP-rådgivningsfirmaet HerbertNathan & Co. Herbert Nathan er direktør i Danmarks ledende uvildige rådgivningsfirma indenfor ERP-området. HerbertNathan & Co beskæftiger 15 konsulenter i Danmark og Sverige. Herbert har rådgivet mere end 300 forskellige danske, nordiske og internationale virksomheder siden midten af 1980 erne. Introduktion Artiklen beskriver i hovedtræk det danske marked for ERP-systemer. Artiklen baseres på HerbertNathan & Cos uvildige analyse af ERP-markedet i Danmark anno Formålet har været at foretage en strategisk analyse af markedet og ikke en detaljeret funktionel vurdering af de enkelte systemer (features and functions). Dette skal altid foretages i relation til den enkelte virksomheds egne behov. Det har ej heller været formålet at foretage en rangordning af produkterne, herunder at udpege markedets bedste og dårligste produkt. Det er vores opfattelse, at en sådan vurdering ikke kan udarbejdes generisk, men altid skal foretages ud fra de konkrete behov i virksomheden. Undersøgelsen omfatter alle betydningsfulde ERP-systemer på det danske marked. Nedenstående 18 forskellige ERP-produkter er omfattet af analysen: Produkt Agresso Business World ASPECT4 ERP LN Exact Globe Guide IBS Enterprise IFS Applications iscala JD Edwards EnterpriseOne Jeeves Univervsal Maconomy Microsoft Dynamics AX Microsoft Dynamics NAV M3 NetSuite One World Oracle E-business Suite SAP Business Suite Visma Business Foruden de her nævnte ERP-produkter, findes der en lang række produkter, som på den ene eller anden måde falder uden for vores kriterier. Blandt disse er dog en række, som i væsentlig grad opfylder ERP-kendetegnene, eksempelvis Octopus, Mamut Enterprise, C5, SilentQ, OPEX, Admiral, HansaWorld, Mera, UNISTAR og KeyBalance. Herudover findes en række produkter, 2/2

3 som ligger tættere på økonomistyring end egentlig ERP, blandt andet e-conomic, Revilution, Winfinans, SummaSummarum, Aesiras og AirBoss. HerbertNathan & Co har gennemført analysen på baggrund af en prædefineret spørgeramme. I alt er cirka 400 forskellige forhold blevet belyst. ERP begrebet i hovedtræk Markedet for standardsystemer kan groft sagt deles op i tre kategorier af systemer: ERP-suiter Best-of-Breed systemer Brancheløsninger ERP-begrebet er i dag synonymt med administrative it-systemer, der understøtter virksomheders forretningsprocesser inden for salg, indkøb, logistik, produktion, økonomi, personale med mere. Gartner Group lancerede i 1993 akronymet ERP, der står for Enterprise Resource Planning. Men selv om der nu fandtes en fælles betegnelse for systemerne, rækker historien om ERP væsentligt længere tilbage. Integrerede administrative systemer har således eksisteret, længe før Gartner opfandt ERP-begrebet. Den største globale ERP-leverandør SAP lancerede helt tilbage i 1972 sit første ERP-system, og SAP er siden blevet indbegrebet af, hvad et ERP-system er. Også i Danmark har ERP en længere historie. Damgaard Data udviklede eksempelvis i slutningen af 80 erne systemet Concorde, der rummede både økonomi-, produktions- og lagerstyring. Karakteristisk for de traditionelle ERP-systemer er, at de understøtter en bred vifte af forretningsprocesser, og at data registreret ét sted har umiddelbar virkning andre relevante steder i systemet. Systemerne er typisk modulopbyggede, så man kan tage dele af systemet i brug gradvis, efterhånden som behovet opstår. Andre karakteristika er, at systemerne ofte indeholder en samlet og ensartet datamodel, så virksomhederne bliver i stand til at understøtte tværgående arbejdsprocesser på tværs af organisatoriske skel. Som alternativ til ERP-systemerne finder vi BoB-systemerne (Best-of-Breed). Som navnet antyder, satser leverandørerne af BoB på at udvikle systemer, der kun understøtter et begrænset antal forretningsprocesser, eksempelvis løn, personale, kundehåndtering (CRM) eller logistik. Systemerne indeholder ofte en høj grad af funktionalitet i mange tilfælde højere end ERPsystemet inden for samme område. De anvendes typisk inden for en afgrænset funktion eller organisatorisk enhed. Eksempler på BoB-leverandører er Lessor (løn), SuperOffice (CRM) og MindKey (HR). BoB-systemerne kan enten fungere som fritstående løsninger (stand aloneløsninger) eller kan integreres til andre ERP- eller BoB-systemer. Som tommelfingerregel vil en samlet ERP-løsning fra én leverandør ofte være den nærliggende anbefaling, men en række forskellige forhold, især særlige forretningsmæssige behov, kan medføre, at BoB-løsninger i visse tilfælde kan være en bedre løsning for en given virksomhed. Endvidere kan der være områder, der endnu ikke dækkes af en ERP-løsning, og hvor kombinationen med en BoB-løsning derfor er den rigtige strategi for en virksomhed. Det er sjældent sort og hvidt, og i de fleste virksomheder ser man en kombination af ERP og BoB-systemer, hvor BoB anvendes på udvalgte områder. Den tredje kategori af systemer er branchesystemer som historisk har været udviklet til at dække behov i brancher med særlige karakteristika, eksempelvis transport og logistik, ejendomsudlejning, 3/3

4 forsikring etc. Udover over at håndtere en række særlige branche funktionaliteter omfatter disse systemer som oftes også ERP funktionalitet i form af hovedbog, debitorer mm. Karaktisk for udviklingen indenfor ERP området, er at især brancheløsninger og ERP-løsninger smelter sammen, idet en række tidligere special udviklede branche løsninger ofte på proprietær teknologi lægges over i ERP løsningers grundfunktionalitet, for derved at kunne gøre brug af den grundudvikling som ERP systemerne håndterer. KMDs løsninger til kommuner er et godt eksempel herpå, idet disse løsninger lægges over i SAP med henblik på at dække såvel den økonomiske som den borgerrettede funktionalitet. ERP-markedet i overblik Antallet af ERP-løsninger på det danske marked har været støt stigende gennem de seneste år. Udviklingen har resulteret i et pænt antal brede ERP-løsninger, primært repræsenteret via de globale ERP-leverandører, samt et stort antal branche- og industrispecifikke ERP-løsninger. Alt i alt en god udvikling for de danske ERP-købere, der både omfatter lokale virksomheder, der i højere grad har behov for branche- og industrispecifikke løsninger, og internationalt agerende virksomheder med internationale supply chains og dermed behov for internationale ERP-systemer. Men selve anskaffelsen af ERP-systemet er ikke blevet lettere for køberne. Konkurrencen mellem leverandørerne har ændret sig gennem de senere år, idet der er sket en større opsplitning mellem de succesrige og dem, der blot klarer sig. SAP og Microsoft har haft stor succes de seneste år og mener selv, at konkurrencesituationen er blevet forbedret, mens de leverandører, der endnu ikke rigtig har vundet fodfæste i Danmark, har fået lov at kæmpe for kunderne, om end de angiver, at konkurrencesituationen ikke har ændret sig over de senere år. Det er på midtbanen, at kampen om kunderne vil udspille sig i de kommende år. Kampen i den øverste del af markedet foregår mellem relativt få spillere, og markedet er stort set ved at være mættet. Det betyder, at leverandører, der typisk har fokuseret på store kunder, nu er nødt til at sigte nedad i markedet, hvis vækstraterne skal holdes. Kampen vil primært dreje sig om de virksomheder, som sidder inde med forældet teknologi, ikke har opgraderet i mange år, eller som er vokset fra den eksisterende løsning, typisk som følge af virksomhedens vækst eller udvikling i forretningsområder eller som følge af internationalisering af leverandør- eller kundesegment. Når virksomheder forlader deres første løsning, ses ofte et behov for at få revurderet ERP-system og leverandør som led i at trimme virksomheden til fortsat vækst. Dette sker typisk i forbindelse med behov for opgraderinger, hvor det er oplagt at vurdere udskiftning frem for en dyr opgradering. Sekundært er der andengangskøbere, hvor deres første løsning er baseret på teknologi, der ikke længere er tidssvarende, eller hvor leverandøren - som i Microsofts tilfælde med Microsoft XAL - vil stoppe supporten. En række virksomheder har fortsat egenudviklede systemer eller mange separate systemer. Endelig sker der løbende en række fusioner og fissioner, og virksomheder ændrer deres forretningsstrategier, der bevirker, at behovet for ERP-løsninger skal tages op på ny. I midtmarkedet er feltet af leverandører stort, idet de store leverandører søger nedad i markedet og de små søger opad. Der er også en kamp i gang om at sikre de rigtige forhandlere og 4/4

5 implementeringspartnere. Kampen har medført, at nogle af de mindre leverandører føler sig direkte angrebet af de store spillere på markedet. Tabel Leverandør kategorier Systemerne bliver stadig større og mere komplicerede at gennemskue samtidig med, at kravene til ERP-løsningernes procesunderstøttelse og forventede effektivitetsforbedring stiger. Det betyder, at det er vigtigere end nogensinde at klæde sig godt på, inden man investerer i ERP-løsninger og - projekter. Et forkert valg eller en forkert implementering kan have store konsekvenser, både strategisk og i forhold til driften. Igennem de seneste par år har der ikke har været markante konsolideringer på leverandørsiden. Vi vurderer, at markedet endnu ikke er udtømt for interessante konstellationer. Hastig teknologisk udvikling, stigende kundekrav samt en begyndende mæthed i nogle af markedets segmenter bevirker, at en række af de eksisterende leverandører vil være relevante opkøbsmål. Udsigten til, at de mindre leverandører ikke kan klare sig mere end nogle få år ud i fremtiden, fordi de er for små eller deres systemer er teknologisk forældede - er ikke reel længere, idet de fleste systemer efterhånden har skabt volumen og samtidig har opgraderet sig teknologisk eller er i gang med det. Årsagerne til opkøb og fusioner er dermed mere resultat af strategiske overvejelser, som typisk ikke vil stille produkternes kunder ringere, idet produktet typisk vil overleve i en eller anden form. Det er dog afgørende, om en ny ejer af ens leverandørvirksomhed planlægger at stoppe udviklingen af det produkt, virksomheden har implementeret og anvender i dagligdagen. Historisk set har de fleste leverandører valgt at fastholde udvikling, support og vedligehold på opkøbte ERP-produkter, eksempelvis Oracle med JD Edwards Enterprise One, Epicor med iscala og Infor med Baanproduktet. Partnerne har igennem en årrække haft kronede dage, dels på grund af et øget salg hos de store leverandører som Microsoft og SAP, der i stor udstrækning anvender partnere til implementering, dels som følge af, at flere og flere leverandører ønsker at anvende en partnerkanal til salg og implementering. Igennem de senere år er der sket en vis konsolidering i partnerleddet, og det er sandsynligt, at der vil ske flere konsolideringer. Partnerne oplever et stort pres fra leverandørerne på kapacitet, og i nogle tilfælde hjælper leverandører med at skaffe kapacitet til partnerne. Jo større konsulentpuljen hos den enkelte partner er, jo bedre kan ressourcer og spidskompetencer udnyttes. Dette ses blandt andet ved, at konkurrencen mellem partnerne er meget mindre end for blot få år siden, og at konkurrerende partnerne i højere grad samarbejder og opdeler kompetenceområder, frem for at dække de samme områder. 5/5

6 Tabel - Partneroversigt Gør det selv Partnere Begge dele EDB Gruppen Microsoft Business Solutions Agresso Epicor Visma Infor Exact Software Jeeves Lawson Guideix Maconomy IBS NetSuite IFS Oracle SAP ERP-begrebet er under udvidelse. Tidligere omfattede ERP udelukkende back office, styring og rapportering, men langt de fleste løsninger er nu også brugerrettede med eksempelvis web-shop eller selvbetjeningsportal til HR-oplysninger. Dette giver dels virksomheder mange flere muligheder, dels stiller det krav til ERP-systemernes udbredelse og anvendelse i virksomheden og integration med andre it-værktøjer. Det betyder også, at e et i dag er blevet standard hos langt de fleste leverandører. Virksomhederne kan sætte et e foran de fleste e-relevante processer, uden at leverandørerne ryster på hånden af den grund. Tilsvarende er mange af systemerne forberedt til at kunne afvikles på PDA, typisk via integration til en tredjepartsløsning. Generelt er der ingen tvivl om, at alle produkter kan understøtte generelle forretningsmæssige krav til økonomi og handel, og de fleste kan også understøtte komplekse krav til projekt og produktion. Men kommer vi ud i randområderne og ser på eksempelvis brugergrænseflade og Business Intelligence i sammenhæng med ERP-systemerne, opstår markante forskelle. Inkluderes også leverandørers og deres partneres erfaringer med brancher og konkrete brancheløsninger, bliver billedet for alvor komplekst. Leverandørerne fokuserer meget på udvikling af brancheløsninger. ERP-leverandørerne har indset, at der ikke er mange udviklingsmuligheder i forhold til den generiske funktionalitet i ERPsystemerne. De søger derfor at skræddersy løsninger rettet mod bestemte industrier og brancher og herved både differentiere sig fra konkurrenterne og forsøge at vinde markedsandele. Der er typisk tale om integrerede løsninger, som samtidig er målrettet mod en given branches eller industris særlige behov. Der er her flere varianter af industriløsninger. Nogle ERP-løsninger indeholder enten parameteropsætning eller særlig funktionalitet og terminologier, der er karakteristiske for en branche. Det kunne være særlige pris- eller produktforhold, der gør sig gældende, som virksomhederne i den pågældende branche har behov for at få understøttet. Eksempler er medicinalbranchen, der har behov for særlig sporbarhed, grossistvirksomheder som har særlige behov for logistikstyring eller forsyningssektoren med dens særlige krav til kunde- og afregningsforhold. Industriløsningerne leveres enten af ERP-leverandøren selv eller af forhandlere med særlig branchekompetence; disse forhandlere har i visse tilfælde selv udviklet brancherettede tillægsmoduler til standardløsningen. 6/6

7 De mere specielle industriløsninger forekommer i brancher, hvor forretningsprocesserne ikke kan dækkes af en standard virksomhedsmodel. Detailhandelen, der har behov for særlige kasseløsninger (Point-of-Sale), eller forsikringsselskaber, som eksempelvis har behov for at få understøttet hele skadesprocessen, er blandt sådanne brancher. Denne form for løsninger leveres typisk af leverandører, der gennem mange år har opbygget en kompetence inden for branchen. Det er dog stadig en udfordring for de store leverandører at fremvise lokaliserede (danske) branche- /industriløsninger. Ser man på eksempelvis SAP s liste over brancheløsninger, er det langt fra dem alle, der er tilpasset danske markedsforhold. Til gengæld har de små leverandører her en fordel, hvis de vælger at specialisere sig inden for en branche eller særlige områder. Leverandørerne gør sig voldsomme anstrengelser for at give det indtryk, at nu har de tænkt over brugergrænsefladen og endda i mange tilfælde haft eksterne eksperter med i deres nye designs, og det har da også hjulpet gevaldigt i forhold til tidligere. Men der er fortsat stor forskel i det førstegangsindtryk, systemet giver. Det er vigtigt at huske på de forskellige typer af brugere og således tilgodese både de daglige brugere af systemet og de lejlighedsvise brugere. Flere systemer tænker i stadig større omfang i roller, men det er kun de helt store systemer, der fra starten leverer en palet af mulige indgange til samme proces afhængig af den rolle, som brugeren måtte have i virksomheden. Alle disse indgange gør dog også systemet indledningsvis meget uoverskueligt, men i løbende brug optimeres anvendelsen. Figur Leverandør oversigt segmentering Teknisk set er der få begrænsninger, men leverandørerne hænger lidt fast i gamle vaner og er begrænset af deres valgte teknologier. Vi savner nytænkning, der kan forbedre systemernes anvendelse og vil spændt følge udviklingen for at se, om der bliver givet plads til helt nye systemer med nye 3D- og/eller touch-tankegange. 7/7

8 For nuværende vurderes brugerfladen at være en barriere for de større (bl.a. Oracle og SAP) til at slå ordentligt igennem over for de mindre danske virksomheder. Men alle leverandører er klar over dette område, og der er sket meget med brugerfladerne over de senere år. Derfor er det vigtigt at danne sig opdaterede indtryk af systemerne, hvis man står i en valgsituation omkring nyt ERPsystem. Teknologisk set er ERP-systemerne blevet bredere, idet de i stigende grad rummer middleware som applikationsservere samt anvender Data Warehouse-teknologi og analyseværktøjer i form af Business Intelligence (BI). Disse værktøjer gør det muligt at trække struktureret information ud af systemerne i form af rapporter og avanceret ledelsesinformation. Dette betyder, at en række af systemerne i dag er væsentlig forbedret i forhold til BI, men at leverandørerne dog endnu ikke er lykkedes med at integrere BI-systemerne i deres ERP-systemer. Dette medfører, at der fortsat er forskel i brugergrænseflade m.v. To filosofier præger leverandørerne med hensyn til rapporteringsværktøjer. Enten har de egne værktøjer til rapportering eller standardintegration til tredjeparts-produkter. De fleste tilbyder dog fortsat en kombination. Integration til Microsoft Excel er i dag standard for alle systemer. Desuden har en stor del af systemerne standardintegration til Crystal Reports fra Business Objects. Der er tendens til, at de større systemer enten har egenudviklede rapporteringsværktøjer eller har opkøbt og integreret BoB-rapporteringssystemer, mens de mindre systemer i højere grad fravælger at udvikle rapporteringsdelen, men i stedet fokuserer på integration til de fremtrædende BoB-systemer på markedet. Der etableres hvert år nye tekniske begreber, hvoraf nogle hænger ved, eksempelvis SOA. Service Orienteret Arkitektur (SOA) er på manges læber, men SOA har endnu ikke fået en betydning generelt set for markedet endnu. SOA anvendes typisk som fremtidssikring lige nu og er derfor en parameter i udvælgelsen, hvor man ønsker en forsikring for, at man kan tilgå systemet eksternt fra. Antallet af leverancemodeller er også under udvidelse med blandt andet Software as a Service (SaaS) som tilføjelse til den traditionelle on-premisis leverancemodel. SaaS er endnu ikke slået igennem som koncept i Danmark inden for ERP, men SAP og NetSuite har i blandt andet Tyskland, England og USA haft stor succes med deres SaaS-løsninger. Vi forventer, at SAP s lancering af Business ByDesign vil være med til at introducere og udbrede leverancemodellen i Danmark. Som altid angiver stort set alle leverandører, at lige netop køb af deres ERP-system medfører den laveste TCO, hvilket man naturligvis skal være varsom med at vurdere pris ud fra. Grundprincipperne er fortsat Jo dyrere system, jo større omkostning på lang sigt Jo flere tilretninger, jo større omkostning på lang sigt Licensen beregnes på hver sin måde for langt de fleste systemer; dog har flertallet antallet af navngivne brugere som udgangspunkt for beregningen. Nogle systemer købes i moduler, andre i pakker, mens nogle købes som basispakker med tilkøbsmoduler. En række leverandører har valgt, at de markedsvendte funktioner som webshop og selvbetjeningsportaler for medarbejdere og samarbejdspartnere skal licentieres på forbrugsbasis (dvs. antal transaktioner), mens andre tager fast pris eller licentierer antallet af brugere/medarbejdere. Det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, hvilke andre omkostninger der følger med. Er middleware med i prisen? Skal der indkøbes yderligere 8/8

9 databaser, eller kan man anvende virksomhedens eksisterende? Hvilket uddannelseskoncept ønsker virksomheden, og hvad er prisen for denne uddannelse? Anskaffelsen af et ERP-system er bestemt ikke blevet mindre kompliceret over de senere år. Det har aldrig været nemt at vælge rette produkt og leverandør som sin kommende partner vedrørende ERP, men nu hvor ERP-produkterne er så omfattende og med den yderligere komponentopdeling, der er slået igennem især på de større produkter, er det blevet endnu mere vanskeligt at gennemskue, hvad der skal vælges. Mange leverandører har nu et uoverskueligt antal måder at sammensætte og opsætte sin applikation på. Dette stiller samtidig større krav til, at ERP-køberen dedikerer kompetente ressourcer til anskaffelsesfasen. Stort set alle systemerne er blevet nemmere at implementere, hvilket kan ses af de flestes store fokus på nemme implementeringsværktøjer og opgraderingsmetoder. Man skal dog være meget opmærksom på, hvad leverandørens implementeringsværktøj helt præcist består af. Nogle leverandører har udviklet såkaldte best practices, som i virkeligheden dækker over leverandørens og ikke nødvendigvis branchens best practices. Nogle leverandører leverer en prækonfigurering, der består af branchespecifikke kontoplaner, parameteropsætning, workflows m.v., mens andre blot har en række generiske best practices. Samtidig er der stor forskel på leverandørens understøttelse af opgradering, samt hvor kompliceret og tidskrævende denne er. Enkelte leverandører har etableret opgraderingscentre, som forestår opgraderingen for kunderne. Det bliver spændende at følge de nye ERP-systemers vej ind på det danske marked, her tænkes specifikt på svenske Jeeves og SAP s Business ByDesign. Spørgsmålet er, om der vil være plads til flere nye spillere, og om nogle af de mindre spillere på det danske marked vil formå at bevæge sig opad i markedet og dermed blive konkurrenter i midtmarkedet. Spørgsmålet er også, om der vil være ERP-kunder i markedet. Der er ingen tvivl om at opbremsningen i økonomien som vi ser pt. medfører en vis opbremsning i investeringerne men vi ser også konjunkturfølsomme virksomheder som anvender den mindre travle periode til at implementere ERP-system og som derved sikrer sig en stærk position til, når væksten fortsætter igen. 9/9

10 10/10